Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Jeanne Devantier Stilling: Ledende Oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Pernille Harding Mellerkær Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : I øjenafdelingen er ansat 1 klinisk underviser og 6 kliniske vejledere Klinisk underviser (uddannelsesansvarlig i Øjenklinikken): Pernille Mellerkær Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Vendsyssel Sygeplejeskole Diplom i Sundhedsformidling og Master i Uddannelse og Læring, Roskilde Universitets Center Klinisk erfaring indenfor øjenspecialet: Ansat i Øjenklinikken siden 2004 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på operationsafsnit: VB3):Birgitte Uhlott Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Hvidovre sygeplejeskole 1/6 diplom, klinisk vejleder, Metropol København Klinisk erfaring indenfor øjenspecialet: Ansat i Øjenklinikken siden 2010 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på operationsafsnit: Ø36/46): Nicklas Pasztor Uddannelser: Sygeplejerskeuddannelsen klinisk vejleder, 1/6 diplom, UCC professionshøjskolen, København Klinisk erfaring: Øjenklinikken siden 2013 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på sengeafsnit, Ø34): Anni Granum Uddannelser: Sygeplejerske Klinisk vejleder, 1/6 diplom Klinisk erfaring: Øjenklinikken siden 2004 Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på sengeafsnit, Ø34): Sascha Mogensen Uddannelser: sygeplejerske /6 del diplomuddannelse, klinisk vejleder, UCC professionshøjskolen, København Klinisk erfaring: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Siden 2011 på Øjenklinikken Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på ambulatorium, Ø44): Mette Riis Uddannelser: Uddannet sygeplejerske, Kliniskvejleder, 1/6 diplom Klinisk erfaring: Siden 2010 ansat på Øjenklinikken Klinisk vejleder (ansvarlig for daglig vejledning på ambulatorium, ØB1): Virginie Mwepele Uddannelser Uddannet sygeplejerske Klinisk vejleder, 1/6 diplom, CVU Øresund/Herlev Klinisk erfaring: Siden 2011 ansat på Øjenklinikken Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere refererer til afdelingssygeplejerskerne i de enkelte afsnit. Den kliniske underviser refererer til klinikkens ledende oversygeplejerske. Der er i klinikken planlagt et fast netværksmøde 1 gang om måneden, hvor kliniske vejledere og klinisk underviser mødes, planlægger og strukturer fremtidige uddannelsesforløb for sygeplejestuderende i klinikken, men hvor også nuværende forløb evalueres og debatteres. Samme dag er tid sat af til studiesamtale, refleksion, fastlagt studieaktivitet og andet pædagogisk arbejde i klinikken. I forløb, hvor en studerende eller klinikken oplever læringsmæssige problemstillinger eller udfordringer, varetages dette i et tæt samarbejde mellem klinisk vejleder og den kliniske underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Et gennemsnitligt timetal pr. uge må blive: 3-4 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Afhænger af om det er gældende for klinisk vejleder i ambulatoriet, operationsafsnit eller sengeafdeling, men et gennemsnit må være ca 2 dage dvs ca 16 timer. Tallet afhænger dog meget af fremmødt personale i det enkelte afsnit, patientantal og afsnittes overordnede ressourcer og arbejdspres. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Sygeplejerskerne i Øjenklinikken, som varetager uddelegerede vejlederopgaver for studerende, er en blanding af forholdsvis nyuddannede og erfarne sygeplejerker. Der er en del sygeplejersker, som har deltaget i og bestået Grunduddannelsen i Klinisk Oftalmologi, hvilket giver en større faglig viden og kompetence indenfor specialet. Der er sygeplejersker, som er nøglepersoner indenfor forskellige områder, fx hygiejne, mobilisering, dokumentation mm. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: På Øjenklinikken er uddannelsesopgaven og ansvaret fordelt, som beskrevet herunder: Klinisk underviser har det overordnede ansvar for, at læringsudbytter kan opnås i klinikken og for at skabe de bedste vilkår for et godt læringsmiljø. Den kliniske underviser er ansvarlig for den eksterne kontakt med diverse uddannelsesinstitutioner samt for pædagogiske opgaver på tværs af Glostrup Hospital, herunder undervisningsopgaver i form af Intro for nye studerende, IPLS-undervisning, faglig undervisning i specialet til studerende og elever fra andre klinikker. Den kliniske underviser har ansvaret for tilrettelæggelsen af hele det kliniske forløb i klinikken, og koordinere det mellem udefunktioner på Rigshospitalet Blegdamsvej, 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Hillerød Hospital og Frederiksberg Hospital, når dette er muligt. Den kliniske underviser er ansvarlig for vejledning/supervision til de studerene i forbindelse med introduktion til klinikken, formaliseret undervisning i specialet, formaliserede refleksionsøvelser, evaluering af forløbet samt introduktion og vejledning til intern prøve. De kliniske vejlederes ansvar er afholdelse af studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet samt intern prøve for den/de studerende, der er tilknyttet det enkelte afsnit. Den kliniske vejleder er ansvarlig for vejledning i praksisnære situationer, hvor før-, under- og eftervejledning anvendes som læringsmetode, samt i den studerendes brug af læringskontrakter, praksisbeskrivelse, sygeplejefortælling eller andet. I tilfælde med studerende, som har særlige behov og/eller læringsvanskeligheder er det den kliniske underviser der varetager intern prøve og som afholder studiesamtaler i samarbejde med klinisk vejleder. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: ITværfagligt samarbejde i Øjenklinikken foregår mellem sygeplejersker, læger, sosu-assistenter, sekretærer, optikere, fotografer, og skeleterapeuter. Der er ressourcepersoner inden hygiejne, forflytning, medicinhåndtering, Personalet i Øjenafdelingen arbejder i teams, som er opdelt efter fagspecifikke subspecialer, og studerende vil derfor blive tilknyttet et team. Derudover samarbejdes med andre afdelinger/eksterne institutioner fx, narkose-afdelingen, dagkirurgisk afsnit samt kommunale instanser som Dansk Blinde Institut, hjemmepleje mm. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: I Øjenklinikken modtages både akutte og planlagte patienter, og der er patientforløb på sengeafsnit, ambulatorier samt flere operationsafsnit. Typiske forløb i klinikken kan være alt fra akutte patienter med nethindelidelser, forløb med kroniske diabetes patienter med behov for synsbevarende eller forebyggende behandlinger, patienter med grøn stær, som har risiko for at miste en stor del af synsfeltet, patienter med forskellige former for autoimmune sygdomme eller neurologiske lidelser, som kræver sygeplejerskens viden, forståelse og omsorg for den mere kroniske tilstand, de er i. Ydermere opleves forløb med patienter i isolation pga. smitsomme øjeninfektioner, som er indlagt til ivbehandling med antibiotika. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Inden klinikstart fremsendes skriftligt velkomstmateriale og de studerende starter deres forløb med en introduktionsperiode først til hele Øjenklinikken og specialet, derefter til det enkelte afsnit, som de er tilknyttet. Herefter udarbejdes den individuelle studieplan med temaer/overskrifter, som relaterer sig til det enkelte afsnit og de gældende læringsudbytter for modulet, hvilket fx kunne være dokumentation, patientforløb, patientens reaktion på sygdom/lidelse. De studerende kan have indflydelse på mødetider/dage, hvor det er muligt, samt på tilrettelæggelsens af timefordelingen jvf studieaktivitetsmodellen.. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende 4

5 (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende indgår i tæt samarbejdsrelation med klinisk vejleder og personale, på det enkelte afsnit. Den studerende arbejder i et team afstemt efter læringsudbytte og fokusområde med udgangspunkt i den individuelle studieplan. Før-, under- og eftervejledning i den daglige kliniske undervisning prioriteres, hvilket der laves aftale om ved 1. studiesamtale. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Der laves ved 1. studiesamtale aftale om hvordan portfolio skal anvendes i klinikforløbet, samt hvilke studiemetoder, der er relevante i forhold til de enkelte fokusområder og læringsudbytte. Disse aftaler bliver en del af den individuelle studieplan, som uddybes, evalueres og justeres gennem perioden. Derudover er der planlagt en formaliseret refleksionsøvelse, hvor studerende i øjenspecialet samles.. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er i Øjenklinikken en forventning om, at den studerende er: Engageret, aktiv og målrettet i forhold til egen uddannelse Er indstillet på at indgå aktivt og ansvarsbevidst i samarbejdet med sin vejleder og den øvrige personalegruppe. Er aktivt deltagende i de uddannelsestilbud, vi har planlagt, fx refleksionsøvelse, litteratursøgning.mm. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er løbende udviklingstiltag i gang i klinikken, herunder revidering af nuværende og udvikling af nye instrukser i afdelingen samt stort fokus på patientsikkerhed og kvalitetssikring, hvilket medfører projekter indenfor disse områder Der er mulighed for at få indblik i en sygeplejerskes forskning i en P-hd stilling, samt planlagt formaliseret møde med klinikkens udviklingssygeplejerske. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: At udøve sygepleje til patienter med øjenlidelse afspejler ofte komplekse, mangfoldige og udfordrende situationer, hvor patienten føler sig truet på livskvaliteten. Synssansen er den sans, mennesket er mest bange for at miste. Arbejde med læringsudbytte for modul 11 i øjenklinikken: - At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden - erhverve sig baggrundsviden om patientgruppen på det tilknyttede afsnit - identificere sygeplejefaglige problemstillinger og argumentere og vurdere de udførte interventioner ud fra evidensbaseret viden gennem refleksion med vejleder - søge litteratur, der understøtter de valgte interventioner, fx kliniske retningslinjer samt forholde sig kritisk til brugen af disse. Der planlægges formaliserede refleksionsøvelser, hvor flere studerende fra øjenspecialet mødes, og hvor der italesættes og reflekteres over vurderinger og anvendte sygeplejeinterventioner til øjenpatienter. Under øvelserne anvendes udvalgte analysemetoder, og der refereres og argumenteres ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, i bearbejdningen af de forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Eksempler på problemstillinger relateret til øjenpatienter kan være risikoen for synstab i forbindelse med øjenlidelsen og deraf konsekvensen for den enkelte patients livskvalitet samt hensyntagen til den enkelte patient individuelle behov kontra øjenpatientens accelererede forløb i afdelingen. - At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog. - Træne og anvende kommunikative redskaber i relationen med patienten og de pårørende. - Tilegne viden og fagsprog samt træne brugen af dette gennem samarbejde både mono og tværfagligt. - Træne og anvende dokumentation i Orbit, Kiso, GS mm. Den studerende i øjenafdelingen vil komme til at varetage formidling før, under og efter operationsforløb, med det for øje at information er en vigtig faktor for operationens forløb og det efterfølgende resultat. Vejledning og undervisning af patienter i øjenhygiejne under ambulante besøg eller før og efter operation, samt undervisning af patienten i korrekt øjendrypning med henblik på at mindske risikoen for infektion efter en operation kræves. Herudover vejlede pårørende til patienter som har lidt et synstab og som skal støttes i efterforløbet. Ovenstående kræver pædagogiske overvejelser om, hvordan budskabet, vejledningen eller informationen bliver hørt og forstået af den enkelte patient samt hvordan eller om det kan sikres, at patienten har forstået budskabet. Den studerende kan med fordel træne anvendelse af anerkendende kommunikative redskaber i sin tilgang til patienten med respekt for og under hensyntagen til den enkelte patients forskellige værdier og opfattelser af sin øjenlidelse. - At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer - Tilegne viden om patienter og sygdomme med relevans for afsnittet - Observere og vurdere patientens fysiologiske, psykologiske og sociale tilstand, fx EWS - Anvende sygdomslære i observationer og vurderinger som argumentation for udførte interventioner - Beherske kommunikative og pædagogiske evner i forhold til behandling og pleje af patienten med øjenlidelse Komplekse kliniske handlinger kunne i øjenafdelingen bestå af indlæggelsesforløb eller kontroller i ambulatoriet med patienter med andre/flere diagnoser end deres øjenlidelse, fx diabetes, neurologiske lidelser, reumatologiske lidelser mm. Her må medtænkes, at patientens øjensymptomer blot er en lille del af et større helhedsbillede af sundhed og sygdom for patienten. Kompleksiteten ved øjenpatienter kan også komme til udtryk ved, den enkelte patients angst og frygt for at miste synssansen eller noget af den, som konsekvens af sin øjenlidelse. - At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer - Udføre praktiske instrumentelle procedurer i behandlingen og plejen af patienten med øjenlidelse, fx øjenpleje, øjenbadning, øjendrypning, anlæggelse af forskellige forbindinger, synsmåling (læsesyn, afstandssyn, farvesyn, synsfelt), brillemåling, undersøgelse af øjnenes væskeproduktion, isætning af linse, anvende sterilteknik og assisterer ved operationer, varetage usteril assistance ved operationer, måling af EWS, måling af blodsukker, post-operativ sårpleje og øjenpleje, anlæggelse af pvk., pleje, støtte og omsorg for svagtseende, medvirke ved diagnostiske undersøgelse af mere komplekse patienter, indlæggelses- eller udskrivningssamtaler. - Medicinadministration herunder specielle øjenrelaterede præparater, administration af iv-medicin Alle ovenstående handlinger afhænger selvfølgelig af, hvilket afsnit den studerende er tilknyttet. - At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper - Undervisning i EPM i de første uger af klinikforløbet. - Undervisning i medicinrum, mest anvendte præparater, klinikkens procedurer mm. - Kendskab til procedurer og retningslinjer for medicinadministration for studerende - Kendskab til og anvendelse af PIXIE-bogen - Kontinuerligt arbejde med Logbog i medicinhåndtering Arbejdet med dette læringsudbytte afhænger i høj grad af hvilket afsnit den studerende vil være tilknyttet. Operationspatienter klargøres og præ-medicineres inden operation. Der gives dilaterende dråber, infektionsforebyggende dråber, bedøvende dråber samt tryksænkende dråber og derudover 6

7 tabletbehandling i forhold til at berolige patienten inden operation, forebygge trygstigning og infektion mm. I ambulatoriet er administration af iv-medicin under PDT-behandling eller FLU, hvor den studerende arbejder med både PVK anlæggelse samt administration af iv-medicin. I sengeafsnittet findes forskellige områder indenfor medicinadministration. Her findes patienter, hvor sygeplejersken er nød til at administrere patientens daglige medicin på grund af nedsat syn, fysisk/psykisk handicap eller andet, og derudover gives iv-medicin i form af GI-drop, antibiotika og diamox. I henhold til ovenstående planlægges og gennemføres den fastlagte studieaktivitet i afsnittene ud fra, hvad der har været arbejdet med indenfor medicinadministration, hvor der tages udgangspunkt i Logbogen for medicinhåndtering. - At identificere og reflektere over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje - Opøvelse og udvisning af bevidsthed omkring asymmetri i relationen mellem patient og sundhedspersonale i patientforløb. Dette blandt andet gældende for patienter, som skal opereres i fuld anæstesi eller lokal anæstesi, indlagte patienter eller patienter i korte ambulante besøg. - Handle ansvarligt i forhold til tavshedspligt, oplysningspligt, sikring af patientens autonomi og integritet, overordnede etiske retningslinjer. Behandlingen af øjenlidelser kan bære præg af særlige faglige kompetencer og stor speciale viden kræves for at kunne beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger - særligt ved de mere komplicerede forløb. Herunder ligger en udfordring i at argumentere for valg af interventioner ud fra moralske og etiske principper. Den enkelte patients særlige ønsker og behov må altid medtænkes og der må i realistisk og fagligt forsvarligt omfang handles derefter. Under den formaliserede refleksionsøvelse vil den studerende få mulighed for at italesætte, identificere og reflektere over de etiske problemstillinger samt magtrelationer i forhold til specialet og øjenpatientkategorien. - At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger - Indgå i dialog med patienten om dennes ønsker og behov, således at patientens integritet bevares under indlæggelse/operationsforløb/ambulant besøg At den studerende i den daglige kontakt med patienten tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov fx tage hensyn til og anerkende patienter med anden kulturel baggrund, social klasse og alder med deraf forskellig opfattelse af og syn på sundhed og sygdom. Fokus på dette læringsudbytte vil optimeres af en italesættelse af den studerendes egne værdier som ligger til grund for de handlinger, hun/han foretager sig, hvilket vil foregå i vejledning og under refleksionsøvelse. - At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer - Tilegne sig viden om forskellige undersøgelser relevant for patient med øjenlidelse, herunder kende og deltage i forberedelse af og efterbehandling til patienten. - Deltagelse og medvirke ved diverse undersøgelser i det enkelte afsnit, herunder øjenscanning, synsfeltundersøgelse, fotoundersøgelse mm I ambulatorier planlægges og tilrettelægges dagens program efter afsnittets arbejdsmetoder og rytmer og den studerende vil selvstændigt udføre undersøgelser og behandlinger som ligger indenfor sygeplejerskens kompetenceområde samt medvirke ved lægelige diagnostiske undersøgelser ved behov. På sengeafsnittet planlægges og tilrettelægges stuegang i samarbejde med patient og læge. Yderligere udføres behandlinger og der gøres observationer i forhold til de indlagte kirurgiske patienter både præ- og postoperativt Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Det forventes, at den studerende anvender Logbogen i sit klinikforløb i Øjenklinikken og at den medbringes ved studiesamtalerne. Det forventes, at den studerende er opsøgende i forbindelse med medicinadministration arbejder med sine kompetencer fra observerende til selvstændig udøvende i et samarbejde med vejleder og sygeplejepersonale i afdelingen. At den studerende beskriver i optegnelser, de hyppigst forekommende diagnoser for patienter med øjenlidelse, for at tilegne sig viden om relevante præparater, herunder virkning, bivirkning, kontraindikationer mm. Dette særligt gældende for den patientkategori, som den studerende arbejder med i 7

8 sit klinikforløb. Det forventes at den studerende arbejder konstruktivt og målrettet mod udførelse af sin fastlagte studieaktivitet for modulet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Medicinsk: Ambulatorie Ø44, ambulatorie ØB1: Afsnittene modtager blandt andet medicinske patienter med kroniske lidelser som DM, reumatologiske samt neurologiske lidelser, hvor øjnene rammes som en konsekvens af patientens grundsygdom. Konkrete opgaver: Pleje og omsorg Information/rådgivning/vejledning/undervisning om sygdom, medicin, og relevante undersøgelser Fokus på forebyggelse og compliance Samarbejde med andre afdelinger i forbindelse med patientens grundlidelse og/eller andre lidelser Måle værdier (BS, BT, puls, Sat mm) og vurdere disse i forhold til patientens almentilstand Kirurgisk: Operationsafsnit (fuld narkose) VB3, operationsafsnit (lokal anæstesi) Ø36/46 og sengeafsnit Ø34 Afsnittene modtager kirurgiske patienter til operation for cataract, externe øjenlidelser, nethindelidelser (amotio/nethindeløsning), øjentraumer mm) Konkrete opgaver: Indlæggelsessamtale med patient og pårørende Informere patienten om præ- og postoperative forhold Klargøre patient til operation (præ-operativ pleje) samt modtage patient efter (post-operativ pleje) Klargøre og assistere til operation (per-operativ pleje) Deltage i stuegang og udskrive patient efter operation Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Øjenklinikken bliver evalueret gennem EDUVA, samt ydermere gennem individuelle evalueringer med beskrivelse af forløbet og forslag til evt. forbedringer. Der udarbejdes årligt handlingsplaner med udgangspunkt i de samlede evalueringer fra studerende. Dette med henblik på at ændre eventuelle områder indenfor den pædagogiske tilgang til de studerende og for at skabe bedre forløb med større læring fremadrettet. Evalueringer og handlingsplaner drøftes løbende med klinikkens ledelse. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Pernille Harding Mellerkær Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): pernille.harding.mellerkaer@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8