Dansk Økonomi Forår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Forår 2014"

Transkript

1 Dansk Økonomi Forår 2014 Danish Economy Spring 2014 English Summary Konjunkturvurdering Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Formandskabet

2 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik 15 I.1 Indledning 15 I.2 Dansk økonomi 20 I.3 Finansielle forhold 45 I.4 International økonomi 60 I.5 Krise i GIIPS-landene 71 I.6 Offentlige finanser 88 I.7 Aktuel økonomisk politik 108 Kapitel II Holdbarhed og generationsfordeling 119 II.1 Indledning 119 II.2 Økonomien efter II.3 Fokus på hængekøjen 134 II års generationsregnskaber 145 II.5 Generationerne i hængekøjen 172 II.6 Sammenfatning og anbefalinger 178 Litteratur 188 Kapitel III Ungdomsuddannelser 191 III.1 Indledning 191 III.2 Opbygningen af uddannelsessystemet for unge 195 III.3 Optag og frafald på ungdomsuddannelser 208 III.4 Afkastet af en ungdomsuddannelse 224 III.5 Praktikpladser på erhvervsuddannelserne 243 III.6 Sammenfatning og anbefalinger 258 Litteratur 265 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 271 English Summary 323

3 RESUME Rapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Rapporten blev diskuteret på et møde i Det Økonomiske Råd den 27. maj I slutningen af rapporten er rådsmedlemmernes skriftlige kommentarer til det oprindelige diskussionsoplæg optrykt. I forhold til diskussionsoplægget er der kun foretaget korrekturrettelser og andre mindre justeringer af teksten. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Forventet fremgang i Europa og i Danmark Europæisk og dansk økonomi har stået mere eller mindre stille de seneste år. Udsigterne for europæisk økonomi er imidlertid bedret, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at der efterhånden er sket en stabilisering i de lande, som blev hårdest ramt af statsgældskrisen. Renterne er faldet i alle de ramte lande. I både Spanien og Italien er renterne på statspapirer kun omkring 1½ pct. point højere end i Tyskland, og Portugal har annonceret, at landet nu er klar til at vende tilbage til at finansiere sig på de frie markeder. Tiltagende vækst på de danske eksportmarkeder vil bidrage til dansk eksportvækst. Gennem det seneste år har der i Danmark været en positiv udvikling i forbruger- og erhvervstilliden, hvilket skønnes at give anledning til stigende privat forbrug og højere investeringer. De seneste års stilstand i dansk økonomi ventes således afløst af en BNPvækst på ca. 1½ pct. i år og en tiltagende vækst de kommende år til omkring 2 pct. i 2015 og op mod 2½ pct. i Dette er klart højere end den skønnede strukturelle vækst. Output gap skønnes dermed at blive indsnævret fra Resumeet er færdigredigeret den 12. maj

4 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 omkring -4 pct. af BNP i til omkring -3 pct. i 2015 og ca. -2½ pct. af BNP i Begrænset finanspolitisk manøvrerum i 2015 Planlagt finanspolitik afstemt med konjunktursituationen Ny rolle som finanspolitisk vagthund Den ventede konjunktursituation og den planlagte finanspolitik peger på et offentligt underskud næste år tæt på 3 pct. af BNP. Fremskrivningen bygger på en lang række antagelser, og hvis forudsætningerne skrider, er der en risiko for overskridelse af Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.- grænse i Dette lægger betydelige bånd på de finanspolitiske muligheder næste år. I den aktuelle situation med udsigt til en normalisering af konjunktursituationen og et meget begrænset finanspolitisk råderum er det hensigtsmæssigt at foretage en gradvis stramning af finanspolitikken. Hvis konjunktursituationen udvikler sig dårligere end forventet, ville det være naturligt at overveje at udskyde de planlagte finanspolitiske opstramninger for at holde hånden under økonomien. I en sådan situation vil den offentlige saldo i 2015 imidlertid blive endnu dårligere, og en lempeligere finanspolitik end planlagt er på grund af 3 pct.-underskudsgrænsen derfor reelt ikke en mulighed. Hvis det omvendt viser sig, at væksten bliver kraftigere end ventet, vil behovet for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte være mindre. På denne baggrund vurderes det, at den planlagte, gradvise opstramning af finanspolitikken de kommende år er fornuftigt afstemt med den forventede konjunkturudvikling. Med vedtagelsen af budgetloven har formandskabet for Det Økonomiske Råd fra 2014 fået en ny rolle som finanspolitisk vagthund. Dette indebærer, at formandskabet årligt skal vurdere holdbarheden af de offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, samt vurdere om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de vedtagne reformer mv. Desuden skal det vurderes, hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i såvel budgetterne som i regnskaberne. Formandskabets vurdering af de finanspolitiske målsætninger er sammenfattet i tabel A. En nærmere afrapportering foreligger i Offentlige Finanser 2014, som findes på De Økonomiske Råds hjemmeside. 2

5 Resume Dokumentation bør være nemt tilgængelig Faktisk underskud tæt på 3 pct.-grænsen i 2015, men strukturelt underskud under grænsen på ½ pct. i alle år frem til 2020 De forventede udgifter ligger lavere end udgiftsloftet, men der er ikke plads til at udnytte lofterne fuldt ud Det er vigtigt, at alle beregninger og forudsætninger med relevans for fastlæggelsen af udgiftslofterne samt for beregningen af den strukturelle saldo er dokumenteret, og at dokumentationen er forståelig og offentligt tilgængelig. Finansministeriets dokumentation er løbende blevet udbygget, men der bør arbejdes videre frem mod en samlet og dækkende dokumentation. Fremskrivningen i kapitel I viser, at der er udsigt til et overskud på de offentlige finanser i 2020 på ca. ¾ pct. af BNP. Regeringens mellemfristede mål om balance eller et lille overskud på de offentlige finanser i 2020 forventes således at blive nået. Det forventes, at det offentlige underskud er mindre end 3 pct. af BNP i alle år frem til Underskuddet forventes dog i 2015 at blive ganske tæt på denne grænse (2,8 pct.). Der er dermed risiko for, at underskudsgrænsen overskrides, og der bør derfor være særlig opmærksomhed omkring dette i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. I fremskrivningen udviser den strukturelle saldo beregnet efter Finansministeriets metode et forløb, der ikke kommer i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP i perioden Ifølge budgetloven skal de offentlige udgifter holde sig under de vedtagne udgiftslofter. Med afsæt i regeringens skøn for væksten i det offentlige forbrug ligger driftsudgifterne tæt på loftet i , mens udgifterne til indkomstoverførsler skønnes at blive lavere end de vedtagne lofter. I fremskrivningen vurderes de forventede statslige udgifter til indkomstoverførsler således at ligge omkring 5 mia. kr. under loftet i 2014, stigende til godt 10 mia. kr. under loftet i Hvis alle lofterne udnyttes fuldt ud, vil det indebære en betydelig forværring af den strukturelle saldo. Beregninger præsenteret i kapitel I og Offentlige Finanser 2014 viser, at det strukturelle underskud i givet fald kan blive lidt større end ½ pct. af BNP i og dermed komme i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse. Forskellen mellem de forventede udgifter til indkomstoverførsler og loftet er således ikke udtryk for et reelt råderum til øgede udgifter eller lavere skatter. 3

6 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 Fastlæggelse af lofter for 2018 bør sikre, at de kan udnyttes fuldt ud Det forhold, at lofterne reelt set ikke kan udnyttes fuldt ud og dermed ikke er en bindende restriktion, gør, at den disciplin, som udgiftslofterne var tiltænkt at bidrage med i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, er svækket. Når udgiftslofterne for 2018 skal fastsættes i forbindelse med finanslovsforslaget for 2015, bør der være plads til at udnytte lofterne fuldt ud, uden at den strukturelle saldo derved kommer i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Tabel A Målsætning Holdbarhed Vurdering af finanspolitiske målsætninger Vurdering Aktuel finanspolitik vurderes at være grundlæggende holdbar, jf. kapitel II Mellemfristet udvikling i offentlig saldo Strukturel saldo Underskuddet på den strukturelle saldo i budgetlovens betydning vurderes at være mindre end ½ pct. af BNP i alle år frem mod I 2020 forventes et overskud på ca. ¾ pct. af BNP Faktisk saldo Underskuddet på den faktiske saldo vurderes at være mindre end 3 pct. af BNP i alle årene I 2015 skønnes underskuddet dog at være så tæt på 3 pct.- grænsen, at der er risiko for overskridelse og behov for særlig opmærksomhed. Underskuddet forventes gradvist reduceret de efterfølgende år Udgiftslofter afstemt med finanspolitiske målsætninger Udgiftslofter overholdt i planlægningsfasen Udgiftslofter overholdt i regnskabet Der vurderes ikke at være plads til at udnytte lofterne fuldt ud indenfor budgetlovens grænse for et strukturelt underskud på ½ pct. af BNP. Det er derfor vigtigt at have særlig opmærksomhed omkring dette De budgetterede loftsbelagte udgifter vurderes at holde sig indenfor lofterne Kan først vurderes, når regnskabet for 2014 foreligger 4

7 Resume Forslag til reform af beskæftigelsesindsatsen Positivt med målretning af uddannelsesindsatsen Vækstudspil fra regeringen Nedsættelse af PSO et positivt element men uhensigtsmæssig udformning Regeringen fremlagde i foråret et forslag til omstrukturering af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget bygger blandt andet på anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget. Forslaget lægger op til, at aktiveringen af arbejdsmarkedsparate ledige skal være mere virksomhedsrettet. Der lægges også op til at intensivere brugen af samtaler i det første halve års ledighed. Analyser har påvist positive effekter af samtaler i jobcentre, mens der ikke er foretaget analyser af samtaler hos a-kasser. Det er på denne baggrund ikke oplagt, at det er en god ide at forankre samtalerne i a-kasserne frem for i de kommunale jobcentre. Uddannelse fremstilles i forslaget som en relativt sikker vej til beskæftigelse, men de fleste evalueringer af den nuværende uddannelsesindsats understøtter ikke denne vurdering. Forslaget indeholder imidlertid en prioritering af uddannelsesindsatsen. Der indføres mulighed for uddannelsesopkvalificering af ufaglærte på reducerede dagpenge, og der gennemføres en målretning af den nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig fjernes refusionstilskuddet til vejledning og opkvalificering, som mange undersøgelser har påvist ringe effekt af. Samlet vurderes uddannelsestiltagene således at gå i den rigtige retning. I begyndelsen af maj fremlagde regeringen et vækstudspil, Danmark helt ud af krisen. Flere af initiativerne i udspillet har karakter af hensigtserklæringer og fastsættelse af mål uden konkret anvisning af midler, og en del af initiativerne dækker over udmøntning af allerede aftalte tiltag. Det er derfor vanskeligt at vurdere de reelle effekter af at gennemføre forslagene i udspillet. Regeringen vurderer selv, at udspillet kan øge BNP med 6 mia. kr. í Et konkret forslag i udspillet er at nedsætte PSO-betalingen for dele af erhvervslivet. De Økonomiske Råds formandskab har tidligere anbefalet, at hele PSO-støtten omlægges fra en betaling via elregningen til eksempelvis opkrævning via bundskatten, jf. Økonomi og Miljø Det er generelt effektivitetsfremmende at erstatte en høj skat på en snæver skattebase med en lav skat på en bred base. En lavere pris på el vil samtidig tilskynde til en omlægning fra fossile brændsler til el, hvilket vil reducere CO 2 -udledningen fra 5

8 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 den ikke-kvoteomfattede del af økonomien. Nedsættelse af PSO-betalingen er derfor et positivt element i vækstplanen, men det er ikke velbegrundet, at nedsættelsen kun foreslås for udvalgte dele af erhvervslivet, da det skævvrider ressourceallokeringen mellem virksomhederne. Lov om løbetidsforlængelse en god ting, men fortsat grund til at overveje lånegrænse for rentetilpasningslån Mulige danske fordele ved deltagelse i europæisk bankunion og mulige ulemper Folketinget vedtog i foråret en lov om betinget løbetidsforlængelse af realkreditobligationer. Loven opstiller et regelsæt, der træder i kraft, hvis der opstår problemer med refinansieringen af korte rentetilpasningslån. Loven fjerner således realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko og lægger samtidig et loft over, hvor meget renten kan stige på helt korte rentetilpasningslån. De ændrede regler indebærer, at investorerne tager en større risiko, hvilket vil medføre en lille stigning i renten. Samlet vurderes aftalen om betinget løbetidsforlængelse at være hensigtsmæssig, fordi den reducerer risikoen for store negative effekter af en pludselig stor rentestigning. Det bør dog fortsat overvejes, om lånegrænsen for korte rentetilpasningslån skal være lavere end for fastforrentede lån. I EU blev der i foråret opnået enighed om at oprette en bankunion. Der oprettes et fælles finanstilsyn og en fælles afviklingsmekanisme med en fælles afviklingsfond, som finansieres af bidrag fra finanssektoren. Fra et dansk synspunkt vil der være flere mulige fordele ved tilslutning til bankunionen. Dansk medlemskab vil indebære, at danske finansielle institutioner underlægges overvågning af det fælles europæiske finanstilsyn, hvilket kan bidrage til at øge den allerede høje tillid til de danske finansielle institutioner. Desuden er der i Danmark systemiske finansielle institutioner af en størrelse, som det reelt vil være vanskeligt for den danske stat at håndtere alene, hvis de bliver alvorligt nødlidende. Omvendt er der også forhold, navnlig i form af uklarheder om den endelige udformning af bankunionens elementer, som taler imod en dansk tilslutning på nuværende tidspunkt. Der er således en række udeståender om den endelige udformning af reglerne, herunder ikke mindst præmisserne for deltagelse af ikke-eurolande, usikkerhed om effektiviteten af afviklingsmekanismen og usikkerhed om, hvordan fast- 6

9 Resume læggelsen af bidrag til afviklingsfonden bliver udformet i praksis. Danmark bør vente med beslutning om deltagelse Grundlæggende giver en bankunion på EU-niveau god mening, men set i lyset af, at der er flere uafklarede vigtige forhold, anbefales det, at Danmark afventer bankunionens endelige udformning, inden der tages stilling til, om Danmark skal deltage. Holdbarhed og generationer Danmarks finanspolitik fortsat grundlæggende holdbar Folketinget skal i 2015 beslutte at hæve efterlønsog pensionsalderen Men udsigt til hængekøje i saldoen efter 2020 I kapitel II præsenteres en langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi i årtierne efter Det vurderes, at holdbarhedsindikatoren, som sammenfatter de langsigtede udfordringer for finanspolitikken, er -0,1 (svarende til, at der er behov for en permanent forbedring af de offentlige finanser på 0,1 pct. af BNP for at sikre at den offentlige gæld stabiliseres på lang sigt). I Dansk Økonomi, forår 2013 vurderedes holdbarhedsindikatoren til at være 0,0. I betragtning af de meget store usikkerheder, der er forbundet med beregninger af denne type, bør man ikke lægge vægt på forskelle i denne størrelsesorden. Det vurderes derfor, at Danmarks finanspolitik fortsat grundlæggende er holdbar. I 2015 skal Folketinget i henhold til indekseringsmekanismen fra velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 for første gang vedtage en forøgelse af efterlønsalderen (gældende fra 2027) og folkepensionsalderen (gældende fra 2030). Det er en meget væsentlig forudsætning for finanspolitikkens holdbarhed, at tilbagetrækningsaldrene justeres opad i takt med retningslinjerne fra disse aftaler. Der er imidlertid udsigt til, at den offentlige saldo vil blive forværret med knap 2 pct. af BNP i årtierne efter Efter 2040 er der udsigt til, at saldoen igen vil blive forbedret, og saldoudviklingen udviser dermed en karakteristisk hængekøje -profil. Ifølge fremskrivningen vil saldoen fra sidst i 2020 erne overskride budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP og komme i strid med EU s underskudsregler. Dette vil være tilfældet, selvom finanspolitikken er holdbar, og den offentlige ØMU-gæld i forløbet ikke overstiger 60 pct. af BNP. Saldoudviklingen vurderes dog 7

10 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 ikke at være et egentligt økonomisk problem for Danmark, ikke mindst pga. de meget store implicitte offentlige aktiver i form af den udskudte skat på pensionsformuerne. Mere et juridisk og politisk end økonomisk problem for Danmark Hængekøje kan nødvendiggøre i øvrigt uønskede tiltag Livsvilkår for generationerne født i analyseret Generelt er en strukturel saldo, der altid skal være meget tæt på balance uanset gældens størrelse, ikke optimal ud fra et rent økonomisk synspunkt. Danmark er imidlertid forpligtet til at overholde EU s regelsæt. Fælles regler er hensigtsmæssige i en møntunion, og saldokravene kan virke disciplinerende i forhold til lande, hvor der er alvorlig fare for en uholdbar udvikling. Ikke mindst som følge af Danmarks situation med meget store implicitte offentlige tilgodehavender kan udformningen af de nuværende underskudsregler imidlertid være uhensigtsmæssige. Det ville derfor være en fordel for Danmark, hvis reglerne blev ændret, så den udskudte pensionsskat fremover kan modregnes i gælden og afkastet i saldoen. Alternativt kunne gælds- og underskudsgrænserne ændres, så de tager højde for de nationale, institutionelle forhold. Er sådanne regelændringer ikke mulige, vil det blive nødvendigt med egentlige saldoforbedringer. Hængekøjen kan fjernes ved hjælp af eksempelvis midlertidige skattestigninger eller besparelser på det offentlige forbrug. Sådanne udsving i skatter og ydelser skaber imidlertid samfundsøkonomiske forvridninger i forhold til en situation, hvor udgifter og skatter udjævnes over tid. Samtidig vil ændringer i skatter og offentlige ydelser påvirke fordelingen mellem generationer. Selv om den konkrete intergenerationelle fordelingsprofil vil afhænge af de konkrete ændringer, vil der i praksis blive tale om omfordeling fra ældre til yngre (og fremtidige) generationer. Fordelingsspørgsmål, herunder spørgsmålet om fordeling mellem generationer, er grundlægende et politisk spørgsmål. For at kunne foretage fornuftige overvejelser om en ændret fordeling mellem generationerne er det imidlertid vigtigt at vide, hvordan den intergenerationelle fordeling er i udgangspunktet. I kapitlet er både historiske data og resultaterne i den langsigtede fremskrivning anvendt til at sammenligne de forventede livsindkomster, den samlede arbejdstid over livet og nettobetalingerne til den offentlige 8

11 Resume sektor for generationerne født fra 1930 til de årgange, der fødes frem til Yngre generationer bliver altid rigere end ældre men betaler mindre til det offentlige Hængekøjen kan i sidste ende fjernes ved at fremrykke beskatning af ratepensioner Selvom de forskellige fødselsårgange har været udsat for mange forskellige vilkår i form af krige, konjunkturudsving og ændret økonomisk politik, domineres udviklingen i livsindkomsterne af den vedvarende produktivitetsvækst, der bevirker, at yngre generationer altid bliver betydeligt rigere end deres forældre. Samtidig viser beregningerne, at nettobetalingerne til det offentlige er mindre, jo yngre årgangene er. Årgangene født fra 1948 og frem til midt i 1980 erne har alle betalt mere i skat over livet, end de har modtaget i offentlige ydelser, mens det for de yngre årgange forholder sig omvendt. Dette er et naturligt resultat af velfærdsstatens udbygning. Et alternativ til at løse hængekøjeproblemet via skatteforhøjelser eller besparelser vil være at fremrykke beskatningen af ratepensioner fra ud- til indbetalingstidspunktet. En sådan omlægning vil principielt ikke påvirke de realøkonomiske forhold eller generationsfordelingen. En omlægning, hvor den effektive beskatning holdes uændret, vil permanent forbedre saldoen med mellem 1 og 1½ pct. af BNP. Dermed vil den helt fjerne hængekøjeproblemet. En forudsætning for denne beregning er, at opsparingsadfærden ikke ændres, og at de ekstra skatteindtægter ikke fører til øgede offentlige udgifter eller sænkning af andre skatter. Som følge af den usikkerhed, der ligger i disse forudsætninger, er det ikke en omlægning, der bør foretages på nuværende tidspunkt. Nærmer man sig imidlertid i løbet af 2020 erne et punkt, hvor den strukturelle saldo begynder at bryde med reglerne, uden at man er kommet tættere på andre løsninger, kan en omlægning af beskatningen af ratepensioner dog vise sig at være et attraktivt alternativ til mere forvridende omlægninger af skatter eller offentlige ydelser. Ungdomsuddannelser Uddannelse er en investering Uddannelse er en investering for såvel den enkelte som for samfundet, og en veluddannet befolkning bidrager dermed til et højt velstandsniveau. Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem. Personer, 9

12 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 der fuldfører en ungdomsuddannelse, har en højere beskæftigelsesgrad og en højere erhvervsindkomst end personer, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Dette gælder også for dem, der træder ind på arbejdsmarkedet direkte efter at have fuldført en gymnasial uddannelse eller efter færdiggørelsen af en erhvervsuddannelse. Stadigt flere tager en gymnasial uddannelse Sammenligning af personer, der ikke læser videre Gymnasial uddannelse giver højere indkomst end erhvervsuddannelse efter ti år Der har de seneste år været en stor stigning i andelen af unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse, mens en faldende andel har gennemført en erhvervsuddannelse. Samlet set forventes over 90 pct. af en ungdomsårgang med det nuværende uddannelsesmønster at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er dermed ikke langt til opfyldelse af regeringens 95-pct. målsætning. Knap 10 pct. af en ungdomsårgang gennemfører dog en gymnasial uddannelse uden efterfølgende at gennemføre en videregående uddannelse. I kapitel III er det undersøgt, hvorledes personer med forskellige ungdomsuddannelser klarer sig på arbejdsmarkedet. Konkret sammenlignes personer, der tager en gymnasial uddannelse, med personer med en erhvervsuddannelse. For begge grupper fokuseres udelukkende på personer, der ikke læser videre. Undersøgelserne viser, at personer med en erhvervsuddannelse har en højere erhvervsindkomst i de første knap ti år efter afslutning af uddannelsen end personer, der tager en gymnasial uddannelse. Efter omkring ti år på arbejdsmarkedet vender billedet imidlertid: Personer, der har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, får således en højere erhvervsindkomst, end personer, hvis højest fuldførte uddannelse er en erhvervsuddannelse. Analysen viser samtidig, at der er forskel på de forskellige uddannelsesretninger. Blandt de gymnasiale uddannelser er det personer med erhvervsgymnasiale uddannelser, som klarer sig bedst, og for erhvervsuddannelserne er det personer med en uddannelse indenfor teknik, håndværk og transport. 10

13 Resume Ikke grundlag for en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser Vigende tilgang til erhvervsuddannelserne og stort frafald Er skolepraktik et godt alternativ? Skolepraktik mulig på mange, men ikke alle uddannelser Skolepraktik og læreplads giver omtrent samme løn efterfølgende Den foretagne analyse omfatter kun personer, der ikke læser videre efter at have fuldført en ungdomsuddannelse. Den gruppe, der læser videre efter at have fuldført en gymnasial uddannelse, har udsigt til en højere livsindkomst, og analysen undervurderer dermed effekten af at tage en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsuddannelse. Analyserne giver dermed samlet set ikke grundlag for at anbefale en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser for at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Baseret på analyserne bør en begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser i givet fald fokusere på det almene gymnasium. Som et modstykke til den stigende søgning til gymnasiet er der sket et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne. Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelserne ofte omkring 50 pct., mens det på de gymnasiale uddannelser kun er ca. 20 pct. Frafaldet på erhvervsuddannelserne sker typisk under grundforløbet eller mellem grund- og hovedforløb. Frafaldet hænger således formentlig sammen med problemer med at skaffe ordinære praktikpladser. Der er i nogle sammenhænge blevet stillet spørgsmål ved værdien af skolepraktik som et alternativ til en praktikplads i en virksomhed. Et vigtigt spørgsmål er, om elever, der har gennemført den praktiske del af uddannelsen i skolepraktik, klarer sig lige så godt som elever, der har gennemført uddannelsen i ordinær praktik. Elever uden en praktikplads kan på knap halvdelen af de 107 forskellige erhvervsuddannelser gennemføre hele eller dele af uddannelsen i skolepraktik. Indenfor hver af de 12 fællesindgange er der altid mindst én uddannelse, som eleven kan gennemføre som skolepraktik. Skolepraktikken giver alle elever en garanti for at få en erhvervsuddannelse, men ikke nødvendigvis indenfor det ønskede område eller på den ønskede skole, hvilket kan være en af årsagerne til frafaldet inden hovedforløbet. I kapitlet undersøges, om der er forskelle i timeløn og beskæftigelse for personer, der gennemfører et skolepraktikforløb eller et forløb i ordinær praktik. Resultaterne viser, at der ikke er nævneværdig forskel hverken på timeløn og 11

14 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 beskæftigelse for elever, der har gennemført uddannelsen i skolepraktik i forhold til elever, der har gennemført uddannelsen i ordinær praktik. Men skolepraktik er dyrere og har større frafald Flere mål med ny erhvervsskolereform Gode elementer i reformen Reformen vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive og hæve niveauet Karakterkrav er en god ide Til trods for dette bør skolepraktikordningen ikke opfattes som en generel løsning på de manglende praktikpladser. Således er frafaldet oftest større under skolepraktik end under ordinær praktik, og samtidig er omkostningerne ved at uddanne elever via skolepraktik væsentligt højere end via ordinære praktikpladser. Der er i foråret 2014 indgået en aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Et overordnet formål med reformen er, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere af de påbegyndte elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Det er også et mål at styrke det faglige niveau på erhvervsskolerne. Det vurderes, at erhvervsskolereformen indeholder flere gode elementer, herunder karakterkrav på erhvervsskolerne og en forøget indsats over for unge uden en ungdomsuddannelse. Erhvervsskolereformen indeholder en række ændringer, der har til formål at forbedre kvaliteten af uddannelserne og generelt gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Reformen indebærer således en forlængelse af grundforløbet for unge, der kommer direkte fra grundskolen. Samtidig samles uddannelserne i fire nye erhvervsfaglige hovedområder, og der indføres karakterkrav for at blive optaget. Eleverne skal fremover have mindst 02 i gennemsnit i matematik og dansk ved folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse for at blive optaget på en erhvervsskole. Opfylder eleverne ikke dette krav, har de dog mulighed for at blive optaget efter en optagelsesprøve og samtale. Karakterkravet for optagelse på erhvervsskolerne giver god mening. Karakterkravet sender et klart signal om, at kvalifikationer opnået i grundskolen er afgørende for de unges videre uddannelsesforløb, hvilket i sig selv kan styrke de unges, forældrenes og grundskolens fokus i undervisningen. 12

15 Resume også på gymnasierne Få tiltag for at skaffe flere praktikpladser Generelt tilskud til oprettelse af praktikpladser kan overvejes kan i givet fald finansieres via AUB Tilskud til praktikpladser i lavkonjunktur Samtidig vil færre dårligt motiverede og dårligt kvalificerede elever på erhvervsuddannelserne gøre det mere attraktivt for andre at vælge en erhvervsuddannelse. Et tilsvarende eller eventuelt skærpet karakterkrav på de gymnasiale uddannelser vil også være hensigtsmæssigt, så der ikke stilles decideret skrappere optagelseskrav på erhvervsuddannelserne. Reformen og det seneste vækstudspil indeholder også tiltag til at forøge antallet af praktikpladser. Disse er især rettet mod at forøge erhvervsskolernes tilskyndelse til at bistå med at få oprettet praktikpladser. Det er sandsynligt, at disse tiltag vil kunne give et positivt bidrag til udviklingen på praktikpladsområdet, men det er ikke oplagt, at de vil være tilstrækkelige til at skabe et markant løft i antallet af praktikpladser. Hvis det vurderes, at der er en generel mangel på praktikpladser, kan en mulighed være at yde et permanent, generelt tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser. Et sådant tilskud kunne eksempelvis finansieres ved, at lærlinge, der deltager i den obligatoriske skoleundervisning på hovedforløbet, i stedet for en lærlingeløn modtog en ydelse på SU-niveau. I dag modtager arbejdsgiverne en kompensation via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når eleverne deltager i skoleundervisning. Hvis eleverne kun modtog en ydelse på niveau med SU, ville den resterende del af kompensationen kunne bruges til at finansiere tilskud til oprettelse af praktikpladser. En ydelse på SU-niveau til lærlinge under skoleopholdet ville indebære en ligestilling med andre unge under uddannelse. De seneste års økonomiske krise har gjort det særlig vanskeligt at finde praktikpladser. Derfor er der blevet et ydet et tilskud til virksomheder, der har oprettet en praktikplads, ligesom antallet af pladser i skolepraktikken er blevet udvidet. Tendensen til, at der bliver oprettet for få praktikpladser i forhold til det samfundsøkonomisk optimale er mere udtalt i lavkonjunkturer, og der er derfor gode argumenter for at give tilskud til praktikpladser i dårlige konjunktursituationer. 13

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i begyndelsen af 2015 Risiko for vækstopbremsning i international økonomi Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler:

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: RESUME Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser med holdbarhedsvurdering Bankunionen

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2015

Dansk Økonomi Forår 2015 Dansk Økonomi Forår 2015 Danish Economy Spring 2015 English Summary Konjunkturvurdering Offentlige finanser Bankunionen Yderområder i Danmark Formandskabet Dansk Økonomi, forår 2015 Signaturforklaring:

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2013

Dansk Økonomi Efterår 2013 Dansk Økonomi Efterår 2013 Danish Economy Autumn 2013 English Summary Konjunkturvurdering Virksomheder under opsving og krise Dansk Økonomi, efterår 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2010 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende internationalt opsving og finanspolitiske problemer I kølvandet på finanskrisen fulgte den kraftigste økonomiske tilbagegang

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Klausuleret indtil tirsdag den 31. maj 2016 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere