Kvalitetsrapport for Østre Skole inkl. Heldagsklasserne skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Transkript

1 Sagsnr.: Kvalitetsrapport for Østre Skole inkl. Heldagsklasserne skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil Østre Skole vil det hele menneske, der er kvalificeret til at agere og navigere i en globaliseret verden. En skole med et inklusionsperspektiv hvor læring, trivsel og udvikling er for alle på skolen, og hvor der udvikles selvbevidste, kompetente individer i sameksistens med omverdenen. Vi har faglighed på flere niveauer. En faglig skole, hvor grundlæggende kvalifikationer og færdigheder trænes, hvor kompetencer udvikles, hvor kreativitet stimuleres, og hvor de personlige og sociale sider samtidig udvikles enkeltvis og i samspil med andre. Der er plads til fagligheden, og inklusionen er i fællesskabet. Østre Skole er en ambitiøs skole, der sætter trivsel, inklusion og læring højt. Dette ses i bl.a. skolens fokusering på trivsel gennem Værdiregelsættet og Trivselsstrategien og i arbejdet mellem skolens ressourcecenter og det øvrige personale. Den store gruppe af børn trives godt, men der skal altid arbejdes med de sociale aspekter for at skabe gode vilkår for alle. Skolen har derfor fokus på fællesskab og tryghed. Inklusionsarbejdet er hele grundfundamentet for skolens syn på trivsel og læring. På Østre Skole har vi en mangfoldighed af børn med mange forskellige forudsætninger for indlæring. De møder et læringsmiljø, der rummer mange forskellige tilgange til læring. Dette stiller store krav til undervisningen og pauserne indhold og strukturering. Vi skal blive endnu bedre til denne del af arbejdet at stille kritiske og reflekterende spørgsmål til vores valg af indhold, metoder og til vores arbejde med både de faglige og sociale aspekter. Hvordan tilrettelægges undervisningen, så alle har gode oplevelser og god læring? Som metode til at identificere disse forhold har skolen med stor virkning arbejdet med praksis- og metafortællinger. Mangfoldigheden i skolen bliver ikke mindre tværtimod. Derfor skal vi arbejde mere med, hvordan vi kan gruppere og udfordre i andre strukturer set i forhold til holddannelse. Mere strukturerede og fleksible læringsmiljøer vil være godt for mangfoldigheden og det positive læringsmiljø. Tesen kunne være, at jo mere struktur og fleksibilitet, jo mere ro i undervisningen og dermed større mulighed for læring. Erfaringer fra det specialpædagogiske miljø på skolen vil kunne bidrage yderligere til den almindelige undervisning med ideer til læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes forudsætninger. Generelt er personalet gode til at fordele viden i organisationen på flere planer f.eks. på områder omkring AKT og specialpædagogik. Dette ses bl.a. i at skolens pædagoger gennemførte en pædagogisk dag for alle ansatte til skolestarten i august Reflekterende kommunikation er omdrejningspunktet for samarbejdet og er et vigtigt udviklingsområde for skolen. I arbejdet med og i det selvstyrende team lægger vi vægt på fleksibilitet og lærernes og pædagogernes professionelle råderum, således at de mange gode medarbejderes ressourcer og kompetencer får maksimal effekt på elevernes lærings- og udviklingsmuligheder. Heldagsklasserne: Skolen har to kernebegreber, der arbejdes ud fra: ansvar og fællesskab. Dette er tydeligt i undervisning, samvær med elever og blandt personalet. Dette er yderligere beskrevet i vores vision, menneskesyn og værdigrundlag.

2 Samarbejdet mellem lærer og pædagoger er godt, med fokus på og respekt for hinandens kompetencer. Der er uddannet /uddannes specialister inden for vores målgruppe samt særlige læringstiltag: læringsstile, udeskole, motorik, læsevejleder m.m. Der er et højt tværfagligt samarbejde med andre samarbejdsparter. Dette høje samarbejde er etableret i formelle og uformelle netværk med klar forventningsafklaring til hinanden. I personalegruppen er der en høj grad af fælles ansvarlighed over for elever, skole, men også over for hinanden som personale. Såvel skole som personale er fleksible og omstillingsparate, hvis der skal løses nye opgaver eller ved vanskelige problemstillinger. Dette er nødvendigt med de komplekse arbejdsopgaver skolen løser. Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor forældre mødes på en anerkendende måde og involveres og støttes ud fra deres behov og ressourcer. Vores undervisning foregår i klasselokalet med boglig undervisning, men i høj grad også ud fra forskellige læringsstile og læringsmiljøer. Understøttende undervisning fylder i dag en stor del af elevernes læringsplan. Et fokuspunkt er dog at blive endnu bedre til at sætte klare mål og delmål op for den understøttende undervisning, så den lægger sig tydeligere op af elevens faglige, sociale og personlige udviklingsmål. Dette gøres bl.a. gennem elevsamtaler og mindmaps samt gennem elevplan og handleplaner udarbejdet på tværfaglige møder. Alt i alt er vi ganske tilfredse og stolte af vores indsats på Østre Skole til glæde for alle elever. Vi vil dog fortsætte med at have en ydmyg, professionel og læringsorienteret tilgang til at gøre indsatsen endnu bedre i fremtiden. Skolens 3 største udfordringer 1. Det fortløbende inklusionsarbejde herunder pauserne. 2. Lærernes arbejde med anvendelsen af evalueringsresultaterne som feedback til nye læringsmål for den enkelte elev. 3. Når opgaven er undervisningsdifferentiering og inklusion, så er der tale om en langt bredere opgave end den traditionelle undervisningsopgave. Når opgaven kompliceres, kalder det på differentieret og specialiseret opgaveløsning, der forudsætter en mere fleksibel opgavefordeling og tilrettelæggelse. Det fordrer tilsvarende en bredde mht. fagprofessionelle kompetencer. Det kræver en større samlet arbejdstidsressource og bredere og mere differentierede og specialiserede kompetencer. Når den omverdensbestemte opgave kompliceres, må teamet gøre sig tilsvarende differentieret og specialiseret. Heldagsklasserne: 4. At skabe sammenhæng og stabilitet for elever og personale efter fysisk flytning og stor udvidelse af elev- og personaleantal. 5. At øge personalets viden om børn med diagnoser grundet mere kompleks målgruppe. 6. At udvikle det enkelte barn, uden mulighed for at arbejde med udvikling af familien. Heldagsklasserne har pt. ikke mulighed for familiebehandling. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Udviklingsplan Opfølgning og status. 95%-målsætningen, helhed og sammenhænge, inklusion, trivsel, god undervisning, læreprocesser samt diverse kommunalt besluttede indsatsområder i den nye skolepolitik har selvsagt været centrale elementer for skolens indsatsområder i skoleåret 11/12 og skoleåret 12/13. På Østre Skole er der sat en del pædagogiske og organisatoriske tiltag i gang, der nødvendigvis og naturligt fortsætter i perioden frem. Østre Skole skal samtidig tage stilling til og implementere fokusområderne fra den nye skolepolitik/skolereform samt tanker og målsætninger hos 2

3 en ny skoleleder/ny skoleledelse og en nyvalgt skolebestyrelse i Fokus vil være på at fastholde og rodfæste de mange iværksatte pædagogiske tiltag i skolens virke og dagligdag. Skolen har således arbejdet med følgende områder: Undervisning, der virker Fokus på læreprocesser og arbejde professionelt med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen og har herigennem et kvalitativt syn på den enkelte elevs læringsudbytte. Trivsels- & relationsarbejdet Værdiregelsættet med Trivselsstrategien har været fundamentale hensigtserklæringer og principper for arbejdet på Østre Skole. Inklusion, der kan mærkes Det har været en grundholdning på Østre Skole, at der arbejdes inkluderende med udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Klasseledelse / Ledelse og styring af klassens fysiske og psykiske læringsrum Metoderne er mangfoldige og CL eller dele heraf anvendes i den daglige undervisning Pauserne er noget, vi har en holdning til Der har været arbejdet helhedsorienteret i hele skoletiden. Pauserne ses i forståelsen: - Pauserne som pædagogisk princip og metode - Pauserne som inklusionstiltag C-spor afdelingsudvikling Udvikling af specialklassernes pædagogik og organisering - inklusion med specialpædagogiske metoder. Afdelingsudvikling (indskoling, mellemtrin og udskoling) Udvikling af afdelingernes pædagogik og organisering herunder udvidet brug af holddannelse. Ressourcecenter Etablering af Ressourcecenter for Inklusion, AKT og Specialpædagogiske tiltag. Forstyrrelser, der rykker De enkelte afdelinger og koordinatorerne har arbejdet med forstyrrelser som metode i professionsudviklingen. Andre øjne på praksis Det har været en naturlig indgangsvinkel til at andre kan observere/deltage i undervisningen og give feedback efterfølgende kollegaer, ledelse, AKT osv. Der har været arbejdet med den opsøgende vejleder og dennes legitime ret til dette. Faglig læsning en (OP)GAVE for/til alle Fagliglæsning har været et centralt element i arbejdet med kvalitet i undervisningen samt med at skabe gode resultater for eleverne. Smartboard et redskab i undervisningen Der blev afholdt smartboard-kursus i dansk, sprog, matematik og i specialpædagogik. Redskabet indgår bl.a. i fagteamarbejdet. Nationale test et formativt evalueringsredskab Erfaringer med testen set i forhold til kvalitative forbedringer af undervisningen og elevernes læringsudbytte viderebringes i personalegruppen. Klasselog og elevplaner systematisk evaluering og elevdata Alle ansatte anvender klasselog i alle klasser. Nye elevplaner i minuddannelse.dk. Andre fokusområder: Læsepolitik/læseplan for Østre Skole herunder Fagliglæsning på alle klasse trin De fysiske rammer (generel fokusering på lokaler herunder læringsmiljøer) Fælles skoleaktiviteter såsom projektet Smyk skolen ud, fællesdage såsom idrætsdage og juleafslutning, venskabsklasser og legepatrulje. 3

4 Udvikling fra bibliotek til læringscenter herunder lokale og læringsmiljø generelt på skolen. Ombygning af skolens hjemkundskabslokale, kantine, PLC, personaleforhold samt kontorforhold og eventuelt mellemtrinsfløjen. Det inkluderende arbejde på ØS: AKT indsatsen, lektiecafé, m.m. Heldagsklasserne: Der er i dag en høj grad af stabilitet i og omkring vore elver, og der er udarbejdet en vision og et værdigrundlag, som personalet tager samlet afsæt i. Dog udfordres stabiliteten for vore elever af konstante forandringer: Nye elever, nye krav m.m. Personalet er i gang med at specialiserer sig, men vi er ikke i mål! Der arbejdes fortsat med at involvere familien mere, men vi har stadig brug for mere forældrebehandling/ rådgivning. Mange af tankerne i folkeskolereformen er således allerede igangsat. Alt i alt er Østre Skole kommet seriøst og grundigt rundt i skolens udvikling imod en mere moderne skole. 95% målsætningen/overgang til ungdomsuddannelse To af skolens ansatte har i skoleåret 12/13 deltaget i en netværksproces omkring UCL forløb Unge i et tværperspektiv. Desuden har skolens 7. og 8. klasser deltaget i Mobicationsforløb. På det mere specifikke område omkring UU-vejledningen og 95% målsætningen arbejder Østre Skole tæt sammen med den lokale UU-vejleder. I denne forbindelse eksisterer der en række tiltag, der gennemføres i tæt samarbejde mellem vejlederen og skolens lærere og ledelse. - Introduktionskurser, praktikforløb og brobygningsforløb gennemføres regelmæssigt og aktivt for 8. og 9. Klassetrin. - UEA undervisning i samarbejde med lærerne. - Der laves opfølgninger med uddannelsesbog /uddannelsesplan. - Et aktivt skole/hjem-samarbejde hvor UU-vejlederen deltager i møderne. - UU-vejlederen samarbejder med lærerne herunder fokus på elevplanerne. - Arbejdes med uddannelsesparathed. - Mentorordninger i overgangen til ungdomsuddannelserne. - Personlig overlevering fra UU i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse herunder tilknytning af mentorordning. - UU-vejlederen deltager i tværfaglige møder. Alle elever er således bragt videre til anden skolegang - enten 10. Klasse, efterskole, gymnasiale uddannelser, STU m.m. 95% målsætningen/ overgang til ungdomsuddannelse Skolens ressourcecenter arbejder ekstremt målrettet med udvalgte elever i forbindelse med afgangsprøverne. Et særligt prøve- og klargøringsforløb for identificerede elever, der sikrer både en reel gennemførelse af afgangsprøverne samt at dette bliver en oplevelse, der kan bygges videre på. Skolen fortsatte samarbejde med UU forstærkes bl.a. i samarbejdet med den lokale UUvejleder og forløbet omkring Mobication. Dette skal kunne aflæses i gruppen af elever, der klarer sig dårligt til afgangsprøverne mindskes. At andelen af elever, der dropper ud af deres valgte forløb efter Østre Skole mindskes. Helhed og sammenhæng Østre Skole har længe været en inkluderende skole, hvor alle elever tænkes som en del af fællesskabet og betragtes som en ressource for fællesskabet. Skolen har en stærk trivselsprofil, der bl.a. er beskrevet i både Værdiregelsættet, i skolens Trivselsstrategi samt i diverse 4

5 inklusionstiltag såsom pauserne. Disse elementer kommer dagligt til udtryk i personalets virke omkring eleverne på skolen. Østre Skole har anlagt en systemisk og helhedsorienteret tilgang til læring, undervisning og trivsel i et inklusionsperspektiv. Lærere og pædagoger er fælles om ansvaret for at give eleverne de bedst mulige udviklings- og læringsbetingelser på personlige, sociale og faglige plan. Det er indarbejdet i skolens hverdag, at holddannelser via puljetimer skal være en del af skolens undervisningspraksis. I specialklasserækken er der et formaliseret og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der pågik i skoleåret 11/12 en udvikling mht. pædagogernes arbejdsindhold og funktion i skolens specialklasserække herunder et udvidet syn på pauserne som metode og inklusionstiltag (stille zonerne) samt morgencafé m.m. Pauserne har været centrale i den fortsatte udvikling af en skole, hvor alle elever er trygge, og hvor de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag. Derfor er pauserne en integreret del af den daglige undervisning (aktiv på tværs), da disse og lektionerne ses i en sammenhængende kontekst over hele skoledagen. Der er stor stabilitet i personalegruppen, så relationer er trygge. Der er en fast og tydelig struktur med klar forventning til eleven, som giver tryghed til at lære. Helhed og sammenhæng Der skal udvikles en mere fleksibel undervisningsstruktur/-kultur, der baserer sig på en professionel og evidensbaseret pædagogik, samt en undervisningsstrategi og undervisningsmetoder, der har skolens læringssyn som sit grundlag. Skolen skal tilstræbe en mere varieret og fleksibel undervisning, hvor der anvendes holddannelser, når det er muligt. Der skal arbejdes med fleksibel planlægning af dagen, så der kan arbejdes på tværs af klasser og årgange for bl.a. at kunne tilgodese såvel fagligt svage som fagligt stærke elever - præget af ro, tid og rum til fordybelse i fag, emner, sociale relationer og leg/rekreative aktiviteter. Skolen er i et grundlæggende paradigmeskifte og må løbe den risiko der vil være i at prøve sig frem, bringe nye organiseringer og fremgangsmåder i spil. Kendte pædagogiske redskaber og metoder må omdefineres, afvikles og nye må udvikles og skabe bedre rammer for reel pædagogisk løsning af undervisningsdifferentieringsopgaven. Skolen bør opdeles i enheder, der giver mulighed for gruppedannelser, der relaterer sig til elevernes individuelle kompetencer og læringsmål, og hvor det ikke udelukkende er alderen, der er inddelingskriteriet. Holddannelse skal ses som det organisatoriske middel til at gennemføre undervisningsdifferentiering. Klassen som organisatorisk enhed og ramme slår ikke længere til. Klassen giver ikke reelt rum for tilstrækkelig differentiering giver ikke reel plads til den forskellighed, skolens børn manifesterer. Fålærerordningen omkring den enkelte klasse giver ikke den nødvendige differentiering og specialisering mht. voksenkompetencer. Enhedslæreren må erstattes af lærer- og pædagogteam der tilsammen besidder de nødvendige generalist- og specialistkompetencer - en mere fleksibel udnyttelse af teamets samlede tidsramme og sum af kompetencer. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Skolen afholder årligt en evalueringseftermiddag med fokus på status på årets indsatser og efterfølgende nye planer og tiltag. Desuden bruges afdelingerne og herunder afdelingskoordinatorerne mht. tilbagemeldinger omkring indsatsområdernes kvalitative indvirkning på elevernes skolegang. I disse evalueringsfora har skolen hele tiden øje for de forskellige tiltags konsekvenser for alle elevers læring og trivsel. Desuden ser skolen kontinuerligt på hvilke tiltag, der mangler i forbindelse med elevernes læring og trivsel. 5

6 Skolen har en systematisk evaluering af elevernes faglige status og udvikling i fagene vha. standardiserede prøver herunder de nationale test. Elevplaner er blevet ændret, og i dag placeret under Gennem hele skoleforløbet anvender faglærere og ressourcecenter standardiserede prøver efter en fastlagt plan, hvor elevens udvikling følges. Hvis nødvendigt iværksættes hjælp til eleven. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner I forbindelse med det fremtidige evalueringsarbejde skal der arbejdes yderligere med fokus omkring den løbende feedback i undervisningen, elevens mulighed for at bedømme egne præstationer samt kommunikationen om den enkelte elevs forståelse/selvforståelse af læreprocessen. Evalueringsarbejdet skal spille bedre sammen med undervisningen det skal for alvor integreres i lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Det betyder at resultaterne af lærernes evalueringsarbejde skal bidrage yderligere til at differentiere undervisningen. Der er derfor brug for, at evalueringsarbejdet udvikler sig til næste fase og bliver fremadrettet og formativt i betydning vurdering for læring, hvor elever og lærere kan bruge information om egen læring til at få indsigt i, hvor eleverne er, og hvor de skal hen i deres læreproces. Øget fokus på målrettede elevsamtaler. Lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn og klassen. Med respekt for de to professioners kompetencer samarbejdes der om den praktiske tilrettelæggelse og udførelse af de konkrete arbejdsopgaver. Den faglige og pædagogiske viden, der findes på skolen deles med hinanden, og der udvikles i fællesskab en tidssvarende evalueringskultur. Der skal arbejdes yderligere med at præcisere skolens evalueringspraksis i specialklasserækken og her særligt i forbindelse med afgangsprøverne eller en alternativ slutevaluering. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Klassens sociale liv udvikles på baggrund af afklarede fælles normer for adfærd og samvær fastsat af elever og ansatte bl.a. i Værdiregelsættet, anti-mobbe-strategien og i Trivselsstrategien. Forældre er en del af et forpligtende samarbejde omkring det enkelte barn og helheden, og derfor inddrages de i skolens arbejde i dagligdagen og mht. løsninger af mere speciel karakter. Elevrådet er blevet et mere synligt organ i skolens og elevernes bevidsthed gennem bl.a. AKTpædagogers arbejde med elevrådet Det er skolens erfaring, at eleverne i stigende grad medvirker aktivt i de forskellige evalueringstiltag, der finder sted i og af skolens undervisning. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I den udstrækning eleverne medvirker i den løbende evaluering, herunder i samarbejdet om opstilling af læringsmål for udbyttet af undervisningen, bliver evaluering og hermed vejledning af den enkelte elev et pædagogisk og didaktisk anliggende, der styrker den enkelte elevs forståelse for og indsigt i sin læreproces. Hovedsigtet med den løbende evaluering er, at danne grundlag for at vejlede den enkelte elev, den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Samspillet mellem undervisningen og den enkelte elevs læreprocesser og læringsresultater er dermed i fokus. Herigennem vil læreren også kunne blive opmærksom på såvel elever, der har brug for mere støtte og vejledning, som elever, der kræver større udfordringer i undervisningen. 6

7 Arbejdsformer og undervisningsforløb, der medinddrager og aktiverer eleverne, inviterer også til, at eleverne selv kan gøre sig overvejelser over hensigt og mål for deres arbejde. Styrke den løbende evaluering ved at videndele gode evalueringserfaringer herunder fokus på elevernes tilbagemeldinger gennem bl.a. kortlægningen af undervisnings- og læringsmiljøet inddrage viden fra eleverne gennem f.eks. dialog og spørgeskemaer og anvende denne viden i tilrettelæggelsen af undervisningen, i teamsamarbejdet, ved gensidig supervision og ved team- og medarbejdersamtaler. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner På Østre Skole ser vi generelt et velfungerende, forpligtende og trygt samarbejde mellem forældre og skole. Det kan vi konstatere, fordi der er typisk et positivt samarbejde, og der er meget få konflikter mellem skole og hjem. Når samarbejdet ikke er tilfredsstillende, ses det ved, at nogle forældremøder ikke er så godt besøgt samt omkring uhensigtsmæssig kommunikation med efterfølgende frustration. Det tyder dog på, at forældrene helst samarbejder med skolen og læreren om familiens egne børn, og ikke prioriterer fællesskabet i så høj grad. Elevplanerne er et centralt element i samarbejdet mellem skole og hjem. Der er et højt informationsniveau fra skolens side både fra den ansattes side og i mindre grad for kontorets side. Her forsøges at give informationer gennem skolens elektroniske beskedsystem, der har relevans for den brede gruppe af elever, klasser og forældre. De enkelte team informerer forældrene efter behov. Specielle problemstillinger med en elev tages op løbende af forældre eller skole jf. indsatserne i Trivselsstrategien og i Værdiregelsættet. Der afholdes et forældremøde pr. år pr. klasse. I mødet deltager klasselærer og evt. andre lærere med mange timer i klassen. I skoleår, hvor der er et nyt team på klassen, vil der på forældremødet ske en afklaring af forventninger mellem forældre/elever og skole. Der afholdes skole/hjemsamtale omkring eleven én gang om året. Elevplanen udleveres inden skole/hjemsamtalen. Alle klasser opfordres til at have et klasseforældreråd. I januar 2013 blev der opstartet forældrenetværk i Heldagsklasserne. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skolen har valgt at anvende i forbindelse med udarbejdelsen af elevog uddannelsesplaner. Nye måder at drive skole på vil også iværksætte nye tanker omkring skole-hjem samarbejdet. Skolen så gerne en øget forældredeltager i forældremøder og skole/hjemsamtaler herunder en mere aktiv forældreindsats omkring klasseforældreråd, bestyrelsesvalg m.m. Inklusion At inkludere betyder at medregne, og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system, og at alle børn bliver aktive deltagere i fællesskabet. Fokus flyttes med andre ord fra barnet og det særlige behov, til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børn og unges behov i et inkluderende og anerkendende miljø. Ressourcecenter for AKT, Inklusion og Specialpædagogiske tiltag på Østre Skole er i perioden en central værdisætter og ressourceområde for at skabe helhed i skolens tiltag omkring eleverne. Der arbejdes med de faglige og sociale kompetencer på og i klassen ud fra et inklusionsperspektiv. Personalet har lavet en markant arbejdsindsats, og dette har givet enestående resultater. 7

8 Når en elev erfares at have faglige vanskeligheder, kan årsagen findes i en række forskellige forhold. Det er skolens holdning, at elever lærer på forskellige måder. I praksis vil det betyde, at elever, der modtager specialpædagogiske indsatser møder et særligt varieret tilbud i form af forskellige materialer og metoder. Skolen vil fremad bestræbe sig på at teste med det ene mål for øje; at højne elevens faglige niveau. Der testes aldrig uden forældrenes viden, og koordinering sker altid i samarbejde med elevens forældre. Skolen har i øvrigt beskrevet, hvordan skolens specialpædagogiske indsats er struktureret. Det er skolens holdning, at de specialpædagogiske tiltag og andre støttende tilbud snarere hører sammen med den obligatoriske undervisning, end ved siden af. Det betyder f.eks. at særlig undervisning tilrettelægges i samarbejde med klasselærer eller afdeling, og at formålet med det er, at eleven bevarer den højst mulige grad af tilknytning til fællesskabet i klassen. Skolen har uddannet inklusionsambassadør. I Heldagsklasserne arbejdes med inklusions opgaver i skolens tre storteam efter SMTTE model. Vi arbejder på at udvikle elevers sociale kompetencer, så de kan indgå i nye fællesskaber med henblik på at kunne inkluderes i folkeskolen. Inklusion De forhold der udfordrer skolens og de ansattes kompetencer og evner er omkring inklusion og differentiering. Derfor bliver modsvaret på udfordringerne i skoleregi større enheder med indbygget udnyttelse af differentierings-, specialiserings- og fleksibilitetsmulighederne. Skolekompleksiteten kan ikke længere kun håndteres i en traditionel organisering med anvendelse af traditionelle fremgangsmåder og tilrettelæggelsesformer eller med traditionelle kvalifikationer og kompetencer. Undervisningsdifferentiering medtænkes såvel ved tilrettelæggelse af skolens samlede pædagogiske og specialpædagogiske organisering som ved tilrettelæggelse af undervisningens indhold og tid samt i valg af undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer. Undervisningsdifferentiering er ikke alene en opgave for den enkelte lærer inden for det enkelte fag, men i høj grad et anliggende der omfatter lærerteamet og hele skolens virksomhed. Brug af holddannelse som en del af undervisningsdifferentieringen vil give flere muligheder for varierende organisationsformer, der fleksibelt kan tilpasses den konkrete undervisnings mål og indhold efter elevens forudsætninger, potentialer og behov. Der er et særligt fokus på inklusionsstrategiens og de forskellige inklusionstiltags indflydelse på elevgruppen og deres personlige læringsudbytte samt betydningen af personalets muligheder for at arbejde med alle elever. Desuden har skolen et stærkt fokus på ledelsens økonomiske styringsmæssige muligheder i forbindelse med princippet om Budget til differentieret undervisning. Skolen afholder årligt en evalueringsdag med fokus på status på årets indsatser og efterfølgende nye planer og tiltag for området. Desuden bruges afdelingerne og herunder afdelingskoordinatorerne mht. tilbagemeldinger omkring indsatsområdets kvalitative indvirkning på elevernes skolegang. Ressourcecentergruppen afholder en evalueringsdag omkring organisering, tiltag og metoder samt elevevaluering for det kommende skoleår. Skolen it-strategi Skolen har arbejdet med it-strategien på flere områder. Den enkelte lærer har selvfølgelig en forpligtigelse omkring indholdet i faghæfte 48 og i fagbeskrivelser generelt. Desuden har skolen haft ressourcepersoner både i den tekniske og i den pædagogiske og didaktiske del af området. Denne fokusering på ressourcepersoner vil fortsætte i de kommende år. Skolen har arbejdet i skoleåret 12/13 (og vil i 13/14) med en pædagogisk IT-vejleder funktion, der arbejder mere på elevniveau end tidligere med bl.a. en IT-patrulje. 8

9 Alle lokaler har elektroniske tavler. Desuden har skolen indkøbt både PC er og klassesæt af ipads. PC, smartboard og Ipads indgår som en del af den daglige læring for elever. De har alle fået juniopc kørekort i Heldagsklasserne. Heldagsklasserne har næsten en pc pr. elev samt et klassesæt Ipads. Der er smartboards i alle klasselokaler og personalet har været på efteruddannelse. Skolens it-strategi/undervisningsteknologi Der arbejdes fortsat med ressourcepersoner på området og med en rød tråd i arbejdet mht. IT-færdighederne. Målet er at gøre Østre skole til en førende skole indenfor den pædagogiske og didaktiske brug af IT i undervisningen. Vi har et klart ønske om, at udvikle brugen af både pædagogiske og tekniske virkemidler på IT-området. Denne vision skal støttes op på kommunalt niveau med nogle klare strategier og udmeldinger vedr. kommunens generelle strategi på området samt økonomi til at bakke strategien op. Skolen er som helhed nødsaget til at få et IT-mæssigt forventningsløft både set i forhold til personalekompetencer (og ledelsen) og i skolens tekniske og ressourcemæssige muligheder. Derudover vil vi i højere grad anvende IT i den understøttende undervisning, for at højne elevers faglighed og motivation for læring. Området skal have en markant ledelsesmæssig opmærksomhed i årerne frem. Den internationale dimension Den internationale dimension har ikke haft en særlig markant position på Østre Skole de sidste år udover indsatser lavet af den enkelte lærer. Skolens ledelse har i skoleåret 12/13 haft iværksat sparring med CFU, nedsat arbejdsgruppe samt tilmeldt sproglærere til kurser i CFU-regi. Der skal være mere fokus på området med hovedvægt på kultur-begrebet og udveksling af kultur og sprog i et varieret spektrum herunder brugen af IT mulighederne. Området skal have en markant ledelsesmæssig opmærksomhed i årerne frem. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Folkeskolereformen herunder især arbejdet med - Fra undervisning til læring (perspektivskifte) - Den understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger (Mål og succeskriterier er beskrevet i reformaftale) 2. Teamstrukturen og samarbejdsrelationerne mellem skolens personale 3. Undervisningsdifferentiering herunder brugen af evalueringen og anvendelsen af læringsmål 4. Den internationale dimension og IT-strategien Mål og succeskriterier for de lokale, selvvalgte indsatsområder er, at skabe en skole, der netop arbejder med både de centralt udmeldte målsætninger, den kommunale skolepolitik og egne selvvalgte fokusområder alt dette med fokus på elevernes læring og trivsel. 9

10 Heldagsklasserne: Fokus på magtanvendelser og fastholdelser: formål: at mindske antallet. Antallet er bragt væsentligt ned gennem personalets ændrede adfærd ud fra mere viden / efteruddannelse. Øge personalets viden om børn med diagnoser: Målet har været at tilføre viden, så disse børn kunne udvikle sig bedst muligt og vi kunne støtte deres familier optimalt. Der er uddannet specialister inden for forskellige områder, der videndeler med kolleger. Der ud over anvendes supervision fra PPR samt samlet uddannelse for hele personalegruppen. 1. Fertilisering af Skolereform 2014 med øgede krav om faglighed og målbarhed af resultater. 2. At have fokus på vores målgruppe og dennes holdinddeling, så alle vore elever udfordres maximalt til fremme af trivsel og læring. 3. At implementere en nye arbejdstidsaftaler, så den kan understøtte skolens og elevernes udvikling samt øge personale trivsel og udvikling. Målet er, at vore elever bliver så fagligt dygtige de kan, parallelt med de udvikler sig socialt og personligt, samt at vi bevarer og udvikler den høje faglighed og gode trivsel, der er i personalegruppen. Skolens Pædagogiske Servicecenter På Østre Skole kalder vi det: Pædagogisk Læringscenter (PLC), hvilket indikerer at omdrejningspunktet er LÆRING. Selve de fysiske rammer er placeret midt i skolen, og er nyrestaurerede og taget i brug i august Personalet i PLC er 2 uddannede skolebibliotekarer. PLC er bemandet med disse personaler i 17,5 årlig lektion. Derudover er skolens lektiehjælpscafe placeret i PLC med 14 lærerlektioner ugentligt. Skolen arbejder videre imod en udvikling af Pædagogiske Servicecenter til at blive et Pædagogisk Læringscenter. Skolens hjerte hvor hverdagens puls mærkes, fordi stedet giver liv og læring til resten af skolen. Et multilæringssted med en kultur-, en medie- og en læringsdimension. Udviklingsfokus i og omkring PLC: - Et læringsrum, der breder sig ud over hele skolen - Et kraftcenter, der påvirker og udvikler på hele skolen. - Et rum, et fællesareal, der har udviklet sig til et multilæringssted. - Større brug af digitale læremidler Dansk som andetsprog På Østre Skole får andetsprogseleverne undervisning således: Nogle elever er placeret i skolens modtagerklasser, hvor de modtager undervisning efter gældende lovgivning. Eleverne undervises fortrinsvis af lærere, som har forudsætninger i dansk som andetsprog. Eleverne udsluses, når de vurderes klar, i relevante fag i normalklasse. Når de er klar til fuld udslusning, afholdes et udslusningsmøde, hvor forældrene deltager. Her afgøres det, om de skal udsluses til distriktsskolen eller blive på Østre Skole (frit skolevalg). Elever, som er i udslusning eller fuldt udslusede i skolens klasser, modtager efter vurdering - undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning betjenes af lærere med dansk som andetsprog. Undervisningen er enten sprogstøtte i undervisningen eller sprogkursus udenfor elevens normalskema. Når eleven er fuldt udsluset, skal dansk som andetsprog indgå som en dimension i alle fag i den almindelige undervisning. Dansk som andetsprogslærerne står til rådighed med vejledning og praktiske tiltag for lærere med flersprogede elever i klassen. Eleven bliver tilknyttet en normalklasse, hvor eleven skal udsluses i. Eleverne bliver hurtigst muligt udsluset i prakti- 10

11 ske/musiske fag, hvor de kan indgå uden større sprogfærdigheder. Derefter øges udslusningen i takt med, at elevens danskkundskaber bliver bedre. Efter max. 2 år i modtageklasse udsluses eleverne helt til normalklasse på distriktsskolen eller på Østre Skole, efter indstilling fra lærerne i samarbejde med forældrene og kommunens 2-sprogkonsulent. Områder som er blevet udviklet er: - Elevplaner Klasse - Elevplaner Klasse - Modtagelsessamtale - Procedure for endeligt udslusning af modtageklasseelever - Udslusningspapirer Klasse - Udslusningspapirer Klasse - Vejledning til modtageklasselærer - Startpakke Dansk som andetsprog Undervisningen og organiseringen af denne vil foregå som ovenfor beskrevet, men der vil blive fokuseret langt mere på opfølgning/tests samt på vurdering af elevens læring. Denne vurdering vil foregå hver 3. måned bistået af kommunens tosprogskonsulent. Desuden skal samarbejdet med den kommunale 2-sprogskonsulent styrkes. Elever der modtager dansk som andetsprog Skoleåret 11/12: Østre Skole havde en afgangselev, som i de fleste fag klarede sig en del under klassens gennemsnit, men som dog bestod i langt de fleste prøvefag. Eleven forsatte sin skolegang i 10. klasse på en efterskole. Skoleåret 12/13: Østre Skole havde 7 afgangselever, som klarede sig vidt forskelligt. Eleverne bestod i hovedparten af prøverne, og nogle fik endda høje karakterer i flere fag. 4 elever er gået i 10. klasse på Lillebæltskolen, 2 elever er gået på gymnasiet og den sidste elev er gået på teknisk skole (EUC-protex). Afgangseleverne 2013 fik hjælp og støtte op til prøverne af hhv. en lærer fra resursecentret samt en dansk som andetsprogslærer. De fik både hjælp til det faglige og til at strukturere eksamenslæsningen. Eleverne mødte talrigt op hver dag og gav udtryk for, at det havde gavnet deres præstationer. Elever i specialklasser og specialskoler I forbindelse med afslutningen af skoleåret 12/13 har markant flere elever i specialklasserækken deltaget i FSA bl.a. i dansk læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling, problemregning og færdighedsregning, biologi samt hjemkundskab. Det giver ingen mening at udtrykke disse karakterer i gennemsnit / fag eller lignende. At lave en sammenligning med andre elever i normalklasserækkerne giver heller ikke mening, da vi her arbejder ekstremt elevorienteret og har særligt tilrettelagte tiltag og processer for eleverne i specialklasserækken. Af de 11 elever der gik i specialklassen (C) i slutningen af skoleåret 12/13 er 6 startet på efterskole og 5 er fortsat i 9./10. klasse (almen-klasse). Således er Østre Skole godt på vej i en systematisk og fornuftig evaluering til glæde for elevernes videre skoleforløb. 11