Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag"

Transkript

1

2 Dannelse

3 Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag

4 DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og tilrettelægning: Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N

5 Dannelses dannelse Obrasowanije hedder det på russisk, på italiensk creazione eller educazione, formação på portugisisk og bildning på svensk, på tysk Bildung, sivistys på finsk, eruditio, humanitas eller mentis animique informatio på latin og paideia på græsk, på fransk culture générale, og liberal education eller self-formation på engelsk. På dansk hedder det dannelse, og det er dannelse, nærværende bog omhandler. Dannelse i de fleste af dette begrebs mange betydninger. Det danske ord dannelse er fra ældre nudansk og er dateret til omkring 1600-tallet. Det er verbalsubstantiv til verbet danne, der er en afledning af det forældede adjektiv dan. Dette dan er et lån fra det middelalderlige, nedertyske dân, der betyder gjort, og som igen er perfektum participium af dôn, der betyder gøre, og som tillige er oprindelsen til det tyske tun og det engelske do. Indholdet af ordet er altså både gøre og gjort. Netop en sådan distinktion kommer til udtryk i Ordbog over det Danske Sprog, hvor det hedder, at dannelse kendetegner det at frembringe, fremstille, skabe noget, ell. det at noget frembringes, fremstilles ell. skabes; frembringelse; skabelse; især: opstaaen; tilblivelse og dertil det at forme(s) eller tildanne(s) ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gøre. Imidlertid kendetegner dannelse også, hvad der er frembragt, opstaaet ell. skabt og tillige den måde, hvorpaa noget er formet ell. tildannet ; i sådanne tilfælde har indholdet af ordet betydningen gjort. Det betyder altså, at dannelse dels betegner det, at noget skabes eller opstår (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som partiet er under dannelse ), og det, at noget er skabt eller opstået (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som jordlagene er dannelser fra kridttiden ). Således kan ordet dannelse dels betegne en proces, og dels resultatet af en sådan proces. Dannelses dannelse 5

6 I begyndelsen af 1800-tallet anvendes dannelse desuden i betydningen oplysthed. Denne tidssvarende betydning er forbundet med den danske oversættelse af det tyske substantiv Bildung, der indeholder bibetydningerne opbygning og form, hvilket korresponderer med det danske dannelse, eftersom det tyske Bildung således også kan betegne såvel processen som resultatet. Grundbetydningen af Bildung er Bildung zur Humanität, der knytter sig til den forestilling, at eksistensen ikke længere er givet på forhånd ved en ekstrahuman orden, men er noget, mennesket selv skal virkeliggøre ud fra den maksime, at menneske ikke er noget, man er, men noget, man skal danne sig til. Målet med dannelsen bliver således at indfri fordringen om at blive det hele menneske, der indeholdes i det oprindelige græske dannelsesbegreb, paideia, og som konsolideres i den latinske idé om sjælens opdyrkning, cultura animi. Disse betydninger af Bildung, paideia og cultura animi bibeholdes i det indhold af dannelse, der fremkommer i 1800-tallets Danmark. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betegner ordet derefter dels en udvikling af aandelige anlæg og evner, og dels resultatet af den betegnede udvikling. Således indeholder ordet dannelse, når det ækvivalerer med det tyske Bildung, fortsat den grundlæggende tvetydighed, at det betegner såvel processen som resultatet af processen. Desuden betegner det nu især almindelig oplysthed på de forskellige kulturområder, hvilket dels kommer til udtryk i ovenstående citat fra Ordbog over det Danske Sprog, og dels ved Lucius Annaeus Senecas genopdagede latinske sentens divinarum et humanarum rerum scientia, der kan oversættes til studiet af alt mellem himmel og jord ; altså studiet af alt fra jordisk til himmelsk! Tidsmæssigt er det tillige på dette tidspunkt, at dannelse kommer til at betegne en kultiveret optræden, med dydssubstantiver som godhed og taktfølelse, og prydsadjektiver som veluddannet og velopdragen ; altså alt det, der udfoldes under begrebet hjertets dannelse. Generelt varierer og veksler indholdet af begrebet dannelse således mellem at være ensbetydende med den højeste og mest gennemgribende åndelige udvikling og at være identisk med kultiveret og velopdragen adfærd. Overordnet betragtet kan man derfor tale om dannelse som social norm, der omhandler dannelsens ydre væsen og fremtrædelsesformer, således som den ifølge Den store danske encyklopædi kommer til udtryk gennem en vis viden, smag, livsførelse og adfærd, og dannelse som pædagogisk norm, der dels omhandler den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig viden, færdigheder og holdninger, og dels resultatet af denne proces. 6 Forord

7 Underordnet betragtet kan man tillige tale om etisk dannelse og æstetisk dannelse, om intellektuel dannelse og sproglig dannelse, om kropslig dannelse og om hjertets dannelse. De fleste af disse afarter af dannelsesbegrebet beskrives i den bog, De netop nu sidder med i Deres hænder. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere på 20 af institutterne på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan fremstille dannelsesbegrebet, når man er tilknyttet et af de mange institutter på Aarhus Universitet som forsker. De enkelte bidrag varierer i omfang fra 9 til 24 sider, og hvert bidrag indledes med et resumé. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne Dannelse i dag, Dannelse i forandring, Dannelse i fag og Dannelse i kontekst. Afsnittet Dannelse i dag indeholder fire bidrag, der alle har til hensigt at introducere begrebet og afdække, hvordan dannelsesbegrebet fremstår i begyndelsen af det 21. århundrede. Derefter følger afsnittet Dannelse i forandring, hvor seks forskere fremstiller begrebet transhistorisk og redegør for dets opståen og udvikling. I afsnittet Dannelse i fag beretter fem forskere om begrebets tilhørsforhold til netop deres fag, ligesom fem forskere i det afsluttende afsnit, Dannelse i kontekst, beskriver dannelsesbegrebet i bestemte kontekstuelle sammenhænge. Bagest i bogen er der en liste over den litteratur, der er refereret til i bogen, en liste over supplerende litteratur samt et navneindeks. Afslutningsvis vil jeg takke en række personer, der har været stærkt medvirkende til dannelsen af denne bog såvel fra processen som til resultatet af denne proces. Først og fremmest tak til alle bidragyderne, der skabte bogen. Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for støtte til udgivelsen. Tak til Pernille Pennington og Claes Hvidbak fra Aarhus Universitetsforlag for at tage en redaktørnovice i hånden. Tak til Finn Olesen og Ole Høiris for den venlige assistance og til Jens Hougaard for den vanlige. Århus, sommeren 2002 Martin Blok Johansen, redaktør Dannelses dannelse 7

8

9 Indhold Dannelsen og nogle af dens kontekster 13 Af Henning Lehmann DANNELSE I DAG 19 Dannelse i sprog og sprogbrug 21 Af Hans Arndt Naturvidenskab og dannelse: modsætning eller harmoni? 35 Af Helge Kragh Historie og dannelse 51 Af Steen Busck Dannelse og tilværelseskompetence 63 Af Jan Tønnesvang Dannelse: en matematikers drømme 87 Af Tage Bai Andersen DANNELSE I FORANDRING 99 Den tyske Bildung og græciteten som forbillede 101 Af Morten Haugaard Jeppesen & Jens Erik Kristensen Juridisk dannelse 120 Af Stig Jørgensen Indhold 9

10 Dannelsestanke og religion: en religionsfilosofisk betragtning 129 Af H.C. Wind Dannelse og teknologi 146 Af Finn Olesen Dannelse og læsning 168 Af Per Dahl DANNELSE I FAG 187 Dannelse mellem partikularisme og universalisme 189 Af Ole Høiris Kunst er dannelse! 207 Af Hans Jørgen Frederiksen Dannelse set af nogle undervisere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 216 Af Berit Eika & Christian Aalkjær Om musikalsk dannelse 230 Af Kirsten Sass Bak DANNELSE I KONTEKST 255 Pragmatisk dualisme: dannelse mellem rationalitet og rationalitetskritik 257 Af Niels Lehmann Dannelse i dansk romantisk litteratur 276 Af Jens Hougaard Om små lygter i store mørke rum 292 Af Jørgen Poulsen 10 Indhold

11 Selvstændighed og traditionsformidling 305 Af Anne Marie Pahuus Humanistiske meditationer 323 Af Per Aage Brandt Litteratur 335 Supplerende læsning om dannelse 342 Navneindeks 344 Indhold 11

12

13 Dannelsen og nogle af dens kontekster Henning Lehmann rektor på aarhus universitet Indledning Når man siger ja til at sætte pen til papiret i en sammenhæng, hvor man ikke skal stå specifikt fagligt til ansvar, men tror at kunne tillade sig at bringe nogle henkastede bemærkninger til torvs, bør man selvfølgelig i det mindste have en fornemmelse af at kunne stå til ansvar over for en selv med hensyn til de synspunkter, de konklusioner, de kongs- eller tvangstanker, man (direkte eller indirekte) ryster op med. Lad mig derfor fluks i denne indgangsbøn, advarsel eller captatio benevolentiae, som jeg vel af hensyn til potentielle, dannede læsere bør kalde disse forbemærkninger, bemærke, at jeg kun har sagt ja til at bidrage til bogen om dannelse, fordi jeg finder, at en tilværelse i uddannelsesbranchen i en eller anden udstrækning tvinger en til en gang imellem at spørge, hvordan branchen forholder sig til sit hovedbegreb og sin indholdsangivelse, hvis/når den lille forstavelse ud- tages bort. Min vej frem til at formulere nogle afsluttende bemærkninger, især spørgsmål, herom vil måske være lidt slynget; til gengæld vil den have stærke elementer af primitivitet og i hele forløbet være mere spørgende end svarende. Tre floskler Tre floskler har (af og til på delvis generende måde) hørt med til min kulturelle, dannelsesmæssige bagage. Særlig åndrige er de ikke, snarest som forudskikket lidt primitive. Men de kan måske alligevel hjælpe os (i hvert fald mig) ind i det landskab, som udgøres af dannelsesbegrebet og dets kontekster. Første floskel lyder: Det kan man ikke, når man er dannet og ud af god familie. Den følsomme læser vil kunne opfatte, at sentensen måske kunne bruges tungt og direkte men også (og snarere) med en formentlig sund Dannelsen og nogle af dens kontekster 13

14 ironi og selvironi af den, der ikke var helt sikker på at kunne opfylde kravet om at være ud af god familie og (dermed?) kvalificeret til betegnelsen dannet. Endvidere vil den følsomme læser for sit indre øre kunne høre, at dannelse i denne formel sætter grænser for gøren og laden, måske også for sigen og menen. I sin banalitet fortæller flosklen altså, at dannelse vist har at gøre med grænser, der sættes i en socialiserende, kultiverende eller personlighedsdefinerende proces. Men vigtigere (efter min høresans) er den som antydet formuleret, så man må spørge sig selv, om man kan forholde sig til dannelse uden en form for afstand, hvad enten denne kvalificerer til en fin definition som dialektisk distance eller bare aktiverer ironiens og selvironiens for menneskets åndelige anatomi så vigtige nervetråd. Anden floskel er tungere. Den taler om en hjertets dannelse modstillet en anden mere udvendig form for dannelse (jævnfør dog også nedenfor om, hvad der i henhold til et leksikonopslag er modbegreb til hjertets dannelse ). Normalt bruges formlen vist sådan, at der ikke er nogen særlig rummelig plads for ironi eller anden munterhed, men der tages atter udgangspunkt i en dobbelthed, her noget indre og dermed godt, i hvert fald bedre, stillet over for noget ydre, hvormed der som oftest i det væsentlige tænkes på nogle tillærte, måske ligefrem påklistrede manerer som det, der adskiller den dannede persons univers fra den udannedes. Tredje floskel fortæller, at dannelse ikke er, hvad vi har lært, men hvad vi har tilbage, når vi har glemt alt, hvad vi har lært. Hvis her lyder nogen ironi eller anden form for distance, er den en smule bittersød, idet den i givet fald må relatere sig til spørgsmålet, hvad det er for en situation eller tilstand, der henvises til, når alt indlært er glemt; en dialektik eller dobbelthed rummer flosklen vel i hvert fald, nemlig den interessante modstilling af det indlærte, det, man har med sig fra sin uddannelse (eventuelt i vid forstand) på den ene side og så dannelsen på den anden side. Fire leksikonopslag Når man har udtømt, hvad man har af umiddelbart dannelsesstof i sin overbevidsthed (og det ikke fylder det ønskede millimeterantal i klar tekst), griber man som dannet og uddannet skriver til at slå op. Nogle mener i vore dage tilsyneladende ligefrem, at den kultiveringsproces, man skal udsætte børn og studerende for, er næsten udtømmende beskrevet i formlen: De skal lære at slå op. Her skal kun antydningsvis fremføres, at uddannelse efter min bedste, altmodische overbevisning indbefatter for- 14 Dannelse

15 skelligt mere, ikke kun at lære at lære, men også at lære noget. Men lad mig her i fornøden ydmyghed nøjes med at referere resultatet af fire opslag i konversationsleksika (højst relevante opslagssteder, thi er der noget, den dannede efter almindelig tradition skal kunne, da er det at konversere). Hertil skal måske under indtryk af globaliseringen(?) føjes et par opslag i leksika af typen: ordbøger fra sprog til sprog. To forbemærkninger skal gøres til leksikonopslagene: 1. De anføres i kronologisk omvendt orden. 2. De store encyklopædier, henholdsvis det nye nationalleksikon og den gamle Salmonsen er netop ikke rådspurgt, idet forsøget just går ud på at belyse, hvad den alment dannede danske læser umiddelbart (i konversationsleksika) kan lade sig informere om, hvad angår dannelse. (I ordet umiddelbart indgår yderligere, at mit eksperiment ikke indbefatter nogen hensigt i retning af at opsøge tænkelige delsynonymer til ordet dannelse, men kun at eftersøge dette ord (samt eventuelle afledninger)). I bind 2 af Gyldendals Tibinds Leksikon springer man direkte fra den tyske billedhugger Johann Heinrich von Dannecker til opslagsordet dannelsesvæv (= kambrium). Ordet dannelse forekommer således ikke som opslagsord. Bindet udkom i Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon, der udkom i 1959, har i sit tredje bind 16 linier om dannelse. Her anføres, at begrebet kan anvendes bredt om et Arbejde, anvendt paa Udviklingen af [et Menneskes] legemlig-sjælelige Anlæg, mens det i snævrere betydning er Udtryk for, at et Menneske opfylder de fra et givet Samfunds højeste Kulturlag stillede Fordringer vedrørende Kundskaber og Interesser, Behandling af Modersmaalet og Form for ydre Optræden. Forfatteren kender modsætningen mellem Hjertets D. og, hvad han kalder Aands-D., der er mere indskrænket til Kundskaber og Interesser (videnskabelige, æstetiske etc.). Vor Tids Leksikon fra 1950 har i sit bind 6 (af i alt 24 små bind) ikke færre end 51 korte linier om dannelse, der primært defineres som et begreb, som i videste forstand betegner resultatet af en uddannelse, men også bygger på en åndelig udvikling i almindelighed. Forfatteren kender også en fortyndet betydning, hvor d. blot [er] et selskabeligt begreb, og han er opmærksom på dets nationale og klassemæssige bindinger. Han tilføjer den interessante oplysning, at ordet er ikke gammelt i det danske sprog og kendes næppe før 1800, hvilket ikke forhindrer, at den tilgrundliggende stræben mod et dannelsesideal kendes til alle tider og hos alle folkeslag. Dannelsen og nogle af dens kontekster 15

16 Mit fjerde opslag fører os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. I Allers Illustrerede Konversationsleksikon, bind 1 (af 6) fra 1906 findes ordet dannelse ikke som opslagsord. Tre ordbogsopslag Nu er den alment dannede bruger af konversationsleksika, år 2002, sjældent bundet til en rent dansk dannelse. Han (eller, eftersom nogle mener, at vi skal sige hun om mennesket ligesom svenskerne, der altid har været mere dannede end danskere, så lad os på dannet dansk vis sige det ) det, mennesket, det danske menneske, er i dag internationalt orienteret (måske sågar globalt, men så skal det passe på, at det ikke bliver løbet over ende af Attacs dannelses- eller nedbrydningsideal). I hvert fald må vi i året 2002 med rimelighed udbygge vor boglige dannelsesrejse med opslag i et par ordbøger. Og i dette Herrens år står der i de fleste pæne hjems dannede bogreoler et antal leksika af typen fremmedsprogsordbøger. Måske lærer vi ikke alverden ved at gå til den dansk-tysk-danske. Og dog: Måske får vi, hvis vi starter her, et forvarsel om, at vi i vor modstilling af Bildung og Ausbildung er germanske i snittet. Men lad os så supplere med Blinkenberg og Thiele. Man kan efter min bedste overbevisning udmærket kvalificere sit hjem som dannet på grundlag af Gyldendals Røde Ordbøger. Når jeg her går til en lidt større danskfransk ordbog som Andreas Blinkenbergs og Margrethe Thieles, oven i købet til førsteudgaven fra 1937, sker det dels for at få et lidt fyldigere materiale at spørge ud fra, dels i en form for særlig kultiveret, århusiansk reverens for Blinkenbergs minde. Således introduceret får da en af Aarhus Universitets akademiske pionerer og førstegenerationsindvandrere (fra Østdanmark) lov til at være den første hjælper for den dannede læser af denne opsats ind i de fremmede sprogs verden(er). Fra artiklen Dannelse, fordelt på seks betydningskategorier (A-F) og 39 ordvalg, nøjes jeg med at citere de to sidste kategorier (E-F), omfattende mulighederne fra nummer 24 til og med nummer 39: Dannelse c (-r) E) (= Kultur) (24) culture [générale el. intellectuelle] (25) formation intellectuelle (26) instruction (27) éducation; (= Belevenhed) (28) usage du monde (29) savoir-vivre (30) [bonnes] manières (pl.) (31) politesse (32) urbanité; (= Oplæring) (33) instruction (34) formation (35) éducation. F) (coll.: ~n = de dannede) (36) les intellectuelles (37) le monde des lettrés (38) la bonne société (39) l élite. 16 Dannelse

17 Oplysningerne i Hermann Vinterbergs og C.A. Bodelsens Dansk-Engelsk Ordbog (her konsulteret i 2. udgave, 2. oplag fra 1973) løber meget parallelt med Blinkenbergs og Thieles, om end med færre underpunkter. Som vi hos Blinkenberg og Thiele så bort fra de første 23 oversættelsesmuligheder, ser vi selvfølgelig også her bort fra underpunkt 1 s betydninger tilblivelse, skabelse, stiftelse, oprettelse, og springer frem til punkt 2 med synonymet kultur. Her finder vi mulighederne culture og education; under punkt 3 (fin smag) finder vi oversættelsen refinement (of taste) og under punkt 4 (pænt væsen) finder vi good manners, breeding, mens almindelig dannelse oversættes til general (el. all-round) education, a cultural background. Nogle spørgsmål Har vi nu som alment dannede leksikonlæsere og ordbogsbrugere lært noget? I henhold til én form for dannelse (nok ikke hjertets, men facadens) er det let at forfalde til umiddelbart at svare: Nej, det vidste vi alt sammen i forvejen (dannede, som vi er). Vist så. Naturligvis gjorde vi det. Måske. Lad mig alligevel om fornødent ud fra den position måske ikke at være af god familie og (dermed?) dannet påstå, at mine opslag bortset fra de svar, de har givet, og hvormed jeg sagtens kan opretholde min dannelsespolitur, har rejst et betydeligt antal spørgsmål (hvoraf nogle måske bliver besvaret af ikke blot dannede, men lærde og tænksomme forfattere i denne bog). Jeg afslutter med et udvalg af de spørgsmål, min leksikale dannelsesrejse har lagt mig på læben: Hvornår kom ordet dannelse og dets begreb og konnotationer ind i det danske sprog? I hvilken kontekst? Hvornår gik det ud igen (hvis det gik ud)? Var det faktisk gået ud i 1977? Skyldtes det politisk korrekthed (som defineret i det årti), at det ikke optræder i Gyldendals Tibinds Leksikon? Eller har det andre grunde? Herunder gode grunde? Og mens vi er i det historiske hjørne: brugen af ordet dannelse i bestemt form som synonym for de dannede, eliten jævnfør Blinkenberg, nummer 36-39, hvor længe var det accepteret, dannet, dansk sprogbrug? (Vist ikke mere, i år 2002?) Er vi germanernes lærlinge, når vi lægger så stor vægt (som vi vist normalt gør?) på forskellen mellem Bildung og Ausbildung? Eller står der Grundtvig over noget af denne kløft? Dannelsen og nogle af dens kontekster 17

18 Skal vi holde på vort, når vi konstaterer, at den engelsk-sprogede og den fransk-sprogede verden ikke rigtigt har noget ord, der bare hedder ducation, men kan bruge ordet education i forskellige variabler af og nære kontekster for dannelsesbegrebet? Er det afskyeligt globalt, positivt internationalt eller hjemligt Europadimensionalt, hvis vi prøver at tænke konstruktivt videre ud fra et helt eller delvist åbent svar på det foregående spørgsmål altså et svar, der binder dannelse og uddannelse sammen? Hvad er de højere uddannelsers og helt specielt universiteternes rolle i det 21. århundredes dannelsesprocesser i henhold til det ene eller det andet svar på det ene og det andet af ovenstående spørgsmål og alle de andre spørgsmål, der kunne stilles (og måske bliver stillet af andre bidragydere til denne bog)? Har vi sagt universitet, har vi vel i øvrigt ikke kun stillet et spørgsmål om dikotomien eller broerne mellem dannelse og uddannelse, men også om indhold af og form for dannelsesforskning (naturligvis under forudsætning af, at der findes en eller flere størrelse(r), der kan rubriceres som denne forsknings genstand(e), uanset om vi jævnfør indledningen må forholde os ironisk til mange af ordets konnotationer og kontekster)? Kunne man måske have behov for at tænke lidt over det? 18 Dannelse

19 DANNELSE I DAG

20

21 Dannelse i sprog og sprogbrug Hans Arndt lektor, institut for lingvistik Resumé: Dette indlæg handler ikke om forfatterens normer for rigtig dannelse, men om ordet dannelse og om brugen af det i moderne dansk. For at kortlægge sprogbrugen har jeg søgt på internettet, og specielt fokuseret på de ord dannelse forekommer sammen med, ud fra den antagelse at de kan fortælle noget om de meninger ordet fremkalder. Jeg har af pladshensyn begrænset mig til de første 100 fund, og undersøgelsen skal ikke tages som statistik, men som et forsøg på at undgå den helhjertede subjektivitet. En dannet familie Ordet dannelse er et navneord der er dannet af udsagnsordet danne. Til samme familie hører dannet og udannet. Lidt længere ude i familien finder vi, med forstavelse, ord som tildannelse og uddannelse (det sidste skal vise sig at være vigtigt det kommer vi tilbage til). Dannemand og dannekvinde ( hædersmand/kvinde ) er muligvis rundet af samme familie, men det er så langt ude at de lige så godt kunne være ubeslægtede, og de har i hvert fald næppe betydning for vores opfattelse og brug af ordet dannelse i dag. Man kan snarere tænke sig at de kædes sammen med dansk, men det er historisk og etymologisk af en helt anden familie. Det er karakteristisk at ordet danne er transitivt, det vil sige det skal komplementeres, det kan ikke stå alene. Man kan ikke bare danne, man må nødvendigvis danne noget. Behovet for komplementering gælder, om end på en lidt anden måde, også dannet og dannelse når de bruges i deres bogstavelige betydning. Siger man at verdensrummet er dannet, lyder det underligt, selv om oplysningen ikke er helt uden informationsværdi da verdensrummet jo også Dannelse i sprog og sprogbrug 21

22 kunne have eksisteret altid. I så fald kunne man tale om et udannet verdensrum, men det gør man nok ikke. Stjerner kan ikke være udannede, ikke engang dem der ikke er dannet endnu. Også dannelse skal helst have en vedføjning af en eller anden art, som dannelse af hård hud eller orddannelse. Men ved siden af disse bogstavelige betydninger har vi så en afledt eller overført brug af dannelse og dannet. De anvendes ukomplementeret, og hvis vi hører udsagnet Han er dannet, og så spørger Dannet af hvad? får vi næppe noget svar, højst en hovedrysten. Ikke des mindre er spørgsmålet nok værd at overveje. For hvis nogle mennesker er dannede og andre er udannede, sådan som det vel må være, selv i et demokratisk samfund, så må de dannede jo være dannet af noget. Af deres opdragelse måske? Eller af læsning og uddannelse? Det skal vise sig. Den overførte brug af dannet gælder kun mennesker. Man kan godt tale om et dannet sprog, men så er der tale om et sprog som er karakteristisk for dannede mennesker. Og man kan tale om at dannelse er vigtig i skolen, men så er der tale om en karakteristik af de elever man ønsker at uddanne, ikke om dannelsen af krystaller i fysiktimen eller af svampe i lofter og vægge, ikke engang om dannelsen af arbejdsgrupper eller af skolen som institution. Det drejer sig her om en almindelig sproglig mekanisme: betydningsglidning. Den forekommer ofte i forbindelse med at ordene får en positiv eller negativ værdi. Dannelse, som jo i sig selv er ganske neutralt, har i sin ukomplementerede brug fået en positiv værdi, som karakteristik af mennesker. Et andet eksempel er ordet følelse : Han talte med megen følelse, siger vi, og behøver så ikke fortælle hvilken følelse (men det er nok ikke nag eller misundelse, snarere ædel indignation eller kærlig veneration). Parallelle hermed er også ord som kultur og levemåde. Og de er interessante i denne forbindelse, dels fordi de måske kan opfattes som synonymer til dannelse, dels fordi de også, i deres overførte og positive betydning, kan bruges uden nærmere specifikation. Groft sagt, enhver kan lægge i dem hvad hun vil. Modsætninger mødes Ordet dannet har som nævnt en medfølgende modsætning i ordet udannet. Den forstavelse kan kun bruges her. Det modsatte af dannelse er 22 Dannelse i dag

23 ikke udannelse (og slet ikke uddannelse ), men mangel på dannelse. Hverken udannet eller mangel på dannelse kan bruges i bogstavelig betydning. (Det modsatte af dannelse af verdensrummet må vel snarere være opløsningen af verdensrummet, men det får vi forhåbentlig ikke brug for lige med det samme.) Udtrykket mangel på dannelse viser at dannelse er noget man har (eller altså ikke har), ikke noget man bliver. Det er vel for øvrigt interessant at vi så let bruger både dannet og udannet. Det er langt sværere at formulere grader af dannelse; lidt udannet eller temmelig dannet lyder ikke nær så naturlige. Det er igen et almindeligt sprogligt fænomen: Sproget stiller modsætningsord til rådighed, som god-dårlig, høj-lav. Hvis vi vil holde os til den gyldne middelvej, må vi tage vores tilflugt til låneord som standard, eller sammensatte ord som gennemsnitlig. Men gennemsnitligt dannet lyder uhyre usandsynligt. Vi må nok stille os tilfredse med en sort-hvid opfattelse af dannelse: Enten er man dannet eller også er man udannet. Muligvis bestemt af en mindre demokratisk tradition end den vi har dannet os i dag. Hvad siger traditionen? Dannelse er ikke det vi har lært, men det vi har tilbage når vi har glemt alt hvad vi har lært. Den aforisme har vi fået fra svensk, men det gør den ikke mindre tankevækkende. For den betyder jo faktisk at dannelse ikke dannes samtidig med mennesket, ved påvirkning fra miljøet, den er medfødt og måske genetisk bestemt? Hvis dannelse er medfødt er der to muligheder. Enten er dannelse noget der karakteriserer bestemte slægter, hvor dannelsesgener nedarves, måske fordi de er blevet rendyrket (en velkendt genetisk mekanisme lidt ligesom forædling af husdyr). Eller også findes der gener der i bestemte kombinationer skaber en dannet personlighed. Idéen om at dannelse kan rendyrkes og nedarves, giver lidt overraskende måske en retfærdiggørelse af det klassedelte feudale samfund (for slet ikke at nævne den nazistiske idé om racerenhed). Den har en parallel i (tidligere) engelsk sprogbrug. På engelsk har man godt nok ikke noget ord for dannelse medmindre man oversætter det med tact, men dannet og taktfuld er vel næppe det samme. Men man har ordet gentleman, som Dannelse i sprog og sprogbrug 23

24 vi til gengæld har måttet låne uoversat. Og man har en aforisme der siger: It takes three generations to make a gentleman. Nu er det vel tvivlsomt om der hermed tænkes på en genetisk rendyrkning. Det er jo i hvert fald hurtig genmanipulation, ikke mindst når man betænker at en ordentlig græsplæne ifølge samme kulturtradition tager fem generationer. Ordet gentleman stammer fra en tid da det afgørende kriterium for at være en gentleman var økonomisk uafhængighed. At det alligevel skulle tage tre generationer, er tegn på at et andet og efterhånden mere iøjnefaldende kriterium på en gentleman er den livsstil og selvsikkerhed der kendetegner den medfødte økonomiske uafhængighed. Den anden mulighed er som sagt at dannelse er et spørgsmål om personlighed, hvilket vel må betyde en tilfældig og heldig blanding af gener. Det kunne godt være den opfattelse der ligger gemt i udtrykket hjertets dannelse. Det stammer fra tysk (Johann Wolfgang von Goethe) og har oprindelig formen Höflichkeit des Herzens. Det er nok betegnende at Höflichkeit er blevet oversat med dannelse, for høflighed forbinder vi nemt med noget udvendigt (i stil med gode manerer ). Dog, det kan dannelse jo også være hvis altså ikke det er hjertets. Friedrich Nietzsches brug af udtrykket Bildungsfilister må nok udlægges sådan. Med andre ord, den tyske brug af begreberne tyder på at dannelse kan være både udvendig og indvendig, og at den sidste slags hjertets er den bedste. Og vores overtagelse af citatet (i hvert fald Goethes, Nietzsches er nok ikke så kendt) tyder på en lignende dobbelthed på dansk. Og denne dobbelthed deler vi efter al sandsynlighed også med engelsk, for her har man også udtrykket a real gentleman, og det er ganske enkelt en der opfører sig ordentligt, uanset om han har gjort det i flere generationer. Men ordentlig opførsel ligger nær ved høflighed og gode manerer, og pudsigt nok har man en brug af ordet form (den nærmeste engelske oversættelse af danne ) der godt kunne tyde på en sammenkædning af dannelse og manerer ( it is not good form to grow angry in a discussion ), og af dannelse og opdragelse ( children have unformed minds ). Og faren for at det bliver noget udvendigt er allestedsnærværende: Det engelske for form s sake svarer nogenlunde til det danske en formssag. Nu er disse citater og udtryk, ligesom forbindelsen mellem dannelse og andre danne -ord, jo imidlertid historiske fænomener, og historien handler primært om fortiden, og ikke nødvendigvis om hvordan vi forholder os i dag. Selv om for eksempel kultur oprindelig betød dyrkning, så er de mange kulturhuse der nu om dage skyder op i byerne, næppe det 24 Dannelse i dag

25 samme som landbrugsejendomme. Og selv om sjov engang betød arbejde, så behøver vi i dag ikke nødvendigvis at slide i det for at have det morsomt. For at forstå hvad ordet dannelse betyder, må vi altså også se på hvordan det bruges i dag. Sig mig hvem du omgås Vi er i den heldige situation at moderne teknologi giver os meget fine muligheder for at få oplysninger om alt muligt, helt up-to-date, både om ting som vi ikke ved, som biokemi og kvantemekanik, og om ting som vi ved alt om, som dannelse. Vi kan søge på nettet. Eftersom jeg i forvejen, som bruger af det danske sprog, ved hvad dannelse er, kunne man måske finde det overflødigt; jeg kunne jo blot fortælle hvad jeg ved. Men een af de ting jeg ved, eller mener at vide, er at det er udannet at føre sig frem. Dannelse indebærer blandt andet evnen og viljen til at lytte til andre. Især dem der er med på noderne. Det er de på nettet. Et ords brug kan ses af hvilke andre ord det forekommer sammen med. Dets omgangskreds (det tekniske ord for det er kollokation, der betyder samplacering). Allerede en undersøgelse af hvor mange gange ordet af forekommer bagefter, kunne fortælle os en del. Men det vil nok give mere at se på andre indholdsord i den eller de nærmeste sætninger. Og det har jeg så gjort. Jeg skal her forudskikke den bemærkning at jeg ikke har brugt mine internet-opslag som en litteraturliste. Jeg har ikke sat mig ind i de begrebsverdener der viser sig ved en betragtning af de fulde hjemmesider. Det ville dels være uoverkommeligt (der var over fund) og derfor alligevel føre til en personlig udvælgelse af hvad jeg fandt interessant; og dels ville det føre til en polemik, hvor jeg så, med den overlegenhed som enhver skribent besidder i envejskommunikationen, kunne sætte mig til doms over om andres dannelse var i overensstemmelse med hvad jeg fandt rigtigt. I stedet har jeg nøjedes med at se på de første 100 fund, og på de sammenhænge der måske kan tegne et billede af hvordan dannelse opfattes i moderne dansk sprogbrug på internettet. Og jeg har så ikke anført de internet-adresser jeg har taget dem fra. Det er ikke forfatternes opfattelse jeg er interesseret i, kun den nærmeste verbale omgangskreds for ordet dannelse. Dannelse i sprog og sprogbrug 25

26 Det almene og det specifikke Jeg havde forventet at ordet almen ville forekomme meget hyppigt foran dannelse. Det gjorde det kun i få tilfælde. Til gengæld bruges dannelse i en del andre forbindelser, hvor det overlades til læseren (eller den følgende tekst) at præcisere hvad der lægges i det. Til disse helt uspecifikke anvendelser hører følgende: almen dannelse, født i et hjem med klaver læsning, menneskets virke, orientere sig konferencen Dannelse i Moderniteten dannelse til sand forstaaelse det moderne dannelsesbegreb, udvikling i dannelsesidealet dannelse for hvem og til hvad Allerede disse sammenhænge viser at dannelse ikke er noget medfødt. Det var skuespilleren Keld Petersen der engang i en dialog med Dirch Passer brugte vendingen: Bare rolig, jeg kommer fra et hjem med klaver, jeg ved sgu nok hvad det drejer sig om!. Anledningen var at han i sin rolle som komiker havde svært ved at forklare hvad ordet abstrakt betød. Citatet problematiserer indirekte, i hvert fald i sin første anvendelse, at det hører med til dannelse at kende fremmedord. Den udvendige dannelse igen. At vendingen dukker op her som en forklaring på dannelse en menneskealder senere, fortæller os at det må være en stabil opfattelse at dannelse beror på de omgivelser man er født ind i og de påvirkninger man får, selv om henvisningen til klaveret jo nok er en del af vittigheden. Det er imidlertid ikke kun opdragelse, men også læsning der er af betydning for dannelse af dannelse selv om vi ikke kan vide hvad det er for en læsning der er ønskelig. Og i øvrigt fremgår det at dannelsesbegrebet ikke er evigt, men kan udvikle sig og være mere eller mindre moderne, det vil sige det afhænger af den sociale kontekst og kultur. Sammenkædningen med modernitet siger mig til gengæld ikke så meget. Det er et ord jeg ofte har hørt brugt, men det er aldrig lykkedes mig at finde ud af hvad det dækker. Jeg har overvejet at foretage en internetsøgning på det, men jeg er bange for det ikke vil hjælpe. At dannelse kan føre til sand forståelse, lyder udmærket, men særlig informativt er det ikke umiddelbart. Det skal vise sig nyttigt senere. Relevant er derimod spørgsmålet dannelse for hvem og til hvad? Og her kan den næste række af fund hjælpe: 26 Dannelse i dag

27 Identitet Dannelse Dialog etnografisk jordomrejse filosofi, psykologi og antropologi almen og demokratisk dannelse demokrati og dannelse den nødvendige dannelse til at arbejde selvstændigt Sammenkædningen Identitet Dannelse Dialog er jeg helt imponeret af. Jeg forstår det sådan at man danner sin identitet i dialog med andre. Det peger på at dannelse har med mennesker og interaktion at gøre, og det samme gør etnografisk jordomrejse : Man skal ud og se sig om, og det er mennesker og kulturer man skal møde; man finder næppe sin identitet i dialog alene med Eiffeltårnet eller Taj Mahal. At være etnografisk berejst er dannelse på en måde som sightseeing og turisme ikke er det. Filosofi, psykologi og antropologi peger måske i samme retning, selv om det lyder lidt som spredhagl. Dannelse kan næppe være en opstabling af videnskabsgrene. Dannelse er ikke det samme som lærdom. Udtrykkene almen og demokratisk dannelse og demokrati og dannelse er tvetydige. Enten er der to former for dannelse, en almen og en demokratisk, eller også er den demokratiske tankegang en del af den almene dannelse. Jeg tror på og foretrækker den sidste fortolkning, som jo også passer godt med sammenkædningen af dannelse med menneskeligt samvær, omend demokratiet som regel rækker ud over det umiddelbare samkvem. Udtrykket den nødvendige dannelse til at arbejde selvstændigt kunne synes at modsige denne generelle opfattelse, men lad os hellere se det som en tilbagevenden til den individuelle identitet som skabes i dialog med andre. Selvstændighed er jo ikke det samme som isolation. Dannelse og viden Foreløbig kan vi nu konstatere at dannelse er noget vi tilegner os i løbet af opvæksten, og at det har med demokrati og menneskelige omgangsformer at gøre. Det passer fint med hjertets dannelse. Men læsning og sand forståelse tyder på at der også er et element af viden, måske bestemte typer af viden, som hjertet ikke nødvendigvis har forstand på. Og alene udtrykket hjertets dannelse gør det klart at der i Dannelse i sprog og sprogbrug 27

28 almindelighed hører mere til, ellers ville hjertets jo være overflødigt. Her er nogle fund der kan give os et fingerpeg om hvad: ny dannelse computeren, kunsten, historien værktøjer, hvad IKT kan og bør kunne, samfundskrav dannelse & mediedannelse naturvidenskab og almen dannelse faglighed og/eller dannelse At dannelse indebærer viden om og forståelse af kunst og historie er vel en traditionel opfattelse. Måber man når man hører om Picasso og Shakespeare, så er man ikke med. Hjertets dannelse er den bedste undskyldning i sådanne tilfælde. At almen dannelsesviden også omfatter computeren er derimod ganske rigtigt nyt, og måske også lidt kontroversielt; men med den betydning data-lagring og -overførsel efterhånden har fået, er det nok rigtigt at man har svært ved at begå sig og, mere relevant, forstå sin omverden, uden en vis fornemmelse af hvad IKT kan og bør kunne, og især hvordan computere virker på os. Ikke des mindre peger dette også på et praktisk element, og med sammenkædningen af værktøjer og samfundskrav ligger det snublende nær at forstå samfundskrav som erhvervslivets krav. Og det begå sig som jeg kom til at skrive lige ovenfor, tyder ydermere på at tankegangen ledes hen på noget udvendigt. Men lad os sætte dette element i anden række. Et dannet menneske har brug for at vide hvordan computere virker på os, ikke nødvendigvis hvordan de bruges, selv om det nok kan være svært at opnå det første uden det andet, mens det andet uden det første sikkert går nemmere. Mediedannelse er en del mindre kontroversielt. Den kolossale betydning som både internettet og fjernsynet efterhånden har fået for udspredningen og præsentationen af politisk og kommerciel information, gør det bydende nødvendigt at vi tilegner os en forståelse af mediernes virkemåde, ikke specielt af praktiske grunde, men for at blive aktive deltagere, i stedet for passive modtagere. Det samme gælder naturvidenskaben som videnselement i dannelsen. Den engelske forfatter Sir Charles Percy Snow, der var både litterat og naturvidenskabsmand, beskrev i 1960 erne de to kulturer han derved kom i kontakt med. Han beklagede den arrogance han mente at finde i den litte- 28 Dannelse i dag

29 rære kultur; det var her god tone at bekende, og næsten rose sig af, en komplet uvidenhed om moderne naturvidenskabelige grundsætninger som den anden termodynamiske lov. Det er jo sagtens muligt at tænde lyset uden at kende noget til elektricitet, men at betragte naturvidenskabelig viden som overflødig, er et dårligt grundlag for sand forståelse. Som konklusion på dette afsnit kan vi vel så konstatere at spørgsmålet: faglighed og/eller dannelse? må besvares med et klart OG. De to hører sammen, så tæt endda at det er rimeligt at betragte en vis faglig eller faktisk viden som del af dannelsen. Som kriterium for hvilken viden der hører med, kan vi formentlig bedst bruge udtrykket sand forståelse. Ikke at det er særlig præcist, men præcisere kan det nok ikke siges uden en nærmere beskrivelse af vores sociale kontekst. Det kendskab til mariehønens pletter som Benny Andersen så muntert foreslog som social ballast, hører næppe med til almen dannelsesviden. Med dannelse skal man også forstå uddannelse Har man sagt faglig viden, har man også sagt fag, og fag er noget man har i skolen. Og jeg havde da også en forventning om at uddannelse ville forekomme rigtig tit sammen med dannelse. Den holdt stik. Sammenhængen fastslås både generelt, som i citatet i overskriften herover, og i følgende: pædagogisk grundsyn og dannelse, grundlæggende værdier dannelseskonferencer, skolerne og eleverne, værdier, undervisningsministeren værdier og dannelse, didaktik, undervisning lærerens almene dannelse gymnasiale uddannelser, dannelse og kompetenceudvikling højskole, elever universitetet, det borgerlige dannelsesideal Som det ses, spiller dannelse en rolle i alle uddannelsesformer, også på højskolen. Kravet om almen dannelse gælder desuden ikke alene eleverne, men også læreren; det burde ikke kunne overraske. Mere interessant er måske sammenkædningen med værdier og kompetence. Værdier hænger sammen med holdninger til menneskelige omgangsformer, altså med den første del af hvad vi hidtil har set. Mine værdier er i denne sammenhæng ikke det jeg opgiver til skattevæsnet, men de leveregler Dannelse i sprog og sprogbrug 29

30 jeg tror på. Kompetence er mere kontroversielt. Det kan både betyde formel kompetence, for eksempel i et udtryk som eksamen i pædagogikum giver undervisnings-kompetence i gymnasiet, og det kan betyde almindelig færdighed, som i IT-kompetence på brugerniveau. Ingen af delene kan efter min mening placeres under viden til sand forståelse, og jeg må derfor forstå udtrykket dannelse og kompetenceudvikling som en sammenstilling, måske en sideordning, af to forskellige mål i uddannelserne. Det borgerlige dannelsesideal, her kædet sammen med universitetet, må jeg forstå som et tidligere ideal, som den pågældende hjemmeside utvivlsomt har taget afstand fra. I de sammenhænge vi hidtil har set, placerer det sig tæt op ad Nietzsches Bildungsfilister. Skal vi i dag have et dannelsesideal, må det være alment, ikke borgerligt. Ud over den overordnede sammenkædning af dannelse og uddannelse, finder vi en del udtryk der kan tydes som en yderligere præcisering af den faglige viden der kan kædes sammen med dannelse: Naturvidenskab, dannelse og kompetence Fysikundervisningens pædagogiske dimension, undervisningsdifferens Samfundsfag og dannelse obligatorisk fag, Den Rytmiske Højskole Musikalsk dannelse, det musikfaglige perspektiv, det almene perspektiv Det gælder som før nævnt naturvidenskaben, men også samfundsfag, og desuden rytmisk og musikalsk dannelse. Man kan naturligvis ikke vide om vi her skal forstå alternative dannelser, men det er vel ikke urimeligt at antage at de må inkluderes under dannelsesbegrebet. Vi kan under alle omstændigheder næppe regne med at to forskellige dannede mennesker har nøjagtig de samme elementer i deres dannelse, selv om det nok er et ideal; det almene spøger stadig, uanset det altså ikke er så fremtrædende i mine fund. Sammenkædningen af naturvidenskab, dannelse og kompetence er interessant. Ud fra den tidligere nævnte skarpe distinktion mellem dannelse og kompetence, kan man måske videre antage at naturvidenskab i særlig grad fokuserer på forskellen; det er naturvidenskabeligt kompetent at vide hvilke stoffer der skal være i foderet til køer, eller hvor meget kulstof der må være i armeringsjern. Det er en viden som naturvidenskaben stiller til rådighed, og som man skal bruge for at være en kompetent landmand eller brobygger. Men den viden hører næppe med til den almene dannelsesviden. 30 Dannelse i dag

31 Det karakteristiske for naturvidenskab er at den leverer viden til praktiske og nyttige gøremål, modsat humanistiske videnskaber som historie og litteraturvidenskab, som ikke giver os mad på bordet eller broer over sund og bælt, men som måske nok kan øge vores sande forståelse eller vores sans for menneskelige værdier. Men hvad er så naturvidenskabens bidrag til almen dannelsesviden? For så vidt det næppe kan være den specifikke kompetenceviden, må det være noget mere generelt, såsom en viden om at der bag dagligdags fænomener ligger ikke-indlysende lovmæssigheder; at tingene ikke altid er som de ser ud til at være; samt en respekt for viden der er fremskaffet ved systematisk arbejde, og for den tid og anstrengelse det kræver at skaffe sig og udnytte denne viden. Og det ligner jo i høj grad den viden og respekt for viden der vel også er det egentlige mål for humanistisk og demokratisk dannelse. Opdragelse? Sammenkædningen af dannelse og uddannelse er næppe så oprindelig som forbindelsen mellem dannelse og opdragelse. Rollefordelingen mellem forældre og skole har været en del fremme i den offentlige debat, og den kan tænkes at ligge bag ved følgende fund: begrebet dannelse, opdragelse, forældrenes ansvar opdrager, næste generation Med vor tids stadig mere institutionaliserede børnetilværelse kunne man tænke sig at det om en generation bliver nødvendigt at ændre Keld Petersens bemærkning til Jeg kommer fra en børnehave med guitar, jeg ved sgu nok hvad det drejer sig om!. Men det er nok at sætte sagen på spidsen, hvor ingen sag har godt af at opholde sig ret længe. Jeg kan dårligt forestille mig at der ikke også i de første skoler, både katedralskoler og landsbyskoler, er sket en opdragelse til bestemte værdier. Uddannelsessystemet optager børnene senest ved 7-års alderen, og da kan deres dannelse umuligt være færdig. Den selvbiografiske litteratur er da også fuld af historier om hvor betydningsfuld en god lærer kan være, og ikke kun for det fag hun tilfældigvis har undervist i. Hvorom alting er, så må dannelse af børn, mentalt såvel som fysisk, foregå under mere eller mindre ihærdig deltagelse fra forældrenes side, ikke Dannelse i sprog og sprogbrug 31

32 mindst når det gælder den ubevidste hjertets dannelse og menneskelige værdier. Konklusion Det indtryk jeg har fået af de mange udtryk jeg har fundet, mener jeg at kunne sammenfatte således: Dannelse består af to hovedelementer: dels nogle værdier eller holdninger der har med andre mennesker og omgangsformer at gøre, og dels en almen viden der sætter os i stand til forstå verden omkring os, både den samfundsmæssige og den fysiske. Dannelse tilegner man sig både i hjemmet og i skolen. Hvad der spiller den største rolle er utvivlsomt individuelt. Dannelse er historisk og kulturelt bestemt. Det der er dannet i den ene kultur eller tidsalder, er det ikke nødvendigvis i den næste. Af samme årsag er dannelse næppe medfødt. Godt nok kan man forestille sig at nogle børn kan arve særlige anlæg fra deres forældre, men det lader sig næppe gøre i almindelighed at udskille denne faktor fra den påvirkning som opdragelsen udgør. Jeg vil dog her for egen regning tilføje, selv om det ikke fremgår af mine fund, at der nok alligevel er nogle elementer som er universelle, specielt blandt værdierne. Det er det man diskuterer når det undertiden hævdes at for eksempel menneskerettighederne er vestlige og ikke kan bruges over hele verden. Efter min mening bør det ikke være nødvendigt at være vesterlænding for at kunne acceptere at man ikke slår på en der ligger ned, eller at kvinder har ret til at sige nej. Som konsekvens heraf må jeg indrømme at der kan findes kulturer der mangler dannelse eller i hvert fald væsentlige elementer heraf. Og jeg kan så anklages for etnocentrisme og det der er værre, racisme måske. Hertil vil jeg svare at jeg snarere vil betragte det som racisme hvis det hævdes at et menneske godt kan være dannet selv om han (for det er nok en han) begår grusomme handlinger mod andre, blot han er fra Afrika eller Sydøstasien. Dannelse er et begreb der jævnligt problematiseres, netop fordi det ikke er helt uforanderligt. Her må jeg trætte min læser med et sidste fund: Dannelse er blevet umoderne bare ordet giver associationer til snobberi og ligegyldig viden. 32 Dannelse i dag

33 Jeg skal undtagelsesvis oplyse at det er fra Faklen nummer 1, et tidsskrift der ikke er mere end cirka fem år gammelt, og som vistnok hovedsagelig skrives af unge under 30. Det har betydning, for den problematisering vi hidtil har mødt, har været af ældre dato, nemlig dels Nietzsches, dels den jeg forstod ud fra udtrykket borgerlig dannelse. I citatet fra Faklen ser vi at problematiseringen stadig er aktuel, hvilket måske kan være een af grundene til at jeg fik over fund i første søgning. Selv om jeg mener at nogle dannelsesværdier er universelle, finder jeg problematiseringen naturlig og endda nødvendig. Den er også forudsigelig, for værdier der skal omsættes i omgangsformer, kan let blive overskygget af den opførsel de skal udmøntes i. Levemåde kan forveksles med livsstil, god opførsel med ceremoni, indhold med form. Og viden til sand forståelse kan forveksles med udenadslærte facts, der blot skal imponere. Der kan nu være den læser der husker at jeg indledningsvis hævdede at have set på 100 fund, og som ydermere vil have lagt mærke til at jeg undervejs ikke har gengivet mere end 36. Denne uoverensstemmelse skyldes dels at ikke alle fund var gennemskuelige og signifikante, og dels at cirka 60% af dem drejede sig om den bogstavelige betydning af dannelse, dannelse af tandsten, sekret og solsystem, dannelse af netværk, hjemmesider og masser af teams. De sidstnævnte synes især at være på mode i skoler, men jeg konstaterede til min glæde at der også var en del der nøjedes med at danne gode gammeldags arbejdsgrupper. Lad mig slutte med at sige at min redegørelse for dannelse ikke skal opfattes som en objektiv, endsige statistisk undersøgelse. Og en fornyet søgning, især om nogle år, vil sikkert kunne give en mængde andre nuancer. På den anden side er den heller ikke helt subjektiv. Selv om jeg nødvendigvis undervejs har måttet fortolke ord er aldrig objektive så har jeg baseret disse fortolkninger på udtryk og sammenhænge jeg har fundet hos andre. Og hvis jeg gentager søgningen, så vil det generelle billede næppe ændre sig de første år, uanset ændringer i nuancerne. Personlig kunne jeg nok ønske at værdier som tolerance og solidaritet med de svageste havde været blandt mine fund. De kan utvivlsomt findes ved en mere omfattende søgning. Det billede jeg har fået tegnet, stemmer overens med hvad jeg selv betragter som en rimelig forklaring af ordet/begrebet dannelse. Og man kunne så tro at jeg hele tiden har haft facit i tankerne, og at min under- Dannelse i sprog og sprogbrug 33

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag

Dannelse. Redigeret af Martin Blok Johansen. Aarhus Universitetsforlag Dannelse Dannelse Redigeret af Martin Blok Johansen Aarhus Universitetsforlag DANNELSE Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002 Omslagsillustration: Skolen i Athen, Vatikan-museet i Rom Omslag og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere