Dansk Økonomi Forår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Forår 2014"

Transkript

1 Dansk Økonomi Forår 2014 Danish Economy Spring 2014 English Summary Konjunkturvurdering Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Formandskabet

2 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik 15 I.1 Indledning 15 I.2 Dansk økonomi 20 I.3 Finansielle forhold 45 I.4 International økonomi 60 I.5 Krise i GIIPS-landene 71 I.6 Offentlige finanser 88 I.7 Aktuel økonomisk politik 108 Kapitel II Holdbarhed og generationsfordeling 119 II.1 Indledning 119 II.2 Økonomien efter II.3 Fokus på hængekøjen 134 II års generationsregnskaber 145 II.5 Generationerne i hængekøjen 172 II.6 Sammenfatning og anbefalinger 178 Litteratur 188 Kapitel III Ungdomsuddannelser 191 III.1 Indledning 191 III.2 Opbygningen af uddannelsessystemet for unge 195 III.3 Optag og frafald på ungdomsuddannelser 208 III.4 Afkastet af en ungdomsuddannelse 224 III.5 Praktikpladser på erhvervsuddannelserne 243 III.6 Sammenfatning og anbefalinger 258 Litteratur 265 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 271 English Summary 323

3 RESUME Rapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Rapporten blev diskuteret på et møde i Det Økonomiske Råd den 27. maj I slutningen af rapporten er rådsmedlemmernes skriftlige kommentarer til det oprindelige diskussionsoplæg optrykt. I forhold til diskussionsoplægget er der kun foretaget korrekturrettelser og andre mindre justeringer af teksten. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Forventet fremgang i Europa og i Danmark Europæisk og dansk økonomi har stået mere eller mindre stille de seneste år. Udsigterne for europæisk økonomi er imidlertid bedret, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at der efterhånden er sket en stabilisering i de lande, som blev hårdest ramt af statsgældskrisen. Renterne er faldet i alle de ramte lande. I både Spanien og Italien er renterne på statspapirer kun omkring 1½ pct. point højere end i Tyskland, og Portugal har annonceret, at landet nu er klar til at vende tilbage til at finansiere sig på de frie markeder. Tiltagende vækst på de danske eksportmarkeder vil bidrage til dansk eksportvækst. Gennem det seneste år har der i Danmark været en positiv udvikling i forbruger- og erhvervstilliden, hvilket skønnes at give anledning til stigende privat forbrug og højere investeringer. De seneste års stilstand i dansk økonomi ventes således afløst af en BNPvækst på ca. 1½ pct. i år og en tiltagende vækst de kommende år til omkring 2 pct. i 2015 og op mod 2½ pct. i Dette er klart højere end den skønnede strukturelle vækst. Output gap skønnes dermed at blive indsnævret fra Resumeet er færdigredigeret den 12. maj

4 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 omkring -4 pct. af BNP i til omkring -3 pct. i 2015 og ca. -2½ pct. af BNP i Begrænset finanspolitisk manøvrerum i 2015 Planlagt finanspolitik afstemt med konjunktursituationen Ny rolle som finanspolitisk vagthund Den ventede konjunktursituation og den planlagte finanspolitik peger på et offentligt underskud næste år tæt på 3 pct. af BNP. Fremskrivningen bygger på en lang række antagelser, og hvis forudsætningerne skrider, er der en risiko for overskridelse af Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.- grænse i Dette lægger betydelige bånd på de finanspolitiske muligheder næste år. I den aktuelle situation med udsigt til en normalisering af konjunktursituationen og et meget begrænset finanspolitisk råderum er det hensigtsmæssigt at foretage en gradvis stramning af finanspolitikken. Hvis konjunktursituationen udvikler sig dårligere end forventet, ville det være naturligt at overveje at udskyde de planlagte finanspolitiske opstramninger for at holde hånden under økonomien. I en sådan situation vil den offentlige saldo i 2015 imidlertid blive endnu dårligere, og en lempeligere finanspolitik end planlagt er på grund af 3 pct.-underskudsgrænsen derfor reelt ikke en mulighed. Hvis det omvendt viser sig, at væksten bliver kraftigere end ventet, vil behovet for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte være mindre. På denne baggrund vurderes det, at den planlagte, gradvise opstramning af finanspolitikken de kommende år er fornuftigt afstemt med den forventede konjunkturudvikling. Med vedtagelsen af budgetloven har formandskabet for Det Økonomiske Råd fra 2014 fået en ny rolle som finanspolitisk vagthund. Dette indebærer, at formandskabet årligt skal vurdere holdbarheden af de offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, samt vurdere om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de vedtagne reformer mv. Desuden skal det vurderes, hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i såvel budgetterne som i regnskaberne. Formandskabets vurdering af de finanspolitiske målsætninger er sammenfattet i tabel A. En nærmere afrapportering foreligger i Offentlige Finanser 2014, som findes på De Økonomiske Råds hjemmeside. 2

5 Resume Dokumentation bør være nemt tilgængelig Faktisk underskud tæt på 3 pct.-grænsen i 2015, men strukturelt underskud under grænsen på ½ pct. i alle år frem til 2020 De forventede udgifter ligger lavere end udgiftsloftet, men der er ikke plads til at udnytte lofterne fuldt ud Det er vigtigt, at alle beregninger og forudsætninger med relevans for fastlæggelsen af udgiftslofterne samt for beregningen af den strukturelle saldo er dokumenteret, og at dokumentationen er forståelig og offentligt tilgængelig. Finansministeriets dokumentation er løbende blevet udbygget, men der bør arbejdes videre frem mod en samlet og dækkende dokumentation. Fremskrivningen i kapitel I viser, at der er udsigt til et overskud på de offentlige finanser i 2020 på ca. ¾ pct. af BNP. Regeringens mellemfristede mål om balance eller et lille overskud på de offentlige finanser i 2020 forventes således at blive nået. Det forventes, at det offentlige underskud er mindre end 3 pct. af BNP i alle år frem til Underskuddet forventes dog i 2015 at blive ganske tæt på denne grænse (2,8 pct.). Der er dermed risiko for, at underskudsgrænsen overskrides, og der bør derfor være særlig opmærksomhed omkring dette i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. I fremskrivningen udviser den strukturelle saldo beregnet efter Finansministeriets metode et forløb, der ikke kommer i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP i perioden Ifølge budgetloven skal de offentlige udgifter holde sig under de vedtagne udgiftslofter. Med afsæt i regeringens skøn for væksten i det offentlige forbrug ligger driftsudgifterne tæt på loftet i , mens udgifterne til indkomstoverførsler skønnes at blive lavere end de vedtagne lofter. I fremskrivningen vurderes de forventede statslige udgifter til indkomstoverførsler således at ligge omkring 5 mia. kr. under loftet i 2014, stigende til godt 10 mia. kr. under loftet i Hvis alle lofterne udnyttes fuldt ud, vil det indebære en betydelig forværring af den strukturelle saldo. Beregninger præsenteret i kapitel I og Offentlige Finanser 2014 viser, at det strukturelle underskud i givet fald kan blive lidt større end ½ pct. af BNP i og dermed komme i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse. Forskellen mellem de forventede udgifter til indkomstoverførsler og loftet er således ikke udtryk for et reelt råderum til øgede udgifter eller lavere skatter. 3

6 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 Fastlæggelse af lofter for 2018 bør sikre, at de kan udnyttes fuldt ud Det forhold, at lofterne reelt set ikke kan udnyttes fuldt ud og dermed ikke er en bindende restriktion, gør, at den disciplin, som udgiftslofterne var tiltænkt at bidrage med i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, er svækket. Når udgiftslofterne for 2018 skal fastsættes i forbindelse med finanslovsforslaget for 2015, bør der være plads til at udnytte lofterne fuldt ud, uden at den strukturelle saldo derved kommer i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Tabel A Målsætning Holdbarhed Vurdering af finanspolitiske målsætninger Vurdering Aktuel finanspolitik vurderes at være grundlæggende holdbar, jf. kapitel II Mellemfristet udvikling i offentlig saldo Strukturel saldo Underskuddet på den strukturelle saldo i budgetlovens betydning vurderes at være mindre end ½ pct. af BNP i alle år frem mod I 2020 forventes et overskud på ca. ¾ pct. af BNP Faktisk saldo Underskuddet på den faktiske saldo vurderes at være mindre end 3 pct. af BNP i alle årene I 2015 skønnes underskuddet dog at være så tæt på 3 pct.- grænsen, at der er risiko for overskridelse og behov for særlig opmærksomhed. Underskuddet forventes gradvist reduceret de efterfølgende år Udgiftslofter afstemt med finanspolitiske målsætninger Udgiftslofter overholdt i planlægningsfasen Udgiftslofter overholdt i regnskabet Der vurderes ikke at være plads til at udnytte lofterne fuldt ud indenfor budgetlovens grænse for et strukturelt underskud på ½ pct. af BNP. Det er derfor vigtigt at have særlig opmærksomhed omkring dette De budgetterede loftsbelagte udgifter vurderes at holde sig indenfor lofterne Kan først vurderes, når regnskabet for 2014 foreligger 4

7 Resume Forslag til reform af beskæftigelsesindsatsen Positivt med målretning af uddannelsesindsatsen Vækstudspil fra regeringen Nedsættelse af PSO et positivt element men uhensigtsmæssig udformning Regeringen fremlagde i foråret et forslag til omstrukturering af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget bygger blandt andet på anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget. Forslaget lægger op til, at aktiveringen af arbejdsmarkedsparate ledige skal være mere virksomhedsrettet. Der lægges også op til at intensivere brugen af samtaler i det første halve års ledighed. Analyser har påvist positive effekter af samtaler i jobcentre, mens der ikke er foretaget analyser af samtaler hos a-kasser. Det er på denne baggrund ikke oplagt, at det er en god ide at forankre samtalerne i a-kasserne frem for i de kommunale jobcentre. Uddannelse fremstilles i forslaget som en relativt sikker vej til beskæftigelse, men de fleste evalueringer af den nuværende uddannelsesindsats understøtter ikke denne vurdering. Forslaget indeholder imidlertid en prioritering af uddannelsesindsatsen. Der indføres mulighed for uddannelsesopkvalificering af ufaglærte på reducerede dagpenge, og der gennemføres en målretning af den nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig fjernes refusionstilskuddet til vejledning og opkvalificering, som mange undersøgelser har påvist ringe effekt af. Samlet vurderes uddannelsestiltagene således at gå i den rigtige retning. I begyndelsen af maj fremlagde regeringen et vækstudspil, Danmark helt ud af krisen. Flere af initiativerne i udspillet har karakter af hensigtserklæringer og fastsættelse af mål uden konkret anvisning af midler, og en del af initiativerne dækker over udmøntning af allerede aftalte tiltag. Det er derfor vanskeligt at vurdere de reelle effekter af at gennemføre forslagene i udspillet. Regeringen vurderer selv, at udspillet kan øge BNP med 6 mia. kr. í Et konkret forslag i udspillet er at nedsætte PSO-betalingen for dele af erhvervslivet. De Økonomiske Råds formandskab har tidligere anbefalet, at hele PSO-støtten omlægges fra en betaling via elregningen til eksempelvis opkrævning via bundskatten, jf. Økonomi og Miljø Det er generelt effektivitetsfremmende at erstatte en høj skat på en snæver skattebase med en lav skat på en bred base. En lavere pris på el vil samtidig tilskynde til en omlægning fra fossile brændsler til el, hvilket vil reducere CO 2 -udledningen fra 5

8 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 den ikke-kvoteomfattede del af økonomien. Nedsættelse af PSO-betalingen er derfor et positivt element i vækstplanen, men det er ikke velbegrundet, at nedsættelsen kun foreslås for udvalgte dele af erhvervslivet, da det skævvrider ressourceallokeringen mellem virksomhederne. Lov om løbetidsforlængelse en god ting, men fortsat grund til at overveje lånegrænse for rentetilpasningslån Mulige danske fordele ved deltagelse i europæisk bankunion og mulige ulemper Folketinget vedtog i foråret en lov om betinget løbetidsforlængelse af realkreditobligationer. Loven opstiller et regelsæt, der træder i kraft, hvis der opstår problemer med refinansieringen af korte rentetilpasningslån. Loven fjerner således realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko og lægger samtidig et loft over, hvor meget renten kan stige på helt korte rentetilpasningslån. De ændrede regler indebærer, at investorerne tager en større risiko, hvilket vil medføre en lille stigning i renten. Samlet vurderes aftalen om betinget løbetidsforlængelse at være hensigtsmæssig, fordi den reducerer risikoen for store negative effekter af en pludselig stor rentestigning. Det bør dog fortsat overvejes, om lånegrænsen for korte rentetilpasningslån skal være lavere end for fastforrentede lån. I EU blev der i foråret opnået enighed om at oprette en bankunion. Der oprettes et fælles finanstilsyn og en fælles afviklingsmekanisme med en fælles afviklingsfond, som finansieres af bidrag fra finanssektoren. Fra et dansk synspunkt vil der være flere mulige fordele ved tilslutning til bankunionen. Dansk medlemskab vil indebære, at danske finansielle institutioner underlægges overvågning af det fælles europæiske finanstilsyn, hvilket kan bidrage til at øge den allerede høje tillid til de danske finansielle institutioner. Desuden er der i Danmark systemiske finansielle institutioner af en størrelse, som det reelt vil være vanskeligt for den danske stat at håndtere alene, hvis de bliver alvorligt nødlidende. Omvendt er der også forhold, navnlig i form af uklarheder om den endelige udformning af bankunionens elementer, som taler imod en dansk tilslutning på nuværende tidspunkt. Der er således en række udeståender om den endelige udformning af reglerne, herunder ikke mindst præmisserne for deltagelse af ikke-eurolande, usikkerhed om effektiviteten af afviklingsmekanismen og usikkerhed om, hvordan fast- 6

9 Resume læggelsen af bidrag til afviklingsfonden bliver udformet i praksis. Danmark bør vente med beslutning om deltagelse Grundlæggende giver en bankunion på EU-niveau god mening, men set i lyset af, at der er flere uafklarede vigtige forhold, anbefales det, at Danmark afventer bankunionens endelige udformning, inden der tages stilling til, om Danmark skal deltage. Holdbarhed og generationer Danmarks finanspolitik fortsat grundlæggende holdbar Folketinget skal i 2015 beslutte at hæve efterlønsog pensionsalderen Men udsigt til hængekøje i saldoen efter 2020 I kapitel II præsenteres en langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi i årtierne efter Det vurderes, at holdbarhedsindikatoren, som sammenfatter de langsigtede udfordringer for finanspolitikken, er -0,1 (svarende til, at der er behov for en permanent forbedring af de offentlige finanser på 0,1 pct. af BNP for at sikre at den offentlige gæld stabiliseres på lang sigt). I Dansk Økonomi, forår 2013 vurderedes holdbarhedsindikatoren til at være 0,0. I betragtning af de meget store usikkerheder, der er forbundet med beregninger af denne type, bør man ikke lægge vægt på forskelle i denne størrelsesorden. Det vurderes derfor, at Danmarks finanspolitik fortsat grundlæggende er holdbar. I 2015 skal Folketinget i henhold til indekseringsmekanismen fra velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 for første gang vedtage en forøgelse af efterlønsalderen (gældende fra 2027) og folkepensionsalderen (gældende fra 2030). Det er en meget væsentlig forudsætning for finanspolitikkens holdbarhed, at tilbagetrækningsaldrene justeres opad i takt med retningslinjerne fra disse aftaler. Der er imidlertid udsigt til, at den offentlige saldo vil blive forværret med knap 2 pct. af BNP i årtierne efter Efter 2040 er der udsigt til, at saldoen igen vil blive forbedret, og saldoudviklingen udviser dermed en karakteristisk hængekøje -profil. Ifølge fremskrivningen vil saldoen fra sidst i 2020 erne overskride budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP og komme i strid med EU s underskudsregler. Dette vil være tilfældet, selvom finanspolitikken er holdbar, og den offentlige ØMU-gæld i forløbet ikke overstiger 60 pct. af BNP. Saldoudviklingen vurderes dog 7

10 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 ikke at være et egentligt økonomisk problem for Danmark, ikke mindst pga. de meget store implicitte offentlige aktiver i form af den udskudte skat på pensionsformuerne. Mere et juridisk og politisk end økonomisk problem for Danmark Hængekøje kan nødvendiggøre i øvrigt uønskede tiltag Livsvilkår for generationerne født i analyseret Generelt er en strukturel saldo, der altid skal være meget tæt på balance uanset gældens størrelse, ikke optimal ud fra et rent økonomisk synspunkt. Danmark er imidlertid forpligtet til at overholde EU s regelsæt. Fælles regler er hensigtsmæssige i en møntunion, og saldokravene kan virke disciplinerende i forhold til lande, hvor der er alvorlig fare for en uholdbar udvikling. Ikke mindst som følge af Danmarks situation med meget store implicitte offentlige tilgodehavender kan udformningen af de nuværende underskudsregler imidlertid være uhensigtsmæssige. Det ville derfor være en fordel for Danmark, hvis reglerne blev ændret, så den udskudte pensionsskat fremover kan modregnes i gælden og afkastet i saldoen. Alternativt kunne gælds- og underskudsgrænserne ændres, så de tager højde for de nationale, institutionelle forhold. Er sådanne regelændringer ikke mulige, vil det blive nødvendigt med egentlige saldoforbedringer. Hængekøjen kan fjernes ved hjælp af eksempelvis midlertidige skattestigninger eller besparelser på det offentlige forbrug. Sådanne udsving i skatter og ydelser skaber imidlertid samfundsøkonomiske forvridninger i forhold til en situation, hvor udgifter og skatter udjævnes over tid. Samtidig vil ændringer i skatter og offentlige ydelser påvirke fordelingen mellem generationer. Selv om den konkrete intergenerationelle fordelingsprofil vil afhænge af de konkrete ændringer, vil der i praksis blive tale om omfordeling fra ældre til yngre (og fremtidige) generationer. Fordelingsspørgsmål, herunder spørgsmålet om fordeling mellem generationer, er grundlægende et politisk spørgsmål. For at kunne foretage fornuftige overvejelser om en ændret fordeling mellem generationerne er det imidlertid vigtigt at vide, hvordan den intergenerationelle fordeling er i udgangspunktet. I kapitlet er både historiske data og resultaterne i den langsigtede fremskrivning anvendt til at sammenligne de forventede livsindkomster, den samlede arbejdstid over livet og nettobetalingerne til den offentlige 8

11 Resume sektor for generationerne født fra 1930 til de årgange, der fødes frem til Yngre generationer bliver altid rigere end ældre men betaler mindre til det offentlige Hængekøjen kan i sidste ende fjernes ved at fremrykke beskatning af ratepensioner Selvom de forskellige fødselsårgange har været udsat for mange forskellige vilkår i form af krige, konjunkturudsving og ændret økonomisk politik, domineres udviklingen i livsindkomsterne af den vedvarende produktivitetsvækst, der bevirker, at yngre generationer altid bliver betydeligt rigere end deres forældre. Samtidig viser beregningerne, at nettobetalingerne til det offentlige er mindre, jo yngre årgangene er. Årgangene født fra 1948 og frem til midt i 1980 erne har alle betalt mere i skat over livet, end de har modtaget i offentlige ydelser, mens det for de yngre årgange forholder sig omvendt. Dette er et naturligt resultat af velfærdsstatens udbygning. Et alternativ til at løse hængekøjeproblemet via skatteforhøjelser eller besparelser vil være at fremrykke beskatningen af ratepensioner fra ud- til indbetalingstidspunktet. En sådan omlægning vil principielt ikke påvirke de realøkonomiske forhold eller generationsfordelingen. En omlægning, hvor den effektive beskatning holdes uændret, vil permanent forbedre saldoen med mellem 1 og 1½ pct. af BNP. Dermed vil den helt fjerne hængekøjeproblemet. En forudsætning for denne beregning er, at opsparingsadfærden ikke ændres, og at de ekstra skatteindtægter ikke fører til øgede offentlige udgifter eller sænkning af andre skatter. Som følge af den usikkerhed, der ligger i disse forudsætninger, er det ikke en omlægning, der bør foretages på nuværende tidspunkt. Nærmer man sig imidlertid i løbet af 2020 erne et punkt, hvor den strukturelle saldo begynder at bryde med reglerne, uden at man er kommet tættere på andre løsninger, kan en omlægning af beskatningen af ratepensioner dog vise sig at være et attraktivt alternativ til mere forvridende omlægninger af skatter eller offentlige ydelser. Ungdomsuddannelser Uddannelse er en investering Uddannelse er en investering for såvel den enkelte som for samfundet, og en veluddannet befolkning bidrager dermed til et højt velstandsniveau. Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem. Personer, 9

12 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 der fuldfører en ungdomsuddannelse, har en højere beskæftigelsesgrad og en højere erhvervsindkomst end personer, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Dette gælder også for dem, der træder ind på arbejdsmarkedet direkte efter at have fuldført en gymnasial uddannelse eller efter færdiggørelsen af en erhvervsuddannelse. Stadigt flere tager en gymnasial uddannelse Sammenligning af personer, der ikke læser videre Gymnasial uddannelse giver højere indkomst end erhvervsuddannelse efter ti år Der har de seneste år været en stor stigning i andelen af unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse, mens en faldende andel har gennemført en erhvervsuddannelse. Samlet set forventes over 90 pct. af en ungdomsårgang med det nuværende uddannelsesmønster at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er dermed ikke langt til opfyldelse af regeringens 95-pct. målsætning. Knap 10 pct. af en ungdomsårgang gennemfører dog en gymnasial uddannelse uden efterfølgende at gennemføre en videregående uddannelse. I kapitel III er det undersøgt, hvorledes personer med forskellige ungdomsuddannelser klarer sig på arbejdsmarkedet. Konkret sammenlignes personer, der tager en gymnasial uddannelse, med personer med en erhvervsuddannelse. For begge grupper fokuseres udelukkende på personer, der ikke læser videre. Undersøgelserne viser, at personer med en erhvervsuddannelse har en højere erhvervsindkomst i de første knap ti år efter afslutning af uddannelsen end personer, der tager en gymnasial uddannelse. Efter omkring ti år på arbejdsmarkedet vender billedet imidlertid: Personer, der har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, får således en højere erhvervsindkomst, end personer, hvis højest fuldførte uddannelse er en erhvervsuddannelse. Analysen viser samtidig, at der er forskel på de forskellige uddannelsesretninger. Blandt de gymnasiale uddannelser er det personer med erhvervsgymnasiale uddannelser, som klarer sig bedst, og for erhvervsuddannelserne er det personer med en uddannelse indenfor teknik, håndværk og transport. 10

13 Resume Ikke grundlag for en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser Vigende tilgang til erhvervsuddannelserne og stort frafald Er skolepraktik et godt alternativ? Skolepraktik mulig på mange, men ikke alle uddannelser Skolepraktik og læreplads giver omtrent samme løn efterfølgende Den foretagne analyse omfatter kun personer, der ikke læser videre efter at have fuldført en ungdomsuddannelse. Den gruppe, der læser videre efter at have fuldført en gymnasial uddannelse, har udsigt til en højere livsindkomst, og analysen undervurderer dermed effekten af at tage en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsuddannelse. Analyserne giver dermed samlet set ikke grundlag for at anbefale en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser for at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Baseret på analyserne bør en begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser i givet fald fokusere på det almene gymnasium. Som et modstykke til den stigende søgning til gymnasiet er der sket et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne. Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelserne ofte omkring 50 pct., mens det på de gymnasiale uddannelser kun er ca. 20 pct. Frafaldet på erhvervsuddannelserne sker typisk under grundforløbet eller mellem grund- og hovedforløb. Frafaldet hænger således formentlig sammen med problemer med at skaffe ordinære praktikpladser. Der er i nogle sammenhænge blevet stillet spørgsmål ved værdien af skolepraktik som et alternativ til en praktikplads i en virksomhed. Et vigtigt spørgsmål er, om elever, der har gennemført den praktiske del af uddannelsen i skolepraktik, klarer sig lige så godt som elever, der har gennemført uddannelsen i ordinær praktik. Elever uden en praktikplads kan på knap halvdelen af de 107 forskellige erhvervsuddannelser gennemføre hele eller dele af uddannelsen i skolepraktik. Indenfor hver af de 12 fællesindgange er der altid mindst én uddannelse, som eleven kan gennemføre som skolepraktik. Skolepraktikken giver alle elever en garanti for at få en erhvervsuddannelse, men ikke nødvendigvis indenfor det ønskede område eller på den ønskede skole, hvilket kan være en af årsagerne til frafaldet inden hovedforløbet. I kapitlet undersøges, om der er forskelle i timeløn og beskæftigelse for personer, der gennemfører et skolepraktikforløb eller et forløb i ordinær praktik. Resultaterne viser, at der ikke er nævneværdig forskel hverken på timeløn og 11

14 Resume. Dansk Økonomi, forår 2014 beskæftigelse for elever, der har gennemført uddannelsen i skolepraktik i forhold til elever, der har gennemført uddannelsen i ordinær praktik. Men skolepraktik er dyrere og har større frafald Flere mål med ny erhvervsskolereform Gode elementer i reformen Reformen vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive og hæve niveauet Karakterkrav er en god ide Til trods for dette bør skolepraktikordningen ikke opfattes som en generel løsning på de manglende praktikpladser. Således er frafaldet oftest større under skolepraktik end under ordinær praktik, og samtidig er omkostningerne ved at uddanne elever via skolepraktik væsentligt højere end via ordinære praktikpladser. Der er i foråret 2014 indgået en aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Et overordnet formål med reformen er, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere af de påbegyndte elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Det er også et mål at styrke det faglige niveau på erhvervsskolerne. Det vurderes, at erhvervsskolereformen indeholder flere gode elementer, herunder karakterkrav på erhvervsskolerne og en forøget indsats over for unge uden en ungdomsuddannelse. Erhvervsskolereformen indeholder en række ændringer, der har til formål at forbedre kvaliteten af uddannelserne og generelt gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Reformen indebærer således en forlængelse af grundforløbet for unge, der kommer direkte fra grundskolen. Samtidig samles uddannelserne i fire nye erhvervsfaglige hovedområder, og der indføres karakterkrav for at blive optaget. Eleverne skal fremover have mindst 02 i gennemsnit i matematik og dansk ved folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse for at blive optaget på en erhvervsskole. Opfylder eleverne ikke dette krav, har de dog mulighed for at blive optaget efter en optagelsesprøve og samtale. Karakterkravet for optagelse på erhvervsskolerne giver god mening. Karakterkravet sender et klart signal om, at kvalifikationer opnået i grundskolen er afgørende for de unges videre uddannelsesforløb, hvilket i sig selv kan styrke de unges, forældrenes og grundskolens fokus i undervisningen. 12

15 Resume også på gymnasierne Få tiltag for at skaffe flere praktikpladser Generelt tilskud til oprettelse af praktikpladser kan overvejes kan i givet fald finansieres via AUB Tilskud til praktikpladser i lavkonjunktur Samtidig vil færre dårligt motiverede og dårligt kvalificerede elever på erhvervsuddannelserne gøre det mere attraktivt for andre at vælge en erhvervsuddannelse. Et tilsvarende eller eventuelt skærpet karakterkrav på de gymnasiale uddannelser vil også være hensigtsmæssigt, så der ikke stilles decideret skrappere optagelseskrav på erhvervsuddannelserne. Reformen og det seneste vækstudspil indeholder også tiltag til at forøge antallet af praktikpladser. Disse er især rettet mod at forøge erhvervsskolernes tilskyndelse til at bistå med at få oprettet praktikpladser. Det er sandsynligt, at disse tiltag vil kunne give et positivt bidrag til udviklingen på praktikpladsområdet, men det er ikke oplagt, at de vil være tilstrækkelige til at skabe et markant løft i antallet af praktikpladser. Hvis det vurderes, at der er en generel mangel på praktikpladser, kan en mulighed være at yde et permanent, generelt tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser. Et sådant tilskud kunne eksempelvis finansieres ved, at lærlinge, der deltager i den obligatoriske skoleundervisning på hovedforløbet, i stedet for en lærlingeløn modtog en ydelse på SU-niveau. I dag modtager arbejdsgiverne en kompensation via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når eleverne deltager i skoleundervisning. Hvis eleverne kun modtog en ydelse på niveau med SU, ville den resterende del af kompensationen kunne bruges til at finansiere tilskud til oprettelse af praktikpladser. En ydelse på SU-niveau til lærlinge under skoleopholdet ville indebære en ligestilling med andre unge under uddannelse. De seneste års økonomiske krise har gjort det særlig vanskeligt at finde praktikpladser. Derfor er der blevet et ydet et tilskud til virksomheder, der har oprettet en praktikplads, ligesom antallet af pladser i skolepraktikken er blevet udvidet. Tendensen til, at der bliver oprettet for få praktikpladser i forhold til det samfundsøkonomisk optimale er mere udtalt i lavkonjunkturer, og der er derfor gode argumenter for at give tilskud til praktikpladser i dårlige konjunktursituationer. 13

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2015

Dansk Økonomi Forår 2015 Dansk Økonomi Forår 2015 Danish Economy Spring 2015 English Summary Konjunkturvurdering Offentlige finanser Bankunionen Yderområder i Danmark Formandskabet Dansk Økonomi, forår 2015 Signaturforklaring:

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2013

Dansk Økonomi Efterår 2013 Dansk Økonomi Efterår 2013 Danish Economy Autumn 2013 English Summary Konjunkturvurdering Virksomheder under opsving og krise Dansk Økonomi, efterår 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi... 15.1. Finansielle

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Klausuleret indtil onsdag den 7. oktober 2015 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2014

Dansk Økonomi Efterår 2014 Dansk Økonomi Efterår 2014 Danish Economy Autumn 2014 English Summary Konjunkturvurdering Dagpengesystemet Formandskabet Dansk Økonomi, efterår 2014 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende opsving fortsat lang vej til fuld normalisering Aktivitetsniveauet faldt voldsomt i både Danmark og resten af verden under krisen, og selvom produktionen

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag: Økonomi-

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere