Lindøværftet lukker og slukker

Transkript

1 Lindøværftet lukker og slukker Sofie Mathilde Klitgaard Pedersen, Kristina Krüger Hansen, Kirsti Skamriis Boss, Mie Helene Rosquist, Bjørn Pringler Holm og Søren Dyre Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Sambas Roskilde Universitet Hus Semester forår 2010

2 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledende Problemfelt Problemformulering Afgrænsning og tilvalg Erkendelsesopgaver: Arbejdsspørgsmål Kap. 2 - Metode Projektets struktur (projektdesign) Metodiske overvejelser for de enkelte afsnit Metode - Lindøværftet Metode - Globalisering og international produktionsdeling Metode - Arbejdets- og samfundets udvikling (Sennett) Metode - Anerkendelse igennem arbejde (Honneth) Metode - Arbejdsmarkedsmodeller Metode - Empiri Metodiske overvejelser i forhold til empiri Interviewdesign Formål med interview og valg af interviewpersoner Den forberedte interviewguide Kritik af interview Store/lille historie Kap. 3 - Videnskabsteori Hermeneutik Den Filosofiske hermeneutik: Ontologi genstandsfeltet Epistemologi hvordan genstandsfeltet studeres og erkendes Et andet videnskabsteoretisk perspektiv kritisk realisme Kap. 4. Teori Lindøværftets historie Metodisk indledning Den generelle udvikling for industrierhverv i Danmark Globalisering, samhandlen og vareproduktionens udvikling Metodisk indledning Adam Smiths arbejdsdeling David Ricardos komparative fordele Karl Marx - Varens karakter Karl Marx syn på globalisering Globalisering, samhandel, vareproduktionens udvikling i dag Richard Sennett - Det Fleksible Menneske Medarbejdere og virksomheders ændrede relation Fleksibilitet og risiko som norm Identifikation gennem arbejde? Karriere og fiasko Axel Honneth Metodisk indledning... 51

3 Tre anerkendelsessfærer Arbejdsmarkedsmodeller Metodisk indledning Den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel Den rhinske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity Kap. 5 - Analyse Globaliseringsanalyse Delkonklusion Metodiske refleksioner og validitetsvurdering Analyse af arbejdsmarkedsmodeller og flexicurity Delkonklusion Metodiske refleksioner og validitetsvurdering Arbejdslivsanalyse (Sennett) Delkonklusion Metodiske refleksioner og validitetsvurdering Arbejdslivsanalyse (Honneth) Arbejdslivsanalyse - Sennett og Honneth sammenholdt Delkonklusion Metodiske refleksioner og validitetsvurdering Kap. 6 - Diskussion Metodiske overvejelser Kap. 7 - Konklusion Konklusion Litteraturliste Kap. 8 Litteraturliste Bilag

4 Kap. 1 Indledende 1.1 Problemfelt I dagens Danmark kan der observeres en udfasning af traditionelle industrierhverv. Dette ses blandt andet i forbindelse med, at store industrier lukker, produktion flyttes til udlandet og vidensproduktion i højere grad bliver en vare, der handles med på globalt plan. Denne udvikling inden for teknologi og produktion har medført, at Danmark må profilere sig indenfor viden for at klare sig i den internationale konkurrence (webkilde 1). De vestlige arbejdsmarkeder bliver i højere og højere grad omlagt fra at være produktionsorienterede til at være design-, oplevelses-, service-, og markedsorienterede (Eriksen 2009: 15). Denne udvikling rammer således de traditionelle industrierhverv, og i Danmark er der flere eksempler på, hvorledes arbejdspladserne inden for fremstillingsindustrien forsvinder. I perioden forsvandt af disse arbejdspladser til udlandet (Holst og Kongsø 2010: 78), hvilket tegner et generelt billede af, hvordan de traditionelle industrierhverv er udfordret. Seneste konkrete eksempel på denne udfasning kan observeres i kraft af, at det sidste store skibsværft i Danmark; Lindøværftet, lukker i Dette medfører en fyring af 2500 medarbejdere, der således skal reaktiveres i andre jobs (webkilde 2). Men hvad er forklaringen på denne lukning? Forud for dette projekt har vi en forforståelse omkring, at lukningen af Lindøværftet kan skyldes nogle globale strukturelle ændringer, i forhold til samhandel og produktionsmåde. Vi har således en forforståelse om, at der må være nogle underliggende strukturer, der har indvirket på begivenheden. Der må derfor være nogle forhold, der har ændret sig således, at det for A.P. Møller-Mærsk A/S ikke længere er favorabelt at bygge skibene i Danmark. Denne forforståelse har derfor ledt frem til en undren om, hvilke forhold på globalt plan, der indvirker på udflytningen af en sådan industriproduktion? Og hvorledes disse ændrede betingelser kan tænkes at have påvirket beslutningen om at lukke værftet? 3

5 Lukningen af Lindøværftet anskues i projektet som et billede på en generel udvikling fra industriproduktion til videnssamfund. I kraft af denne udvikling har arbejdsmarkedet ændret karakter, og dermed er arbejdsopgaverne også ændret. Dette ændrede arbejdsmarked stiller krav om evnen til at indgå i teamarbejde samt det at være fleksibel, mobil og omstillingsparat i forhold til funktion og arbejdsopgaver. Disse efterspurgte værdier og kvalifikationer må formodes at kunne blive en udfordring, sammenholdt med det at være traditionel industrimedarbejder. I denne forbindelse opstår der en undren omkring, hvorledes traditionelle industrimedarbejdere kan være udfordrede i forbindelse ved et jobskifte? Udover disse udfordringer i forhold til kvalifikationer ved jobskifte, stiller en sådan omvæltning også store personlige krav til den enkelte medarbejder. Det må formodes, at der kan være en følelse af fiasko forbundet med en fyring. Hvordan kan dette tænkes at påvirke medarbejderen personligt? Og hvilke konsekvenser kan dette have for individets positive selvopfattelse og arbejdsliv? Når et så stort antal industriarbejdere bliver fyret, som det ses på Lindøværftet, ligger der en stor udfordring i at få disse medarbejdere ud i nye jobs, hvilket stiller store krav til den danske flexicuritymodel. Modellen er kendt for at forene to ellers modstridende hensyn; liberale markedskræfter og social tryghed, hvilket muliggøres af fleksibiliteten og mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det kan synes problematisk at forene disse to hensyn i situationen omkring Lindøværftet, da de oplagte jobs til medarbejderne er forsvindende pga. industriens udfasning. I kraft af denne udvikling nødvendiggøres efteruddannelse eller omskoling for denne faggruppe. Vi har en forforståelse om, at Lindømedarbejderne er mindre fleksible i forhold til at indgå i andre jobtyper, grundet deres arbejdserfaring indenfor traditionelt industriarbejde, samt deres mangeårige tilknytning til Lindøværftet. Hvordan kan flexicuritymodellen tænkes at møde udfordringer i håndteringen af disse problematikker, der er forbundet med medarbejdernes fremtidige jobmuligheder? Dette leder os således frem til problemformuleringen. 4

6 1.2. Problemformulering Hvorledes kan lukningen af Lindøværftet eksemplificere flexicuritymodellens håndtering af de fyrede medarbejderes fremtidige jobmuligheder, og hvilke problematikker er i denne forbindelse forbundet med medarbejdernes arbejdsliv på det fleksible arbejdsmarked? Afgrænsning og tilvalg Projektets problemformulering anskues ud fra forskellige perspektiver, hvilket søges belyst ud fra et sociologisk-, samfundsøkonomisk- og politologisk faggrundlag. Derudover arbejders der ud fra en abduktiv metodetilgang, hvilket betyder, at der både søges at finde strukturelle forklaringer bag et fænomen samt at opnå viden om et fænomen i en given kontekst (Olsen og Pedersen 2008: 152). Denne metode er typisk anvendt i realistiske teorier og i fortolkende samfundsvidenskaber (Olsen og Pedersen 2008: 313). For at besvare problemstillingen søges først og fremmest at belyse Lindøværftets lukning som et resultat af den udvidede globale samhandel og arbejdsdeling. I denne forbindelse inddrages samfundsøkonomisk teori fra Adam Smith og David Ricardo, som beskriver, hvorfor produktionen ændres og udflyttes på globalt plan, hvilket medvirker til at forklare værftets lukning. Dette skal være med til at give en grundlæggende forståelse af det økonomiske aspekt og af de faktorer, der har udfordret Lindøværftet. Endvidere anvendes Karl Marx, der beskriver nogle konsekvenser ved denne globalisering samt varens ændrede karakter, men der anvendes ikke andre dele af Marx' teorier, på trods af at disse teorier muligvis kunne have givet et andet perspektiv på, hvordan individet identificerer sig med arbejdet. Endvidere tages der ikke stilling til Marx ideologiske baggrund, men der fokuseres udelukkende på hans syn på økonomiske strukturer og på globaliseringen. For at beskrive perspektivet vedrørende individets forhold til arbejde anvendes teori omkring arbejdets udvikling imod et mere fleksibelt arbejdsmarked, og hvilken effekt dette har for individet. Til at beskrive denne udvikling inddrages Richard Sennetts teori om det fleksible menneske. Med samfundets og arbejdets udvikling som fokus 5

7 arbejdes der med temaer som fleksibilitet, mobilitet, uigennemsigtighed, risiko, arbejdsmoral og fiasko for herigennem at forstå, hvilke dilemmaer og følelser individet kan stå i f.eks. ved en fyring og jobskiftesituation. Da Sennett er essayistisk i sin skrivestil og bruger uformelle kilder og historiske fremstillinger, benyttes kun de elementer fra hans teori, der synes relevant for projektet. Endvidere anvendes Axel Honneths teori om anerkendelse. Der er i projektet en bevidsthed om, at der er langt flere aspekter i anerkendelsesbegrebet, end det der er medtaget i projektet, men for problemstillingen har det kun været relevant at bruge anerkendelsesteorien til at beskrive, hvorigennem et individ kan opnå anerkendelse, samt hvilke personlige konsekvenser det kan have at miste denne. Endvidere skal det nævnes, at den måde Honneth i projektet opfattes på, er livsverdensorienteret. Derfor opfattes han ikke lige så kritisk, som Honneth almindeligvis opfattes. I forlængelse af dette, behandles Lindømedarbejdernes emancitipation 1 ikke. For at belyse hvordan det danske samfund håndterer en situation med mange fyrede industrimedarbejdere - og dermed hvorledes medarbejderen kommer videre ud på arbejdsmarkedet efter fyringen arbejdes der i projektet med den danske flexicuritymodel. Også den angloamerikanske- og rhinske arbejdsmarkedsmodel belyses for at kunne sætte flexicuritymodellen i perspektiv og for at forstå, hvordan arbejdsmarkedsmodeller ellers kan være udformet. Men udover dette, vil de ikke blive benyttet eller diskuteret. Der arbejdes med flexicuritymodellen for at kunne vurdere positive og negative sider ved denne, og især for at kunne vurdere modellens håndtering af de fyrede medarbejdere i eksemplet med Lindøværftets lukning. Det skal påpeges, at der i projektet er en kritisk indgangsvinkel til, hvorvidt modellen formår at hjælpe disse medarbejdere videre på arbejdsmarkedet igennem de konkrete efteruddannelsestilbud, der eksisterer. I forlængelse af dette skal det nævnes, at kritikken baseres på efteruddannelsestilbuddene, præsenteret i de foretagede interviews. Endvidere vil der kun kort redegøres for, hvilke muligheder der er for efteruddannelse, men der gås ikke i dybden med de konkrete tilbud på Lindøværftet. Det ville have givet projektet et andet perspektiv, hvis vi havde inddraget den globale økonomisk krise teoretisk, men i projektet belyses kun overfladisk konsekvenserne 1 Emancitipation kan forstås som minoriteters frigørelse fra samfundets nedværdigelse (Brüel 1979) 6

8 forbundet med konjunkturudsving for arbejdsmarkedet. Derfor inddrages der ikke konkrete tal-eksempler på, hvilken betydning den globale økonomi har haft for Lindøværftets situation. Der præsenteres således kun et overordnet billede af, hvordan disse globale strukturer påvirker hinanden, samt hvilken påvirkningskraft de har. Et teoretisk funderet perspektiv omkring den globale økonomiske krise kunne yderligere have problematiseret, om flexicuritymodellen er i stand til at fungere i kriseperioder. På trods af dette problematiseres flexicuritymodellens formåen i forhold til perioder med lav og højkonjunktur. 7

9 1.4. Erkendelsesopgaver: Erkendelsesop Formål Erkendelsesspørg Data/teknik gaver smål Belyse At få indblik i et Hvorledes kan der Lindøværftets Lindøværftets traditionelt identificeres en hjemmeside og historie og industrierhverv, udvikling mod bogen Hellere udfasning af og hvordan dette udfasning af værftsbisse end traditionelle kan illustrere en traditionelle bondekarl. industrierhverv generel industrierhverv? i DK. udvikling. Belyse Undersøge Hvilke ydre Smith om globaliseringen hvordan der kan faktorer har haft arbejdsdeling, s konsekvenser findes grunde til indvirkning på Ricardo om og indflydelse Lindøværftets lukningen? komparative på lukning i fordele og industrierhverv globaliseringen Marx om varen i DK. karakter. Karakterisere For at belyse, Hvorledes har Sennetts teori arbejdets og hvordan et arbejdsmarkedet omhandlende samfundets ændret arbejdsliv ændret sig? det fleksibe udvikling kan påvirke Hvilke ændrede menneske individet med krav stilles der til Lindømedarbejd medarbejderne? ernes fyring som udgangspunkt. 8

10 Belyse hvordan For at få indblik Hvorledes opnår Honneths teori medarbejderne i, hvilke medarbejderne om opnår personlige anerkendelse anerkendelse anerkendelse problematikker gennem deres igennem individet kan arbejde på arbejde komme ud for Lindøværftet? ved et job - og Hvilken eller indflydelse kan brancheskift. det have for medarbejderen og dennes fremtidige arbejdsliv at miste denne anerkendelse? Redegøre for At forklare Hvordan fungerer Den anglo- den danske flexicuritymodell flexicuritymodelle amerikanske- arbejdsmarkeds ens oprindelse og n, når en stor og rhinske model; forstå den danske virksomhed lukker arbejdsmarkeds flexicurity arbejdsmarkeds i Danmark? model, samt model. flexicuritymode Endvidere er llen + empiri formålet at vdr. kunne diskutere, medarbejdernes hvorledes oplevelse af flexicuritymodell flexicuritymode en er anvendelig llen. i Lindømedarbejd ernes situation. 9

11 Empiri: Disse mennesker Se interviewguide Steinar Kvales interviews med skal fungere som teori om fællestillidsman talerør for kvalitative den og lindømedarbejde interviews personalechefe rne og således n på give et indblik i Lindøværftet, deres livsverden samt fagforeningsma nden fra Dansk Metal Arbejdsspørgsmål Lindøværftet Hvad er Lindøværftet? Hvad er et traditionelt industrierhverv? Hvilken situation står Lindøværftet i i dag? Hvordan kan Lindøværftet illustrere en generel udvikling mod en udfasning af traditionelle industrierhverv? Globalisering og international produktionsdeling Hvilke globale industrielle strukturer er medforklarende til Lindøværftets lukning? Hvilke teoretiske forståelser kan belyse den generelle udvikling mod udfasning af traditionelle industrierhverv? Arbejdets- og samfundets udvikling (Sennett) Hvordan har arbejdets udvikling betydning for individet? Hvilken indflydelse har fyringen/lukningen på medarbejdernes identitetsopfattelse? Hvilke problemer kan der for Lindømedarbejderen opstå i forbindelse med at skulle integreres på det fleksible arbejdsmarked? 10

12 Anerkendelse gennem arbejde (Honneth) Hvordan opnår Lindømedarbejderne anerkendelse gennem deres arbejde? Hvordan kan denne anerkendelse blive udfordret i en ny jobsituation? Arbejdsmarkedsmodeller Hvilke forskellige arbejdsmarkedsmodeller findes der? Hvilke tankesæt ligger til grund for disse? Hvilken af ovenstående modeller ligger det danske arbejdsmarked nærmest opad? Flexicurity Hvad karakteriserer flexicurity modellen? Hvilke fordele og ulemper kan der identificeres ved flexicuritymodellen? Hvordan formår modellen at håndtere en situation med så mange fyrede medarbejder, der skal integreres i nyt job på det fleksible arbejdsmarked? 11

13 Kap. 2 - Metode 2.1. Projektets struktur (projektdesign) 12

14 2.2. Metodiske overvejelser for de enkelte afsnit I den følgende inddeling af de enkelte afsnit vil det udelukkende være de redegørende teoretiske afsnit, der vil blive præsenteret. Dette gøres for, at forklare formålet med inddragelsen samt belyse deres funktion i analyseøjemed. Dette forklarer, hvorfor der ikke figurerer en afsnitsinddeling for analysen, da dette allerede fremgår af disse nedenstående metodiske overvejelser Metode - Lindøværftet Det første afsnit har til formål kort at introducere værftets historie og situation i forbindelse med lukningen. Lindøværftet er valgt som et eksempel på den generelle udvikling mod en udfasning af de traditionelle industrierhverv i Danmark. Afsnittet vil være redegørende og skal illustrere og skabe forståelse for udviklingen inden for industrierhvervene i Danmark. I afsnittet vil problemstillingerne omkring værftets lukning, og de heraf fyrede medarbejderes fremtidige integration på arbejdsmarkedet, ridses op igen, og på denne måde skal Lindøværftet forstås som den lille historie, der fortæller noget om den store historie Metode - Globalisering og international produktionsdeling Dette afsnit skal belyse nogle ændrede forhold inden for den internationale produktion og samhandel, herunder hvorledes produktionen har ændret karakter og flyttet sig på tværs af landegrænser. Dette er vigtigt at belyse for at forstå, hvilken rolle den globale arbejdsdeling og samhandel spiller i forhold til lukningen af Lindøværftet. Disse strukturelle forhold anskues i projektet som den store historie, der får konsekvenser for den lille historie ; Lindøværftet. Først belyses Adam Smiths teori omkring principperne for arbejdsdeling, for at få indsigt i den grundlæggende teori om samhandel mellem såvel individer, nationer og verdensdele. Derefter inddrages David Ricardos teori omhandlende komparative fordele samt udnyttelse af disse. Slutteligt anvendes Karl Marx teori omhandlende varens karakter, drivkraften for det kapitalistiske samfund samt landenes gensidige 13

15 afhængighed af hinanden. Dette gøres for at belyse den semi-globaliserede udvikling med specifikt fokus på den traditionelle industrielle udfasning, som er observerbar i dag Metode - Arbejdets- og samfundets udvikling (Sennett) Afsnittet skal give et indblik i arbejdets- og samfundets udvikling fra industrisamfund til videnssamfund. Richard Sennett benyttes som teoretisk udgangspunkt til at belyse skiftet i arbejdet, og repræsenterer ud fra dette perspektiv 'den store historie'. Endvidere belyser Sennett den ændrede betydning arbejdet tillægges, det ændrede forhold imellem virksomhed og medarbejder samt hvorledes individet forholder sig til denne udvikling. Således anvendes Sennett ud fra dette perspektiv også til at repræsentere den lille historie ; i dette tilfælde Lindømedarbejderens forholden til fyringen og fremtidige integration på arbejdsmarkedet. Overordnet skal Sennett skabe en teoretisk forståelse for, hvorvidt medarbejderen på Lindøværftet er i stand til at omstille sig til denne nye situation i deres arbejdsliv samt skabe en forståelse for, hvilke problematikker der er forbundet med et jobskifte på det fleksible arbejdsmarked Metode - Anerkendelse igennem arbejde (Honneth) Afsnittet har til formål at introducere anerkendelsesbegrebet, samt klargøre, hvorledes dette begreb gør sig gældende på Lindøværftet. Inddragelsen af dette begreb skal bidrage til at tydeliggøre, hvilke problematikker der er forbundet med individets, og i vores tilfælde; Lindømedarbejderens fyring fra værftet, samt hvorvidt det har indflydelse på deres positive selvforhold afledt af anerkendelse Metode - Arbejdsmarkedsmodeller Afsnittet har til formål at redegøre for forskellige arbejdsmarkedsmodeller herunder den anglo-amerikanske og den rhinske model. I forlængelse af dette redegøres for, hvilken model og bagvedliggende tankesæt, der ligger tættest op af danske forhold. Dette vil lede frem til at præsentere flexicuritymodellen og dennes svagheder og styrker. Dette vil senere i projektet bruges til at forstå det arbejdsmarked, som de fyrede 14

16 medarbejdere skal ud på, samt hvilke komplikationer, der er forbundet ved dette forhold Metode - Empiri Som selvstændig empiri foretages en række interviews med hhv. fællestillidsmanden og personalechefen på Lindøværftet samt formanden for fagforeningen Dansk Metal Odense. Disse interviews skal give et indblik i den lille historie og vil endvidere fungere som praktisk viden holdt op imod vores teoretiske forforståelse. Formålet med at interviewe fællestillidsmanden: Han kan fungere som talerør for værftsmedarbejderne. Ved hjælp af dette interview kan der opnås indblik i den tilknytning, medarbejderne har til værftet, samt et indblik i, hvorledes de forholder sig til den forestående afskedigelse. Interviewet skal fungere som praktisk viden holdt op imod Richard Sennetts teori om det fleksible menneske samt Axel Honneths teori om anerkendelse. Formål med at interviewe personalechefen: Igennem dette interview kan der opnås indblik i den situation, som værftet befinder sig i, og endvidere vil han kunne fortælle, hvordan medarbejderne har reageret på fyringen. Personalechefen vil kunne give indsigt i, hvordan hele processen omkring fyringerne forløber; herunder hvilke hensyn der er blevet taget, og hvordan de fyrede medarbejdere hjælpes videre på arbejdsmarkedet med tilbud som omskoling og reaktivering. Han vil kunne give en praktisk vurdering af, hvor stort problemet med værftsmedarbejdernes integration på arbejdsmarkedet er, samt vurdere, i hvor høj grad flexicurity modellen kan løfte denne opgave. Formål med at interviewe fagforeningsmanden: Han vil igennem et interview fungere som en repræsentant for den berørte gruppe (fyrede værftsmedarbejdere). Interviewet har til formål at belyse, hvordan de fyrede medarbejdere er stillet, herunder hvilke rettigheder de har samt hvilke tiltag, der er blevet dem tilbudt. Denne viden skal bruges til at få et indblik i problemets omfang Metodiske overvejelser i forhold til empiri I projektet produceres den selvstændige empiri i form af kvalitative interviews, der er 15

17 kendetegnet ved at være: Objektet for kvalitative metoder er altså at forstå og beskrive, hvordan sociale processer og kulturelle traditioner opleves, og hvordan denne oplevelse udmønter sig i handlinger (Buciek 1996: 15). De kvalitative interviews er blevet kritiseret for ikke at producere gyldig viden, da disse lægger sig for tæt op ad hverdagssamtaler (Kvale 1994: 23). Den opnåede viden bliver kritiseret for ikke at være objektiv, men subjektiv, idet denne udlægning udelukkende repræsenterer de interviewede personers synsvinkel. Steinar Kvale derimod forsvarer det kvalitative interview og argumenterer for: at det tværtimod er en styrke ved interviewsamtalen, at den kan gribe mangfoldigheden i interviewpersonernes synspunkter på et tema og skildre en mangfoldig og kontroversiel menneskelig verden (Kvale 1994: 21). Steinar Kvale mener således, at der ikke ville eksistere nogen fælles viden om den sociale scene uden samtaler (Kvale 1994: 21), og han betragter derfor samtale som en gyldig forskningsmetode. I forlængelse af dette benyttes den valgte metode; kvalitative interviews, da dette vil kunne give indblik i de fyrede medarbejderes livsverden og fremtidige muligheder Interviewdesign I tilrettelæggelsen af interviewene tages der stilling til, hvilken tilgang og indfaldsvinkel, der må haves for at afdække den ønskede viden. Steinar Kvale ridser to metaforer op for, hvordan interviewerens rolle kan opfattes. I den første metafor opfattes intervieweren som en minearbejder, der graver efter skjult metal forstået som viden (Kvale 1994: 17). Ifølge denne opfattelse ligger den interviewede person inde med ren viden, som intervieweren vil grave frem uden at påvirke. I denne metafor opfattes viden som givet (Kvale 1994: 19). Den anden metafor beskriver intervieweren som en rejsende fortæller, der gennem samtale opnår viden. I denne metafor er viden forbundet med en samtaletilgang og kan derfor forstås som kontekstafhængig (Kvale 1994: 19). I indsamlingen af empirien arbejdes der hovedsageligt som den rejsende interviewer, hvor der benyttes dialog til at opnå viden og herudfra fortolke betydningen af det fortalte (Kvale 1994: 18). Dette kan anskues som at grave efter viden som i minearbejder-metaforen, men projektet adskiller sig fra denne opfattelse i kraft af at 16

18 opfattelsen i projektet, ikke tilslutter sig opfattelsen af viden som givet. I kraft af den hermeneutiske tilgang, opfattes viden som kontekstafhængig. Ligeledes adskiller projektet sig fra minearbejder-metaforen ved, at det i interviewsituationen stilles ledende spørgsmål for at afdække de opstillede temaer for interviewene. Således bruges Steinar Kvales teori om samtale som forskning i halvstrukturerede livsverdensinterviews, hvilket defineres som: et interview der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1994: 19). De halvstrukturerede livsverdensinterviews kan forstås som åbne og eksplorerende interviews. I sådanne interviews sætter intervieweren fokus på det område eller problemkompleks, der søges afdækket. Således er tematiseringen i fokus, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at intervieweren præsenterer et emne, har en dagsorden, men er dog ikke mere struktureret end, at han eller hun forfølger den interviewedes svar og stiller uddybende spørgsmål i denne retning (Kvale 1994: 104). Dette udmønter sig også ved brugen af korte spørgsmål og en forventning om lange svar til gengæld. Modstykket til det eksplorerende interview er det hypotese-testende interview, der er kendetegnet ved at være mere struktureret, da der her forsøges at be eller afkræfte forudindtagelser. Vores interviews er primært af eksplorerende karakter, men det kan dog ikke qua projektets hermeneutiske tilgang undsiges, at der igennem spørgsmålene afprøves nogle teoretiske forforståelser. Disse forforståelser er opstillet, fordi der søges at eksemplificere nogle generelle sammenhænge. Således virker Lindøværftet som et eksempel på den generelle udvikling i Danmark mod en udfasning af traditionelle industrierhverv Formål med interview og valg af interviewpersoner Formålet med interviewene kan illustreres i følgende opdeling. Først undersøges forholdene omkring lukningen. I denne forbindelse forsøges det at forstå, hvilke årsager der kan forklare lukningen, og endvidere søges der en afklaring af, om Lindøværftets lukning kan anskues som et generelt billede på udfasningen af industrierhverv i Danmark. Dernæst vil der igennem de valgte interviewpersoner forsøges at belyse den situation, som de fyrede medarbejdere står i, når værftet lukker. Der søges i projektet 17

19 således et indblik i de fyrede medarbejderes oplevelse af lukningen og dermed deres livsverden. Slutteligt har interviewene til formål at undersøge, hvordan det danske arbejdsmarked, og herunder flexicuritymodellen formår at hjælpe disse medarbejdere videre i nye jobs. Der er i projektet valgt at lave livsverdensinterviews, og derfor findes det kun nødvendigt at interviewe de følgende tre personer. Hvis målet er at forudsige resultatet af et folketingsvalg, kræves der normalt udvalg på omkring 1000 personer, hvorfor kvalitative interview vil være udelukket. Hvis målet er at forstå verden, som den opleves af et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt (Kvale 1994: 108). De valgte interviewpersoner er hhv.; Lindøværftets fællestillidsmanden, Per Andersen, Lindøværftets personalechef, Henrik Søgaard, og til sidst formanden for fagforeningen Dansk Metal Odense, Lars Hansen. Per Andersen fungerer i interviewet som talerør for de fyrede medarbejdere. Da det ikke var muligt at lave interviews med medarbejderne på gulvet, kan fællestillidsmanden gå ind og levere andenhåndsviden, der kan give indblik i medarbejdernes livsverden. Henrik Søgaard fungerer i interviewet som et billede på ledelsen. Han kan give indblik i, hvordan medarbejderne reagerede ovenpå lukningen, og derudover kan han give et billede af ledelsens håndtering af medarbejderne i forbindelse med lukningen. Disse to personer anskues som nøglepersoner i kraft af deres kontakt både ned til medarbejderne og op i systemet. De kan dermed belyse medarbejdernes oplevelse af lukningen og give et overblik over den generelle situation. Interviewet med Lars Hansen har derimod det formål at belyse de strukturelle forhold, der gør sig gældende i forbindelse med lukningen af værftet; Herunder politiske forhold, fagforeningens rolle og derigennem de specifikke foranstaltninger i form af efteruddannelse, reaktivering, kompetenceudvikling mfl., som medarbejderne tilbydes i forbindelse med deres forestående fyring. På denne måde har han altså en anden funktion, idet hans indgående kendskab til henholdsvis Lindøværftet samt fagforeningens rolle i forbindelse med lukningen, gør hans viden til en form for ekspertviden. Lars Hansen har dermed en dobbeltrolle i kraft af hans tidligere stilling som fællestillidsmand på Lindøværftet, samt nuværende stilling som formand for Dansk Metal Odense. 18

20 Den forberedte interviewguide De forberedte spørgsmål til interviewene på hhv. Lindøværftet og hos Dansk Metal Odense er forholdsvis ens. Det er helt bevidst, at vi spørger de tre interviewede personer om næsten de samme spørgsmål for at få forskellige syn på samme sag. Der er dog få afvigelser. Det er således ud fra denne interviewguide, at der er produceret en tematisering, som er med til at strukturere analysen. Disse temaer er identitet og loyalitet, efteruddannelse, anerkendelse, lukning, globalisering og arbejdsmarkedsmodeller. Spørgsmål til interviews på Lindøværftet med hhv. Per Andersen og Henrik Søgaard: Følgende spørgsmål vil behandle loyalitets og identitetsskabelse hos medarbejderne: 1. Hvilken relation har du til de andre værftsmedarbejdere? 2. Hvordan oplever du medarbejdernes tilknytning til Lindøværftet som virksomhed? 3. Hvorledes har medarbejderne en stærk tilknytning og loyalitet til Lindøværftet? Og hvordan opleves det på arbejdspladsen? 4. Hvordan vil du karakterisere din egen tilknytning til værftet? 5. Hvilke reaktioner har du oplevet fra medarbejderne ovenpå deres fyringer? 6. Hvad har arbejdet på Lindøværftet betydet for din identitet? Og tror du, at det samme har gjort sig gældende for de andre medarbejdere? 7. Tror du at medarbejderne nyder stor anerkendelse fra deres omgivelser i kraft af deres job på Lindø? 19

21 8. Hvordan tror du, at det kommer til at påvirke medarbejderne, når de nu mister deres arbejde og dermed deres anerkendelse? Følgende spørgsmål vil omhandle fremtiden for medarbejderne: 9. Vi har et indtryk af, at værftsmedarbejderne har været længe på Lindøværftet, og at dette er deres primære oplevelse/erfaring på arbejdsmarkedet, er dette også din opfattelse? 10. Hvordan ser du medarbejdernes muligheder for at komme videre på det fleksible arbejdsmarked? 11. I forlængelse af foregående spørgsmål, tilbyder Lindøværftet så nogle former for efteruddannelse m.m., som kan ruste medarbejderne til at komme videre ud i et nyt job? 12. Den danske arbejdsmarkedsmodel tilbyder bl.a. sikkerhed og fleksibilitet, men føler du og resten af medarbejderne at arbejdsmarkedets tilbud, reelt kan hjælpe de afskedigede videre? 13. hvorledes er den måde hvorpå arbejdsmarkedet indrettet hensigtsmæssig i forhold til, at sikre beskæftigelsen for eksempelvis værftsmedarbejderne på Lindø? 14. afhængigt af hvad Per Andersen og Henrik Søgaard svarer. A= ikke hensigtsmæssigt. B= hensigtsmæssigt a. Hvad er så problemerne og hvordan kunne du evt. forestille dig disse problemer løst mere hensigtsmæssigt? b. Hvordan det? Og er der slet ikke nogle problemer forbundet med den måde hvorpå arbejdsmarkedet er indrettet? 20

22 Følgende spørgsmål vil sætte fokus på lukningen: 15. Hvad ser du som de primære årsager til at værftet må lukke? 16. Kan man se lukningen af Lindøværftet, som et eksempel på den udfasning som traditionelle industrierhverv i Danmark oplever? 17. Udover at stål og arbejdskraft er billigere i asien, oplever du så at der er andre årsager til at værftet lukkes, og føler du at der kunne have været gjort mere fra både ledelsens og statens side? Interviewspørgsmål til Lars H. Hansen, formand for Metal Odense Følgende spørgsmål vil behandle relation, loyalitets og identitetsskabelse hos medarbejderne: 1. Hvilken relation har du til værftet og dets medarbejdere? Og hvordan vil du karakterisere din tilknytning? 2. Hvordan oplever du medarbejdernes tilknytning til Lindøværftet som virksomhed? 3. Tror du at medarbejderne har en stærkere tilknytning og loyalitet til Lindøværftet, end det er tilfældet på mange andre arbejdspladser? Og hvordan opleves det på arbejdspladsen? 4. Hvilke reaktioner har du oplevet fra medarbejderne ovenpå deres fyringer? 5. Tror du at medarbejderne nyder stor anerkendelse fra deres omgivelser i kraft af deres job på Lindø? 6. Hvordan tror du, at det kommer til at påvirke medarbejderne, når de nu 21

23 mister deres arbejde og dermed deres anerkendelse? Følgende spørgsmål vil omhandle fremtiden for medarbejderne: 7. Vi har et indtryk af, at værftsmedarbejderne har været længe på Lindøværftet, og at dette er deres primære oplevelse/erfaring på arbejdsmarkedet, er dette også din opfattelse? 8. Hvordan ser du medarbejdernes muligheder for at komme videre på det fleksible arbejdsmarked? 9. I forlængelse af foregående spørgsmål tilbyder Dansk Metal, og evt. andre fagforeninger, så nogle kurser, som kan ruste de afskedigede medarbejder til at komme videre ud i et nyt job? 10. Den danske arbejdsmarkedsmodel tilbyder sikkerhed og fleksibilitet, men oplever du at arbejdsmarkedets tilbud, reelt kan hjælpe de afskedigede videre? Og kunne man indrette arbejdsmarkedsmodellen anderledes så den passer (endnu) bedre på den situation som Lindøværftets medarbejdere står i nu? 11. Oplever du at tilbuddene og hjælpen fra det offentlige er tilstrækkeligt i forhold til at reaktivere medarbejderne? Følgende spørgsmål vil sætte fokus på lukningen: 12. Hvad ser du som de primære årsager til at værftet må lukke? 13. Kan man se lukningen af Lindøværftet, som et eksempel på den udfasning som traditionelle industrierhverv i Danmark oplever? 14. Udover at stål og arbejdskraft er billigere i asien, oplever du så at der er andre årsager til at værftet lukkes, og føler du så at der kunne have været gjort mere fra både ledelsens og statens side? 22

24 Kritik af interview I det første interview på Lindøværftet var hensigten, at vi gennem fællestillidsmanden Per Andersen, skulle få et indblik i den almindelige værftsmedarbejders situation efter meddelelsen om lukningen af værftet. På trods af den tilrettelagte interviewguide, lykkedes det ikke at følge denne. Dette skyldtes, at Per Andersen var meget engageret og passioneret, hvilket allerede kom til udtryk i starten af interviewet, i og med at intervieweren ikke nåede at få stillet det første spørgsmål, inden han selv var begyndt at tale om den politiske situation i Danmark, udlicitering af industrierhverv osv.. På trods af mange forsøg på at afbryde ham og finde tilbage til interviewguiden, stod det efter et kvarter klart, at vi ikke havde samme målsætning med interviewet. Dette til trods for, at vi i forvejen havde tilsendt dagsorden for interviewet. Disse omstændigheder påvirkede vores egen adfærd i samtalen, da vi ikke formåede at forfølge nye spor eller grave dybere ned. Dette var med til at undergrave de metodiske overvejelser, vi havde gjort os i forhold til interviewet, hvor vi tog udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabstradition. I forhold til egen medvirken til resultatet, kan vi om vores egen præstation sige, at vi grundet manglende erfaring indenfor interviewteknik, blev slået ud af kurs og ikke formåede at rette op på det. Vi burde have stoppet hans talestrøm, og bedt ham svare konkret på de spørgsmål, vi havde forberedt. Afslutningsvis skal det dog tilføjes, at der er en del passager i interviewet som er brugbare, og som gav os den indsigt i medarbejdernes liv, vi søgte. Dette interview bar desuden på mange måder præg af, at det var to forskellige livsverdener der mødtes, hvilket måske også en af årsagerne til at Per Andersen ofte prøvede at lave sammenligninger mellem hans arbejde til det at gå på universitetet De ovenstående erfaringer tog vi med videre til det andet interview med Henrik Søgaard, personalechef på Lindøværftet, som foregik umiddelbart efter interviewet med Per Andersen. På baggrund af de erfaringer vi havde fået i første interview, valgte vi fra interviewets start at klargøre vores målsætning samt den interviewedes rolle i projektet. Dette gjorde, 23

25 at vi, i højere grad end tidligere, tog styring for interviewet. En anden væsentlig faktor for, interviewets tilsyneladende mere succesfulde karakter, var Henrik Søgaards interesse i at svare på vores spørgsmål og ikke følge egen dagsorden. Dette interview var klart præget af dialog, hvilket gav os mulighed for at følge nye spor og grave dybere i hans besvarelser, i forhold til første interview, der på mange måder mindede om en monolog. Det tredje og sidste interview foregik i fagforeningen Dansk Metal, hvor vi interviewede formanden for afdelingen i Odense, Lars Hansen. Dette interview foregik på mange måder som interviewet Henrik Søgaard. Lars Hansen gav os svar på vores spørgsmål, og metodisk fungerede det godt med korte spørgsmål og lange svar. Vi ønskede at benytte Lars Hansens viden til at give et indblik i de samme problemstillinger, som vi havde forsøgt at stille de andre interviewpersoner overfor, dog med særligt fokus på hans dobbeltrolle som både gammel fællestillidsmand på Lindøværftet samt fagforeningsmand. Dette gjorde vi med henblik på at få indsigt i, hvordan en fagforening i forbindelse med flexicuritymodellen tackler en sådan begivenhed. I forhold til egen indsats i interviewet, formåede vi ikke at fortie, at vi havde hørt svarene før, i kraft af at vi stillede stort set de samme spørgsmål til de tre interviews. Det fik den konsekvens, at vi i nogle tilfælde fik sagt hans pointer, som han derefter kunne erklære sig enig eller uenig i, i stedet for omvendt, som på mange måder vil kunne have givet os flere citater. På trods af manglende interviewteknik, og på trods af at de problematikker forbundet med mødet mellem to livsverdener, mener vi, at interviewene er anvendelige for at belyse projektets problemstilling Store/lille historie Ifølge den amerikanske sociolog C. Wright Mills skal en problemstilling i et projekt være af samfundsmæssig relevant karakter, og det er derfor vigtigt at forstå, hvordan hverdagslige problemer hænger sammen med overordnede samfundsmæssige forhold. Sagt med andre ord kan dette samspil, derfor anskues som en kobling mellem den lille og den store historie (Andersen og Hovgaard 2009: 104). Det vil ifølge Mills altid være i samfundsmæssig interesse at lede efter sammenhænge mellem den lille og den 24

26 store samfundshistorie. Sådan en sammenhæng kan illustreres ved at eksemplificere, hvad fokus på hhv. den lille og store historie kan bidrage med. Orienteres der eksempelvis imod den lille historie, vil fokus ifølge Mills være rettet mod menneskets måde at håndtere hverdagsproblematikker forårsaget af samfundsmæssige rammebetingelser som eksempelvis politik, økonomi og kultur. Der vil altså blive lagt vægt på, hvorledes ændrede rammebetingelser har betydning for menneskets håndtering af det levede hverdagsliv (Andersen og Hovgaard 2009: 119). Denne metode vil benyttes i projektet, og forholdet mellem store/lille historie vil derfor holdes for øje igennem projektets udformning. Igennem projektet benyttes den store historie således som forklaringskraft på den lille historie, og omvendt. Således holdes globaliseringen, strukturer på arbejdsmarkedet og arbejdslivets udvikling op imod Lindøværftets specifikke situation samt medarbejdernes fyring og fremtid. Der kan på denne måde overordnet set anskues tre store historier, som hver påvirker en lille historie omkring Lindøværftet. Globaliseringen Det første af de aspekter i problemstillingen der kan anskues som en stor historie, er de generelle rammebetingelser i kraft komparative fordele og udvikling i arbejdsdeling, der kan betegnes globalisering. Globaliseringen kan således anskues som en rammebetingelse, der kan menes at have haft betydning for Lindøværftets nuværende situation. De elementer ved globaliseringen, der kan have øvet indflydelse på Lindøværftets situation og lukning er den øgede mobilitet af arbejdskraft på tværs af landegrænser, samt den internationale arbejdsdeling inspireret af tanken omkring komparative fordele. På denne måde har globaliseringen betydning for dét, som anskues som den lille historie, nemlig Lindøværftets og dets lukning. Der kan således observeres en dialektisk sammenhæng mellem den store og den lille historie, hvilket vil sige, at der er en gensidig påvirkning (Andersen og Hovgaard: 2009: 119). Arbejdsmarkedets struktur Flexicuritymodellen Endnu et aspekt i projektets problemstilling er strukturen på det danske arbejdsmarked, hvilken er betinget af flexicuritymodellen, og dermed også kan virke som en stor 25

27 historie. Denne store historie påvirker den lille historie i form af, hvordan det danske arbejdsmarked og flexicuritymodellen kan stille Lindømedarbejderen i en svær situation ift. at indtræde på det fleksible arbejdsmarked. Det vil i projektet blive undersøgt, hvordan fremtiden tegner sig for medarbejderne, når skibsproduktionen ophører, og der ikke umiddelbart er tilsvarende industriarbejde at få. I denne forbindelse belyses flexicuritymodellen og dennes tilgang til jobskabelse og jobbevarelse. Dette betyder at den store historie - arbejdsmarkedspolitikken i Danmark - igen vil blive sat over for den lille historie ; de afskedigede medarbejdere fra Lindøværftet. Flexicurity modellens evne til at håndtere ovenstående problematik vil således blive vurderet og diskuteret. Arbejdslivets udvikling Den sidste af de tre rammebetingelser, som vi vil belyse i forhold til Lindøværftets lukning, er udviklingen i arbejde og dermed arbejdets ændrede betydning for individet. Denne udvikling i arbejde vil således fungere som en stor historie, der vil have betydning for den lille historie Lindømedarbejderen. Den store historie udviklingen i arbejde får derfor betydning for den lille historie Lindømedarbejderen - da udviklingen i arbejde problematiserer medarbejdernes fremtidige jobsituation. Igen kan der observeres en dialektisk sammenhæng mellem den store og den lille historie. Den store og lille historie og samspillet mellem disse, kan relateres til den hermeneutiske cirkel, hvilket vil blive uddybet i følgende afsnit om videnskabsteori. Kap. 3 - Videnskabsteori 3.1. Hermeneutik Hermeneutikken er grundlæggende en fortolkningsorienteret videnskabsteori. Overordnet er der inden for denne videnskabstoeretiske retning, i fortolkningsøjemed, fokus på aktører samt sociale fænomener, da disse forstås som menings- og betydningsskabende. Der findes 4 grene inden for hermeneutikken, som alle retter sig 26

28 mod fortolkning af forskellige områder, herunder tekst, dialog, samtale samt sociale handlinger og praksisser (Højberg 2009: 311). Den filosofiske hermeneutik, som primært er udviklet af Hans-Georg Gadamer 2, vil projektet orientere sig imod, da denne beskæftiger sig indgående med menneskets forforståelser og fordomme overfor den verden, det befinder sig i. Endvidere er livsverden også i forskerens interesse. Mennesket og dermed også forskeren forstås derfor i denne forbindelse som et fortolkende væsen (Højberg 2009: 312) Den Filosofiske hermeneutik: Ontologi genstandsfeltet Den filosofiske hermeneutiks ontologi beskæftiger sig meget med mennesket samt betingelserne for menneskets eksistens. Mennesket er grundlæggende et fortolkende væsen, som ikke kan undsige sig fra at indgå i en vekselvirkning af påvirkning med sine omgivelser. Mennesket skal endvidere forstås som et historisk væsen, der er formet af sin historiske samtid. Det findes således ikke ren erkendelse, da netop erkendelsen er påvirket af den givne begrebsverden, man som menneske fortolker og forstår på baggrund af (Højberg 2009: 313). Den filosofiske hermeneutik forsøger på denne måde at gøre op med ideen om, at videnskabelig metode og dybdegående undersøgelser leder frem til sand viden. Erkendelse er kontekstafhængig, mens forståelse og fortolkning er grundvilkår for den menneskelige eksistens (Højberg 2009: 320). Forståelse: Forståelse er som tidligere nævnt et grundvilkår for menneskets eksistens, og er ifølge denne videnskabsteoretiske retning betinget af 2 forhold; Forforståelse samt fordomme. Forforståelse, dækker over, at mennesket altid vil have en tidligere forståelse af et fænomen, inden det danner sin nuværende forståelse. Fordomme dækker over det forhold, at mennesket altid vil have en slags bagage med i sin forståelse af verden. Fordomme skal dog ikke nødvendigvis forstås som noget negativt i denne sammenhæng. Denne bagage er et produkt af menneskets baggrund, samfund, kultur, familie mv. (Højberg 2009: 322). Kombinationen af forforståelse samt fordomme danner tilsammen menneskets forståelseshorisont, hvilket kan forstås som det system, som 2 Hans-Georg Gadamer, ( ) - filosof som var med til at udvikle den filosofiske hermenuetik (Højberg 2009: 310). 27

29 individet orienterer sig ud fra, handler ud fra, samt forstår verden ud fra. Denne forståelseshorisont danner grundlaget for den filosofiske hermeneutiks epistemologi, da det er igennem dette, at mennesket og ikke mindst forskeren erkender verden Epistemologi hvordan genstandsfeltet studeres og erkendes Den hermeneutiske cirkel: Den filosofiske hermeneutik forstår verden ud fra den hermeneutiske cirkel. Denne cirkel opfatter vejen til forståelse og meningsskabelse i alle henseender som en relation mellem del og helhed. Forståelse er således en proces, hvor der sker en vekselvirkning mellem hhv. del og helhed. Det er på denne måde derfor kun muligt at forstå helheden, hvis man også inddrager delene (Højgaard 2009: 312). Der findes flere former for del og helhedsrelationer inden for det samme område. Dermed er forskerens forståelse for feltet et resultat af, hvilken del-helhedsrelation, han har valgt at undersøge. I forskerens møde med genstanden opstår den såkaldte horisontsammensmeltning, hvilket beskriver den hændelse, hvor forståelse og mening opstår. Dette møde skaber en provokation af såvel forskerens som genstandsfeltets oplevelse og forståelse af verden. Denne provokation medfører en udvidelse af aktørernes horisont, og på denne måde tvinges aktørerne til at revurdere deres hidtidige fordomme (Højberg 2009: 324). I projektet er den hermeneutiske cirkel central i synet på Lindøværftet forstået som den lille historie, og den generelle udvikling inden for traditionelle industrierhverv, forstået som den store historie. Ved at undersøge Lindøværftets lukning, opnås en indsigt i en lille del af en stor helhed. Dermed bidrager den frembragte viden om Lindøværftet til et bredere perspektiv, og illustrerer derved nogle samfundsmæssige sammenhænge. Forskerens rolle: Inden for den filosofiske hermeneutik kan forskerrollen ikke beskrives som værende neutral, han skal snarere forstås som en aktiv medproducent. Som tidligere nævnt er forskeren et produkt af sin samtid, sine forforståelser og fordomme, og kan derfor ikke indgå værdifrit i et forskningsprojekt. Fordomme er en grundlæggende del af vor forståelse, og at det er i mødet med genstanden det være sig en tekst, person eller kultur at vores fordomme udfordres og sættes på spil. Derfor skal vi være åbne, når vi vil forstå (Højberg 2009: 323). Vi er ligeledes i vores projekt 28

30 langt fra neutrale forskere, idet vi præsenterer vores fordomme og forståelser for emnet for eksempelvis vores interviewpersoner, hvilket naturligvis har betydning for resultatet af interviewene, undersøgelser og analyser. Vi kan dog ikke undsige os fra, at hente inspiration fra den kritiske hermeneutik, da vi eksempelvis forholder os kritisk til flexicuritymodellens håndtering af de fyrede medarbejdere videre færd på arbejdsmarked. Hermeneutisk analyse Inden for den hermeneutiske videnskabstradition findes der ikke en metodisk stringent måde at indsamle viden på, men kvalitative interviews er en ofte anvendt metode, da denne interviewform er forståelse og meningsorienteret og dermed betragter den interviewedes livsverden som gyldig viden (Højberg 2009: 340). I det kvalitative interview får interviewpersonen eller forskeren igennem dialog mulighed for at sætte sine fordomme på spil, og således danne grobund for en horisontsammensmeltning mellem forsker og genstandsfelt. I projektet er det ligeledes blevet valgt at foretage kvalitative interviews på baggrund af Steinar Kvales teori, der foreskriver nogle forskellige metodiske principper, hvilke er i overensstemmelse med den hermeneutiske videnskabstradition. Hans interviewteknik bygger på forståelse og fortolkning, åbenhed, dialog og samtale. Steinar Kvale har ligeledes fokus på, at netop denne interviewform inddrager forskerens egne fordomme i et samspil med genstandsfeltet, som får stor betydning for forskningsresultatet (Højberg 2009: 341) Et andet videnskabsteoretisk perspektiv kritisk realisme På trods af at hermeneutik er den bærende videnskabsteoretiske retning i projektet, så inddrages der også en anden videnskabsteoretisk tradition, som er kritisk realisme. Dette skal forstås som et perspektivskifte, og forklaringen på dette er, at vi ønsker at forklare årsagerne til Lindøværftets lukning. Vi har en forforståelse af, at det er strukturelle samfundsændringer, der ligger til grund for lukningen af Lindøværftet, og det gør det nødvendigt at forklare dette perspektiv på projektet på ud fra en anden videnskabsteoretisk forståelsesramme. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske tradition sigter mod at forstå, hvorfor mennesker handler som de gør, og dermed 29

31 afdække mening med og forståelse af et givent udsagn eller en handling (Højberg 2009: 310). Det betyder, at den hermeneutiske retning ikke kan forklare, hvilke strukturer og mekanismer, der ligger til grund for lukningen af Lindøværftet. Kritisk realisme beskæftiger sig derimod med en vertikal kausalitetsforståelse, som søger forklaringerne på en begivenhed i underliggende mekanismer (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 26), og denne betragtning gør det relevant at inddrage denne tradition for at forklare lukningen. For at forstå den vertikale kausalitetsforståelse, giver det mening at forklare ontologien i kritisk realisme. I denne videnskabsteoretiske retning eksisterer virkeligheden uafhængigt af menneskers erkendelse af den (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 12). Kritisk realisme adskiller sig dermed fra hermeneutikken, da det er en fortolkningstradition, som ikke drejer sig om, hvordan vi skal fortolke, men hvorfor vi fortolker. Derudover er forståelse: at forstå noget som noget (Højberg 2009: 312) og dermed ikke som i kritisk realisme, hvor formålet er at forstå bagvedliggende strukturer for et fænomen. Ontologien tillægges ofte stor betydning i kritisk realisme, og denne vægtning, i forhold til epistemologien, er begrundet i de kritiske realisters interesse i at undersøge den intransitive dimension (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 22). Ontologien er således delt op i tre domæner: 'det empiriske' som dækker over vores erfaringer og observationer, 'det faktiske' som består af alle de fænomener, der eksisterer uanset om de bliver erfaret eller ej (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 24), og det sidste domæne som er 'det virkelige', som består af ikke-direkte observerbare strukturer og mekanismer. Disse tre domæner er ydermere opdelt i to niveauer. De to førstnævnte domæner er de transitive, og det sidste domæne er det, der kaldes den intransitive dimension. Denne dimension adskiller sig fra den transitive dimension i og med, at den intransitive dimension (...) består af de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenheder eller fænomener indenfor det faktiske domæne (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 24). Det transitive niveau kan også betegnes som kritisk realismes epistemologi. For at sætte disse niveauer i spil med projektet kan det altså siges: Det er disse ikke 30

32 direkte observerbare strukturer, vi igennem globaliseringsafsnittet i opgaven søger at få indsigt i. Vi kan observere, at der er en igangværende globaliseringsproces, som er medvirkende årsag til en begivenhed at Lindøværftet lukker, men vi ved ikke, hvilke strukturer der ligger til grund for denne globaliseringsproces. Vi har derfor i dette afsnit valgt at inddrage David Ricardo, Adam Smith og Karl Marx for at opnå en teoretisk forståelse for disse globale strukturer. Det er diskutabelt, om kritiske realister er marxister, men ikke desto mindre argumenteres der for, at når det er bedst, illustrerer Marx' arbejde kritisk realisme, og kritisk realisme er dette arbejdes manglende metodologiske omdrejningspunkt (Buch-Hansen og Nielsen 2007: 96). Marx er repræsentant for materialismen, hvilket betyder, at han mener, at det materielle er en determinerende faktor i samfundet (Fuglsang og Olsen 2009: 20). Disse faktorer er udtryk for det, som Marx beskriver som 'basis', hvilket blandt andet er arbejderen og produktionsmidlerne. Marx mener med andre ord, at det er de økonomiske strukturer, og ønsket og behovet for kapitalakkumulation, som er bestemmende for en begivenhed i et samfund. Det er denne teoretiske indgangsvinkel, som kan være med til at besvare problemformuleringen for projektet, og dermed er det relevant at foretage et videnskabsteoretisk perspektivskifte. Videnskabsteori i sammenhæng med anvendte teoretikere: I projektet anvendes Richard Sennett og Axel Honneth som sociologisk perspektiv på de fyrede Lindømedarbejderes situation. Begge teoretikere bidrager med vigtige perspektiver for projektets problemstilling og harmonerer med den anvendte hermeneutiske videnskabstradition trods det, at de almindeligvis sættes i forbindelse med andre videnskabsteoretiske retninger. Axel Honneth Axel Honneth sættes almindeligvis i forbindelse med kritisk teori. Han anvendes oftest som teoretisk socialistisk orienteret forståelse for minoriteternes livssituation i et klassesamfund. Kritiske teoretikere arbejder endvidere almindeligvis med disse minoriteters emancitipation (Elling 2004: 210f). I projektet anvendes Axel Honneth ud fra en hermeneutisk vinkel, idet fokus er orienteret mod Lindømedarbejdernes 31

33 livsverden. Honneth benyttes i denne forbindelse til at forstå og belyse den særlige tilknytning, som Lindømedarbejderne har til værftet. Honneths anerkendelsesteori anvendes således som forståelsesgrundlag ift., hvorledes fyringen har påvirket medarbejderens positive syn på sig selv og sit arbejdsliv. Endvidere er der i projektet ikke inddraget emancitipations perspektivet i forbindelse med medarbejdernes fyring. Richard Sennett Richard Sennett sættes almindeligvis i forbindelse med fænomenologi, som er orienteret mod menneskets individuelle og sociale erfaringsverden. Således er Richard Sennetts hovedværk Det fleksible Menneske præget af en fænomenologisk forskningspraksis, hvor meningserfaring sker igennem samtale (Rendtorff 2004: 282). Sennett anvendes i projektet ud fra en hermeneutisk vinkel, idet han bruges til at belyse det ændrede arbejdsmarkedet samt den ændrede relation mellem virksomhed og medarbejder. Brugen af Sennett harmonerer med den hermeneutiske videnskabstradition, da hans teori belyser, hvorledes disse ændrede forhold har indvirkning på de fyrede Lindømedarbejderes livsverden og livsfortælling, når de skal indgå i en ny jobsituation. Kap. 4. Teori 4.1. Lindøværftets historie Metodisk indledning Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den udvikling, som Lindøværftet har gennemgået fra værftets grundlæggelse og frem til værftets lukning. Dette er vigtigt for at få en forståelse af den aktuelle situation, som værftet står i, og i høj grad også for at forstå den situation som medarbejderne kommer til at stå i, som følge af virksomhedens lange og stolte historie, når de afskediges i den nære fremtid. Afsnittet vil samtidigt give en forståelse af, hvorfor Lindøværftets situation er af mere generel karakter for industrierhvervet, end blot at dette specifikke værft lukker. 32

34 Værftet blev grundlagt i 1918 af skibsreder Arnold Peter Møller 3, og var ved grundlæggelsen beliggende ved Odense kanal under navnet Odense Staalskibsværft. Skibsreder A.P. Møller havde tre primære intentioner med opførelsen af værftet (webkilde 3): 1. At bygge et værft der kunne omsætte rederiets søfartsekspertise i konkret skibsbygning. 2. At bygge og sælge skibe i gode tider 3. Selv at kunne kontrahere værftets skibe i dårlige tider. (webkilde 3) Værftet havde gennem 1920 erne en støt stigende skibsproduktion med anlægning af flere beddinger, inden de internationale kriseår i starten af 1930 erne brød ud. I disse år faldt produktionen af skibe, fordi behovet for skibstransport faldt, og i 1932 lukkede værftet helt på grund af svigtende ordrer og manglende vilje til lønnedgang fra de ansatte (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 241). Hen imod slutningen af årtiet genåbnede værftet grundet nye svejsemetoder og behovet for skibstransport, og værftets produktion blev øget, men opturen for skibsproduktionen på Odense Staalskibsværft blev kortvarig. I starten af 1940 erne faldt produktionen atter. Dette både som konsekvens af 2. Verdenskrig men også som konsekvens af medarbejdernes engagement i modstandskampen. Mange skibe lå derfor halvfærdige i Odense kanal og ventede på at blive bygget færdige. I 1944 overgik værftet fra at være personlig ejet af skibsreder A.P. Møller, til at være et aktieselskab med ham som bestyrelsesformand (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 242). Efter de hårde og turbulente tider for værftet, kom der igen gang i produktionen op gennem 1950 erne, hvor behovet for større skibe voksede. Dette betød, at placeringen af værftet i Odense kanal blev uhensigtsmæssigt, da de store skibe ikke længere kunne komme fra værftet og ud gennem Odense kanal. Byggeriet af et nyt værft i Munkebo, hvor dybden i kanalen muliggjorde skibsproduktion af større skibe, blev derfor påbegyndt i slutningen af 1950 erne, og det nye værft; Lindøværftet stod klar i 3 Herefter kaldet A.P. Møller 33

35 november 1959 (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 252). Frem mod 1966 blev der sideløbende med produktionen på Lindøværftet produceret skibe på de gamle faciliteter på Odense Staalskibsværft. Herefter fortsatte produktionen af mindre dele til skibsproduktionen på de gamle faciliteter, og i august 1973 beskæftigede værftet i Odense og i Munkebo over 6000 personer (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 249). I 1974 leverede Lindøværftet Europas største tankskib, Kristine Mærsk, men 1970 ernes oliekriser betød imidlertid mange afskedigelser, faldende efterspørgsel og flere afbestillinger af nybygninger (Rasmussen m.fl. 2002: 260). I slutningen af 1970 erne blev produktionen af skibsdele på Odense Staalskibsværft nedlagt, og ved årsskiftet 1979/1980 var staben på Lindøværftet skåret ned til 3200 mand (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 261). Op gennem 1980 erne hang truslen om lukning over værftet, og i flere omgange blev medarbejdere afskediget, inden der i 1988 kom en ordre på ni containerskibe fra rederiet A.P. Møller. Værdien af ordren lød på omkring 3 mia., og den blev betragtet som den største private enkeltordre i Danmark, indtil Rederiet A.P. Møller i 1991 bestilte seks dobbeltskrogede skibe til en værdi af ca. 5 mia. (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 265) I starten af 1990 erne indså Lindøværftet, at skibsproduktion krævede mere moderne teknologi. Der blev derfor indført bl.a. robotteknologi, ligesom værftet efterfølgende påbegyndte opkøb af konkurrerende værfter i Litauen og Tyskland og senere flere estiske stål- og maskinfabrikker. I denne periode voksede størrelsen på de skibe, som værftet producerede, og der blev leveret flere verdensrekorder indenfor skibenes lasteevne. I 1996 leverede Lindøværftet Regina Mærsk det første af i alt 12 supercontainerskibe til A. P. Møller-Mærsk A/S. Skibet havde en lasteevne på 5500 tyvefodscontainere, og værftet satte med denne nybygning nye højder for containerskibenes størrelse (Rasmussen, Eriksen og Ejlertsen 2002: 267). 34

36 I 2006 leverede værftet containerskibet Emma Mærsk, som er verdens største, med en officiel lasteevne på tyvefodscontainere (webkilde 3). Siden 2006 har truslen om fyringer og udfasning af skibsproduktionen på Lindøværftet konstant hængt over hovederne på medarbejderne, inden truslen blev en realitet den 10. august 2009, hvor det blev meddelt, at skibsproduktionen på Lindøværftet skulle udfases frem imod et endeligt ophør i Den generelle udvikling for industrierhverv i Danmark Betragtes den generelle udvikling for industrierhvervene i Danmark, er der flere indikatorer, som peger i retning af, at danske arbejdspladser indenfor fremstillingsindustrien forsvinder ud af landet (Holst og Kongsø 2010: 78). Den udvikling som fandt sted i årene er interessant for det generelle billede af industrierhvervene, da den er renset for de negative følgevirkninger, som den globale økonomiske krise i 2008 og fremefter kan have medført for udflytningen af arbejdspladser fra Danmark. Arbejdspladserne forsvandt i Danmark i perioden primært som en konsekvens af lavere lønomkostninger i udlandet, men en anden mulig årsag kan også være, at de danske arbejdstagere ikke er tilstrækkeligt attraktive eller dygtige (Holst og Kongsø 2010: 78). Inden for fremstillingsindustrien blev arbejdspladser i perioden flyttet til udlandet, og af disse blev nye arbejdspladser inden for andre fagområder genskabt i forbindelse med denne udflytning (Holst og Kongsø 2010: 78). I forbindelse med den globale økonomiske krise er den negative udvikling indenfor industrierhvervene accelereret, og tabet af arbejdspladser inden for denne branche er således resulteret i tabte arbejdspladser fra 3.kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 (Pedersen og Bjørstad 2010: 3). Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil efter krisen vokse og: omvendt vil en stor del af de ufaglærte job, der under krisen er gået tabt, ikke komme tilbage når udviklingen på arbejdsmarkedet vender, mener Arbejderbevægelsens erhvervsråd 35

37 (Pedersen og Bjørstad 2010: 10). Dette kan, for den ufaglærte del af de fyrede medarbejdere på Lindøværftet, betyde at deres muligheder for at finde job på en tilsvarende arbejdsplads, kan blive reduceret. De jobs som forsvinder fra fremstillingsindustrien er med andre ord væk, og i fremtiden forventer Arbejderbevægelsens erhvervsråd, at der vil komme en større ubalance mellem faglærte og ufaglærte, da kun faglærte og personer med højere uddannelse vil efterspørges (Pedersen og Bjørstad 2010: 12) Globalisering, samhandlen og vareproduktionens udvikling Metodisk indledning Dette teoriafsnit har, som det eneste i projektet, en ikke-hermeneutisk videnskabsteoretisk vinkel. Det vil, som nævnt i videnskabsteoriafsnittet, bære præg af et kritisk realistisk perspektiv, hvilket betyder, at der i dette teoriafsnit fokuseres på underliggende mekanismer og strukturer, der kan være med til at forklare den begivenhed, at Lindøværftet lukker. Formålet med første del af dette afsnit er, at belyse Adam Smiths 4 teori omkring principperne for arbejdsdeling. Dette gøres for at få indsigt i den grundlæggende teori om samhandel mellem såvel individer, nationer og verdensdele. Adam Smith er relevant, da hans teori om samhandel lagde fundamentet for hovedparten af det 19. århundredes liberal-økonomiske reformkrav (Smith 1976: 7). Efterfølgende belyses David Ricardos 5 teori omhandlende komparative fordele med henblik på at forklare mål og middel ved udnyttelse af disse. Dette findes relevant, da det forklarer hvorfor produktion flytter fra et land til et andet. 4 Adam Smith er skotsk filosof og politisk teoretiker (Smith 1976: 7) 5 David Ricardo er en af det 1900 århundredes betydeligste økonomer, hvis bidrag til den økonomiske videnskab fortsat er til diskussion. Han opstillede en sammenhængende økonomisk model baseret på ideen om økonomisk rationalitet der igennem mere end 100 år udgjorde grundlaget inden for økonomisk teori (Estrup 2002: bagsiden) 36

38 I anden del af afsnittet, belyses via Karl Marx 6 teori omhandlende varens karakter, drivkraften for det kapitalistiske samfund samt landenes afhængighed af hinanden. Dette gøres for at belyse den semi-globaliserede 7 udvikling med specifikt fokus på den nationale traditionelle industrielle tilintetgørelse (Marx og Engels 1976:30). Marx inddrages fordi, at den økonomiske krise har problematiseret den stærke liberale opfattelse og brug af det internationale marked, hvilket har inspireret til en genopdagelse af Marx (webkilde 4). Derudover var Marx en af de første, der påpegede konsekvenserne af globaliseringsprocessen. Endvidere inddrages Marx' syn på globaliseringen for at beskrive nogle af de tendenser, der forklarer, hvorfor traditionelle industrierhverv bliver udfaset i Danmark i dag. Først og fremmest beskrives Marx' kapitalistiske produktionsmåde, hvorefter der redegøres for, hvad der bestemmer en vares pris. Denne beskrivelse danner grundlag for at forstå den nye globale arbejdsdeling, samt konkurrencen mellem købere og sælgere, forholdet mellem efterspørgsel og tilførsel, og mellem udbud og behov (Marx 1937: 249). Dette afsnit skal bruges til at forklare Lindøværftets lukning, hvilket giver et billede af den svære situation, som de danske traditionelle industrierhverv står overfor i dag. Afslutningsvis laves en opsamling af de tre teoretikere efterfulgt af en aktualisering af danske virksomheders rolle i globaliseringsprocessen Adam Smiths arbejdsdeling For at forstå globaliseringen forklares her Adam Smiths teorier, som helt tilbage i 1776 beskriver og kortlægger begrebet arbejdsdeling. Adam Smith beskriver arbejdets deling som den største forbedring af produktivitet, dygtighed og færdigheder (Smith 1976: 51). Adam Smith bruges til, at forklare, hvad arbejdsdeling er, og et eksempel på denne er f.eks. en simpel producent som nålemageren. Smith beskriver, hvordan en arbejder som ikke er fortrolig med arbejdet - altså ikke er specialiseret i at producere nåle - næppe 6 Marx ( ), tysk socialist, politiker og samfundsteoretiker. Karl Marx er den mest betydningsfulde skikkelse i socialismens historie (Månson 2009: 30). 7 Der skal være kongruens mellem kulturelle, økonomisk og sociale forhold for at kunne klassificere verdensordenen som global (Pedersen 2004: 11). 37

39 ville kunne fremstille mere end 20 nåle om dagen (Smith 1976: 52). Men arbejdsmetoderne har ændret sig for dette håndværk. I stedet for at det er én person som udfører alle opgaver i forbindelse med produktionen af nåle, fordeles opgaverne nu på op mod 18 selvstændige operationer, hvor én står for at trække ståltråden, en anden strækker den og en tredje klipper den osv.. I kraft af at alle nu specialiseres i en bestemt opgave i stedet for i alle opgaverne, er det ifølge Adam Smith muligt for 10 personer at fremstille nåle om dagen. Da de alle kun er oplært i lige præcis den opgave, som udføres af den enkelte arbejder, ville ingen af dem uden hjælp fra de andre kunne producere så meget som en nål om dagen (Smith 1976: 52). Smith nævner 3 årsager til, hvorfor der opnås sådan en effektivitetsforøgelse. For det første bliver den enkelte arbejder dygtigere til at udføre netop de arbejdsopgaver, som skal udføres af ham/hende. For det andet sparer arbejderen tid, når han/hun ikke skal veksle mellem flere forskellige arbejdsopgaver. Endelig bliver det ved en opsplitning af arbejdsopgaverne lettere at udvikle tidsbesparende maskiner, som dermed også er med til at øge effektiviteten (Smith 1976: 54). Denne arbejdsdeling og specialisering finder forsat sted i dag. I takt med at det arbejde, vi udfører, bliver mere og mere kompliceret, er der også kommet flere specialister til (Pedersen 2004: 71). Det er Adam Smiths opfattelse, at arbejdsdeling oprindeligt er forårsaget af den hos mennesker iboende tendens til at bytte og handle med forskellige ting. Det er det, som han ser som forskellen mellem mennesker og dyr (Smith 1976: 59). Han nævner som et eksempel, hvordan en mand, der i en stamme af jægere er bedre til at producere buer og pile end de andre i stammen, regelmæssigt vil bytte disse bort til de andre i stammen for kød (Smith 1976: 60). På et tidspunkt vil han opdage, at han ved at bytte vil få mere kød end ved selv at gå på jagt. Det kan altså bedre betale sig for ham at specialisere sig og så bytte med andre. Markedets udstrækning er for Smith helt afgørende for omfanget af arbejdsdeling. Som han selv beskriver, var det på hans tid i en lille landsby i det skotske højland sådan, at en lokal bonde selv måtte stå for alle funktioner i forbindelse med forarbejdningen af landbrugsprodukter, da markedet i lokalsamfundet ikke var stort nok til, at der kunne udvikles et speciale og blive eksempelvis slagter eller brygger (Smith 1976: 63). 38

40 Transportmuligheder og omkostninger ved transport er altafgørende for markedets udstrækning. Smith fortæller selv om fordelen ved skibstransport i forhold til transport med hestevogn, da der ved skibstransport i kraft af mindre behov for mandskab og større lasteevne kan transporteres varer billigere; i Smiths tid mellem forskellige dele af England, i dag mellem forskellige dele af verden (Pedersen 2004: 22). Lande med gode vandtransportsystemer har, ifølge Smith, derfor klaret sig godt historisk handelsmæssigt (Smith 1976: 65). Opsamlende var Adam Smiths store fokus på specialisering ikke kun rettet mod den enkelte arbejder, men også mod hele nationer. Ifølge Smith teori, om de absolutte fordele, ville de enkelte nationer koncentrere sig om at producere det, de har absolutte fordele ved. Dette vil føre til at varerne ville blive produceret der, hvor produktiviteten var størst og omkostningerne lavest David Ricardos komparative fordele David Ricardo fik i 1817 udgivet sin bog Principles of Political Economy and Taxation, der indeholder, hvad der kan kaldes en revision af Adam Smiths antagelser om samhandel mellem to lande i form af teorien om komparative fordele. Ricardo beskriver i bogen, hvordan et højtudviklet land kan drage fordel af at handle med et andet land på trods af, at det højtudviklede land er bedre til at producere begge type varer. Det afgørende er, at der skal være relative forskelle i de to landes produktionsbetingelser. Dette betyder, at deres produktionsbetingelser ikke må være ens, for at det kan være fordelagtigt at handle med hinanden (Estrup 2002: 108). Nedenfor er der opstillet et eksempel med produktion af vin og klæder for henholdsvis England og Portugal. Her vil de to lande opnå en velfærdsgevinst ved at flytte hele deres produktion af klæder den ene vej til England og produktionen af vin den modsatte vej til Portugal. Ifølge Smith bliver de absolutte fordele derfor en forudsætning for handelen mellem de to lande (Estrup 2002: 106). 39

41 Produktion pr. mand pr. dag Vin Klæder England 5 liter 10 stk. Portugal 10 liter 5 stk. (eget illustreret eksempel) For at illustrere dette, er tallene i ovennævnte eksempel blevet ændret i eksemplet nedenfor, så England nu har de bedste produktionsbetingelser for begge varer. Ifølge Adam Smith vil der derfor nu ikke være nogen grund til samhandel. Sådan forholder det sig dog ikke ifølge Ricardo. Hvis det antages, at Portugal sender en ladning klæder til England, som vil dække Englands behov for klæder, vil England få frigjort kapacitet, som ellers skulle havde produceret klæder. Den frigjorte kapacitet vælger englænderne nu at bruge til at producere vin, hvilket vil medføre en effektivitetsforøgelse på 8 enheder pr. dag pr. mand, som de vælger at flytte fra produktion af klæder til produktion af vin. Dette illustreres således: Produktion pr. mand pr. dag Vin Klæder England 20 liter 12 stk. Portugal 10 liter 10 stk. (eget illustreret eksempel) Ifølge Ricardo vil det sige, at de to lande ender med, ved hjælp af samhandel, at øge produktionen uden at bruge flere produktionsfaktorer, da den anvendte arbejdsstyrke er den samme (Estrup 2002: 109). Dette betyder, at hvis virksomheden vælger at flytte dele af sin produktion til et andet land, også kaldet outsourcing, vil der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, hvilket vil medføre en øget profit for virksomheden og i sidste ende også landet, hvori virksomheden befinder sig Karl Marx - Varens karakter Karl Marx beskriver i første kapitel i 'Kapitalen' varens to faktorer som værende brugsværdi og værdi. Forskellen mellem de to begreber er, at hvor brugsværdi 40

42 henvender sig til varens anvendelighed, er varerens værdi bestemt af den mængde arbejde, der er blevet brugt til at producere den (Marx 1970: 132). Marx introducerer også begrebet bytteværdi, som derimod handler om den mængde penge eller varer, som genstanden kan byttes for. Varen er et udtryk for en ydre genstand og tilfredsstiller et menneskeligt behov (Marx 1970: 128). For at producere en vare med brugsværdi, skal arbejderen ikke kun tilfredsstille eget behov, men også andres ellers er der kun tale om brugsværdi og ikke en vare (Marx 1970: 135). En ting kan være brugsværdi uden at være værdi. Dette er tilfældet, når dens nytte for mennesket ikke skyldes arbejde. Dette gælder luft, jomfruelig jord, naturlige enge, vildtvoksende skove osv. (Marx 1970: 135). Pointen med Marx' teori omkring den kapitalistiske produktionsmåde er at finde brugsværdien og værdien. Disse brugsværdier eksisterer kun i kraft af, at der er konsumption af varen (Marx 1970: 129). En brugsværdi har kun en værdi fordi, at abstrakt menneskeligt arbejde er legemliggjort eller materialiseret i den (Marx 1970: 132). Dette skal forstås som den mængde af 'værdidannet' substans af det arbejde brugsværdien indeholder. Selve arbejdets mængde måles derved ved den arbejdstid, der er lagt i det og arbejdstiden har igen sin målestok i bestemte tidsenheder eks. timer, dage, måneder osv. (Marx 1970: 132). En vares værdi er derfor bestemt af ensartet menneskelig arbejdskraft og den varighed, der er lagt i produktionen af produktet (Marx 1970: 133). Varer der indeholder samme arbejdsmængde, eller som kan fremstilles på samme arbejdstid, har den samme værdistørrelse. Denne værdistørrelse ændrer sig imidlertid, hvis der sker ændringer i arbejdets produktivitet (Marx 1970: 134). En generalisering af dette vil lyde således; at jo større arbejdets produktivitet er, og jo mindre menneskelig arbejdstid der ligges i varen, desto mindre værdi har denne. Omvendt kan det siges, at jo mindre arbejdets produktivitet er og jo større mængde menneskelig arbejdstid, der er lagt i varen, desto større er dens værdi (Marx 1970: 134). Et resultat af denne generalisering kan lyde: En vares værdistørrelse veksler altså direkte med mængden af det arbejde, der nedlægges i den, og i omvendt forhold til arbejdets produktivitet (Marx 1970: 135). 41

43 Marx mener, at drivkraften i det kapitalistiske system er en speciel vare den abstrakte arbejdskraft. I kapitalens bevægelseslov beskrives, hvorledes denne vare fører til merværdi. Denne øgning beskrives i formlen P-V-P'. P står for penge, V for værdi og P' for flere penge (Marx 1937: 53). Merværdien skabes, fordi lønarbejderen reelt set kun betales for at producere den mængde varer, der sikrer hans overlevelse resten af arbejdstiden producerer han merværdi (Marx 1937: 53) Karl Marx syn på globalisering Karl Marx beskriver, hvorledes industrien er opblomstret efter opgøret med det feudale samfund: Storindustrien har skabt et verdensmarked, som Amerikas opdagelse forberedte. Verdensmarkedet har givet handlen, skibsfarten og trafikken til lands en umådelig udvikling. Denne har igen virket tilbage på industriens vækst, og i samme grad som industri, handel, skibsfart og jernbaner voksede, i samme grad udviklede bourgeoisiet 8 sig, øgede sine kapitaler, trængte alle de klasser i baggrund, der stammede fra middelalderen (Marx og Engels 1976: 28). Marx mener i forlængelse af dette, at udviklingen mod et industrisamfund betyder, at den gensidige afhængighed mellem mennesker bliver større. Det er ikke længere landes egne frembringelser af varer, der kan tilfredsstille folk, men varer produceres og konsumeres i højere grad i andre dele af verden (Marx og Engels 1976: 30). Dette gør produktionen og forbruget mere kosmopolitisk (Marx og Engels 1976: 30). Denne udvikling mod en mere alsidig afhængighed blandt landene, gør at alle nationer rives ind i udviklingen mod et civilsamfund ved hurtigt at forbedre alle produktionsmidler igennem udviklingen af transportmuligheder og infrastruktur (Marx og Engels 1976: 30). Marx beskriver det således: De billige varepriser er desværre artilleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at overvinde selv det mest hårdnakkede fremmedhad hos barbarene. Det tvinger alle nationer til at tilegne sig bourgeoisiets produktionsmåde, hvis de ikke vil gå til grunde; det tvinger dem til at indføre den såkaldte civilisation, d.v.s. blive bourgeois'er (Marx og Engels 1976: 30). Med dette mener Marx, at en af konsekvenserne ved den øgede globalisering og gensidige 8 Ved bourgeoisi forstås de moderne kapitalisters klasse, som er ejere af de samfundsejede produktionsmidler, og som udnytter lønarbejderen (Marx og Engels 1976: 26). 42

44 afhængighed er, at det påvirker alle verdens lande. Han mener således ikke, at det er muligt at stå udenfor denne udvikling. I forlængelse af ovenstående mener Marx, at den øgede globalisering og gensidige afhængighed udviklede produktionskræfter og samhandel i et omfang, der på det tidspunkt ikke tidligere var set. Denne øgede samhandel lod sig gøre, grundet ny teknologi indenfor maskineri, transportmidler og kommunikationsmuligheder (Marx og Engels 1976: 31). Udviklingen fra feudalsamfund til industrisamfund betyder, at antallet af lønarbejdere stiger i kraft af flere industrier. Marx mener, at lønarbejderens funktion overtages af den maskinelle udvikling. Marx beskriver det således: (...)arbejdernes løn bliver mere og mere svingende; den ustandselige forbedring af maskinerne, der udvikler sig i stadigt stigende tempo, gør hele deres stilling i tilværelsen mere og mere usikker (Marx og Engels 1976: 35). Ifølge Christel Neusüss 9, mener Marx, at der i hvert enkelt land er en vis middelintensitet for arbejdet. Arbejdets intensitet er et mål for, hvor meget en arbejder kan producere indenfor et givent tidsrum med givne produktionsredskaber og en given grad af faglærthed. Disse nationale gennemsnit udgør tilsammen en skala, hvis måleenhed er det universelle arbejdes gennemsnitsenhed (Neusüss 1975: 132). Med dette mener Christel Neusüss, at de lande der har en højere produktionsintensitet, producerer flere varer på den samme mængde tid som de andre lande, hvilket kommer til udtryk ved flere penge sparet i produktionstid (Neusüss 1975: 132). Arbejdets middelintensitet varierer fra land til land. Dette medfører, at når to lande bytter varer på verdensmarkedet, opnår det land, som har den højeste arbejdsintensitet en ekstra merværdi (Neusüss 1975: 133). Denne forskel gør, at der opstår en ulighed blandt landene, fordi det ikke er alle lande, der forstår at optimere deres produktion, og dermed får de lande ikke andel i den ekstra merværdi. Denne faktor gør det mere favorabelt at producere specifikke produkter i specifikke lande, hvilket betyder, at hvis et lokalområde har en højere gennemsnitlig arbejdsintensitet, end den gennemsnitlige arbejdsintensitet på globalt plan, kan det betale sig at outsource til dette lokalområde. 9 Christel Neusüss beskriver, hvorledes den fremherskende imperialismeopfattelse, ikke er i stand til at forklare de relativt konfliktfrie relationer mellem lande efter 2. Verdenskrig (Neusüss 1976: omslaget). 43

45 Globalisering, samhandel, vareproduktionens udvikling i dag I dag kan ovenstående teoretikeres forståelse af globaliseringen bruges til, at få en forståelse at den globaliseringsproces, vi også ser i dag. Der kan nævnes fire punkter, som kan ses som væsentlige udviklingstræk for globaliseringen i dag; øget handel med varer og serviceydelser, stigende direkte investeringer, fri kapital bevægelser, landenes øgede gensidige afhængighed (Pedersen 2004: 15). I skemaet nedenfor er udviklingen i de globale økonomiske transaktioner i løbet af de sidste 30 år (fra 2004) sammenfattet med angivelse af styrken af globaliseringen, og i hvor høj grad de aktuelle barrierer for globalisering er blevet fjernet. 0,+,++,+++ betyder henholdsvis ingen, lidt, nogen og betydelig betydning for globaliseringsudviklingen. (Pedersen 2004: 16) Tabellen viser, hvordan barriererne for globalisering er blevet brudt meget ned - både de mere politiske bestemte såsom toldbarrierer, samt kontrol af kapital. Ydermere ses teknologiske fremskridt som en årsag til betydelige reduktioner af transportomkostninger, og via global netværkskommunikation er der markant lavere omkostninger ved transnationale transaktioner (Pedersen 2004: 16). Ifølge Smith og Ricardo medfører fjernelsen af disse barrierer et øget incitament for samhandel (Estrup 2002: 108). Det er i eksemplet med England og Portugal en 44

46 forudsætning for samhandelen, at der ikke er alle disse barrierer, som f.eks. told på importerede varer, omkostningsfyldt transport og store transaktionsomkostninger, da sådanne barrierer ville fjerne fortjenesten ved samhandel. De lavere omkostninger er også relevante i relation til Smiths beskrivelse af transportomkostningers betydning for markedsudbredelsen (Smith 1976: 64). De markeder, som f.eks. Danmark handler med, er i løbet af de seneste 30 år i geografisk henseende blevet udvidet markant, hvilket hovedsagligt skyldes bedre og billigere muligheder for transport af varer (Pedersen 2004: 22). Dette passer også med den nedenstående figur, som viser, hvordan Danmark bibeholder de mere komplicerede opgaver, som kræver viden og innovation - her at drive et verdensopspændende containerrederi - mens mere simpel produktion flytter mod lavtlønsområderne (Pedersen 2004: 87) (Pedersen 2004: 86) Torben Pedersen 10 beskriver Danmarks situation således: Det er vigtigt at holde fast i, at den ultimative test for, hvordan Danmark klarer sig i den internationale konkurrence, er, om vi over en længere årrække kan fastholde den høje velstand og beskæftigelse, som befolkningen ønsker. Hvis dansk erhvervsliv mister terræn i den globale konkurrence, vil det slå igennem i form af forringelser i velstanden (Pedersen 2004: 83). Dette citat 10 Torben Pedersen professor ved Institut for international Økonomi og virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i København (Pedersen 2004: 90). 45

47 understreger behovet for, fortsat at fokusere på at bevare den globale konkurrenceevne. I dette globaliseringsafsnit er der opnået indsigt i hvilke strukturer, der kan være medvirkende til at skabe en ny situation for Danmarks traditionelle industri. Ved hjælp af Adam Smiths teori er der skabt indblik i arbejdsdelingens betydning samt dennes ændring på globalt plan, hvilket i Smiths teori blandt andet fremstår som havende en effektivitetsforøgende effekt på en produktion. Efterfølgende giver Marx teori en forståelse af behovet for samhandel mellem lande, som han mener, er opstået i forbindelse med, at landene ikke længere er selvforsynende, og på baggrund af dette, er der opstået en gensidig afhængighed landene imellem. Der er endvidere stiftet bekendtskab med David Ricardos teori omhandlende komparative fordele, hvilket er med til at give en forståelse af, hvorfor det for et land kan være favorabelt at outsource produktionen. I forlængelse af dette, har Christel Neusüss igennem Marx teori givet et billede af, hvordan arbejdsintensiteten kan være forskellig fra land til land og dermed givet endnu et incitament til at outsource Richard Sennett - Det Fleksible Menneske I det følgende afsnit anvendes Richard Sennett 11 som teoretiker, da han i sit hovedværk Det fleksible menneske beskriver udviklingen inden for arbejde og samfund de senere år. Han beskæftiger sig yderligere med de konsekvenser, som denne udvikling har for individet, hvilket kan relateres til lukningen af Lindøværftet og de fyrede medarbejderes fremtid på det moderne arbejdsmarked, som er orienteret imod flexicuritymodellens princip om fleksibilitet og mobilitet. Sennett benyttes således til at beskrive det menneskelige aspekt i opgaven, hvilket samtidig er et element i at beskrive den lille historie Lindøværftet. Der vil i afsnittet forekomme dele af Sennetts teori, som ikke vil blive brugt aktivt i analysen; herunder beskrivelse af teamarbejde og den moderne arbejdsmoral. Disse er dog relevante for at opnå en forståelse af, hvad der karakteriserer det moderne arbejdsliv, og dermed illustrerer, hvordan dette adskiller sig fra et traditionelt arbejdsliv, som Lindømedarbejderne har haft kendskab til på værftet. Sennett er i sin fortællestil essayistisk, da han danner grundlag for sin teori ud fra 11 Richard Sennett 1943: Underviser i sociologi på London School of Economics og på University of New York. (Sennett 1999: omslaget) 46

48 blandede og uformelle kilder; herunder økonomiske data, historiske fremstillinger og sociale teorier (Sennett 1999: 9). Således anvender han en blanding af empiriske observationer, filosofiske betragtninger samt personkarakteristikker og personlige oplevelser til at illustrere hans teoretiske pointer. I Det fleksible menneske behandler Sennett samfundets og arbejdets udvikling ud fra en række temaer herunder; Rutine, fleksibilitet, uigennemsigtighed, risiko, arbejdsmoral og fiasko. Udviklingen i arbejde og samfund, anskuet gennem disse temaer, vil slutteligt blive brugt til at problematisere Lindømedarbejdernes fremtidige situation på et ændret arbejdsmarked Medarbejdere og virksomheders ændrede relation Richard Sennett beskriver hvorledes, der er sket en ændring i vores arbejdsliv. Ændringen består i måden, hvorpå vi arbejder, samt hvilken indvirkning dette har på udformningen af vores samfund. Forholdet mellem medarbejder og virksomhed har ændret sig i betydeligt omfang. Tidligere var individets livsforløb i højere grad fastlagt, således at individet vidste, i hvilken retning karrieren og livet førte. Individet kunne således konstruere en klar og tydelig livsfortælling for sig selv, idet at der var en klar sammenhæng mellem arbejdsindsats og efterfølgende resultat (Sennett 1999: 12). På denne måde herskede der, pga. det forudsigelige livsforløb, en mere lineær tidsfornemmelse, end der gør i dag. I dag er arbejdsmarkedet i højere grad præget af flygtighed i den forstand, at der oftere skiftes jobs. Ikke fast ansættelse præger således arbejdsmarkedet i dag. Der er flere konsekvenser forbundet med, at medarbejderen ikke er tilknyttet den samme arbejdsplads i længere tid af gangen. Kortere ansættelsesperioder fordrer ikke nære bånd mellem virksomhed og medarbejder, og på denne måde undergraves gensidige forpligtelser samt tillids og loyalitetsfølelser. I en vekselvirkning tilpasser virksomhederne sig denne udvikling, og forsøger at etablere fladere og mere fleksible organisationer (Sennett 1999: 21). Derved erstattes de gamle hierarkiske pyramideorganisationer med de nyere såkaldte netværksorganisationer. Disse nye organisationer er kendetegnet ved de svage bånds styrke, hvormed der menes, at en løs og flydende tilknytning er mere givende for det moderne menneske, og bedst eksemplificeres igennem teamarbejde (Sennett 1999: 22). En konsekvens af denne flydende struktur er, at medarbejderen lettere kan bevæge sig rundt i virksomheden, 47

49 men samtidig kan disse løse strukturer skabe forvirring og uigennemsigtighed i virksomheden. Dette kan betyde, at medarbejderen har et billede af, at han er ved at arbejde sig opad i hierarkiet, men i virkeligheden blot skifter placering på samme niveau (Sennett 1999: 92f). Sennett karakteriserer det moderne arbejdsliv som kortsigtet, fleksibelt og flydende. Denne udvikling imod flygtighed og uigennemsigtighed på arbejdsmarkedet problematiserer således individets mulighed for at skabe en livsfortælling, og udforme deres karakter (Sennett 1999: 29f) Fleksibilitet og risiko som norm Fleksibilitet er blevet det moderne samfunds omdrejningspunkt. Fleksibilitet i dag forstås som noget for enhver pris ønskværdigt og positivt i de fleste sammenhænge, mens rutine forbindes med fortiden og har en negativ klang. Vægtningen af fleksibilitet gør, at rutinen er døende inden for økonomiske dynamiske sektorer (Sennett 1999: 45), da det opfattes som mere rentabelt og ikke mindst profitabelt at arbejde under fleksible forhold. Derfor sker der i dag en øget orientering mod processer, der kan skabe mere fleksibilitet. Samfundet eksperimenterer i dag med, hvordan man kan fjerne rutinens onder ved at skabe mere fleksible institutioner (Sennett 1999: 47). I samspil med indtoget af fleksibilitet som norm, er der sket en accept fra medarbejdernes side af et fragmenteret arbejdsliv. De føromtalte løse netværksorganisationer er lettere at reorganisere, da der er en løsere forbindelse mellem leddene i virksomheden. På denne måde kan man lettere omrokere eller fjerne en enkelt del/medarbejder uden, at det påvirker resten af virksomheden. Systemet er fragmenteret, og deri ligger muligheden for at forandre det (Sennett 1999: 50). Projekt og team arbejde er således karakteriseret ved, at teamet som helhed påtager sig opgave på opgave, mens medarbejderne i teamet løbende udskiftes (Sennett 1999: 22). Samfundsnormen skaber et ønske om øget fleksibilitet, hvilket fordrer mere projektorienteret teamarbejde i virksomhederne. I forlængelse heraf forstærker projekt og teamarbejde den tendens, at flere ansættes under termen ikke fast ansættelse. De udsatte i sådanne omrokeringer er typisk de midaldrende, da mange såkaldte fleksible virksomheder er af den overbevisning, at hurtig udskiftning af færdigheder og viden er det normale (Sennett 1999: 106). Der sættes fra virksomhedernes side af ofte lighedstegn mellem fleksibilitet 48

50 og ungdom, mens livserfaring betragtes som værdiløs (Sennett 1999: 103). De førnævnte fleksible netværksorganisationer og deres ansættelsesforhold fordrer medarbejderen til oftere at skifte job og dermed løbe en risiko (Sennett 1999: 87). For at opnå succes på det omskiftelige arbejdsmarked, må individet være omstillingsparat og fleksibelt. Det forventes af medarbejderen, at han/hun er villig til at skifte placering og jobfunktion med løbende mellemrum uden større indsigelser. Den dygtige risikoløber må kunne leve med flertydighed og usikkerhed (Sennett 1999: 92). Altså er mobilitet velset og nøglen til succes, mens stilstand er tabubelagt og forbindes med fiasko. Der forventes derfor en accept af et fragmenteret arbejdsliv fra medarbejderens side, og hertil mener Sennett at: Den moderne risikokultur er defineret ved at selve det, at forholde sig i ro, ofte betragtes som et tegn på fiasko (Sennett 1999: 95). På denne måde ansvarliggøres det enkelte individ for deres arbejdslivs succes eller fiasko. Sennett illustrerer dette ved at anvende en metafor, hvor arbejdet forstås som en plante, der skal plejes og omplantes jævnligt for at gro og blive stærk (Sennett 1999: 87) Identifikation gennem arbejde? Sennett anskuer en række problemer ved det moderne arbejdsliv, da nye strukturer, ændrede arbejdsnormer og den teknologiske udvikling i det fleksible arbejdsliv skaber en ringe arbejdsidentitet på flere niveauer og dermed i forskellige brancher (Sennett 1999: 76). Flere traditionelle håndværk rammes af teknologiudviklingen, således at deres funktion kan erstattes af en maskine (Sennett 1999: 79). På denne måde skabes der for de berørte personer en følelse af ligegyldighed, samt et lavt solidaritets og håndværksmæssigt niveau der skabes altså en distance til deres faglighed (Sennett 1999: 74f). Konsekvensen for disse personer kan være, at det bliver svært at identificere sig med sit fag i det moderne arbejdsliv. De samme følelser kan opstå hos personer på et helt andet niveau; f.eks. kan medarbejdere i moderne teamworks få svært at identificere sig med deres arbejde, da teamworket er omskifteligt og arbejdsopgaverne uforudsigelige. De kompetencer der sættes i højsædet i teamworks, er evnen til at lytte, kommunikere og samarbejde (Sennett 1999: 121). Disse egenskaber er af udefinerbar karakter, og derfor bliver det ud fra disse svært at skabe en definerbar arbejdsidentitet. Dette er et problem, når arbejde 49

51 normalt opfattes som et udtryk for identitet (Sennett 1999: 75). Der er således sket et skift i arbejdet og dermed også i arbejdsmoralen, påpeger Sennett. Han karakteriserer den tidligere arbejdsmoral ved hårdt arbejde og selvdisciplin. Arbejderen knoklede i troen på, at en høj arbejdsmoral ville gøre én til et godt menneske (Sennett 1999: 115). Der var således en individuel arbejdsmoral, hvor arbejderen selv var ansvarlig for, hvad han/hun fik udrettet i sin levede tid hvorimod der nu i langt højere grad eksisterer en gruppemoral i kraft af de moderne teamworks (Sennett 1999: 117). Der kræves derfor i højere grad en gensidig lydhørhed, snarere end den personlige vurdering. Derfor antager arbejdsmoralen en anden form tilsyneladende mere på samarbejdets end på individets betingelser (Sennett 1999: 121). I teamarbejde holder medarbejderne samtidig hinanden ansvarlige for den individuelle indsats, og der vil usagt være en intern konkurrence om at præstere for at leve op til det kollektive ansvar (Sennett 1999: 127). Presset fra kollegaer og den interne konkurrence, forstået som et magtspil, kan siges at overtage lederens rolle som indpisker, og autoritetens rolle får således ikke den samme betydning. Dette magtspil uden autoritet skaber faktisk en ny karaktertype. I stedet for det målrettede menneske får vi tilsyneladende det ironiske menneske (Sennett 1999: 128). Den ironiske sindstilstand skyldes, at individet er bevidst om, at den beskrivelse et individ kan give af sig selv, er under forandring. En ironisk selvopfattelse er en logisk konsekvens af at leve i fleksible tider, uden normer for autoritet og ansvarlighed. Som en konsekvens af dette, beskriver Sennett, hvordan den ironiske personlighed som type kan blive selvdestruktiv i den moderne verden (Sennett 1999: 129) Karriere og fiasko Det moderne arbejdsliv stiller således en række anderledes krav til medarbejderen end tidligere, og medarbejdere der bliver fanget i et skel imellem en traditionel og moderne arbejdsform, kan således have svært ved at indgå og fungere i det moderne arbejdsliv. Medarbejdere der rammes af dette dilemma kan få følelsen af at være en fiasko f.eks. som en reaktion på en mislykket arbejdsopgave eller i værste tilfælde en fyring (Sennett 1999: 140f) 50

52 Fiasko er blevet nutidens store tabu og således en ting, der ikke snakkes om, selvom det kan være en hård udfordring for individet. Der er øget fokus på, hvorledes der opnås succes i det moderne arbejdsliv, men ikke hvordan individet forholder sig til fiasko, der i vores tid kan opleves i alle samfundslag og ikke kun i de svage befolkningsgrupper, som det tidligere blev opfattet (Sennett 1999: 132). I dag opfattes det at være fleksibel i forskellige jobs altså at skabe sig en karriere som succes, mens fiasko er at holde sig i ro og så at sige ikke få noget ud af sit liv. Ikke at skabe en karriere af sit arbejde, uanset hvor beskeden dets indhold eller betaling var, var det samme at gøre sig selv til offer for den fornemmelse af målløshed, der udgør det dybeste lag i oplevelsen af utilstrækkelighed (Sennett 1999: 134). Karriere er derfor i dag blevet synonym med succes, og ønskes bl.a. på grund af den status, der oftest følger med. Karriere opfattes som karakterudviklende, modsat det at have en tilfældig række jobs. At skabe sig en karriere er at opstille langsigtede mål og have ansvarlighed for sin egen tilværelse, hvilket opfattes positivt i det moderne arbejdsliv (Sennett 1999:135). Er det omvendt ikke muligt for et individ at skabe sig en karriere, kan følelsen af fiasko opstå Axel Honneth Metodisk indledning Vi har i dette afsnit valgt at inddrage Axel Honneths 12 anerkendelsesteori for at opnå en teoretisk forståelse for individets anerkendelsesrelationer, samt hvorledes disse driver samfundets udvikling. Dette skal senere i projektet benyttes til at forstå de følelser Lindømedarbejderne kan stå med ved fyringen herunder hvordan medarbejderne f.eks. kan føle, at de har mistet den anerkendelse, som de tidligere har opnået igennem deres arbejde på Lindøværftet. Honneth danner sin anerkendelsesteori på baggrund af Georg Hegels 13 arbejde omhandlende kamp mellem subjekter om gensidig anerkendelse af identitet (Honneth 12 Axel Honneth, født 1949: Tysk professor og filosof, der først og fremmest er kendt for sin anerkendelsesteori og som Habermas efterfølger (webkilde 5) 13 Georg Hegel, født Tysk filosof. (webkilde 6) 51

53 2006: 25). Endvidere benytter Honneth sig af bidrag fra G. H. Meads 14 socialpsykologi, der koncentrerer sig om, at den menneskelige identitet er et resultat af intersubjektiv anerkendelse (Honneth 2006: 102). Honneths inspiration fra Hegel og Mead fremgår tydeligt i hans hovedværk Kamp om anerkendelse, hvilket danner grundlag for det følgende afsnit. Rasmus Willig 15 har i forordet tilkendegivet sin opfattelse af Honneths anerkendelsesteori, hvilket i nedenstående benyttes som supplement til at forstå, Honneth anerkendelsesteori i et samfundsmæssigt perspektiv Tre anerkendelsessfærer Axel Honneth arbejder med tre forskellige anerkendelsessfære, hvori individet opnår tre former for forhold til sig selv (Willig 2006: 11). De tre sfære er hhv. den private-, den retslige og den solidariske sfære, hvorigennem individet opnår hhv. kærlighed, rettigheder og solidalitet (Honneth 2006: 174). Den private sfære eksisterer i kraft af primærrelationer, hvor der er stærke følelsesmæssige bånd, som det ses i familierelationer, venskaber og parforhold (Honneth 2006: 130). I denne sfære opnås en anerkendelse igennem kærlighed, og derfor betegner Honneth kærligheden som en anerkendelsessfære, hvorigennem individet opnår emotionel anerkendelse (Willig 2006: 12). Kærligheden kan opfattes som det første stadie af gensidig anerkendelse, da der i nære relationer sker en gensidig bekræftelse og anerkendelse af hinanden som behovsvæsner. I den gensidige erfaring af kærlighedsmæssig opmærksomhed erkender begge subjekter, at de er afhængige af hinanden med hensyn til deres behov (Honneth 2006: 131). På denne måde kan kærlighed forstås som forudsætningen for individets fundamentale selvtillid (Willig 2006: 11). Denne selvtillid er således det første af de tre forhold, som individet har til sig selv og ifølge Honnet er kærlighed og venskab altså ( )den emotionelle anerkendelse, der sætter subjektet i stand til at udtrykke sig og agte og respektere sig selv som én, der kan deltage i såvel nære fællesskaber som i samfundsmæssige forhold 14 Georg Herbert Mead, Nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Professor i filosofi ved Universitetet i Chicago (webkilde 7) 15 Rasmus Willig, født Dansk adjunkt i sociologi ved institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet (Jacobsen og Willig 2008: omslaget). 52

54 (Willig 2006: 11f). Den ovenfor omtalte basale individuelle selvtillid er et nødvendigt grundlag for at kunne deltage i det offentlige liv (Honneth 2006: 146), hvor individet i kraft af de normative forpligtelser, han/hun har overfor hinanden, kan forstå sig selv som bærer af rettigheder. Det er kun ud fra en generaliseret andens normative perspektiver, der lærer os at anerkende de andre medlemmer af fællesskabet som bærere af rettigheder, at vi også kan forstå os selv som retspersoner, dvs. være sikre på, at visse af vores krav bliver socialt opfyldt (Honneth 2006: 147). Denne anden, retslige sfære består i kraft af samfundet og dets institutioner, hvori ethvert individ er tildelt en række rettigheder. I denne sfære opnås anerkendelse i kraft af individernes universelle rettigheder, hvilket danner grundlag for almen agtelse (Willig 2006: 12). At være indehaver af universelle rettigheder, og dermed almen agtelse, danner hos individet en følelse af selvrespekt, hvilket er den anden af de tre forhold individet har til sig selv. Det vil sige, at individet er bevidst om sig selv som værende en moralsk person, der er i stand til at indgå i en given offentlig sammenhæng (Willig 2006: 12). Det er nemlig kun, når alle samfundsmedlemmer gensidigt respekterer hinandens legitime krav, at de socialt kan forholde sig til hinanden på en sådan måde, at de uden væsentlige konflikter i fællesskab kan udføre de samfundsmæssige opgaver (Honneth 2006: 80). I dette samfund, som individet retsmæssigt er en del af, vil der også eksistere solidariske fællesskaber. Dette danner grundlag for den tredje sfære den solidariske sfære der eksisterer i kraft af kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. I disse gruppekonstellationer indgår individet i gruppens solidaritet og bliver anerkendt for sine individuelle egenskaber. Værdsættelsen kan for eksempel have sin baggrund i subjektets særlige livsforløb, præstationer og funktioner eller i de handlinger, som det har udført eller udfører (Willig 2006: 12). At individet indgår i denne solidaritet betyder samtidig, at subjektet også bidrager til fællesskabet eller samfundets organisering. På denne måde anerkendes subjektet for sit bidrag til samfundets reproduktion (Willig 2006: 12). Denne form for anerkendelse udløser den tredje form for forhold, som individet har til sig selv, nemlig værdsættelsen af sig selv som medlem af et solidarisk værdifællesskab (Willig 2006: 12). For at opsummere kan det siges, at hver anerkendelsessfære danner grundlag for den 53

55 næste, og de bygger således oven på hinanden. Hver anerkendelsessfære skal gennemleves for at et individ kan opnå de tre grundlæggende former for forholden til sig selv. På denne måde vil individet igennem sine primærrelationer, det retslige fællesskab og som medlem af et solidarisk fællesskab opnå hhv. selvtillid, selvrespekt og værdsættelse af sig selv som medlem af et solidarisk værdifællesskab. Men anerkendes individet ikke, kan det miste det positive forhold til sig selv. Den intersubjektive anerkendelse af ens muligheder og præstationer er forudsætningen for, at man kan etablere et vellykket forhold til sig selv (Honneth 2006: 180) Arbejdsmarkedsmodeller Metodisk indledning Formålet med dette afsnit er at give en forståelse af udformningen af de to mest udbredte og anerkendte arbejdsmarkedsmodeller, som anvendes i de udviklede kapitalistiske lande, herunder er især USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan interessante. Det er vigtigt at forstå udformningen og forskellene mellem modellerne, for at forstå hvorledes den nyeste arbejdsmarkedsmodel, flexicuritymodellen, er blevet til. Denne model er relevant at forstå, da det er den model som det danske arbejdsmarked bekender sig til. Der findes på de forskellige arbejdsmarkeder rundet omkring i verden flere strukturer, reguleringer og interesser, som samlet er med til at kendetegne det enkelte lands arbejdsmarkedsmodel. De to modeller som Michel Albert beskriver, er den rhinske og den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel. Disse modellers udvikling til den form de kendes som i dag, bygger grundlæggende på kapitalisme, og det er i selve reguleringen af arbejdsmarkedet, at forskellen ligger (Albert 1994: 10f) Den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel Den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel har eksisteret i USA i mange år, men især opgøret med planøkonomien og Sovjetunionen under den kolde krig bidrog til 54

56 den udformning, som den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel kendes under i dag. Den angloamerikanske model er især udbredt i USA, men også i Storbritannien ses mange af de samme tendenser på arbejdsmarkedet, som det ses på det amerikanske. Med udgangspunkt i less government is better government blev både USA og Storbritannien en del af det angloamerikanske selskab (Albert 1994: 1). Begge lande havde fået ny regeringsledere, og i Storbritannien var Margaret Thatcher 16 kommet til magten, mens Ronald Reagan 17 var kommet til i USA. Den angloamerikanske model er kendetegnet ved meget liberale og fleksible vilkår for virksomhederne, hvor profit og aktionærernes interesser kommer før arbejdsmarkedets og resten af samfundets generelle interesser (Albert 1994: 74f). Virksomheder i den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel søger at øge deres konkurrenceevne ud ad til, ved at øge konkurrencen internt i virksomheden. På den måde nedprioriterer virksomheden jobsikkerhed, og graden af loyalitet mellem den individuelle medarbejder og virksomheden kan bedst udtrykkes ved, hvor stor lønsedlen er. Konkurrencen mellem den individuelle medarbejder øges ved at rekruttere de skarpeste og bedste medarbejdere og aflønne dem individuelt ud fra markedskræfterne (Albert 1994: 117). Dette betyder, at staten overlader en del af reguleringen af arbejdsmarkedet og jobskabelsen til virksomhederne, og det ansvar som staten har overfor sikring af arbejdspladser er en del mindre, end det opleves i f.eks. den rhinske model. I USA eksisterer der ikke en institution, som har til formål at bekæmpe fattigdom, da ulighed både er normalt og ønskeligt, men også er et middel til at holde konkurrencen i samfundet kørende og ledigheden nede (Albert 1994: 155). Ronald Reagan deregulerede i sin periode som præsident det amerikanske arbejdsmarked, minimerede statens tilbud og skar i det sociale sikkerhedsnet. Han cementerede dermed landets position som angloamerikansk, og præsidentens besked til befolkningen ved sin tiltrædelse var meget klar: Get rich, Reagan told Americans. And let the rich get richer. Let the poor get to work and stop depending on government handouts and welfare schemes, which are merely an alibi for laziness (Albert 1994: 29). I sine otte år som præsident, fik Reagan sænket den højeste indkomstskat i USA fra 75 % til 33 % (Albert 1994: 1). 16 Konservativ premierminister for Storbritannien i perioden (webkilde 8) 17 Republikansk præsident for USA i perioden (webkilde 9). 55

57 Den rhinske arbejdsmarkedsmodel Den rhinske arbejdsmarkedsmodel blev grundlagt i Tyskland, men også i Japan og Schweiz er modellen udbredt. Målene med modellen er, at økonomisk vækst og social ansvarlighed udvikles i samme tempo således, at ingen i samfundet bliver ladt i stikken. Dette betyder, at statens rolle og involveren i reguleringen af markedet er større i den rhinske model, end den er i den angloamerikanske model. I den rhinske model er nøgleordene kollektiv succes, konsensus og langsigtet planlægning, og det handler på mange måder om, hvilke egenskaber i et samfund der prioriteres. Således er social sikkerhed for den rhinske model et af de vigtige parametre, og i denne social kapitalistiske model kan der ikke sættes en pris på menneskelige værdier. Disse værdier skal holdes fri af profitmaksimeringsmotivet, og det er et af de områder, hvor den rhinske model særligt er forskellig fra den angloamerikanske (Albert 1994: 104). Aflønningen af medarbejdere i virksomhederne i den rhinske model, sker efter kvalifikationer og rang, og ikke som i den angloamerikanske efter konkurrence og realiseret afkast til virksomheden. Der er derfor ingen fordel i, at den individuelle medarbejder bruger al sin tid på at bekæmpe rivaliserende medarbejdere, så tiden kan i stedet bruges på at tjene virksomheden. Virksomhederne i den rhinske model spiller en stor rolle i forhold til samfundet, fordi der arbejdes med langsigtet planlægning, hvilket betyder, at der bliver taget et større socialt ansvar. Ønsket om, og engagementet i fortsat, at skabe social lighed og sikkerhed i de lande hvor den rhinske model anvendes, er udbredt fra både befolkningens og virksomhedernes side, og der er i disse lande en meget større andel, som tjener omkring landsgennemsnittet end der er i de angloamerikanske lande (Albert 1994: 154). At spredningen i indkomsterne i landene i den rhinske model er markant mindre, er et udtryk for det ønske om lighed, som hersker i disse lande. I forhold til USA, så har de lande der bekender sig til den rhinskmodel et højere niveau inden for afgørende velfærdsydelser, herunder uddannelse, sundhed og demokrati (Albert 1994: 50f). Opsummerende kan det siges, at forholdet mellem markedet og staten er det område, hvor de to modeller adskiller sig mest fra hinanden. Den kortsigtede tankegang præger i høj grad den angloamerikanske model, og arbejdsmarkedsmodellen giver sig udslag i større social og økonomisk ulighed i samfundet, end det er tilfældet i den rhinske 56

58 arbejdsmarkedsmodel. Virksomhederne i de angloamerikanske lande betragter deres medarbejdere som varer, det ikke kan betale sig at investere i, og der planlægges ikke langsigtede forhold for de ansatte, da de sikkert skifter arbejde snart (Albert 1994: 13). Den situation er meget anderledes i den rhinske model, hvor virksomhederne tænker langsigtet og efteruddanner deres medarbejdere, så de får lyst til at blive længere i jobbet og skabe en fremtid sammen med virksomheden Flexicurity Betragtes klassens nye dreng indenfor arbejdsmarkedsmodeller, flexicurity modellen, så ses det tydeligt, at den har flere ligheder med den rhinske arbejdsmarkeds model. Og netop flexicurity er den arbejdsmarkeds model, som Danmark i de senere år er begyndt at bekende sig til - men hvad er flexicurity egentlig? Ordet flexicurity har de seneste år været på alles læber. I flere lande markedsføres dette politiske buzz-word, som en sikker vindersag, da det synes at forene 2 ellers modstridende hensyn i ideologisk sammenhæng: liberale markedskræfter og social tryghed (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 8). Senest er interessen for flexicurity nået EU, hvor især Danmark opfattes som foregangsland på området. Danmark kan dog ikke tage æren for at være ophavsland for begrebet, eller for den sags skyld at have den korrekte definition på, hvad der synes at ligge i begrebet flexicurity. Flexicurity havde sin oprindelse i Holland i slutningen af 1990 erne. Situationen for arbejdsgiverne i Holland i starten af dette årti var beklemt. Holland havde et meget restriktivt afskedigelsessystem, hvor arbejdsgivere skulle have eventuelle afskedigelser af ansatte godkendt på det lokale Center for Work and Income eller via det lokale retssystem. Samtidig finansierede de hollandske arbejdsgivere en stor andel af dagpengesystemet. Denne beklemte situation resulterede i, at andelen af løst-ansatte medarbejdere på midlertidige kontrakter, som ikke havde samme niveau af social- eller jobsikkerhed, steg kraftigt (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 8). I 1999 blev en lovgivning med dette problem for øje vedtaget. Lovgivningen betød i praksis, at afskedigelsesbeskyttelsen for fastansatte blev modificeret, ansættelsesbeskyttelsen for atypiske medarbejdere blev styrket samtidig med, at systemet der tillod vikaransættelser blev afskaffet (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 9). Det er således i Holland, at 57

59 man kan finde de første politiske initiativer målrettet flexicurity (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 9). Ordet flexicurity er en sammentrækning af de engelske ord flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). Disse to begreber har hver deres oprindelse inden for hhv. den angloamerikanske og den rhinske arbejdsmarkedsmodel (jf. afsnit ). Hvor fleksibilitet oprindeligt forbindes med den angloamerikanske model, så forbindes sikkerhed oprindeligt med den rhinske model. Sikkerhed og fleksibilitet er altid blevet opfattet som hinandens modsætninger (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 15), men i flexicurity kan de betragtes som understøttende for hinanden. Når sikkerhedens øges f.eks. i forbindelse med et jobskifte, bliver lønmodtagerens incitament til at skifte job større, hvilket øger mobiliteten og dermed fleksibiliteten på arbejdsmarkedet (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 15f). På denne måde kombineres de stabile arbejdsrelationer, fastholdelsen af medarbejderne og loyaliteten på arbejdspladsen, som det kendes fra den rhinske model, med de individuelle præferencer og den fleksible arbejdsorganisation, som det kendes fra den angloamerikanske model. Flexicurity modellen har stadig en masse udfordringer, som skal tages hensyn til, for at sikre de bedste betingelser på arbejdsmarkedet. Den oplevede jobsikkerhed og heraf følgende mobilitet trues af den negative psykologiske indvirkning, som den megen medieomtale af globaliseringen får i forbindelse med outsourcing af arbejdspladser (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 40). I Danmark oprettes og nedlægges der hvert år ca jobs, og outsourcinger påvirker ikke dynamikken på arbejdsmarkedet (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 40). Ældre og ufaglærte medarbejdere er også grupper som står svagere på arbejdsmarkedet, da der ikke er en særlig ansættelsesbeskyttelse for disse. Disse grupper er de første som fyres og for de ældres vedkommende er mulighederne for at genindtræde på arbejdsmarkedet lavere (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 38f). Det er derfor, at opkvalificering og uddannelse anses som det dominerende svar på globaliseringsudfordringen (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 42f). Nedprioriteres efteruddannelsen, kan det få konsekvenser for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke at have viljen til at arbejde, hvis evnen ikke besiddes (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 45). Udformningen af det danske dagpengesystem er også et parameter der kan justeres på. Der er en potentiel 58

60 risiko ved en høj dagspengesats, da incitamentet til at komme i beskæftigelse mindskes. Dette er aldrig påvist empirisk, men i tider med høj arbejdsløshed presses den danske flexicurity model, da den skal finansiere en meget større byrde (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 43). For nemmere at kunne overskue hvilke dimensioner flexicurity dækker over, deles ordet i det følgende op og fleksibilitet og sikkerhed forklares hver for sig: Fleksibilitet betegnes ofte med disse fire dimensioner: numerisk fleksibilitet, arbejdstidsfleksibilitet, funktionel fleksibilitet og lønfleksibilitet (Sørensen 2006: 13). - Den numeriske fleksibilitet dækker over muligheden for, at arbejdsgiveren kan tilpasse antallet af ansatte i virksomheden ved at ansætte eller afskedige medarbejdere. - Arbejdstidsfleksibilitet giver mulighed for at tilpasse arbejdstidens længde ved f.eks. overarbejde eller deltid. - Funktionel fleksibilitet giver mulighed for omplacering af medarbejderne mellem forskellige arbejdsfunktioner. - Lønfleksibilitet er et udtryk for lønningernes evne til at tilpasse sig på ændringerne i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Sikkerheden betegnes ofte med disse fire elementer: Jobsikkerhed, beskæftigelsessikkerhed, indkomstsikkerhed og kombinationssikkerhed (Sørensen 2006: 14). - Jobsikkerhed handler om ansættelsessikkerhed og knytter sig til sikkerheden for at kunne fortsætte i samme job. - Beskæftigelsessikkerhed strider ikke mod fleksibilitet, som jobsikkerhed gør, da den vedblivende beskæftigelse sagtens kan eksistere, selvom der skiftes job. Det er vigtigt at forstå, at beskæftigelsessikkerhed ikke er opskriften på helt at undgå ledighed på arbejdsmarkedet. Det er derimod et samspil på arbejdsmarkedet, hvor lønarbejderne accepterer, at de må være fleksible i forhold til jobtype, mod at de til 59

61 gengæld tilbydes efteruddannelse, opkvalificering og indkomstsikkerhed. De væsentlige forskelle på jobsikkerhed og beskæftigelsessikkerhed er, at medarbejderen ved jobsikkerhed, har sikkerhed for at være ansat i samme job i samme virksomhed. Dette er også en mulighed i beskæftigelsessikkerheden, men omvendt sikrer beskæftigelsessikkerheden ikke, at medarbejderen kan være i samme jobtype. I flexicuritymodellens grundtanke er fleksibilitet og sikkerhed ikke modsætninger i skabelsen af et arbejdsmarked. Denne grundtanke kan udtrykkes ved følgende to dimensioner: - Indkomstsikkerhed; er sikkerheden for at kunne opretholde en indkomst i perioder med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller barsel. - Kombinationssikkerhed; er muligheden for at kunne kombinere arbejdsliv med privatliv, f.eks. orlovsordningen. Disse to dimensioner skal betragtes som gensidigt understøttende, for skabelsen af et bedre arbejdsmarked for både arbejdsgiverne og arbejdstagerne (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 32). Flexicurity opnår ved at tage det bedste fra den rhinske og den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel, der således kan fungerer som et alternativ til disse modeller. Den danske version af flexicurity beskrives ofte som den gyldne trekant, da denne trekant tilføjer en ekstra dimension til den ovenstående beskrivelse af flexicurity. Den gyldne trekant består derfor af et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobmobilitet, et bredtfavnende socialt sikkerhedsnet med et generøst dagpengesystem, samt en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik (Bredgaard, Larsen og Madsen 2007: 10ff). Den internationale anerkendelse af den danske flexicurity version kom da OECD 18 noterede, at Danmark havde halveret sin ledighed i perioden fra 1993 til 2001, mens andre lande som bl.a. de rhinske lande Tyskland og Frankrig ikke nedbragte deres ledighed (Sørensen 2006: 13). Det tredje ben i flexicuritymodellen den aktive arbejdsmarkedspolitik Den nye dimension i den gyldne trekant er, udover fleksibilitet og sikkerhed som er 18 Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (webkilde 10). 60

62 beskrevet tidligere i dette afsnit, at der føres en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. I denne dimension er der tre primære elementer, som sammen sigter mod, at skabe et fleksibelt arbejdsmarked (Sørensen 2006: 42). De tre punkter er: - Uddannelse frem til indgangen af arbejdsmarkedet - Opkvalificering/uddannelse efter den normale indgang til arbejdsmarkedet - Arbejdsformidling, herunder rådgivning Ovenstående vidner om, at der i Danmark i kraft af det tredje ben den aktive arbejdsmarkedspolitik bliver gjort en del for at hjælpe ledige videre på arbejdsmarkedet. Endvidere udtrykkes tilfredsheden med flexicuritymodellen og dens tilbud, således af beskæftigelsesministeriet: Særligt bemærkelsesværdig er den danske kombination af høj mobilitet mellem jobs, lav ansættelsestryghed og høje satser i understøttelsen af de arbejdsløse, der gør det muligt at fortolke den danske arbejdsmarkedsmodel som en unik variant af flexicuritymodellen (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 47). Dette holdningsskift indenfor arbejdsmarkedspolitik i Danmark kan bl.a. udtrykkes ved Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussens 19 udtalelse ved Venstres Landsmøde i 2004: I gamle dage ville man sige, at tryghed på arbejdsmarkedet var et godt fast job med lange opsigelsesvarsler. Men i fremtidens samfund er tryghed på 19 Danmarks statsminister i perioden (webkilde 11) 61

63 arbejdsmarkedet, at man er i stand til at omstille sig til nye situationer (Bredgaard, Larsen og Madsen 2005: 33). Den omstillingsparathed som omtales i citatet er et udtryk for, at den tredje og nye dimension af begrebet flexicurity, som tilføjes i den gyldne trekant, er nødvendig for at opnå et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man løbende opkvalificeres og hjælpes videre til nye beskæftigelse. Kap. 5 - Analyse 5.1. Globaliseringsanalyse Med udgangspunkt i Adam Smith, David Ricardo og Karl Marx' teorier, vil vi analysere, hvorledes økonomiske samfundsstrukturer såsom arbejdsdeling, komparative fordele, varens karakter og arbejdets intensitet, har indflydelse på hvorfor Lindøværftet lukker. Denne del af analysen skal bidrage til en forståelse af de ydre mekanismer, der har været medvirkende årsag til den situation Lindøværftet står i. Den belyste udvikling indenfor globalisering, fungerer i analysen som et billede på den 'store historie'. På globalt plan kan der ses flere faktorer, som spiller en rolle i forhold til lukningen af Lindøværftet. Ifølge Adam Smith og David Ricardo kan en af årsagerne være, at handelsbarrierer for samhandel bliver reduceret på globalt plan. Her tænkes f.eks. på fjernelsen af told på nogle importerede varer samt omkostningsfyldt transport (jf. afsnit ). I forhold til dette, beskriver Lars Hansen, hvordan Lindøværftet selv drog fordel af reduktionen af handelsbarrierer indenfor EU: Altså f.eks. Lindø købte jo for år siden værfter i Baltikum, altså et værft i Estland og et værft i Litauen, og dengang gjorde man det for at få en billig produktion, og det har gjort os konkurrencedygtige langt hen af vejen (citat: ). Når disse barrierer reduceres på globalt plan, betyder det for Lindøværftet, at de lettere kan sælge skibe til udenlandske rederier, men samtidig betyder det også, at rederiet A.P. Møller kan vælge at købe deres skibe billigere hos udenlandske værfter, hvilket Lars Hansen beskriver således: efter min opfattelse så er det fordi, at de 20 Citaterne optræder nummereret i transskriberingen af interviewene og er vedlagt som bilag. 62

64 skibstyper som de har behov for blev lavet på Lindøværftet, altså containerskibe, måske tankskibe, men i hvert fald container skibe, der er blevet bygget i hver fald de sidste år, dem kan de få lavet så billigt nu i østen, så det er fuldstændig umuligt for os nu at konkurrere (citat: 177). Som det beskrives af Smith og Ricardo skal det land, som bruger færrest ressourcer på f.eks. at producere skibe, producere skibe, mens det land som er bedst til at drive rederi, skal drive en rederivirksomhed. I forlængelse af dette, er det her ifølge Marx' teori altafgørende, at der er en konsumption af varen (jf. afsnit ). Så frem at varen kan købes billigere og et andet land, hvor kvaliteten er af samme standard, kan det kun betale sig for en virksomhed at købe varen det billigste sted. Der kan argumenteres for at det er denne situation, som Lindøværftet oplever konsekvensen af i dag, da det ikke længere er favorabelt for A.P. Møller-Mærsk A/S at købe deres skibe af Lindøværftet. Det var oprindeligt tanken med oprettelsen af værftet, hvor rederiet ønskede at omsætte rederiets søfartsekspertise i konkret skibsbygning (jf. afsnit 4.1.). Lars Hansen illustrerer Lindøværftets situation således: De sidste containerskibe vi gav et tilbud på, som vi ikke fik, det lød på 24 eller noget, i hvert fald mange, der gav vi et bud på omkring 80 millioner dollars, og der lød koreanernes, og de er altså ikke dårligt lønnet skulle jeg hilse og sige, men selv om vi trak lønafgifterne fra på vores tilbud, så lå de stadigvæk 15 millioner dollars under Lindøs pris. (citat: 176). I citatet beskriver Lars Hansen, hvilke konkurrenceparametre Lindøværftet står overfor i forhold til Kina og Korea, hvilke i det følgende vil blive uddybet. Marx' teori beskriver, hvordan varens værdi er bestemt af den menneskelige arbejdstid, der er nedlagt i varen (jf. afsnit ). Dette er i tråd med Christel Neusüss' teori om gennemsnitsenheden og dermed en højere arbejdsintensitet, hvilket betyder, at Korea har en højere gennemsnitlig arbejdsintensitet. Lars Hansen forklarer forskellen på danskernes og koreanernes arbejdsintensitet således: (...) en koreansk værftsmedarbejder tjener stort set det samme. Så har de måske nu en halvanden hundrede timer mere om året, men de har stort set samme årsløn som en Lindøarbejder (citat: 177). Ud fra dette, kan der argumenteres for, at koreanerne nedlægger mere arbejdstid pr. mand årligt i produktionen af skibe, end værftsarbejderne gør på Lindøværftet. Det vil ifølge Marx betyde, at merværdien skabes, fordi lønarbejderen reelt set kun betales for at producere den mængde varer, der sikrer 63

65 overlevelse - resten af arbejdstiden producerer han merværdi til virksomheden (jf. afsnit ). Dette kan have den betydning, at koreanerne på kortere tid kan producere et containerskib, og dermed sammen med det ovenstående producerer hurtigere og billigere end Lindøværftet. I forlængelse af ovenstående, beskriver Ricardo hvilke strukturer, der er med til at optimere en produktion. Ifølge Ricardo skal den primære årsag findes i et lands komparative fordele. Dette kan eksemplificeres ved at se på netop Kina og Koreas produktionseffektivitet, som blandt andet er grundet i komparative fordele såsom billig stålproduktion og arbejdskraft. Lars Hansen uddyber hvilke konkurrenceparametre Lindøværftet står overfor: (...)det vil sige, at så er det nogle helt andre ting vi konkurrerer mod, så er det billigere stålpriser, så er det billigere lånemuligheder, så er det billigere adgang til hovedmotorer, som de i øvrigt kun laver i Korea, i den størrelse (citat: 177). Det vil sige, at selvom Danmark er førende indenfor innovativ udvikling, såsom vindmølleenergi og robotteknologi, mener Lars Hansen ikke, at vi kan udnytte denne komparative fordel til fulde, da det er godt nok med innovative arbejdspladser, og videnssamfund osv. men f.eks. så, Odense Universitet er jo førende på robotteknologi, men det er de jo ene og alene i kraft af Lindøværftet, da de for 15 år siden sagde, at vi skal have robot-teknologi for at kunne konkurrere med værfter i Østen, og så blev der skabt det der robot-center derude, og jeg ser det bare sådan, at det bliver svært at skabe innovative arbejdspladser, hvis ikke der er en produktion ved siden af. Så blev det sgu svært. Så ved jeg ikke, hvordan de skal opstå de innovative arbejdspladser. Så kan det være medicinalindustrien, men det er da også det eneste jeg sådan lige kan komme i tanke om. Det kan vi jo ikke leve af (citat: 197). Det vil altså sige, at på trods af Danmarks fordel inden for innovativ udvikling, kan denne ikke udnyttes til at skabe arbejdspladser i samme grad, som det før er set i industrivirksomhederne. Torben Petersen udtrykker i afsnit at dansk erhvervsliv mister terræn i den globale konkurrence, hvis ikke det formås at genskabe de, ved udlicitering, 'tabte' industriarbejdspladser og dette vil få konsekvenser for det danske velfærdssamfund. Lars Hansen er enig i denne sondring og udtrykker sin bekymring således: Men hvis ikke man vil det fra regeringens side af, så sker der ikke en skid og så mister vi en stor mulighed for rigtig mange arbejdspladser. Nu skriver de også meget om det vindmølletestcenter oppe 64

66 i Nordjylland, at hvis man dropper det, så forudser man at Simens og Vestas flytter til England i stedet for. Og så har vi sgu et problem altså. Opsummerende betyder dette, ifølge Torben Pedersen, at der skal skabes et tilsvarende antal arbejdspladser indenfor et andet arbejdsområde, hvis Danmark skal være i stand til at bibeholde den høje levestandard Delkonklusion Opsummerende kan det siges, at der er flere mekanismer, der spiller ind på lukningen af Lindøværftet. På baggrund af Lars Hansens kommentarer om komparative fordele, kan der argumenteres for, at Lindøværftet ikke har været i stand til at konkurrere med f.eks. Kina og Korea, hvad angår produktion af skibe. Dette begrundes med, at disse lande grundet højere produktivkraft, samt billigere stålpriser har udkonkurreret Lindøværftet. Udover det, har det lykkedes Kina og Korea at få en større mængde arbejdstid pr. mand nedlagt i produktionen til den samme pris. Dette skyldes, ifølge Lars Hansen, at Korea giver statssubsidier til deres skibsproduktion, hvormed Lindøværftet på ingen måde er konkurrencedygtige i forhold til Korea. I kraft af, at handelsbarrierer er reduceret på globalt plan, og at der på baggrund af dette er blevet skabt langt mere samhandel og gensidig afhængighed landene i mellem, betyder dette for A. P. Møller-Mærsk A/S, at tanken om fortsat at være selvforsynende med containerskibsproduktion er forældet Metodiske refleksioner og validitetsvurdering I globaliseringsanalysen søges det at forklare mulige årsager til Lindøværftets lukning. Dette danner grundlag for at forstå, hvorfor medarbejderne er endt med at stå i denne situation i dag. Følgende spørgsmål er opstillet for at besvare, hvorfor denne begivenhed er opstået, og dermed hvorfor værftet må lukke: Hvorledes kan der identificeres en udvikling mod udfasning af traditionelle industrierhverv? Og hvilke ydre faktorer har haft indvirkning på lukningen af Lindøværftet? For at besvare disse spørgsmål, er der anvendt et andet videnskabsteoretisk perspektiv end hermeneutikken, som er det overordnede i projektet. Dette skyldes, at hermeneutik 65

67 ikke kan forklare de strukturelle betingelser, som vi har haft en forforståelse om, ligger til grund for lukningen. Derfor anvendes der i denne del; kritisk realisme. Dette betyder i et kritisk realistisk perspektiv, at der er opnået en viden om nogle af de strukturer, der ligger til grund for ændringen i den globale samhandel og produktion. Dette er dog ikke endegyldig viden, da der i det intransitive niveau ligger andre forklaringer, men disse strukturer er endnu ikke erfaret. I det følgende vurderes validiteten af globaliseringsanalysen og dennes delkonklusion. Den overordnede konklusion; at Lindøværftets lukning kan forklares ud fra globale strukturer, kan vurderes som valid, da flere anerkendte økonomer, samt interviewpersoner enstemmigt bekender sig til denne forklaring Analyse af arbejdsmarkedsmodeller og flexicurity Dette afsnit vil analysere, hvordan arbejdsmarkedet er udfordret når en industri virksomhed lukker og arbejdspladser mistes. Lindøværftet benyttes i denne sammenhæng som et eksempel på udfasningen af traditionelle industrierhverv i Danmark. Denne del af analysen har et kritisk perspektiv på flexicuritymodellen, og det ønskes at analysere hvilke negative og positive konsekvenser, den kan have for medarbejdernes videre færd på arbejdsmarkedet, efter Lindøværftets lukning. Flexicuritymodellens indtog på det danske arbejdsmarked og anerkendelsen af 'den gyldne trekant', markerer overgangen fra jobsikkerhed til beskæftigelsessikkerhed. Modellen, med de tre dimensioner, skal sikre et fleksibelt arbejdsmarked med generøse velfærdssystemer og en aktiv arbejdsmarkedspolitik (jf. afsnit ). Når en virksomhed, som f.eks. Lindøværftet lukker, skal samspillet mellem de tre dimensioner sikre, at de afskedigede medarbejdere kommer videre på arbejdsmarkedet. Der kan derfor argumenteres for, at Lindøværftets medarbejdere står med gode kort på hånden, når afskedigelserne i løbet af de næste to år effektueres. Den danske flexicuritymodel har sikret lavere ledighed, end tilfældet er for f.eks. i lande, hvor den rhinske model anvendes f.eks. Tyskland og Frankrig (jf. afsnit ), men selv med gode kort på hånden, betyder det for Lindøværftets medarbejdere, at overgangen fra jobsikkerhed til 66

68 beskæftigelsessikkerhed skal teste flexicuritymodellens evne til at sikre høj beskæftigelse. Mange af Lindøværftets medarbejdere har arbejdet hele deres liv på værftet, og den mobilitet som flexicuritymodellen kalder på, er ikke en mobilitet, som de er vant til (jf. afsnit ). I Danmark er der en generel udvikling imod, at jobs inden for industrien nedlægges (jf. afsnit ), og som Per Andersen siger i interviewet: Det er jo et paradoks, at vi flytter industriproduktionen væk og ikke erstatter med noget nyt (citat: 10), hvilket følges op med, at: ( )vi har vores gang på Christiansborg. Vi kan ringe og snakke med dem, det er rimelig nemt at få folk herud. Men der er jo ikke sket meget siden, ikke for at bebrejde de partier, men folketinget har jo ikke leveret varen og sammen med erhvervslivet skaffet nogle arbejdspladser (citat: 33). Citatet giver et indblik i Per Andersens holdning til udflytningen af jobs fra danske industrivirksomheder. Han går rundt med en oplevelse af, at de danske politikere 'ikke leverer varen' når det handler om bevarelse af industrierhverv og dermed industrijobs. De nye jobs der skabes, som følge af at jobs inden for industrien outsources, er ikke jobs som umiddelbart kan besættes af industrimedarbejdere (jf. afsnit ). Der kan argumenteres for, at det kan udgøre en trussel for de danske industriarbejdspladser. For flexicuritymodellen bliver opgaven med Lindøværftets medarbejdere derfor endnu større, da arbejdsmarkedet står med mange ledige industriarbejdere, som skal bæres af velfærdsordningerne. Dette belaster isoleret set finansieringen af flexicuritymodellen, og behovet for at få de fyrede medarbejdere beskæftiget igen er stort (jf. afsnit ). Arbejdsmarkedet står med mange ledige industriarbejdere, som den aktive arbejdsmarkedspolitik søger at efteruddanne, omskole eller opkvalificere således, at de igen kan opnå beskæftigelse. Efteruddannelse, omskoling og opkvalificering er, som en del af den aktive arbejdsmarkedspolitik i den gyldne trekant, et vigtigt element i den danske flexicuritymodel. Denne dimension af den gyldne trekant er med til at skabe mobiliteten på arbejdsmarkedet og er bl.a. på den baggrund vigtig for Lindøværftets afskedigede medarbejdere, da der muligvis ikke er et job inden for industrien (jf. afsnit ). 67

69 I den aktuelle situation på Lindøværftet, bruges der rigtig mange ressourcer på efteruddannelse, både fra virksomhedens side, de lokale jobcentres og fra de faglige organisationers side. Som Henrik Søgaard, personalechef på Lindøværftet udtrykker det: Vi har jo lavet sådan et 5 dags kompetenceafklaringsforløb hvor man kommer ned i 2 dage og bliver afklaret med sig selv, finder ud af - 1. Dels hvor er man? 2. Hvor vil man gerne hen? og får lavet sådan en kompetence mappe, og så er der er faglig kompetenceafklaring i efterfølgende 3 dage (citat: 113). Kompetenceafklaringsforløbene er redskaber, som skal gøre de afskedigede medarbejdere klar over, hvilke kompetencer de besidder, og også de lokale jobcentre fra Odense kommune og Kerteminde kommune har sammen oprettet et 'jobhus' på selve Lindøværftets grund, hvor de forsøger at hjælpe medarbejderne videre (jf. citat: 113). Blandt de afskedigede medarbejdere på Lindøværftet har efteruddannelseskurser inden for bl.a. dansk, IT, matematik og SOSU været de mest populære (citat: 119). Lindøværftet har også ansøgt EU s globaliseringsfond om tilskud til efteruddannelse, og herfra forventer Henrik Søgaard at regionen tildeles et højere millionbeløb (jf. citat:113). Disse midler kan regionen uddele således, at det er økonomisk muligt at tage en uddannelse, selv når medarbejderen er økonomisk etableret, og Henrik Søgaard udtrykker det således: ( )regionen, så sender de en svejser, der gerne vil være folkeskolelærer f.eks., så kan du søge om at gå ind og få noget ekstra ud over dagpenge, så der er faktisk en masse efterfølgende, og jeg vil sige, at det jeg blev mest overrasket over, det er hvor der er kraftedeme mange penge inde for det her system. Det er helt vildt. Så der er faktisk mange muligheder. (citat: 113). Ydermere nævner personalechefen, at: der er kommet nye regler, der giver 8 ugers efteruddannelse efter fratrædelse (citat: 113). Lindøværftets medarbejdere har, på baggrund af Henrik Søgaards vurdering, mange muligheder for at blive opkvalificeret og efteruddannet efter afskedigelsen, som følge af de mange penge som systemet tilbyder. Der kan derfor argumenteres for, at den aktive arbejdsmarkedspolitik i den danske flexicurity model fungerer, hvis den vurderes på baggrund af udbuddet inden for efteruddannelse m.m.. 68

70 Kan flexicurity modellen så løfte opgaven? Ifølge ovenstående, så leverer flexicuritymodellen flere tilbud og muligheder til Lindøværftets medarbejdere, og på den baggrund ser den aktive arbejdsmarkedspolitik ud til at fungere, som den er tiltænkt. Flexicuritymodellen har dog til formål at få Lindøværftets medarbejdere i arbejde igen, og spørgsmålet er om efteruddannelse giver arbejde? Lars Hansen kritiserer på flere punkter erhvervsuddannelsessystemet, og han fremhæver især, at der er en mangel i den danske flexicuritymodel, i forhold til de tilbud som AMU 21 tilbyder Lindømedarbejderne. Han siger: Jeg synes, der er et problem med vores AMU-uddannelser, ikke kun AMU-uddannelser, men stor set hele vores erhvervsuddannelsessystem, da det jo er bygget op på at det er en forretning. Det er ren og skær business, og hvis ikke det kan betale sig for en uddannelsesinstitution, at lave et kursus, så bliver det ikke lavet (citat: 162). Det er, som Lars Hansen påpeger, et problem, hvis de danske AMU-uddannelser er 'ren og skær' business, fordi systemet på den måde ikke følger den oprindelige tankegang i flexicuritymodellen. Hensigten med den danske flexicuritymodel er, at den aktive arbejdsmarkedspolitik skal være fleksibel og sikre høj beskæftigelse (jf. afsnit ). Og som Lars Hansen videre påpeger: Det er i hvert fald en mangel i flexicurity-systemet, synes jeg. Hvis der er 5 værftsarbejdere der gerne vil uddannes som køkkenmontør, så kan man jo ikke bare oprette et kursus, fordi der skal 12 til et kursus. Det synes jeg, det er sgu for dårligt. Specielt når vi står i den situation som vi gør i øjeblikket på arbejdspladser osv.. Så er det for ufleksibelt et uddannelsessystem (citat: 162). Der kan argumenteres for, at hvis incitamentet til at oprette efteruddannelser for ledige afhænger af, hvor mange der melder sig til den givne efteruddannelse, så bliver systemet, som Lars Hansen også påpeger, ufleksibelt. Når Lars Hansen opfatter den danske flexicuritymodel som ufleksibel, så kan der argumenteres for, at det ikke kun er et problem for de afskedigede medarbejdere på Lindøværftet. I sidste ende kan det betyde, at et forholdsvist stort antal medarbejdere tabes, fordi de ikke modtager den efteruddannelse, som de ønsker. Situationen for beskæftigelsen vil ikke ændre sig meget, da der muligvis ikke efterspørges jobs i samme 21 Arbejdsmarkedsuddannelse for faglærte og ufaglærte. 69

71 omfang inden for et bestemt fagområde, som der udbydes (jf. afsnit ). Der kan argumenters for at efteruddannelsessystemet skal være fleksibelt og ikke uddanne store mængder med samme kvalifikationer, men i stedet fokusere på, hvilke jobmuligheder der er, og på den måde opnå fleksibilitet. Dette skal både styres af de kompetenceafklaringskurser og af de forskellige efteruddannelsesinstitutioner, men som Lars Hansen påpeger, så har rigtig mange søgt om efteruddannelse indenfor ejendomsservice, men: ( )det er jo et problem, og det er et af de eksempler på, hvor vi skal prøve at styre det, for der er 80 der har ønsket at komme på noget i den retning i forhold til de der kompetencemapper, og hvis man slår visevært op på ledige stillinger på Fyn, jeg ved der er måske 2 (citat: 121). Kernen i problemet med at regulere den aktive arbejdsmarkedspolitik er, som Lars Hansen ser det, at pengene bliver et større incitament end ønsket om beskæftigelse og fleksibilitet, og som han siger: Men der har vi så det problem at AMU og teknisk skole, de sidder jo og tjener penge. De tjener jo på at få flest mulige ind, de er pisse ligeglade med det. De skal bare have dem på kursus. så får de penge, så der skal man lige holde tungen lige i munden og sikre sig, at de ikke kun varetager deres egen interesser (citat: 121). Lindøværftets medarbejdere har som ovenfor nævnt muligheder for opkvalificering og efteruddannelse, men omvendt kan der argumenters for, at den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke er så fleksibel, som det oprindeligt er tænkt. I forhold til de efteruddannelsestilbud, som Lindøværftetsmedarbejdere modtager, så er det vigtigt at forstå, at der er stor forskel på om medarbejderen er faglært, eller om medarbejderen er ufaglært. For de jobs der er at få i den nære fremtid, regner personalechefen med at: ( )lige præcis her tror jeg, for de ledige jobs der måtte komme, de kommer til at gå til Metallerne. Og virksomheder i dag forsøger jo at have nogle faglærte.. (citat: 125). Størstedelen af de faglærte medarbejdere på Lindøværftet, er organiseret under Dansk Metal, og hos Dansk Metal siger Lars Hansen: Stadigvæk har jeg opfattelsen af, at mine medlemmer vil være forholdsvis hurtige til at få nyt arbejde, men selvfølgelig vil der være nogle som ikke får det, det vil der være. Men de har langt bedre muligheder dem der har erhvervsuddannelse, end dem der ikke har det (citat: 190). At både Henrik Søgaard og Lars Hansen forventer, at der er nye jobs at finde for mange af de faglærte kan også ses som et udtryk for, at de afskedigede medarbejdere fra Lindøværftet 70

72 besidder mange gode kompetencer. De ufaglærte medarbejdere betragtes af Henrik Søgaard som den mest udsatte gruppe på Lindøværftet, og hans bekymring for deres fremtid udtrykkes her meget klart: Dem jeg er mest bekymret for, er alle vores ufaglærte, som jeg tror, der er en virkelig stor risiko for, at man taber fuldstændig på gulvet(...) (citat: 111). Der kan argumenters for, at situationen for de ufaglærte medarbejdere er værre, end den er for de faglærte, men fælles for mange af dem er, at det bliver en helt ny verden og en helt ny måde at gå på arbejde, nu hvor de skal væk fra den arbejdsplads der har været med til at tegne hele deres liv, og hvor deres fulde loyalitet ligger (jf. citat: 97). Mange af dem skal forholde sig til, og beskæftige sig med helt andre områder, end de tidligere har været vant til. Som Per Andersen udtaler: ( )de har gået herude i år, de har måske aldrig forestillet sig, at de skulle have en bærbar computer eller en USB-nøgle, det er slet ikke sikkert, at de kan finde ud af at starte den( ) (citat: 35). Mange af medarbejderne på Lindøværftet kan på den baggrund betragtes som ufleksible i forhold til det arbejdsmarked, som de nu skal prøve kræfter med. Dette fordi deres kompetencer i kraft af deres lange ansættelsesperiode indenfor et hverv, hvor jobbet og kravene til f.eks. brug af IT m.m. ikke har udviklet sig tilsvarende. Der kan derfor argumenteres for, at flere af Lindøværftets medarbejdere har arbejdet så længe på en arbejdsplads med faste og traditionsprægede rammer, at de efteruddannelsesprogrammer som tidligere er omtalt, ikke er tilstrækkelige i forhold at øge deres kompetencer, og gøre dem parate til det fleksible arbejdsmarked. Lindøværftets medarbejdere, ufaglærte som faglærte, kan derfor betragtes som dårligt stillet, både fordi industrierhvervene outsources, men også fordi de skal vænne sig til en helt anden form for fleksibilitet. Per Andersen udtrykker sin utilfredshed med de efteruddannelsestilbud, som Lindøværftets medarbejdere tilbydes, og selvom det isoleret set er en fordel for medarbejderne, at de kan komme foran i jobkøen med flere kompetencer, så vil det ikke ændre noget i det generelle billede. Han udtrykker det således: Altså mange af mine kollegaer har ingen føling med den tekniske udvikling, derfor kan de lære at bruge en computer på teknisk skole på 2-3 uger. Men det giver jo ingen arbejde, og pointen er at 71

73 de bare kommer foran de andre i køen, de bliver bedre klædt på, og får noget engelsk eller tysk eller en fordel med to uddannelser. Men det giver ingen arbejde (citat: 35). Personalechefen er enig med Per Andersen i, at efteruddannelse som udgangspunkt ikke fører til beskæftigelse, og han siger: også alt det her med efteruddannelse, alle de undersøgelser der er af efteruddannelse altså, efteruddannelse giver jo ikke arbejde. Faktisk, langt hovedparten af dem der går ud og får andet arbejde, de går ud og får arbejde uden nogen anden form for efteruddannelse, det er let at parkere dem, for de ved jo ikke hvad de efteruddannelser sig til (citat: 125). Efteruddannelsessystemet bliver af Henrik Søgaard opfattet som et sted, hvor det er nemt at parkere de ledige, og det kan også diskuteres, hvor meget det gavner en industriarbejder at få et kursus i IT, dansk eller tysk. Henrik Søgaard udtrykker sin bekymring for de ufaglærte således: Og derudover, det efteruddannelsesbehov en ufaglært har ( ) og hvad er sandsynligheden for at en ufaglært på 47 sætter sig ned og får den 3-årige uddannelse vedkommende i bund og grund har brug for, for at få en chance på arbejdsmarkedet (citat: 125). Henrik Søgaard argumenterer i ovenstående for, at personer med længere uddannelser har nemmere ved at genindtræde i beskæftigelse, og sammenholdt med hans påstand om at 'efteruddannelse giver jo ikke arbejde', så kan de ufaglærte betragtes som den svageste gruppe medarbejdere på Lindøværftet. Et højere fokus på bedre industriuddannelser vil også afspejle sig i en højere kvalitet indenfor produktion, og netop derfor er det også paradoksalt for industrierhvervet, at regeringen prioriterer kortere uddannelser indenfor dette felt. Hvis Danmark skal bevare et forspring i forhold til f.eks. Kina og Korea inden for industri, skal kvaliteten af det producerede være tilsvarende bedre i forhold til de ekstra udgifter som danske virksomheder har til lønninger. Samme problemstilling påpeges af Lars Hansen fra Dansk Metal: men der hvor vi har haft, i forhold til andre lande, et højt uddannelsesniveau, det er på erhvervsuddannelserne, og den er man jo fuldstændig ved at skrotte i øjeblikket (...) Og den borgerlige regering har jo længe slået på, det skal være nogle kortere industrielle erhvervsuddannelser halvanden og to årlig, i stedet for tre et halvt og fire årlig og fem et halv årlig (citat: 200). Politiske reguleringer af uddannelsesniveauet er ikke umiddelbart et område, som hverken flexicuritymodellen, den rhinske eller den angloamerikanske arbejdsmarkedsmodel kan gøre så meget ved. Disse tager udgangspunkt i kapitalismen, og hvis kvaliteten er den samme, så vil 72

74 produktionen søges udført i de billigste regioner i verden (jf. afsnit ) Delkonklusion Opsummerende kan det siges, at flexicuritymodellen har flere positive sider for medarbejderne på Lindøværftet; herunder indkomstsikring og efteruddannelsestilbud. Dog er der aspekter ved modellen herunder; efteruddannelsesmulighedernes mere specifikke karakter samt krav om fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed, som problematiserer Lindøvmedarbejdernes videre muligheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet kræver en høj grad af mobilitet af Lindøværftets afskedigede medarbejdere, og idet at de kommer fra et erhverv, hvor arbejdspladserne forsvindende, og grundet de kompetencer de har ikke kan opfylde det danske arbejdsmarkeds krav, gør sig i høj grad gældende for de ufaglærte medarbejdere Metodiske refleksioner og validitetsvurdering I analysen af arbejdsmarkedsmodellerne og flexicuritymodellen søges det belyst, hvordan flexicuritymodellen formår at håndtere en situation, hvor et stort antal Lindømedarbejdere efter fyringen skal videre ud på det fleksible arbejdsmarked ved hjælp af efteruddannelse og opkvalificering. Dette belyses ud fra følgende spørgsmål: Hvordan fungerer flexicuritymodellen, når en stor industrivirksomhed som Lindøværftet lukker i Danmark? I det følgende vurderes analysen af arbejdsmarkedsmodeller og flexicurity. Overordnet kan det konkluderes, at efteruddannelsestilbudene kan siges at være for kortsigtede, ikke tidssvarende, og at de er drevet på en ufleksibel måde ved at orientere sig efter antal deltagere samt profit. Dette kan resultere i, at efteruddannelsestilbuddene ikke får medarbejderne videre på det fleksible arbejdsmarked, som det ellers er hensigten med flexicuritymodellens efteruddannelsestilbud. Konklusionen vurderes som valid ud fra en hermeneutisk betragtning. Interviewene underbygger dette, men eftersom viden i et hermeneutisk perspektiv er kontekstafhængig, kunne der igennem andre relevante interviewpersoner være opnået en lige så valid viden. 73

75 5.3. Arbejdslivsanalyse (Sennett) I følgende afsnit sammenholdes Richard Sennetts teori om det fleksible arbejdsmarked med Lindømedarbejdernes situation. Det analyseres, hvorledes Sennetts teori om udviklingen i arbejdet og samfundet influerer på medarbejdernes arbejdsliv, samt hvilke konsekvenser denne udvikling kan have for den enkelte medarbejder. Som beskrevet i teoriafsnittet forholder Sennett sig kritisk overfor den udvikling i arbejdet og samfundet, som han mener, er observerbar. Han pointerer, at der kan forekomme en række negative konsekvenser for individet og dennes livsfortælling i forbindelse med arbejdslivets krav om øget fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. Der kan argumenteres for, at denne udvikling kan være medvirkende til at problematisere Lindømedarbejdernes fremtidige færden på det fleksible arbejdsmarked. Derfor benyttes Sennett syn på det fleksible arbejdsliv bl.a. til at analysere, hvordan Lindømedarbejderen er stillet i mødet med flexicuritymodellen. Medarbejdernes livsfortælling Sennett pointerer i sin teori, at det tidligere var normalt, at individets livsforløb var fastlagt. Dette betød, at individet havde overblik over, hvordan familieliv og jobsituation ville udmønte sig, og dermed havde individet lettere ved at skabe sig en klar livsfortælling (jf. afsnit ). Der kan argumenteres for, at dette overblik over livssituationen inden lukningen har karakteriseret mange af Lindømedarbejdernes livsforløb og deres forestilling om udformningen af dette. Grundet den stærke tilknytning til Lindøværftet har det været almindeligt, at folk blev der et helt arbejdsliv. Dette understreges af interviewet med Henrik Søgaard, som fortæller, at der i alene år 2010 er 55 hhv. 25, 40 og 50 års jubilæer (jf. citat: 97). På denne måde har mange Lindømedarbejdere haft en forestilling om, at hele deres arbejdsliv skulle udfoldes på værftet, da forholdet mellem medarbejderne og virksomheden historisk har været præget af stærke traditioner og loyalitet (jf. afsnit ). Dette understreger Henrik Søgaard i interviewet: ( ) Der er en ekstrem tilknytning, både til lokalområdet, virksomheden, AP-Møller og det at være skibsbygger på Lindø ( ) De har været helt 74

76 overbevidste om, at de skulle være her til deres pensionsdag (citat: 98). Således illustrerer citatet, hvordan de omtalte medarbejdere har haft en så fasttømret forestilling omkring deres arbejdsliv - at det aldrig kunne komme på tale at skifte arbejdsplads. Endvidere illustrerer citatet aspektet omkring den stærke tilknytning til lokalområdet; Munkebo. Der er tale om, at netop dette lokalområde er bygget op omkring værftet, og således har mange af væftets medarbejdere fået en særlig tilknytning til området i kraft af deres arbejde på Lindøværftet. Som et resultat af lukningen kan flere Lindømedarbejdere risikere at skulle flytte væk fra Munkebo for at få et nyt arbejde, hvilket vil gå ud over deres tilknytning til både værftet og lokalområdet. Det at være omstillingsparat ift. sin jobsituation og dermed også den geografiske placering af denne, er en af de betingelser, der følger den danske arbejdsmarkedsmodel; Flexicurity. Denne omstillingsparathed kan formodes at blive en af de største udfordringer for Lindømedarbejderne dette grundet deres tilknytning og loyalitet overfor deres arbejdsplads (jf. afsnit ). Henriks Søgaards opfattelse af medarbejderne er ligeledes, at de er loyale ud over det sædvanlige bl.a. som et resultat af den stærke tilknytning, de har til både værftet og lokalområdet. De er ekstremt loyale. Det er helt vildt (citat: 101). Loyaliteten går dog ikke kun en vej. Medarbejdernes stærke tilknytning og loyalitet gengældes fra virksomhedens side på flere områder. Som et eksempel beretter Henrik Søgaard, hvordan de i fyringsrunderne har taget hensyn til ikke at fyre begge parter i et ægteskab på samme tid, da det i så fald, ville være hele husstandsindkomsten, der forsvandt på samme tid (jf. citat: 99). Ligeledes har Lindøværftet tilbudt de ældre medarbejdere en dobbelt så stor fratrædelsesgodtgørelse, da værftets ledelse har været opmærksom på, at der vil være en række problematikker i forhold til at få medarbejdere i nærheden af pensionsalderen i et nyt job (jf. citat: 113). Dette understreger Sennett også i Det fleksible menneske, hvor der påpeges, at der fra virksomheders side ofte sættes lighedstegn mellem fleksibilitet og ungdom, mens livserfaring betragtes som værdiløs (jf. afsnit ). Den ældre del af arbejdsstyrken er på samme vis den gruppe, der er den største udfordring for flexicuritymodellen, da de ældre oftest har sværere ved at tilpasse sig den krævede fleksibilitet i en sådan model. Lindøværftets gensidige loyalitet og forpligtigelse, er ifølge Sennett, hvad der kendetegnede et tidligere forhold imellem virksomhed og medarbejder. Netop pga. 75

77 denne gensidige respekt og loyalitet virksomhed og medarbejder imellem, har livsforløbet i høj grad været fastlagt for Lindømedarbejderen. Men pga. lukningen er denne sikre og forestillede fremtid ikke længere en mulighed for medarbejderne, og de går en usikker fremtid i møde, hvor et job af samme type ikke er en selvfølge. De fyrede medarbejdere har således ikke længere en klar livsfortælling, og denne må derfor revurderes som et resultat af omstændighederne (jf. afsnit ). Identitet som værftsmedarbejder Medarbejderne på Lindøværftet kan som tidligere nævnt karakteriseres som et særegent fællesskab, hvor stor faglig stolthed hersker. Som Per Andersen udtrykker det: Man har jo været stolt af at være Lindøarbejder og skabe de skibe og tjene den løn og det fællesskab, der har været. Det har man da været skide stolt af, og gået der med oprejst pande og rank ryg ude på vejen og har sagt: Jeg kommer fra Lindø (citat: 150). Således identificerer Lindømedarbejderne sig med deres arbejde som værftsmedarbejdere, og har derfor en stærk tilknytning til værftet. Som Per Andersen udtrykker det: Man har været stolt af at være en del af Møller-koncernen, og bestemt stolt af at være en del af den fynske fagbevægelse... Man har haft en identitet: At være værftsmedarbejder (citat: 51). Henrik Søgaard er af samme overbevisning og udtaler, at medarbejderne har Lindø i blodet (citat: 98). Medarbejderne sætter dermed en så stor stolthed i deres arbejde, at de ønsker at lukke værftet ned med værdig og oprejst pande, trods det, at de allerede år i forvejen har modtaget deres fyreseddel. Per Andersen påpeger i denne forbindelse, at sygefraværet faktisk er gået ned, mens effektiviteten er gået op efter meddelelsen om lukningen. Dette vidner om det stærke sammenhold samt medarbejdernes faglige stolthed, der stadig hersker trods lukningen (jf. citat: 101) I kraft af at de traditionelle industrierhverv udfases, vil det for mange værftsmedarbejdere ikke være muligt at få et lignende job. Dette skyldes, ifølge Sennett, at flere traditionelle håndværk rammes af teknologiudviklingen, således at deres funktion kan erstattes af en maskine (jf. afsnit ). Disse afskedigede medarbejdere kan risikere at komme ud i en jobsituation, der ikke vil indeholde et lige så højt solidaritets- og håndværksmæssigt niveau, som det medarbejderne fandt på Lindøværftet. På denne måde kan der skabes en distance til Lindømedarbejderens 76

78 faglige stolthed, og dette kan ifølge Sennett problematisere den tidligere Lindømedarbejders identifikation med sit fag i det moderne arbejdsliv, der er underlagt flexicuritymodellen (jf. afsnit ). Der kan altså ud fra Sennetts teori argumenteres for, at det for de medarbejdere som har været tilknyttet Lindøværftet i årtier, må være en udfordring at skulle ud i en ny jobsituation af anderledes karakter. Lindømedarbejderne kastes nu ud på et jobmarked, der på flere områder adskiller sig fra det vante på værftet. Dette jobmarked er, ifølge Sennett, i højere grad præget af flygtighed, da man ikke længere oplever den samme tilknytning og loyalitetsfølelse til sin arbejdsplads som tidligere (jf. afsnit 4.3.3). Endvidere kan det for de fyrede medarbejdere blive svært at identificere sig med arbejdet i en ny jobsituation, da de ikke længere kan identificere sig med det fællesskab og den faglighed, som tidligere udformede deres karakter på Lindøværftet. Identiteten forsvinder jo det er 2.,3.,4. generation familien kan godt være herude med 5-6 medlemmer med fædre og onkler osv. (citat: 51). Her henviser Per Andersen til den stærke familiære tilknytning, der har haft stor betydning for arbejdet og dermed også identitetsdannelsen. Det jobmarked, der venter de afskedigede værftsmedarbejdere, har som før nævnt andre værdier, og dette betyder, at medarbejderne må være parate til at omstille sig til den moderne samfundsmodels norm og krav om fleksibilitet. Sennett påpeger, at et fleksibelt og omskifteligt arbejdsliv i det moderne arbejdsliv er ensbetydende med succes, mens det at forblive på den samme virksomhed livet ud forbindes med stilstand og fiasko (jf. afsnit ). Da det som før nævnt har været almindeligt for mange medarbejdere at arbejde på Lindøværftet en stor del af et arbejdsliv, kan der argumenteres for, at de fyrede værftsmedarbejdere vil have svært ved at tilpasse sig det moderne arbejdslivs norm om omskiftelighed. Disse nye parametre for succes - som flexicuritymodellen og det moderne samfund opstiller antages at må ligge fjernt fra størstedelen af Lindømedarbejderens vante idé om, hvad et godt arbejdsliv indebærer. Hvis de således ikke føler, at de formår at leve op til det nye arbejdslivs normer, kan det resultere i, at der kan opstå en følelse af fiasko i forhold til deres karriere og arbejdsliv (jf. afsnit ). Dette skyldes ifølge Sennett, at det at have en karriere samt langsigtede planer og målsætninger for sit liv opfattes som karakterudviklende for individet. 77

79 Delkonklusion Opsummerende kan det siges, at Sennetts teori om det fleksible menneske, der belyser en udvikling i arbejde og samfund, kan bruges til at problematisere Lindømedarbejdernes situation, når de skal indgå i det moderne arbejdsliv, der er betinget af flexicuritymodellen. I kraft af værftets lukning og medarbejdernes udsigt til arbejdsløshed eller ny og forandret jobsituation, vil medarbejderne miste deres tilknytning til Lindøværftet og lokalområdet Munkebo. Denne tilknytning har haft en stor betydning for deres identitet og karakterdannelse, da Lindømedarbejderne har haft en stor faglig stolthed samt nydt godt af et stærkt fællesskab, hvilket de har identificeret sig med. Disse faktorer har tidligere været med til at skabe en klar og lineær livsfortælling for Lindømedarbejderen, da arbejderne har været overbevidste om, at de skulle tilbringe det meste af deres arbejdsliv på Lindøværftet. Denne forestilling kan bl.a. skyldes den særegne tilknytning og loyalitetsfølelse, som medarbejderne har haft til værftet en sådan vil være svær at finde i en ny jobsituation på det moderne arbejdsmarked, der er præget af flygtighed, fleksibilitet og mobilitet. Således ridser Sennett en række problematikker op, der kan risikere at indtræffe, i mødet mellem de fyrede Lindømedarbejdere og det moderne arbejdsliv Metodiske refleksioner og validitetsvurdering I arbejdslivsanalysen (Sennett) søges det belyst, hvorledes arbejdsformen og arbejdsopgaver, og dermed også kravene til medarbejderen, har ændret sig. Dette danner grundlag for at forstå, hvilke udfordringer der kan opstå i mødet mellem medarbejderen og det fleksible arbejdsmarked. De følgende spørgsmål belyser det ændrede arbejdsmarked og individets forholden hertil: Hvorledes har arbejdsmarkedet ændret sig? Hvilke ændrede krav stilles der til medarbejderne? For at besvare disse spørgsmål, er det overordnede videnskabsteoretiske perspektiv; hermeneutik, anvendt. Igennem interview som samtaleform er der opnået indsigt i interviewpersonernes livsverden. Samtidig sammenholdes Sennetts teori om 'det fleksible menneske' med den indsamlede empiri således, at teorien bearbejdes i en hermeneutisk kontekst (jf. afsnit ). 78

80 I det følgende vurderes validiteten af arbejdslivsanalysen (Sennett) og dennes delkonklusion. Den overordnede konklusion; at Lindømedarbejderen, i kraft af arbejdsmarkedets ændrede krav om øget fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed, kan have svært ved at indgå i en ny jobsituation i det moderne arbejdsliv kan siges at være valid ud fra en hermeneutisk betragtning. Interviewene underbygger dette, men eftersom viden i et hermeneutisk perspektiv er kontekstafhængig, kunne der igennem andre relevante interviewpersoner være opnået en lige så valid viden Arbejdslivsanalyse (Honneth) I teoriafsnittet er Axel Honneths anerkendelsesteori, med et bidrag fra Rasmus Willig, inddraget for at belyse menneskets behov for anerkendelse som en nødvendighed for at opretholde en positiv selvopfattelse. I det følgende afsnit analyseres, hvorledes det påvirker individet at miste denne anerkendelse. Axel Honneths tre anerkendelsessfærer inddrages for at forstå, hvad der går forud for de følelser, der kan opstå ved en afskedigelse, og på denne måde anvendes Honneths teori til at problematisere Lindømedarbejdernes situation, da fokus er medarbejdernes følelsesliv i forbindelse med den forestående afskedigelse. Axel Honneth om Lindømedarbejdernes mistede anerkendelse Som det blev redegjort for i teoriafsnittet påpeger Axel Honneth vigtigheden af, at ethvert individ anerkendes og får emotionel opmærksomhed i den private sfære for at opnå et positivt forhold til sig selv selvtillid. Denne selvtillid er nødvendig for, at individet kan indgå i den retslige sfære og blive anerkendt som en god samfundsborger, der er berettiget til universelle rettigheder og dermed opnå selvrespekt. Denne positive forholden til sig selv er grundlaget for at individet kan indgå i hhv. kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor individet opnår værdsættelse af sig selv som medlem af et solidarisk værdifællesskab (jf. afsnit ). Et sådant solidarisk værdifællesskab findes på Lindøværftet (jf. citat: 152). Den solidariske sfære er observerbar på Lindøværftet, i kraft af det arbejdsmæssige fællesskab, der skaber værdi for medarbejderen. Her anerkendes hver enkelt medarbejder, ifølge Honneth, for sine individuelle egenskaber, præstationer og 79

81 handlinger (jf ). Værdisættelsen af den enkelte, dennes person, samt de arbejdsopgaver og ansvarsområder, som bidrager til fællesskabet, medfører et stærkt værdifællesskab og en fælles identitet som værftsmedarbejdere (jf. citat: 103). Værdifællesskabet på værftet kommer mere konkret til udtryk på flere områder, f.eks. ved den stærke tilknytning til fagbevægelsen, og den udtalte stolthed ved at være en del af værftet samt den kollegiale respekt medarbejderne imellem. Per Andersen udtrykker i interviewet at: loyaliteten hænger sammen med identiteten, man har som værftsmedarbejder. Man er loyal overfor sin arbejdsgiver, og loyal overfor sine kollegaer, og man er loyal overfor fagbevægelsen (citat: 57). Denne loyalitet kan anses, som den bærende faktor i Lindøværftets værdifællesskab. Respekten for dette kollegiale fællesskab og respekten for værftet understreges yderligere af, at de fleste medarbejdere vælger at blive på værftet og sætter en ære i at gøre deres arbejde færdigt på en ordentlig måde inden lukningen. Dette beretter Per Andersen om på følgende vis: Der er mange skibsbyggere og svejsere, som har Lindø i blodet, og de bliver til sidste byggede skib (citat: 98). Efter lukningen og når alle medarbejdere er afskediget, er medarbejderne ikke længere en del af fællesskabet på Lindøværftet, og de nyder dermed ikke anerkendelse for deres funktion på værftet fra kollegaer, virksomhed og omgivelser. Det må formodes, at denne mistede anerkendelse vil influere på individets positive selvopfattelse (jf. afsnit ). Den solidariske sfære kan endvidere overføres til Lindøværftet, idet medarbejderne igennem arbejdet har bidraget til samfundets organisering og reproduktion. I kraft af Lindøværftets status som det sidste store skibsværft i Danmark, må det formodes, at medarbejderne har følt, at de gjorde samfundsmæssig nytte og som resultat af dette har følt anerkendelse (jf. afsnit ). Pga. lukningen af Lindøværftet kan medarbejderne således ikke længere opnå anerkendelse for deres fag og funktion på det danske arbejdsmarked, men kan risikere at ende på overførselsindkomst, da der pga. udfasningen af traditionelle industrierhverv, er mangel på job af samme type (jf. afsnit ). Der kan i denne forbindelse argumenteres for, at der ikke er samme anerkendelsesværdi for medarbejderne forbundet med at være arbejdsløs og på overførselsindkomst, som der er ved at være aktiv bidragsyder til samfundets organisering og reproduktion. 80

82 Arbejdslivsanalyse - Sennett og Honneth sammenholdt I det følgende vurderes Lindøværftets fyrede medarbejdere og deres fremtidige situation på det moderne, fleksible arbejdsmarked, der er betinget af den danske flexicuritymodel. Dette sker ud fra Richard Sennett og Axel Honneths syn på, hvilke udfordringer et individ kan stå overfor efter en fyring og dermed indtrædelse på et arbejdsmarked med ændrede værdier og normer. Dette benyttes til at anskue den specifikke situation, som Lindømedarbejderen står overfor, når de går fra et forudsigeligt og trygt arbejdsliv, til et uvist. I det følgende inddrages Rasmus Willig igen for at samle de vigtige pointer fra Sennetts og Honneths teorier, der er relevante for at besvare projektets problemstilling. Anerkendelse på det fleksible arbejdsmarked Det moderne arbejdsliv er i dag, ifølge Sennett, præget af krav om fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. Disse nye parametre udøver indflydelse på udformningen af arbejdsopgaverne, hvilke medarbejderne må være indstillede på at indordne sig under for at følge med denne udvikling. Lindømedarbejderne har været vant til et traditionelt og håndværksmæssigt arbejde, og endda været knyttet til den samme arbejdsplads i mange år, kan det blive en udfordring at indtræde på et moderne arbejdsmarked, hvor der er ændrede kriterier for succes og anerkendelse. Lindømedarbejderne har været vant til at opnå en følelse af anerkendelse igennem deres værdifællesskab på Lindøværftet. Et sådant værdifællesskab er, som Sennett påpeger det, ikke en selvfølge i det moderne arbejdsliv. Dette problematiserer, ifølge Honneth, medarbejdernes fremtidige mulighed for at opnå anerkendelse i et nyt job. Medarbejdernes fremtidige mulighed for anerkendelse problematiseres yderligere af, at de arbejdsopgaver, der i det moderne arbejdsliv er forbundet med anerkendelse, ikke er opgaver som Lindømedarbejderne har kvalifikationer til at udføre. Der er tale om, at der i det moderne arbejdsliv i langt højere grad vægtes kvalifikationer som det at kunne indgå i team- og projektarbejde, hvilke kan fremstå som udefinerede og mindre målbare arbejdsformer. Om det moderne arbejdes målsætninger, siger Rasmus Willig at: De er umulige at opnå, eftersom de netop er flygtige og ikke sætter præcise grænser for eller tilbyder definitive definitioner på, hvad der tæller som en præstation og dermed i 81

83 forlængelse heraf kan tænkes at give anerkendelse (Jacobsen og Willig 2008: 11). Rasmus Willig påpeger endvidere, at det at opnåelsen af anerkendelse bliver sværere, har flere negative konsekvenser for de enkelte medarbejdere: Når medarbejderne ikke længere kan orientere sig, løber de forvildede og forgæves efter anerkendelse. Kampen om anerkendelse ender således ofte med udmattelse, opgivelse eller forvirring (Jacobsen og Willig 2008: 11). Disse nye, udefinerede arbejdsopgaver, som moderne arbejdsformer kalder på, ligger langt fra et fagligt, industriarbejde, som er blevet praktiseret på Lindøværftet. Der findes således et mismatch imellem de kvalifikationer og den uddannelse, som har Lindømedarbejderne har, og de medarbejdere, der nu i højere grad efterspørges i det moderne arbejdsliv. Endvidere kan der observeres endnu et mismatch mellem Lindømedarbejdernes kvalifikationer - og de kvalifikationer, der giver anerkendelse på det moderne arbejdsmarked. På længere sigt vil det blive et samfundsmæssigt problem at aktivere industrimedarbejdere, såfremt udviklingen fortsætter med at gå i en retning af udfasning af traditionelle industrierhverv. Hvis dette bliver en realitet, vil den danske flexicuritymodel møde seriøse udfordringer ved at skulle omskole et så stort antal arbejdere Delkonklusion For at opsummere: Anerkendelse er vigtigt for ethvert individs positive selvforhold og således også for Lindømedarbejderen. Lindømedarbejderne har i kraft af det stærke tilhørsforhold og den faglige stolthed et meget stærkt værdifællesskab, hvorigennem medarbejderne gensidigt anerkender hinandens individuelle egenskaber og præstationer. Lukningen har den konsekvens, at medarbejderne er tvunget ud i nye jobsituationer på det fleksible arbejdsmarked, hvor det samme stærke fællesskab ikke er en selvfølge. Dette kan ifølge Axel Honneth resultere i, at medarbejderne mister den anerkendelse, de har været vant til på Lindøværftet, hvilket vil have en negativ effekt på medarbejdernes positive selvopfattelse Metodiske refleksioner og validitetsvurdering I arbejdslivsanalysen (Honneth) søges det belyst, hvorledes Lindømedarbejderen 82

84 igennem sit arbejde, og herigennem et værdifællesskab, opnår en følelse af anerkendelse. Ved Lindøværftets lukning kan der argumenteres for, at medarbejderen mister denne anerkendelse og dermed det positive forhold til sig selv. Dette belyses ud fra følgende spørgsmål: Hvorledes opnår medarbejderne anerkendelse gennem deres arbejde på Lindøværftet? Hvilken indflydelse kan det have for medarbejderen og dennes fremtidige arbejdsliv at miste denne anerkendelse? For at besvare disse spørgsmål, er det overordnede videnskabsteoretiske perspektiv; hermeneutik, anvendt. Igennem interview som samtaleform er der opnået indsigt i interviewpersonernes livsverden. Samtidig sammenholdes Honneths teori om anerkendelse med den indsamlede empiri, således at teorien bearbejdes i en hermeneutisk kontekst (jf. afsnit ). I det følgende vurderes validiteten af arbejdslivsanalysen (Honneth) og dennes delkonklusion. Overordnet kan det konkluderes, at Lindømedarbejderen kan opnå anerkendelse igennem sit arbejde og risikerer at miste denne ved en afskedigelse, hvilket kan resultere i udfordringer i forhold til at indgå i en ny jobsituation. Konklusionen kan siges at være valid ud fra en hermeneutisk betragtning, grundet at interviewene underbygger det konkluderede, men eftersom viden i et hermeneutisk perspektiv er kontekstafhængig, kunne der igennem andre relevante interviewpersoner være opnået en lige så valid viden. Kap. 6 - Diskussion Metodiske overvejelser Den følgende diskussion vil tage udgangspunkt i vores problemformulering, som lyder: Hvorledes kan lukningen af Lindøværftet eksemplificere flexicuritymodellens håndtering af de fyrede medarbejderes fremtidige jobmuligheder, og hvilke problematikker er i denne forbindelse forbundet med medarbejdernes arbejdsliv på det fleksible arbejdsmarked? 83

85 Ud fra denne vil det blive diskuteret, hvorledes flexicuritymodellen formår at håndtere en situation med mange fyrede industrimedarbejdere, der skal indtræde på det fleksible arbejdsmarked. Problematikken består i, at der på dette fleksible arbejdsmarked ikke efterspørges de kvalifikationer, som Lindømedarbejderen besidder i kraft af deres erfaring fra værftsarbejdet og deres fagområde. I det følgende vil det diskuteres, om flexicuritymodellen formår at løse denne opgave igennem f.eks. efteruddannelse og opkvalificering. Strukturen i diskussionen er, at der først vil blive diskuteret de generelle positive sider af flexicuritymodellen for dernæst at belyse, hvordan det forholder sig på det i projektet specifikke eksempel; Lindøværftet, herunder hvor modellen ikke afhjælper Lindømedarbejdernes situation. Flexicuritymodellen - fordele og ulemper Der kan argumenteres for, at den danske flexicuritymodel generelt fungerer efter hensigten, da ledigheden i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande på nuværende tidspunkt er lav (jf. afsnit ). Der kan anskues en række positive aspekter ved flexicuritymodellen. Et af disse aspekter vedrører den samfundsøkonomiske stabilitet, da modellen mindsker konjunkturudsving og følgerne af disse. Dette sker i kraft af, at modellen bl.a. indkomstsikrer ledige, og på denne måde holdes hjulene i økonomien i gang, og der opstår på denne måde ikke stor ulighed. Den danske flexicuritymodel fungerer således bedst i perioder med højkonjunktur, hvor der er arbejde at få, hvilket skaber større mobilitet og fleksibilitet i en jobskiftesituation. Baggrunden for at flexicuritymodellen sikrer beskæftigelse, er det samspil, der er på det danske arbejdsmarked. Lønarbejderne accepterer, at de skal være fleksible, mod at de til gengæld tilbydes efteruddannelse, opkvalificering og indkomstsikkerhed ved en evt. fyring. For Lindømedarbejderne betyder dette, at de ved fyringen i kraft af flexicuritymodellen er sikret overførselsindkomst og efteruddannelsesmuligheder, og i teorien kan medarbejderne på denne måde 'starte på en frisk'. Dette kan sættes i forbindelse med fordelene ved hyr og fyr-princippet, der tilgodeser, at arbejdsgiveren kan ansætte og fyre efter behov, samt medarbejderens fordele i at turde tage nogle karrieremæssige chancer forbundet med jobskifte. Det kan på denne måde siges, at flexicuritymodellen 84

86 giver det danske arbejdsmarked beskæftigelsessikkerhed, i stedet for den tidligere jobsikkerhed. Lindømedarbejderne har på værftet været vant til en sådan jobsikkerhed, men i kraft af lukningen, må de være indstillede på at indtræde på et arbejdsmarked, hvor der i stedet tilstræbes beskæftigelsessikkerhed. Lindømedarbejderne har ikke tidligere været bekendt med fleksibilitet i forhold til hyppige jobskift, da de på Lindøværftet har været vant til en stor tilknytning samt loyalitetsfølelse til deres arbejdsplads. Derfor kan det blive en udfordring at omstille sig til det fleksible arbejdsmarkeds krav. Det kan således siges, at der generelt er mange positive aspekter ved den danske flexicuritymodel, men i kraft af Lindøværftets specielle situation, fungerer modellen i nogle henseender ikke efter hensigten. Det kan derfor diskuteres om flexicuritymodellen fungerer ved en situation, som ved lukningen af Lindøværftet, da der kan anskues en række negative aspekter ved flexicuritymodellen i netop denne situation. Den danske flexicuritymodels opgave er først og fremmest, at sikre beskæftigelse ud fra tre dimensioner. Disse består i hhv. den aktive arbejdsmarkedspolitik, det sociale sikkerhedsnet og det fleksible arbejdsmarked. Der kan argumenteres for, at modellen er udfordret ved en lavkonjunktur som eksempelvis ses i dag, idet den møder finansieringsproblemer ved at skulle indkomstsikre et større antal ledige end ved en højkonjunktur. En konsekvens af en lavkonjunktur er, at det generelt er svært at få arbejde. Dette spænder ben for hensigten om et fleksibelt arbejdsmarked. I kraft af de udfordringer som modellen møder ved en lavkonjunktur, kan der således stilles spørgsmålstegn ved, om flexicuritymodellen virker efter hensigten, når der generelt ikke er nogle jobs at få? Dette påvirker i særdeleshed medarbejderne fra Lindøværftet, da der både i kraft af udviklingen mod en udfasning af traditionelle industrierhverv samt den igangværende lavkonjunktur, er færre af denne type jobs at få for netop Lindømedarbejdernes vedkommende. Dette dilemma står de fyrede Lindømedarbejdere overfor, da der som før nævnt er mangel på industriarbejde, og deres kvalifikationer derfor ikke i lige så høj grad efterspørges. Dette vil have en betydning for medarbejdernes arbejdsidentitet og positive forholden til sig selv. Ovenstående kan ses som en svaghed ved flexicuritymodellen, at den efterspørger 85

87 kvalifikationer som fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed, da industrimedarbejdere som eksempelvis Lindømedarbejderne i kraft af deres arbejdserfaring og kvalifikationer, har svært ved at efterleve disse krav. Modellen kan på denne måde møde udfordringer i at favne de medarbejdere, der ikke er omstillingsparate og ikke kan leve op til disse krav. I dette tilfælde er der brug for den tredje dimension, som den aktive arbejdsmarkedspolitik, som skal sikre mobilitet på arbejdsmarkedet således, at der ikke opstår dette mismatch imellem den enkeltes kvalifikationer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik består i efteruddannelse og opkvalificering, der skal sætte den enkelte i stand til at indgå i et andet fagområde. Det kan i forlængelse af dette diskuteres, om efteruddannelsessystemet virker efter hensigten. I interviewene på Lindøværftet og hos Dansk Metal Odense tilkendegav interviewpersonerne, at efteruddannelsessystemet i visse tilfælde kan komme til at fungere som ren og skær business'. De mente, at efteruddannelsessystemet er styret efter en tankegang baseret på kroner og ører. Der opstår således et problem, når efteruddannelseshold oprettes på baggrund af antal deltagere, og uafhængigt af en betragtning af de reelle jobmuligheder efterfølgende. Endvidere eksisterer der en problemstilling i, at efteruddannelsestilbuddene i nogle tilfælde er for kortsigtede og ikke tilstrækkelige. Der kan argumenteres for, at et fire ugers danskkursus, IT-kursus eller et truckkørekort er kortsigtede løsninger. Disse hjælper industrimedarbejderen foran i køen til samme type arbejde, men fortsætter udviklingen mod et forsvindende antal industrierhverv i Danmark, er det tvivlsomt om disse efteruddannelsestilbud vil kunne føre til beskæftigelse i et videnssamfundet. Dog skal det siges, at efteruddannelseskurserne stadig kan virke som et skridt i den rigtige retning for nogle medarbejdere, da det trods alt giver nogle af disse nogle nye muligheder. Som efteruddannelsessystemet ser ud nu, kan efteruddannelser i nogle tilfælde, qua ovenstående problemstilling, komme til at virke som en parkering af de ledige. Opsummerende eksisterer således en række problematikker ved den tredje dimension i flexicuritymodellen; den aktive arbejdsmarkedspolitik, og dermed også ved selve modellen, som problematiserer Lindømedarbejdernes og dermed også 86

88 industrimedarbejdere generelt i fremtidige jobmuligheder. Det kan derfor overordnet siges, at flexicuritymodellen fungerer i teorien, men i netop Lindøværftets specielle situation er den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke tilstrækkelig, og sikrer ikke umiddelbart deres videre færd ud på det fleksible arbejdsmarked. Kap. 7 - Konklusion 7.1. Konklusion Efter at have undersøgt projektets problemstilling - Hvorledes kan lukningen af Lindøværftet eksemplificere flexicuritymodellens håndtering af de fyrede medarbejderes fremtidige jobmuligheder, og hvilke problematikker er i denne forbindelse forbundet med medarbejdernes arbejdsliv på det fleksible arbejdsmarked? - kan der konkluderes følgende: Der må formodes at være flere mekanismer, der har haft indvirkning på Lindøværftets lukning, men i projektet er det globaliseringen, der tillægges den største betydning. Således kan der observeres en række globale strukturer, der har haft betydning for den internationale arbejdsdeling, produktion og samhandel. Denne udvikling har medført, at Lindøværftet ikke længere er konkurrencedygtige inden for skibsproduktion, bl.a. på grund af Kina og Koreas komparative fordele i form af højere produktivkraft og billigere stålpriser. Endvidere er det blevet erfaret, at reducerede handelsbarrierer og statssubsidier til skibsproduktion, har spillet en rolle i udkonkurreringen af Lindøværftet. I kraft af at Danmark er i en udvikling, hvor industrierhverv udfases og videnssamfundet opprioriteres, har arbejdet og arbejdsformen ændret sig tilsvarende. Det moderne arbejdsliv, der er betinget af den danske flexicuritymodel, stiller krav om fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. Dette er kvalifikationer som Lindømedarbejderen, i kraft af sin arbejdsmæssige erfaring og uddannelse, får svært ved 87

89 at leve op til, da en stor del af værftsmedarbejderne har haft en stærk tilknytning til Lindøværftet, og derudover ikke har været vant til hyppige jobskift. Endvidere opstår der ved Lindøværftets lukning en række problematikker i mødet mellem det moderne, fleksible arbejdsmarked og Lindømedarbejderen. Disse problematikker opstår, når medarbejderne, i kraft af fyringen, mister deres stærke tilknytning og loyalitet til Lindøværftet som arbejdsplads. De mister dermed det grundlag, som de har dannet deres identitet og livsfortælling ud fra, og endvidere det værdifællesskab og arbejde, som de har opnået anerkendelse og positiv selvopfattelse igennem. Dette vil umiddelbart være svært at finde på en anden arbejdsplads, da forholdet mellem virksomhed og medarbejder er blevet mere distanceret. Der er i projektet blevet diskuteret, om flexicuritymodellen kan afhjælpe nogle af disse belyste problematikker for Lindømedarbejderne. Generelt fungerer flexicuritymodellen i Danmark, da den indkomstsikrer og tilbyder efteruddannelse til ledige. Dette er også tilfældet for Lindømedarbejderne, men der kan observeres en række negative sider af flexicuritymodellens tredje dimension; den aktive arbejdsmarkedspolitik. I denne kan særligt efteruddannelsestilbuddene kritiseres for at være for kortsigtede, ikke tidssvarende, samt at være drevet på en ufleksibel måde ved at orientere sig efter antal deltagere samt profit. Idet at industriarbejdspladserne er forsvindende i Danmark, er efteruddannelsestilbuddene og opkvalificering indenfor dette fagområde ikke fremtidsorienterede. Dette resulterer i, at der uddannes folk til jobs, der ikke længere udbydes i kraft af udviklingen imod et mere vidensorienteret samfund, og tages der ikke højde for denne problematik, udfordres den danske flexicuritymodel yderligere finansielt. Derfor kan Danmark meget vel komme til at stå overfor et beskæftigelsesmæssigt, og dermed også et samfundsøkonomisk problem. 88

90 8.1. Litteraturliste Kap. 8 Litteraturliste A: Albert, Michel 1994: Capitalism Against Capitalism. Oversat til engelsk fra fransk af Paul Haviland. Først publiceret på engelsk i Whurr Publishers Ltd. Republiceret i Andersen, John og Hovgaard, Gestur 2009: Metodekombination med kritisk analyse i Teknikker i samfundsvidenskaberne redigeret af Fuglsang, Lars, Hagedorn- Rasmussen, Peter og Olsen, Poul Bitsch. 1. udgave, 2. oplag Roskilde Universitetsforlag. B: Bredgaard, Thomas; Larsen, Flemming og Madsen, Per Kongshøj 2005: Flexicurity udfordringer for den danske model. Beskæftigelsesministeriet Bredgaard, Thomas; Thomas; Larsen, Flemming og Madsen, Per Kongshøj 2007: Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse i Tidsskrift for arbejdsliv 9. årgang. nr. 4. Syddansk universitetsforlag Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter 2007: Kritisk realisme. 1. udgave. 2. oplag Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg C. Buciek, Keld 1996: Fra problem til metode En casebaseret indførsel i anvendelsen af kvalitative metoder til belysning af struktur-agent problematikken. 1.udgave, 1.oplag, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C. E: Elling, Bo 2009: Kritisk teori i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer redigeret af Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch. 2. udgave. 4. oplag Roskilde Universitetsforlag. Eriksen, Cecilie Lynnerup 2009: Det meningsfulde arbejdsliv. Århus Universitetsforlag. 1. Udgave, 1. Oplag. Estrup, Hector 2002: David Ricardo - vækst, udenrigshandel og jordrente 1. udgave, 1.Oplag. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. F: 89

91 Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch 2009: Introduktion i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer redigeret af Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch. 2. udgave. 4. oplag Roskilde Universitetsforlag. H: Honneth, Axel 2006: Kamp om anerkendelse sociale konflikters moralske grammatik. Oversat af Arne Jørgensen. 1. udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. Højberg, Henriette 2009: Hermeneutik i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer redigeret af Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch. 2. udgave. 4. oplag Roskilde Universitetsforlag. J: Jacobsen, Michael Hviid og Willig, Rasmus 2008: Anerkendelsespolitik. Oversat af Tom Havemann. Udgivet Forlag: Syddansk universitetsforlag K: Kvale, Steinar 1994: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag M: Marx, Karl 1937: Karl Marx udvalgte skrifter bind 1 Mondes Forlag. Marx, Karl 1970: Varen i Kapitalen bind 1. Bibliotek Rhodes, 1970 Marx og Engels 1976: Det kommunistiske partis manifest i Marx/Engels udvalgte skrifter. Bind 1. Forlaget Tiden Månson, Per 2009: "Karl Marx". Fra bogen "Klassisk og moderne samfundsteori" - 4. udgave, 2. oplag. Redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Hans Reitzels Forlag N: Neusüss, Christel 1975: Imperialismen og det kapitalistiske verdensmarked 2. oplag, Politladen maj København. O: Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare 2008: Videnskabsteori i projektarbejde og rapport i Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog af Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare. 3. udgave oplag Roskilde Universitetsforlag Frederiksberg C. 90

92 Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare 2008: Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog af Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare. 3. udgave oplag Roskilde Universitetsforlag Frederiksberg C. P: Pedersen, Torben 2004: Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen, Magtudredningen og forfatteren. Pedersen og Bjørstad 2010: Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte jobs for altid. Publiceret af arbejderbevægelsens erhvervsråd d. 7. april Kan downloades på Arbejderbevægelsens erhvervsråds hjemmeside: Sidst besøgt d. 24. maj Holst og Kongsø 2010: Sådan ligger landet. Publikation af Dansk Industri (DI) Redigeret af Holst, Sidsel Dyrholm og Kongsø, Tina Honoré. Udgivet Kan downloades på Dansk Industris hjemmeside: Sidst besøgt d. 24. maj R: Rasmussen, Reichstein Ellen; Eriksen, Ove og Ejlertsen, Gerd 2002: Hellere værftsbisse end bondekarl og 24 andre fortællinger fra Lindø. Foreningen Munkebo Bøger Rendtorff, Jacob Dahl 2009: Fænomenologien og dens betydning i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer redigeret af Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch. 2. udgave. 4. oplag Roskilde Universitetsforlag. S: Sennett 1999: Det fleksible Menneske Oversat af Ole Lindgård Henriksen. Udgivet Forlag: Hovedland Smith, Adam 1976: Nationernes velstand bind 1, Forlaget Rhodos. Sørensen, Christensen 2006: Arbejdsmarkedet og den danske flexicurity-model. 1. udgave, 1. oplag Forfatteren og Academica. Århus W: Willig, Rasmus 2006: Indledning i Kamp om anerkendelse af Honneth, Axel. 1. bogklubudgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. 91

93 Webkilde 1: Økonomi og erhvervsministeriet: Sidst besøgt: 24. maj Webkilde 2: Lindø-ansatte i chok over lukning : Sidst besøgt: 24. maj Webkilde 3: Lindøskibsværfts hjemmeside: Sidst besøgt d. 24. maj Webkilde 4: Finanskrisen gør Marx moderne igen af Morten Sørensen d.15. Oktober På Politikens hjemmeside: Sidst besøgt d Webkilde 5: Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi: onneth Sidst besøgt d Webkilde 6: Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi: _og_1900-t./georg_wilhelm_friedrich_hegel?highlight=georg%20hegel 92

94 Sidst besøgt d Webkilde 7: Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi: _og_1900-t./george_herbert_mead?highlight=georg%20herbert%20mead Sidst besøgt d Webkilde 8: Downing street No. 10. : Den officielle webside om den britiske Premiere Minister: Sidst besøgt d Webkilde 9: The White House Det Hvide hus hjemmeside bl.a. med info om tidligere præsidenter: Sidst besøgt d. 25. maj 2010 Webkilde 10: OECD - Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling : Sidst besøgt d. 25. maj Webkilde 11: Statsministeriet: Sidst besøgt d. 25. maj

95 Bilag Interview med Per Andersen fællestillidsmand på Lindøværftet 1. I: Kan vi lige starte diktafonen? Sådan. 2. PA: Jeg har jo også læst (Red.: det materiale vi har sendt på forhånd), det der på et tidspunkt, jeg ved ikke, hvad I vil spørge om? Det er jo lidt historie Men jeg hedder Per Andersen, blev 51 år her i juni og været her som fællestillidsmand for de timelønnede herude på værftet, og det er i kraft af at jeg også er tillidsmand for svejserne, som er Danmarks største klub, hvor vi for nogle år siden var 600 nogen og halvfjerds medlemmer, hvor der kun er omkring 500 nu. Jeg sidder også i A-bestyrelsen på Odense Stålskibsværft. Det var sådan kort. 3. I: men så tror jeg, sådan lige, at vi vil starte med, at fortælle om hvad vores projekt handler om, og hvad sådan lige, for at praje dig ind på de spørgsmål vi gerne vil stille. Vores projekt handler sådan i bund og grund om, sådan denne her, hvad kan man sige, den her traditionelle udfasning af traditionelle industrierhverv, der sker i Danmark. Så vi beskæftiger os sådan lidt med, at vi bruger Lindøværftet som en case, på at se på, hvordan den traditionelle udvikling der er sket, med henblik på, vores fokus er sådan lidt, hvad skal der ske med de her fyrede medarbejdere, når de ligesom skal ud og have et nyt job. Så det er sådan det der er problemstillingen på vores projekt. Vi har sådan et fokus på medarbejdernes situation, men også lidt på værftets situation, det er også en væsentlig del i forhold til lukningen. Yes. Hvis der er noget uklart, i forhold til vores spørgsmål, så må du endelig spørge ind, hvis der er noget der er ikke er klart eller hvis der er noget du ikke forstår, eller hvis der er noget der er mærkeligt eller ja, så spørg endelig ind. Og når vi ikke spørger direkte til dine erfaringer, så vil vi gerne bede dig om at være talerør for netop de her værftsmedarbejdere som du ligesom er tillidsmand for. 4. PA: Det er jo politik jo, og det er altid rart, når man snakker politik eller kommer med eksempler på hvordan vores virkelighed hænger sammen.. 5. I: jo men.. 6. PA: f.eks. hvis det er Lars Løkke Rasmussen, og han fremkommer med en plan til sin regering om at holde et fint møde på en eller anden herregård et sted, og nu skal man ud og spare x antal millioner på det offentlige, f.eks. 4 milliarder og det resulterer så i 8000 arbejdspladser, fordi der jo er forsvundet 200 arbejdspladser i industrien indenfor de sidste år i Danmark, fordi man ikke skærer ned på den offentlige sektor. Og det er kernen i det hele, det er jo at arbejdspladserne forsvinder. 7. I: Ja 94

96 8. PA: Uanset hvad der foregår i den offentlige sektor, eller på universiteterne, eller alle de servicefag, eller på sygehuse eller plejehjem eller journalister eller et eller andet, så er det et eller andet sted servicefag, jo, ikke? Et eller andet sted lever de af at der er nogle mennesker, der skaber nogle værdier i et samfund, det er fordi det arbejde man laver på et universitet eller sygehus - Det er jo ikke noget man umiddelbart kan eksportere eller noget viden man kan eksportere. Der synes vi jo, at det er en falliterklæring at regeringen har lavet nogle nye besparelser, hvor der er forsvundet 2000 arbejdspladser, i stedet for at sige, at nu skal vi gøre en væsentlig forskel, nu skærer man bare ned og laver nogle flere, så fjerner man bare arbejdspladser i den offentlige sektor, for at få tallet til at passe. Men det løser jo ikke problemet, for det største problem, det er jo, at vi skal have tilstrømning af nye værdier, vi skal skabe nogle produkter. Vi er jo kendt i Danmark for forarbejdet stål eller forarbejdet kød og kan eksportere. Grundlaget for at vi kunne opbygge det samfund med alt hvad det indebærer fri skole og fri sygehuse finansieres over skatten, vi har jo ikke den der amerikanske model, hvor man skal forsikre sig selv. Vi har lavet en fordelingspolitik, der gør at vi betaler vore skat og så får vi fri adgang. Det er ikke gratis, men der er bare fri adgang, men hvis vi ikke bibeholder en industriproduktion, og der er 5000 arbejdsløse, så er det et udtryk for at de ikke magter opgaven. De magter ikke, at dansk industri produktion, det er ikke nødvendigvis Søgaard (Red.: personalechefen på Lindøværftet), de ting jeg siger her, det er jo ikke ting vi normalt ting, vi normalt siger forhandlingsmæssigt. Vi laver aftaler ud fra overenskomstforhandlinger, men når vi diskuterer, hvorfor industriproduktionen flytter I: Hvad ser du som den primære årsag til at... (Interviewet bliver afbrudt, da personalechefen har et planlægningsspørgsmål) 10. PA: det er jo ting jeg diskuterer med direktionen, men det problemet er, at nogle af de skibe vi har produceret de sidste 20 år, har ikke været konkurrencedygtige. De containerskibe vi ser derude, på prisen har vi ikke været konkurrencedygtige det er en konkurrence der foregår ude i Kina eller Korea. Det foregår ikke på lige vilkår, det handler ikke kun om løn, for man kan, når man snakker om EUC, at vi har for høje lønninger, vi kan jo bare flytte vores produktion sydpå. Man kan også stille spørgsmålstegn ved nogle af de virksomheder der flytter produktionen sydpå. Jeg har lagt mærke til at nogle af slagterierne, efter overenskomsterne og danske lov må de fyre slagterimedarbejderne og flytte produktionen til f.eks. tyskland eller et andet sted hen. Man skal huske på, at det er Danish Crown som kan have overskud i Danmark, grunden til de flytter sydpå, er ikke fordi de er utilfredse, det er jo ikke for det, men fordi de vil have større overskud. Så kommer det op til, at der er for høje lønninger i Danmark, i stedet for at sige det som det er. De er ikke tilfredse med kun at have overskud på 10 millioner om året, men de vil have 50 millioner. Men så sig det som det er, i stedet for at sige det er på grund af lønnen. Men det er jo også problemet, hvis vi går tilbage til værftslukningen, så det er en kendt sag, at vi ikke kan konkurrere mod Kina eller Korea på grund af lønnen. Selvom vi arbejde gratis, så kan de producere et skib billigere i 95

97 Korea undskyld Kina, det vil sige at selvom vi arbejder gratis, så er det stadig billigere, for hvis de ikke får noget løn derude eller de for nogle hundrede, hvis vi så sige at vi ikke fik løn, så kunne de selv producere skibene billigere. Så det er andre parametre der bliver overmålt, det er skjult statsstøtte, eller de sælger jern billigere derude. Men derfor er det stadig ingen hemmelighed, at man i de sidste mange år ikke har konkurreret på pris. Vi har ikke kunne sælge skibene ligeså billigt. Der valgte man så fra A.P. møller-gruppen at sige, at så vil vi ikke skibe ud mere i Danmark, på trods af at vi er konkurrencedygtige på nogle produkter, nogle af de produkter vi laver lige nu, blandt andet det vi producerer til militærbrug eller dele til vindmøller, får vi ros for på det europæiske plan også i forhold til Østen. Det er jo et paradoks, at vi flytter industriproduktionen væk og ikke erstatter med noget nyt. Men det kunne jeg jo snakke om, eller komme med mange flere eksempler på det, for det er jo det jeg har beskæftiget mig med. Sidste år i januar, der besluttede A/S-bestyrelsen, at på grund af konkurrencen ude i Østen, så ville man lave et mindre værft. Det skulle halveres fra de der to et halvt til ca medarbejdere og ned til en hundrede medarbejdere, men det tæppe hev man væk under og det var den chance man gav sidste år i januar-februar, så nu skal vi bygge nogle andre skibe, som vi er mere konkurrencedygtige på og så lave mindre varer. Men det fik reelt aldrig en chance, for d. 10. august, traf man en beslutning om, at det ville man ikke alligevel. Men hvad er det så, vi har gjort på værftet rent personalemæssigt efter lukningen? Det er jo over i det politiske, og vi traf hurtigt en beslutning. Det vigtigste var, at få længst mulig ansættelse og få mest muligt efteruddannelse. For os var det ikke vigtigste at få 5-10 kr. mere i timen, det ville vi selvfølgelig gerne have, men det vigtigste for os var, at få lavet nogle aftaler med værftet, der gør, at vi har længst mulig ansættelse, komme af med alle mulige underleverandører, og få noget efteruddannelse, og oprindeligt var planen at de skulle fyre fra december sidste år til februar-marts og i foråret. Det fik vi så udskudt til april måned i år. 11. I: Så i april startede fyringerne? 12. PA: De startede den 13. Men de skulle, det lå sådan, at normalt når man starter fyringer op fra december sidste år og så i januar, februar og marts måned. Det havde vi en god og lang forhandling med værftet over nogle uger, og fik dem overbevist om også i København, at der var mere fornuft i at udsætte fyringerne så lang tid som muligt. Der sker nemlig det, at når man giver folk en fyreseddel, så mister de motivationen. 13. I: Ja, det er klart. 14. PA: Hvis man ikke spænder en gulerod foran kaninen, så løber den ikke. 15. I: Det er klart. 16. PA: Der fik man overbevist dels værftets ledelse og økonomer om, at hvis vi kan udsætte de fyringer så lang tid som overhovedet muligt, så får vi højere effektivitet og 96

98 lavere sygefravær, frem for at lave fyringer i fra december. Så sker der et eller andet, uanset hvad så er det dyrt at lukke sådan en virksomhed, men det var mindst omkostningstungt at gøre det på den måde, og så har vi sagt at den besparelse, den øgede effektivitet der var, den vil vi hive hjem i værdier til efteruddannelse. Så vidste vi også godt, at når der går to-tre måneder, så er der ikke noget at lave jo, det siger sig selv og ledighed er roden til alt ondt, ik? Der har vi så lavet et kæmpe efteruddannelsesprogram fra februar til nu. 17. I: Hvad går det ud på? 18. PA: Det går ud på at man kan få en efteruddannelse. De mennesker som var overskydende arbejdskraft lavede vi frit valg på alle hylder for, det kan være IT, det kan være tysk, dansk, og andre funktioner som svejser, klejnsmed osv. 19. I: Er det noget Lindøværftet betaler? 20. PA: Ja, men vores system er sådan, jeg ved ikke hvor meget i kender fra arbejdsmarkedet, i betaler jo også arbejdsmarkedsbidrag og de 8 % bruges til blandt andet efteruddannelse, værftet får halvdelen af lønnen refunderet, men mit argument er stadigvæk, at vi havde en højere effektivitet hen over vinteren og foråret end vi eller ville have haft, fordi vi ikke havde fyringer, og fordi vi havde et lavt sygefravær, så den besparelse eller den gevinst bruges så på efteruddannelse, og at medarbejderne stadig kan få fuld løn. 21. I: Må jeg spørge, hvordan tog medarbejderne i mod dette tilbud om efteruddannelse? 22. PA: fint 23. I: Var de glade? 24. PA: Ja, ja. For situationen er jo den, at når de her værft lukker fra 2012 og fremover, så er der jo ikke ret mange arbejdspladser lige i øjeblikket. Det er jo Skycon, men det svarer til 15 eller 20 % af styrken maks. Og det starter først op i slutningen af i år og næste år. Så det.. (Interviewet afbrydes igen af, at kaffe serveres) 25. I:Er der nogle af medarbejderne, der ikke har valgt at tage i mod tilbuddene? 26. PA: ja, det skal jeg lige forklare. Det jeg forklarer nu, det var, at vi gik i overskydende mandskab i januar og februar og marts. Og de mennesker, der gik som overskydende mandskab har fået frit valg om efteruddannelse, og det er så stykker, og vi ender oppe på halvanden hundrede mand. De har så fået frit valg på alle hylder, for 5 uger op til 20 uger. Udover det, så har vi lavet en aftale om, at de mennesker, der er blevet opsagt, og som blev opsagt d.13. april, og som efterfølgende bliver opsagt næste år får efteruddannelse op til 5 uger. 97

99 (Afbrydes igen) 27. PA: Vi lavede den der massive efteruddannelse i forbindelse med den overskydende arbejdskraft, udover det, så forbedrede det vores hovedoverenskomst, at når man får sin fyreseddel, så går opsigelsesperioden fra 20 dage til 130 eller undskyld, fra 30 til 120 dage, det afhænger af hvor længe man har været ansat, om man har været der et år eller 30 år eller hvor gammel man er. Der har vi så gået ud og sagt at vi lægger 5 ugers efteruddannelse til alle de opsagte, stadig til fuld løn og med frit valg på alle hylderne. Der ligger også noget 5 dages kompetenceafklaring. 28. I: Ja? 29. PA: Dels en personlig kompetenceafklaring herude på værftet og dels en 3 dages kompetenceafklaring på teknisk skole. Det kender jeg ikke nok til, men der sidder nogle folk hernede som kunne forklare noget mere om det, men det skal være med til at afklare, hvad er det for nogle kompetencer jeg har? Hvad er det for nogle kompetencer jeg har brug for? Og hvordan kommer jeg så derhen? 30. I: Altså man prøver at følge medarbejderne til døren? 31. PA: Der for et halvt år siden, der snakkede alle om, at når der blev fyret i den private sektor, så skulle de blive SOSU-assistenter, men det har Lars Løkke jo fjernet nu ved at sige, at vi skal fyre 8000 mennesker. Og det er også uholdbart at tro, at mand herude fra med en uddannelse indenfor jern og industri har lyst til at rende rundt og være i børnehaver eller på plejehjem. Det er useriøst. 32. I: Ja, absolut. Men for at vende tilbage til at du siger, at de her mennesker er uddannet indenfor jern og industri, hvordan ser du deres fremtid efter I har tilbudt dem alle de her efteruddannelsesmuligheder, og du siger, at de ikke ender med at blive SOSUassistenter, hvad ender de så med at blive? Hvor kommer de hen? Med den mængde af medarbejdere, det er jo også det vi har læst, når vi har undersøgt undervejs, som du siger selv, der starter nogle aktiviteter op, men når vi har regnet på det, de arbejdspladser, det er jo ikke, hvis der er 2000 mand der står uden job. Og der er vel også en stor faglig stolthed omkring deres arbejde og funktion på værftet, hvordan bliver den så erstattet i et nyt job? 33. PA: Ja, altså jeg har jo, jeg kan godt uddybe lidt, men der har ligget nogle gode, artikler rundt omkring, hvor de viser, der har både været nogle i Berlingske Tidende sidste år, Fyns Stift-tidende osv., gå ind og læs de artikler, og så ud fra det, så send mig en mail, så jeg kan svare på det. Hvis jeg skal komme med et kort svar, det er problematisk. Man kan sige, at det er uden løsning. Du har forstået pointen. På trods af at det var politikere herude som rendte rundt Helle Thorning, og alle de der. Netop for de har en forholdsvis stolt tradition her på værftet, og vi er 100 % organiseret i en fagforening og alt det der, og har et klart tilhørsforhold til det man vil kalde de røde partier, socialdemokratiet, vi har vores gang på Christiansborg. Vi kan ringe og snakke med 98

100 dem, det er rimelig nemt at få folk herud. Men der er jo ikke sket meget siden, ikke for at bebrejde de partier, men folketinget har jo ikke leveret varen og sammen med erhvervslivet skaffet nogle arbejdspladser. Vi er ligesom der tilbage igen, lønmodtagere er lønbærerne, og det er min påstand, at det har vi vist, ved de sidste overenskomstforhandlinger, der har vi ikke taget så meget hjem. Vi har vist løntilbageholdenhed, også herude, vores grundløn er ikke steget i syv kvartaler, den lønstigning vi har haft, har vi haft i kraft af lavere sygefravær eller højere effektivitet. Den grundløn vi har, er ikke steget siden oktober 2008, det er i hvert fald 7 kvartaler. Men det er klart, at vi har haft lønstigninger, men de er jo på grund af, at man har sparet på sygefraværet eller har haft høj effektivitet. Så lægger man op til, at vi skal være mere løntilbageholdende, fordi man skal tage hensyn til samfundet, men så kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor samfundet ikke skal hjælpe til med at skaffe arbejdspladser? 34. I: mmm 35. PA: problemet er, at det vi kører nu, at vi laver så meget efteruddannelse og efterskoling som overhovedet muligt, det er for at komme foran i køen. Jo bedre jeg klæder mine kollegaer på, jo dygtigere de er til f.eks. IT - de har gået herude i år, de har måske aldrig forestillet sig, at de skulle have en bærbar computer eller en USB-nøgle, det er slet ikke sikkert, at de kan finde ud af at starte den måske, altså, de skal til måske at lave CV eller ansøgninger, og de har jo aldrig brugt hverken computer eller mail, jeg har kun brugt det i kraft af mit arbejde. Hvis jeg ikke havde haft det her arbejde, havde jeg da været fucking ligeglad med at have den her mobiltelefon. I 1981 skulle man vente tre måneder på at få en fastnettelefon, nu gider man ikke engang vente 10 min. på at købe en mobiltelefon hos TDC. Altså mange af mine kollegaer har ingen føling med den tekniske udvikling, derfor kan de lære at bruge en computer på teknisk skole på 2-3 uger. Men det giver jo ingen arbejde, og pointen er at de bare kommer foran de andre i køen, de bliver bedre klædt på, og får noget engelsk eller tysk eller en fordel med to uddannelser. Men det giver ingen arbejde. 36. I: Jeg tænker sådan lidt i forhold til i Danmark, i forhold til den der vores model, den danske model. Den er fleksibel, man kan let fyre, men folk kan også let få arbejde, jeg tænkte sådan lidt, hvad gør de medarbejdere her på Lindø, hvordan kommer de videre i sådan et fleksibelt system, hvor ser du dem komme hen herfra? Det er bare de 1000 mand, ender de bare med at skulle stå nede i arbejdsløshedskøen eller tror du, at de kommer videre? 37. PA: jeg er nødt til at håbe at det kommer, jeg prøver og håber og tror på at vi i en eller anden sammenhæng kan bibeholde skibsproduktionen i Danmark, altså Møller-koncern har sagt at de ikke vil bygge skibe, jeg kan dokumentere, at med så mange gode mennesker er vi konkurrencedygtige. På et eller andet tid, og vi ved, at vi sætter tusindvis af havvindmøller op i den nordlige del af Europa og vi har brug for nogle 99

101 skibe til at tage ud og sætte de vindmøller op, hvorfor fanden skal vi tage til Korea for at få bygge et skib til at sætte danske eller engelske havvindmøller op? 38. I: Ja 39. PA: Og det er vi konkurrencedygtige på. Det håber jeg selvfølgelig, at nogen på et tidspunkt giver mig ret i, det arbejder vi også på, men så håber vi også på, at der kommer gang i den, og at der er nogle virksomheder som kommer ind og begynder at producere. Forhåbentlig kommer der snart nogle ind som gerne vil producere dele til vindmøller til vedvarende energi. Og så har vi en unik viden i vores arbejde herude som smede, og de kommer til at vente et års tid eller to eller tre inden de kommer i gang igen, for de kan ikke gå, når vi har lavkonjunktur på skibsværftsindustrien, så er det tit at det omkringliggende samfund kunne opsluge vores arbejdskraft, de omkringliggende industrivirksomheder har så kunne bruge mand fordelt over Fyn eller Jylland, og så er de kommet tilbage efter nogle år, ik? 40. I: Jo 41. PA: Når de her overskydende arbejdskraft er kommet tilbage igen, men de kommer til at gå ledige, de kommer til at vænne sig til at gå på uddannelsesinstitutioner, og så komme, når der kommer noget arbejde efter år, så komme herud igen. 42. I: Jeg tænkte på, det kan godt være, at det er et dumt spørgsmål, men hvordan tror du at, hvordan har du kunne lodde stemningen på nogle af dem der har været herude har været her år, så vi ved godt at det er en speciel situation, hvordan tror du, at det vil påvirke dem personligt, hvordan tror du, at det påvirker medarbejderne, når de ryger ud? Har der været meget slemme reaktioner på fyringerne? 43. PA: På trods af situationen har der været et samarbejde med værftsledelsen og et godt forhandlingsklima, og vi har haft fred og ro, i og med at fyringerne der før i april, så vi har haft fred og ro til at lave en masse løsninger. F.eks. efteruddannelse og kompetenceafklaringer, i forhold til den der fyringsgrund. Vi havde et stort forarbejde med fagforeninger, jobcenter og pension selskaber og psykolog. Det er klart at folk får et chok, når de kommer til at forstå, at det ikke bare er en sommerferie, men måske kan gå over et år eller to eller tre. 44. I: Ja 45. PA: Det kommer til at gå udover økonomien, og de sociale forhold med skilsmisser osv. 46. I: Jeg tænkte på, hvad med lokalområdet her omkring Munkebo, ikke altså, når man kommer kørende ind. Det første man ser, er kraner, hvordan tror du, at lokalområdet vil tage det? 47. PA: Jamen, hvis man ikke får gang i industri i Danmark, og hvis man ikke får gang i industripladsen her på Lindø, så vælger en masse ting at lukke og opkøbe ejendomme 100

102 på Jylland og Lolland og lave luderbar, så kommer der bajere på vinduet, hvis der går mange år og der ikke kommer nogen industri, så forsumper området. Og netop at nogle der arbejder i den offentlige sektor, og det er der så branche for nu. Og det er så først og fremmest arbejde politisk regionalt og landspolitisk, lave så meget uddannelse og omskoling som overhovedet muligt. 48. I: Synes du det offentlige har været gode til at hjælpe eller synes du, at det er fagforeningerne der har trukket det læs? 49. PA: Det er jo et samarbejde, og det har jo været godt nok. Altså hjælpen omkring efteruddannelsen, der skulle vi have haft mere mellem, men vi har et rimelig godt samarbejdsklima med de omkringliggende samfunds-, kommuner, og erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner, der har været et ret godt samarbejde. Men de kan jo ikke skabe arbejde. Vi kan i fællesskab være med til at skaffe nogle bevillinger til at få nogle penge, og vi er nu i fællesskab i gang med at lave nogle med hensyn til EU. Vi mødte den førende bureaukrat og landbrugsmand dernede i sidste uge omkring globaliseringsfronten, hvor EU har nogle eksterne tal milliarder, til at gå ind i et land med massefyringer eller der er nogle problemer, for at undgå at problemerne af social og uddannelsesmæssig karakter. Så bevilliger de nogle penge og det er vi i gang med nu sammen med kommuner, regioner og staten for at åbne EU s kasser, det er jo uddannelse, det er jo ikke til pjok jo. Eller til virksomheder. 50. I: der er jo flere sider af den her sag, vi er meget interesserede i. Dels det politiske, som du har været rigtig fint omkring, og selve Lindøs rolle i forhold til den her efteruddannelse af de fyrede medarbejdere. Det som vi mangler at snakke om, det er, du kunne måske fungere som talerør for de her medarbejdere. Vi kunne rigtig godt tænke os, at få lidt at vide, hvordan det her arbejde ude på den her virksomheden, den har jo fungeret så mange år og det er generationer, der har arbejdet her og nogle har måske aldrig haft andre jobs. Hvad betyder det for de mennesker, de er blevet? Lindø må være en kæmpe del af deres liv. 51. PA: Jamen det, identiteten forsvinder jo, det er generation, det er jo far og søn, far eller datter eller mor eller datter, som går ude og familien kan godt være herude med 5-6 medlemmer med far og onkler osv. Det er forgrenet. Det at have bygget skib, det har man været stolt af uanset om det har været i 1950 erne eller i dette årtusinde hvor man har bygget masser af skibe, så har man været stolt af at bygge skibe. Man har været stolt af at være en del af Møller-koncernen, og bestemt stolt af at være en del af den fynske fagbevægelse, men man har haft en identitet: at være værftsmedarbejder. 52. I: Tror du at den forsvinder nu? 53. PA: Ja, den forsvinder, som regel har man altså Møller-koncernen har jo besluttet, at de ikke vil bygge skibe mere nu, og jeg tror ikke vi får held til at andre de tager over, men den identitet som værftsarbejder under Møller-koncernen, den forsvinder. 101

103 54. I: Ja 55. PA: Så kommer der forhåbentlig nogle andre arbejdspladser herude, i løbet af 5-10 år, det kan man så håbe på, men det er det de har i rygraden. Det I har lært på RUC, hvor I så havner i Aalborg eller i København og undervise eller få et job, så har I det med i lærte på RUC jo. Ik? Det glemmer I ikke. Der går måske nogle år før I opdager det I har lært, så kan man jo så håbe på, at det vi har lært herude, vores forhold til fagbevægelse og politik i vores organisationer, eller vores organiseringsgrad. Den er jo stadig i rygraden for os der går herude, hvis man så får arbejde her eller i andre virksomheder eller i Odense eller i kerteminde, så er det rygraden der, og selv om vi havner i Ålborg, så har I det i rygraden, hvis i arbejde som sociologer et andet sted. 56. I: jeg læste i avisen.dk, den der hjemmeside, at jeres koncernchef fremhæver meget den der loyalitet, som Lindøværftet har, og nævnte noget af det som medarbejderne kan trække videre i arbejde, jeg ved ikke om det er sådan, nævnte bare at der skulle være en speciel loyalitet, hvis det er noget du kan uddybe? 57. PA: Jamen loyaliteten hænger sammen med identiteten, man har haft som værftsmedarbejder. Man er loyal overfor sin arbejdsgiver og loyal overfor sine kollegaer og man er loyal overfor fagbevægelsen. Det er den danske model, jo? Ført ud i sin virkelighed, det er et godt eksempel på at den danske model har fungeret på trods af at vi stort set er blevet fyret fra den 10. august, så har vi haft et meget lavt sygefravær og en stigning i effektiviteten. Vi har både lavet efteruddannelse, men også en masse andre aftaler, altså vi har selv lavet løsninger ved forhandlingsbordet. Så selv om man lukker, så kan man se nogle resultater, at man har passet sit arbejde. 58. I:Synes du så stadig at den danske model, synes du stadig at det er den rigtige måde? Eller kan man stille spørgsmålstegn ved den danske model fungerer, når nu et stort skibsværft som det her lukker? 59. PA: Jamen det tror jeg ikke er modellens skyld. Det er måske mere et udtryk for, at kapitalen flytter derhen, hvor de har en god forretning med deres penge, frem for at blive samfundsproblem, herunder også Møller-koncernen. Det har ikke noget at gøre med den danske model. I kan også tage globussen, det er jo ikke tilfældigt, uanset om man er tilhænger af, om man er muslim eller kristen eller ateist, så er det jo ikke noget gud har skabt, eller Allah har skabt, at vi skulle have det bedre oppe på den her jordkugle end de har i USA, eller i Uganda eller Afghanistan. Det er jo ikke noget med, den her udvikling er jo menneskeskabt, på godt og ondt er den menneskeskabt og det er et udtryk for den danske model. Uanset om vi har en regering som er ansvarsløs, så er det jo ikke tilfældigt at vi har nogle af de bedste levevilkår i denne del af verden. Altså, vi er et af de få steder i verden, hvor en fra universitetet ikke skal betale for det, de betaler en bøde eller et eller andet, vi er nogle af de få der bare kan gå ind. Hvis I kommunikerer med jeres medstuderende ude i verden, så skal de jo enten betale deres uddannelse eller få nogle andre til det, det er få lande hvor almindelige mennesker, der 102

104 på baggrund af det vi faktisk har lært på gymnasiet, kan sige, det vil jeg gerne læse. Ellers skal man jo betale. Når en eller anden neger, som køber, undskyld det hedder det jo ikke sort menneske, som kan købe en eller anden lægetaske nede i Afrika og så blive læge, de fleste skal have det på grund af en uddannelse. Det er jo ikke tilfældigt, det er jo ikke noget at gå ud og skaffe for fanden. Det er jo noget menneskeskabt. Det er også den danske model, jo ik? 60. I: der står jo også et helt sikkerhedsnet parat til at gribe de her mennesker ik? 61. PA: Jo. 62. I:Og det sikrer jo at man kan sikre en vis levestandard? 63. PA: Ja også i forhold til Sydeuropa ik? Vi behøver jo ikke at køre ret langt sydpå, så har vi problemerne med, men så har vi nogle forhold, som vi slet ikke forstår som danskere. De ting, der har foregået godt med Ballisconi, det virker da ikke særlig tiltrækkende. 64. I: I forhold til den danske model, det er jo også nemmere at fyre medarbejdere tilsvarende, det kunne man jo også sige sådan det er måske for let. 65. PA: Det er ikke det, der er problemet. I og med at vi har kortere opsigelse, det er at foretrække. Det det handler om for mig, det er, at det satme skal være arbejdskraft så dyrt som overhovedet muligt og nogle der laver noget og ikke vil have en lang opsigelse. For omvendt, når man har en kortere opsigelse, så har man lettere ved lige at ansætte folk. Det er problemet i f.eks. Tyskland og Sverige, men også i det sydlige Europa, og det gør jo så at arbejdsgiverne ikke er så fleksible for at ansætte folk. De skal ikke have længere opsigelse eller. 66. I: Nej okay. 67. PA: Vi skal bare have gang i, have mulighed for, at hvis den ene får brev: drossel ned af en af maskinmestrene, at man søger andre steder hen og det er det der mangler nu. Det er ikke kortere eller længere afskedigelser der mangler nu, det er simpelthen, at man i fællesskab i det her samfund, går i gang med at diskutere, hvordan er det vi sikrer at udvikle industrien, for at bibeholde arbejdspladserne og der er blandt andet det eksempel med slagterierne. Det er et andet paradoks. Det er jo i nogle hemmelighed at Danmark giver oceaner af tilskud til landmænd for at producere svin, eller køer eller høns eller købe noget korn. Det bliver der givet masser af tilskud til. Og også for at vi ikke skal forurene så meget, prøv at tænk alle de milliarder vi smider ud og hvordan behandler vi så det danske samfund? For en landmand ejer jo slagterierne, udover at de så får kæmpe vis af tilskud, i gennemsnit pr. landmand til at deres svin, eller deres køer, ellers deres heste eller deres æg, så sender de kraftedeme deres svin til Tyskland for at få dem slagtet. Så giver vi dem pengene ik? Landmændene ham giver vi penge for at producere svinene, så sælger, så laver han, så sælger han svinene til 103

105 slagterierne, som han i øvrigt ejer sammen med andre landmænd og de sender så svinene til Tyskland for at få dem slagtet. Er det takken for at give dem støtte, tsk? 68. I: Mener du så at 69. PA: Det er svineri, det er for dårligt at man ikke begynder at have en debat i det danske samfund, at diskutere med nogle industrivirksomheder. Det er fair nok, bruge globaliseringen, det har sgu da altid været globaliseringen. Vi kan jo bare gå rundt og globalisere erhvervslivet, globaliseringen er jo ikke ny. Det har jo altid foregået. Lige siden menneskerne har været på jorden, så har man flyttet mennesker og varer og bygget. Enten på hesteryg eller på vand. Jeg synes, det er uacceptabelt, at vi er begyndt at sige, at det er et argument for industrien bare at flytte arbejdspladserne, bare fordi vi vil have et større afkast. 70. I: mmm 71. PA: Jeg synes bare, at de skal sige det som det er. Det handler ikke om for høje lønninger, men at vi vil have et større afkast, så kan man forholde sig til det. Det er jo fair nok, det kan jeg da forstå, jeg vil lukke virksomheden i Danmark, for jeg vil have en million mere i afkast, så sig da det, i stedet for at sige at det er på grund af høje lønninger, for det passer ikke. 72. I: Mmm. Jeg tænker bare på, når du siger sådan noget med globaliseringen, og alle kigger på Gudrun Mærsk (Red.: skib) der ligger bag ved jer, det er jo et dansk skib og et dansk ejet skib, det kommer jo aldrig til Danmark igen kan man sige, det er jo egentlig tættere på Kina og Korea og de der steder, det er jo der de arbejder. 73. PA: Men de flytter jo, men sådan et par Nike sko, det koster jo, at flytte det fra Kina herop eller fra Østen og herop og fra Danmark til USA, det koster 25 ører. I gamle dage, for 20 år siden, der producerede man Nike sko i USA, og så flyttede man produktionen ud til Kina. 74. I: Ja 75. PA: er Nike sko blevet billigere? 76. I: Næh, 77. PA: Næh det tror jeg heller ikke, prisen er blevet den samme, 1000 eller 1500 kr., for 15 år siden da vi flyttede produktionen, der kostede de stadig det samme eller mere til. Omkostningerne ved at flytte et par sko fra Østen herop, det koster det samme selvom det er fra Østen, eller USA, eller Kina. Men hvis de så flytter produktionen, det er bare for at lave et eksempel, når produktionen så er flyttet fra USA til Østen, jamen skoen er da ikke blevet billigere. Hvem fanden har så scoret gevinsten? 78. I: Ja 104

106 79. PA: Hvem har scoret gevinsten? Garanteret har argumentet flyttet fabrikken væk fra USA, amerikanerne har garanteret fortalt skoarbejderne at de er for dyre, men de har da ikke sat prisen ned. Det er bare for at illustrere globaliseringen, at globaliseringen bruger man kun for at forklare I små mennesker, skal bare holde tilbage hvad angår løn, ellers ødelægger i vores forretning. 80. I: Ja. Jeg tror faktisk, at vi har fået det hele nu. Tak for, at du tog dig tid. 81. PA: Selv tak. Interview med Henrik Søborg 82. I: Vi ved ikke, hvad der sådan er rarest for dig, vi kan lige præsentere vores projekt, hvad det handler om og sådan så du lige kan blive rettet ind. Vi skriver sådan lidt et projekt om, at vi ser Lindøværftet som denne her generelle sådan, udfasning af traditionelle industrierhverv i Danmark. Vi undersøger sådan lidt, hvad årsagen til det her, men samtidig fokuserer vi også rigtig meget på de medarbejdere som blev fyret, hvor skal de hen af i fremtiden, 83. HS: Ja, godt spørgsmål 84. I: Ja, og så vores fokus er netop de her medarbejderes fremtidige integration på arbejdsmarkedet, og hele det her fleksible arbejdsmarked, som man er så glad for. Hvordan harmonerer det med de her traditionelle værftsmedarbejdere? Det er sådan det der er vores hovedproblematik. Jeg ved ikke, hvor meget kontakt har du haft med værftsmedarbejderne med hensyn til fyringen? 85. HS: Jamen jeg har jo meget, jeg har jo hovedsageligt vi har 12 tillidsmænd og det er hovedsageligt dem, og så er der nogle enkelte der kommer op til mig, men I: Ja. 87. HS: Jeg skal lige høre. Jeg har jo selv siddet og skrevet speciale engang, og været ude og interviewe forskellige. De ting som I skriver, får man dem til.. ikke fordi jeg skal til at rette frem og tilbage, men omvendt vil jeg gerne lige se det på 88. I: det er helt i orden. Vi skal først sende vores projekt i trykken d. 24. maj, men vi kan jo bare sende det vi gerne vil citere dig før inden. 89. HS: Jeg har det sådan, jeg vil helst gerne tale lige ud af posen og tale ærligt og så er der noget af det der ser sådan lidt underligt ud på skrift. 90. I: Det er helt i orden. 91. HS: Hvad er jeres problemformulering? 105

107 92. I: Vil du høre den? Hvorledes kan lukningen af Lindøværftet, være et eksempel på den generelle udvikling mod udfasningen af traditionelle industrierhverv i Danmark og hvordan har Flexicurity-modellen indvirkning på de afskedigede medarbejderes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet? Det som vi sådan er kommet lidt herud for er lidt den der sociologiske vinkel, i forhold til, hvordan oplever de her mennesker den her fyring på egen krop og hvordan er den her arbejdsplads identitetsskabende for dem, og hvordan tackler de den her omvæltning at de måske skal ud og lave noget helt andet, måske være arbejdsløse, hvordan påvirker det dem og de små familier? Hvad sker der med dem? Og det kan man ikke læse sig til nogen steder. 93. HS: Vi har familier med 17 familiemedlemmer ansat herude I: Vi har også lidt spørgsmål til hvorfor I lukker. 95. HS: Yes, lad os køre. 96. I: Ja, hvordan oplever du medarbejdernes tilknytning til Lindøværftet som virksomhed? 97. HS: Den er jo helt ekstrem. Det er jo.. bare i 2010 der har vi jo 55 25, 40 og 50 års jubilæum. Så det er jo en god understregning, men omvendt det er jo et kæmpe plus i den situation vi er i, fordi vi har nogle ekstremt loyale medarbejdere. De render sgu ingen steder. Der er jo siden det med lukningen, jamen, der kommer ikke flere, der er ikke flere. Nu er vi jo også i en situation, som hvis det havde været for to år siden, så havde vi stået med håret i postkassen, fordi alle medarbejderne var løbet ud til anden beskæftigelse med det samme. Så det er jo selvfølgelig også sige, at de ikke kan få andet arbejde lige nu, men jeg vil også sige, der er mange skibsbyggere og svejsere, som har Lindø i blodet, og de bliver til sidst byggede skib. Og så tager de den derefter. Så det er, det er helt vildt. Jeg bor selv i København og har ikke noget, med området at gøre, men det man hurtigt finder ud af er, at der er sådan lidt plus og minus, da det er en stor familie. Altså, så men det er der meget respekt for, og det er ikke kun et minus. Tværtimod. I den situation vi står i, det er sgu en stor fordel, fordi de alle sætter mere i det her, hvad angår succes. Det vil jeg sige, der er en ekstrem tilknytning, både til lokalområdet, virksomheden, AP-møller og det at være skibsbygger på Lindø der er mange medarbejdere. De har været helt overbevist om at de skulle være her til deres pensionsdag. Så I: Hvilke reaktioner har du fået ovenpå de her fyringer eller ovenpå lukningen i det hele taget? 99. HS: Hmm.. Hvad skal jeg sige? Det er jo noget man skal huske på og selv skal huske i situationer. Den 10. august, da vi kalkede ned og ryddede malerhallen og står overfor bestyrelsesformanden, Hr. Møller kunne desværre ikke komme på grund af hans alder osv. Der stod han oppe på en talerstol bag den blå stjerne, så går han så i gang og så kommer værftsarbejdere og alle funktionærer ind, og begynder at tage hjelmene af og der er bare mussestille, man stod virkelig og tænke, jeg havde virkelig lyst til at hive 106

108 min mobil frem og filme, fordi det var Arven to. Det var helt vildt. Og der stod folk jo, alle har altid gået og sagt ulven kommer, ulven kommer. Vi lukker. Det har man sagt siden midten af 1980 erne. Men til sidst var man blevet immun overfor det, der var ingen der troede på at man kunne lukke. Så det kom selvfølgelig som et kæmpe chok, men alligevel ikke, for jeg tror godt at folk kunne se at, de resultater vi havde haft på de sidste par skibe var katastrofale, så.. der var ikke så meget at rafle om, men omvendt at det så blev meldt ud 29 måneder før vi skulle lukke, har også gjort at den første timelønnede medarbejder der blev opsagt, blev opsagt sidste tirsdag. Det vil sige, at man har haft 8 måneder til at forberede sig på det, og vi har haft 8 måneder til at forhandle aftaler på plads. Og de 400 første vi sagde op havde vi sendt 200 på efterløn, så det vil sige at og de andre 200, der vidste mange af dem nok godt at de var de første der røg ud, så.. det har ikke kommet som et kæmpe chok. Men nu skal vi jo så afskedige igen, om uger, det kan godt være det bliver værre, for så begynder vi mere at komme ind til dem der har Lindø i blodet og dem som, og dem som det begynder at ramme rigtig hårdt. I starten, den første afskedigelsesrunde der opsagde vi ikke ægtefolk, men det har vi allerede sagt i første runde, men fra nu af kan vi ikke tage hensyn til det. Eller jo selvfølgelig, hvis vi kan tage hensyn til det, så gør vi det. Vi kommer i en situation, det kan godt være flere familiemedlemmer. Det er ærgerligt, og samtidig bor de i Munkebo I: Ja det er hele husstandsindkomsten? 101. HS: Ja og huspriserne i Munkebo. Man kan ikke komme af med sit hus og ja det er forfærdeligt. Så, jeg synes egentlig at de har taget det, ja hvis du ser på vores effektivitet, sygefraværet var ekstremt lavt sidste sommer. Det steg så en lille smule oven på lukningen, hen frem til første januar. Men så er det også begyndt at falde igen. Det er faldet med 2 % igen. Hvor vi var nede på 4, så gik det op på 8 og nu er vi nede på 6. Vores timeforbrug er faldene, vi afleverer skibene i en god kvalitet, vi har haft en arbejdsnedlæggelse og det var på grund af noget A.P. Møller eksportstøtte til de skibe de får bygget i Asien, som allerede var kontrærere inden, at vi meldte lukningen. Så det var vigtigt for os, at vores medarbejdere ikke skal nedlægge arbejdet på grund af virksomheden. Så skal de, det var jo trods alt, ikke at de skal nedlægge arbejdet, men at de gjorde det trods alt på grund af noget udefrakommende som ikke kunne lastes os. Og i det hele taget har vi haft et super samarbejde, med tillidsrepræsentanterne. De har tydeligvis besluttet sig for at de ville prøve at få det bedste ud af det, og vi er alle sammen i fælles båd nu lige pludselig, hvor vi altid, der har jo altid været rimelig stor kamp med tillidsrepræsentanter og ledelse. Men vi har nu et et klart mål. To. Vi ved at vi har en fælles interesse i at det skal blive en succes, fordi hvis det andre hører om Lindøværftets medarbejdere, det at de nedlægger arbejdet, de ikke bygger skibene til tiden, kvaliteten ikke er i orden, sygefraværet er 25 %, jamen så får de ikke arbejde, og vi får ikke bygget skibene. Så det, ud fra det, så prøver vi, ja.. Så prøver vi bare. Men de er ekstremt loyale. Det er helt vildt. 107

109 102. I: Mmm.. Ja. Hvordan tror du sådan, at arbejderne her, hvad har det betydet for medarbejdernes identitetsskabelse? Er det noget, de sådan, det er en del af min identitet at jeg er medarbejder på Lindøværftet? Som du selv siger, de har det i blodet HS: Ja det tror jeg, det kan man se. De har jo både deres klub og de har også en faglig struktur. De har en masse klubber med en klubbestyrelse, og de lærlinge vi havde, 150, da jeg startede her i 2008, og nu har vi 60 tilbage. Men mange af de lærlinge er sønner af Lindømedarbejdere og sådan har det jo altid været. Så skulle man i lære herude og sportsklubber og altså eventyrløb i Odense, hvor de laver ting sammen. Og så er Munkebo er jo, altså jeg ved ikke hvor stor en procent del af det, men det er jo mange, som arbejder og altid har arbejdet herude, så.. det vil jeg sige, det tror jeg det er I: så ja, det er en kæmpe del af deres identitet? 105. HS: Ja 106. I: Hvad med sådan, tror du at det omkringliggendes samfund, altså tror du at de med tilbagevirkende kraft vil møde ligeså stor anerkendelse for deres funktion? 107. HS: Nej, det er jo en af de ting, som vi kæmper rigtig meget for i forbindelse med kommunikation, det er jo at der er opstået en eller anden myte omkring Lindøs timelønnede medarbejdere, ik? At de er dovne, de har et mega højt sygefravær og at de altid laver noget. Vi har langt, langt hovedparten af vores medarbejdere er nogle af de mest faglige kompetente timelønnede medarbejdere i Danmark, det er min påstand. Vi har et fuldstændig sindssygt lavt sygefravær i forhold til at vi lige har haft en vinter, hvor der har været minusgrader og vi skal huske på, at det er mennesker som arbejder udenfor 365 dage om året i meters højde på siden af et skib, der er lavet af stål, så man hele tiden kold. Det er helt vildt. En dag da jeg skulle over og hente frokost, her i vinter, der kom jeg til at tænke på at de må hundefryse, de er altså trukket på arbejde hver dag. De har vidst at deres arbejdsplads er ved at lukke, og alligevel så er de kommet på arbejde hver dag. Det er simpelthen fantastisk. Det er noget, vi gør rigtig meget for at prøve at at gøre opmærksom på, både med avis, annoncer vi vil indrykke på hjemmesider og have fat i pengemagasinet og hvad de får dem til at lave. Vi vil rigtig gerne være med til at sælge vores medarbejdere I: Når I nu skal sælge jeres medarbejdere, kommer det så til at ske indenfor stålindustrien igen, eller kommer det til at blive inden for andre brancher, tror du? 109. HS: Jamen altså, det der er blevet lavet ovre ved Lindø industripark, det er jo at man.. Jeg har været oppe i Frederikshavn, hvor Danyard (Red.: dansk skibsværft med hovedsæde i Frederikshavn), lukkede i Der har man lavet det, at man havde lavet Frederikshavns maritime erhvervspark, og på det område hvor der tidligere var arbejdspladser, eller 800 arbejdspladser, har man skaffet 1100 arbejdspladser. Men det er så et område på 1/11 af vores område, og det ligger lige foran Frederikshavn. Det vil sige at kommunen har været med til at lave restauranter, så det er mere tung industri der 108

110 skal være her, og indtil videre så er det jo lykkedes at få Fredericia ind, de har 400 arbejdspladser, men de kommer så selv med dem, men på sigt, vil det jo være Lindømedarbejdere. Skycon (Red.: Wind power) er kommet ind, og de kommer med en arbejdspladser, som hvor 80 %, vil jeg tro, bliver Lindømedarbejdere, og så vil man gerne have en to tre store mere ind, og med deres kommer der underleverandører ind, så om 15 år ser vi en succes. Så jeg vil vove den påstand, at om 15 år er der flere arbejdspladser end i dag I: Okay 111. HS: Så langt hovedparten vil nok få arbejde indenfor vindmøller, og reparationsværft, men der er også mange der ikke vil. Dem jeg er mest bekymret for, er alle vores ufaglærte, som jeg tror, der er en virkelig stor risiko for, at man taber fuldstændig på gulvet, også fordi at de jo ikke er de eneste ufaglærte der mister deres arbejde. Og næste stigende niveau, og de sidste dem risikerer man, at man taber I: Hvad med de ældre? 113. HS: Vi lod mange af dem gå på efterløn, og så tager vi også hensyn til, hvis det er en mand på 59 ½, så venter vi måske 1 måned eller 3 eller 6 måneder, så vi ikke sætter folk ud i ingenting. Men altså, vi har blandt andet lavet en aftale om fratrædelsesgodtgørelse, hvor vi har sagt dobbelt fratrædelsesgodtgørelse til alle de der ønskede og satte en dato for, hvornår produktionen lukkede ned, hvor der var ca. 120 medarbejdere der kom og sagde de gerne ville stoppe, og det var så alle dem der var potentiel til pension, men det er jo ikke noget der redder Danmark kan man sige. Det er bare flere på efterløn. Men det ved jeg sgu ikke, jeg ved det ikke. Jeg kan jo ikke sidde oooog vi kan lave rammerne, og så kan man håbe, at vi lave vi jo noget.. Jeg ved ikke, hvor meget Per har været inde over det, vi har lavet af efteruddannelsesaftaler og kompetenceafklaring. Vi har jo lavet sådan et 5 dags kompetence afklaringsforløb hvor man kommer ned i 2 dage og bliver afklaret med sig selv, finder ud af - 1. Dels hvor er man? 2. Hvor vil man gerne hen? og får lavet sådan en kompetence mappe, og så er der er faglig kompetenceafklaring i efterfølgende 3 dage. De 2 forløb skulle gerne gøre at vores medarbejdere, vi har haft 830 af 1100, der har sagt ja til at deltage i det ind til videre, og det skulle gerne gøre, at den dag man modtager, det gik vi allerede i gang med 1. januar, 1. December og det gør at mange af dem, der endnu ikke har modtaget deres opsigelse er begyndt at gøre sig nogle overvejelser om det, altså hvad vil de den dag, de bliver sagt op, har de så mulighed for at tage efteruddannelse op til 5 uger. Det var så den aftale vi lavede, hvor at overenskomsten giver 2 uger til dem med mere end 3 års anciennitet, og så har vi sagt alle har ret til 3 men man kan søge om 2 mere, og så har vi et ekstremt tæt samarbejde med jobcentre, hvor vi har to fuldtids ansatte fra jobcentret siddende hernede, noget der hedder Jobhus Lindø, med vores uddannelsescenter hvor man kan søge varslingspuljen. Der er en masse midler at søge, hvis en virksomhed opsiger medarbejdere og det rammer lokalområdet, så er det hårdt og de skal så gerne 109

111 dels hjælpe medarbejderne med kompetenceafklaring og dels når medarbejderne kommer ned og gerne vil efteruddannes. Som udgangspunkt er det frit, men de skulle gerne kunne sige, du vil gerne have kran C, er du klar over der er 550 andre ledige på Fyn der har kran C, hvis du vil have kran C, så bliver du nødt til at gøre noget ande,t som gør dig attraktiv for Skycon, som har behov for Kran A, B, C, eller, men der er sgu ikke lige har fået afviklet det her, så det kan man ikke, altså jeg vil i tæt samarbejde med jobcentrene, og efter der er kommet nye regler, der giver 8 ugers efteruddannelse efter fratrædelse og derudover har vi så møder med, - Per har lige været til møde med omkring Globaliseringsfonden og EU, hvor der mit bud er, at der vil komme et større millionbeløb til folk som, regionen skal sidder og uddele, det er ikke os, heldigvis. Så region så sender de en svejser, der gerne vil være folkeskolelærer f.eks., så kan du søge om at gå ind og få noget ekstra ud over dagpenge, så der er faktisk en masse efterfølgende, og jeg vil sige, at det jeg blev mest overrasket over, det er hvor der er mange penge inde for det her system. Det er helt vildt. Så der er faktisk mange muligheder I: Men synes du så også, at det offentlige er gået godt ind og hjulpet her så? 115. HS: Ja det synes jeg faktisk, også fordi det er Lindø og det er den største virksomhed på Fyn og det rammer Fyn ekstremt hårdt. Det er måske, fra da jeg kom, var der måske 3000 medarbejdere. Det er 3000 egne arbejdspladser. Derudover så er der måske 3000 medarbejdere på Fyn, der bliver ramt via underleverandører, en kiosk, en bager og, så der er 6000 arbejdspladser på Fyn, og i Danmark siger man det er ca arbejdspladser fordi at Hempel (Red.: som laver produkter til skibe) der laver maling i København osv. osv. ik? Og af de 8000 arbejdspladser der er de 7000 timelønnet. Og de 5000 er medlemmer af Dansk Metal vil jeg tro, så det rammer hele Danmark det her, så derfor vil jeg også sige at både os, det at der er den faglige, den stærke faglige struktur der er på Lindøværftet der altid har været der, som har været en af mange grunde til, at vi lukker. Det har det, for de har sgu sejret ad helveds til tillidsrepræsentanterne på nogle områder, det er omvendt også det der gør, at vi kan lukke med succes. Fordi vi har en ekstrem stærk faglig struktur, det vil sige, hvis jeg laver en aftale med Per, så ved jeg, at det er en aftale, som han har styr på 1500 eller 2000 som retter ind, så det vil sige at det er ekstrem vigtigt at per og jeg, vi kan bliver enige om noget, for hvis Per og jeg er enige, så ved jeg, så bliver det sådan. Så I: Det er en speciel struktur, det ser man ikke meget i Danmark HS: Det gør så også at fagforeningen 3F og Dansk Metal er jo ekstrem opmærksomme på det her, de ved jo, de har selv set hvor problemet senere hen er, og via dem, de sidder jo så i AMU (Red.: arbejdsmarkedsuddannelser) og tekniske skoler og det lokale beskæftigelsesråd og har kontakt til jobcentre og, så derfor er der en helveds masse ting sat i gang og nogle gange så tænker man da, hov, nu er der nogen der har siddet med det der, så hele Fyn er, og de er total obs. på hvad der er i gang, og der er sat mange ting i 110

112 gang, så det synes jeg faktisk, at det er faktisk vildt, at det er hele Fyn, man føler der sidder. Altså det er Inger Støjberg (Red.: beskæftigelsesminister) og.man kan få rimelig mange ting igennem, hvis man ringer og siger, at man er personalechef på Lindø. De er alle sammen afhængige af os I: Ja I forhold til det der med efteruddannelse, har du så et billede på, hvad det er for nogle efteruddannelsesmuligheder der typisk bliver valgt? 119. HS: Jamen, indtil videre er de første optakter, der er der rigtig mange der, vi havde jo samlet en afskedigelsesrunde så dem der løb tør for arbejde, for at holde gejsten og motivationen osv. i stedet for bare at gå i gang med at aflevere fyresedler, så var de nogle, der begyndte at løbe tør for arbejde, og dem har vi så sendt på noget længerevarende efteruddannelse, og de har så alle sammen fået deres fyreseddel nu, og fortsætter på efteruddannelse ind til de fratræder, og der er nogle der er på efteruddannelse i op til 5 måneder. Og der er lavet sådan et helt særligt forløb med Dansk IT og matematik som en kasse i midten med op til 8 uger, hvor man kan tage de ting, og så kan du så vælge kurser fra hylder og hver gang der er et kursus der er slut, så hopper man ned på det her dansk og IT og matematik, og dansk og IT, og især IT vælger mange af vores ældre medarbejdere. Og så er der mange af de opsagte nu, der har valgt, der er mange ufaglærte der har ønsket sådan noget SOSU halløj, faglig kompetenceafklaring, og så er der mange der har valgt sådan noget ejendoms service, alt for mange I: Ejendoms service? 121. HS: ja, sådan noget visevært-agtigt, og det er jo et problem, og det er et af de eksempler på, hvor vi skal prøve at styre det, for der er 80 har ønsket at komme på noget i den retning i forhold til de der kompetencemapper, og hvis man slår visevært op på ledige stillinger på Fyn, jeg ved der er måske 2, altså. Så må man jo sørge for at få sagt til hovedparten af dem, at det går ikke. Men der har vi så det problem at AMU og teknisk skole, de sidder jo og tjener penge. De tjener jo på at få flest mulige ind, de er pisse ligeglade med det. De skal bare havde dem på kursus. så får de penge, så der skal man lige holde tungen lige i munden og sikre sig, at de ikke kun varetager deres egen interesser, men det gør de jo så.så det er noget af det, vi prøver at styre, vi prøver, vi vil gerne lave en palet næste gang, hvor vi har måske 15 kurser, hvor vi ser. at det er det måske 80 % ønsker og derudover er der også, ja det er jo ikke alle steder der er beskæftigelsesmuligheder nu, men det er nogle af de steder, hvor der bliver vurderet, at der vil komme I: Hvad er det for nogle typisk? 123. HS: Jamen det er f.eks. Skycon, de svejseprocesser de har behov for, alt inden for vindmølleindustrien, det kan være SOSU, der kan være en nem måde for en ufaglært at komme i den retning. Så har vi været i gang med at lave et særligt HF forløb for Lindø 111

113 medarbejdere, fordi der også er mange der har givet udtryk for at de gerne vil være fængselsinspektører og lignende. Så det er i de baner 124. I: I forhold til, nu sagde du før, at det du var mest bange for det var, at de ufaglærte timelønnede som der var en stor del af, og i forhold til det fleksible arbejdsmarked vi har i Danmark, det er let at fyre, det er let at hyre, tror du lidt de kommer i klemme i den her situation, tror du at sikkerhedsnettet får svært ved at hjælpe dem videre, eller kommer de bare til at hænge og være arbejdsløse længe? 125. HS: Altså lige præcis her tror jeg, for de ledige jobs der måtte komme, de kommer til at gå til Metallerne. Og virksomheder i dag forsøger jo at have nogle faglærte, til at lave de småting der måtte være end at have hele medarbejdere ansat til udelukkende at feje med en kost, så derfor tror jeg at det bliver en stor, også alt det her med efteruddannelse, alle de undersøgelser der er af efteruddannelse altså, efteruddannelse giver jo ikke arbejde. Faktisk, langt hovedparten af dem det går ud og får andet arbejde, de går ud og får arbejde uden nogen anden form for efteruddannelse, det er let at parkere dem, for de ved jo ikke hvad de efteruddannelser sig til. Og derudover, det efteruddannelsesbehov en ufaglært har, der er en grund til at de er ufaglærte. Det er for fanden fordi de ikke har taget en lang uddannelse, og hvad er sandsynligheden for at en ufaglært på 47 sætter sig ned og får den 3 årige uddannelse vedkommende i bund og grund har brug for, for at få en chance på arbejdsmarkedet, på SU eller dagpenge når de har kone og børn og.. så jeg tror ikke de efteruddannelsestilbud der er, er nok. Det tror jeg ikke.. det er i hvert fald en frygt. Fordi ser vi dem der starter ud herude, Skycon og Fredericia, det er faglært arbejdskraft I:Ved skibsbyggere bare, hvor mange arbejdspladser er der kommet til, når I er færdige i 2012? 127. HS: ca I: Jeg tænker, når man snakker sådan fleksibilitet i Danmark, så er det jo også det der med, at man er mobil og kan rykke sig efter det, er det det indtryk der er, jeg lagde bare mærke til nu sagde du før, at der er 2 stillinger som vicevært på Fyn, er det dit indtryk at folk er villige, at folk er villige til at bryde op fra deres lokalområde, nu sagde du før at 129. HS: Fynboer er sådan, jamen det kan jeg høre altså, at hvis de har mere end 8 kilometer til arbejde så synes de det er langt fra, og så også her på Lindøværftet ik?. Altså, alle bor jo i nærområder så derfor det eneste, mange de går bare og håber på, at der kommer nogle nye ind. De bliver ved med at køre herud, og det er det vi siger, når vi har lukket, så er der bare overhovedet det antal arbejdspladser før først om forhåbentlig et par år, så der kommer et kæmpe tomrum. Omvendt vil jeg sige, i forhold til Danfoss på Als, som jo har været ude og bruge ufaglærte, det har fandeme også ramt dem hårdt, det er den radius, hvis du bor på Fyn og tegner en cirkel, så kan du dække 112

114 utrolig meget af Danmark. Du kan både komme til Sjælland, du kan komme ned i trekantsområdet. Så hvis de er indstillet på at køre, og det kan man jo blive tvunget til eller indstillet på, eller flytte, så er der trods alt bedre muligheder her, men det er jo igen det der med loyalitet og identitet osv. det der med at sætte sig i bilen om morgenen og så køre på Lindøværftet, det er sådan set, det har de troet de skulle gøre til de gik på pension. Nu lukker Lindøværftet, så nu håber de de skal kører herud og så bare arbejde for en anden I: Kan man måske så lidt sige, at den her loyalitet og den her sådan virkelig høje grad af identitetsskabelse den her virksomhed har betydet for de her mennesker, at den måske i virkeligheden bliver et minus nu, fordi at den netop fastholder dem i at være her, og fastholder dem i ikke at være så mobile og de måske ikke er så gearet til det her fleksible arbejdsmarked hvor der ligesom bliver stillet nogle andre krav? 131. HS: Altså jeg sidder og udtaler mig om noget, som jeg i bund og grund ikke ved, det kan kun tiden vise, men jeg tror måske, at det er fordi, altså vi har jo kørt de her afskedigelsesrunder som vi har kørt en gang imellem, og så er der måske blevet opsagt 200 og så et år efter så er de hundrede inde igen, så det har altså været et spørgsmål om at blive fyret på Lindø men de kommer ind igen, fordi vores produktion kører sådan her, men nu lukker vi, så er det en anden situation, og nu rammer det alle på pengepungen, og så tror jeg, at den menneskelige natur er sådan, at man af nød godt kan blive tvunget til ting, man aldrig havde troet, man skulle, altså så kan man godt begynde at køre til Kolding. Hvis man ikke har noget arbejde og alle ens kolleger heller ikke har noget arbejde. Så det tror jeg nu ikke..problemet er så, at der er heller ikke noget arbejde i Kolding I: Nej der er ikke noget arbejde nogen steder.. Er vi kommet rundt nogenlunde eller hvordan? Jeg tror det næsten.. - Vi er godt klar over, som du selv siger, at det er jo gisninger om fremtiden, og hvordan det skulle være, men hvis du siger at der måske vil gå år hvis det her går vel, men stadigvæk, hvis man skulle kigge på en kortere bane, sådan 3, 4, 5 år frem, der tror du ikke, man vil kunne skabe sådan betydelige arbejdspladser? Altså jeg har læst sådan med Fredericia, men de tager jo deres egne ind HS: ja ja, men de tager jo deres egne med, men hvis du siger, der er en god mobilitet, så er danskere i gennemsnit 3 år på deres arbejdsplads, og det vil sige, at hvis de 400 medarbejdere, det vil sige de skifter 125 medarbejdere ud om året i Fredericia, dvs. om 3 år så kan der være 175 Lindømedarbejdere. Derudover kommer der Skycon som kommer med måske 300 arbejdspladser og der kan være 250 Lindø medarbejdere, så er det trods alt af vores medarbejdere der kan få job, så kommer der underleverandører ind til alle dem, eller til Skycon og Fredericia osv. så jeg tror da godt om et år eller to, at der kan være, ikke om 1 år men om 2 år, at der kan være en Lindø medarbejdere, der kan have fået arbejde hos ekstern.. 113

115 134. I: Er der mange, der satser på det? 135. HS: Det tror jeg, alle håber på. Det kan jeg jo også mærke på mine, altså de funktionærer jeg har siddet med i HR afdelingen, der er også mange af dem, de har jo også været her hele deres liv og er gift med en timelønnet eller, altså de sidder jo også bare og siger, at de håber der kommer nogle nye ind. De må jo også skulle køre løn, de må jo også.. altså. Og vi bor jo lige hernede om hjørnet, og det er jo så dejlig rart osv. Så det er selvfølgelig også noget af det, jeg kæmper en kamp for at få de eksterne til at se på, hvem vi har, og siger kom nu med det, hvis i mangler nogle så kan jeg jo se ud fra planen, og så hvornår folk skal opsiges osv. at så kan vi jo, der kunne jo ikke være noget bedre end, at jeg skulle gå ind til en og sige, prøv lige at hør, jeg kommer sgu til at sige dig op her om en måned, men jeg du kan gå over til en samtale med Fredericia, de mangler en løndame, eller et eller andet ikke? Men igen må vi også bare acceptere, at de virksomheder der kommer ind, de er selvstændige virksomheder, der lejer sig ind i Lindø industripark, så de skal også selv have, de skal ikke føle at de får, apropos også det her med alle de her myter om Lindø osv., de skal ikke føle, de får stukket os ned i halsen, så man skal også være lidt varsom, med som det første lige at sige, kommer i ikke lige til at møde, så kommer de ind og så sidder Per Andersen osv..(hehehe). Men omvendt er der da heller ikke noget, jeg hellere vil gøre, men vi har selvfølgelig også dobbelt, 1. Vi vil rigtig gerne være med til at redde så mange mulige fra arbejdsløshed, 2. Så er jeg sat til at stå for den opgave at lukke Lindøværftet med succes, og jo mere vi kan gøre for at hjælpe til med at sælge vores medarbejdere og sikre dem anden beskæftigelse, jo større motivation og lavere sygefravær og højere produktivitet sikrer vi, frem til februar Så det har vi igen fuldstændig fælles interesser i det her, så det er sgu meget rart I: men hvordan, nu er du jo ude fra og sådan noget, så hvordan føles det at komme til sådan et sted som Lindø og opleve det som der er her? Altså det er bare mere, nu sad Per Andersen før der har været her, nu siger du, nu nævner du også selv det her med, at det er en helt speciel, og man kommer måske fra en anden tradition og noget andet, jeg ved ikke hvor du har været før, men altså, at komme herover og opleve hvordan det fungerer, og jeg ved ikke altså, altså selve den her medarbejder mentalitet, altså det med at de alle sammen holder sammen og sådan, altså nu er du jo personalechef og skal stå med, det der som du selv siger før at du står med nogle så magtfulde repræsentanter på den modsatte side, og at du kan ringe til lokalområdet, sådan og de hopper og springer efter det, som man måske ikke vil se på nogen anden virksomhed i nærmest hele Danmark HS: Jamen det ved jeg faktisk ikke. Altså jeg altså at virksomheder, jeg tror, jeg ved, altså nu har jeg selv arbejdet i Dansk Industri (Red.: en organisation for erhvervslivet) inde i overenskomst afdelingen, og siddet og haft Post Danmark og TDC og Lindøværftet som fast virksomhed. Jeg har hjulpet med alle sager, og det havde jeg haft to år inden jeg startede herovre, hvor den tidligere personalechef blev syg og døde. Han 114

116 blev først syg og så skulle jeg komme over og vikariere for ham, så døde han og jeg havde altid sagt, at det eneste sted jeg ville ud, det var på Lindøværftet. De har mange timelønnede medarbejdere. Det synes jeg er sjovt, og jamen det, ja.. der er ikke så meget kollektive, flexicurity og kollektive overenskomst det kan jeg rimelig godt. Jeg kan sgu godt lide, at sidde sammen med tillidsrepræsentanterne, at man kan svine dem lidt til. Men, men.. ja det er fint nok, men jeg tror egentlig ud fra de andre medarbejdere, de har et ekstremt tæt arbejde med kommuner. Det er ikke så meget med kommuner, det er mere med AMU, og hvis vi ringer til AMU, hva kan i tage, vi sender 50 svejsere der lige skal blive her. Så rydder de det hele. Det er også fordi de ved, at vi er deres største kunde. Og så står bare hele Fyn samlet om det her, alle ved at omkring det politiske. Det er sgu noget af en opgave. Så.. men. Men jeg tror slet ikke, at vores tætte samarbejde med kommunen, så I: Synes du den her Flexicurity-model er rede til at tage sig af den her situation? 139. HS: Ja, det vil jeg sige, at jeg tror den er. Det er en modsætning, at det er en forudsætning, at hvis vi havde haft et eller andet a la fransk eller tysk arbejdsmarked, ja, så havde det stort set været umuligt at komme af med medarbejderne, dernæst var de blevet sendt ind i et eller andet totalt stift system, hvor vi trods alt har et system som er opbygget meget omkring, jamen, hele systemet med AMU, teknisk skole, jobcentre, lokal beskæftigelsesråd er jo inspireret af den model, det er lønmodtagerside og arbejdstagerside der sidder de steder. Det vil sige, at vi kan være med til at forme og bøje tingene nu så det passer Lindøværftets situation, hvorimod det hele havde været vedtaget via Folketing og det var en samlet kasse, der var lagt ned over hele Danmark. Så havde vi bare siddet med håret i postkassen og fået at vide at, jamen sådan er det. I kan ikke lave et todages kompetenceafklaring herude, så kan i ikke få den og den støtte, hvor vi siger den skal vi bare have. Jamen, så prøver vi lige at se, kan vi ikke.. det tror jeg, det er en kæmpe fordel. Plus fra alle sider, a-kasser, fagforeninger, jobcentre er med. Det er både under opsigelsen og under efteruddannelsen. Det er enormt, der bliver ledige, hvad skal de så have af efteruddannelse og hvilken retning skal vi have dem, og det er dem der skal behandle dem som ledige, de har også været med hele vejen, hvad det angår, tror jeg at det er fint nok I: Vi har fået alt, hvad vi skal bruge. Det har været en givtig tur til Fyn. DANSK METAL Interview: Dansk Metal ved Lars Hansen I: Det vi vil starte med at spørge dig om, er i forbindelse relations- og loyalitetsfølelse og identitetsskabelse gennem det at arbejde på Lindø værftet. Først vil vi gerne vide, hvad din tilknytning er til værftet og medarbejderne? Hvordan vil du karakterisere det? 142. LH: jeg har jo været ansat på Lindøværftet i 15 år som skibsbygger, og de 11 år har været som tillidsmand, og så de sidste 6 af dem var jeg fællestillidsmand også, så jeg 115

117 har selvfølgelig nær tilknytning til medarbejderne ude på Lindøværftet. Og jeg er meget berørt af at værftet nu lukker, altså at det lukker endegyldigt. Jeg har været med til store fyringsrundet før, men nu er det jo bare overstået. Der er ikke nogen forhåbninger for at komme tilbage og arbejde på værftet jo. Det er en hård omgang I: I din funktion nu, hvordan oplever du så medarbejdernes tilknytning til værftet? De fyrede medarbejdere du er i forbindelse med? 144. LH: jamen jeg synes jo egentlig at de holder hovedet højt, og sørger for at få bygget de skibe færdig som nu var i ordre og er i ordre dengang værftet meddelte at de lukkede værftet, og dem har de nået at lave til tiden og de har overholdt de afleveringsfrister der var, og der er stadigvæk 11 skibe tilbage, så vidt jeg husker til aflevering, og dem ser det ud til, at de vil blive afleveret til tiden også, og det er jo også et reklamefremstød for dem selv, i forbindelse med andre virksomheder, og også for at tiltrække andre virksomheder. Så, men jeg synes at de holder hovedet højt. Jeg var på værftet den dag, hvor der blev fyret de første, hvor vi havde lavet sådan et, ja med uddannelsescenter og jobcenter, havde lavet sådan at de kunne søge, og stille spørgsmål og få svar på a- kassespørgsmål, uddannelsesspørgsmål osv. så jeg synes faktisk at folk var, jeg vil ikke sige at de var positive, men jeg synes sgu at de tog det med oprejst pande og viste at de ville videre i livet, altså, selvfølgelig var der også nogen der gik hjem, nedtrykte og det var deprimerende at se, men der var fandeme også mange som, der er mange som tager det her som en udfordring til at komme videre og komme et andet sted hen i livet I: Vi må nok lige tilføje at det meget er den sociologiske vinkel, altså det aspekt vi gerne vil bruge det her specifikke interview til, og det er også derfor at jeg nu spørger, om du tror at denne her stærke tilknytning til selve arbejdspladsen, den her loyalitetsfølelse over for Lindø værftet, har du en fornemmelse af, at den er større til Lindø til en f.eks. andre har til deres arbejdspladser? 146. LH: Der er ingen tvivl om at der er en stor loyalitetsfølelse for Lindøs medarbejdere, både til virksomheden, hvor de har været stolte over at arbejde for Mærsk, ikke? Så kan man sige, hvor fanden den ligger henne nu, men det har der i hvert fald været, men der har også været en stolthed ved at være med i det fællesskab der har været ude på Lindøværftet, og det stærke faglige fællesskab som der var ude på Lindøværftet, og været dem som var forrest i den faglige kamp i Danmark, altså det tror jeg der er mange som er kede af at miste. Det er svært at få andre stedet, så stærkt som det var oppe på Lindøværftet I: Nu kommer vi lige derude fra, og det er også det indtryk de har givet, og de tilbagemeldinger de har givet, at de er stolte af have givet medarbejderne derude trods alt en ballast, ved at, som de mener at de kan sprede den her rygrad som de har haft igennem deres arbejde, som det kan de sprede videre, når de igen kommer ud i arbejde. 116

118 148. LH: altså håber vi sgu da også på at, men det er jo ikke sådan at rundt omkring på andre virksomheder, at folk står i kø for at blive tillidsrepræsentanter, men altså, for nogen er det da en god baggrund at de kommer fra Lindø, og har oplevet det faglige fællesskab som der har været I: Vi har nogle spørgsmål omkring anerkendelse, hvor tror du at den anerkendelse som medarbejderne har nydt godt af på Lindøværftet, i kraft af deres job, den anerkendelse som de jo nu mister, hvordan vil de omme videre uden den anerkendelse? 150. LH: Altså der er nogen som nemt vil komme videre. De folk der har været der i 50 år, og så er der nogen som har været alle mulige andre steder henne, så de er rigtig mange derude der kender til at arbejde andre steder også, men der er nogen som vil få svært ved at komme videre, som en på min egen alder, år, som har været der siden han var 14, og startet som kontorbud, så bliver det sgu svært at komme videre. Men rigtig mange vil kunne finde andre jobs. Nu er det bare det, at industrien er i den situation som de er lige nu, hvor der stort set ikke er nogen arbejdspladser at få. Men det er klart at der har da været, altså, men har jo været stolt af at være Lindøarbejder, og skabe de skibe og tjent den løn, og det fællesskab som der har været. Det har man da været skide stole af, og gået der med oprejst pande, og rank ryg ude på vejen og sagt jeg kommer fra Lindø, og vi tjener 190 kr. i timen. Så kan man sige det er lidt plat, men sådan er det jo, det er jo sådan en slags arbejdernes aristokrater. Ligesom man sagde at typografer, det var arbejderklassens studenter. Og det er der da lidt om I: Det der udtryk, arbejdernes aristokrater, er det sådan du tror ældre mennesker anskuer Lindø-arbejderne? 152. LH: Nja, det ved jeg ikke, det er ikke alle der synes det, men de fleste har en opfattelse af, at vi har et kanon sammenhold, og at vi har været forrest i den faglige kamp I: Tror du så også f.eks. at hvis de opfatter sig som arbejdernes aristokrater, at de så på en anden virksomhed vil få svært ved at få det her sammenhold? 154. LH: Nja det tror jeg ikke, altså de er sgu godt fagligt funderet, og de er vant til at tjene penge, og det vil de gerne gøre. Det kan så godt være det ikke er så høj en løn, men det er få af dem som kan klare sig på understøttelse, så de vil ud og have noget arbejde, og de er dygtige til deres arbejde og det de har lavet derude kan de bruge mange andre steder også, så de skal sgu nok klare sig. Men det kan da godt være at nogen af dem vil savne det rigtig meget det der fællesskab I: Men du er ikke så bekymret for at de nok skal få arbejde? 156. LH: Nej på sigt er jeg ikke bekymret, men sagen er at der er 10 % arbejdsløshed, men på sigt de er jo dygtige og vant til at arbejde, så de skal nok klare sig. 117

119 157. I: Nu da vi har ude og snakke med folk på Lindø og i personaleafdelingen, der nævnte de jo, at nogen af dem du bla. har arbejdet med i personaleafdelingen, at de skulle nok komme videre efter. Tror du også at de ufaglærte medarbejdere vil komme lige så let ud, nu er det jo dem der også er sat en problematik op om, tror du også at de vil komme lige så let ud på arbejdsmarkedet som de faglærte? 158. LH: Det er klart, at det er sværere for dem, for det er viser alle statistikker jo, at har man en erhvervsuddannelse så har man langt langt færre ledighedsperioder end, hvis man er udlært, så vil være meget svært for de ufaglærte. Men det er også sådan fra starten nu har vi jo tæt samarbejde med 3F derude og de har fra starten af sagt, uddannelse, uddannelse, uddannelse... Og det kunne slet ikke gå hurtigt nok, og det kunne blive nok. Og hvor vi fra Metal side mere har sagt, at vi skal have skabt nogle arbejdspladser, og så kan det godt være, at vi skal lave noget målrettet efteruddannelse, og så heldigvis så kommer der også nogle arbejdspladser. Dog ikke så mange ude på Lindøværftet, men som tingene ser ud nu, bliver vi også nødt til at sige, at folk skal tage alle de kurser de kan få, og opkvalificere sig. Mange ufaglærte job, de bliver besat af faglærte lige nu, og så er det klart, så skal man f.eks. have en truckcertifikat også, for kunne komme i betragtning, så de står meget stærkere, Metallerne I: I forlængelse af det, hvad gør Dansk Metal og andre fagforeninger så specifikt, for at ruste dem til de jobs der nu en gang må komme? 160. LH: Vi har faktisk fra Dansk Metal og fra Metal Odense side bedt om, fra det der hedder LOC, altså Lindø Offshore Center, fra 1. Maj på Lindø også, blevet bedt om at lave nogle offshore vindmølle, eller energiuddannelser, og det er både som erhvervsuddannelse og som mesteruddannelse som AMU kurser, men vi har ikke noget konkret endnu, men det er vi i gang med. Ud over det så anbefaler vi jo folk om at tage kurser, altså det er jo næsten ligegyldigt hvad det er for et. Vi har ikke noget sådan rigtig målrettet endnu I: Den danske arbejdsmarkedsmodel som vi har koncentreret os om, altså denne flexicurity model, den skaber jo sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Oplever du at de tilbud der er på arbejdsmarkedet, at de reelt kan hjælpe de afskediget videre? Kunne den se anderledes ud, så den passer bedre på den situation som vi har lige nu, eller endnu bedre? 162. LH: Jeg synes, der er et problem med vores AMU-uddannelser, ikke kun AMUuddannelser, men stor set hele vores erhvervsuddannelsessystem, da det jo er bygget op på at det er en forretning. Det er ren og skær business, og hvis ikke det kan betale sig for en uddannelsesinstitution, at lave et kursus, så bliver det ikke lavet. Det er i hvert fald en mangel i flexicurity-systemet, synes jeg. Hvis der er 5 værftsarbejdere der gerne vil uddannes som køkkenmontør, så kan man jo ikke bare oprette et kursus, fordi der skal 12 til et kursus. Det synes jeg, det er sgu for dårligt. Specielt når vi står i den situation 118

120 som vi gør i øjeblikket på arbejdspladser osv.. Så er det for ufleksibelt et uddannelsessystem I: I forlængelse med det her, med de efteruddannelser, så er vi interesseret i at vide, om de her tilbud og så samtidig hjælpen fra det offentlige, om det er tilstrækkeligt i forhold til at reaktivere de fyrede medarbejdere? 164. LH: Det synes jeg ikke. For de medlemmer vi har derude er jo vant til at tjene mange penge, og hvis de skal tage sig en anden uddannelse, og gå fra 190 kr. i timen til SU, altså det ved I jo noget om, hvor stor afstanden er på det, og det er klart, at hvis de er etableret, og de er langt de fleste jo, med kone og børn og huse og ejerlejligheder det er jo en af de fordele der er ved at være værftsmedarbejder, at man har råd til at gøre den slags ting så er det svært at gå hen og sige, nu uddanner jeg mig som laborant i stedet for I: Der kan man sige, at det bider dem lidt i halen, at de har været vant til så høj en løn LH: Det kan man sige, men jeg synes nu ikke det er en høj løn, men selvom de så kun havde fået 160 kr. i timen, så er det noget af et spring at tage, kun at få SU I: Det er klart, at hvis det så har været en husstand, hvor begge har været ansatte på Lindø værftet, så vil det være en stor, altså hvis 2 pæne husstandsindkomster skal ryge ned til SU LH: Altså min egen kone er udlært svejser på værftet, og hun ville på et tidspunkt læse til pædagog, og på det tidspunkt var jeg fællestillidsmand, og de tjener faktisk rigtig godt på Lindø, så kunne det lade sig gøre, men for mange af dem som bliver arbejdsløse derude fra, så bliver det svært. Så synes jeg godt, at man kunne gå ind og lave nogle regler som gjorde, at der var lettere adgang til at tage uddannelse på understøttelse. Hvis de alligevel skal gå på understøttelse I: når du siger at uddannelses-skift er problematisk pga. det økonomiske aspekt, er der vel også et rent sociale aspekt med at man hele sit liv har været værftsmedarbejder, og det har været med til at danne ens person og karakter, og at man lige pludselig skal lidt tvinges over i en anden branche, det må vel være noget som er lidt svært for dem? 170. LH: Det tror jeg da nok. Det er svært for nogen og for andre er det en mulighed. Sådan tror jeg også, at man skal se det. Jeg kender mange på værftet, det er klart, og jeg har også nogle gode venner på værftet, og der er en, Majbrit hedder hun, som er uddannet svejser, men som så ikke har kunne holde til det, det er hårdt at være svejser, som så arbejder på et lager i stedet for, og hun ville gerne have været laborant, men det er på SU hvis hun skulle det, og hun har faktisk studenter-eksamen i forvejen, så det var jo meget enkelt for hende, men det var ikke noget at gøre. En anden ting er også, at der det der forberedende voksenuddannelse, som man kan tage på SVU (Red.: statens voksensudannelsesstøtte), som så hvis man er startet uddannelsen inden man afgår, så 119

121 har man faktisk ret til 4 ugers forberedende voksenuddannelse, men det er kun, hvis man ikke har en uddannelse i forvejen, eller hvis man ikke har brugt sin erhvervsuddannelse i 5 år, og det har vi faktisk prøvet på at gøre opmærksom på i folketinget, at der er et problem for alle de skibsbyggere og alle de svejsere, der er uddannet som skibsbyggere og svejsere, som så bliver arbejdsløse og hvor deres fag forsvinder. Måske forsvinder svejsere ikke, men i hvert fald som erhvervsuddannelse, tror jeg den forsvinder. Der er ikke nogen mulighed for dem for at tage forberedende voksenuddannelse på understøttelse, men det er der for dem som ingen uddannelse har. Det er lidt uretfærdigt ikke? Men det prøver vi på at gøre opmærksom på I: Så du har faktisk indtrykket af, at de fleste af de gamle svejsere osv. faktisk er rigtig omstillingsparate i forhold til? 172. LH: Nogen af dem er, ja ja, men det synes jeg de er. Jeg kan ikke sige de fleste, det kan jeg ikke, men jeg synes faktisk mange af dem er det. Jeg tror ikke flertallet, for de fleste vil selvfølgelig bare gerne have noget andet arbejde. Hvis Skycon stod derude i morgen og skulle bruge 1500 medarbejdere til at bygge vindmøller, så ville de være hamrende lykkeligt alle sammen. Sådan er det I: Vi har jo også snakket noget om den forankring der er derude LH: ja, det giver næsten sig selv I: Vi vil gerne have lidt fokus på lukningen også, og hvad ser du til de primære årsager til at værftet det må lukke? 176. LH: Problemet herovre er jo også, at de (red.: Mærsk) ikke vil drive værft længere, og efter min opfattelse så er det fordi, at de skibstyper som de har behov for blev lavet på Lindøværftet, altså containerskibe, måske tankskibe, men i hvert fald container skibe, der er blevet bygget i hver fald de sidste år, dem kan de få lavet så billigt nu i østen, så det er fuldstændig umuligt for os nu at konkurrere. Vi havde jo en ny virksomhedsplan, som sagde at vi skulle være et mindre værft, og lave specialskibe, men det var ikke skibe til A. P. Møller gruppen der skulle satses på, det var nogle roskibe, det var nogle havvindmølleskibe osv. måske noget vedligeholdelse af noget, men det var ikke noget decideret til Mærsk. Så det min opfattelse, at så var det ikke interessant for dem at drive værft, så kan det jo godt være de kunne tjene millioner på det om året, men det er jo fuldstændig uden betydning i deres regnskab om de tjener 20 eller 50 millioner derude, så er risikoen for at det kunne gå galt ikke stor. Men årsagen er, at der er så store subsidier i østen, at det var fuldstændig umuligt for os at konkurrere. De sidste containerskibe vi gav et tilbud på, som vi ikke fik, det lød på 24 eller noget, i hvert fald mange, der gav vi et bud på omkring 80 millioner dollars, og der lød koreanernes, og de er altså ikke dårligt lønnet skulle jeg hilse og sige, men selv om vi trak lønafgifterne fra på vores tilbud, så lå de 120

122 stadigvæk 15 millioner dollars under Lindøs pris, og det vil sige, at så er det nogle helt andre ting vi konkurrere mod, så er det billigere stålpriser, så er det billigere lånemuligheder, så er det billigere adgang til hovedmotorer, som de i øvrigt kun laver i Korea, i den størrelse, og så er det statssubsidier - det er det der har slået os ud. Og så kan man sige, at vi har tjent alt for meget på Lindøværftet, men det passer ikke en skid. For en koreansk værftsmedarbejder tjener stort set det samme. Så har de måske nu en halvanden hundrede timer mere om året, men de har stort set samme årsløn for en Lindøarbejder. Så det er ikke det der har gjort det. Efter min opfattelse er det ene og alene et spørgsmål om ulige konkurrence I: Grunden til jeg spørger er også fordi, at vi vil gå ind og se på, om man kan se lukningen af Lindø værftet som et eksempel på den udfasning som der er på de traditionelle industrierhverv der er i Danmark? Er det din oplevelse? 178. LH: Efter min opfattelse er det fordi at der er nogle lande, som vil have den store mængde jobs som der er i at bygge skibe. Der er mange andre industrier, som bliver udfaset, til specielt østen, men de har været meget opmærksomme på, at alle de jobs der ligger i at bygge så store stålkonstruktioner, som der er ved skibe. Altså der findes jo stort set ikke værfter tilbage i Europa, altså der er i Spanien, Frankrig der kører man nogle subsidier, og så er der et par store luksuslinerværfter i Finland og et i Italien, som i øvrigt også bruger subsidier ad helvedes til, så det er jo, hvad der er tilbage af store værfter i Europa I: Føler du at Danmark som stat og land, skal gøre noget mere for at bevare skibsproduktionen? 180. LH: Jeg synes, de skulle gøre noget mere for at bevare industriproduktionen i Danmark, så kan man sige, at der er værftet også en stor del af det, men man gør faktisk meget. Man har lavet to bankpakker ikke, og reddet bankerne, det er selvfølgelig også mine penge der bliver væk. Og så laver man landbrugsstøtteordninger, og nu snakker man fandeme om, at man skal gå ind og hjælpe flytrafikken også, luftfartsselskaberne, pga. en askesky, men intet som helst hjælp oppe fra og ned til industrien har der været i forbindelse med den finanskrise, vi har været i. Der er forsvundet jobs i Danmark inden for de sidste to år, det er ikke industriarbejdspladser det hele, men store dele af dem er industri-arbejdspladser, og for mig at se, kommer de ikke tilbage igen. Og det er bare nogle arbejdspladser som der har været noget indtjening på, og jeg synes vi får svært ved at undvære dem i fremtiden. Vi kan jo ikke leve af at klippe og barbere hinanden, siger vi jo så populært. Det er jo virksomheder som har skabt værdier, eller arbejdspladser som har skabt værdier, og de bliver svære at undvære. Jeg forstår ikke, at de ikke går ind og styrker grundlaget for at drive industrivirksomheder i Danmark. 121

123 181. I: I forhold til det her koreanske eksempel når man så kigger på den snak om globalisering - de er jo ikke så dyre som sådan, men det er jo det der med at man rykker tingene LH: Altså f.eks. Lindø købte jo for år siden værfter i Baltikum, altså et værft i Estland og et værft i Litauen, og dengang gjorde man det for at få en billig produktion, og det har gjort os konkurrencedygtige langt hen af vejen, men de sidste to år hvor jeg var fællestillidsmand på Lindøværftet, der var det sådan at for at producere et ton stål, der var billigere at producere det på Lindø værftet end at producere det i østlandene eller Litauen. Så prøvede man på, fra værftets side, at se om man kunne få noget billigt stål i Polen, men det var dyrere at producere stål i Polen end det var at producere det selv på Lindø, og det var selvfølgelig teknologisk udvikling, men også medarbejdernes indstilling til det og fleksibiliteten som gjorde, at det på trods af at lønnen var 3 gange så høj på Lindø, så var det billigere at producere stål på Lindø I: Da de var tilsvarende effektive? 184. LH: Ja det synes jeg da er tankevækkende, at man så alligevel ikke kan drive et værft, det er sgu lidt ærgerligt synes jeg I: Det er også det fokus vi har på, at det er ærgerligt med udfasning generelt i Danmark LH: Ja, det er jo fuldstændig forkert. Og jeg forstår det simpelthen ikke, at her f.eks. her for et par måneder siden skulle jeg havde nyt køleskab, og så gik jeg i Punkt 1, og så var jeg helt overbevist om, at jeg ville have et dansk køleskab, og med stor forbavselse vidste sælgeren alt om, hvor køleskabene var produceret, men han kunne med det samme sige til mig, at du ikke kan købe et dansk produceret køleskab, og så siger jeg, hvad med ovre fra vestfrost?, men det er kummefrysere og ikke en skid andet. Så alt hvad der har været at køleskabsproduktion i Danmark det er flyttet til Tyrkiet, Østen osv., men jeg kunne godt købe et svensk produceret, eller et Engelsk produceret eller et tysk produceret, så de andre lande de holder sgu på deres arbejdspladser, men i Danmark er vi sgu ligeglade og spekulerer kun på, hvad aktionærerne de har behov for I: Er det så en indstilling fra de enkelte ledelser eller de enkelte industrivirksomheder sider, altså deres indstilling, at de vil hellere please aktionærerne og få det produceret hvor det er billigere eller føler du, at det er på et mere statsligt plan? 188. LH: Jeg tror, at det er en kombination af begge dele, man har i hvert fald valgt, fra den borgerlige regerings side af, overhovedet ikke at gå ind og bakke op omkring industrivirksomhederne. Det er også en af grundende til, at Mærsk ikke har en eneste industriarbejdsplads længere. Det er at de 122

124 simpelthen synes, det er for dårlige vilkår at drive industrivirksomhed for Danmark. Men det er da også som du siger for please aktionærerne, og vi er sgu da et storkapitalistisk land i Danmark, altså vi lever efter aktionærernes lov. Så alle virksomheder stort set, som har betydning altså, er bundet op på aktiemarkedet. Der sidder jo ikke sådan en stor fed direktør for enden af skrivebordet i en familieejet virksomhed længere, det er jo aktionærerne som bestemmer. Det er da lidt bekymrende. Vi har jo ligesom været nødt til at stjæle arbejdspladserne, jeg ved godt det ikke er os der har været med til at eje dem, men vi har været med til at skabe dem I: Det er jo så bare endnu et billede på en udfasning af de traditionelle industrierhverv. Altså det er den måde man indretter sig på. På et fremtidsperspektiv skaber det vel også nogle problemer for jer som fagforening, at en kæmpe samfundsgruppe, som mister job inden for det system? LH: Ja det er klart. Stadigvæk har jeg opfattelsen af, at mine medlemmer vil være forholdsvis hurtige til at få nyt arbejde, men selvfølgelig vil der være nogle som ikke får det, det vil der være. Men de har langt bedre muligheder dem der har erhvervsuddannelse, end dem der ikke har det. Og så i øvrigt så er den største faggruppe i Metal, det er mekanikere nu, og de forsvinder ikke sådan lige I: Hvordan tror du Lindø ser ud i fremtiden? Altså, fordi, vi hører nogle forslag eller nogle bud derude fra, hvordan det måske kan se ud om nogle år, sådan i fremtiden, sådan i forhold til beskæftigelse, om der kan blive arbejdspladser derude igen hvis man ser realistisk på det eller om Munkebo vil dø? 192. LH: Nu tror jeg ikke på, at Munkebo vil dø, men jeg ved hvad du mener, for der er jo mange værftsarbejdere som bor der, men Munkebo har jo faktisk været lidt fremsynet hvad det angår, og sørget for at sælge nogle byggegrunde, endda en hel del, hvor der er et andet klientel som købte de grunde og byggede huse derude. Så der er masser af andre borgere, men jeg ved godt, hvad du mener. Men jeg tror på, at der er store muligheder for den industripark sådan som der nu er lavet på Lindøværftets grund. Men det afhænger selvfølgelig af, hvad man fra regerings/statens side vil. For hvis ikke man vil være med til at lave det der LOC, og lave et testcenter derude, for offshore energi, så tror jeg sgu det bliver svært. Fordi jeg kan se der ligger en masse arbejdspladser, men hvis man vil være med til at lave et testcenter for offshore energi, så tror jeg, der er store muligheder fordi der er så mange store virksomheder, som er tilknyttet det LOC altså Simens og Vestas. Der er flere, men så tror jeg at så kan det blive et nationalt og måske et EU-testcenter på Lindø, hvis man vil det. Men hvis ikke man vil det fra regeringens side af, så sker der ikke en skid og så mister vi en stor mulighed for rigtig mange arbejdspladser. Nu skriver de også meget om det vindmølletestcenter oppe i Nordjylland, at hvis man dropper det, så 123

125 forudser man at Simens og Vestas flytter til England i stedet for. Og så har vi sgu et problem altså I: Så du ser det mere politisk end økonomisk som sådan 194. LH: Jamen man skal sgu have en politisk vilje for at skabe og fastholde nogle arbejdspladser i Danmark. Men jeg ser så også at hvis man vil det, så kan det altså blive stort I: I forlængelse af det med, hvor staten vælger at investere, står der jo i vores problemformulering, at vi investere i et videns-samfund i stedet for et industrisamfund, og at vi udfaser og bruger ressourcerne på at investere i viden, er det noget i sådan LH: Jamen det snakker vi jo tit om, også med politikere, at det er godt nok med innovative arbejdspladser, og videns-samfund osv. men f.eks. så, Odense Universitet er jo førende på robot-teknologi, men det er de jo ene og alene i kraft af Lindøværftet, da de for 15 år siden sagde, at vi skal have robotteknologi for at kunne konkurrere med værfter i Østen, og så blev der skabt det der robot-center derude, og jeg ser det bare sådan, at det bliver svært at skabe innovative arbejdspladser, hvis ikke der er en produktion ved siden af. Så blev det sgu svært. Så ved jeg ikke, hvordan de skal opstå de innovative arbejdspladser. Så kan det være medicinalindustrien, men det er da også det eneste jeg sådan lige kan komme i tanke om. Det kan vi jo ikke leve af I: Det er tankevækkende det der med, som vi måske ikke har tænkt så meget, at det forgrener sig langt ud, sådan med at du siger, at Lindø kan opretholde en del af robot-forskning, og der er sikkert mange der har bidraget til det LH: Meget af udviklingen i overfladebehandlingen er forgået på Lindøværftet, og i sammenarbejde med Lindøværftet, og det er der sgu mange andre eksempler på. De sidste mange containerskibe vi lavede kørte på sådan noget waist head recovery system, hvor man tager varmen fra udstødningsgassen ind og bruger den som energi til at lave nogle mere miljørigtige skibe på den måde. Det var vi nogle af de eneste der gør, og det er lavet i samarbejde med nogle af de der motorfabrikanter. Så det er der masser af eksempler på. For mig skal der en produktion til. Så kan man selvfølgelig tro på, at man kan have produktion i Kina, og udviklingen i Danmark, men der er sgu lidt I: Det lyder lidt som om at hvis det går hånd i hånd, så det videns-samfund vi søger nu og vil blive udliciteret på sigt alligevel. 124

126 200. LH: Jamen det tror jeg, det vil. Det tror jeg det gør. Og hvis man tror at, nu snakker man så meget om at vores vidensniveau er for lavt, i forhold til Kina og Indien og USA osv. og den kan de jo så bevise at de er, og jeg tror bare, at det bliver fuldstændig umulig at konkurrere på videregående og på de højere uddannelser, der har de bare en helt anden mentalitet end vi har, men der hvor vi har haft, i forhold til andre lande, et højt uddannelsesniveau, det er på erhvervsuddannelserne, og den er man jo fuldstændig ved at skrotte i øjeblikket, og vi har klaret os på grund af vores høje, ikke kun det, det er selvfølgelig et samspil, men vi har været gode at have et samarbejde og samspil mellem vores høje niveau på vores erhvervsuddannelser og de er ved at forsvinde i øjeblikket, for der er stort set ingen der kommer i lære i øjeblikket. Så er der skole praktik, og der er ikke godt nok, men det er en dårlig erstatning. Og den borgerlige regering har jo længe slået på, at det skal være nogle kortere industrielle erhvervsuddannelser halvanden og to årlig, i stedet for tre et halvt og fire årlig og fem et halv årlig, og der er ærgerligt, fordi det er lige nøjagtigt der, vi har haft et højt niveau i forhold til andre lande. Det skal man sgu passe meget på, det uddannelsessystem vi har. Jeg synes, det er bekymrende. De store mastodonter af industriarbejdspladser, de kommer sgu ikke igen. Det synes jeg er ærgerligt. Men det bliver også sværere og sværere at skabe mindre industrielle arbejdspladser. Jeg synes, man skal tænke på, at hver gang man sender et skib fra Lindøværftet, så sejler der en milliard i eksport. Så har du lige eksporteret for en milliard, det er sgu da en stor transportomsætning og mange har sagt, at vi lavede ikke en skid på Lindøværftet, man lå bare og sov og var skide fulde hele dagen, men det i virkeligheden de aller allerstørste containerskibe uden sammenligning derfra, og for mig at se verdens største stålkonstruktion sejlet der altså 5,2 af om året, og de var virkelig store. De siger, det ved jeg ikke om i ved, men de er verdens største skibe. De var virkelig gigantiske. Og det er så slut nu! 201. I: Tak for i dag.. BOM!!! SLUUUTTTTTTTTTT 125