Udsætningsplan for tilløb til Køge Bugt Distrikt 2 - vandsystem Distrikt 5 - vandsystem I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for tilløb til Køge Bugt Distrikt 2 - vandsystem Distrikt 5 - vandsystem 1-13 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i tilløb til Køge Bugt. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 2. august til den 14 september 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Køge Sportsfiskerforening og andre lokale medhjælpere. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Roskilde og Københavns Amt samt Køge Sportsfiskerforeningen har været behjælpelig med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer. Desuden er rapporten Ørreder på Sjælland og Lolland Falster, bestande og gydeforhold benyttet som reference. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Køge Sportsfiskerforening, Solrød Sportsfiskerklub Regnbuen, Strandparkens Udsætnings Sammenslutning og Udsætningsinitiativ Harrestrup Å Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på oversigtskortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 156 stationer. På 83 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 73 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater. År Antal befiskede Stationer med yngel Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Ovenstående tabel viser resultaterne fra de seneste tre udsætningsplaner, der er blevet udført i tilløbene til Køge Å. Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års ørred øget væsentligt i perioden fra 1990 til Antallet af stationer med ældre ørred er øget væsentligt i perioden mellem undersøgelserne i 1997 og I ovenstående tabel er resultaterne fra alle undersøgte vandløb slået sammen, men ved at gå lidt i dybden med de enkelte vandløb kan følgende konkluderes: Store Vejleå: Antallet af stationer med ørred er øget fra en til to. Der er dog ikke tale om den store ændring, idet der på den ene station kun blev fanget et stk. af årets yngel. På st. 3 nedstrøms afværgeboringerne vest for Tåstrup blev der i lighed med 1997 fanget ørredyngel. Denne gang var tætheden af årets yngel dog væsentligt højere, og der blev tillige fanget nogle få ældre ørred. Lille Vejleå: Mens vandløbet i såvel 1990 som 1997 blev fundet ørredtomt, er der denne gang fundet tre stationer med selvreproduktion. Den højeste tæthed af ørred blev fundet på st. 3 ved Vejleåvej, hvor der var 51,2 stk. ørredyngel pr. 100 m 2 foruden et mindre antal ældre ørred. Skensved Å: Ved undersøgelsen i 1990 var der udsat yngel i vandløbet tre uger inden undersøgelsen, og derfor kan det ikke med sikkerhed konkluderes om der forekom selvreproduktion i åen dette år. I 1997 blev åen fundet ørredtom. Ved denne undersøgelse blev der på en enkel station konstateret en ørredbestand bestående af såvel årets yngel som ældre ørred. 2

3 Køge Å: I 1990 blev der ikke fundet ørred i hovedløbet, mens der i 1997 blev fundet selvreproduktion på en enkelt station i hovedløbet. Denne gang er der fundet selvreproduktion på i alt fem stationer i hovedløbet. Som noget nyt blev der fundet selvreproduktion i Sølvbækken, og der blev fanget et stk. ørredyngel i Tangmosegrøft. I lighed med 1991 blev der konstateret en naturlig ørredbestand i Tranemose Bæk, mens der i 1997 ikke blev fundet ørred i vandløbet. I Slimminge Å er der fortsat en naturlig ørredbestand, men årets produktion var ved denne undersøgelse næsten gået helt tabt som følge af udtørring. I Egeris Bæk blev der som tidligere fundet en naturlig ørredbestand. Vedskølle Å: I juli 2005 blev der tabt en større portion kunstgødning ved st. 6 og en efterfølgende regnbyge skyllede gødningen ud i åen med fiskedød til følge. Det var derfor ikke muligt ved denne undersøgelse at få et reelt mål for ørredbestanden i denne del af åen. Opstrøms det forurenede område blev der konstateret en højere grad af selvreproduktion sammenlignet med de foregående undersøgelser. Tryggevælde Å: I lighed med 1997 blev der konstateret ørred på alle undersøgte stationer i hele hovedløbet fra Dalby Bro og nedstrøms. Også i tilløbene Frenderup Å og Sandbæk er der i lighed med tidligere en naturlig ørredbestand. Som noget nyt blev der imidlertid konstateret en naturlig ørredbestand i Karise Bæk, Storkebæk- Krogbæk og Aggerup Vandløbet samt en langt højere grad af selvreproduktion i Stenkilde Bæk. I tilløb fra Ås, Stevns Å og Kanderød Bæk blev der konstateret enkelte ørredyngel. Som følge af den store fremgang i den naturlige ørredbestand er der behov for et væsentligt mindre antal mundingsfisk. Møllerenden: Vandløbet var ørredtomt i såvel 1990 som i Ved denne undersøgelse blev der konstateret en god tæthed af ørred bestående af såvel yngel som ældre ørred. I vandløbene Harrestrup Å, Olsbæk, Hulbæk, Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk, Snogbæk, Ellebæk og vandløb i Magleby Skov blev der ikke fundet ørred. Der ingen tvivl om, at fremgangen i ørredbestanden fra 1990 til 2005 til dels skyldes de vandløbsforbedringer, der er foretaget mange steder. Her kan nævnes udlægning af gydegrus og sten, genslygninger, samt forbedrede passagemuligheder. Både amterne samt de lokale sports- og lystfiskerforeninger har været aktive i dette arbejde. Som følge af Københavns Energi s indvinding af grundvand påvirkes en del lokaliteter negativt, idet vandføringen mindskes betydeligt. Også her er der dog visse steder sket forbedringer, eksempelvis ved at der tilføres ekstra vand i nedbørsfattige perioder. Forslag til forbedring af de fysiske forhold I teksten, afsnit II, er der under beskrivelsen af de enkelte vandløbsstrækninger i nogle tilfælde givet forslag til vandløbsforbedringer. Herunder er der givet nogle generelle bemærkninger angående forbedringer af de fysiske forhold. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. 3

4 Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden, eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 2 og 5 er følgende: Udsætningsplan for: Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund Udsætningsplan for: Sydøstsjællandske vandløb 4

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Harrestrup Å (1-8) Bymose Rende (9) Fæstningskanalen (10,11 og 15) Tilløb fra Sømose (12) Kagså (13-14) Åen udspringer i Vestskoven og udmunder ved Kalveboderne. På de fleste lokaliteter, der blev undersøgt, er vandløbet flisebelagt langs bredder og bund. Vandet var klart, men næsten overalt er fliserne på bunden overlejret af sand og nogle steder mudder. Vandløbet passerer udenom Damhussøen, og på st. 6 ca. 1 km nedstrøms søen er der et 2 trins styrt, som forhindrer passage i opstrøms retning. De fysiske forhold er ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 17,0 km, gbr.: 4,0 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Harrestrup Å, højre side Et lille tilløb med ringe vandføring og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5 cm. Bred kanal med stort set stillestående, lettere grumset vand, som tilføres vand, der oppumpes fra Harrestrup Å. Ikke ørredvand. Tilløb til Harrestrup Å, venstre side Vandløbet er besigtiget ved Mileparken, og her er bund og kanter belagt med fliser. Her er også et styrt på ca. 60 cm, som forhindrer al opgang. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 3.1 km, br.: 1,2-3,2m, dybde: 5 30 cm. Kagså er på de øvre dele hovedsageligt rørlagt. På den nedre åbne del er der ringe vandføring og kun ganske få skjul. Vandløbet passerer udenom Kagsmose, men ved udløb er der et styrt ned i Harrestrup Å, som ikke er passabel i opstrøms retning stk. 5

6 Kagså (13-14) fortsat Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5 cm Store Vejleå (1) (2-3) (4) Dybendal Grøft (5) Vandløbet udspringer i Porsemose og var udtørret på den øverste del, hvilket også var tilfældet i Ved Roskildevej er der jævn strøm, og på en ca. 200 m lang strækning er der mange større sten, men der mangler gydegrus, hvilket med fordel kan udlægges. Nedstrøms herfor løber åen i et regnvandsbassin. Vest for Taastrup bliver åen tilført vand fra nogle afværgeboringer. På strækningen nedstrøms herfor blev der konstateret en pæn bestand af årets yngel samt nogle få ældre ørred. Vandløbet passerer herefter Tueholmsøen og Vallensbæk Sø hvor der er spærret for opgang af fisk. På strækningen herfra og til udløb er vandløbet kanaliseret og strømmen kun ganske svag. Lgd.: ca. 12,5 km, gbr.: 3,2 m, dybde: 5 - >100 cm. Her udsættes: Mundingsfisk: Tilløb til Store Vejleå, højre side Vandløbet blev fundet udtørret ved denne undersøgelse og er desuden rørlagt på hele den nederste del. Ikke ørredvand. 350 stk. ½-års stk Lille Vejleå (1) (2) Vandløbet udspringer syd for Hedehusene og er på den øverste strækning opstrøms Torsbro udsat for udtørring i nedbørsfattige perioder. Københavns Amt har også i år konstateret, at bækken var sommerudtørret. Dette er sikkert årsagen til, at der ikke blev fundet nogen bunddyr på lokaliteten. Længere nedstrøms i området ved Torsbro tilføres vandløbet afværgevand, og vandstrømmen er her god. Der er dog betonstøbte kanter, og bunden er brunlig af okker. De fysiske forhold kan forbedres ved at lægge sten og grus ud i åen. Der blev fanget et stk. yngel, 6

7 Lille Vejleå (2) fortsat (3) (4) (5) Baldersbæk (6-10) hvilket viser at selvreproduktion kan finde sted i begrænset omfang. Lgd.: ca. 6,6 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Ved Vejleåvej er der god strøm, og bunden indeholder grus og sten. Der er få skjul, og bunden er noget ensartet flad. Der kan med fordel udlægges flere større sten i åen for at skabe større variation. Længere nedstrøms ved Ishøj Parkvej er der god strøm, klart vand men overvejende sandet bund. Både på station 3 og 4 blev der fanget såvel yngel som ældre ørred. Fremgangen siden 1997 er markant, da der dengang slet ikke blev konstateret ørred i vandløbet. Lidt nedstrøms st. 4 løber åen i Ishøj Sø, og nedstrøms herfor og til udløbet i Lille Vejlesø er der uklart vand, blød bund og kun jævn strøm. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm. Tilløb til Lille Vejleå, venstre side Kanaliseret og flisebelagt vandløb. Vandføringen er ringe, og der forekommer kun få skjul. Opstrøms Ishøj Parkvej er der et mindre styrt på 15 cm og yderligere ca. 100 meter opstrøms endnu et styrt på 80 cm, som det ikke er muligt for ørred at passerer i opstrøms retning. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 8,8 km, br.: 0,4-4,0 m, dybde: 5 cm. 200 stk. ½-års Olsbæk (1-3) Bækken har svag strøm, og på hele den øvre del er der blød bund. Kun på st. 3 nedstrøms Hundige Strandvej blev der konstateret en mere fast bund. Her var bunden til gengæld dækket af belægninger bl.a. trådalger. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 5,9 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 1 10 cm. 7

8 Hederenden (4-5) Tilløb til Olsbæk, venstre side På trods af at der stedvis forekommer grusetstenet bund, er der så ringe vandføring i bækken, at den ikke egner sig til udsætning af ørred. Ved Degnestræde i Greve lidt nedstrøms st. 4 er der et ca. 80 cm højt betonstyrt, som forhindrer opstrøms passage. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 0,7 m, dybde:1 5 cm Hulbæk (1-2) Den øverste del af vandløbet har blød bund og svag strøm, mens den nederste del tillige har uklart vand og flisebelagte kanter. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,5 km, br.: 0,3-3,7 m, dybde: 1 -? cm Karlstrup Mosebæk (1-3) (4) Møllebæk (5-7) I hele den øvre del af bækken opstrøms sammenløbet med Møllebæk og Vildmoseløbet er vandføringen så lille, at der ikke kan leve ørred. Der blev elfisket på st. 2 opstrøms Karlslunde Landevej, og her blev der udelukkende fanget 9-pigget hundestejle. Den nederste del af vandløbet er flisebelagt, og her er bunden dækket af sort mudder. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,6 km, br.: 0,7-2,1 m, dybde: 2 50 cm. Tilløb til Karlstrup Mosebæk, højre side Vandløbet har strækninger, der kunne være fine yngelbiotoper, såfremt vandføringen var højere. Men i lighed med undersøgelsen i 1997 blev vandløbet fundet delvis udtørret. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 0 15 cm. 8

9 Vildmoseløbet (8-9) Vandløbet var helt udtørret på den øvre del, og på den nedre del var der kun vand i høllerne. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,2 km Solrød Bæk (1-3) (4-5) Tilløb til Solrød Bæk (6) Hele den øvre strækning, øst for Havdrup og ned til Solrød var udtørret. Ved st. 3 i Solrød er der stenet bund med mange skjul, og det ville være en fin ørredbiotop, såfremt der var vand. Den resterende del af åen er kanaliseret med flisebelagte kanter og bund. På st.5 i Solrød Strand var vandet desuden grumset og uklart. Ikke ørredvand. Lgd.: ca.7,2 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 0 2? cm. Et lille tilløb der har blød-sandet bund, svag vandstrøm og kun få skjul. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm Skensved Å (1-2) (3-4) (5) (6-7) I den øvre del af bækken syd for Bakkegård og på det videre forløb ned til strækningen syd for Åbakkegård var der gruset-stenet bund, men vandføringen var kritisk lav. Syd for Åbakkegård sørger et udpumpningsanlæg for, at bækken er sikret mod udtørring. På det videre forløb ned til strækningen syd for Kirke Skensved blev åen undersøgt på to lokaliteter, og begge steder var der svag strøm og blød-sandet bund. På st. 4 syd for Kirke Skensved blev der elfisket, men fangsten bestod udelukkede af 9-pigget hundestejle. Ved Navrbjergvej er der udlagt sten og grus i åen, men strækningen nord for Lille Skensved rummer dog også naturligt en del grus og sten. Her blev der fundet en god bestand af naturlig ørredyngel samt enkelte ældre ørred. På strækningen i Jersie Mose var vandløbet stærkt tilgroet med vandplanter, og det vil være gavnligt, at der blev skåret en slynget strømrende gennem vegetationen. 9

10 Skensved Å (6-7) fortsat Kobæk (8) Ved befiskning på st. 6 blev der fanget karudse og 9-pigget hundestejle. Lgd.: ca. 13,0 km, gbr.: 1,9 m, dybde: 2 75 cm. Det anbefales, at der kun sættes ørred ud på de øverste stationer, såfremt der er tilstrækkelig vandføring. Her udsættes: Mundingsudsætning: Tilløb til Skensved Å, højre side Reguleret grøft med svag vandstrøm, blødsandet bund og helt tilgroet med tagrør. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5 cm stk. ½-års stk Snogbæk (1) Vandløbet blev besigtiget ved Onde Aftens Bro, og her var der svag strøm, uklart grumset vand og sort mudder på bunden. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,2 km Ellebæk (1) Svagt strømmende kanal, der er rørlagt på lange strækninger. Ikke ørredvand Køge Å (1-4) Åen har sit udspring vest for Regnemark Banke. På den allerøverste station ved Regnemark Banke var åen udtørret. På strækningen fra Regnemark by og til Spanager er der overvejende sandet bund og ringe fald. Gydegrus forekommer på kortere strækninger, og der blev konstateret en mindre bestand af ørredyngel. Derudover blev der også fundet aborre, skalle, gedde, suder, pigsmerling samt hundestejle. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. Her udsættes: stk. ½-år 10

11 Køge Å (5-9) På strækningen fra Spanager og til Gl. Køgegård er der jævn stedvis god strøm. Mange steder er der udlagt sten og gydegrus, men der blev også fundet strækninger, hvor bunden udelukkende er sandet. Ved Gammel Lellingegård er der en rigtig fin ørredbiotop, og her blev der da også fundet den højeste tæthed af såvel yngel som ældre fisk i hele Køge Å systemet. Også på de øvrige stationer blev der fundet selvreproduktion men i noget mindre omfang. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 8,6 km, gbr.: 4,9 m, dybde: cm. (10) Den nederste del af åen ved Køge by er bred og svagtstrømmende. Velegnet lokalitet til udsætning af mundingsfisk. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 10,0 m, dybde:? cm. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Køge Å, højre side Slimminge Å (11-15) Ved denne undersøgelse blev der konstateret en ringe vandføring i hele åens længde. Således var mange delstrækninger helt tørlagte også på den nederste del ved Slimminge By. Desuden har hele den øvre del ned til st. 13 ved Giesegårdsvej blød bund. På de nedre dele af åen forekommer der strækninger med gruset-stenet bund. Således er der en fin stenet strækning ved Ringstedvej i Slimminge By, hvor åen for ganske nyligt var udtørret og døde ørredyngel lå tilbage på bunden. Under vejbroen, hvor der stadig var vand, stod mange ørredyngel samlet. For at sikre en minimumsvandføring i åen udledes der vand fra Skovbakke Sø om sommeren. For at sikre vandføringen yderligere er der ved Nyvang ved at blive etableret et anlæg, som pumper grundvand op i åen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 13,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. 11

12 Sølvbækken (16-20) Egeris Bæk (21-23) Ellebæk (24-25) Tangmose Grøft (26-28) I 1997 blev vandløbet fundet uegnet til ørred. Siden da er der etableret et anlæg til udpumpning af grundvand ved Druestrup, således at vandføringen i bækken er sikret også i tørre perioder. Bækken er i hele sin længde stærkt reguleret og ligger nogle steder meget dybt i forhold til det omgivende terræn. Der forekommer stedvis gruset-stenet bund, men udbredelse af dette kan med fordel øges for at fremme mulighederne for selvreproduktion i åen. Der blev fundet ørredyngel så langt opstrøms som ved Kokkebro. Her var tætheden i underkanten af det forventede, mens der længere nedstrøms ved st. 20 sydøst for Egerisgård blev fundet en naturlig ørredtæthed, der svarer til biotopen. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 20 cm. Her udsættes: En lille bæk med to forgreninger, der løber sammen i Lellinge by. I hele bækken er der klart vand, overvejende gruset-stenet bund, og jævngod strøm, men vandføringen var dog ringe. Der blev ikke fanget ørred i den vestlige forgrening måske som følge af passageproblemer. I den resterende del af bækken blev der fundet en rimelig ørredbestand af årets yngel og nogle få ældre ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. Bækken har overvejende blød-sandet bund og dårlige faldforhold. De fysiske forhold er vurderet som værende for ringe til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 1,3 m, dybde: m. Et vandløb med jævne fysiske forhold. Nogle steder var der en del trådalger. Mange steder er bækken alt for bred, og det er vigtigt, at der udføres skånsom grødeskæring, således at der står bræmmer af grøde tilbage langs siderne. Opstrøms st. 27 ved Egøjevej og nedstrøms st. 28 ved Knapmagervej kunne de fysiske forhold forbedres ved at lægge sten og gydegrus i åen. 250 stk. ½-års 12

13 Tangmose Grøft (26-28) fortsat Kimmerslev Møllebæk (29) Tilløb til Borup Sø fra Lammestrup (30) Ejby Møllebæk (31) Tranemose Bæk (32) (33) Der blev elfisket på de to nederste stationer, hvor der foruden hundestejle kun blev fanget et stk. ørredyngel. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 2 15 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Tilløb til Køge Å, venstre side. Bækken er kun undersøgt på strækningen nedstrøms Kimmerslev Sø. Umiddelbart nedstrøms søen ved den gamle vandmølle er der en opstemning, hvor opstrøms passage ikke er mulig. Lidt opstrøms st. 29 er der et styrt med en V- udskæring, hvor vandet falder ned på en cementeret bund. Styrtet er vanskeligt passabelt i opstrøms retning. På strækningen nedstrøms herfor og til udløb i Køge Å findes der områder med egnet gydebund. Der blev dog ikke konstateret ørred i bækken. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,9 m, dybde: 10 cm. Her udsættes: Vandløbet har blød bund og svag strøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 0,5 m, dybde:3 5 cm. Umiddelbart opstrøms Dalbyvej vej er der kedelige fysiske forhold med blød bund og svag strøm, mens der nedstrøms vejen forekommer fast bund stedvis med mange sten og lidt grus. Nedstrøms st. 31 udtørrer Møllebækken helt på grund af vandindvinding, hvorfor der ikke er grundlag for udsætninger. Lgd.: ca. 2,2 km På den øverste del ved Ejby virker bækken noget forurenet med belægninger på bund og vegetation. Længere nedstrøms ved Lille Salby er der jævn-god strøm og klart vand men næsten udelukkende sandet bund. Opstrøms st. 33 er bækken alt for bred til vandføringen og har en ensartet flad bund, som kun rummer få skjul. Der kan med fordel udlægges større sten i åen 350 stk. ½-års stk. ½-års 13

14 Tranemose Bæk (34) og gydegrus. På den nederste del af bækken er der en del områder med gruset bund, men også her er sandvandringen desværre stor. Kun på st. 34 blev der konstateret ørred. Her blev der fanget en lille bestand af såvel årets yngel som ældre ørred. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 2 20 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 200 stk. ½-års Vedskølle Å (1-2) (3) (4-5) (6-9) Vandløbet udspringer ved Ulstrup og har på den øvre del ned til sydmotorvejen stedvis velegnet gydebund. Vandføringen er dog ringe men sikres mod udtørring ved udpumpning af grundvand fra et anlæg ved Vadgård. Der blev ikke konstateret ørred i denne del af åen. Et bygværk ved sydmotorvejen forventes fjernet i 2006, og der skulle herefter ikke være flere spærringer tilbage i åen. Ved Vordingborgvej (st. 3) er åen restaureret med gydegrus og større sten. Desuden er der plantet klynger af træer på bredden. Nedstrøms Vordingborgvej er der planer om at åbne en rørlagt strækning i slutningen af Her blev der konstateret en god tæthed af årets yngel. På det videre forløb forbi Tessebølle Bro og til Gunderup er der svag strøm og bunden overvejende sandet. Vandløbsprofilen er meget bred, og vegetationen dækker næsten hele vandløbet. Strækningen rummer en mindre ørredbestand. Lgd.: ca. 8,9 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 1 45 cm. Her udsættes: Fra Vedskølle og til udløb i Køge bugt er der mange strækninger med gruset-stenet bund. Vanddybden varierer, så der er levesteder for både små og store ørred. I juli 2005 blev der tabt en større portion kunstgødning ved st. 6, og en efterfølgende regnbyge skyllede gødningen ud i åen med fiskedød til følge. Dette er formodentlig årsagen til, at der ved denne undersøgelse ikke blev fundet ørred ved Egøje (st. 7) og kun få ørred ved Billesborg (st. 8) stk. yngel 14

15 Vedskølle å (6-9) fortsat Tilløb til Vedskølle Å fra Vadgård (10) Holmebæk (11-12) Tilløb til Holmebæk (13) Det forventes, at bestanden naturligt vil nå en tæthed svarende til biotopen i løbet af nogle år. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 5 80 cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Vedskølle Å, venstre side Vandløbet blev fundet udtørret, hvilket også var tilfældet ved den forrige undersøgelse i Lgd.: ca. 0,8 km. Ved undersøgelsen i 1997 havde bækken en meget lille vandføring, men siden har Roskilde Amt etableret et anlæg til udpumpning af grundvand i den øvre del af Holmebækken. De fysiske forhold varierer meget fra kedelige blødbundede strækninger med svag strøm til kortere strækninger med gruset-stenet bund med god strøm. Ved Søllerup (st. 11) blev der fundet en god tæthed af årets yngel, mens der længere nedstrøms ved Vordingborgvej (st. 12) kun blev fundet et stk. ørredyngel. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5 20 cm. Her udsættes: Et lille tilløb som er rørlagt på de nederste ca. 200 m. Vandløbet blev undersøgt umiddelbart opstrøms Vordingborgvej, og her var der svag strøm og overvejende blød-sandet bund. På trods af ringe fysiske forhold blev der fundet en lille bestand af såvel yngel som ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 20 cm stk stk. yngel Tryggevælde Å (1-5) På åens øverste del ned til st. 5 syd for Turebyholm er der ringe fysiske forhold, idet bunden overvejende er blød-sandet, strømmen jævn, og der var stedvis mange trådalger. På strækningen har Køge Sportsfiskerforening dog registreret gydebanker, og der blev da også konstateret en mindre bestand af såvel yngel som ældre ørred 15

16 Tryggevælde Å (1-5) fortsat (6-10) på de nederste 3 stationer. Det er vigtigt, at der foretages skånsom grødeskæring, da vandløbsprofilen mange steder er alt for bred. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 2,3 m, dybde: 5 60 cm. Her udsættes: På det videre forløb ned til Troldhættebro (st.10) er der flere strækninger med velegnet gydebund. Der er skjul til større ørred i form af sten, vandplanter og nedhængende bredvækster. Der blev fundet selvreproduktion på alle stationer, men kun på st er tætheden passende for biotopen. Bestanden suppleres med udsætninger. Efter at denne undersøgelse var afsluttet, blev åen genslynget på strækningen fra jernbanen og nedstrøms til sammenløbet med Stevns Å. Restaureringen blev afsluttet i januar Lgd.: ca. 9,2 km, gbr.: 3,9 m, dybde: 5 60 cm. Her udsættes: stk. ½-års stk. ½-års (11-12) På strækningen nedstrøms sammenløbet med Stevns Å og til udløbet i Køge Bugt har åen et meget ringe fald, og der er ikke gydemuligheder på strækningen. Ved udløbet er der monteret sluseporte, som lukker ved højvande. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 12,5 km, gbr.: 16,5 m. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Tryggevælde Å, højre side Frenderup Å (13-15) I den øvre del af vandløbet, sydvest for Hulket Skov (st. 13) er åen helt tilgroet af sødgræs, og der er kun ganske svag strøm. Her går kreaturer direkte ned til åen og drikker vand, hvilket øger sandvandringen. I den resterende del af åen er der stor fysisk variation. Der er generelt et godt fald, og stedvis er bunden overvejende grusetstenet. Der kan dog med fordel udlægges gydegrus på egnede steder for at øge produktionen af ørred i vandløbet. På både st. 14 og 15 blev der fundet en fin bestand af især yngel, men der var også ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5 30 cm. 16

17 Tilløb fra Ås (16) Storkebæk (17-18) Stevns Å (19-20) Karise Bæk (21-22) Sandbæk (23) Et lille tilløb som har svag vandstrøm og næsten udelukkende sandet bund. Der blev fundet et enkelt stk. ørredyngel i bækken, og det anbefales, at der udlægges gydegrus på en mindre strækning for at undersøge, om selvreproduktionen kan øges i vandløbet. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.:1,2 m, dybde:10 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Stærkt reguleret bæk med næsten stillestående vand og blød bund. Rørlagt på en ca. 900 m lang strækning på den nedre del. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2 10 cm. Åen blev undersøgt på to lokaliteter, og begge disse steder er der stort set udelukkende blødsandet bund og svag strøm. Alligevel blev der på st.1 øst for Karise fundet en ganske lille bestand af ørredyngel. På st.2 vest for Hellested var vandløbet helt tilgroet i vandplanter, og der boblede gas op fra bunden ved vadning i åen. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 7,8 km, br.: 1,9 5.0 m, dybde:15 80 cm. På den øverste del i Tokkeskov er bækken blødbundet, og vandføringen er ringe. Længere nedstrøms i Karise er vandføringen øget, og der forekommer mindre områder med gruset-stenet bund. Der var algebelægninger på vegetation og bundmateriale, som indikerer, at vandkvaliteten ikke er optimal. Det anbefales, at strækningen forbedres ved at udlægge sten og grus, så der skabes mere variation, og gydearealet øges. Der blev fundet en fin lille bestand af årets yngel på strækningen i Karise. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 2 10 cm. En lille bæk der med god strøm, klart vand og gruset stenet bund er velegnet som gydeområde. Her blev der i lighed med tidligere fundet en 100 stk. ½-års 17

18 Sandbæk (23) fortsat Storkebæk/Krogbæk (24-27) Tilløb til Storkebæk fra Kongeskov. (28) Ellebæk (29) Stenkilde Bæk (30) (31) god tæthed af ørredyngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde:3 10 cm. Bækken benævnes Storkebæk på hele den øvre del ned til sammenløbet med Ellebæk. Herfra og til udløb i Tryggevælde Å hedder den Krogbæk. Siden undersøgelsen i 1997 er der sket en række vandløbsforbedringen i bækken. Dels er vandkvaliteten øget, der er udlagt sten og gydegrus flere steder, og åen er genslynget nord for Tåstrup og nedstrøms Krogbæks Bro. Der er dog stadig en del sandvandring i bækken. Der blev fundet høje tætheder af ørredyngel på nær ved st. 25 sydvest for Klippinge, hvor der ikke blev registreret ørred overhovedet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 10,8 km, gbr.: 2,3 m, dybde: 8 50 cm. Et lille stærkt reguleret vandløb med svag strøm og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 10 cm. Bækken blev besigtiget syd for Tåstrup i august måned. På dette tidspunkt var den næsten stillestående, og den ellers faste bund var overlejret med et lag mudder. Ifølge rapporten: Ørreder på Sjælland og Lolland-Falster er der registreret mange gydegravningen i åen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5 10 cm. Tilløb til Tryggevælde Å, venstre side Den øvre del af bækken syd for Boholt Skov har blød-sandet bund og var næsten helt stillestående. På det videre forløb ved Stenkilde og nedstrøms mod jernbanen er der en meget flot gruset-stenet bund, men vandføringen er stadig ringe. Her blev der fundet den højeste tæthed af ørredyngel i Tryggevælde Å-systemet. 18

19 Stenkilde Bæk (32) På st. 32 i Grevinde Skov er der kortere strækninger med gruset-stenet bund afløst af længere strækninger med dybere vand og blød-sandet bund. Der var gode skjul under udhængende bredvækster. Også her var der en god bestand af især ørredyngel. Brinkerne nedtrædes dog af heste på en længere strækning, idet de har fri adgang til åen. Dette bør ændres for at mindske jord- og sandvandringen i åen. (33-34) På den resterende strækning fra Vasebro og til udløb var åen stærkt tilgroet i vegetation, og der var kun svag vandstrøm. Der blev fanget såvel ørred som enkelte gedder på denne strækning. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 9,1 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 2 60 cm. Tilløb til Stenkilde Bæk ved Skrosbjerg (35-36) Kanderød Bæk (37-39) Tilløb til Tryggevælde Å fra Uglemose (40) Bækken er hårdt vedligeholdt og har blødsandet bund. Ikke ørredvand i nuværende tilstand. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2-5 cm. På hele strækningen fra udspring og ned til Eskemosegård var bækken stillestående og bunden blød. Ved Eskemosegård var vandløbet helt sammengroet af vegetation. Længere nedstrøms ved Læbro er der svag strøm, blød-sandet bund, og vandløbet var hårdt vedligeholdt med maskine. Her blev der fanget en lille bestand af årets yngel. Køge kommune har efter denne undersøgelse blev gennemført restaureret bækken. Ingen udsætning Lgd.: ca. 8,2 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 2-15 cm. Et lille vandløb med svag-jævn strøm og klart vand. Bunden er overvejende sandet, men der forekommer også sten og grus. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5 10 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 200 stk. ½-års 19

20 Aggerup Vandløbet (41) Vallø Vandløb (42-43) En lille bæk der på den midterste del syd for Ammerup har sandet-gruset bund og rimelige faldforhold. Bækken er overskygget af bredvegetation, og der er som følge heraf ingen vandplanter. Der blev fundet en mindre bestand af ørredyngel, som er dækkende for biotopen. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 3 10 cm. På strækningen i Dyrehave er der overvejende gruset-stenet bund, og ved større vandføring vil det være velegnet som gyde- og opvækstområde for yngel. Den nedre del er stærkt reguleret og blødbundet. I lighed med undersøgelsen i 1997 blev der ikke fanget ørred i vandløbet. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 1 70 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 200 stk. ½-års Vandløb I Magelby Skov (1-2) Blødbundet skovgrøft som er delvis udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 0 15 cm Møllerende (1-2) I den øverste del af vandløbet er der grusetstenet, stedvis leret bund. Vandføringen er meget ringe, men på trods heraf var der en god bestand af ørredyngel. Længere nedstrøms er bunden udelukkende blød-sandet, og der var kun få skjul. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 0 15 cm. 20

21 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for tilløbene til Køge Bugt kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Navn Yngel ½-års Mundingsfisk Harrestrup Å Store Vejleå Lille Vejleå Skensved Å Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Ialt Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. 21

22 Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, marts 2006 Jørgen Skole Mikkelsen 22

23 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel Vedskølle Å vej nord for Algestrup Vedskølle Å Slimmingevej Holmebæk Vordingborgvej I alt

24 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½-års Store Vejleå Roskildevej Lille Vejleå Torsbro Skensved Å 2 0 nedstrøms vej syd for Åbakkegård Skensved Å Markoverkørsel i Nordmarken Skensved Å Lillevangsvej Skensved Å Markvej i Jersie Mose Køge Å ved vejbro syd for Regnemark Køge Å Vejbro sydvest for Spanager Sølvbækken Kokkebro Tangmose Grøft Egøjevej Tangmose Grøft Knapmagervej Kimmerslev Møllebæk 29 0 lille vej syd for Bækgårdsvej Tranemose Bæk vejbro i Lille Salby Tryggevælde Å vejbro øst for motorvej Tryggevælde Å Babberupvej Tryggevælde Å Dalby Bro Tryggevælde Å Druestrup Bro Tryggevælde Å Nybyvej Tryggevælde å Kæderupvej Tilløb fra Ås vej ved Viverup Tilløb fra Uglemose Harlev Bygade Vallø Vandløb I alt

25 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Harrestrup Å 8 Gammel Køge Landevej Store Vejleå 4 Vejbro ved Vallensbæk Strand Skensved Å 7 Driftsbro Køge Å 10 Jernstøbervænget Vedskølle Å 9 Skovriderbro Tryggevælde Å 12 Prambro Ialt

26 Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater Vandsystem(er): Tilløb til Køge Bugt DISTR/ STAT- KORT UTM KOOR. GNS AREAL ØRRED YNGEL ÆLDRE ÅL(obs) ANDRE FISKEARTER VANDS NR BLAD (ED 50) BRD m2 BIOTOP antal/ 100m I 33U ikke befisket I 33U : 1.0 ikke befisket I 33U : 1.0 ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U Y-½: gedde I 33U : pigh I 33U : 3.0 ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ½: I 33U ½: I 33U ½: I 33U : rimte,skalle,aborre,9pigh I 33U skalle,aborre,gedde I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U Y: 1.0 ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U Y: 1.0 ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U Y: pigh II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U Y: 1.0 ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket III 33U ikke befisket

27 III 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket III 33U ikke befisket III 33U Y: 1.0 ikke befisket III 33U Y: 1.0 ikke befisket III 33U ½: pigh III 33U Y-½: pigh II 33U ½: pigh.,karudse II 33U :1.0 ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket III 32U ikke befisket III 32U Y-1: pigh.,gedde,aborre,skalle III 33U aborre,gedde III 33U : suder,skalle,psmer.,grund III 33U : gedde, elritse,skalle, grund III 33U Y-1: gedde III 33U : gedde,psmer.,skalle II 33U : gedde,psmer.,skalle II 33U : psmer.,gedde,skalle,9pigh II 33U : 2.0 ikke befisket III 32U ikke befisket III 32U ikke befisket III 32U gedde,karudse,9pigh III 32U ikke befisket III 32U ikke befisket III 33U ikke befisket III 33U Y: pigh III 33U ikke befisket III 32U Y: III 32U Y: pigh III 33U Y: III 33U Y: pigh III 33U Y : pigh III 33U Y: pigh II 33U ikke befisket II 33U Y: 1.0 ikke befisket II 33U Y: pigh II 33U Y: pigh III 32U Y: psmer.,aborre,skalle,9pigh III 32U ikke befisket III 33U ikke befisket III 33U Y: 1.0 ikke befisket III 33U Y: pigh III 33U Y: pigh IV 33U Y: 1.0 ikke befisket IV 33U Y: IV 33U Y: pigh III 33U ½-1: pigh.,9pigh II 33U : II 33U Y-½: pigh II 33U Y-1: pigh.

28 II 33U Y-1: pigh.,9pigh II 33U : 2.0 ikke befisket IV 33U ikke befisket III 33U Y-½: pigh III 33U Y-½: pigh III 33U Y-½: pigh IV 33U ½: skalle IV 33U : IV 33U : aborre IV 33U : pigh IV 33U : aborre IV 33U ½-1: aborre,skalle IV 33U : I 33U Y-1: gedde I 33U ½-1: aborre, 9pigh I 33U Y: I 33U : 2.5 ikke befisket II 33U : 2.5 ikke befisket IV 33U ikke befisket IV 33U Y-½: IV 33U ½: aborre, 9pigh IV 33U ½: pigh IV 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U : pigh I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket I 33U Y: pigh I 33U Y: pigh I 33U ½-1: pigh I 33U : pigh I 33U ½-1: I 33U : I 33U ikke befisket I 33U ikke befisket IV 33U ikke befisket IV 33U Y-½ : pigh IV 33U ½: pigh IV 33U ½-1: gedde IV 33U : gedde IV 33U ikke befisket IV 33U Y: pigh IV 33U ikke befisket IV 33U pigh IV 33U Y: I 33U Y: pigh I 33U Y: pigh II 33U Y: II 33U : 1.0 ikke befisket II 33U ikke befisket II 33U ikke befisket I 33U Y: pigh I 33U ikke befisket