Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk

Transkript

1 4 2010

2 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk Assit - Fotos: Peter Frederik Rosing Kunuunnguaq Fleischer Bent Mortensen PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Peter Frederik Rosing Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisoq/Oversætter: Peter Frederik Rosing Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl

3 Imai Siulequt... 5 Ulloq siulleq 10. november 2010: Sumut killiffik, naliliineq uppernarsaasiinerlu kiisalu atuarfimmiit ingerlaqqinneq Ullut aappaat 11. november 2010: Atuartitsissutit atuartitsinerullu imaa Ullut pingajuat 12. november 2010: Atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnerat, ilinniusiat, pikkorissaaneq, ineriartortitsineq, ilinniartitsisunik ilinniartitseqqittarneq aammalu ilinniartitsisunngorniarneq Ullut sisamaat 13. november: Atuarfimmi siulersuisut, atuartitsinerup aaqqissuunneqarnera, atuartut immikkut pisariaqartitsisut aammalu atuartitsivissat minnerpaaffissaat Atuarfik pillugu peqqussut 2002-meersoq pillugu naliliigallarnermit inassuteqaatit Indhold Forord dag 10. november 2010: Status, evaluering, dokumentation og overgange fra folkeskolen dag 11. november 2010: Undervisningens indhold, fag og fagområder dag november 2010: Skole/hjem-samarbejde, skolebestyrelser, undervisningsmaterialer, kurser, udviklingsarbejde, efter- og videreuddannelse og læreruddannelse dag 13. november 2010: Skolelederens organisering af undervisningen, elever med særlige behov, minimumstal og sammenhæng i uddannelsessystemet Anbefalinger fra midvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af

4 Forord Over 120 deltagere i midtvejsevalueringen af landstingets forordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen samledes på Hotel Arctic i Ilulissat november Deltagerne bestod af lærere, skoleledere, repræsentanter for skolebestyrelser og kommuner, som talte omkring halvdelen af deltagerne. Desuden var der repræsentanter for Ilinniarfissuaq, Selvstyret og forskellige organisationer, såsom IMAK og KANUKOKA. Ved midtvejsevalueringen deltog i øvrigt Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Mimi Karlsen, en enkelt dag. Evalueringsseminaret var arrangeret af Inerisaavik i samarbejde med KANUKOKA, IMAK og Ilinniarfissuaq. Evalueringen foregik ved 3-5 forskellige oplæg i form af powerpointpræsentationer for plenum hver formiddag og tilsvarende hver eftermiddag og efterfølgende diskussioner i 8 forskellige arbejdsgrupper. Herudover var der de 3 første aftener særlige uddybende og supplerende oplæg. Resultaterne for hvert gruppearbejde på grundlag af de i alt 31 oplæg blev fremlagt for plenum i form af korte referater, som i overskriftform blev vist på lærredet. Ønskerne og indstillingerne fra grupperne blev samlet og vurderet i den såkaldte 9. arbejdsgruppe. Disse emner blev videre behandlet og nøje vurderet af Inerisaavik og derefter i styregruppen, og de udvalgte emner, som forventes at kunne medføre ændringer i forordningen, blev i en skrivelse fremsendt til KIIIN, Naalakkersuisoqarfik for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i begyndelsen af december. I dette nummer af PI er alle de fremførte oplæg til gruppediskussioner refereret i hovedlinjer, ligesom alle gruppernes ønsker og indstillinger er vist. Anbefalingerne til Naalakkersuisoq og baggrunden for disse er beskrevet særskilt. Alle powerpointpræsentationer samt andre oplysninger om midtvejsevalueringen kan ses på 4

5 Siulequt Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 21. maj 2002-meersoq pillugu naliliigallarniarluni novembarip qulinganniit 13-iat ilanngullugu Ilulissani Hotel Arcticimi inuppassuit katersuupput. Peqataasut katillugit 110 sinneqartut tassaapput ilinniartitsisut, atuarfiit pisortaat, atuarfinni siulersuisut kommunillu sinniisaat, katillutik peqataasut affaasa missaanniittut. Aamma peqataatitsipput Ilinniarfissuaq, Namminersorlutik Oqartussat kattufiillu assigiinngitsut, soorlu IMAK aamma KANUKOKA. Aamma naliliigallarnermi ullut ilaanni Naalakkersuisoq Mimi Karlsen najuuppoq. Naliliineq Inerisaaviup, KANUKOKAp, IMAKip Ilinniarfissuullu suleqatigiillutik aaqqissuussaraat. Naliliigallarneq ingerlanneqarpoq ulloqeqqata siornagut, taamatullu aamma ulloqeqqata kingornagut sammisassanik assigiinngitsunik pingasuniit tallimanut saqqummiussuinikkut, PowerPoint atorlugu takussutissartalersukkanik, taavalu peqataasut eqimattakkuutaanut assigiinngitsunut arfineq pingasunut agguaallutik oqallittarnerisigut. Tamakkua saniatigut ulluni siullerni pingasuni unnukkut immikkut itisilerutaasunik ilassutaasunillu saqqummiussisoqartarpoq. Saqqummiussorneqartut assigiinngitsut 31 eqimattani oqaluuserineqarnerinit imaqarniliat eqimattat tamarmik immikkut sassartitaannit naatsumik saqqummiunneqartarput, imaqarniliat qulequtakkuutaarnerusut seqersillugit isiginnaartiitigalugit. Eqimattakkuutaat oqaluuserisatik tunngavigalugit kissaatigisaat eqimattat qulingiluaannik taaneqartunit qulequtanngorlugit katersorneqarput nalilersorluarlugillu. Taava Inerisaaviup KIIIN-illu tamakku misissoqqillugit nalilersoqqissaarlugillu peqqussummut allannguutaasinnaasutut inassutigiumasatik Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naalakkersuisumut allakkiaralugit decemberip ingerlalaalernerani nassiuppaat. PI p normuani matumani peqqussummik naliliigallarnermi oqaluuserisassanngorlugit saqqummiussorneqartut tamaasa pingaarnersiorlugit imaqarniliorneqarput, suleqatigiikkuutaallu kissaatigisaat nalunaarsorneqarlutik. Taakku, taavalu Naalakkersuisumut inassuteqaataasut taakkualu saqqummiussuunneqarnerini tunngavigineqartut aamma immikkut sammineqarlutik allaatigisat maani atuarneqarsinnaapput. PowerPoint atorlugu takussutissartalersukkat naliliigallarnerlu pillugu paasissutissat allat tamarmik Inerisaaviup nittartagaaniipput, 5

6 1. dag 10. november 2010 På den første dag blev i alt fremlagt 8 oplæg til dagens emner: Trintest i 3. og 7. klasse, evalueringsredskaber Folkeskolens afsluttende evalueringer Spørgeskema vedr. folkeskolens lærere Spørgeskema vedr. folkeskolens skoleledere Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre i uddannelssystemet? Piareersarfiit Vejlederforeningen GU Trintest i 3. og 7. klasse, evalueringsredskaber Med henvisning til powerpointpræsentation blev bl.a. følgende emner uddybet: Det er med virkning fra 2006 og frem til 2010 lykkedes at fremstille velegnede trintests for 3. og 7. klasse. Det har man gjort i fagene grønlandsk, dansk og matematik samt engelsk i 7. klasse. Analyserne foretages som overordnede vurderinger, der siger noget om, hvorvidt eleverne klarer sig godt, om den enkelte elev er dygtig eller ikke dygtig, og om han/hun er lige så dygtig om nogle år. Ved detaljerede vurderinger finder man ud af, på hvilken måde eleven løser de stillede opgaver, om eleven kan de fire elementære regningsarter, og hvis de laver fejl, på hvilken måde de laver disse fejl. Så ser man på, om de fejl bliver udryddet eller bliver hængende fra 3. til 7. klasse, og man ser, om der er elever, der laver fejl i f. eks. de elementære regningsarter helt frem til 10. klasse. Det er relevante oplysninger på tilbagemeldingen til lærerne, som kan basere deres undervisningsplanlægning på det, hvis de skal lære af trintestresultaterne. Af trintestresultaterne fordelt på by og bygd kan man bl.a. læse, at 6

7 man generelt klarer sig dårligt i grønlandsk, og nogen steder går der den myte, at eleverne i bygderne er ringere end i byerne. Men prøverne i matematik i 7. klasse afliver klart denne myte, idet der er en by, hvor der er 46 rigtige besvarelser, og en bygd med 49 rigtige. Modsat er der eksempler på, at elever i byerne er dygtigere end bygdeeleverne, f. eks, når det gælder dansk i 7. klasse, hvilket indikerer, at det er i byerne, de dansktalende elever går. Når det gælder eventuelle forskelle mellem piger og drenge, ser man, at pigerne er bedre end drengene i grønlandsk i 3. klasse, hvilket man også ser i Danmark, når vi taler om læsefærdighed i indskolingstrinnet. Pigerne er i øvrigt også bedre end drengene i matematik i 7. klasse. Det er en tendens, som også er begyndt at vise sig i Danmark og andre lande. Folkeskolens afsluttende evalueringer Se hele powerpointpræsentatioen på 7

8 Spørgeskema vedr. folkeskolens lærer Se hele powerpointpræsentatioen på Spørgeskemaundersøgelse vedr. folkeskolens skoleledere Læs Merete Watt Boolsens rapport: Atuarfitsialak - En undersøgelse af skolelederfunktionen på Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre i uddannelsessystemet? 17 og 18 bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regelsæt. Der er hidtil ikke udarbejdet regler på området. Naalakkersuisut erkender, at elever der går videre fra folkeskolen, ikke er så mange som ønskeligt. En betydelig del af de 25%, der springer fra uddannelserne, er elever der holder op i en uddannelse, men begynder på ny i en anden. Man skal ligeledes lægge mærke til, at elever på erhvervsuddannelserne tidligere har været flere end studerende på GU, men nu er der omtrent lige mange af hver kategori. Det er baggrunden for, at man har oprettet en gymnasial uddannelse i Sisimiut. Af skemaet, der viser hvad der er sket med de 1000 elever, der har afsluttet folkeskolen uden at have fulgt Atuarfitsialak, fremgår det, at 8

9 kun 15% af dem har påbegyndt en gymnasial eller en erhvervsmæssig uddannelse i 2007, og at tallet er steget til 42% 2 år efter. Det ligger også bag tallene, at unge, der har gået på efterskole i Danmark, har forbedret deres kundskaber til at indlede en uddannelse. Man har ikke kunnet påvise fordelingen af unge, der har beskæftigelse og unge uden beskæftigelse, idet man ikke råder over tilstrækkelig mængde af pålidelige tal. Men tallene viser, at der er temmelig langt til, at man opfylder målsætningen om, at 2/3 af elever der forlader folkeskolen påbegynder en uddannelse. De demografiske oplysninger, som fremgår af skemaerne, omfatter landet som helhed, idet man ikke har taloplysninger opdelt på kommuner. Piareersarfiit Antallet af unge, der søger ind på Piareersarfiit, har været stærkt stigende siden etableringen i Det kan man beklage, men en del af ansøgerne har gode karakterer og bliver henvist til andre uddannelser. Vejledning af de unge mennesker er derfor en særdeles vigtig opgave. Ventelisten af unge, som gerne vil gå videre med en boglig eller en faglig uddannelse stiger. De fleste af lærerne i Piareersarfiit (faglærere) er ikke læreruddannet, hvorfor Piareersarfiit kører en omfattende kursusvirksomhed for disse. Det er ønskeligt, at man forlader den gængse opfattelse, at Piareersarfiit hører med til folkeskolen, for en stor del af aktiviteterne har med håndværksuddannelser at gøre, selvom også prøveformerne AEU og FA køres i Piareersarfiit. Ansøgere til Piareersarfiit bliver yngre og yngre. 75% af dem, der bliver optaget, er over 18 år, og man er i gang med at nedtrappe optagelsen af unge under 18. Gennemsnitalderen på unge, der går på 9

10 Piareersarfiit, er 23 år, hvoraf de fleste er mellem 18 og 25 år. Antallet af unge, der går på Piareersarfiit med håndværksmæssige fag og ikke boglige, er stigende, og anvendelsen af sådanne i kommunerne er heldigvis stigende. Men det er vigtigt, at elever med faglige studier, og elever med boglige studier, foregår på sammenhængende og velplanlagt grundlag. Til de 715 pladser i Piareersarfiit er der i dette efterår lige omkring 1300 ansøgere. Der er en tendens til, at det er unge, som ikke har afsluttet folkeskolen, der søger ind. F. eks. har 27% af ansøgerne i Nuuk ikke afsluttet folkeskolen, men disse er aldersmæssigt ret spredt. Begrænsningen i optagelser skyldes bl.a. mangel på kollegieplader til ansøgere fra bygderne samt mangel på lærere. visning, forhindrer manglen på økonomi denne form for dygtiggørelse. Der foregår forskellige aktiviteter på kysten i Piareersarfiit regi. F. eks. undervises unge med læseog skrivevanskeligheder i Sisimiut og Qeqertarsuaq for at højne deres manglende kunnen. Man vil også gerne starte lignende undervisning andre steder, man manglen på kolle- Samarbejdet mellem arbejdsmarkedskontorer og Piareersarfiit er under udbygning, og unge, der henvender sig på arbejdsmarkedskontorerne, henvises i dag direkte til Piareersarfiit. Der foregår kursusvirksomhed over for faglærerne i Piareersarfiit ved hjælp af e-læring, og selvom man også ønsker at anvende fjernundergiepladser bremser bestræbelserne. Desuden er man også i gang i Itilleq med forsøgsvis at forberede unge, som skal i gang med en uddannelse i en by. Endelig undersøger man mulighederne for at give unge med erfaring inden for fangst og fiskeri en oplæring som turistførere. Man arbejder sammen med virksomheder og institutioner i disse bestræbelser. 10

11 Vejlederforeningen Foreningen af vejledere for studerende og erhvervslivet, KNIIAP, blev stiftet i foråret Det skete, da man ønsker at blive spurgt ved høringer og blive involveret i andre sager, samt at man derved vil udbygge vejledernes netværk til at kunne blive inddraget i relevante opgaver. Foreningens medlemmer ønsker, at vejlederne får en uddannelse inden ansættelse, eller skal være under uddannelse ved ansættelsen som vejleder, og at det meste eller hele arbejdstiden skal bruges til vejledning. Det var først i 2006, at en funktionsbeskrivelse blev udarbejdet, og man kan konstatere, at der er stor forskel i vejledernes arbejdsrutiner. Desuden savner man en grønlandsksproget manual. Center for Vejledning har for nylig udarbejdet materiale til en vejledergrunduddannelse, og når uddannelsesordningen træder i kraft i 2011, vil vejledere få tilbudt uddannelsen. Vejlederne har et ønske om, at de fra 6. klasse af kan fortsætte vejledningen for de unge mennesker indtil de er fyldt 20 år, så de kan vejlede dem i at komme videre efter folkeskolen, idet det er de unge, som er gået i stå efter folkeskolen, som har mest brug for vejledning. Endvidere mener vejlederne, at de igennem deres arbejde kan være med til at aflaste Piareersarfit, GU og andre uddannelser. Ilinniarnertuunngorniarfiit GU HTX i Sanaartornermik ilinniarfik (SI) i Sisimiut har også opstartet GU et begreb, som synes at være velkendt i befolkningen, hvorimod HTX stadig er et mindre kendt begreb. Ud over klasser i HTX og GU kører SI også GSK, som står for Gymnasial Supplerings Kursus, som man kører i samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Det går rigtig stærkt i HTX. Nu er den første arktiske ingeniør, som startede i folkeskolen, fortsatte på GU og derefter uddannede sig til ingeniør i Danmark, ansat på HTX. Der kommer en lærer fra folkeskolens 10. klasse og underviser i 11

12 grønlandsk. Endvidere arbejder man sammen med en selvstændig grønlandsk bygningsingeniør. Skolen arbejder med flere vejledere samt et par coaches. Den noget spredte lærersammensætning giver lidt skemalægningskomplikationer, så man kører et meget fleksibelt skema på 14 dage. De nye elever på HTX og GU er der virkelig krudt i. 2. HTX er det sted, hvor der er vældig svære udfordringer, og det giver et ret stort frafald. Til gengæld stabiliserer det hele sig i 3. HTX. Bag det hele står, at 1. HTX/GU er en meget lærerstyret periode, hvorimod man det efterfølgende år slipper eleverne, så de kan arbejde mere selvstændigt, og det er her, de store projektarbejder laves, og det er svært for eleverne. Man har derfor i år delt projektfagene i nogle moduler og kører en kursusbaseret undervisning i stedet for, hvor 3 grupper á ca. 10 elever får supplerende undervisning i henholdsvis dansk, engelsk og matematik. Resten af eleverne på omkring 50 samles til noget, man kalder supplerende HTX, hvor man fokuserer på, at eleverne skal være selvhjulpne. Her ser man på, hvad de enkelte måtte mangle, hvorefter man deler sig op i nogle grupper med hver sit område, og de kører mindre lærerstyret. Med disse initiativer håber man at formindske frafaldet især på 2. HTX. I øvrigt har man forladt de hidtidige fraværsregler ud fra den opfattelse, at man for at behandle alle ens må behandle hver enkelt elev forskelligt. Derfor følger man de enkelte meget nøje og ved hvornår de er syge, er til begravelse eller til fødselsdag, og hvornår de ligger derhjemme og sover, og hver gang de har fravær, skal de ind og beskrive fraværsårsagen. Man ser elever, som virkelig har taget sig sammen, og det er ikke alene i år, men også fra tidligere år, at man har fået elever, der kræver noget af deres kammerater og af lærerne og ledelsen, og man ser, at der bliver lavet et godt stykke arbejde i folkeskolen. 12

13 Da de ovenstående emner blev debatteret i 8 forskellige grupper, fremkom bl. a. følgende ønsker: Oprettelse af 0. klasser Genindførelse af 11. klasse Trinopdelingen på 3 trin sættes ned til 2 trin Indførelse af læringsmål årgangsvist, og ikke kun trinvist Heltidsansættelse af skolevejledere, som ikke behøver at være læreruddannede Hullet mellem folkeskole og Piareersarfiit stoppes ved tilbud til årige Årsnorm for minimumstimetal for de enkelte fag Aftale med næringsdrivende om praktik og erhvervsvejledning af elever, også i yngstetrinnet Vurdering af evalueringsformer i folkeskolen 13

14 Ulloq siulleq 10. november 2010 Ullormi siullermi aallarniinerit assigiinngitsut arfineq pingasuupput, ilaatigut makkuusut: Alloriarfinni 3. aamma 7. klassini misilitsinnerit misiliinermilu atortut Atuarfinni inaarutaasumik misilitsinnerit Ilinniartitsisunut apeqqutit Atuarfinni pisortanut apeqqutit Atuarfimmiit naammassisut ilinniaqqinngitsullu sumut pisarpat? Piareersarfiit Aqqutissiuussisut peqatigiiffiat Ilinniarnertuunngorniarfiit Alloriarfinni 3. aamma 7. klassini misilitsinnerit misiliinermilu atortut Skemat saqqummiussinermi takussutissiarineqartut takoqquutigalugit ilaatigut makku taaneqarput: 2006-imiit atuutilersumik 2010 tikillugu 3. klassemi 7. klassemilu alloriarfiit naammassinerini misilitsissutit naleqqulluartut pilersikkiartorneqarput. Taamaaliortoqarpoq atuartitsissutini kalaallisut, qallunaatut, matematik kiisalu 7. klassemi tuluttut. Alloriarfinni misilitsinnerit ataatsimoortumik isiginnilluni naliliinerusarput, atuartoq ajunngitsumik ingerlanersoq, atuartoq pikkorinnersoq pikkorlunnersorluunniit, aamma ukiualuit qaangiuppata taamatut pikkoritsigiumaarnersoq tamakkunatigut paasineqarsinnaasarluni. Nalilersueqqissaarnertigut paasineqartarpoq atuartup imminut suliakkiissutigineqartut qanoq naammassisarnerai, kisitseriaatsit tunngaviusut sisamaasut sapinnginnerai, taavalu kukkusimagaangamik qanoq kukkusarnersut. Taava isiginiarneqartarpoq kukkunerit tamakku 3. klassemiit 7. klassemut nungutinneqartarnersut ataannartarnersulluunniit. Aamma alaatsinaanneqartarpoq atuartut ilaat soorlu kisitseriaatsini tunngaviusuni sisamani 10. klasse tikivillugu kukkusarnersut. Tamakku ilinniartitsisunut paasissutigissallugit naammaginartuupput, taakkua alloriarfinni misilitsitsinerni angusat ilinniarfigisinnaagunikkik nutarterinissaminnut tamanna tunngavigisinnaassammassuk. 14

15 Alloriarfinni misilitsinnerit inernerisa illoqarfinnut nunaqarfinnullu agguataarnerini ilaatigut paasineqarsinnaavoq kalaallisut pitsaavallaanngitsut, ilami ilaatigut oqaatiginiarneqartarpoq nunaqarfinni atuartut illoqarfimmi atuartunut inorsartut. Kisianni 7. klassemi matematikkimik misilitsinnermi taamaassorinninneq suujunnaarsitaavoq, tassami illoqarfiit ilaanni akissutit eqqortut 46-usut nunarfinni akissutit eqqortut 49-ummata. Akerlianik aamma illoqarfinni atuartut nunaqarfinni atuartunit pikkorinnerunerannut takussutissaqarpoq, soorlu 7. klassemi qallunaatut, tassuuna erserluni atuartut qallunaatut oqaluttut illoqarfinni atuartuusut. Niviarsiaqqat nukappiaqqallu nikingassuteqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu takuneqarsinnaavoq 3. klassemi kalaallisut niviarsiaqqat nukappiaqqanit pitsaanerusut, aammalumi Danmarkimi atuartut nukarlerniittut atuarsinnaassusiat taamaappoq. Niviarsiaqqat aamma 7. klassemi matematikkimi nukappiaqqanit pitsaanerupput. Taamaattarnerat aamma Danmarkimi nunanilu allani takuneqartalersimavoq. Atuarfinni inaarutaasumik misilitsinnerit Nittartakkami mi seqersittakkat takukkit. 15

16 Ilinniartitsisunut apeqqutit Nittartakkami mi seqersittakkat takukkit. Atuarfinni pisortanut apeqqutit Nittartakkami mi Merete Watt Boolsen-ip Atuarfitsialak pillugu misissuisimaneranik allaaserinninnera takuuk. Atuarfimmiit naammassisut ilinniaqqinngitsullu sumut pisarpat? Peqqussummi 17-imi aamma 18-imi taaneqartut naalakkersuisut malittarisassiornissaannut piginnaatitsipput. Maannamut malittarisassiortoqarsimanngilaq. Naalakkersuisut paasivaat atuartut meeqqat atuarfianniit ingerlariaqqittartut kissaatigineqartutut amerlatiginngitsut. Ilinniarfinni ilinniartut 25%-ii taamaatiinnartartut ilarpaalorujussui ilinniakkani assigiinngitsuni ilinniaraluarlutik taamaatiinnariarlutik allamik ilinnialersarput. Malugisariaqarportaaq inuussutissarsiutinut ilinniartut ilinniarnertuunngornianit siornagut amerlanerusimagaluarmata, maannali ilinniarnertuunngorniarumasartut amerlisorujussuupput, inuussutissar- 16

17 siutinut ilinniartunut angummatilersimallutik. Taamaammat Sisimiuni ilinniarnertuunngorniarfittut ittumik pilersitsisoqartariaqarsimalluni. Atuartut Atuarfitsialammiissimanatik 2007-mi meeqqat atuarfianni naammassisut 1000 qanoq pisimanerinut takussutissami kisitsisit takutippaat ilinniarnertuunngornialersartut inuussutissarsiutinullu ilinnialersimasut taamaallaat 15% missaanniittut, ukiullu marluk qaangiunneranni taakkua 42 %-inngorsimasut. Kisitsisit ungataanni tamatuma aamma takutippaa Danmarkimi efterskolemiissimasut ilinniarlutik aallartinnissaminnut piginnaaneqarnerulersimasartut. Nalorninartut tassaasimapput inuusuttut suliffeqartut taavalu allat suliffeqanngitsut qanoq agguataarsimaneri, tassa kisitsisit paasissutissat tutsuiginartut naammattut pigineqanngimmata. Kisitsisitigulli takuneqarsinnaavoq atuarfimmit anisartut 2/3-iilisa arlaannik ilinnialersimasalernissaannik anguniagaq suli ungasingaatsiaqisoq. Inuiaqatigiit ineriartornerat pillugu paasissutissat takutinneqartut nunamut tamarmut tunngasuupput, kommunenut agguataarlugit kisitsisaateqartoqanngimmat. Piareersarfiit Piareersarfiit 2006-imi aallartinneranniit taakkunani aallartittartut amerligaluttuinnarput. Tamanna ajuusaarnartutut isigineqarsinnaavoq, kisianni iserumasut ilaat karakterigissaartarmata allanut ingerlateqqinneqartarput. Taamaattumik siunnersuineq aamma angisuumik ingerlanneqartarpoq. Atuagarsorlutik, allallu assassornerullutik ingerlaniarlutik Piareersarfinnut isissallutik utaqqisut amerliartuinnarput. Piareersarfinni ilinniartitsisut (faglærerit) amerlanerit ilinniartitsi- suunngillat, taamaattumillu tamakkuninnga pikkorissaaneq Piareersarfiit aamma annertuumik ingerlataraat. Piareersarfiit meeqqat atuarfiannut ilaasorineqartarnerat eqqunngimmat paaseqqunarpoq, tassami ingerlanneqartartut assassornermut tunnga- 17

18 sorujussuummata, naak saniatigut AEU, kiisalu FA Piareersarfinni ingerlanneqartaraluartut. Nalunaarsukkatigut takuneqarsinnaavoq Piareersarfimmiikkumasartut inuusunnerujartuinnartut. Tiguneqartartut 75%-ii 18 sinnerlugit ukio-qarput, aamma 18 inorlugit ukiullit tiguneqartartut ikiliartortinneqarput. Piareersarfinni piukkunnarsartartut ukiui agguaqatigiissillugit 23-upput, tassaniittartut amerlanersaat 18 aamma 25 akornanni ukiuliusarlutik. Atuagarsornatik assassorlutilli Piareersarfinni aallartittartut amerliartorput, taamaattut kommuneni atorneqartarnerat annertusiartorluni, assut qujanartumik. Kisianni tassa atuagarsornatik allallu atuagarsorlutik ingerlasartut imminnut ataqatigiissumik pilersaarusiorluakkamillu ingerlanneqarnissaat pisariaqarpoq. Piareersarfinni inissanut 715-iniusunut iserumallutik ukiaq manna qinnuteqartut 1300 missarpiaraat. Iserumasartut tassaanerujartorput meeqqat atuarfianni naammassisimanngitsut. Soorlu Nuummi qinnuteqartut 27%-ii meeqqat atuarfianni naammassisimanngillat, taakkualu ukiumikkut assigiinngisitaarput. Piareersarfinni tiguneqarsinnaasartut killeqarnerinut pissutaaqataapput nunaqarfinniit illoqarfinnukarlutik iserusukkaluartunut kollegianik inissaalatsineq, aamma ilinniartitsisussaaleqineq. Piareersarfiit suliffissarsiuussisarfiillu suleqatigiinnerat annertusarlugu ingerlanneqarpoq, maannalu inuusuttut suliffissaaleqillutik saaffiginnittut ingerlaannaq Piareersarfinnut innersuunneqartalerlutik. qarnerannit pakkersimaarneqartarpoq. Piareersarfiit iluanni sinerissami assigiinngitsunik ingerlatsisoqarpoq. Assersuutigalugu Sisimiuni Qeqertarsuarmilu ingerlanneqarpoq atuar- Piareersarfinni faglæreritut ilinniartitsisorineqartut e-læring atorlugu pikkorissartarlugit ingerlatsisoqarpoq, aammalu ungasianiit ilinniartarneq aqqutigerusunneqaraluartoq tamanna aningaasat atugassat killenikkut allannikkullu kinguarsimasut pisinnaanerulersarneqartarnerat. Aamma illoqarfinni allani allanik aallartitserusuttoqaraluartoq kollegiaqarnikkut amigaateqarneq ajornartorsiutaasarpoq. Aamma inuusuttut 18

19 atuarfimmit anillutik illoqarfimmut ingerlaqqikkiartortussat aallartinnatik piareersarneqartarnissaat misiligutaasumik Itillimi ingerlanneqarpoq. Kiisalu aamma inuusuttut piniarnikkut misilittagaqarluartut takornarianik angallassinissamut piukkunnarsartarnissaannut Illoqqortoormiuni periarfissarsiuussisoqarpoq. Tamatumani suliffiit suliffeqarfiillu suleqatigineqarput. Aqqutissiuussisut peqatigiiffiat Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartunut Inuussutissarsiutilinnullu Aqqutissiuussisut Peqatigiiffiat, KNIIAP, 2010-mi upernaakkut pilersinneqarpoq. Taamaaliortoqarpoq tusarniaanerni allanilu, kiisalu aqqutissiuussineq pillugu sammisaqarnerni peqataatinneqarnerunissaq anguniarlugu. Peqatigiiffimmi ilaasortat kissaatigaat ilinniaqqaarlutik imaluunniit ilinniaatigalutik atorfinitsinneqartarnissartik, piffissallu suliffissap annersaa tamaalluunniit aqqutissiuussinerinnavimmut atorneqartassasoq. Aqqutissiuussisut suliassaasa suuneri aatsaat 2006-imi allaatigineqarput, takuneqarsinnaavorlu aqqutissiuussisut sulisarneri assigiinngisitaartorujussuusut. Aamma aqqutissiuussinermut najoqqutassat kalaallisut allatat amigaataapput. Aqqutissiuussinermik suliallit tunngaviusumik ilinniartarnissaat Aqqutissiuussinermi Qitiusup, Center for Vejledning, qanittukkut suliaraa, taamalu taassuma 2011-mi atulerneratigut aqqutissiuussisut taamaallaat nal. akunnerinik suliffissanik tunniussinikkut ilinniartalersinnaallutik. Kissaatiginartinneqarpoq atuartut 6. klassemiit 20-nik ukioqalernissaasa tungaannut tigummineqartarnissaat, meeqqat atuarfiata kingornagut ingerlariaqqissinnaanerannik aqqutissiuunnissaannillu paasiniaaffigisarlugit, atuarfiummi kingornagut unittoorsimasut tassaasarmata aqqutissiuunneqarnissaminnik pisariaqartitsinerpaat. Aamma isumaqartoqarpoq taama suleriaaseqarnikkut Piareersarfiit, ilinniarnertuunngorniarfiit ilinniarfiillu allat suliassaasigut amerliartuinnartutigut oqilisaasseqataaffigisinnaallugit. Ilinniarnertuunngorniarfiit Sanaartornermik Ilinniarfik (SI) Sisimiuniittoq HTX-ip saniatigut aamma GU-mik aallartitsivoq, taannalu inuit akornanni nalornissutaanngitsoq malunnarpoq, akerlianilli HTX ilisimaneqarpallaarani. HTX ip GU llu saniatigut aamma ilinniarnertuunngornianik ilassutaasumik pikkorissaasarneq, GSU-mik taaneqartoq, DTU (Danmarks Tekniske Universitet) suleqatigalugu SI mi ingerlanneqarpoq. HTX imi ingerlarataaqaat. Issittumi ingeniøri siulleq, meeqqat atuarfianni aallarteriarluni GU milu ingerlaqqeriarluni Danmarkimi ingeniøritut atuarsimasoq HTXimi atorfinitsinneqarsimalerpoq. Meeqqat atuarfianni 10. klassemi ilinniartitsisoq kalaallisut atuartit- 19

20 siartortarpoq. Aamma sanaartornermut ingeniøri namminersortoq suleqatigineqarpoq. Atuarfik aqqutissiuussisunik arlalinnik sungiusaasunillu (coaches) marlussunnik suleqateqarpoq. Ilinniartitsisut taamak assigiinngisitaarnerat skemaliornikkut ajornartorsiutaakujuttarpoq, taamaammallu allanngorartinneqarsinnaasumik ullunut 14-inut skemaliortoqartarpoq. HTX imi GU milu atualerlaat aalaniataaqaat. 2. HTX tassaasarpoq imaannaanngitsunik unammigassaqarfiusoq, taamaammallu taamaatiinnartartut arlaqaqaat. Taavali 3. HTX imi atuartut aalaakkaanerulersarput. Tamakkununnga pissutaavoq 1. HTX/GU ilinniartitsisunit aqutaasorujussuummata, atuartulli ukiumi tullermi nammineernerulersinneqartarlutik, tassalu tassani projektit angisuut suliassaasarput atuartunut imaannaanngitsut. Taamaammat fagit projektinik ingerlataqarfiusut assigiinngitsunut immikkoortiterneqartarput, taarsiullugulu pikkorissaanerit tunngavigalugit atuartitsisoqartarluni, tamakkunani eqimattat pingasut, tamarmik immikkut qulit miss. ilinniartullit tapertaasumik qallunaatut, tuluttut matematikkimillu atuartinneqartarlutik. Ilinniartut sinneri 50 miss HTX imut tapertamik taaneqartumut eqiterneqartarput, tassani ilinniartut nammineernissaat pingaarnerutinneqarluni. Tassani ilinniartut ataasiakkaat amigaatigisinnaasaat misissorneqartarput, kingornagut eqimattakkaanut arlalinnut tamarmik immikkut sammisalinnut agguataarneqartarlutik, ilinniartitsisunit aqunneqarpallaaratik ingerlallutik. Taamaaliornikkut neriuutigineqarpoq 2. HTX imi taamaatiinnartartut ikilisinneqarumaartut. Kiisalu atuanngitsoortarnernut tunngatillugit maannamut periaaserineqartut qimanneqarsimapput, isumaqartoqarmat kikkut tamaasa assigiimmik pisinnaajumallugit ilinniartut ataasiakkaat assigiinngitsumik pissuseqarfigisariaqartut. Taamaattumik ilinniartut ataasiakkaarlugit malittareqqissaarneqartarput, taamalu arajutsineqassanani qanoq ilinikkut napparsimanersut, ilisisunut ilaajartornersut inuuissiortumukarnersulluunniit, aamma qaqugukkut angerlarlutik sininnersut, taavalu ilinniartut atuanngitsoornerit tamaasa suna peqqutigigitsik aggerlutik allakkiartortarpaat. Ilinniartut ilungersuussilivissut takussaasarput, aamma ukioq mannaannaanngitsoq, aammali siuliini, takusarpavut ilinniartut atuaqatiminnit, ilinniartitsisunit pisortaasunillu piumasaqartartut, takuneqartarporlu meeqqat atuarfianni ajunngivissumik sullinneqarsimasartut. 20

21 Eqimattanut arfineq pingasunut agguaalluni ullormi siullermi qulaani sammineqartut oqallisigineqarmata taakkunannga ilaatigut makku kissaatiginartutut saqqummiussuunneqarput. 0. klassemik pilersitsisoqarnissaa 11. klassep eqquteqqinnissaa Alloriarfiit pingasuusut marluinnanngortinneqarnissaat Ilikkartitassatut anguniakkat, aamma atuartitsissutitigut assigiinngitsutigut anguniakkat alloriarfikkuutaaginnarunnaarlugit ukiukkaarlugilli aalajangersarneqartalernissaat Aqqutissiuisunik piffissaq tamakkerlugu sulisussanik atorfinitsitsinissaq. Taamaattut ilinniartitsisuusariaqanngillat Piareersarfinnut isersinnaasanngitsut periarfissikkumallugit inut ukiullit periarfissinneqassasut Atuartitsissutaasunut (faginut) tiimit ikinnerpaaffissalerneqarnissaat Inuussutissarsiutit pillugit ilitsersuinermi suliffiit suleqatigineqarnissaat, aamma nukarlerni Nalileeriaatsit nalilersorneqarnissaat 21

22 2. dag 11. november 2010 På den anden dag blev i alt fremlagt 8 oplæg til dagens emner: Læringsmål og læreplaner Sprog i forhold til forordningens formål og grundlag Grønlandsk, dansk og engelsk Undersøgelse af undervisningen i faget grønlandsk Lokale valg Matematik Andre fag Projektarbejdsformen Læringsmål og læreplaner Læringsmålene er fastsat i en bekendtgørelse og skal følges af alle, hvorimod de øvrige dele af læreplanerne er vejledninger, som man kan bruge, hvis man vil. Læreplanerne er en slags lærerens bibel. Her har man fra Inerisaavik lavet vejledninger med forslag til undervisning, løbende evaluering og materialer. Læringsmålene og vejledningerne er samlet i en stor læreplansmappe. Derved har man fået fælles, nationale standarder, som også gør det klart, hvad man forventer af eleverne, som både forældrene og lærerne kan se. Det betyder også, at man nemmere kan lave klarere mål og evalueringer. Bekendtgørelsen er delt op i trin-, fag- og læringsmål, og trinmålene er igen opdelt i nogle kategorier. Alle læringsmålene er opdelt i sideordnede kategorier, som er meget forskellige. Der er en undtagelse i praktisk kreative fag, de såkaldte lokale valg. Navnet er misvisende, for disse er ikke valgfrie, men obligatoriske. Men der er lavet en vejledning omkring læringsmålene på dette område. Der er centralt lavet vejledende læringsmål for disse fag. Laves der ikke lokale læringsmål, er de vejledende bindende. Med hensyn til læreplanerne har man hentet inspiration fra Danmark, Norge og British Columbia i Canada, idet erfaringerne fra disse områder passede godt til det grønlandske skolesystem. Der blev nedsat en række faggrupper, som udarbejdede læreplaner for de enkelte fag. Disse var meget forskellige, afhængig af fagtraditioner og de fagpersoner der var til rådighed. Sprog i forhold til forordningens formål og grundlag Lærer Merete Smith-Sivertsen, som har arbejdet i den grønlandske folkeskole siden 2002 og dermed samtidig med skolereformen, har lavet en analyse af sprog og sprogfag i læreplaner, love, forordninger og bekendtgørelser gennem tiderne og i dag. 22

23 Sprogsituationen i samfundet og folkeskolen hænger sammen med fortid som dansk koloni, hvor der tales flere varianter af grønlandsk, så sprogsituationen er karakteriseret ved at være kompleks og flersproget. Sprogsituationen her i landet gennem tiderne frem til nu er beskrevet i den skriftlige del af oplægget, som kan ses på Grønlandsk, dansk og engelsk I prøverne i sprogfagene bliver den enkelte elevs sproglige kompetence målt som summen af 2 eller flere adskilte sprog. Grønlandsk er placeret som modersmål, som er obligatorisk klasse, hvilket er præciseret i forordningen. Grønlandsk er også obligatorisk for dansksprogede børn som andetsprog. Endvidere er grønlandsk placeret som det grundlæggende sprog i sprogundervisningen. Eleverne skal kunne tilegne sig og videreformidle informationer på flere sprog i alle fag. Man skal således inddrage flere sprog i den daglige undervisning. Desuden knytter der sig bestemte fagsprog til de enkelte fagudtryk, og disse skal eleverne kunne forstå. Det betyder, at læreren i f. eks. matematik også skal fokusere på det sproglige, for eleverne skal ikke alene kunne tale, læse, skrive og lytte på et sprog, men skal også kunne anvende sproget selvstændigt og aktivt. Uanset at man har opdelt læringsmålene i 4 selvstændige kategorier, må man betragte disse som uadskillelige i undervisningen. At der i fag- og læringsmålene skal være kommunikativ tilgang til undervisningen, betyder ikke, at det er læreren, der står og snakker til eleverne, men det betyder, at det er eleverne der snakker og skal anvende sproget, bl.a. igennem par- og gruppearbejde. 23

24 De skriftlige prøver i sprogfag består af 1 times individuel færdighedsprøve, hvor eleverne skal prøves i sproglig korrekthed og sprogforståelse. Desuden er der en prøve, hvor eleverne skal prøves i at formulere sig selvstændigt omkring et emne. Alle prøverne i skriftlig fremstilling starter i en samtalerunde i grupper. Den resterende tid i prøven foregår som individuel prøve. I en by med flere skoler behøver det ikke være det samme sprog, som udtrækkes som mundtligt prøvefag. Men hvis eleverne ikke kommer op i et sprog, fordi det ikke er udtrukket, f. eks. dansk, så har de mulighed for at vælge det som et ekstra fag. Opgaveformuleringen i skriftlig fremstilling kan være på 2 eller 3 sprog. I et eksempel på en færdighedsprøve i grønlandsk er opgaveformuleringen således på 2 sprog, hvilket fremhæver flersprogetheden. Eleverne kommer således ikke til en prøve, der går ud på, om de forstår hvad de skal gøre, men om de kan udføre prøven på målspoget. Ved fælles prøver, og ved prøver der begynder med samtale i par eller grupper, kan man bruge mere end ét sprog, så man kan tale de sprog man har det bedst med i situationen. De skriftlige prøver lægger op til en flersproget tankegang, men prøvesituationen afspejler en étsproget tankegang, da der udelukkende prøves i målsproget. Ved færdighedsprøver i sprog prøvede man tidligere i diktat og brug af tegn, men ved prøverne i dag skal man oveni komme op i grammatik og sprogforståelse. I prøven i skriftlig fremstilling på dansk ser man, at næsten 27% af elever efter 10 års skolegang viser en ikke acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Samtidig ser man, at næsten 15% har opfyldt fagets mål. Tendensen i dansk går videre i prøven i engelsk. Her har godt 10% opfyldt fagets mål, hvorimod godt 1/3 af elever ikke viser acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Ved konsulentens samtaler med lærerne udtrykker de tit en stor frustration over, at eleverne har meninger og erfaringer, som de meget gerne vil fortælle om, men mangler ordforråd og sprog til at udtrykke sig. Ved de mundtlige prøver i grønlandsk måles evnen til at forklare, vurdere og sammenligne skrevne tekster og forklaringer. At der er 9,5% med A-karakter må nok betegnes som tilfredsstillende. 24

25 I mundtlig prøve i engelsk viser antallet af elever med A og B-karakterer, at den relativt store gruppe af 2-sprogede elever klarer sig ganske godt i engelsk. Men ligesom i den skriftlige prøve er antallet af elever med bundkarakterer temmelig stort. Prøverne i sprogfagene og alle de øvrige fag udarbejdes nu alle herhjemme. Men samarbejdet med undervisningsministeriet i Danmark omkring prøverne fortsætter, bl.a. fordi der er en samarbejdsaftale om en sammenlignelighed i prøverne, således at elever herfra kan komme på uddannelse i Danmark på lige fod med eleverne dér. Undersøgelse af undervisningen i faget grønlandsk Ved evalueringen deltog 4 medarbejdere fra Evalueringsafdelingen. Undersøgelsen blev foretaget uden at anvende tal men med tal som baggrund, og den blev igangsat i samarbejde med Evalueringsinstituttet i Danmark. Evalueringsafdelingen råder nu over en del talmateriale, og man har nu tal fra afsluttende prøver i , samt i trintest i Det er blevet besluttet, at undersøgelsen skal baseres på tallene fra Da man har erfaret, at under halvdelen af eleverne opnår tilfredsstillende resultater, har man ladet lærerne og lederne selv evaluere, for derved at danne sig et indtryk af, hvordan undervisningen egentligt foregår. Man fulgte lærergruppen i mellemtrinnet, hvorefter man talte med dem, ligesom man også talte med eleverne og deres forældre. En rapport over den store mængde data, man herigennem indsamlede, kan først forelægges i Man har besluttet i evalueringsafdelingen, at undervisningen i matematik skal evalueres efter samme fremgangsmåde fra Der skal laves mindre ændringer i de hidtidigt anvendte evalueringsmetoder, ligesom mængden af de indsamlede data nok skal indskrænkes noget, da det er et spørgsmål om personaleressourcer. Det er en kvalitativ evaluering. Man konstaterer, at der er skoler, der til stadighed har gode resultater, men at der også er skoler med svingende resultater. Man undersøgte måden af lærerens planlægning af undervisningen for skoleåret såvel som undervisningstimerne, lærerens mål og planlægning. I klasse 2 er der gode muligheder læring gennem den vellykkede dialog, da man gennem dialogen kan højne elevens viden, læring er evne til at fastholde sine færdigheder. Når man sammenligner med tidligere tider, fremgår det af en undersøgelse af undervisningen i slutningen af 1980 rne, at eleverne får lov til at sige noget i 5 minutter, og at læreren taler i resten af tiden. Efter 20 år, ved undersøgelsen i 2009 ser man i klasse 1, at læreren taler det 25

26 meste af timen, og eleverne næsten ikke siger noget. En undersøgelse af den tid der bruges til læring, og hvordan læreren planlægger undervisningen, viser, at kun 30% af de undersøgte 2 lektioner (90 min.), går til undervisning, og 70% til elevernes indgang, afkrydsning af de fremmødte, forberedelse til at sætte sig i en kreds, hentning af elevernes bøger, pakning af deres bøger samt til tidligt frikvarter. Læreren i klasse 2 har lavet en god planlægning og kan bruge 91% af tiden til undervisning, og kun 9% til andet. Dette viser, hvor vigtigt det er med planlægning. Ved undersøgelsen ytrer eleverne om deres deltagelse, og ved interviews med de øvrige deltagere i det pågældende trin fremgår det, at eleverne ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang. Ved samtaler med forældrene udtrykte de også ønske om større inddragelse i planlægningen af deres skolesøgende børns undervisning. Lokale valg Kunst og arkitektur, musik, sang bevægelse og drama, idræt og udeliv, håndværk og design Se artiklen om anbefalinger til Naalakkersuisoq Matematik Her sættes fokus på den afsluttede evaluering. og med en henvisning til de anvendte skemaer blev det fremhævet, at det endelig mål i matematikundervisningen er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder i at kunne anvende faget i andre sammenhænge og andre fag i skolen, bl.a. samfundsfag, statistik. Som et eksempel på læringsmål kan nævnes, at eleverne skal kunne anvende procentbegrebet. Ved færdighedsprøven fremgår det af skemaet, at kun 6,3% af eleverne har opnået bedste karakter, og den store masse ligger i midten af karakterskalaen. Resultaterne i problemregning er ringere endnu, idet kun 3% af eleverne opnår karaktererne A eller B, og hele 37,9% har ikke opnået et acceptabelt resultat og ligger i de laveste karakterer F og Fx. Resten af eleverne ligger i mellemkaraktererne. Man vil bemærke, at det er gået en del bedre i den mundtlige prøve i matematik, hvor karakteren D dominerer. Dette har muligvis noget at gøre med, at man her har indført 26

27 gruppeprøven, som fremmer elevens lyst til at snakke matematik ved hjælp af læreren, censoren og de øvrige 2-3 andre elever i gruppen, som også ved noget om emnet. I øvrigt viser det sig, at eleverne i gruppen taler ligeså meget sammen om matematik på dansk som på grønlandsk. En sammenligning mellem piger og drenge i matematik viser ingen større forskel. Til gengæld viser en sammenligning med prøverne i Danmark, at eleverne heroppe mangler en hel del i matematik i forhold til deres jævnaldrende i Danmark. Andre fag Her taler man om den humanistiske faggruppe, nemlig Samfundsfag, herunder selve samfundsfaget, historie og kulturgeografi, samt Religion og Filosofi, som alle er blevet prøvefag, samt Personlig udvikling. De humanistiske fag er kendetegnet ved, at det er essensen af, hvad folkeskoleforordningen handler om; man skal se hele mennesket, hele barnet, ikke bare færdigheder, men man skal også snakke identitet og følelser, og man skal også se på samfund og kultur og udvikle det område. Personlig udvikling er det nye fag, som er konstrueret ud fra bl.a. elevernes ønsker. Her har man også indraget alle de forskellige obliagoriske emner, bl.a. forebyggelse mod mobning, vold, seksuelt misbrug samt at tage ansvar for sig selv og andre. Der gives hverken karakterer eller prøver i faget. Materialer til undervisning i faget er begrænsede, men der udvikles nye 27

28 hele tiden, således at der nu findes udmærkede materialer til de yngste klasser, ligesom det er meningen, at der også udvikles materialer til ældstetrinnet. I øvrigt er det meningen, at man henter informationer fra andre medier. Ved de skriftlige prøver i religion og filosofi er der ret store forskelle både mellem eleverne og mellem klasserne. Der er således klasser med karakterer i D til F, og der er klasser, hvor karaktererne ligger fra A til B. Man ser også, at der er en meget stor forskel mellem drenge og piger. Især går det galt i andre religioner og livsanskuelser, hvilket indikerer, at kristendomskundskab, som man tidligere underviste i, hænger ved. Naturfag: Biologi, Naturgeografi, Fysik/ kemi. Se hele powerpointpræsentationen på Projektarbejdsformen Denne arbejdsform er udførligt beskrevet i de viste slides. Se 28

29 Emnerne blev debatteret i 8 forskellige grupper, som fremkom med bl.a. følgende ønsker: Præcisering af flere af læringsmålene, så de bliver mere målbare Minimumstimetal for alle fagene Betegnelsen Lokale Valg ændres til Kreative Fag Centrale læringsmål for de lokale valg Kultur og identitet inddrages i alle fagene Effektiv pædagogiks metoder anvendes i højere grad end i dag Ansættelse af socialrådgivere i folkeskolen Karakterskalaen inddrages i forordningen, således at eleverne får kendskab til den på et tidligere tidspunkt Afklaring af om dansk og grønlandsk stadig skal være ligestillede i forordningen Obligatorisk idræt i hele folkeskolen Sprogpolitikken skal være entydig og klar erkendelse af et flersproget samfund Den sociale dimension helhedspræget og tidlig indsats (før skolen) Afklaring af om fagudtryk skal være på grønlandsk, f. eks. i matematik 29

30 Ullut aappaat 11. november 2010 Naliliigallarnermi ullut aappaanni aallarniinerit assigiinngitsut arfineq pingasuupput, ilaatigut makkuusut: Ilikkagassatut anguniagassat Peqqussummi siunertanut naleqqiullugu oqaatsinik atuartitsineq Kalaallisut, qallunaatut tuluttullu Kalaallit oqaasiinik atuartitsinermi misissuisimanermit paasisat Sumiiffinni qinigassiissutit Matematik Atuartitsissutit allat Projektilerilluni suleriaaseq Ilikkagassatut anguniagassat Ilikkagassatut anguniakkat nalunaarummi aalajangersagaapput tamanillu malinneqartussaallutik, akerlianilli atuartitsissutit siunertaat tassaallutik aqqutissiuussissutit assigiinngitsut piumagaanni malinneqarsinnaasut. Atuartitsissutit siunertaat ilinniartitsisup biibiliatungajak taaneqarsinnaapput. Taava inerisaavimmit ilitsersuusiortoqarpoq atuartitsinerup qanoq ingerlanissaanut, ingerlaavartumik naliliisarnermut atortussanullu siunnersuutinik ilalinnik. Ilikkagassatut anguniagassat ilitsersuusiallu atuartitsissutinut siunnersuusiarujussuarmi katersugaapput. Taamaaliornikkut nuna tamakkerlugu ataatsimoorussanik najoqqutassiisoqarpoq, taakkunuunatigut erseqqissarneqarluni atuartut sunik, angajoqqaat ilinniartitsisullu takusinnaasaannik isumalluarfigineqarnersut. Taamaalilluni ajornannginnerusumik naliliisarnissaq aamma anguneqarpoq. Nalunaarut alloriarfinni, atuartitsissutini ilikkagassanilu anguniakkanut immikkoortitigaavoq, taavalu alloriarfinni anguniagassat aamma immikkoortunut assigiinngitsunut agguataaqqinneqarlutik. Ilikkagassatut anguniakkat immikkoortunut naligiissinneqartunut assigiinngisitaartorujussuarnut immikkoortitigaapput. Atuartitsissutini mernguernartuleriffiusuni, sumiiffinni toqqakkanik taagorneqartuni allatut iliortoqarpoq. Taaguutaat isumaannik kukkusumik ersersitsivoq, tamakkumi aatsaat piumagaanni atuagassatut isigisaanngimmata, pinngitsooranili atuartitsissutigine- qartussaallutik. Kisianni tamakkunatigut ilikkagassatut anguniakkanut tunngasunik ilitsersuusiortoqarsimavoq. Atuartitsissutit siunertaat eqqarsaatigalugit Danmarkimi, Norgemi aamma Canadami British Columbiami qanoq iliortarnersut alakkarterneqarsimavoq. Nunani tamakkunani misilittakkat ilinniartitsisut pilersaarusiorneranni sakkussaqqissuupput. 30

31 oqaatsitigut pissutsit ilisarnaatigalugu katitigaagamik oqaatsillu assigiinngitsut arlallit atugaanerat. Taava atuartitsissutinut tunngasumik eqimattakkuutaaliortoqarpoq atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutit siunertaannik suliaqartussanik. Tamakkua assigiinngisitaartorujussuupput, kikkut suliamik pineqartumik ilisimasaqarluartut sulisorineqarnersut apeqqutaalluni. Peqqussummi siunertanut naleqqiullugu oqaatsinik atuartitsineq Ilinniartitsisoq Merete Smith- Sivertsen, nunatsinni atuarfimmi 2002-miilli, taamalu atuarfeqarnerup nutarterneqarneraniilli, sulisimasoq oqaatsit oqaatsinillu atuartitsinerup atuartitsissutit siunertaanni, inatsisini, peqqussutini nalunaarutinilu ukiut ingerlanerini ullumilu inissisimanerinik misissueqqissaarsimavoq. Inuiaqatigiinni atuarfimmilu oqaatsit inissisimanerat nunatta Danmarkimit nunasiaasimaneranut, nunatsinni kalaallisut oqaatsit assigiinngitsut arlallit atorneqarnerannut attuumassuteqarpoq, taamaammallu Nunatsinni oqaatsit ukiut ingerlanerini maannamullu inissisimanerat saqqummiussinerup allassimasortaani erseqqissumik allaaserineqarpoq: De overordnede mål for læring i relation til sprog og undervisning i skolereformen af 2002, matumanili taamaallaat ilanngunneqassaaq saqqummiussinermut ilaliussaq skemanngorlugu suliaq, kiisalu seqersillugit takussutissiarineqartut. Kalaallisut, qallunaatut tuluttullu Oqaatsinik atuartitsinermi misilitsinnerni atuartut oqaatsitigut piginnaassusii oqaatsit immikkoortut marluk amerlanerusulluunniit katinnerattut uuttorneqartarpoq. 31

32 Kalaallisut ilitsoqqussaralugit oqaatsitut inissisimapput, peqqussummi erseqqissarluagaallutik klassini ilinniartitsissutigineqassasut. Kalaallisulli oqaatsit qallunaajaqqanut oqaatsit aappaattut pinngitsoorani atuartitsissutigineqartussatut inissisimapput. Kiisalu kalaallisut oqaatsit oqaatsinik ilinniarnermi tunngaviliisussatut inissisimapput. Atuartut atuartitsissutini tamani oqaatsit arlallit atorlugit paasissutissanik ilinniarlutillu ingerlatseqqissinnaassapput. Aamma oqariaatsinut sulianut aalajangersimasunut tunngasunut taaguutinut oqaatsit aalajangersimasuupput, tamakkulu atuartut paasisinnaasariaqarpaat. Tassa imaappoq ilinniartitsisup soorlu matematikkernermi aamma oqaatsit eqqarsaatigisariaqarlugit, tassami atuartut oqaatsit arlaat atorlugit oqalussinnaallutillu, atuarsinnaallutillu, allassinnaallutillu tusarnaaginnassanngillat, aammali oqaatsit taakku namminneerlutik suliaqarnerminnilu atorsinnaasariaqarlugit. Alloriarfinni ilikkagassatut anguniagassat sisamanngorlugit immikkoortinneqarsimagaluartut taamaattoq atuartitsinerup ingerlanerani taakku immikkoortinneqarsinnaanngitsutut isigisariaqarput. Atuartitsissutini ilikkagassanilu anguniakkani atuartitsinermut attaveqaatitut atortussaagaluartut imaanngilaq ilinniartitsisoq qeqqiinnarluni oqaluttuussasoq, imaallunili oqaluttussat oqaatsinillu atuisussat tassaallutik atuartut, ilaatigut marlukkaarlutik arlalikkaarlutilluunniit suliaqarnerminni. Oqaatsinik atuartitsissutini allattariarsorluni misilitsinneq tassaavoq kisimiilluni piginnaasanik nal. akunnerani ataatsimi misilitsinneq, atuartut oqaatsinik eqqortumik atuisinnaanerat oqaatsinillu paasinnissimanerat misilinneqartarluni. Aamma atuartut pineqartumi aalajangersimasuni namminneerlutik oqaatiginnissinnaassusiat misilinneqartarpoq. Allalluni saqqummiinermi misilitsinnerit tamarmik eqimattakkaarluni oqaloqatigiinnernik aallartinneqartarput. Misilitsinnermi piffissap sinnera ataasiakkaarluni misilitsinnerusarpoq. Illoqarfimmi arlalinnik atuarfilimmi oqaatsit oqaluttariarsorluni misilitsiffittut makinneqartut assigiittariaqanngillat. Atuartorli oqaatsini makinneqanngitsoortuni, soorlu qallunaatut, misilitsinngitsooruni periarfissaqarpoq taanna immikkut fagitut toqqassallugu. Allalluni saqqummiussinermi suliakkiissutigineqartoq oqaatsit marluk pingasulluunniit atorlugit allassimasinnaavoq. Assersuutigineqarsinnaavoq kalaallisut piginnaasanik misilitsinnermi suliakkiissut oqaatsit marluk atorlugit allassimasoq, tamatumalu arlariinnik oqaasiliuneq erseqqissarpaat. Taamaattumik misilitsinnermi pineqanngilaq sulerissanerlutik paasineraat, kisiannili oqaatsit siunniunneqartut atorlugit suliarisinnaaneraat. Ataatsimoorluni misilitsinnerit, oqaloqatigiinnermillu aallartittumik misilitsinnerit oqaatsinik arlariinnik atuiffiusinnaapput, oqaatsit arlariit atorsinnaasat oqaloqatigiinnermi atorneqarsinnaallutik. Kalaallisut piginnaasanik misilitsin- 32

33 nermi siornatigut kukkunaveersaarneq killifilersuutinillu atuisinnaaneq misilitsinneqartarput, ullumikkulli misilitsinermi taakkununnga ilanngunneqartarput oqaasilerineq oqatsinillu paasinninneq. Kalaallisut allaaserinninnermi allassinnaaneq misilitsiffiusarpoq, allaaserinneriaatsinik assigiinngitsunik atuisinnaanermik misilitsiffiusussaalluni. Misilitsinnerni angusat skemanngorlugit takutinneqarnerini karakterimik A-mik angusisut 3,5% B-millu 14 % naammaginarnersut isumaliutigineqarsinnaavoq. Qallunaatut allaatiginnilluni allattariarsorluni misilitsinnermi takuneqarsinnaavoq atuartut 27%-ii ukiuni qulini atuareerlutik atuartitsissutip anguniagaanik naammagi-nartumik angusisimanngitsut. Aamma takutinneqarpoq 15%-ingajaasa atuartitsissummi anguniagaq angusimagaat. Qallunaatut angusatigut ersertoq tuluttut misilitsinnermi ingerlaqqippoq. Tassani 10% sinnilaarlugit atuartitsissummi anguniarneqartumik angusisimapput, pingajorarterutaasali sinneqalaartut tamanna naammaginartumik angusimanngikkaat. Siunnersortip ilinniartitsisunik oqaloqateqarnerini taakkua puullaaqqissutigisarpaat atuartut isumaqarlutillu misilittagaqarnerat assut oqaluttuarerusutaminnik, qanorli oqaatiginissaannut taaguutit oqaatsillu amigaatigisarlugit. Kalaallisut oqaluttariarsornermik misilitsiffigineqartarput allatanik nalunaajaatinillu nassuiaasersuisinnaaneq, naliliisinnaaneq naleqqiussuisinnaanerlu. A-mik karakterillit 9,5% ajunngitsutut oqaatigisariaqarunarpoq. Tuluttut oqaluinnarluni misilitsinnermi atuartut A-mik B-millu karakterillit qassiuneri takutinneqarput, aamma atuartut marlunnik oqaasillit tuluttut ajorisassaanngitsumik piginnaassuseqartut. Kisianni allattariarsorluni misilitsinnermisulli atuartut minnerpaamik angusisimasut amerlangaatsiaqaat. Oqaatsinik atuartitsinermi atuartitsissutinilu allani tamani misilitsinnerit massakkut maani ingerlanneqartarput. Kisianni Danmarkimi atuartitsinermut ministereqarfik misilitsinnerni suleqatigiinnarneqarpoq, ilaatigut pissutigalugu misilitsinnerit sanilliunneqarsinnaanissaat pillugu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarneq, maani atuartut Danmarkimi ilinniarsinnaaniassammata tassani atuartut naligalugit. Kalaallit oqaasiinik atuartitsinermi misissuisimanermit paasisat Misissuinermi Naliliisarfimmi sulisut sisamaasut tamarmik peqataapput. Kisitsisit atornagit tunuliaqutaralugilli misissuineruvoq, Danmarkimi Evalueringsinstitut peqatigalugu aallarnersarneqarluni. Naliliisarfik kisitsisaateqaleriartorpoq, inaarutaasumik misilitsinnerni kisitsisit, aamma alloriarfinni misilitsinnerni kisitsisit pigilerlugit. Misissuineq kisitsisit 2008-meersut tunngavigalugit pisussatut aalajangiunneqarpoq. Atuartut affaat inorlugit naammaginartumik angusisartut paasineqarmat atuarfimmi ilinniartitsisut atuarfiillu pisortaat namminneq naliliisil- 33

34 lugit paasiniarneqarpoq atuartitsineq qanorpiaq ingerlanneqarnersoq. Taava akullerni atuartitsisoqatigiit malittarineqarput, kingornagullu oqaloqatigineqarlutik, kiisalu atuartitaat taakkualu angajoqqaavi aamma apersorneqarlutik. Tamakkunatigut paasissutissarpassuit pissarsiarineqartut nalunaarusiarineqarnerat aatsaat 2011-mi saqqummiunneqarsinnaassaaq. Naliliisarfimmi aalajangiunneqarpoq matematikkimik atuartitsineq aamma taamatut periaaseqarluni 2011-miit misissorneqassasoq. Maannamut misissuinermi periaatsit atorneqartut allanngortilaagassartaqarput, paasissutissallu katersorneqartut ikiliallatsittariaqassagunarput, inussaqassuseq apeqqutaammat. Misissuineq pitsaassusersiuilluni ingerlanneqarpoq. Paasineqarpoq atuarfeqartoq aalaakkaasumik angusarissaarfiusartunik, aammali atuarfeqartoq angusamikkut allanngorarfiusunik. Ilinniartitsisup ukiumut atuarfiusumut taamatullu tiiminut pilersaarusioriaasia, anguniagai pilersaarusiaalu misissorneqarput. Misissorneqartuni paasisat agguaqatigiissikkaanni klassit sisamat klassi 1-imut, klassillu marluk klassi 2-mut qanipput. Klassi 2-mi oqaloqatigiinneq iluatsittoq atorlugu ilikkagaqartitsiniarneq periarfissaqarluarpoq, atuartup ilisimasai, ilikkagai piginnaalikkaminillu pigiliussisinnaanera oqaloqatigiinnikkut qaffatsikkiartuaarneqarsinnaagamik. Siornagumut naleqqiussigaanni 1980-ikkut naaneranni atuartitsinermik malinnaalluni misissuisoqarmat oqaatigineqarpoq atuartut minuttini tallimani oqartinneqartut, piffissap sinnerani ilinniartitsisoq oqaluttuulluni. Ukiut 20 qaangiunneranni, 2009-mi misissuinermi klassi 1-imi takuneqaqqippoq ilinniartitsisoq kisingajammi oqaluttuusoq, atuartut oqaaseqanngingajallutik. Ilikkagaqartitsiniarnermut piffissaq atorneqartoq ilinniartitsisullu qanoq pilersaarusiortarnera misissorneqarmata tiimini marlunni atuartitsineq, tassa 90 minuttini, klassi 1-imi 30%-iinnaavoq, sinnera 70% atorneqarpoq, tassa isaanermut, takkussimasunik krydsilersuinermut, iloqqasunngornissamut piareersarnermut, atuartut atuagassaannik aallernerinut, atuakkaminnik poortuinerinut kiisalu anitsiajaarnerannut. Klassi 2-mi ilinniartitsisoq pilersaarusiorluarsimagami ilikkartitsiniarnissaminut 91%-inik periarfissaqarpoq, taamaallaat 9% allanut atorneqarluni. Tassuuna erserpoq tiimimut pilersaarusiortarnerup pingaassusia. Misissuinermi atuartut oqaloqatigineqarnerminni peqataatinneqarnertik pillugu oqaaseqartarput, aamma alloriarfimmi peqatigineqartut allat ilanngullugit apersorneqarnerini paasinarsivoq atuartut naammattumik peqataatinneqarneq ajortut. Aamma angajoqqaat oqaloqatigineqarlutik atuartuutimik pilersaarusi- 34

35 uuneqarnerini peqataatinneqarnerusarnissartik kissaatigaat. Sumiiffinni qinigassiissutit Eqqumiitsuliorneq illulssanillu titartaarneq, nipilersorneq, erinarsorneq, timip aalatinnera isiginnaartitsinerlu, timersorneq silamiinnerlu, assassorneq ilusilersuinerlu. Naalakkersuisumut innersuussummut tunngasoq allaaserisaq takuuk. Matematik Matumani inaarutaasumik naliliineq sammineqarneruvoq, seqersillugillu takussutissiarineqartut innersuussutigalugit atuartut matematik allanut, atuarfimmilu atuartitsissutinut allanut, ilaatigut inuiaqatigiilerinermut, kisitsisitigullu nalunaarsueqqissaarinermut atatillugu atorsinnaanngorlugu ilikkarlugulu piginnaaligassasut matematikkkimik atuartitsinermi anguniakkat pingaarnersarigaat erseqqissarneqarpoq. Ilikkagassatut anguniagassanut assersuutitut taaneqarsinnaavoq procentit atorlugit kisitseriaaseq atuartut atorsinnaassagaat. Piginnaasanik misilitsinnermi skematigut takuneqarsinnaavoq atuartut 6,3%-iinnaasa karakteri pitsaaneq angusimagaat, amerlanerpaallu karakterii akunnallutik. Eqqarsaatigisarialinnik kisitsinermi angusat suli pitsaannginnerupput, tassa atuartut 3%-ii kisimik karakterinik A-mik B-milluunniit pissarsisimagamik, amerlasuullu, tassa 37,9% naammaginartumik angusaqarsimanatik karakteriit minnersaanni F aamma Fx-imi inississimallutik. Atuartut sinneri akunnattunik karaktereqarput. Malugisassaavoq matematikkimi oqaluttariarsorluni misilitsinnermi angusarissaarnerungaatsiarmata, karakteri D amerlasuunit pissarsiarineqarsimalluni. Tamatumunnga pissutaannguatsiarpoq eqimattakkaarluni misilitsinnerup atorneqalersimanera, tamatumani atuartup ilinniartitsisoq, censori atuaqatinilu marluk-pingasut eqimattameeqatini sammineqartoq pillugu aamma ilisimasaqartut ikiortigalugit oqalukkusunnerulersarnera. Aamma paasinarsivoq atuartut eqimattaniittut qallunaatut kalaallisullu assigiimmik matematik pillugu oqallikkumasartut. Niviarsiaqqat nukappiaqqallu matematikkip tungaatigut imminnut sanilliunneranni paasinarpoq assigiinngissuteqangaanngitsut. Akerlianilli Danmarkimi misilitsittartunut sanilliussinikkut paasinarpoq maani atuartut Danmarkimi ilutiminnut naleqqiullutik matematikkimi amigaateqangaatsiartut. Atuartitsissutit allat Matumani pineqarput fagit humanismemut tunngasut, tassaasut Inuiaqatigiilerineq, taassumalu iluani inuiaqatigiilerineq immini, oqaluttuarisaaneq aamma kulturikkut nunalerutit, kiisalu Upperisalerineq Isumalioqqissaarnerlu, tamarmik misilitsiffiusussat, taavalu aamma Inuttut ineriartorneq. 35

36 Fagit humanismemut tunngasut ilisarnaatigaat tassaagamik atuarfik pillugu peqqussummi pineqartut eqikkarnerallusooq; inuk iluunngaat, meeraq iluunngaat isigineqassaaq, piginnaasat kisiisa pinnagit, aammali kinaassuseq, misigissutsit oqaluuserineqassapput, inuiaqatigiit kulturilu ilanngullugit sammineqassapput tassanilu paasisat ineriartortillugit. Inuttut ineriartorneq atuartitsissutitut nutaajuvoq ilaatigut atuartut namminneq kissaataat aallaavigalugit ilusilersorneqarsimasoq. Tassunga inissinneqarput annikitsualuit soqutigineqaqqissaartarsimanngitsut. Tamakkunani taaneqarsinnaapput soorlu nakkarsaarisarnermik, nakuusertarnermik, kinguaassiuutitigullu atornerlugaasarnermik pitsaaliuineq, kiisalu imminut allanullu akisussaaneq. Fagimi tassani karakteriliisoqarneq ajorpoq militsittoqartaranilu. Fagit atuartitsissutiginerini atortussat amerlanngillat, nutaanilli sanaartortoqartuarpoq, taamalu massakkut klassini nukarlerni atugassanik ajunngivissunik peqalerluni, aammali angajullerni atortussanik ineriartortitsinissaq siunertaalluni. Aamma tusagassiuutinit allanit paasissutissarsiortarnissaq siunertaavoq. Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu allattariaqarsorluni misilitsinnermi atuartut aamma klassit assigiinngisitaangaatsiarput. Taamaammat soorlu klasseqarpoq D-miit F-imut karakterilinnik, allanilli klasseqarluni A-mit B-mut karakterilinnik atuartulinnik. Aamma nukappiaqqat niviarsiaqqallu assigiinngeqisut takuneqarsinnaavoq. Pingaartumik upperisalerinermi inuunermillu isiginneriaatsini iluatsinneq ajorput, taamalu kristumiussutsimik siornatigut atuartitsisarneq suli sunniusimasoq malunnarluni. Projektilerilluni suleriaaseq Suleriaaseq taanna seqersitatut takussutissiani sukumiisumik nassuiarneqarpoq, nittartakkami takuuk; Uumassusilerineq: Pinngortitami, Nunalerineq, Fysik/kemi Nittartakkami seqersittakkat takukkit 36

37 Eqimattanut arfineq pingasunut agguaalluni ullut appaanni qulaani sammineqartut oqallisigineqarmata taakkunannga ilaatigut makku kissaatiginartutut saqqummiussuunneqarput. Ilikkagassatut anguniakkat tulluarsarnissaat, uuttoruminarnerulerniassammata Fagit tamarmik tiimii annikinnerpaaffissalerneqassasut Sumiiffimmi qinigassiissutit taaguutaanut taarsiunneqassasoq Mernguernartut Taakkunani ilikkagassatut anguniagassat erseqqarissut uuttorneqarsinnaasullu pigineqalernissaat Kinaassuseq Kulturilu sammisassatut atuartitsissutini erseqqarinnerusumik allassimalissasut Ilikkarfiusumik perorsaanermi periutsit atorneqarnerunissaat Atuarfimmi socialrådgivereqalernissaa Karakteriliisarneq atuartut mikinerminniit ilisimaariniassammassuk ilikkagassatut anguniakkanut ilanngunneqassasoq Kalaallisut qallunaatullu oqaatsit atuartitsinermi atorneqartartut taamaaginnassappat? Timersornerup klassini pinngitsoorani ilaatinneqartalernissaa Ullumikkut atuarfimmi oqaatsit arlariit atuuffianni oqaatsit pillugit politikki ersarinnerusoq pisariaqarpoq Inuttut aporfiit atualersartut atualinnginnerini siusissukkut suliarineqartassasut Oqaatsit, soorlu Matematikkimi atorneqartut, naliliffigineqassasut 37

38 3. dag 12. november 2010 På den tredje dag blev der i alt fremlagt 9 oplæg til dagens emner: Kurser Pædagogisk udviklingsarbejde effektive undervisningsprincipper Efter og videreuddannelsesvirksomhed AD-studerende Master-studerende Skole-hjem samarbejde og skolebestyrelser Undervisningsmaterialer Udlånsafdelingen Læreruddannelsen Kurser Se artiklen om anbefalinger til Naalakkersuisoq Pædagogisk udviklingsarbejde effektive undervisningsprincipper Læreren har en central placering i arbejdet for at støtte eleven til at udvikle sig med en klar målsætning og med ansvar for sig selv. Da så mange af eleverne forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig de færdigheder, der ligger i læringsmålene, så må vi finde ud af, hvordan vi kan gå videre med eleven i centrum. I kursusvirksomheden der sigter på det mål, må man således fokusere på, at man klart forstår forordningens formål. Det er ligeledes tydeligt, at elevernes viden om og færdigheder i samfundsforhold og kultur trænger til et løft. Arbejdet må foregå med tættere forbindelse mellem forældre og skolen. Den løbende evaluering i skolen er meget vigtig. Det vigtigste indhold i folkeskoleforordningen går på, at kvaliteten af undervisningen skal højnes. Ved kurserne i effektive undervisningsprincipper søger man at give lærerne værktøjer til at ændre undervisningen, så eleverne får den bedst mulige læring. Kurserne er tilpasset til forordningen, som skal følges, og det har vist sig, at de bedste resultater opnås, når kursusvirksomheden udvikles på det lokale sted. Efter og videreuddannelsesvirksomhed I arbejdsgruppen vedrørende den forskningsbaserede strategi er Meeqqerivitsialak nu også omfattet, og der er 20 medarbejdere derfra, som er med i efteruddannelsen. 38

39 erkender, at der er behov for mere information om, hvordan de efteruddannede kan anvendes, og at det er ønskeligt med en større forståelse med folkeskolen. Endelig vil man understrege det store behov for de forskningsbaserede efteruddannelser, der nu er under etablering. AD-studerende AD-studerende Kulunnguaq Jeremiassen brugte ved sin fremlæggelse sin seneste opgave: planlægning af undervisningen i henhold til forordningen. Studiet gennemføres sideløbende med arbejdet. Lærere i AD-uddannelsen har kandidatuddannelse som minimum, og for at undervise i master- og kandidatuddannelserne kræves der en Ph.d som minimum. Da det drejer sig om en proces kan man ikke uden videre sætte ord på det, man gerne vil fremføre eller nedfælde det på papir. Når man taler om status bør det nævnes, at en rapport over evalueringen af AD (Akademisk Diplomuddannelse) er på trapperne. Det skal ligeledes nævnes, at det er åbenlyst ved videreuddannelserne, at man savner værktøjer til implementering af forordningen, hvorfor de der står for videreuddannelsen Under uddannelsen samles de studerende 2 gange om året, og man går op til eksamen i uddannelsens tredje år. Inden hun gik i gang med studiet, Mange af de AD-studerende er fra 1960 erne. Når disse ser på sig selv, skal de igennem en selvransagning på det undervisningsmæssige og personlige plan, og må gennem en forandringsproces for at tilpasse deres arbejdsform til folkeskoleforordningen. 39

40 har hun sat spørgsmålstegn ved forordningen, men hun har under uddannelsen efterhånden erkendt, at forordningen harmonerer udmærket med vores kultur og måde at leve på. For at leve op til en undervisning med eleven i centrum må man fastlægge læringsmål sammen med eleven i henhold til forordningens 17, stk. 3. Hun har studeret dette nærmere for at se, om de arbejder i henhold til forordningen, og hun har oplevet dette som udviklende for hende og hendes kolleger. Her har hun følt, at forordningen og virkeligheden ikke følges ad. Resultaterne fra spørgerunden på baggrund af forordningen og dens ånd fremgår af skemaerne. Af svarene fremgår, at eleven ikke er i centrum, at man ikke arbejder med udgangspunkt i forordningen, ligesom det er svært at se, hvor børnenes kultur er. faglighed. Hvad disse indeholder, og hvad studiet i øvrigt indeholder, er detaljeret vist i powerpointpræsentationen på: Skole-hjem samarbejde og skolebestyrelser Se artiklen om anbefalinger til Naalakkersuisoq Efter hendes egen opfattelse: Der er intet i vejen med barnet, det er et spørgsmål om lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Undersøgelsen er foretaget hen over hele skoleåret. Master-studerende Masterstuderende Maliina Larsen fremførte, at masterstudiet er opbygget som 2-delt, hvor man udvikler de studerendes viden og 40

41 Undervisningsmaterialer Ilinniusiorfik redigerer andres manuskripter til brug i undervisningen, så vidt muligt i overensstemmelse med læringsmål og læreplaner. Medarbejderne kan tale grønlandsk, dansk og engelsk. I arbejdet med undervisningsmaterialer i de senere år fokuserer man omkring bestemte fag: Samfundsfag, naturfag, religion og filosofi. Ilinniusiorfiks produkter skal gerne være en støtte for læreren i arbejdet med at lede og beskæftige eleverne. Der er konstant meldinger om, at man mangler undervisningsmaterialer, uagtet at der udgives mange, således op mod 800 i løbet af de seneste 10 år. Selvfølgeligt er det nødvendigt at komme med nye hele tiden, men læreren må også evne at anvende ældre materialer. Undervisningsmaterialer til brug i forskellige fag udgives på grønlandsk, på dansk og på grønlandsk/ dansk. Fordelingen på disse sprog er vist i skemaerne, og meningerne om sprogfordelingen er hele tiden skiftende. Men produkterne har nu også vakt interesse i Danmark, så man behøver vist ikke at være alt for beskeden. I arbejdet med undervisningsmaterialer til samfundsfag har man et godt samarbejde med eksterne instanser, så som Paarisa, socialvæsenet, Oqaasilerifik og andre. Udlånsafdelingen Medarbejderne i udlånsafdelingen er for de flestes vedkommende læreruddannede. Lånermassen består både af lærere, lærerstuderende, andre studerende, f. eks. pædagog- og socialrådgiverstuderende, lærere på efteruddan- 41

42 nelse, lærere på andre uddannelser og pædagoger fra børneinstitutioner. Der henvises i øvrigt til powerpointpræsentationen. Se Læreruddannelsen Man er taknemlig for de interessante forslag og tanker der fremkom under midtvejsevalueringsseminaret. De giver pejlinger til det videre arbejde, og de vil bliver drøftet i Ilinniarfissuaq. Rektoren for Ilinniarfissuaq er nu institutleder for Institut for Læring, og fortsætter herunder som rektor. 10 studerende bliver dimitteret den 3. december. Det nye grundlag er Inatsisartuts lov om Ilisimatusarfik, og herunder ligger også bachelorstudiet. Læreruddannelsen er blevet organiseret på ny og er blevet til bacheloruddannelse. Der stilles mange forskellige krav til lærerstuderende. Man har derfor overvejet, hvad uddannelsen skal indeholde, og der blev puttet en masse ting i den nye studieordning fra 2005, så mange, at de ikke kan opfyldes, med det til følge, at de studerende kun kan løse opgaverne overfladisk. Det var derfor, man ændrede ordningen noget i 2008, så sprog og matematik fik en mere fremtrædende placering. De andre krav til lærerstuderende er bl.a.: De skal være dygtige til IT De skal have en bred forståelse for sammenhængende fag og kunne undervise i disse De skal kunne arbejde med for skellige slags børn, kunne råd give dem og snakke med dem De skal konstant være i gang med forskning og til stadighed informere om læringsmål og viden Hvad angår ting der lykkes, kan man også nævne: Antallet af ansøgere der opfylder Ilinniarfissuaqs krav er stigende I efteråret påbegyndte ca. 60 på uddannelsen, og kun 1 har forladt den Ikke mange studerende, der begynder på Ilinniarfissuaq, opgiver Det er ønskeligt, at der vælges flere forskellige fag, og at man tager kurser i disse. Det vil også være en fordel, hvis man f. eks. på GU har valgt og læst dansk, engelsk og matematik. Vi har i dag studerende, der begynder med gode færdigheder i disse, men det er kun få, om end gradvist stigende i antal. I øvrigt, hvis man ikke er dygtig i matematik i folkeskolen, fortsætter dette i GU og Ilinniarfissuaq, og senere i arbejdet som lærer. Der er flere mænd blandt de studerende, der startede i 2010, mod at det hovedsagelig var kvinder hidtil. Det er vanskeligt at skaffe lærerkræfter til de små fag, som de færreste vælger. Som GU-pilot antager man folk, som ikke er blevet optaget i læreruddannelsen, men som måske har en anden uddannelse, men som er nødt til at gå denne vej, da de ikke har beskæftiget sig med bogligt arbejde i længere tid. Når de så har været der, kommer de ind i læreruddannelsen og er på højde med deres kammerater. I år kom ca. 10 studerende ind herfra. Ca. 10 timelærere var sidste år på forkursus i faglige færdigheder for at komme ind på den decentrale uddannelse, og omkring halvdelen af dem kom ind på læreruddannelsen. Der undervises lærere, der ønsker at køre linjefag, men det giver problemer, hvorfor der er et arbejde i gang for at give det bedre muligheder Da de for oven gennemgåede emner på midtvejsevalueringens tredje dag blev debatteret i 8 forskellige grupper, fremkom de med bl.a. følgende ønsker: 42

43 Skolelederen skal have mere tid til det pædagogiske arbejde Alle brugere skal høres, inden kursusplan laves. SB, SU, Pædagogisk råd Lærerne skal have mulighed for at specialisere sig ud over deres nuværende linjefag Skolelederen har et pædagogisk ansvar for at sikre formidling af kursusviden Oprettelse af kursusfond for at sikre at afsatte midler går til de formål de er afsat til Kursus for nye skolebestyrelsesmedlemmer Alle kommuner skal have miljøarbejdere (som tager sig af eleverne uden for skolen) Oprettelse af en landsdækkende organisation for skolebestyrelser/forældre Oprettelse af Pædagogisk universitet Kommunen bør være forpligtet til at have en klar kursuspolitik Funktionsbeskrivelser via SU for AD og andre videreuddannede lærere Oversigt over AD-, MA-opgaver Midler til efter- og videreuddannelser medtages i finansloven Bekendtgørelsen for skolebestyrelser revideres Bedre udnyttelse af den viden lærere får på kurser. Tilbagemelding til den øvrige lærergruppe Etablering af videnskredsløb ansvar hos Ilinniarfissuaq, inerisaavik og evt. lokale uddannelsesråd Fjerncoaching, anvendelse af IKT Oprettelse af rejselærerordninger Undervisningsdage reduceres til 180, så det giver mulighed for kursusvirksomhed for lærerne, som på den måde berører elevernes undervisning mindre Kursus i hvordan man laver mere fleksibel planlægning af undervisningen Arbejdstidsaftalen skal være mere fleksibel den er for firkantet Efteruddannelse af skoleledere Forældrekursus for førstegangs-forældre De étsprogede elever skal have støtte derhjemme i at lære flere sprog Videreuddannelse af timelærere (kompetencegivende) Forældremøder kan lægges om eftermiddagen uden tab af arbejdstimer Kurser for fagvejledere Læreruddannelsen skal i endnu højere grad tilpasses Atuarfitsialak Den decentrale læreruddannelse opstartes hvert år Læreruddannelsens fag-faglige niveau højnes, gøres evt. til en masteruddannelse Praktik fra Ilinniarfissuaq skal i højere grad placeres på kysten. Eventuel længere praktiktid Uddannelse af speciallærere Større synlighed af udlånsafdelingen på Inerisaavik i samarbejde med skolebibliotekerne og Ilinniarfissuaq og også via nettet 43

44 Ullut pingajuat 12. november 2010 Naliliigallarnermi ullut pingajuanni aallarniinerit assigiinngitsut qulingiluaapput, ilaatigut makkuusut: Pikkorissaanerit ilinniartsitseqqinnerillu Atuartitsinermi inerisaaneq atuartitsissutit ilikkarluarfiusut Ilinniartitseqqittarneq ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitseqqittarneq AD-studerende Master-studerende Atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiinneq Ilinniusiortarneq Atorniartarfik Ilinniartitsisunngorniartarneq Pikkorissaanerit ilinniartsitseqqinnerillu Naalakkersuisumut innersuussummut tunngasoq allaaserisaq takuuk. Atuartitsinermi inerisaaneq atuartitsissutit ilikkarluarfiusut Atuartup imminut akisussaaffigaluni ersarissumik siunnerfeqarluni ineriartornissaminut ikorfartorneqarnissaanut ilinniartitsisoq qitiulluinnarpoq. Atuartut taama amerlatigisut piginnaasassatik naammattumik pissarsiarisimanagit atuarfimmit anisarmata taava paasiniartariaqarparput atuartoq qitiutillugu qanoq ingerlaqqissinnaanersugut. Tamanna anguniarlugu pikkorissaanerni peqqussutip siunertaanik paasinninnissaq qitiutinneqartarpoq. Aamma ersarippoq piginnaasat pisinnaasassallu ilinniartitsissutiginerini kinaassutsimik misigissutsinillu, kiisalu inuiaqatigiiussutsimik kulturimillu ilisimaarinninnerat paasinninnerallu piorsartariaqartut. Angerlarsimaffik atuarfillu imminnut atatinnerullugit sulineq ingerlanneqartariaqarpoq. Atuarfik pillugu peqqussutip pingaarnersaa tassaavoq atuartitsinerup pitsaassusaa qaffassarneqassasoq. Ilinniartitsisunik pikkorissaanermi atuartut pitsaanerpaamik ilikkarnissaannut allannguisinnaanissamut sakkussaannik tuniniarsarineqartarput. Pikkorissaasarnerit peqqussummut malinneqartussamut tulluarsarneqarput, paasineqarporlu atuarfiit sumiiffigisaannut tikillugit inerisaanissaq tulluarnerusoq. Atuarfiup iluani ingerlaavartumik naliliisarneq pingaartorujussuvoq. Ilinniartitseqqittarneq ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitseqqittarneq Ilisimatusaatinik tunngaveqarluni ingerlatseriaatsimi suleqatigiittuni massakkut Meeqerivitsialak aamma ilanngussimalerpoq, tassangaanneersut 20 ilinniaqqittunut ilaallutik. 44

45 Ilinniartitsinerni AD-mik ilinniartunik ilinniartitsisut minnerpaamik kandidatiusarput, masterinngornianik kandidatininngornianillu ilinniartitsisut minnerpaamik Ph.d-mik angusaqarsimasuusarlutik. Saqqummiukkusutat imaaliallaannaq oqaasertalerneqarsinnaanngillat pappilianngortitassaanatillu, tassa ilinniartitsineq ineriartornerummat. Killiffimmut tunngatillugu taasariaqarpoq AD (Akademisk Diplomuddannelse) pillugu naliliinermik nalunaarusiaq siulleq saqqummingajalermat. peqqussummut naapertuuttunngortinniarlugu imminnut allanngortittariaqarlutik. Taasariaqarportaaq atuarfik pillugu peqqussutip piviusunngortinniarnerani sakkussanik amigaateqarneq ilinniartitseqqittarnerni ersareqimmat, taamaattumilli ilinniartinneqarsimasut qanoq atorneqarsinnaaneri pillugit paasissutissiinerunissaq aamma namminneq atuarfiullu akunnerminni paaseqatigiinnerunissaq kissaatiginarmat ilinniartitseqqittarnermik ingerlatsisut nassuerutigaat. Kiisalu ilinniartitsinikkut ilisimatusarnerit maanna aallartisarneqartut pisariaqassusiat erseqqissarusunneqarpoq. AD-studerende AD-mik ilinniartup Kulunnguaq Jeremiassenip saqqummiussinermini opgaveni kingulleq assersuutigaa: Peqqussut malillugu atuartitsissutissanik pilersaarusiortarneq. Ilinniarneq suliitigaluni ingerlanneqarpoq. Ukiumut marloriarluni naapeqatigiilluni ilinniartoqartarpoq, ukiut pingajuanni misilitsittoqartarluni. Ilinnialersinnani peqqussut apeqqusertareerlugu ilinnialernermini paasiartorpaa aatsaat taama inoori- AD-mik ilinniartinneqartut ilarpassui 1960-ikkunneersuupput. Tamakkua imminnut qiviarnerminni atuartitsisarnermik tungaatigut inuttullu imaannaanngitsunik aqqusaagaqartarput, ilinniartitseriaasertik 45

46 aatsitsinnut kulturitsinnullu tulluartigisumik peqqussusiortaqarsimasoq. Atuartoq qitiutillugu ilinniartitsinissamik eqqarsaat pilersaarusiornikkut timitalerniaraanni peqqussummi 17, imm, 3 malillugu atuartoq anguniagassalioqatigisariaqarpoq. Taanna misissorlugu paasiniarsimavaa peqqussut malillugu sulinerlutik, tamannalu imminerminut suleqatiminullu inerisaatitut misigaa. Tamatumani malugisimavaa peqqussut aamma pissusiviusut ingerlaqatigiinngitsut. Peqqussut taassumalu anersaava atorlugit apeqqusiornermi paasisat skemani takutinneqarput. Taakkununnga akissutitigut erserpoq atuartoq qitiutinneqanngitsoq, peqqussut aallaavigineqanngitsoq, aamma nalunarpoq meeqqat kulturiat sumiitinneqarnersoq. Paasinnittaatsini malillugu: Meeraq immini ajoquteqanngilaq, ilinniartitsisup atuartitsinerminik aaqqissuussinera apeqqutaavoq. Misissuineq ukioq atuarfiusoq tamakkerlugu ingerlanneqarpoq. Master-studerende Masterinngorniarluni ilinniartup Maliina Larsenip takutippaa ilinniartitaaneq marloqiusaasoq, ilinniartut ilisimasassaat ilikkagassallu tassani ineriartortinneqartarlutik. Nittartakkami -mi seqersittakkat sukumiinerusut takukkit. Ilinniusiortarneq Ilinnisiorfik allat atuakkiaat iluarsaallugit ilinniusiornermik suliaqarpoq, maleruagassat ilikkagassatullu Atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiinneq Naalakkersuisumut innersuussutinut tunngasoq allaaserisaq takuuk. 46

47 anguniagassat sapinngisamik maleqqissaarlugit. Sulisut kalaallisut, qallunaatut tuluttullu oqalussinnaapput. Ilinniusiornermi ukiuni kingullerni fagit aalajangersimasut immikkut sammineqarput: Inuiaqatigiilerineq, pinngortitalerineq, upperisalerineq aamma eqqarsaqqissaarneq. Ilinniusiorfiup suliai tassaaniassapput ilinniartitsisup atuartunik aqutsinermini suliaqartitsinerminilu tapertarisinnaasai. Atuartitsinermi atugassatut naqitat amigarineqartuartarput, naak ukiumut saqqummersinneqartartut ikittuunngikkaluartut, ukiut kingulliit qulit ingerlanerini 800 angusimassallugit. Soorunami nutaartaqartuarnissaat pisariaqarpoq, aammali nutaajunngikkaluartut atornissaannut ilinniartitsisoq piginnaaneqartariaqarpoq. Ilinniusiat atuartitsissutini assigiinngitsuni atortussat kalaallisuinnaq, qallunaatuinnaq kiisalu kalaallisut/ qallunaatut saqqummersinneqartarput. Oqaatsinut taakkununnga agguataarneri skemani takutinneqarput, oqaatsillu taamatut agguataarsimanerat pillugu isummat allanngorartuartarput. Kisianni ilinniusiaasartut aamma Danmarkimi soqutigineqartalerput, taamaammallu ilinniusiornikkut ajukkuusaarpallaartariaqarunarani. Inuiaqatigiilerinermut tunngatillugit ilinniusiornermi avataaneersut suleqatigilluarneqarput, soorlu Paarisa, soorlu inunnik isumaginninnermik suliallit, Oqaasileriffik allallu. Atorniartarfik Atorniartarfimmi sulisut amerlanersaat ilinniartitsisutut ilinniarsimasuupput. 47

48 Atorniartartut tassaapput ilinniartitsisut, ilinniartitsisunngorniat, allanik ilinniagallit, soorlu perorsaasunngorniat isumaginninnermiluunniit siunnersuisunngorniat, ilinniartitsisut ilinniaqqittut, ilinniarfinni allani ilinniartitsisut meeqqerivinnilu perorsaasut. Nittartakkami -mi seqersittakkat takukkit. Ilinniartitsisunngorniartarneq Ilinniartitsisunngorniartarneq pillugu siunnersuutit eqqarsaatersuutillu naliliigallarnerup ingerlanerani saqqummerartut qujanartuupput soqutiginarlutillu, taamalu suliap ingerlaqqinnissaanut tikkuussisuullutik, suliffimmilu oqaloqatigiissutigineqarumaarlutik. Ilinniarnermik ilisimatusarfimmi pisortanngorpoq, taassumalu ataani Ilinniarfissuarmi rektoriuinnarluni. Ilinniartitsisut nutaat qulit 3. december 2010 dimissioneqartinneqassapput. Ilisimatusarfik pillugu Inatsiartut Inatsisaat tunngavigineqalerpoq, taassumalu ataaniippoq bachelorinngorniartarneq. Ilinniartitsisunngorniartarneq nutaamik aaqqissuunneqarluni bachelorinngorniartarninngorpoq. Ilinniartitsisunngorniat sorparujussuarnik piumaffigineqarput. Taamaattumik ilinniartitsisunngorniarneq sunik imaqassanersoq isumalioqqutigineqarsimavoq, 2005-imilu studieordningiliaq immersorneqarpoq amerlangaaramik naammassineqarsinnaanngitsunik, taamalu ilinniartut ilinniagassat qaapiaannarlugit ingerlaleraluarlutik. Taamaattumik tamanna 2008-mi allannguallatsinneqarpoq oqaatsit matematikkilu inissaqartinnerulerlugit. Ilinniartitsisunngornianut piumasaqaatit allat ilaatigut makkuupput: IT-lerinermut pikkorissuussapput Fagit ataqatigiissut siammasissumik paasisimassavaat ilinniartitsissutigisinnaallugillu Meeqqanik assigiinngitsunik suliaqarsinnaassasut, siunnersuisinnaallutik oqaloqateqartartuussallutillu Ilisimatusartuartuussapput ilisi - masassanillu paasisitsiniartuartuussallutik il.il. 48

49 Iluatsittut eqqarsaatigalugit aamma taaneqarsinnaapput: Qinnuteqartut Ilinniarfissuup piumasaqaataanik naammassinnissinnaasut amerliartorput Ukioq manna 60 miss. aallartipput, ataasiinnarlu taamaatilluni Ilinniarfissuarmi aallartittut taamaatiinnartartut amerlanngillat Fagit assigiinngitsut amerlanerusut toqqarneqartarnissaat tamakkulu pikkorissarfigineqarnissaat kissaatiginarpoq. Aamma qallunaatut, tuluttut matematikkilu eqqarsaatigalugit taamaattut soorlu GU-mi nammineq toqqakkatut ingerlanneqarsimanissaat iluaqutaassaaq. Ullumikkut tamakkunatigut pikkorillutik isertartut pigineqarput, ikittuinnaallutilli, aammali amerliartuaarlutik. Aamma soorlu matematik meeqqat atuarfianni pikkoriffiginngikkaanni GU-mi taavalu Ilinniarfissuarmi ingerlaqqittarpoq, kingornalu atuartitsisutut sulinermi mi aallartittut angutitaqarnerupput, siornatigut arnaanangajaasarlutik. Fagit mikisut toqqarneqarpiarneq ajortut ilinniartitsisussaqartinniarnerat ajornakusoortarpoq. GU-pilotitut tiguneqartarput ilinniartitsisussatut ilinniarnermut itigartinneqartut, immaqali allanik ilinniagaqareersimasut, sivisuumilli atuagarsorsimannginnamik tassuunaqquttariaqartut. Tassaneereeraangamik ilinniartitsisunngornianut isertarput ilamittullu pikkoritsigisarlutik. Ukioq manna tassanngaanneerlutik isertut qulit missaanniipput. Timelæreritut atuakkatigut piginnaanngorsartariallit qulit missaat pikkorissarneqarput, taakkulu affaat ilinniartitsisunngorniarnermut isersinnaasimapput. Ilinniartitsisunik linjefagimik ingerlatserusuttunik atuartitsisoqartarpoq, tamannali ajornartorsiorfiusarpoq. Taamaattumik pitsaanerusumik aqqutissiuunniarneqarpoq. Eqimattanut arfineq pingasunut agguaalluni ullut pingajuanni sammineqartut qulaaniittut oqallisigineqarmata taakkunannga ilaatigut makku kissaatiginartutut saqqummiussuunneqarput. 49

50 Atuarfimmi pisortat erseqqarinnerusumik Atuarfimmi ineriartuutaasumik sammisaqarnissaat Pikkorissaatissanik toqqaatinnani atuisut tusarniaaffigineqartarnissaat Ilinniarsimasut linjefagimik immikkut atuaqqissinnaanissaat periarfissaasariaqarpoq Pisortat pisussaaffigaat pikkorissarnissat ingerlateqqissallugit Fondimik pilersitsisoqarsinnaanersoq pikkorissarnissamut immikkut pisariaqartitat aaqqissuunneqarsinnaalersinniarlugit Atuarfinni siulersuisunut nutaat qinigaagaangamik pikkorissartinneqartuartarnissaat Kommunit tamarmik inulerisunik (miljøarbejder) sulisoqalernissaat Atuarfinni siulersuisut/angajoqqaat kattuffeqalernissaat, tamatumalu qanoq aaqqissuunneqarsinnaanera piareersarneqassasoq Ilimmarfiup iluani Pædagigisk Universiteteqalernissaa Kommunalbestyrelsep pikkorissartitsinernut pinngitsoorani politikkeqalernissaa Sineriak tamakkerlugu ilinniaqqissimasut suliaannut ersarissumik allassimaffiliortoqassasoq Ilinniaqqissimasut opgaveliaannut katersuiffeqalernissaa, tamanit atuarneqarsinnaalersillugit Ilinniartitseqqittarnerup Aningaasanut inatsimmi erseqqissumik inissisimalernissaa Atuarfiit siulersuisui pillugit nunatsinnut naleqquttumik peqqussuteqalernissaa Pikkorissarsimasut atuarfimminnut uteraangamik atorluarneqartarnissaat suleqatiminnullu tunniussisarnissaat Ilisimatusaatitut misissorsimasanut Ilinniarfissuup Inerisaaviullu akornanni katersuiffeqalernissaa Ungasissumit siunnersuineq ilitsersuinerlu 50

51 Ilinniartitsisunik angalatittakkanik, nunaqarfinnut isorliunerusunullu ikorfartuutaasussanik atorfinitsitsisoqartalernissaa Meeqqat ukiumut ulluni 200-ni atuartarnerat 180-inut appartinneqassasoq, ilinniartitsisut pikkorissartarnerisa meeqqanik eqquisannginnissaat anguniarlugu Eqaatsumik allanngorartinneqarsinnaasumik pilersaarusiortarnerup atuartitsinerullu qanoq aaqqissuunneqarsinnaanerata pikkorissaataasalernissaat Piffissaq suliffik pillugu isumaqatigiissutip qeratavallaartup peqqussummut naleqqussarnissaa Atuarfinni pisortat ilinniaqqittariaqarput Angajoqqaat atuartuuteqalerlaat pikkorissartittarnissaat Kalaallisuinnaq oqaasillit oqaatsinik allanik ilinniarneranni angerlarsimaffimmi tapersersorneqarnerusariaqarput Timelærerit piginnaasamikkut qaffassarnissamut ilinniaqqissinnaasarnissaat Angajoqqaat aningaasatigut/suliffimmini nal. akunnerinik annaasaqaratik atuarfimmut ataatsimiigiarsinnaanissaat Aqqutissiuisut Fagvejlederit pikkorissartarnissaat Ilinniartitsisunngorniartarnerup atuarfimmut peqqussummut naleqqussarnissaa Najugaq qimannagu ilinniartitsisunngornianik ukiut tamaasa aallartittoqartalernissaa Ilinniartitsisunngorniarnerup masteruddannelsinngorlugu qaffassarneqarnissaa Ilinniarfissuarmi ilinniartut praktikkertarnerata sinerissamut siammaanneqarnissaa Immikkut atuartitsinermi ilinniartitsisutut ilinniartalernissaq Atorniartarfiup aamma ilinniarfeqarfiit atuarfiillu suleqatigiinnerunissaat. Tassaniittut Internet atorlugu qupperarneqarsinnaasariaqarput. 51

52 4. dag 13. november 2010 På den fjerde dag blev der i alt fremlagt 6 oplæg til dagens emner: Sammenhæng i uddannelsessystemet Trin- og holddeling Skolens ledelse i forhold til bygdeskoler Specialundervisning og PPR Minimumstimetal Trintest som redskaber for skolelederen Trintest som redskaber for skolelederen Når der er tale om svage elever, bruges holddelingen for at sikre, at der er en kvalificeret lærer. Når undervisningen lykkes, så er det fordi man har dygtige lærere, som kan skabe en personlig relation til eleverne. Det er derfor altid godt, at lærere tager på kursus. I stedet for at påbegynde almindelig specialundervisning, tildeles timer til de enkelte børn og man finder dygtige lærere til at varetage disse. Man ser det som vigtigt, at elever med indlæringsvanskeligheder allerede sættes til en PPR-undersøgelse i første trin. Trin- og holddeling Værktøjer ved trindeling laves i fællesskab og udvikles i løbet af året. Hen mod slutningen af skoleåret forhører man sig hos læreren for at høre, i hvilke trin de ønsker at være placeret i det efterfølgende år. Herved søger man at udvikle elevernes færdigheder inden for et givet fag i de pågældende trin. Man søger at begrænse antallet af lærere i samme trin. Man evaluerer afdelingsledernes arbejdsopgaver hvert år for at vurdere, hvilke opgaver de kan tildeles. Muligheden for at lærerne kan arbejde med elever opdelt i hold er inddraget på grund af manglende økonomi. For at støtte elever med problemer udarbejdede man en arbejdsform for at vurdere, hvornår de kan placeres i AKT. Man prøvede at tilbageføre elever placeret i AKT til deres kammerater, men denne ordning har man også måttet forlade. Man arbejdede med at forbedre færdigheder til at gælde alle 9. klasser, og indgik aftaler med forældre og elever herom. Elever, der ikke følger aftalen, flyttes til et andet sted for herved at vise, at svigt af en aftale har konsekvens. Lærerne beretter om, at dette forsøg vist nok er lykkedes. Men der findes elever, som ikke passer deres skolegang ordentligt, og som man har svært ved at rette op ved gentagen kontakt med forældrene og sociale myndigheder, og som lærerne betegner som uegnede til test. Elever der er for svage i det boglige tilbydes gennem deres forældre et sabbatår det følgende skoleår og får tilknytning til en eller anden arbejdsplads med voksen ledsagelse. Men når dette tilbud bliver afvist af forældrene, forbliver eleven i sin 52

53 klasse, med fare for at trække de andre elever ned. Men de har dog mulighed for at gå op til eksamen. Skolens ledelse i forhold til bygdeskoler Når lærere på østkysten skal på kursus, er de nødt til at rejse meget langt, da Kommuneqarfik Sermersooq er meget vidtstrakt. Der er derfor store forhåbninger til den såkaldte opsøgende kursusvirksomhed. Efter dannelsen af storkommuner er man begyndt at varetage fjernrådgivning af bygdelærere i administration og undervisning fra centralt hold. Men ordningen er mislykket på grund af for ringe kendskab til forholdene i bygderne, hvorfor man har tilbageført rådgivningen til byskolen. Hvordan skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq er organiseret, er vist på en tegning, (se billedet) og oven over den er der udviklingsforvaltningen med flere afdelinger. Det skal præciseres, at der er stor forskel mellem de enkelte skoler i kommunen, og at der findes bygder, som ikke har uddannede lærere. I de mindre bygder foretages der ikke prøver i 10. klasse. Rådgivning varetages fra byskolen, men bygder, der driver 10. klasse, varetager selv rådgivningen. Det er blevet oplyst, at bygdeelever, der tager ind til byen for at gå i skole, og som i utide vender tilbage til deres bygd, gør det på grund af de uvante husregler på elevhjemmet. Man må finde veje til, hvordan man kan udnytte uddannede lærere på steder uden uddannede lærere, især på østkysten. De viste elevresultater for 2010 minder meget om resultaterne i 2009, men her kan man se, at niveauet er højere de steder hvor der er overvejende uddannede lærere. Den nye ordning med rejsende lærere har været prøvet igennem 3 måneder og viser gode resultater, og når der er et større erfaringsgrundlag, forventer man at ordningen vil blive meget anbefalelsesværdigt for andre. Evalueringen pågår, og den vil blive vist på hjemmesiden, når den er færdig. Fjernundervisning vil blive ført på lignende måde som rejselærerordningen for at højne elevernes færdigheder i de forskellige fag, for at støtte lærerne i undervisningen og planlægningen, og man forestiller sig at kurser for lærerne vil foregå i dette regi. Endvidere vil man køre rådgivningen i undervisning og administration herigennem. Man har endnu ikke rigtigt lært rutinerne her i startfasen, og forbindelsen har givet store problemer, og først for nylig meddelte Tele, at den nu er i orden. Man har af den grund heller ikke overblik over, hvad ordningen vil koste. 53

54 arbejde. Dette cirkulære gælder uændret den dag i dag. Da der er stor mangel på lærere i specialundervisning, vil man anbefale, at man genoptager uddannelse af sådanne, f. eks. som linjefag i læreruddannelsen. Minimumstimetal Se artiklen om anbefalinger til Naalakkersuisoq Specialundervisning og PPR Folkeskolen kan ikke undvære PPR. Det er en rådgivningsvirksomhed, hvor man giver psykologisk og pædagogisk rådgivning. Ansvaret for fordelingen af midler til videregående specialundervisning ligger her. Arbejdet er funderet i Hjemmestyrets bekendtgørelse fra Med den som grundlag søger man at tilpasse arbejdet til folkeskoleforordningen af 2002, men der er behov for at opdatere bekendtgørelsen. Selvom der er 3 forskellige muligheder for videregående specialundervisning, bruger man oftest specialklassen som en løsning for at få mest ud af de midler, der tildeles af Selvstyret. Til specialklasserne hører også heldagsskolen, som drives i Nuuk, og man er i PPR i Nuuk ikke bekendt med, om den findes andre steder. Der findes et cirkulære fra 1992, som omhandler rådgivere for specialundervisning, hvor man beskriver, med hvilket udgangspunkt specialundervisningsrådgiverne skal Sammenhæng i uddannelsessystemet I Naalakkersuisuts værdigrundlag i forhold til landets selvstændighed er det nævnt, at borgerne igennem åbent og demokratisk dialog, og ved at anerkende forskellighed skal være fælles ansvarlige for samfun- 54

55 Målsætningen er, at man i 2012 er i gang med implementeringen af Meeqqerivitsialak i alle daginstitutioner og børn i dagpleje. I henhold til forordningen vedrørende daginstitutioner er det en af Naalakkersuisuts forpligtelser, at der banes vej for, at alle børn i bygderne kan beskæftige sig med pædagogisk udviklende aktiviteter, samt uddannelse af ikke uddannede lærere. dets udvikling baseret på den grønlandske kultur. Det er vigtigt, at man i sin undervisning kender og forstår de visioner og livssyn, der er vist i præsentationen se har høstet erfaringer på i arbejdet med Atuarfitsialak, især i Inerisaavik, er man nu i fuld gang med videreuddannelser i Meeqqerivitsialak og udviklingsarbejdet i selve daginstitutionerne. Som det er bekendt, skal lovgivningen om GU under revision fra næste år, idet man forestiller sig, at man også i GU, ved fornuftig anvendelse af de forskellige erfaringer i arbejdet med Atuarfitsialak og Meeqeerivitsialak, viderefører det pædagogiske udviklingsarbejde. At undervisning er en menneskeret skal forstås derhen, at ingen kan afvises f. eks. i GU, og hvis vedkommende ikke har tilstrækkelige kundskaber, må man lave foranstaltninger, som giver vedkommende tilstrækkelige kundskaber dertil. Status i arbejdet i dag: Man er i fuld gang med at etablere Meeqqerivitsialak, og som udgangspunkt bruger man de grundlæggende tanker, der er udviklet omkring arbejdet med Atuarfitsialak tilpasset specielt til daginstitutioner. Ved hjælp af de forskellige fremgangsmåder man 55

56 Da de for oven gennemgåede emner på midtvejsevalueringens fjerde og sidste dag blev debatteret i 8 forskellige grupper, fremkom de med bl. a. følgende ønsker: Systematisk gennemgang af trintest med skoleleder og lærere Centralt fastsatte retningslinjer for holddeling samt et minimumstimetal til holddeling Udenlandske børn samles i modtagerklasser ved påbegyndelsen af deres skolegang Storkommunerne skal sørge for lokale netværk til støtte for bygderne (etablering af små Inerisaavik er, så der samles viden til gavn for alle skolerne) Udgive materialer/bøger til gennemførelse af principper og metoder i effektiv pædagogik Lovgivning om de meget små undervisningssteder (f. eks, fåreholdersteder, små fangststeder og bygder) Sikring af kvaliteten af undervisningen i de små bygder (tilsyn) IKT skal implementeres i bygderne. IKT udstyr / fjernundervisning til bygderne. Centralt fastsatte rammer Bygdeskoler, der fungerer godt fremlægger / publicerer deres succeser som det gode eksempel AKT ordning oprettes Opgør med 1905-loven ( kateketer underviser, ellers de bedst egnede ) rammerne påvirker os den dag i dag. Eleven skal sikres at blive undervist af uddannede lærere Der skal gives særlige muligheder for afgangsprøver for VSP-elever Der skal laves handleplaner og tilbud til børn med særlige behov, når de forlader folkeskolen Oprettelse af flere godkendte specialskoler De lærerstuderende får kendskab til f. eks. tegn til tale og piktogrammer, ordblindhed mv. (special undervisning) Der skal laves handleplaner for VSP elevers udskoling allerede fra 8. klasse Bekendtgørelsen far 1998 revideres (specialundervisning) Modellen med afledte timetal afskaffes Der skal oprettes multiværksteder Efterskole for handicappede Daginstitutioner i bygderne Cirkulære 7/82 skal revideres Genindførelse af almindelig specialundervisning PPR skal have en information hjemmeside med oplysninger og vejledninger til lærere/forældre m.v. Uddannelsessystemet skal bindes sammen så eleverne opnår fag-faglige kompetencer svarende til læringsmålene. Erhvervslivets krav taget i betragtning Særskilt uddannelse for specialundervisningslærere 56

57 Ullut sisamassaat 13. november 2010 Naliliigallarnermi ullut sisamaanni aallarniinerit assigiinngitsut arfiniliupput, ilaatigut makkuusut: Alloriarfinni misilitsinneq atuarfiup pisortaanut sakkussatut Alloriarfikkaarneq holdikkaarnerlu Nunaqarfinni atuarfiit siunnersorneqartarneri Immikkut aaqqissuussamik atuartitsineq PPR Minnerpaamik tiimiusussat Ilinniartitaanerit ataqatigiinnerat Alloriarfinni misilitsinneq atuarfiup pisortaanut sakkussatut Atuartut piginnaasakikkaangata, tassa assersuummi takutinneqartumi alloriarfimmi siullermi, holdikkuutaanut agguaassisoqartarpoq ilinniarsimasumik ilinniartitsisussaqarneq qulakkeerniarlugu. Atuartitsinerup iluatsinneranut pissutaasarpoq pikkorissunik, namminneq atuartunut attaveqarluarsinnaasunik, ilinniartitsisoqarneq. Taamaammat ilinniartitsisut pikkorissariartortarnerat qujanartaqaaq. Nalinginnaasumik immikkut aaqqissuussamik atuartitsinerup aallartinnissaraluanut taarsiullugu meeqqat ataasiakkaat tiimissarsiuunneqartarput pikkorissunillu ilinniartitsisussarsiorluni. Atuartut ilikkarniarnermikkut ajornartorsiutillit alloriarfimmi siullermiilli PPR-imik misissuiffigineqartalernissaat pingaartutut isigineqarpoq. Alloriarfikkaarneq holdikkaarnerlu Trinnikkuutaarnermi sakkussat peqatigiilluni suliarineqarput ukiullu ingerlanerini ineriartuaartinneqarlutik. Ukiup naajartulernerani ilinniartitsisut tusarniaavigineqartarput ukiumi tullissami trinini sorlerni inissisimanissaq kissaatigineraat pillugu. Trinini atuartut pineqartumi pikkoriffeqalernissaata inerisarnissaa tassuuna anguniarneqartarpoq. Atuaqatigiit akornanni ilinniartitsisut amerlavallaannginnissaat anguniarneqartarpoq. Immikkoortumi aqutsisut suliassaat ukiut tamaasa nalilersorneqartarput, suliassanik sunik tuneqqinneqarsinnaanerat nalilersorlugu. Immikkoortuni aqutsisut sap. akunneri tamaasa ataatsimeeqatigineqartarput. Ilinniartitsisut holdikkaanik sullissinissamut periarfissaqaleraluarnerat aningaasat amigaataammata peerneqarpoq. Atuartut ajornartorsiutillit ikorfartorniarlugit suleriaasiliortoqarpoq, qanoq ilinikkut AKT-mut inissinneqartarnissaat nalilerniarlugu. AKTmiititat sivisunerpaamik qaammatini pingasuni tassaniitinneqareerlutik atuaqataannut utertittarlugit misiliineqarpoq, taanna aamma qimaqqinneqartariaqarsimalluni. Piginnaasaqarnermik qaffassaaniarneq 9. klassinut tamanut atortussanngortinneqarpoq, taavalu angajoqqaat atuartullu tamanna pillugu isumaqatigiissuteqarfigisarlugit. Isumaqatigiissummik malinnin- 57

58 qarpoq kommunip iluani atuarfiit assigiinngisitaartorujussuummata, nunaqarfeqarluni ilinniarsimanngitsunik ilinniartitsisoqartunik. ngitsut allamut nuutinneqartarput, takutinniarlugu malinninnginneq kinguneqartinneqartartoq. Taamatut misiliineq iluatsinnguatsiartoq ilinniartitsisut unnersiutigisarpaat. Atuartulli ilaqarput atuarnerminnik iluamik ingerlatsinngitsunik, angajoqqaavi inunnillu isumaginnittut saaffigiuaraluarlugit iluatsitikkuminaatsunik, misilitsinnissamullu sapiunnartutut ilinniartitsisuminnit oqaatigineqartunik. Atuartut atuagarsornikkut sanngiippallaartut angajoqqaat aqqutigalugit neqeroorfigineqartarput ukiumi tulliuttumi atuanngikkallarlutik suliffiit arlaanni inersimasumik malitseqarlutik ingerlagallarnissaannik. Taamatulli neqerooraluarneq angajoqqaanit itigartinneqaraangat atuartoq atuaqatiminiiginnartarpoq suliaqaranilu ilaminik apparsaalersarpoq. Kisianni pinngitsooratik soraarummeernissaq periarfissarisarpaat. Nunaqarfinni atuarfiit siunnersorneqartarneri Kommuneqarfik Sermersooq isorartoqimmat Tunumi ilinniartitsisut pikkorissarniaraangamik angalarujussuaqqaartarput. Taamaattumik najukkat tikillugit pikkorissaasinnaanermik oqaatigineqartoq isumalluarnarpoq. Kommunerujussuanngornermi nunaqarfinni ilinniartitsisunik allaffissornikkut atuartitsinikkullu ungasianiit siunnersuisarneq qitiusumiit ingerlanneqalerpoq. Nunaqarfinnili pissutsinik paasisimasakippallaarneq pissutigalugu tamanna iluatsinngilaq, taamalu siunnersuisarneq illoqarfimmi atuarfimmut utertillugu nooqqinneqarluni. Kommuneqarfik Sermersuumi atuarfeqarnikkut aaqqissuussineq titartaganngorlugu takutinneqarpoq, taassumalu qulaaniipportaaq piorsaanermik ingerlatsivik arlalinnik immikkoortulik. Erseqqissartaria- Nunaqarfinni mikinerusuni 10. klassimi misilitsittoqarneq ajorpoq. Siunnersuineq illoqarfiup atuarfianit isumagineqartarpoq, nunaqarfiilli 10. klassertitsisartut siunnersuineq namminneq tigummivaat. Nunaqarfinniit illoqarfinnut atuariartortartut nunaqarfimminnut utiinnartartut ilaatigut atuartunut ineqarfinni malittarisassaqarneq ippingiatuutigalugu angerlaqqiinnartartut oqaatigineqarpoq. Ilinniartitsisut ilinniarsimasut piffinni ilinniarsimanngitsunik ilinniartitsisulinni, tassalu pingaartumik Tunumi, qanoq iluaqutigineqarnissaannut aqqutissanik nassaarniartariaqarpoq. Atuartut 2010-mi angusaat takutinneqartut 2009-mi angusanut assingoqaat, taakkunanilu takuneqarsinnaavoq ilinniarsimasunik ilinniartitsisoqarfiunerusuni angusat qaffasinnerusartut. Ilinniartitsisunik angalasartunik peqalerneq qaammatini pingasuni misilinneqarsimalersoq assut pitsaasunik angusaqarfiuvoq, misilittakkallu annertunerulerpata periaaseq allanut inassutiginartorujussuussasoq ilimanarpoq. Nalilersuineq ingerlavoq, naammassippallu nittartakkakkut takutinneqarumaarluni. Alimasissumut atuartitsineq anga- 58

59 lasartunik ilinniartitsisoqarnertukanneq ingerlanneqassaaq, atuartut fagini qaffassarlugit, ilinniartitsisut atuartitsinikkut pilersaarusiornikkullu ikorfartorlugit, kiisalu ilinniartitsisunik pikkorissaanerup tassuuna ingerlannissaa takorloorneqarluni. Kiisalu atuarfiit atuartitsinikkut allaffissornikkullu siunnersorneqartarnerat aamma tassuunaartinniarneqarpoq. Aallartisarnermi periaatsit suli iluamik ilikkarneqanngillat, attaveqarnerlu assut ajornartorsiutaasimalluni, aatsaallu qanittukkut aaqqinneqartutut Telemit nalunaarutigineqarluni. Taamaattumik aamma taamatut suleriaatsip qanoq akeqarsinnaanissaa suli paasineqarsimanngilaq. Immikkut aaqqissuussamik atuartitsineq PPR PPR atuarfiup pinngitsoorsinnaanngilaa. Taanna siunnersuisarfiuvoq, tassanilu tarnip pissusaanik aamma perorsaanermut tunngasunik siunnersuineq ingerlasarpoq. Immikkut annertusisamik atuartitsissutissat agguataarnissaat tassani akisussaaffigineqarpoq. Tassani sulinermi tunngaviuvoq Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat 1998-imeersoq. Taanna tunngavigalugu suliat atuarfeqarneq pillugu peqqussummut 2002-meersumut naleqqussarniarsarineqartarput, taamaattorli tamatuma immikkut suliarineqartariaqarnera pisariaqartinneqarpoq. Immikkut annertusisamik atuartinneqartussat assigiinngitsunik pingasunik periarfissaqaraluartut specialklasse atorneqarajunneruvoq, atuartitsinissamut aningaasaliissutit Namminersorlutik Oqartussanit agguaanneqartartut naammattusaarniarlugit. Specialklassenut aamma ilanngunneqassaaq ulloq naallugu atuarfik, Nuummi ingerlanneqartoq, allanili ingerlanneqarnersoq Nuummi PPRimik sulisunit ilisimaneqanngilaq. Siunnersortit pillugit kaajallaasitaqarpoq 1992-ernisamik, immikkut aaqqissuussamik atuartitsinermi siunnersuisut suna aallaavigalugu sulissanersut tassani eqqartorneqarluni. Kaajallaasitaq taanna ullumik- 59

60 kumut suli allanngortinneqanngilaq. Immikkut aaqqissuussamik atuartitsinermi ilinniartitsisunik amigaateqaqimmat taamaattunik ilinniartitsisaleqqinnissaq inassutigineqarpoq, soorlu immaqa ilinniartitsisunngorniarnermi linjefagitut ingerlallugu. Minnerpaamik tiimiusussat Naalakkersuisumut innersuussummut tunngasoq allaaserisaq takuuk. Ilinniartitaanerit ataqatigiinnerat Naalakkersuisut ataatsimoorullugit anguniarumasamittut isumaqatigiissutigisaat skematigut takutinneqartut allaat naalakkersuisoqarfimmiluunniit suligaluarluni ulluinnarni puigorneqaqqajaasarput. Naalakkersuisut nalinginnaasumik pingaartitaattut nunatta namminersorneranut naleqqiullugu pingaartitaanni oqaatigineqarpoq innuttaasut ammasumik demokratiskiusumillu oqallinnermikkut naligiillutik, aamma assigiinngissuseq akueralugu inuiaqatigiinni ineriartorneq kalaallit kulturiannik tunngavilik akisussaaqataaffigissagaat. Takorluukkat isiginneriaatsillu skematigut ersersinneqartut ilinniartitsinermi ilisimassallugit isumagissallugillu pingaartuuvoq. Nittartakkami mi takuuk. Ilinniartitaanissaq inuttut pisinnaatitaaffiusoq imatut paasisariaqarpoq kinaluunniit soorlu GU-mut iserumasoq itigartinneqarsinnaanngitsoq, pisinnaasakippallaarpallu aaqqissuussisoqartariaqartoq tassunga naapertuuttumik pisinnaasaqalersinnissaa anguniarlugu. Suliniarnermi ullumikkut killiffik: Meeqqerivitsialak ingerlanneqaleruttorpoq, tassanilu isummat tunngaviusut Atuarfitsialalerinermi inerisarneqarsimasut meeqqerivinnut immikkut naleqqussarlugit aallaavigineqarput. Periutsit assigiinngitsut Atuarfitsialalerinermi pingaartumik Inerisaavimmit misilittagaqarfigineqalersimasut iluaqutigalugit Meeqqerivitsialammi ilinniartitseqqinnerit aamma meeqqeriviit tikillugit inerisaanerit assigiinngitsut massakkut ingerlanneqaleruttorput. Siunertaavoq meeqqeriviit aamma meeqqat angerlarsimaffimmi paarisaqartartut tamaasa tikillugit imi inerisaaffigineqalersimassasut. Peqqussut meeqqeriveqarnermut tunngasoq naapertorlugu naalakkersuisut pisussaaffiisa ilagaat nunaqarfinni meeqqat tamarmik perorsaanikkut ineriartuutaasunik sammisaqartinneqarnissaannut aqqutissiuussinissaq, aamma ilinniartitsisunik ilinniarsimanngitsunik ilinniartitsinissaq. Ilisimaneqartutut GU pillugu inatsit aappaagumiit nutarterneqartussaavoq, Atuarfitsialammik Meeqqerivitsialammillu suliaqarnermi misilittagaalersut assigiinngitsut atorluarlugit perorsaanikkut inerisaanertaasa aamma GU-mi ingerlanneqarnissaa takorloorneqarluni. Eqimattanut arfineq pingasunut agguaalluni ullut sisamaanni naggataannilu sammineqartut qulaaniittut oqallisigineqarmata taakkunannga ilaatigut makku kissaatiginartutut saqqummiussuunneqarput: 60

61 Trintest-it inerneri pisortat ilinniartitsisullu pilersaarusiortalernissaat Holdinik pilersitsinerni tiimit pillugit qitiusumiit najoqqutassiortoqassasoq tiimillu ikinnerpaaffilerneqassasut Meeqqat nunanit allanit tikittartut atuarfimmi ataatsimoorfigisinnaasaannik klasseqartinneqartassasut (modtagelsesklasser) Kommunerujussuit tamarmik nunaqarfinnik ineriartortitsiffissaminnik attaveqaqatigiiffissaminnillu (netværk) peqartariaqartut (Inerisaaveeqqamik) EP atorneqarnerulissappat atortussanik sanaartortoqassasoq Savaateqarfinni/nunaqarfeeqqani atuartitsisarnerup peqqussummik sinaakkusernissaa Nunaqarfinni nakkutilliinerup pitsaassutsimillu qulakkeerinninnissap pilersinneqarnissaa Ungasissumut atuartitsinerup ingerlanneqarnissaanut periarfissiisoqassasoq, aamma atortussat sakkussallu akimikkut aalajangersimasut. IKT-mut pikkorissarfissamik periarfissiisoqartariaqartoq Nunaqarfinni atuarfiit ingerlalluartut paasisaqarfiginissaat, aamma pikkoriffitik saqqummiunnerusinnaagaat AKT-mik nunatsinni pilersitsisoqarsinnaasariaqarpoq 1905-imi ajoqiitissanut peqqussutaasup atuartitsinermi ullumikkumut suli sunniuteqarnera unitsittariaqarpoq VSP-ertut pisinnaasatik aallaavigalugit assassornikkut misilitsissinnaanissaat anguniaqquneqarpoq Immikkut pisariaqartitsisutut nalunaarsorsimasut atuarfimmit aninerinit handleplan iliuunnissaat, aamma aqqutissiuussisoqarnissaata kissaatiginissaa Specialskolit amerlanerusut pilersinneqarnissaat VSP-mi atuartitsissutit soorlu Piktogramit, ordblindit assigisaallu Ilinniarfissuarmi ilinniartunut ilisaritissinnaanissaat VSP-mi atuartut atuarfimmit aninissaannut handleplan imik siusinaartumik piareersaannissaat (8.klassemi) Immikkut atuartitsinermut Nalunaarut 1998-imeersoq nalilersorneqartariaqarpoq/naleqqussartariaqarpoq Afledte timer atorunnaarsinneqassasut Multiværkstedinik pilersitsisoqarnissaa Innarluutilinnut efterskolenik pilersitsisoqarnissaa Nunaqarfinni tamani meeqqeriveqarnissaa Kaajallaasitaq 7/82 nutarterneqassasoq Nalinginnaasumik immikkut aaqqissuussamik atuartitsisarneq atuutileqqissasoq PPR nittartagaqalissasoq sinerissami isumassarsiorfittut atorsinnaasumik Ilinniartitaanerup ataqatigiinnerusumik aaqqissuunneqarnissaa, taamaliornikkut atuartut atuagarsornikkut piginnaasaat anguniakkanut naleqqunnerusunngortillugit inuussutissarsiutit piumasaat eqqarsaatigalugit Immikkut ilinniartitsinermi ilinniaqqiffiusinnaasumik pilersitsinissaq 61

62 Anbefalinger fra midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Referater af diskussionerne i de 8 arbejdsgrupper samt indstillinger derfra på baggrund af forskellige oplæg ved midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen fra 2002 i november 2010 i Ilulissat blev redigeret af medarbejdere i Inerisaavik, hvorefter styregruppen efter en nøje vurdering udvalgte de indstillinger, som blev videresendt som anbefalinger til KIIIN, landsstyreområdet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke. I styregruppen sidder Simon Lennert, KANUKOKA, Dorthe Korneliussen, Institut for Læring, Sivso Dorph, IMAK, Ellen Jensen Karlsen, Naliliisarfik, Inerisaavik, og Jens Jakobsen, Inerisaavik. De 4 anbefalinger til Naalakkersuisoq, som bygger på indstillingerne fra gruppebehandlingen i midtvejsevalueringen er sendt med henblik på at få gennemført ændringer i folkeskoleforordningen: Lokale valg Konsulent Bent Mortensen og lektor Inge-Lise Lynge havde et oplæg om emnet. Her må man generelt henvise til de fremviste slides, men følgende skal fremhæves: Betegnelsen Lokale valg er misvisende, idet alle de pågældende fag er obligatoriske i hele skoleforløbet. Der er tale om musiske/kreative fag. Praktiske og kreative fag er alle vigtige dannelsesfag, der blandt andet giver eleverne en indsigt i grønlandsk og international kultur. Eksempelvis skal eleven opnå positive oplevelser gennem fysisk aktivitet sammen med andre, og herigennem opnå psykisk velvære. Dette kan ikke opnås gennem en enkelt time om ugen, men kræver mange timer. I øvrigt: Der er blevet lavet en kvalitativ undersøgelse på skolerne i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Kullorsuaq, hvor man kigger på den gode historie i de lokale valg, sådan som lærerne opfatter det. Lærerne har fremhævet, at der skal udfordringer i faget, for at man kan lære mere, og at eleverne skal blive mere selvhjulpne og mere selvstændige. Anbefalinger til Naalakkersuisoq Udarbejdelse af forslag til ændring af betegnelsen lokale valg og præcisering af centralt fastsatte læringsmål i fagområdet, herunder idræt og udeliv samt kreative fag 62

63 Lærerne finder det vigtigt, at underviseren er faguddannet der skabes mulighed for faglig fornyelse eleverne får mulighed for selvstændige aktiviteter og udfordringer, så de bevarer gejsten igennem hele skoleforløbet undervisningen skal rumme faglige færdigheder og almen dan - nelse, som giver eleverne mulighed for et øget selvværd En undersøgelse af læreruddannelsen de sidste 30 år viser, at der ikke siden 1964-ordningen har været linjefag i de områder. Først ved 2007-ordningen har man fået de lokale valgs fag på linje med andre fag. I den mellemliggende periode har der været valgfag uden eksamen, men med standpunktskarakter. Minimumstimetal Der henvises til de ved fremlæggelsen af oplægget viste slides. Se Cirkulære nr. 6/2000 har udgangspunkt i en bekendtgørelse fra Udviklingen i timetallet, som er vist ved hjælp af farvelagte tal, siger noget om, hvordan overgangen til den nye forordning har set ud rent timetalsmæssigt. Her viser de gule tal, hvordan man gradvist har forladt den gamle forordning, og de blå tal viser de timer, der er brugt i overgangsperioden, mens de grønne tal fortæller om forbruget af timer i henhold til den nye forordning. Man har kun brugt timer i henhold til den nye forordning i et par år, selvom nogle af kommunerne har tilpasset disse timer den nye forordning. Men det er først i at undervisningen vil være gennemført ved hjælp af det fulde antal timer i henhold til forordningen. Med hensyn til minimumstimetal er det en af de ting, man bør overveje, om man ikke f. eks. i bygderne kan forlade begrebet afledte timetal og begynde at anvende et timetal med udgangspunkt i elevtallet, og om man ikke kan ordne tingene således, at alle elever sikres minimumstimetal. Denne løsning er allerede i brug i nogle af kommunerne. Anbefalinger til Naalakkersuisoq Afskaffelse af afledte timetal i bygdeskoler og tilpasning af timetal til bygdeelevers opfyldelse af læringsmål. Skole-hjem samarbejde og skolebestyrelser Paniaraq Rosing Søltoft er formand for skolebestyrelsen på USK i Nuuk og er medlem for fjerde år. Det har været krævende for forældre, lærere, skoleledelsen og andre at arbejde den første tid efter forord- 63

64 ningens ikrafttræden. Det skyldes hovedsageligt manglende forståelse af forordningen. Men da først lærerne har fået kurser og videreuddannelse og begyndte at følge de fastsatte læringsmål og læreplaner, kom de i et godt samarbejde med forældrene. Det har her også været afgørende, at man har en viljestærk og samarbejdsvillig leder. Eksempler på resultater blev vist som slides, og til uddybning blev følgende fremført: Børnenes salg af deres arbejder i begyndelsen af julemåneden for at samle penge sammen til en legeplads i frikvartererne Ved en ihærdig indsats fra elevrådet ophængte eleverne plakater med tekster imod hærværk. Da man opdagede, at det ikke var et krav fra de voksne, men at det var eleverne selv, der øn - skede det, blev hærværk betydeligt mindre i omfang Velfærdsindrapportering blev betydeligt mindre, hvilket vil sige, at man hjælper børn med problemer i samarbejde med hjemmet. USK er den skole i Nuuk, der kommer med de færreste rapporter. Selvom ikke alle sociale problemer bliver løst, søger lærerne selv at løse dem Paniaraq har deltaget i kursus, da hun kom ind i bestyrelsen, og har haft stor nytte af det. Men andre, som ikke har gået på kursus, har problemer og har behov for vejledning fra de andre. Arbejdet med opsyn er ikke nemt, men man kan ikke holde øje med alt, og hvis hun skal pege på noget, så er det ønsket om, at kursusvirksomheden genoptages Som noget foruroligende kan hun nævne, at midler til skolerne i Nuuk by nu skal fordeles i hele storkommunen, hvilket kan have en negativ effekt på skolerne i Nuuk, f.eks. omkring kurser Det er vigtigt for skolebestyrelsen, at flere melder sig for at være med i arbejdet, ikke alene folk med ressourcer, men også andre Nunnuma Olsen, skolebestyrelsesformand på Tasiilami Alivarpik: Forordningen om Atuarfitsialak er omfattende, og for forældrene er den endnu sværere at forstå. Man må derfor sprede kendskabet til, hvad Atuarfitsialak står for, f. eks. gennem radio. Man savner elever ved midtvejsevalueringen. De forskellige skolebestyrelser har ingen kontakt med hverandre, hvorfor de enkelte bestyrelser udfører arbejdet ud fra deres egne erfaringer for at gøre noget ved skole-hjemsamarbejdet. I arbejdet følger man forordningen og reglerne for valg af bestyrelsen, og her bruger man vejledningen, udarbejdet af Inerisaavik. Anbefalinger til Naalakkersuisoq Præcisering og forenkling af skolebestyrelsers arbejdsopgaver ved nytænkning 64

65 Man har omdelt beskrivelsen af fastlæggelsen af årets opgaver, og til disse kan tilføjes følgende: En uge inden bestyrelsesmødet fastlægger formanden mødets dagsorden i samarbejde med skolens leder, som er bestyrelses sekretær Skolebestyrelsesmedlemmer deltager ved introduktionen af nye lærere Skolebestyrelsesmedlemmer har mulighed for at deltage i kurser, og kan fremføre deres ønsker ved lærermøderne Et af initiativerne er et tættere samarbejde med forældrene de har udnævnt 2 forældrerepræsentanter, fra hvilke de modtager ideer til ønsker og information og finder ud af, hvordan de ønsker at bruge skolebestyrelsen. Initiativet er gradvist lykkedes Inddragelse i skolens daglige drift har været forsinkende for arbejdet, ligesom inddragelse fra politikernes side er det. Men sådanne forhold giver ny erfaring, og man får problemerne løst og går videre i arbejdet Det har ikke været nemt at komme ind i forordningens bestemmelser, men heldigvis er der 2 medlemmer i bestyrelsen, som har siddet der i længere tid Det har taget 3 år at indføre ordningen med forældrerepræsentanter. Når de udarbejder deres årsrapport, og for at videre formidle den, indbyder de forældrene til møde og beder dem om at tage alle deres børn med Der kan i øvrigt henvises til de anvendte slides. Se Kurser/Videre- og efteruddannelse af folkeskolens ansatte Afdelingsleder Lone Hindby kom i sit oplæg med bl.a. følgende bemærkninger: Betegnelsen Kurser dækker udelukkende over korte kurser af 3-5 dages varighed. Man er stort set færdig med at informere om den nye lovgivning og introducere nye redskaber, men det lader til, at man må koncentrere sig yderligere om at udvikle lærernes pædagogisk, fagligt og didaktisk. Igennem hele reformperioden har man intensiveret kursusudbuddet. De i præsentationen viste tal omhandler udelukkende Inerisaaviks kursusvirksomhed. Ud over disse har Ilinniarfissuaq sin egen kursusvirksomhed. Det er meget svært at måle effekten af kurserne, da man ikke kan måle, om lærerne virkelig bruger det, de har lært i undervisningen. Det ville kræve store kvalitative undersøgelser at finde ud af det. Skolens portfolio dækker den procedure, at man forhører sig i skolerne og viderefører ønskerne til forvaltningerne, senere til storkommunerne og derfra videre til Inerisaavik en meget kompliceret proces. Der kan i øvrigt henvises til de præsenterede slides. Se Anbefalinger til Naalakkersuisoq Sikring af midlerne til kurser og videreuddannelse for lærere ved at disse midler tages ud af Ilisimatusarfiks budget. 65

66 Til senere behandling Forslag, der vedrører en del af forordningen, bekendtgørelser, implementering af forordningen og andre forhold vil senere blive indgående behandlet, herunder: Vejledning af elever og overgang fra folkeskolen til uddannelsessystemet Trinformål, fagformål og læringsmål Specialundervisning og PPR samt specialskoler Trin og holddeling Trintest og folkeskolens afsluttende evalueringer Undervisningstid Ilinniarfissuaqs og Inerisaaviks virksomhed 66

67 Atuarfik pillugu peqqussut 2002-meersoq pillugu naliliigallarnermit inassuteqaatit Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu novembarimi Ilulissani naliliigallarnermi peqqussummi najoqqutassiaasut aallaavigalugit oqallisissatut saqqummiussuunneqartut suleqatigiinni arfineq pingasuusuni oqallisigineqarnerini imaqarniliaasut inassuteqaataasullu tulleriiaarlugit nalunaarsorneqarput. Taakku Inerisaavimmi sulisunit aaqqissuunneqareerlutik pilersaa- rusiornermi aqutsisunit oqaluuserineqarput, suleqatigiinnillu saqqummiussukkat nalilersoqqissaarneqarmata tassani aalajangiussat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut isummerfigisassanngorlugit ingerlateqqinneqarput. Pilersaarusiornermi aqutsisut tassapput; Simon Lennert, KA- NUKOKA, Dorthe Korneliussen, Institut for Læring, Sivso Dorph, IMAK, Ellen Jensen Karlsen, Naliliisarfik, Inerisaavik, Jens Jakobsen, Inerisaavik. Ilulissani naliliigallarnermi eqimattakkaarluni oqallinnerni inassuteqaataasunit Naalakkersuisumut inassuteqaammi isummerfigalugit ingerlateqqinneqartut atuarfik pillugu peqqussummut allannguutissatut inassuteqaataapput assigiinngitsut sisamaasut: Fagit assassornermut pilersitsinermullu tunngasut Fagit perorsarsimassutsimut tamarmik pingaartuupput, saniatigut atuartut paasissutissanik tunineqarsinnaapput kalaallit kulturiat aamma silarsuarmi kulturit pillugit Naalakkersuisumut inassuteqaatit Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat allamik atserneqarnissaa siunnersuusiarineqassaaq, taakkunanilu atuartitsissutinut ilikkagassatut anguniagassat qitiusumiit aalajangersakkat; atuartitsissutinut ilaavoq timersorneq silamiinnerlu mernguernartullu Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat Taakku pillugit saqqummiussisuupput siunnersorti Bent Mortensen aamma lektor Inge-Lise Lynge. Seqersillugit takussutissiat matumani innersuunneqassapput, saqqummiisulli makku erseqqissarpaat: Taaguut Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat eqqortuunngilaq, tassami atuartitsissutit taakkunani pineqartut tamarmik pinngitsoorani ingerlanneqartussaammata. Pineqartut tassaapput atuartitsissutit assassornermut pilersitsinermullu tunngasut. Assersuutigalugu atuartoq allat peqatigalugit timiminik atuinermigut nuannersunik misigisaqartussaavoq. Tamanna sap. akunneranut nal. akunnerani ataasiinnarmi anguneqarsinnaanngilaq, nal. akunnerpassuinilli pisariaqartitsilluni. Taavalu: Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani Kullorsuarmilu atuarfinni pitsaassusersiuilluni misissuisoqarpoq, 67

68 tamatumani ilinniartitsisut paasinninnerat malillugu nuannersorsiamik alakkarterilluni. Ilinniartitsisut oqaatigisaat oqaasertalissagaanni soorlu taaneqarsinnaapput: imminermi siornagut takusimanngisamik misigineq misigaluni suliarisaq iluatsittoq, siunertaqarlunilu suliaasoq, atuartunullu isumassarsisitseqataalluni. Meeqqat paasilerpaat suut pisarnerminnit allaasumik suliarisinnaallugit. Ilinniartitsisut erseqqissarpaat atuartitsissummi ilikkartitsilluassagaanni atuartullu imminnut ikiorsinnaanerulerlutillu namminersornerusinnaalissappata unammiugassaqartariaqartoq. Ilinniartitsisut pingaartutut isigaat: Ilinniartitsisup atuartitsissumminut ilinniarsimanissaa Suliaminut tunngasutigut nutarterinissaminut periarfissaqarnissaa Atuartunut pingaartuusoq: suliassamik aallussaqarsinnaaneq namminerlu suliaqarsinnaaneq atuarnerullu nalaa tamakkerlugu kajungertuaannarnissaq Atuartitsineq atuartitsissummut tunngasutigut piginnaasanik nalinginnarmillu piorsarsimassusermik imaqartariaqartoq, immineq naleqassutsimik misigilersitsisinnaasumik Ukiuni kingullerni 30-ni ilinniartitsisut ilinniartarnerat misissorneqarmat paasinarsivoq 1964-imi aaqqissuussinerup kingorna tamakkunatigut linjefageqarsimanngitsoq mi aaqqissuussinermi aatsaat sumiiffinni qinigassiissutini atuartitsissutaasartut atuartitsissutinut allanut naligitinneqalersimapput. Ukiuni taakkuni akornanni nammineq toqqakkanik atuartitsisoqartarsimavoq soraarummeernertaqanngitsunik (misilitsinnertaqanngitsunik), taamaattorli killiffimmi karakteriliisarluni. Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat eqimattakkuutaarluni oqallinnerni amerlanerit kissaatigaat taakku allamik taaguuserneqassasut. Tiimit ikinnerpaaffissaat Taakku pillugit saqqummiussisuupput projektkoordinator Kunuunnguaq Fleischer aamma senior-konsulent Simon Lennert. Seqersillugit saqqummersitat takoqquneqaannarsinnaapput. Taamaattoq eqqaamasassanut tunngatillugu taasariaqarpoq oqarneq ajornaqimmat atuartup atuakkani tiimit ima imalu amerlatigisut ingerlaneranni ilikkareersimassagaa, imaassinnaalluni fagit ilaanni tiimit amerlanerit allanilu ikinnerit pisariaqartikkai. Kaajallaasitaq nr. 6/2000 aallaaveqarpoq nalunaarummik 1994-imeersumik. Nal. akunnerisa amerlassutsimikkut ineriartornerisa kisitsiserpassuanngorlugit (qalipaatilimmik!) takutinneqartut peqqussummut nutaamut ikaarsaarneq tiimitigut qanoq isikkoqarsimasoq takutippaat. 68

69 Tassani sungaartut takutippaat peqqussutitoqqamiit anillakkiartuaarneq, tungujortut tassaallutik tiimit ikaarsaarnermi atorneqartut, qorsuillu takutippaat peqqussut nutaaq malillugu tiimit atorneqartut. Peqqussut nutaaq malillugu tiiminik atuineq ukiut marlussuinnaat ingerlareerpoq, naak kommunit ilaasa peqqussummut nutaamut taakku iluarsereeraluaraat. Kisianni tassa atsaat imi tiimissarititat tamakkiisumik atorlugit atuarneq naammassineqartussaavoq. Tiimit ikinnerpaaffissaannut tunngatillugu eqqarsaatigillaqunartut ilagaat soorlu nunaqarfinni afledte timetal atorunnaarlugit tiimit atuartut amerlassusaat aallaavigalugit, aamma atuartut tamarmik tiimit ikinnerpaaffissaannik qularnaaqqiiffigineqarnissaat anguniarlugu aaqqissuussisoqartarsinnaannginnersoq. Isuma tamanna kommunit ilaanni maannamut atorneqareerpoq. Naalakkersuisumut inassuteqaatit Nunaqarfinni tiiminik ikililereqqinnissamut periarfissat atorunnaarsinneqarnissaat nunaqarfinnilu atuartut ilikkagassatut anguniagassanik naammassinnissaannut tulluartunik siunnersuusiornissaq Atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiinneq Paniaraq Rosing Søltoft Nuummi USK-imi siulersuisunut siulittaasuuvoq, ukiut sisamassaanni ilaasortaalluni. Peqqussut atuutileqqaarami angajoqqaanut, atuartitsisunut, atuarfimmi aqutsisunut allanullu assut oqimaassimavoq. Iluamik paasinnilluarsimannginneq peqqutaanerusimavoq. Ilinniartitsisulli pikkorissartarlutillu ilinniaqqittarsimalermata ilikkartitassatut anguniakkat ilinniartitassanullu pilersaarusiat malilerlugit, taava angajoqqaallu suleqatigiillualersimapput. Tamatumani aamma piumassuseqarluarlunilu suleqatiginnikkusuttumik ningioqarneq peqqutaasorujussuuvoq. Angusanut assersuutissamernit skematigut takutinneqarput. Taakkununnga itisilerissutitut saqqummiunneqarput: Meeqqat sanaaminnik juullip qaammataata aallartinnerani tuniniaasarnerat, anitsiarfimmi pinnguartarfeqalernissaq anguniarlugu aningaasanik katersuiniarlutik Elevrådit suliniarluarnerisigut atuartut allagartalersuipput aserorterisarneq nuannarinagu. Aserorterisannginnissaq inersimasut piumasaqaatiginagu atuartut namminneq tamanna kissaatigigaat paasineqarmat aserorterisarneq annikilleriarujussuarpoq. Tungiuinermik ingerlatsinermik nalunaarusiortarneq annikilleriarujussuarpoq, imaappoq meeqqat ajornartorsiutillit angerlarsimaffik suleqatigalugu ikiorniarneqartarput. Nuummi USK ikinnerpaamik nalunaarusiaqartarpoq. Socialimut tunngasut tamaasa suliarineqartanngikkaluartut ilinniartitsisut namminneerlutik aaqqiissuteqarniartarput. Siulersuisut imminnut qiviarlu - tik misissuisarput, suut iluatsit - tut suullu iluatsinngitsut paasiniartarlugit Paniaraq siulersuisunut pigami pikkorissartunut ilaasimavoq, tamannalu iluaqutigalugu. Allalli ilaasortanngornerminni pikkorissaqataasimanngitsut ajornartor - siortarput ilitsersuuttariaqartarlutillu. Namminneq imminnut nalilerput amigaataarussimallu - tik. Nakkutilliinermik suliaq imaannaanngitsuuvoq, suulli tamaasa 69

70 nakkutigineqarsinnaanngillat, kissaateqassagunillu ilaasortanngortut pikkorissarneqartarnerisa aallarteqqinneqarniissaat tikku - arsinnaavaat. Ernumanarsinnaasutut taaneqarpoq Nuup illoqarfiani atuarfinnut aningaasassaritinneqartartut kommunerujussuup iluani agguaanneqartalissammata tamatuma Nuummi atuarfinnut sunniunnerlussinnaanera, soorlu pikkorissaanerit tungaatigut. Siulersuisut pingaartippaat siulersuisunut ilaasortanngorusuttoqartarnissaa, nukissaliinnaanngitsunik, aammattaarli allanik. Nunnuma Olsen: Atuarfitsialammik peqqussut imartoqaaq, taamalu angajoqqaanut paasiniassallugu suli inornarnerulluni. Taamaammat Atuarfitsialaap suunera siammarterneqartariaqarpoq, soorlu radio aqqutigalugu. Naliliinermi atuartut peqataatinneqanngimmata maqaasineqarput. Atuarfiit assigiinngitsut siulersuisui imminnut attaveqatigiinngillat, taamaattumik atuarfimmi aalajangersimasumi siulersuisut namminneq misilittakkatik aallaavigalugit suliartik ingerlappaat, atuarfiup angerlasimaffiullu akornanni suleqatigiinneq iliuuseqarfiginiarlugu. Sulinermi peqqussut aamma siulersuisunut qinersisarnermi najoqqutassat tunngavigineqarput, tamatumani najoqqutassiaq Inerisaavimmeersoq atorlugu. Ukiup ingerlanerani suliassat aalajangersarneri naqillugit takutinneqarput, taakkununngalu makku ilassutigineqarsinnaapput: Siulersuisut ataatsimiinnissaat sap. akunneranik sioqqullugu siulittaasup atuarfiup pisortaa allatsigisani peqatigalugu aalajangersartarpaat Ilinniartitsisut ilisaritinneqarneranni peqataasarput Kursusinut peqataasinnaasarput, ilinniartitsisullu ataatsimiinnerini kissaatiminnik saqqummiisinnaasarlutik Angajoqqaanik suleqateqarnerulernissaq suliniutit ilagaat angajoqqaat aallartitaannik marlunnik pilersitsisimapput, kissaatigisatik paaserusutatillu taakkunannga pissarsiarisarlugit, qanorlu atorusunneraatik paasisaqarfigisarlugit. Suliniut arriik- kaluartumik iluatsikkiartuaarsimavoq. Atuarfimmi ulluinnarni ingerlatseriaatsinut akulerutsinniarneqarneq suliassanut paamaarutaasarpoq, soorlumi aamma politikerinit akulerutsinneqartarneq taamaassimasoq. Tamakkuli ilinniutaallutik anigorneqarlutillu ingerlaqqiffiusimapput Atuarfitsialammut peqqussutip pulaffiginiarnera imaannaanngilaq, qujanartumilli ilaasortat marluupput sivisuumik tassaniissimasut Angajoqqaat sinniisoqalersinniarnerat ukiuni pingasuni ingerlarusaarsimavoq. Ukiumoortumik nalunaarusioraangamik taanna siammarterniarlugu angajoqqaat aggersartarpaat meeqqatik tamaasa ilageqqullugit Naalakkersuisumut inassuteqaatit Atuarfimmi siulersuisut suliassaasa nutaamik eqqarsartoqarluni erseqqissarneqarnissaat Pikkorissaanerit ilinniartsitseqqinnerillu Immikkoortortami aqutsisoq Lone Hindby ilaatigut makkuninnga saqqummiussivoq: Pikkorissaanermik taaneqartut tassaannaapput sivikitsumik pikkorissaanerit ullunik 3-5-inik sivisussusillit. 70

71 Atuarfik pillugu inatsisit nutaat pillugit ilisimatitsisarneq tamatumanilu atortussat saqqummiussorneri naammassipajaavipput, nalunanngilarli ilinniartitsisut perorsaanikkut, atuartitsissutinut tunngasutigut atuartitsinermillu ingerlatsisarnikkut ineriartorteqqinnissaat suli ilungersuunnerusariaqartoq. Nutarterinerup ingerlanera tamaat pikkorissaanikkut neqeroorutissat ilungersuunneqariartorsimapput. Kisitsisit skematigut takutinneqartut Inerisaaviup pikkorissaasarneranuinnaq tunngasuupput. Tamakkua saniatigut Ilinniarfissuaq aamma namminerisaminik pikkorissaasarpoq. Pikkorissaanerit sunniutaat uuttoruminaatsorujussuuvoq, tassa ilinniartitsisut pikkorissarnerni ilikkakkatik ilumut atuartitsinerminni atorneraat uuttorneqarsinnaanngimmat. Tamanna paasiniassagaanni pitsaassusersiuinikkut misissuerujussuartariaqassaaq. Atuarfiup portfolioa nik taaneqartoq tassaavoq atuarfinni tusarniaariarluni tamakkunani kissaatigineqartunik allaffissornikkut aqutsivinnut, kingusinnerusukkut kommunerujussuanngortunut, tassangaanniillu Inerisaavimmut ingerlatitsisarneq taama periaaseqarneq pisariusorujussuuvoq. Tamakkua saniatigut skemat atorneqartut takoqquinnarneqarsinnaapput. Naalakkersuisumut inassuteqaatit Ilinniartitsisut pikkorissartarnerannut ilinniaqqittarnerannullu aningaasaliissutit qulakkeernissaat, Ilisimatusarfiup missangersuutaaniit anillatsinnerisigut Kingusinnerusukkut sammineqartussat Peqqussutip ilaanut, nalunaarutinut, piviusunngortitsinermut allanullu tunngasut kingusinnerusukkut sukumiisumik immikkut sammineqartussaapput, tamakkununnga ilaallutik: Atuartunik siunnersuineq atuarfimmiillu ilinniarfinnut ingerlaqqittarneq Alloriarfiit siunertaat, atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat Immikkut aaqqissuussamik atuartitsineq PPR lu kiisalu specialskolet Ikaarsaariarfiit holdikkaarnerlu Alloriarfinni misilitsinnerit atuarfimmilu inaarutaasumik misilitsinnerit Akunnerit atuartitsiviusartut Ilinniarfissuup Inerisaaviullu ingerlataat 71

72