Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat"

Transkript

1 Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Banedanmark Anlægsudvikling Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Hydrografi og sediment i Guldborgsund 12. oktober 2010 Indhold: 1. Indledning Sammenfatning Hydrodynamiske forhold Sedimentspredning givet af graveaktiviteter Blokering af gennemstrømningen som følge af en ny bro Ændringer i strømningsmønstret Morfologiske ændringer Metode for undersøgelserne Data Sedimentdata Overfladesediment Modelopsætning og kalibrering for MIKE 21 HD FM Opsætning Randbetingelser Simuleringsperiode Kalibrering Hydrografiske forhold Model opsætning og kalibrering for MIKE 21 PA Opsætning Kalibrering Valg af repræsentativ periode Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beskrivelse af gravescenarier Sedimentspredning/sedimentation Beregning af gennemstrømning Flow omkring en cylinder Flow omkring et kvadrat Modellering af gennemstrømningen Projektledelse\Kommunikation\Hjemmeside\Miljøredegørelse 2011\KS'ede Fagnotater\Hæfte 3\Tekniske baggrundsnotater\syd_m016 Udført Kontrol Godkendt PMJ/TEB JBN JKR

2 2 9.4 Strømningsmønstre Morfologi Referencer... 37

3 3 1. Indledning Nærværende notat omhandler de hydrografisk og sedimentmæssige forhold i Guldborgsund samt effekten på disse som følge af etablering og drift af en ny bro syd for og parallelt med Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund ved Nykøbing Falster. Følgende problemstillinger er omfattet af undersøgelsen: Sedimentspredning givet af graveaktiviteter Blokering af gennemstrømningen som følge af en ny bro Ændringer i strømningsmønstret Morfologiske ændringer Projektkoordinatsystem er UTM zone 32N ETRS89 og vertikal datum er DVR Sammenfatning 2.1 Hydrodynamiske forhold Den akkumulerede gennemstrømning i Guldborgsund er det modellerede år beregnet til m 3. Strømmen er hovedsageligt styret af tidevand, hvilket giver en oscillerende strømning med en nordgående strøm, der i gennemsnit er ca. 3-4 cm/s (givet af udstrømningen fra Østersøen) større end den sydgående i området omkring Kong Frederik IX s Bro. Den gennemsnitlige strømhastighed omkring broen er cm/s. 2.2 Sedimentspredning givet af graveaktiviteter Som følge af de planlagte gravearbejder til fundamenterne vil der lokalt indenfor en afstand af ca. 100 m kunne forekomme koncentrationer på op til 35 mg/l. Ca. 3 km fra gravearbejdet vil koncentrationen ikke overstige 2 mg/l. I gennemsnit vil koncentrationen inden for en afstand af 3 km ikke overstige 0,3 mg/l. Der forventes en akkumuleret sedimentation i områder med strømlæ på op til 1 mm i løbet af hele anlægsfasen. 2.3 Blokering af gennemstrømningen som følge af en ny bro Etablering af en ny bro vil medføre en reduceret vandgennemstrømning i størrelsesorden 0.2 %. 2.4 Ændringer i strømningsmønstret Bortset fra en mindre reduktion i gennemstrømningen vil etablering af en ny bro ikke påvirke strømningsmønstret i Guldborgsund.

4 4 2.5 Morfologiske ændringer Da der ikke er nogen ændringer i strømningsmønstret forventes ingen ændringer af morfologien i Guldborgsund. 3. Metode for undersøgelserne Undersøgelsen er baseret på modellering af strømforholdene på baggrund af en række data, som beskriver randbetingelser samt bathymetriske og morfologiske forhold. Modellen er kalibreret mod tilgængelige målinger på randen af og inden for modelområdet. 3.1 Data Strømdata Der er i perioden til foretaget målinger per 15 min. af strømhastighed og retning i den sydlige del af Guldborgsund /1/. Supplerende strømmålinger i forbindelse med nærværende undersøgelse er blevet indsamlet i perioden til per 10 min. nord for Kong Frederik IX s Bro på position N, E på ca. 6 m vanddybde, /2/. Til statistisk analyse er der anvendt strømdata fra Drogden Fyr. Data er tilgængelig på og stilles til rådighed af Farvandsvæsenet. Dybdedata Der er anvendt data fra Farvandsvæsenets digitale dybdemodel, som er frit tilgængelig til download for videnskabelige undersøgelser på Farvandsvæsenets hjemmeside, Data har en opløsning på 50 x 50 m. Herudover er der indhentet data med en højere opløsning i området fra Guldborg og ned til Nykøbing. Dette datasæt giver en god beskrivelse af dybden i sejlrenden, som er meget vigtig for at opnå en god hydrodynamisk model. Data har en opløsning på omkring 5 m, men det varierer. Data er stillet til rådighed af Farvandsvæsenet under forudsætning af ingen videregivelse eller publicering af data samt at det kun kan anvendes ved generering af bathymetrien for den hydrodynamiske model. Modeldata I forbindelse med Femern Bælt kyst til kyst projektet er der af DHI udarbejdet en hydrodynamisk regional model, som dækker området omkring Guldborgsund. Selve Guldborgsund er ligeledes inkluderet i modellen, men kun i en meget grov opløsning.

5 5 Fra denne regionale model er der indhentet randdata til Guldborgsundmodellen. Data omfatter vandstand og hastighed. For nærmere beskrivelse henvises til afsnit 5.2. Vinddata Der er anvendt vinddata fra Drogden Fyr. Data er tilgængelig på og stilles til rådighed af Farvandsvæsenet. Vandstandsdata Der er anvendt vandstandsdata fra Dansk Meteorologisk Institut (DMI), Farvandsvæsenet (FRV) og Kystdirektoratet (KDI). Figur 1 Datatilgængelighed Rødby (DMI) Gedser (FRV/DMI) Korsør (DMI) Spodsborg (FRV) Karrebæksminde (KDI) Kalvehave (KDI) Hæsnes (KDI) S4, Guldborg DHI Oversigt over perioder for datatilgængelighed. Model Til beskrivelse af de hydrodynamiske forhold samt spredning af suspenderet sediment ved gravearbejder i forbindelse med etablering af en ny bro er der anvendt numeriske modeller (MIKE 21), som er udviklet af DHI Water and Environment. Modellen er state of the art inden for numerisk modellering af denne type. Der anvendes to moduler, MIKE 21 HD FM og MIKE 21 PA. MIKE 21 HD FM er benyttet til den hydrauliske modellering. Modellen løser de todimensionale shallow water ligninger dybde integrerede incompressible Reynolds averaged Navier-Stokes equations. Modellen giver en stedsvariation i vandstand og strøm. MIKE 21 PA er anvendt til beregning af sedimentspredning. Modellen beregner på baggrund af de hydrodynamiske forhold samt diffusion parameterbevægelsen af de enkelte partikler, som repræsenterer en given mængde suspenderet sediment.

6 6 4. Sedimentdata 4.1 Overfladesediment Data for overfladesediment er baseret på analyser af sedimentprøver udtaget i maj 2010 omkring Kong Frederik IX s Bro /3/. Der er defineret 3 standardlag, som er beskrevet ved udstrækning i dybden, se Tabel 1, samt kornkurvefordelinger, se Figur 3 - Figur 5. Data er givet ved 6 prøver langs med Kong Frederik IX s Bro, som vist på Figur 2 punkt 1-5 og 27. Figur 2 Placering af sedimentprøver Oversigt over placeringen af sedimentprøver. Tabel 1 Lagtykkelser Prøve Lat Lon Bundkote lag lag lag Lagtykkelser, koter angivet i meter og koordinater i Lat/Lon WGS84. Koter i kursiv er antaget.

7 7 Figur 3 Kornkurve for lag LER SILT SAND GRUS Procent prøve Kornstørrelse Kornkurvefordeling for sediment i lag 1. Figur 4 Kornkurve for lag LER SILT SAND GRUS Procent prøve Kornstørrelse Kornkurvefordeling for sediment i lag 2. For at kunne beskrive det sediment, der forventes gravet op i forbindelse med anlægsarbejdet, er der gjort en række antagelser, som beskrevet i /1/. Bl.a. er koten for lag 3 antaget, der hvor den ikke kendes.

8 8 Figur 5 Tværsnit, lagtykkelser Tværsnit i Guldborgsund, lige syd forkong Frederik IX s Bro, med angivelse af antaget lagtykkelse for de tre lag. 5. Modelopsætning og kalibrering for MIKE 21 HD FM 5.1 Opsætning Modelområdet er valgt således, at vandstanden i DHI s regionale model ikke er påvirket af opløsningen i Guldborgsund. Det er således valgt at inkludere de tilstødende områder hhv. nord og syd for Guldborgsund for at få en god beskrivelse af de hydrodynamiske forhold ved indløbet til sundet. Det betyder, at modellen inkluderer øhavet mellem Sjælland og Lolland samt en lille del af Femern Bælt i området ud for Rødsand Beregningsnet Der anvendes et fleksibelt net, som gør det muligt at koncentrere beregningskræften i områder af interesse og områder der har stor indflydelse på modellens nøjagtighed. Der er således en højere opløsning i området omkring Kong Frederik IX s Bro, da det vil få indflydelse på sedimentspredningen. Der er ligeledes anvendt en høj opløsning i de snævre passager i Guldborgsund, som ved Guldborgbroen ved Guldborg. På Figur 6 er beregningsnettet vist. Der er generelt anvendt trianguleret net, men i områder, hvor der er tydelig rende, er anvendt rektangulært net, da det giver en bedre repræsentation af renden, specielt på sideskråningerne. Det giver også mulighed for at have højere opløsning på tværs af renden end på langs, hvilket er hensigtsmæssigt, da ændringerne i hastigheden er større på tværs end på langs. Figur 7 viser et eksempel på opløsningen af en rende.

9 9 Figur 6 Beregningsnet, hele modelområdet Beregningsnet for HD modellen for hele modelområdet.

10 10 Figur 7 Beregningsnet, Guldborgsund renden Beregningsnet for HD modellen for Guldborgsund renden. 5.2 Randbetingelser Modellen er drevet af kraftforceringer på de åbne rande. Der er to typer åbne rande, de hydrodynamiske og de atmosfæriske. Land er en lukket rand givet ved nul hastighed vinkelret på kysten. Figur 8 viser de hydrodynamiske rande for modellen. Alle rande er givet ved en vandstand varierende langs linierne og i tid.

11 11 Figur 8 Hydrodynamiske rande Åbne hydrodynamiske rande i den hydrodynamiske model. Den atmosfæriske rand er defineret ved et konstant tryk og vind (vektoren par) baseret på vind fra Drogden Fyr. Fyret står i Øresund syd for Amager. Der er således en betydelig afstand fra Guldborgsund til stationen, hvor vind er målt. Dette vil give en mindre faseforskydning mellem vandstand og vind, som dog vurderes til ikke at have betydende indflydelse på strømningsforholdene i Guldborgsund. Der er ydermere anvendt en konstant vind i hele modelområdet. Da modelområdet ikke er af en væsentlig størrelse sammenholdt med vindsystemet, anses denne effekt at være ubetydelig. Det atmosfæriske tryk er holdt konstant i hele modelområdet. Atmosfæriske tryk har generelt stor betydning for strømforholdene og kan medføre store vandstandsforskelle og deraf afledte strømninger. Disse trykinducerede vandstandsvariationer er dog inkluderet i randbetingelserne og variationen inden for modelområdet vurderes at være uden betydning. 5.3 Simuleringsperiode Den modellerede periode er givet af den periode, hvor randbetingelserne var til rådighed. DHI s regionale model, som giver vandstandsrandbetingelsen, er simuleret for hele 2005, samt en kort valideringsperiode i Det er valgt at simulere hele Hydrografien i Guldborgsund er overordnet styret af tidevand, vind/tryk og udstrømning fra Østersøen. Perioden for disse tre styren-

12 12 de parametre er forskellige, men fælles er en variation over året samt fra år til år. For at belyse variationen fra år til år er der lavet analyse af længere dataserier for strøm og vinddata, begge målt ved Drogden Fyr. Placeringen af Drogden Fyr i forhold til Guldborgsund er vist i Figur 9. På baggrund af disse analyser kan variationen i udstrømning fra Østersøen samt vindfelter beskrives. Variationen i tidevandet fra år til år er ubetydelig. Figur 9 Drogden Fyr Placering af Drogden Fyr relativt til Guldborgsund. Figur 10 viser strømhastighedsfordelingen på tid for hvert år i perioden Det ses, at hastigheden generelt ligger en lille smule under middel, men at 2005 ikke skiller sig væsentligt ud fra de andre år. Figur 11 viser fordelingen mellem udstrømning og indstrømning til Østersøen. Det ses, at 2005 ligger meget tæt på gennemsnittet for perioden

13 13 Figur 10 Strømhastighedsfordeling % > strøhastighed Middel 95% fraktil 5% fraktil Strømhastighed [cm/s] Statistisk analyses af strømhastighedsfordeling ved Drogden fyr. (dybde 3-5m) Figur 11 Fordeling af strøm ved Drogden 70% 60% 50% 40% 30% Nord Syd 20% 10% 0% Fordeling af strøm på retning (nord og syd) angivet i % af tid Størrelsesordenen på vindhastighed og -retning har som nævnt ligeledes stor betydning for strømforholdene i Guldborgsund. Det er derfor væsentligt at undersøge, hvor 2005 ligger i forhold til et middelår. Derfor er vinddata fra Drogden Fyr for perioden fra august 1996 til december 2006 analyseret. Måleserien indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden. Analysen er baseret på Peak-Over-Treshold (POT), som er valgt for at kunne identificere eventuelle stormhændelser, der kan have stor indflydelse på strømforholdene. En storm er defineret som en hændelse med vindhastigheder på over 15,4 m/s (POT). Dette resulterer i 199 begivenheder fordelt over de 10 år. En adskillelse af to af begivenhederne krævede, at der i 2 dage var vind med hastigheder under POT. Måleserien og vindhastighederne større end POT er vist i Figur 12.

14 14 Figur 12 POT analyse for vind målt ved Drogden Målte vindhastigheder ved Drogden Fyr. Rød angiver de data, der er større end POT. I Tabel 2 er antallet af begivenheder pr. år angivet. I gennemsnit var der 19,9 begivenheder pr. år. For hver begivenhed blev den største vindhastighed, u max, fundet og middelværdien, U mean, af disse største hastigheder for hvert år beregnet. Sidstnævnte er også vist i Tabel 2 Gennemsnittet for de største vindhastigheder for alle begivenhederne var 18,18 m/s. Tabel 2 POT-analyse for vind målt ved Drogden År Begivenheder pr. år Middelværdi af største vindhastighed for hver begivenhed Standardafvigelse: Antal begivenheder Standardafvigelse: Største vindhastigheder ,61 7,2 2, ,79 0,8 1, ,81 1,8 7, ,51 0,8 1, ,89 1,2 1, ,64 0,2 2, ,02 3,2 5, ,60 2,2 2, ,83 2,8 1, ,06 7,8 0,42 Antal stormbegivenheder for årene for Drogden Fyr samt gennemsnitsværdien af stormbegivenhedernes største vindhastighed. Det ses, at både vindstyrke og antal stormhændelser i 2005 ligger en smule under gennemsnittet Der er dog kun tale om en mindre afvigelse.

15 15 På baggrund af de to analyser vurderes det, at 2005 kan betragtes som repræsentativ for gennemsnitsstrømforholdene i Guldborgsund. 5.4 Kalibrering Det har desværre ikke været muligt at finde brugbare randdata for perioder, hvor der er måledata til rådighed i Guldborgssund. Der blev i 1999 lavet en måling af strømhastighed i den sydlige del af Guldborgsund i forbindelse med forundersøgelser til vindmølleparken Nysted. Disse måledata er i Figur 13 sammenlignet med modeldata for 2005 i samme periode af året. Det ses, at størrelsesordenen af hastigheden stemmer fint overens. Af Figur 14 ses det, at vinden ligeledes er af samme størrelsesorden, hvorfor det vurderes, at strømhastigheden også vil være af samme størrelsesorden. Som beskrevet i afsnit 5.3 er vinden en væsentlig parameter for den kortvarige variation i strømforholdene. Figur 13 Sammenligning af strømhastighed Sammenligning af strømhastighed målt i Guldborgsund i sommeren 1999 med modelleret strømhastighed i Figur 14 Sammenligning af vindhastighed Sammenligning af vindhastighed og retning fra Drogden Fyr somrene mellem 1999 og 2005.

16 16 Som yderlig verifikation er data målt i juni 2010 nord for Kong Frederik IX s Bro sammenholdt med simulerede strømdata på samme position for sommeren Data er præsenteret i tabellerne Tabel 3 og Tabel 4 hvor fordelingen af strømmen er givet som hastighed versus retning. Som det fremgår domineres strømmen af to hovedretninger styret af rendens orientering og forholdene hhv. nord og syd for Guldborgsund, hvilket gengives i modellen både hvad angår strømhastighed og -retning. Tabel 3 Målte strøm juni 2010 Retning [dgn] Hastighed [m/s] [0.0;0.1[ [0.1;0.2[ [0.2;0.3[ [0.3;0.4[ [0.4;0.5[ [0.5;0.6[ [0.6;0.7[ [0.7;0.8[ Sum [0;30[ 0.08% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.08% [30;60[ 0.04% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.04% [60;90[ 0.04% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.04% [90;120[ 0.11% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.11% [120;150[ 0.61% 0.34% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.95% [150;180[ 5.84% 10.39% 14.20% 12.34% 2.72% 0.00% 0.00% 0.00% 45.48% [180;210[ 1.20% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 1.20% [210;240[ 0.63% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.63% [240;270[ 0.53% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.53% [270;300[ 0.88% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.88% [300;330[ 5.35% 9.44% 13.76% 12.83% 3.96% 0.23% 0.00% 0.00% 45.57% [330;360[ 2.00% 2.00% 0.42% 0.06% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 4.49% Sum 17.32% 22.16% 28.38% 25.24% 6.68% 0.23% 0.00% 0.00% % Tabel 4 simulerede strøm for perioden juni til august 2005 Retning [dgn] Hastighed [m/s] [0.0;0.1[ [0.1;0.2[ [0.2;0.3[ [0.3;0.4[ [0.4;0.5[ [0.5;0.6[ [0.6;0.7[ [0.7;0.8[ Sum [0;30[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [30;60[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [60;90[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [90;120[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [120;150[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [150;180[ 8.02% 10.73% 11.96% 5.30% 0.95% 0.14% 0.00% 0.00% 37.09% [180;210[ 0.41% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.41% [210;240[ 0.27% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.27% [240;270[ 0.14% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.14% [270;300[ 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% [300;330[ 2.85% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 2.85% [330;360[ 4.76% 11.28% 19.84% 17.66% 4.76% 0.95% 0.00% 0.00% 59.24% Sum 16.44% 22.01% 31.79% 22.96% 5.71% 1.09% 0.00% 0.00% %

17 17 Figur 15 Målt strøm nord for Kong Frederiks IX s bro Hastighed [m/s] Retning [dgn] Hastighed Retning 6. Hydrografiske forhold På baggrund af den hydrodynamiske model er den samlede vandgennemstrømning i Guldborgsund i 2005 beregnet til m 3. Sæsonvariationen er illustreret på Figur 16. Der er en større gennemstrømning i vinter- end i sommerhalvåret. Vandføringen i nord og syd er korrelerede men forskudt i tid. Variationen i vandføringen er større i nord end i syd, hvilket betyder at vandudskiftningen er større i den nordlige del end i den sydlige del. Midlet over 30 dage vil der kun være marginal forskel på vandføringen. Figur 16 Årlig variation af gennemstrømning Gennemstrømning vist ved vandføring. Sort linie er midlet over 30 dage (+/-15 dage fra given dato). Grå er øjebliksværdi. Baseret på data fra Som det ses af den kraftige fluktuation i vandføringen er gennemstrømningen meget påvirket af tidevand. Figur 17 viser en frekvens analyse (FFT) af vandføringen. Der ses en meget tydelig peak ved

18 18 12,4 timer. Fordelingen i strømhastigheden ses af strømrosen givet i Figur 18. Dette vil have stor indflydelse for sedimentspredningen, der kan forventes i forbindelse med gravearbejderne til en ny bro. Figur 17 Vandføringsfrekvens Frekvens analyse af oscillationer i vandføringen ind i Guldborgsund. Figur 18 Strømrose Strømrose syd for broen, baseret på data fra Strømhastighed angivet i m/s. Middelstrømhastigheden er beregnet for nordgående og sydgående strøm defineret ved strømretningen i sejlrenden nord for Nykøbing Havn. Middel strømhastigheden er givet for 2005 på Figur 19 for den sydgående strøm og Figur 20 for den nordgående strøm. Den nordgående strøm er en smule stærkere end den sydgående. Den retningsmidlede strøm er givet på Figur 21. Den retningsmidlede strøm er i størrelsesordenen 5 cm/s i renden nord for broen, mens den er under 1 cm/s på de lavvandede områder. Syd for broen er strømhastigheden ligeledes i størrelsesordenen 5 cm/s og faldet til 1 cm/s ved bredningen.

19 19 Figur 19 Sydgående strøm Gennemsnitsstrømhastighed over et år, for sydgående strømretninger.

20 20 Figur 20 Nordgående strøm Gennemsnitsstrømhastighed over et år, for nordgående strømretninger.

21 21 Figur 21 Gennemsnitsstrøm Gennemsnitsstrømhastighed over et år, retningsmidlet. 7. Model opsætning og kalibrering for MIKE 21 PA MIKE 21 PA bruges til at vurdere spredningen af sediment bragt i suspension ved f.eks. gravearbejde. Modellen er baseret på strømforhold beregnet med MIKE 21 HD FM, flux komponenter og total vanddybde for hver time. 7.1 Opsætning Modelområdet dækker det område, hvor hovedparten af sedimentet aflejres. Dog vil der ske en mindre transport ud af modelområdet. Modellen er drevet af flux vektor komponenter og en total vanddybde Sediment input Input af sediment til modellen sker i en enkelt punktkilde, som er placeret lige syd for positionen for hvert af de nye brofundamenter Resuspension Modellen tager højde for resuspension af sedimentet. Det vil sige, at sediment, der aflejres på et tidspunkt med lav strømhastighed, vil kun-

22 22 ne blive bragt tilbage i suspension, hvis strømhastigheden bliver tilpas stor baseret på et Shields parameter kriterium på 0,1 for resuspension. Resuspensionen giver et bedre billede af den endelige sedimentation for et område som Guldborgsund, hvor strømhastigheden er oscillerende. Dvs. at der er perioder med meget lave strømhastigheder afløst af perioder med høje hastigheder, hvilket vil bringe sediment i suspension og omlejre sedimentet Beregningsnet Modelområdet er vist på Figur 22. Modellen er opløst på et 20 m x 20 m net. I nord er modelområdet afgrænset af afstanden til sedimentkilden, og i syd er afgrænsningen valgt ved den sydlige del af bredningen i sundet. Afgrænsningen af modelområdet er valgt således, at langt størstedelen af sedimentationen foregår inde i modelområdet. Der er således en meget lille transport af sediment ud af modelområdet, hvorfor påvirkningen af den resterende del af Guldborgsund vil være forsvindende lille.

23 23 Figur 22 Modelområde for MIKE 21 PA Modelområde og bathymetri for MIKE 21 PA, sedimentspredningsmodellen. 7.2 Kalibrering Der har ikke foreligget data fra området, som kunne anvendes til kalibrering af diffusionsparametre. Diffusionsparametrene er derfor baseret på erfaringstal fra andre områder. 7.3 Valg af repræsentativ periode Der er valgt at køre to perioder, vinter og sommer, startende henholdsvis 1. januar og 1. juli. Modellen er accelereret en smule i forhold til det reelle gravearbejde, se afsnit 8.1, ved at reducere pauserne mellem hver graveaktivitet fra 14 til 3 dage. Dette vil ikke få nogen indflydelse på resultatet, da størstedelen af sedimentet sedimenterer i

24 24 løbet af de første 3 dage efter ophørt gravearbejde. Accelerationen foretages for at reducere beregningstiden. Idet simuleringen strækker sig over en lang periode vil de korte variationer i strømforholdene være taget i regning. Ved korte perioder forstås passage af et vindsystem, som vil have en periode i størrelsesordenen timer. En simuleringsperiode med en varighed på over en måned vil være tilstrækkelig til at inkludere denne effekt. Det skal bemærkes, at passagen af vindsystemet ikke behøver at falde sammen med gravearbejdet for at give en øget sedimentspredning, idet det vil kunne resultere i en større strømhastighed, som så vil kunne resuspendere sedimentet. De længere perioder, som er givet af sæsonvariationer i vandstand samt frekvens og styrke af passerende vindsystemer, vil have en periode på et år. 8. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I forbindelse med gravearbejdet vil en mængde sediment blive bragt i suspension. Det suspenderede sediment vil blive spredt af strømmen. Til vurdering af spredningen er som beskrevet anvendt MIKE 21 PA for området omkring broen. Denne analyse er behæftet med en del usikkerheder, da den er baseret på antagelser om udførelsesmetoder og størrelse på konstruktionsdele, som på dette tidspunkt ikke er endelig fastlagt. 8.1 Beskrivelse af gravescenarier Der er to anlæg, der giver en potentiel risiko for suspendering af sedimentmængder under anlægsarbejdet, som kan have betydning for miljøet: udvidelsen af dæmningen ved Sundby, vest for Kong Frederik IX s Bro, samt etablering af bropiller for en ny bro syd for Kong Frederik IX s Bro Udvidelse af dæmning I forbindelse med udvidelse af dæmningen på Sundby siden (vest), vil en antageligt mindre mængde sediment blive bragt i suspension. Mængden er meget afhængig af valg af udførelsesmetode. Det forventes dog, at arbejdet udføres fra land, samt at den ydreafgrænsning af dæmningen etableres inden eventuelt gravearbejde. Herved vil der ikke være nogen spredning af sediment som følge af arbejdet Etablering af bropiller Det materiale, der skal opgraves i forbindelse med udgravning til fundamenter for bropiller til en ny bro, er defineret ud fra sediment analysen. Hovedparten af sedimenterne består af stærkt siltet/leret sand. I

25 25 områder med mindre strømhastigheder findes et let sediment med et højt indhold af organisk materiale. Følgende udførelsesmetode er antaget: Der udføres spunsning omkring byggegruben. De nye fundamenter vil have samme størrelse og funderingsdybde som de eksisterende fundamenter for Kong Frederik IX s Bro. Fundamenterne udføres et ad gangen, med en indbyrdes tid mellem hver, der er tilstrækkelig stor til, at sediment koncentrationerne ikke påvirker hinanden. Tidsrummet mellem hvert fundament vil antageligt ikke være konstant, det antages dog at være 14 dage. Der udgraves maksimum 5 timer pr. dag, med en kapacitet på 50 m 3 pr. time. Spildraten er konservativt antaget at være 5 %. Opgravet sediment klappes på en klapplads enten syd for Gedser Havn eller på Kogrunden. I Tabel 5 er volumenet af sediment, der skal udgraves, beregnet for hvert enkelt fundament. Tabel 5 Udgravningsspecifikationer X Y Længde bredde Areal Vanddybde Funderingsdybde Volumen UTM32 UTM32 [m] [m] [m2] [m] [m] [m3] Udgravningsspecifikationer for hvert af de 13 fundamenter.

26 Sedimentspredning/sedimentation Spredningen af sedimentet er styret af strømretning og -styrke. Den dominerende strømretning er nordgående og sedimentationen vil derfor være størst nord for broen. Dette vil dog afhænge af korrelation mellem tidevandsperiode og gravearbejde. Det forventes, at der for de fleste fundamenter vil være en graveperiode på omkring 5 timer, og da tidevandsperioden er 12,4 time, vil det have stor betydning for sedimentspredningen, hvornår i perioden arbejdet udføres. Nord for broen bliver sedimentet hovedsagelig aflejret i områder med strøm læ, for eksempel nord for Sundby lystbådehavn, nord for havnen i Nykøbing og/eller på de lavvandede områder. Hovedparten af sedimentet aflejres inden for en afstand af ca. 7 km. Mod syd sker der ligeledes en betydelig sedimentation i læ af det eksisterende landfæste for broen mod vest. Cirka 4 km syd for broen sker der ligeledes en stor sedimentation, idet sundets forløb går fra at have karakter af en kanal til at være et bassin og dermed lavere strømhastigheder. Der forventes en akkumuleret sedimentation over hele anlægsfasen på op til 1 mm. På enkelte mindre områder er der risiko for en større sedimentation. Figur 23 viser den samlede sedimentation forårsaget af gravearbejdet udført i vinterperioden. Sedimentationen er givet 14 dage efter endt gravearbejde, hvorefter der ikke forventes at ske yderligere omlejring af sedimentet. Figur 24 viser tilsvarende plot for gravearbejde udført i sommerperioden. Figur 25 viser maksimum for timemiddel koncentration ved gravearbejdet relateret til det største fundament - broklapfundamentet, fundament 5 i Tabel 5. Der er regnet med et samlet spild på 30 m 3 fra udgravningen til dette fundament. På Figur 26 er givet middel koncentrationen for en graveperiode på i alt 35 timer, regnet fra starten af gravearbejdet, som defineret i afsnit 8.1.2, til 6 timer efter afsluttet gravearbejde. De sidste 6 timer er inkluderet, da tidevandsvariationen kan resuspendere en betydelig mængde sediment. Tiden for at grave Broklapfundamentet (fundament nr. 5) er betragtet, da det repræsentere det største udgravnings volumen, og derfor også spild, hvorfor det betragtes som det værste tilfælde.

27 27 Figur 23 Samlet sedimentation, vinter Den totale mængde sediment aflejret efter gravearbejdet er afsluttet og sedimentet er sedimenteret.

28 28 Figur 24 Samlet sedimentation, sommer Den totale mængde sediment aflejret efter gravearbejdet er afsluttet og sedimentet er sedimenteret.

29 29 Figur 25 Maks. af timemiddelkonc. for broklapfundament Maksimum af timemiddel koncentration ved gravearbejdet for broklapfundament. (fundament 5 i Tabel 5.).

30 30 Figur 26 Middel koncentration for broklapfundament Middel koncentration fra start af gravearbejde til 6 timer efter afsluttet arbejde for broklapfundament. (fundament 5 i Tabel 5.). Som beskrevet i afsnit 6 er middelstrømmen nordgående, men der er også lange perioder med sydgående strøm. Sandsynligheden for at arbejdet bliver udført i den ene eller den anden af de to strømsituationer må anses for at være af samme størrelsesorden. Der er derfor udvalgt to repræsentative strømsituationer se Figur 27 og Figur 28. Resultaterne er kombineret, således at maksimum koncentrationen repræsenterer den maksimale koncentration i hvert punkt fra de 2 situationer for henholdsvis nord- og sydgående strøm. Gennemsnitskoncentrationen er bestemt for hver strømsituation, og herefter er den maksimale for den kombinerede hændelse udvalgt.

31 31 Figur 27 Strømforhold ved udgravning, Nord Strømforhold ved udgravning for broklapfundament i situation med nordgående strøm. (Strømmen er givet ca. 100 m syd for broen). Figur 28 Strømforhold ved udgravning, Syd Strømforhold ved udgravning for broklapfundament i situation med sydgående strøm. (Strømmen er givet ca. 100 m syd for broen. 9. Beregning af gennemstrømning For at undersøge effekten af en ekstra række bropiller for en ny bro er der opsat en mindre model i MIKE 21 HD FM. Modellen strækker sig ca. 1 km nord og syd for broen. I modellen er strømningen omkring den enkelte bropille opløst. Dette er på grænsen af hvad modellen er i stand til at håndtere, og der er derfor lavet en kontrol i bestemmelsen af strømkræfterne. 9.1 Flow omkring en cylinder For at kontrollere modellens evne til at beskrive strømningen omkring bropillerne er drag koefficienten beregnet for en cylinder og et kvadrat ved at integrere kræfterne. Dragkoefficienten er sammenlignet med eksperimentelle værdier fra /4/. Modellen opløser ikke grænselaget omkring cylinderen og størrelsen på slipstrømmen bliver derfor påvirket. Det er ikke forsøgt at opløse hvirvelafløsningen, hvilket kræver et meget lille tidsskridt. Dette er muligt i forhold til at kunne simulere strømningsmønstre for hele bro-

32 32 en. Samlet er det vurderet, at denne opløsning vil medføre en reduceret slipstrøm og dermed en konservativ vurdering af den ekstra række bropiller, som vil blive placeret i slipstrømmen af de eksisterende piller (for sydgående strøm). Drag koefficienten er en funktion af Reynoldstallet, Re = U D /n. Hvor U er strømhastigheden, D diameteren af cylinderen og n er den kinematiske viskositet. Figur 29 viser kræfterne på en cylinder for Re = 1e 5. Den beregnede drag koefficient er i dette tilfælde 1,03, hvilket er en smule for lavt, da den burde ligge mellem 1,1-1,2. Afvigelsen skyldes formentlig at slipstrømmen er for svag, og at vandstandssænkningen bag cylinderen bliver for lille, hvilket giver et mindre samlet tryk på cylinderen. Figur 30 viser samme cylinder med samme opløsning, hvilket i forhold til grænselaget er en relativt dårligere opløsning. Reynoldstallet er øget til Re = 1e 6. Drag koefficienten burde ligge mellem 0,2-0,3, så fejlen her er ret stor. Det skyldes en ændring af strømningsmønstret samt en relativt reduceret opløsning. Jf. Figur 31 falder drag koefficienten med øget opløsning, denne opløsning er dog for høj til at kunne anvendes på hele broen. Der ses en smule asymmetri i kræfterne, hvilket tyder på hvirvelafløsning. Modellen bruger et dynamisk tidsskridt, hvilket betyder at tidsskridet bliver mindre med øget opløsning og der opnås dermed en bedre opløsning i tiden. Det vurderes, at modellen er i stand til at beskrive strømningen omkring cylinderen. Der må dog forventes, at kraften på konstruktionerne kan blive for store ved høje strømhastigheder, da dragkoefficienten bliver for stor. I forhold til gennemstrømningen vil det betyde, at reduktionen vil blive overvurderet, da den modelerede modstand fra den ekstra række bropiller bliver for stor. Figur 29 Kræfter på cylinder, svag strøm Kræfter på en cylinder angivet ved vektorer. Trekanterne angiver de elementer i beregningsnettet, der er anvendt.

33 33 Figur 30 Kræfter på cylinder, jævn strøm Kræfter på en cylinder angivet ved vektorer. Trekanterne angiver de elementer i beregningsnettet, der er anvendt.. Figur 31 Kræfter på cylinder, jævn strøm Kræfter på en cylinder angivet ved vektorer. Trekanterne angiver de elementer i beregningsnettet der er anvendt. 9.2 Flow omkring et kvadrat Bropiller etableres imidlertid ikke runde men firkantede og der er derfor også lavet en beregning af kraften på en kvadratisk kasse jf. Figur 32. Drag koefficient skal være ca. 1,6, og den er beregnet til 1,68, hvilket anses for at være meget tilfredsstillende. Drag koefficient for et kvadrat er uafhængig af Reynoldstallet. Det betyder dog kun, at kraften er vel beskrevet for den første bropille, mens kraften på bropil-

34 34 lerne i slipstrømmen formentlig vil blive overvurderet, da slipstrømmen ikke er korrekt beskrevet. Figur 32 Kræfter på en kvadratisk kasse Kræfter på en kvadratisk kasse angivet ved vektorer. Trekanterne angiver de elementer i beregningsnettet der er anvendt. 9.3 Modellering af gennemstrømningen Modelområdet er givet i Figur 33. Afgrænsningen er valgt således at strømningen forventes at være stabil ved randene. På baggrund af modellen dækkende for hele Guldborgsund for 2005 er der bestemt en middel vandføring for nordgående strøm på 224 m 3 /s. Denne vandføring er påtrykt modellen på den sydlige rand, sammen med en vandstand på 0 m på den nordlige rand. Modellen er kørt til en stationærløsning, og vandstanden på den sydlige rand er trukket ud. For den nye bro anvendes vandstanden på den sydlige rand, svarende til middelvandføringen, igen med en vandstand på 0 m på den nordlige rand. Herved fås en ny vandføring og deraf den relative reduktion i vandføringen. Den stabile løsning opnås efter ca. 2 timer modelleret tid. Der er således beregnet en reduktion i middel vandgennemstrømningen på 2,3. Beregningen er som beskrevet baseret på en række antagelser, hvorfor det må forventes, at virkeligheden kan blive lidt anderledes. På baggrund af valideringsanalysen forventes det dog ikke at være af stor betydning. Geometrien af bropillerne er ikke symmetriske omkring broens centerlinie, og der kan således være en mindre forskel på reduktionen i gen-

35 35 nemstrømningen. Det er antaget, at denne forskel er meget lille, og den er derfor ikke undersøgt. Figur 33, Område for gennemstrømningsmodel Beregningsområde for beregning af reduktion i gennemstrømning.

36 36 Figur 34, Beregningsnet tæt på bropillerne Udsnit af beregningsnet omkring centerbropillerne. 9.4 Strømningsmønstre Der er ikke observeret nogen ændringer i strømningsmønstret. Og da ændringen i gennemstrømningen er meget lille var det heller ikke forventet.

37 Morfologi Det forventes ikke at broen vil have nogen indflydelse på morfologien, da der ikke sker nogen ændring i strømningsmønstret. 10. Referencer 1 Rødsand (SEAS), VVM-redegørelse for Havmøllepark. Vurdering af virkningen på hydrografi, vandkvalitet og morfologi. DHI rapport , april Guldborgsund Monitering, Sep NIRAS, 9. august Kornkurvefordeling af sediment i Guldborgsund. 4 Hydrodynamics Around Cylindrical Structures, B. Mutlu Sumer, Jørgen Fredsøe, 1999.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1

Læs mere

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER 1 Plot opdateret 2010-05-10 TEB PMJ TEB 0 2010-04-28 SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato

Læs mere

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Kvælstofbelastning i Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2

Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering NIRAS Rådgivende Ingeniører Rapport / Teknisk notat December 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato 22-09-2013 Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb

Læs mere

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige

Læs mere

Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning

Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6 15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21. Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING

Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING Udvidelsen af Rønne Havn September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING PROJEKT Bilag 1 - Sedimentspredning Projekt nr. 217519 Dokument nr. 1219840348 0 Rapport MML JAD KAJE 29092016 Rev Beskrivelse Udarbejdet

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere

Læs mere

Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser

Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser Mike User conference 2018 31/10 2018 Opdrag Klavs er en af vores mest erfarne MIKE sediment modellører, som har deltaget i mange marine projekter. Klavs

Læs mere

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19. 19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering

Indholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Hydraulisk Modellering Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Læs mere

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange -- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Havvindmøller ved Sprogø

Havvindmøller ved Sprogø Havvindmøller ved Sprogø Kyst- og bundmorfologiske forhold Bidrag til VVM - redegørelse Sund & Bælt Rapport Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål

Læs mere

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Opmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger

Opmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger Ringsted Kommune Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger Juni 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER...

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4

Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4 Notat DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter April 2017 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af MHFR og LRLA Godkendt af MMKS INDHOLD 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater... 3 2 Etablering af de fysiske

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere