Fordomme og forståelse -en undersøgelse af arbejdslivet som vikar

Transkript

1 Fordomme og forståelse -en undersøgelse af arbejdslivet som vikar Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium ved Roskilde Universitetscenter Efterår semester Udarbejdet af: Sanne Mathilde Arildsen Morten Thaarup Adam Simon Due Billing Ulrik Ullits Krogh Hus 19.1 Vejleder: John Storm Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Problemfelt...4 Metode og videnskabsteori...7 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...8 Sandhedsbegrebet...9 Interessebegrebet...9 Konsekvenser af det videnskabsteoretiske valg...10 Den kvalitative metode...12 Del og helhed i projektet...13 Abduktion...13 Projektets generaliserbarhed...14 Projektets gyldighed...14 Valg af empiri...15 Primærempiri...15 Analyse kontrol...15 Et konkret eksempel på analysekontrol...15 Informanterne...16 Kriterier for udvælgelse af informanter...16 Gennemførelse af interview...17 Bearbejdning af de båndede interviews...17 Analyse af interviewene...18 Valg og brug af teori...18 Richard Sennett og den fleksible kapitalisme...19 Vores fordomme...21 Projektets opbygning og projektdesign...22 Vikar den moderne daglejer...24 Ansættelsesforhold som vikar...26 Sociale arrangementer og andre tilbud til vikarerne...27 Hvordan det fleksible arbejdsmarked ændrer identiteten og solidariteten...28 Den hermeneutiske tilgang til analyserne...28 Teori...29 Identitet som følge af arbejde...29 X- og Y-teorien...29 McGregor...31 Arbejde som identitet...32 Teoretikernes ontologiske udgangspunkter...34 Fællesskab og solidaritet...36 Anerkendelsesteorien...36 Axel Honneth...38 Solidaritetsformer...39 Søren Juul...41 Analyse...41 Fleksibilitet...41 Omstillingsparathed, usikkerhed og frihed...42 Delkonklusion

3 Identitet...46 Arbejde som identitet...46 Fællesskabet som identitetsskabende faktor...48 En hybridisk arbejderidentitet?...51 Delkonklusion...53 Solidaritet...53 Horisontal solidaritet...54 Interessesammensmeltning og vertikal solidaritet...56 Solidarisk, men med hvem?...58 Delkonklusion...59 Illustration af delkonklusionerne...61 Fleksibilitet...62 Identitet...63 Solidaritet...65 Delkonklusion...67 FOAs muligheder for at rumme vikaransatte...67 Fag Og Arbejde...67 FOAs ontologi...68 Mobilisering...70 Diskussion om Tillys videnskabsteoretiske udgangspunkt...71 Mobiliseringsteori...71 Interesser...71 Organisation...72 Muligheder...72 Mobilisering...72 Social identifikation...73 Applikation af Tillys parametre og muligheden for kollektiv aktion...73 Fordomme før analysen...73 Interesser...74 Organisation...75 Muligheder...75 Mobilisering...75 Diskussion af hvorvidt FOAs forståelseshorisont er begrænsende i forhold til potentielle medlemmer...76 Hvordan FOA kan forholde sig til interesser...76 Hvordan kan FOA forholde sig til Organisation...77 Hvordan kan FOA forholde sig til Muligheder...78 Konsekvenser af FOAs forståelseshorisont...78 Delkonklusion...79 Konklusion...81 Perspektivering...85 Har vikarbureauerne et socialt ansvar?...85 De kom os i forkøbet...86 Litteraturliste

4 Problemfelt I takt med forandringer i produktivititet igennem verdenshistorien har der ligeledes været en ændring i arbejdsforholdene og arbejdsmåden. I nyere tid har debattører og forskere forsøgt at konceptualisere og visualisere forandringerne. I takt med at arbejdsforholdene ændrer sig, har dette også en indvirkning på arbejdsmarkedet. I vores tid er forandringer især forårsaget af informationalisering og teknologisering (Peterson 2003:59), som medfører forandringer som fleksibilitet, frihed og åbenhed (Eriksen 2001:42). Disse forandringer gælder både de overordnede virksomhedsstrategier og strukturer, produktionsmåden samt ansættelsesforhold (Peterson 2003:59). Omløbstiden for kapitalen er faldet og virksomheder bestræber sig i dag på hurtigt at kunne tilpasse sig markedet blandt andet via dag-til-dag ordrer, hvilket også har ført til en øget jobusikkerhed (Ibid.:59). Livslange fastansættelser er i dag yderst sjældne, til gengæld er der en stor stigning i antallet af kortvarige ansættelseskontrakter og vikariater (Florida 2005:155f). Der findes i Danmark 733 virksomheder, der er registrerede som vikarbureauer (CVRregisteret). Disse har inden for de sidste ti år oplevet en voldsom stigning i antallet af ansatte. En undersøgelse af vikarmarkedet 1 i 2005 viser tillige, at 49 % af de adspurgte virksomheder forventer, at der inden for de næste 3-5 år vil komme flere vikarbureauer (Adecco). Indenfor sundhedssektoren er vikarbureauernes omsætning steget fra 159 mio. kr. i 1996 til mio. kr. i En stigning på over 800 % (Danmarks Statistik og egne beregninger). Korttidskontrakter kan medføre, at den personlige og faglige identitet langsomt eroderer bort, grundet den manglende kontinuitet og tilhørsforhold. Det enkelte individ står i videnssamfundet over for kravet om at skabe sit eget livsprojekt, hvilket kan være svært med de nye arbejdsformer, fordi den manglende tid til erfaringsdannelse kan fremmedgøre individet for sig selv. Kravet om fleksibilitet og mobilitet skaber endvidere større 1 Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 188 virksomheders HR-afdelinger. 4

5 usikkerhed for den enkelte, ligesom det bliver sværere at opretholde lokale netværk, fællesskab og solidaritet. Således viser undersøgelsen af vikarmarkedet, at det kun er 28 % af vikarerne inden for sundhedspleje, der accepteres på lige fod med de fastansatte (Adecco). Fællesskab og solidaritet er ord, man typisk associerer med fagbevægelsen. Fagbevægelsens store styrke har hidtil været, at de har repræsenteret kollektive interesser og med strejkevåbenet og det store bagland, har de haft stor magt. Fagbevægelsen har historisk set organiseret sig i kølvandet på produktionen (Scheuer 2005). I Danmark lykkedes det relativt hurtigt for fagforeningerne at opnå en høj organisationsgrad samt stor indflydelse på udviklingen i Danmark, specielt set i lyset af de såkaldte trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Imidlertid oplever fagforeningerne en faldende organisationsgrad. FOAs 2 medlemstal er fx faldet fra i 2000 til i 2004 (FOA), det vil sige med 5,82 %. FOAs medlemstal er ved udgangen af 2005 ca som følge af en fusion med PMF 3 (FOA). De gamle fagforeninger, som FOA, har altid haft kollektive interesser i centrum og deres legitimitet har hidtil bestået i, at der eksisterer en grundlæggende konflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvor fagforeningen har stået på arbejdstagers side. Med vikararbejdet bliver billedet mere komplekst. Vikaren er arbejdstager og vikarbureauet arbejdsgiver, men selve arbejdet bliver udført på en anden arbejdsplads. Dermed har den daglige oplevelse af arbejdet ikke en direkte forbindelse til arbejdsgiver. Hvilke muligheder har en fagforening som FOA for at bibeholde deres indflydelse, når arbejdsmarkedet bliver stadig mere fragmenteret? Stigningen i antallet af vikarer gør det nødvendigt at forholde sig til grundstenen i fagbevægelsen de kollektive interesser. Hvordan inkluderer FOA de vikaransatte, som ikke er længe nok på en arbejdsplads, til at de kan være en del af fællesskabet. 2 Fag og Arbejde, fagforening der primært organiserer lønmodtagere inden for pleje- og sundhedssektoren. 3 Pædagogisk Medhjælper Forbund. 5

6 Ovenstående rejser også spørgsmålet om, hvorvidt vikaransatte overhovedet ønsker at være medlem af en fagforening, eller om de netop har valgt at være vikarer for at nyde godt af fleksibiliteten i videnssamfundet. Det øgede antal vikarer kan både være en følge af, at produktionsmåden presser folk ud i løsansættelser, men kan også ses som et valg, folk træffer for ikke at være bundet til rigide arbejdsstrukturer. Sikkert er det, at de nye arbejdsformer medfører et nyt arbejdsliv. Det medfører formentlig en ændring for den enkelte arbejdstager og derved også for en traditionel fagforening som FOA. Vi synes, det er relevant at belyse koblingen og spændingsfeltet mellem de to størrelser. Vi ønsker derfor at undersøge, hvorvidt FOA kan rumme vikaransatte ved at sætte fokus på deres arbejdsliv. Af ovenstående fremgår det, at fleksibilitet er et af nøglebegreberne til at beskrive det nye arbejdsliv. Fleksibiliteten påvirker tilsyneladende identitetsdannelsen og følgelig er opfattelsen af fællesskab og solidaritet formentlig en anden i dag end i industrisamfundet. Ud fra disse begreber -fleksibilitet, identitet og solidaritet- ønsker vi at besvare nedenstående erkendelsesspørgsmål og den efterfølgende problemformulering. Hvordan opfatter vikaren fleksibilitet? Hvordan kommer solidaritet til udtryk hos den vikaransatte? Hvilken indflydelse har vikararbejdsformen på vikarens identitet? Hvilken verdensopfattelse er FOAs formålsparagraffer udtryk for? Følgelig lyder vores problemformulering: Hvordan oplever vikaransatte i sundhedssektoren deres arbejdsliv og kan FOA rumme dem som medlemmer? 6

7 Metode og videnskabsteori Vi vil starte vores projekt med at forklare den filosofiske hermeneutik og dennes begrænsninger og fordele. Vi mener, at man igennem ens videnskabelige arbejde kontinuerligt skal udfordre sin forforståelse, således at man opnår nye indsigter og forståelseshorisonter. Vores problemformulering består af to led. Det første led er at belyse hvordan vikaransatte i sundhedssektoren oplever deres arbejdsliv. Til dette vil vi benytte den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori til at beskrive deres opfattelse af begreberne fleksibilitet, identitet og solidaritet. Til at belyse det andet led vil vi forsøge at forstå FOA ud fra deres forståelseshorisont. Dette vil vi gøre ved at tolke FOAs formålsparagraffer og deraf deres ontologi. I projektet vil vi benytte os af en kvalitativ metode, hvor vi vil gennemføre interviews med tre vikarer inden for social- og sundhedssektoren. Dette gør vi, fordi vi ønsker et øjebliksbillede af de oplevede interesser. Vi drager os selv ind i den hermeneutiske cirkel og forsøger derved at sætte vores fordomme på spil, og opdage ny begreber I det andet led ville vi som ovennævnt tolke FOAs formålsparagraffer. Vi forudsætter at FOA har en marxistisk forståelseshorisont fordi FOA er opstået i en historisk kontekst hvor især marxismen havde stor indflydelse på fagforeningens forståelseshorisont og værdier. Denne synsvinkel er meget determinerende, hvilket er grunden til, at vi har ønsket at se projektet fra en individvinkel. Såfremt vi så det igennem en stringent marxistisk videnskabsteoretisk optik ville vi højst sandsynligt nå frem til det vi på forhånd havde bestemt os for at komme frem til, idet der i denne videnskabsteori er en sandhed. 7

8 Vi afslutter derfor projektet med at forholde resultater opnået igennem en hermeneutisk analyse og sammenligner dette med FOAs forståelseshorisont som vi har udledet af formålsparagraffer. Videnskabsteoretisk udgangspunkt I det følgende afsnit vil vi redegøre for og diskutere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektopgaven er den filosofiske hermeneutik. Vi mener, på linje med Hans G. Gadamer 4, at udgangspunktet for den menneskelige væren er fortolkning og forståelse (Højberg i Fuglsang & Olsen 2004:320). Det ontologiske udgangspunkt er, at mennesket er et fortolkende væsen, ( ) historisk og endeligt væsen, og (...) et sprogligt væsen (Ibid.:320). Det betyder, at mennesket er født ind i den hermeneutiske cirkel, hvilket medfører, at der altid vil foregå en vekselvirkning mellem mennesket og det objekt, som mennesket undersøger, samt at der altid vil forgå en vekselvirkning mellem del og helhed af objektet, når dette undersøges. Disse er grundvilkår for mennesket både som almindeligt menneske, men også som forsker. Forskeren kan ikke undslippe at være en del af den hermeneutiske cirkel, hvilket medfører, at forskning altid vil være kontekstafhængig. Dette ontologiske udgangspunkt medfører, at grænsen mellem ontologi og epistemologi ophører, da det ontologiske udgangspunkt samtidig er en måde at erkende verden på. I den filosofisk-hermeneutiske tilgang til verden udgøres menneskets forståelse af verden af to dele forforståelse og fordomme. Ved forforståelse menes der, at menneskets forståelse af et givent fænomen altid bygger på en tidligere forståelse af verden (Ibid.:321). Mennesket kan aldrig gå til en ny problemstilling uden en forudgående forforståelse. Fordomme er forudsætningen for al forståelse (Ibid.:321). Fordomme er skabt i den kulturelle arv, staten, familien mm. og sikrer, at mennesker kan forstå og kommunikere med hinanden. Disse fordomme vil altid ligge til grund for menneskets 4 Hans Georg Gadamer ( ). Tysk filosof. 8

9 forståelse af et fænomen. Forforståelse og fordomme udgør således tilsammen forudsætningen for den menneskelige forståelse af verden. Forståelsen af et givent fænomen står aldrig alene, men indgår som en del af en større helhed i den menneskelige forståelse. Denne større helhed bliver kaldt forståelseshorisonten. Forståelseshorisonten betinger, hvorledes mennesket forstår verden (Ibid.:323). Derfor er det samtidigt vigtigt at være opmærksom på forståelseshorisonten og være åbne for, at den kan ændre sig, når man undersøger et fænomen. Forståelseshorisonten er både et udgangspunkt for det enkelte individ, som har skabt en forståelseshorisont igennem erfaringen, men den udgøres samtidig af en række kollektive elementer såsom sprogligt, kulturelt og historisk fællesskab (Ibid.:324). Sandhedsbegrebet I lighed med Gadamer og den filosofiske hermeneutik opererer vi i vores projekt ikke med sandhed som en uafhængig objektiv størrelse. Sandhed er derimod en proces og en forventning, der knytter sig til det at være et interagerende menneske (Ibid.:331). Dermed kan sandheden ikke afdækkes empirisk uafhængigt af forskeren, men opstår i horisontsammensmeltningen mellem forsker og objekt. Dermed er historien og kulturen medbestemmende i forhold til at fastslå, hvorvidt noget er sandt eller ej. Interessebegrebet I dette afsnit vil vi søge at redegøre for den definition af begrebet interesse, som vi bruger igennem projektet. I forlængelse af sandhedsbegrebet forstår vi interessebegrebet som et begreb, der er konstitueret i historiske-, kulturelle- og sproglige forhold. Dermed er interessebegrebet en størrelse, som er opstået på baggrund af erfaringer og oplevelser. Dette betyder, at kun individet selv kan definere, hvad der er i dets interesse. Dette interessebegreb står i modsætning til en række videnskabsteoretiske retninger såsom den marxistiske og positivistiske. Disse opererer med objektive interesser, der er afhængige af objektive strukturelle forhold. 9

10 Problemet, ved at operere med objektive interesser, er, hvorvidt et individ kan definere, hvad der er i dets interesse, da det i praksis er umuligt at sætte et individ i en situation, hvor det er uafhængigt af andre individer (Christensen & Jensen 2001:72ff). Ved objektive interesser er individet ikke altid bevidst om sine virkelige interesser. Interesserne identificeres her alene ud fra objektive kriterier. Dette betyder samtidig, at en udenforstående vil kunne identificere individets interesser, idet disse er funderet i objektive kriterier. Problemet ved denne tilgang er, at den er meget generaliserende og lægger vægt på generelle systemer (Ibid.:72ff). Kollektive interesser er et centralt begreb for vores projekt. En af grundstenene i FOA består i at indgå kollektive overenskomster. Det må forudsættes, at der i FOAs forståelse eksisterer objektive kollektive interesser for de medlemmer, som en given overenskomst dækker. Et klassisk eksempel på en definition af kollektive objektive interesser er Marx s forståelse af de indbyggede klassemodsætninger i det kapitalistiske samfund, som fordrer, at arbejderklassen og borgerskabet hver især har objektive kollektive interesser, som står i modstrid med hinandens. Hvis en arbejder i denne forbindelse oplever subjektive interesser, som står i modsætning til de objektivt givne interesser, måtte disse subjektive interesser bunde i en falsk bevidsthed (Scheuer 1985:57). Konsekvenser af det videnskabsteoretiske valg Vi medgiver, at der indenfor naturvidenskaben og muligvis indenfor dele af samfundsvidenskaben kan skabes love for et givent fænomen. Dette forudsætter imidlertid, at fænomenet altid vil befinde sig i samme kontekst. En konsekvens af det videnskabsteoretiske valg er fra et realistisk standpunkt, at sandhedsbegrebet bliver meget svært at definere. Kritikere af hermeneutikken mener, at videnskabelige konklusioner ud fra en hermeneutisk tilgang ender i relativisme, det vil sige, at alt viden er lige gyldig og derfor at slutning A er ligeså god som slutning B. 10

11 Problemet i denne diskussion ligger i, hvordan man mener, man kan opnå sandhed. Man kan postulere, at der eksisterer to stier, man kan gå ned af i sit videnskabelige arbejde. Den dogmatiske eller den relativistiske. Relativisterne kritiserer dogmatikerne for at postulere, at de kan finde den endegyldige sandhed, som fx generelle ligevægtsteoretikere. Deres teorier om verden bliver skabt i lukkede laboratorier, hvor anomalier ikke anerkendes. Dogmatikerne vil så måske søge at tilpasse teorien, så den passer til empirien, så de hele tiden kan verificere selvsamme teori. Dette er også i tråd med Karl Poppers 5 kritik af denne metode, hvor han, i modsætning til positivisterne, mente, at en forsker skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at falsificere 6 en teori i stedet for at verificere den. Således bliver empirien teoriladet, forstået på den måde at der ligger nogle forforståelser om empirien i teorien. Derved bliver hermeneutikkens sandhedsbegreb relevant, idet sandhed knytter sig til forskningsprocessen. Dette forklarer, hvorfor forskellige forskere kan nå frem til forskellige slutninger ud fra samme grunddata; tolkningen og den sandhed, der opstår i processen, er medbestemmende for resultatet. Positivismens kritik er som nævnt, at relativister ender i ingenting og af ingenting kan ingenting konkluderes. I vores projekt ønsker vi at opnå en dybere forståelse af det fænomen, vi undersøger. Det medfører, at fænomenet ikke kun indgår som en del af nogle generelle tendenser, som vores teoriapparat belyser, men fænomenet besidder også nogle egennyttige egenskaber, som er opstået på baggrund af den specifikke kontekst, det er opstået i. For at sikre projektets gyldighed og ikke ende i en ligegyldig relativ slutning, er det nødvendigt at tage metoden alvorligt. Ved at benytte den abduktive metode, som der redegøres for nedenfor, søger vi at nå frem til nye begreber. Gyldigheden af den abduktive metode bygger på, at der nås frem til relevante begreber (Faye 2000:93). Ved at nå frem til relevante begreber til videre forskning, sikrer vi således, at vi ikke ender i relativisme. 5 Karl Popper , grundlægger af den kritiske rationalisme (Koch I Fuglsang og Olsen 2004:79). 6 Et udsagn er falsificeret, hvis der er observeret mindst én begivenhed, som tolkes på en sådan måde, at den er i logisk modstrid med udsagnet. Det kræves dog at denne kan reproduceres. (Koch I Fuglsang og Olsen 2004:94f). 11

12 Den kvalitative metode Vores problemstilling og deraf følgende videnskabsteoretiske vinkel, lægger op til en kvalitativ metode. Kvalitative metoder søger forståelse frem for forklaring, hvilket opnås gennem fortolkning (Land & Pedersen i Pedersen & Nielsen 2001:17). Vores projekt bygger dermed på fortolkning af de kvalitative interviews, vi foretager med tre vikaransatte. Et af problemerne i denne forbindelse er, at de informationer, vi forholder os til og fortolker, allerede er fortolket af informanten selv (Gilje & Grimen 1993:145). Ligeledes vil vores egen forforståelse spille en rolle i fortolkningen. Det er derfor nødvendigt at inddrage såvel informanternes som vores eget ståsted i fortolkningen. Idet informanternes egne opfattelser indgår i fortolkningen, er der imidlertid en risiko for at bygge videre på misfortolkninger, hvorved undersøgelsen får et misvisende resultat. For at undgå dette vil vi benytte os af den dobbelte hermeneutik, som blandt andet findes hos Anthony Giddens (Ibid.:145). Det betyder, at vi forholder os til informationerne, som de fortolkes af aktørerne, men samtidig forsøger at rekonstruere disse i et samfundsvidenskabeligt sprog med teoretiske begreber. Rent praktisk benytter vi den dobbelte hermeneutik ved at skelne mellem erfaringsnære og erfaringsfjerne begreber. De erfaringsnære benyttes i dagliglivet og sproget, mens de erfaringsfjerne er teoretiske begreber, der benyttes til at forklare verden (Ibid.:147). Vores interviews struktureres efter erfaringsfjerne begreber, der stemmer overens med de områder, vi ønsker at belyse i rapporten. Selve spørgsmålene til informanterne bliver derimod erfaringsnære. Hermed ønsker vi at komme tættest mulig på informanternes oplevede virkelighed og mindske deres egen fortolkning. Ydermere afhænger resultatet af, hvilke informanter, der inddrages i undersøgelsen. Andre informanter end de valgte ville givetvis have medført et andet resultat. Udvælgelsen af informanter gennemgås nedenfor. Det hermeneutiske udgangspunkt og brugen af kvalitativ metode medfører, at undersøgelsen bliver kontekstafhængig og ikke kan generaliseres til universelle lovmæssigheder. Vi mener ikke, at det muligt at skabe kontekstuafhængig viden, da det 12

13 ville indebære, at vi kunne komme med fordomsfrie beskrivelser. Som nævnt påvirkes processen af vores egne fordomme og forforståelser. Undersøgelsen kan til gengæld bidrage med ny viden, idet den kvalitative tilgang giver mulighed for at finde frem til tendenser, der ikke umiddelbart kan ses i kvantitative data eller generaliserede teorier. Det kan danne grobund for nye problemstillinger, der ville kunne tages op i en mere omfattende undersøgelse. Som Lars Qvortrup skriver, er det i dag kendetegnende for videnskaben, at den ikke når frem til sikre konklusioner men til et punkt, hvor yderligere forskning er påkrævet (Qvortrup 2004:54). Del og helhed i projektet I forhold til den hermeneutiske cirkel er helheden det arbejdsmarked, som vores informanter befinder sig på. Delene i vores projekt er informanterne. Det er således vekselvirkningen mellem arbejdsmarked og individ, vi er interesserede i. Efterfølgende vil vi ud fra vores informanters opfattelse af arbejdslivet foregribe en ny betydning af den oprindelige helhed (Kvale 1997:57). Dette beskrives af Gadamer som en evighedsspiral (Højberg i Fuglesang og Olsen 2004:321). Denne spiral defineres som en uendelig og uafsluttet proces. Abduktion Rent metodisk søger vi at arbejde abduktivt, som kombinerer induktion og deduktion. Dette gør vi ud fra en tese om, at der må være brug for nye forståelser og begreber indenfor arbejdslivet som vikarer. Vi mener, at abduktion vil være en bedre metode til at opnå dette end ren induktion eller ren deduktion. Disse to metoder lægger ikke i så høj grad op til at skabe ny viden men har mere til formål at be- eller afkræfte eksisterende viden. Problemet ved induktion er, at vi på forhånd skal kende de begreber, som vores undersøgelse bruger som mål ved induktionsprocessen. Problemet ved deduktion er, at vi igennem dette kun kan afkræfte vores viden, men ikke skabe ny (Kirkeby i Andersen, 1994:123). Ved vores abduktive metode vil vi søge at belyse, hvilke begreber som kan finde anvendelse indenfor vores genstandsfelt gennem en deduktiv tilgang ud fra vores 13

14 teori og forforståelse. Men samtidig vil vi søge efter nye fænomener, som endnu ikke er belyst og som der derfor savnes begreber og forståelse for. Det vil sige, at vi søger at gå fra kendte begreber til ukendte begreber (Faye 2000:93). Dette vil vi gøre ved at følge deduktionen op med at tage udgangspunkt i empirien og igennem den søge efter nye meningssammenhænge. Med den abduktive metode arbejder vi dermed både konfirmativt og eksplorativt, men vi kunne have valgt kun at arbejde eksplorativt. Vi har ikke valgt at arbejde konfirmativt for at af- eller bekræfte forhåndsantagelser, men for at tydeliggøre den eksplorative del, hvor vi ønsker at undersøge ukendte områder for at nå frem til ny forståelse. For at nå frem til det ukendte er det imidlertid nødvendigt først at synliggøre det kendte. Projektets generaliserbarhed Statistisk generaliserbarhed: Vores projekts konklusioner er på grund af den valgte metode ikke af en sådan karakter, at den må kunne forventes at kunne generaliseres til befolkningen som helhed Analytisk generaliserbarhed: Da vi ser viden som kontekstbundet, kan vores projekt ikke overføres analogt til, hvad der er gældende for andre vikarer. Vi vil derfor være opmærksomme på at synliggøre, hvorledes vi er nået frem til vores konklusion. Dermed må det være op til læseren at vurdere, om denne anser en anden given situation som værende af en karakter, som er meget lig vores kontekst, hvormed konklusionen delvist kan belyse den anden givne situation. Projektets gyldighed Indenfor en hermeneutisk, kvalitativ metode er det svært at operere med begrebet gyldighed i streng positivistisk forstand. Det vi i denne forbindelse vil søge at gøre er, at vi igennem projektrapporten kontinuerligt beskriver vores metode, vores fordomme og når vi opnår nye indsigter. Derudover vil vi igennem vores analysekontrol, som er beskrevet 14

15 senere, fokusere på, at der er intern gyldighed i forhold til den empiri, vi belyser i projektet. Valg af empiri Som allerede nævnt bygger vores rapport primært på kvalitative interviews med tre vikaransatte, da disses oplevelse af vikararbejdet er projektets omdrejningspunkt. Vores øvrige empiri er sekundær, idet den benyttes til at give baggrundsoplysninger eller nuancere primærempirien eller teorien. Den sekundære empiri består i statistisk materiale om udviklingen i vikarsektoren, to baggrundsinterview med henholdsvis professor Steen Scheuer og HR-konsulent Christina Clausen samt informationer fra diverse hjemmesider, især FOA og Adecco. Primærempiri I dette afsnit vil vi gøre rede for metoden anvendt ved indsamling og bearbejdning af empiri. Analyse kontrol I det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi gennemfører interviews, transskribering samt analyse af interviews. Vi vil hermed argumentere for validiteten af vores interview. Analysens validitet sikres ydermere af, at vi er flere om at gennemføre de forskellige delanalyser. Konklusionerne er dermed lig gruppens horisontsammensmeltning. Et konkret eksempel på analysekontrol I arbejdet med kvalitative metoder og specielt ved eksplorativt arbejde, er det svært at føre en stringent og kontinuerlig analysekontrol. En af måderne analysekontrol kan foregå på, er ved at flere i gruppen er med til at gennemføre de enkelte analyser. Da det som nævnt er svært at føre en sådan analysekontrol, vil vi det følgende skitsere et eksempel på, hvordan det er foregået i gruppen. Eksemplet er fra det tidspunkt, hvor det gik op for os, at vikarerne i høj grad identificerer sig ud fra deres arbejdsmåde som vikar. 15

16 Vi havde siddet et stykke tid og arbejdet og diskuteret i gruppen to og to i løbet af en dag på RUC. Da vi sent på dagen afholdt et gruppemøde lagde begge to-mandsgrupper ud med at sige, at de hver især havde set og diskuteret sig frem til noget nyt, som var en opdagelse i vores projekt. Den første gruppe lagde ud med at sige, at de havde fundet ud af, at vikarernes arbejdsform var en vigtig del af deres selvopfattelse og identitetsdannelse, idet det var selve det at være vikar som var vigtigt. Den anden gruppe sagde derefter samstemmende, at de havde diskuteret det samme, men bare kaldt det arbejdsmåden og havde den samme forståelse af det. I gruppen blev vi derefter enige om, at der nok var noget om snakken, når vi i de to små grupper uafhængigt var nået frem til samme resultat. Informanterne Pia: 34 år, social- og sundhedsassistent, ansat i Adecco, medlem af Sømændenes forbund, ingen børn Lone: 39 år, social- og sundhedsassistent, ansat i Adecco, ikke medlem af fagforening, to hjemmeboende børn Annette: 59 år, social- og sundhedshjælper, ansat i Personalegruppen, medlem af Det faglige Hus, tre børn heraf et hjemmeboende Kriterier for udvælgelse af informanter Kriterierne for udvælgelsen af informanterne har været, at de skulle arbejde i sundhedssektoren, bo i københavnsområdet og have været fuldtidsansatte vikarer i en årrække. Da der er stor forskel på vikararbejde inden for forskellige brancher 7 har vi valgt informanter som alle arbejder i pleje- og sundhedssektoren, da der i denne sektor er meget stor brug af vikarer. Deres arbejdsvilkår og opgaver er dermed meget ens, hvilket gør, at deres oplevelser i høj grad hviler på samme objektive forudsætninger. Idet alle tre informanter arbejder inden for samme sektor, er de fx alle underlagt overenskomster, der bliver forhandlet af FOA. To af informanterne er ansat i samme vikarbureau, mens den tredje er i et andet. Dette betyder, at deres ansættelsesforhold ikke er fuldt sammenlignelige men vi vil gøre opmærksom på det, når det har en betydning. 7 Pt. er der meget lav arbejdsløshed indenfor sosu-området. Et andet område, hvor der havde været høj arbejdsløshed, havde sandsynligvis givet et markant anderledes resultat. 16

17 Gennemførelse af interview Interviewene vil blive gennemført af to personer fra gruppen, to og to på skift, så alle får lov til at interviewe. Vi starter med at give informanten en kort indføring i projektets overordnede linier. Det er her vigtigt, at vi ikke går for dybt ned og fx nævner de begreber, vi vil definere i projektet. Faren ved dette er, at informanten bevidst forsøger at bruge disse begreber og vi kommer derved ikke så tæt på den faktiske oplevelse, som vi gerne vil. Den ene af gruppens personer styrer interviewet, det vil sige, stiller de strukturerede spørgsmål. Vi har udarbejdet en interviewguide på baggrund af de tre centrale begreber i vores projekt, fleksibilitet, solidaritet og identitet. Ud fra disse tre erfaringsfjerne begreber har vi konstrueret en række erfaringsnære spørgsmål. Den anden har en mere observerende rolle og har til opgave at stille uddybende spørgsmål. Rollerne skifter interviewene imellem, så alle har prøvet at have begge interviewroller. Vores interviews bliver dermed semi-strukturerede, hvilket skal garantere, at de forskellige informationer, vi får, kan bruges til at belyse det samme. For at finde frem til nye ting vil vi dog også give plads til at forlade strukturen, når det synes relevant. Gennemførelsen af interviewene er foregået i informanternes hjem i deres fritid. De har været meget åbne og positivt indstillede. Bearbejdning af de båndede interviews Alle interviews vil blive optaget på bånd. I bearbejdningen af interviewene vil vi begynde med at transskribere de gennemførte interviews. Transkriberingen vil foregå ved, at vi tilnærmelsesvis har gengivet, hvad der bliver sagt på båndet, men at vi har udeladt ting som pauser og øhh. Dette vil vi gøre for at lette det efterfølgende analysearbejde. Der er dog en række metodiske og teoretiske problemstillinger knyttet til transskribering. Disse vil vi kort belyse. Det første, man skal være opmærksom på, når et bånd transskriberes, er, at man ikke længere sidder med undersøgelsens grunddata, men i stedet har en række konstruktioner 17

18 fra mundtlig til skriftlig kommunikationsform (Kvale 1997:163). Denne konvertering indebærer, at den, der transskriberer, undervejs træffer en række valg og beslutninger. Det ideelle i denne forbindelse ville selvfølgelig være, at to (eller flere) personer transskriberede det samme interview og derefter sammenlignede dem, således at der blev sikret en højest mulig reliabilitet, men dette falder uden for vores tids- og resursehorisont. Steinar Kvale (Ibid.:166) påpeger også problemer med validiteten af en transskribering, da der ved en transskribering oversættes fra talesprog og dettes regelsæt til skriftsprog, som har et andet regelsæt. I denne forbindelse skal man også være opmærksom på konteksten. Interviewet foregår i social interaktion i levende tid, hvorimod den transskriberede udgave er løsrevet fra tid og rum (Ibid.:167). Analyse af interviewene Den efterfølgende analyse af interviewene vil foregå på baggrund af transskriberingen af interviewene. Analyse af interviewene vil som nævnt have et todelt sigte i henholdsvis en konfirmativ og en eksplorativ tilgang. Ved den konfirmative tilgang vil se på, hvorledes vores empiri stemmer overens med teorien på området. Ved denne tilgang vil vi lede efter steder i teksten, som matcher med teorien. Denne kombinerer vi med en mere eksplorativ tilgang, hvor vi vil inddrage udtalelser, som ikke direkte kan relateres til teorien. Derved vil vi forsøge at opnå en ny forståelseshorisont. Valg og brug af teori Idet vi ikke ønsker hverken at be- eller afkræfte teorier, benyttes teorien i dette projekt til at redegøre for vores genstandsfelt, forståelseshorisont og fordomme samt til at udlede relevante begreber til brug for vores kvalitative interviews samt til at strukturere analysen. Valg af teori vil altid indirekte vise den pågældende forskers forståelseshorisont og fordomme, idet valget netop udspringer af disse. I vores overvejelser af valg af teori er vi dermed også opmærksomme på, hvad disse siger om vores forforståelser og fordomme. Vores overordnede fordomme om vikararbejdet udspringer af Richard Sennett, som vi redegør for nedenunder. Han er vores overordnede referenceramme. 18

19 De øvrige teorier er middle-range 8 teorier, som benyttes til at belyse en særskilt del af projektet, det vil sige i forhold til vores analyse af fleksibilitet, identitet eller solidaritet. Disse teorier benyttes til at definere de begreber, vi ønsker at analysere. De præsenteres i forbindelse med vores analyser, hvor vi også vil forholde os til deres ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Enkelte teoretikere forholder vi os ikke til, da de blot benyttes til at udbygge og nuancere vores hovedteoretikere. Richard Sennett og den fleksible kapitalisme Vi vil i det følgende afsnit redegøre for Richard Sennetts 9 syn på arbejdsmarkedet i dag, hvilket gøres med udgangspunkt i hans bog The Corrosion of Character. Den koncentrerer sig især om begrebet fleksibilitet og hvilke følger, fleksibiliteten har for den enkelte. Redegørelsen skal ses som et udtryk for vores referenceramme. Sennett giver dermed en overordnet fremstilling af vores forforståelse, det vil sige, de fordomme vi har og som vi vil forsøge at sætte på spil i vores analyse af, hvordan det fleksible arbejde påvirker vores tre vikarer. Sennett er meget negativt indstillet overfor kapitalismen og hans syn på arbejdsmarkedet er derfor også negativt præget. Det afspejler et marxistisk inspireret udgangspunkt, eksempelvis mener han, at flexibility is used today as another way to lift the curse of oppression from capitalism (Sennett 1998:9). Der er således et videnskabsteoretisk problem i at benytte Sennett, idet hans ontologiske udgangspunkt ikke stemmer overens med den filosofiske hermeneutik og slet ikke med dens sandhedsbegreb. Imidlertid skal Sennetts konklusioner blot forstås som udtryk for de fordomme, vi gerne vil sætte i spil. Vi er ikke af den opfattelse, at samfundets indretning er fuldt determinerende for det enkelte individ, men vi er i vores udgangspunkt enige med Sennett i, at det fleksible arbejdsmarked primært medfører negative konsekvenser. 8 Middle-range teorier bruges til at navigere i forhold til en specifik kontekst i modsætning til en grand theory, som kan være en politisk filosofi, der siger noget overordnet om samfundets indretning. 9 Richard Sennett er professor i sociologi og arbejder på London School of Economics and Political Science og beskæftiger sig fortrinsvis med forskning indenfor kultur, sociologi og arbejde. 19

20 Sennetts definition af det som var før det nutidige samfund kan meget kort beskrives som et samfund hvor tiden var lineær. Arbejdet var præget af hierarkiske og statiske organisationsformer. I det nutidige samfund er fleksibel kapitalisme et nøglebegreb. Fleksibilitet ændrer således hele arbejdets væsen (Sennett 1998:9). Hans pessimisme over for fleksibiliteten hænger sammen med, at han har observeret, at et af fleksibilitetens træk, reorganisering, typisk ender med reducering af antallet af medarbejdere (Ibid.:48). Opfattelsen deles af blandt andre Spike Peterson 10, som påpeger, at retorikken omkring fleksibilitet har medført, at fx massefyringer af faglærte og ufaglærte i højere grad kan legitimeres, fordi der henvises til konkurrenceevnen (Peterson 2003:60). Denne nye arbejdsform medfører et no long term arbejdsmarked, hvilket kolliderer med arbejderens loyalitet og fælles forpligtelser. Det betyder, at det i mindre grad bliver muligt at skabe sociale bånd, da det tager tid at udvikle disse (Sennett 1998:24). Hermed bliver det sværere at indgå i og opretholde fællesskaber. Sennett ser andre negative følger af fleksibiliteten. For det første er der en øget grad af usikkerhed, idet man ikke kender risiciene, derudover skabes der nye kontrolmekanismer. De nye kontrolmekanismer skabes i forbindelse med, at fleksibiliteten giver individet mulighed for at skabe sit eget liv (Ibid.:10). De nye kontrolmekanismer ligger således i, at idet individet har større mulighed for at skabe sit eget liv, er det også i højere grad ansvarlig for det. Individet kommer hermed i fokus og får pålagt mere ansvar. Således opleves kriser og problemer ikke som noget, man bliver udsat for udefra, derimod er det udfordringer, som det er ens eget ansvar at løse (Ibid.:28f). Ifølge Sennett er dette en af de negative konsekvenser af den fleksible kapitalisme. Man ser her hans marxisistiske udgangspunkt, idet han mener, at denne oplevede virkelighed er udtryk for usynlige magtstrukturer. Disse usynlige magtstrukturer er markedet, idet dets dynamik og behov for hurtig fortjeneste medfører en sult efter hurtig forandring (Ibid.:22). I hans øjne er fleksibilitet således ikke noget mulighedsskabende, et menneske kan vælge og som sætter det frit. Derimod er det noget, der gør det muligt at undertrykke individet, uden at det lægger mærke til det. I 10 Spike Peterson: Associeret professor ved Department of Political Science, University of Arizona. 20

21 praksis sker dette ved, at arbejdsgiveren kan kræve mere af den fleksible medarbejder eller autonome enhed, fordi de har fået overladt ansvaret for, hvordan opgaven udføres. Sennett skriver i denne forbindelse: Control can be exercised by setting production or profit targets for a wide variety of groups in the organization, which each unit is free to meet in any way that seems fit. This freedom is, however, specious. [ ] usually the units are pressed to produce or to earn far more than lies within their immediate capabilities. (Sennett 1998:56) Udover at oplevelsen af frihed dermed bliver en falsk frihedsfølelse, har fleksibiliteten nogle afgørende konsekvenser for individet. Hvorvidt, fleksibilitet er negativt eller positivt ladet, afhænger ifølge Peterson i høj grad af den pågældendes arbejde. For højtuddannede kan fleksibilitet meget vel være positivt ladet, idet det kan medføre mere individuel frihed samt større plads til kreativitet og selvrealisering (Peterson 2003:68). Imidlertid mener Sennett, at den fleksible leveform influerer på muligheden for at skabe sociale bånd, da disse udvikles over et længere tidsrum. Ifølge Sennett påvirkes selve individets karakter af fleksibiliteten. Ordet karakter associeres med fasthed og er netop forbundet med erfaringsdannelser, som er opnået igennem længere tid. Dette kan være gensidig forpligtelse, loyalitet eller forfølgelse af fælles mål og disse aspekter af karakterdannelsen er essentielle for, hvordan man opfatter sig selv som person (Sennett 1998:10,30). Således medfører fleksibiliteten, at karakteren smuldrer, hvilket indvirker på selvopfattelsen. Vores fordomme Ovenstående giver et billede af vores fordomme og det er disse, vi vil sætte på spil i løbet af projektet. På ét punkt deler vi imidlertid ikke Sennetts forståelse og det er i forhold til hans tese om, at den oplevede frihed kan være en falsk frihed, fordi der i virkeligheden er usynlige magtstrukturer. Vi mener ikke, at der findes sådanne usynlige magtstrukturer, der er determinerende for individers liv. Det er informanternes oplevelser, som står i centrum og disse er en følge af den vekselvirkning, der er mellem dem og samfundet. 21

22 Kort sagt er vores fordomme, at fleksibilitet kan give mulighed for frigørelse og frihed, men det har en lang række negative konsekvenser såsom usikkerhed. Konsekvenserne er endvidere, at det bliver sværere at indgå i fællesskaber, værdier som loyalitet er på retur og følgelig får individerne sværere ved at skabe deres identitet, da deres selvopfattelse ændres. Derudover skal individerne tage mere ansvar for deres eget liv. Projektets opbygning og projektdesign Besvarelsen af problemstillingen begynder med et baggrundsafsnit om de rent formelle ting omkring det at være vikaransat. Vi vil derefter undersøge, hvilken betydning det har, at man er vikar og ikke fastansat i forhold til identitetsdannelse, solidaritetsfølelse og fleksibilitet. I dette afsnit vil vi starte med at redegøre for de teorier, vi bruger i analysen. Herefter bevæger vi os over i et samfundsperspektiv, hvor vi vil starte med at vurdere FOAs ontologi. Til sidst vil vi vurdere, hvorvidt FOA kan rumme vikaransatte som medlemmer. Dette vil samtidig være en videnskabsteoretisk diskussion, idet vi forholder FOAs ontologi til vikarernes subjektive opfattelser. 22

23 Grafisk ser projektet således ud: Figur 1: Projektdesign 23

24 Vikar den moderne daglejer I afsnittet vil vi præsentere formalia omkring vikararbejde. Vi vil primært beskæftige os med Adecco og Personalegruppen, som er de to bureauer, vores informanter er ansat i. Dette gøres for at karakterisere vores genstandsfelt, vise hvilken referenceramme vores informanter har samt for at opridse formelle forskelle og ligheder mellem fastansatte og vikaransatte. De seneste 10 år har vikarbureauerne haft en eksplosiv udvikling i antallet af kunder såvel som ansatte og i takt med den stigende efterspørgsel, er der opstået mange forskellige specialiserede og bredt omfavnende bureauer, der formidler stillinger inden for kontor, detail, lager, transport, produktion, kantine, pleje og teknik. Markedet for salg af vikararbejde er op gennem 1990 erne vokset med 20 % om året, hvilket placerer branchen blandt de hurtigst voksende (Adecco). I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register har vikarbureauer branchekoden Aktiviteter indenfor dette område omfatter formidling af midlertidig arbejdskraft, som erstatter normalt ansat personale og som er ansat og aflønnet af bureauet, samt formidling af arbejdskraft til landbrug, herunder husbondafløsere. I Danmark er der 733 virksomheder, der beskæftiger sig med salg af vikararbejde. 11 Den største udbyder af denne service i Danmark og i verden er Adecco, som i Danmark har ca registrerede vikarer, hvoraf de hver dag sender på arbejde (Adecco). Der er knap vikarer inden for sundhedsområdet i Danmark (Danmarks Statistik og egne beregninger 12 ). 11 Disse fordeler sig på 426 enkeltmandsvirksomheder, 33 interessentskaber, 59 aktieselskaber, 199 anpartsselskaber, 8 foreninger, 2 partnerselskaber og anden udenlandsk virksomhed og 1 fond, andelsselskab, forening/selskab med begrænset ansvar og filial af udenlandsk aktieselskab (CVR-registeret). 12 Antallet af solgte vikartimer inden for sundhedsområdet divideret med timer svarer til en fuldtidsstilling på årsbasis. 24

25 Adecco udarbejder hvert år en undersøgelse af arbejdsmarkedet for vikarer 13. Samlet benytter 62 %, af de virksomheder der indgår i undersøgelsen, sig af vikarer. Andelen af virksomheder, der benytter vikarer, er dermed steget kraftigt i forhold til 2003, hvor det kun var 46 %, der benyttede vikarer. Af de 62 %, der benytter vikarer, anvender 22 % af virksomhederne vikarer som et fast element i arbejdsstyrken, mens 77 % benytter vikarer udelukkende ved sygdom eller spidsbelastninger (Adecco). Undersøgelsen har indikeret, at efter en årrække med betydelig fremgang er markedet nu stagneret, da antallet af virksomheder, der benytter vikarer i 2005, svarer til antallet i Denne tendens bekræftes af figur 1, som bygger på materiale indhentet fra Danmarks Statistik. Oversigt over omsætningen og antallet af solgte timer indenfor vikarbranchen i 1000 kr antal timer Solgte timer Omsætning Årstal Figur 2: Figuren viser omsætningen og antallet af solgte timer indenfor vikarbranchen fra 1999 til Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figuren viser, at antallet af solgte vikartimer er faldende men også, at omsætningen fortsat stiger. Den eksplosive stigning i omsætningen er ganske vist aftaget, men omsætningen som sådan er stadig stigende. Udviklingen kan være et udtryk for, at vikarbureauerne udbyder mere eksklusive vikarer i den forstand, at de er højere timebetalt, eksemplificeret ved læger og ledere. Desuden kan nedgangen i solgte vikartimer skyldes overskredne offentlige budgetter. Inden for sundhedssektoren benyttes vikarer først og fremmest ved 13 Formålet med undersøgelsen er at afdække HR-ansvarliges holdning og adfærd vedrørende brug af vikarer. Undersøgelsen dækker alle vikargrupper. 25

26 sygdom eller ferie (Adecco) og denne sektor foretrækker derfor at bruge færrest mulige vikarer. På Rigshospitalet har man sågar en målsætning om at nedbringe antallet af vikartimer, hvilket er lykkedes efter en målrettet indsats (FOA). Imidlertid viser førnævnte undersøgelse, at der sandsynligvis fortsat vil være et stort behov for vikarer i sundhedssektoren, idet 63 % af respondenterne forventer, at der vil være størst efterspørgsel efter vikarer i denne faggruppe (Adecco). Ansættelsesforhold som vikar En vikaransat får en højere timeløn end fastansatte. Incitamentet for at vælge vikaransættelse ligger derfor i den umiddelbare fortjeneste. Til gengæld giver de afkald på andre ting. Pensionen er den indlysende forskel på fastansattes og vikarers overenskomst. Personalegruppen sørger for, at der bliver indbetalt ca. 7 % til pensionskassen. Fastansatte i kommunalt regi inden for samme sektor får indbetalt 12,6 %, hvoraf egenbetalingen udgør 1/3, mens private vikarbureauer aftaler individuelle pensionsordninger mellem den enkelte vikar og vikarbureauet (FOA). Forholdet kan betyde, at vikaransatte fravælger eller reducerer indbetalingen til pensionsordningen. Ligeledes står vikarer anderledes i forhold til sygdom. De er således ikke sikret løn under sygdom men får sygedagpenge. Vikarerne falder ind under en kollektiv overenskomst mellem vikarbureauet og en fagforening, såfremt der er en sådan. Inden for sundhedssektoren bliver de kollektive overenskomster varetaget af FOA, som har indgået overenskomst med både Personalegruppen og Adecco. Såfremt en vikar er udsat for en arbejdsskade, er det imidlertid den arbejdsplads, hvor skaden er sket, den skal indberettes fra. Her gælder der samme regler for vikaren som for de fastansatte på den pågældende arbejdsplads og vikarbureauet har intet ansvar eller forpligtelser i forhold til dette (Adecco). 26

27 Sociale arrangementer og andre tilbud til vikarerne Af de to vikarbureauer, vores informanter er tilknyttede, er det kun Adecco, der arrangerer sociale arrangementer for deres vikarer. Disse består blandt andet i en månedlig café, hvor vikarerne kan møde hinanden og konsulenterne fra bureauet. Caféerne er brancheopdelt. Derudover har Adecco en personaleforening, hvor man får rabatter i udvalgte butikker samt er med i et bonusprogram. I bonusprogrammet får man bonusgaver, som udløses, når man har været beskæftiget i et bestemt antal uger og har haft et bestemt antal timer 14 (Adecco). Både caféen og personalegoderne er blandt andet en følge af en undersøgelse foretaget af tidligere cand.merc. studerende Karina Balling, nu konsulent hos Adecco. Denne undersøgelse har ført til, at Adecco har iværksat forskellige tiltag for at øge tilfredsheden blandt deres vikarer (Clausen 2005) bonusgave udløses efter 13 ugers ansættelse og mindst 390 timers arbejde, 2. bonusgave udløses efter 26 ugers ansættelse og mindst 700 timers arbejde, 3. bonusgave udløses efter 52 ugers ansættelse og mindst 1500 timers arbejde. Bonusgaverne kan fx være: Regnslag, lommeknive og termokander (Clausen). 27

28 Hvordan det fleksible arbejdsmarked ændrer identiteten og solidariteten I følgende afsnit vil vi analysere, hvordan de tre begreber, fleksibilitet, identitet og solidaritet, kommer til udtryk hos vores informanter. Inden vi kommer dertil, vil vi uddybe, hvordan vi videnskabsteoretisk går til værks. Vi vil efterfølgende starte med at redegøre for teorien og derefter foretage analysen. Den hermeneutiske tilgang til analyserne Som beskrevet i metoden vil vi se på del og helhed i vekselvirkning. Helheden er her vores genstandsfelt, som er arbejdsmarkedet. Da vi som den filosofiske hermeneutik ser den hermeneutiske cirkel som både et ontologisk og et epistemologisk princip, er vi selv en del af fortolkningen og de konklusioner, vi kommer frem til: Det er ikke muligt at fortolke en tekst uafhængigt af den begrebsverden, man fortolker og forstår på baggrund af (Højberg i Fuglsang og Larsen 2004:313). Meningen skabes mellem fortolkeren og genstanden, teksten eller samtalepartneren. Vores analyser begynder således med en konfirmativ tilgang, hvor vi forsøger at applikere udvalgte teorier, heriblandt Sennett, på vores empiri. Teorierne er til dels udtryk for vores fordomme og betyder, at vi igennem teorierne tager del i den hermeneutiske cirkel. Vores analyser fortsætter med en mere eksplorativ tilgang, hvor vi forsøger at sætte vores fordomme på spil og derved opnår en hermeneutisk erfaring. Vores nye forståelsehorisont opstår på baggrund af horisontsammensmeltningen mellem vores fordomme og den nye viden, vi opnår.: the Horizon is, rather, something into which we move and that moves with us (Ibid.:324). Vi gør os så at sige en hermeneutisk erfaring, da vi gør op med nogle af vores fordomme som fx, at vikararbejdet udelukkende er et negativt begreb og rykker derfor vores horisont. 28