Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014"

Transkript

1 d KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International økonomi Hovedtræk i international konjunkturudvikling Europa USA Asien Råvarepriser Dansk økonomi Overordnet sammenligning med vurderingen i efteråret Indenlandsk efterspørgsel Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion og arbejdsmarked Løn og priser Baggrundsnotat F14.docx

2 FIGURER Figur 1. BNP og verdenshandel... 4 Figur 2. BNP og erhvervstillid i euroområdet... 7 Figur 3. Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande... 8 Figur 4. Forbrugerprisinflation og korte renter i euroområdet... 8 Figur 5. BNP i Storbritannien, Sverige og Norge... 9 Figur 6. BNP-vækst og erhvervstillid for USA... 1 Figur 7. Forbrugerprisinflation og korte renter i USA... 1 Figur 8. BNP-vækst og erhvervstillid, Japan Figur 9. Oliepris Figur 1. Fødevarepriser Figur 11 BNP og eksport Figur 12 Privat forbrug og beskæftigelse Figur 13 Indenlandsk efterspørgsel, vækstbidrag Figur 14 Boligpriser Figur 15 Regionale huspriser Regionale lejlighedspriser Figur 16 Tvangsauktioner og antallet af bolighandler Figur 17 Udbud og liggetid Figur 18 Real huspris Figur 19 Privat forbrug Figur 2 Forbrugertillid... 2 Figur 21 Betalingsindikator Dankortomsætning Figur 22 Detailsalg og bilkøb Figur 23 Forbrugskvote Nettofordringserhvervelse, husholdninger Figur 24 Boliginvesteringer Figur 25 Erhvervsforventninger Figur 26 Ordreindgang Omsætningsforventninger Figur 27 Nettofordringserhvervelse, selskaber Figur 28 Lagerinvesteringer Figur 29. Vareeksport Figur 3. Industrieksport, markedsvækst og markedsandele Figur 31. Importkvote Figur 32. Tjenestehandel: Mængder hhv. priser Figur 33. Betalingsbalance Figur 34. BNP faktisk hhv. potentiel og trendmæssig, seneste hhv. ny rapport Figur 35. Arbejdsstyrke Figur 36. Ledighed Figur 37. Gennemsnitlig hhv. aftalt arbejdstid Figur 38. Beskæftigelse Figur 39. Lønkvote i private byerhverv Figur 4. Timeproduktivitet i private byerhverv Figur 41. K/L-forhold i private byerhverv Figur 42. TFP-vækst i private byerhverv Figur 43. BNP og industriproduktion Industriens ordreforventninger

3 Figur 44. Industriens kapacitetsudnyttelse Output gap Figur 45. Beskæftigelse i alt Privat beskæftigelse... 4 Figur 46. Erhvervenes beskæftigelsesforventninger... 4 Figur 47. Arbejdsstyrke Beskæftigelse Figur 48. Ledighed Figur 49. Ledighed fordelt på alder samt a-kasser Figur 5. Ledige stillinger ifølge Jobindex Figur 51. Fyringsvarsler Figur 52 Prisstigninger opdelt på varegrupper Figur 53 Prisstigninger Figur 54 Inflationsforventninger Figur 55 Lønstigninger Figur 56 Overenskomstmæssige lønstigninger TABELLER Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering... 5 Tabel 2. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande... 6 Tabel 3. Skøn for dansk økonomi, efterår 213 og forår Tabel 4. Langsigtet disponibel indkomst i SMEC Tabel 5. Kortsigtet disponibel indkomst i SMEC Tabel 6. Lønkonkurrenceevne Tabel 7. Eksport og import opdelt på underkomponenter, mængder Tabel 8. Eksport og import opdelt på underkomponenter, priser Tabel 9. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgæld

4 1. International økonomi 1.1. Hovedtræk i international konjunkturudvikling Der er en bedring at spore i den internationale konjunktursituation. Det amerikanske opsving, som har været i gang i nogen tid, forekommer stabilt og bredt funderet trods nulvæksten i første kvartal 214. I euroområdet har der nu været ro om statsgældssituationen i nogen tid, og tilbagegangen er afløst af svag, men positiv vækst. I Japan voksede økonomien kraftigt gennem 213, og aktivitetsniveauet vurderes nu at befinde sig på omkring det strukturelle niveau. Til gengæld er væksten aftaget noget i flere af de store vækstøkonomier, herunder Brasilien, Rusland, Indien og Kina (de såkaldte BRIK-lande). Det har dog ikke forhindret en forøgelse af væksten i verdenshandlen det seneste års tid. Figur = 1 12 Euroområdet USA 115 Japan BNP og verdenshandel BNP 25 = Verdenshandel Seneste observationer for BNP er 1. kvartal 214 for USA, og 4. kvartal 213 for euroområdet og Japan.. Seneste observation for verdenshandlen er februar 213. EcoWin og CPB. De økonomiske indikatorer er samlet set styrket det seneste halve års tid, og for flere af aftagerlandenes vedkommende ligger de på forholdsvis høje niveauer. Særligt fremgangen i euroområdets tillidsindikatorer er bemærkelsesværdig og peger i retning af, at væksten vil tage til den kommende tid. På baggrund af prognosen for væksten i de enkelte aftagerlande skønnes væksten på Danmarks industrieksportmarkeder at blive godt 2¼ pct. i 214, 2¾ pct. i 215 og knap 3 pct. i 216. Der er tale om en beskeden nedjustering af prognosen i forhold til Dansk Økonomi, efterår 213, hvor de tilsvarende skøn var godt 2½ pct., godt 2¾ pct. og knap 3 pct. Nedjustering skyldes blandt andet en mindre nedjustering af vækstskønnene for euroområdet, hvor væksten nu ventes at blive henholdsvis ca. 1¼ pct., knap 2 pct. og knap 2,5 pct. i 214, 215 og 216. Disse skøn er overordnet set på linje med skønnene fra OECD og i CONSENSUS FORECASTS. Hovedtrækkene af den internationale prognose fremgår af tabel 1 og tabel

5 Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering Pct Re alvækst USA 2,8 1,9 3, 3,8 3, Euroområdet -,5 -,3 1,3 1,9 2,4 Danmarks aftagerlande 1,1 1,1 2,3 2,7 2,9 Inflation USA 3,1 2,5 1,8 1,8 2, Euroområdet 2,7 2,4 1,7 1, 1,8 Lønomkostninger USA 1,6 1,9 2,1 2,4 2,4 Tyskland 3, 2,3 2,2 2, 1,9 Danmarks aftagerlande 2,4 2, 2, 2,3 2,4 Produktivite t USA 1,1,5 1,6 2,1 1,7 Tyskland -,1 -,1 1,8 2, 1,4 Danmarks aftagerlande,1,3 1,5 1,7 1,6 Pengepolitiske renter USA,25,25,25,25,5 Euroområdet,88,55,5,75 1,75 Lange renter USA 2,8 1,85 2,35 2,9 3,2 Tyskland 1,57 1,63 2, 2,55 3, Dollar pr. tønde Olie pris, Bre nt Dollar pr. euro Dollar/euro-kurs,66,68,7,7,7 Realvækst i Danmarks aftagerlande er den industrieksportvægtede BNP-vækst i 34 lande. Lønomkostninger og produktivitet er henholdsvis timelønninger i fremstilling og arbejdsproduktivitet for hele økonomien. Disse er beregnet ved sammenvejning med dobbeltvejede eksportvægte for ti udvalgte aftagerlande. Inflationen er stigningstakten i forbrugerprisindekset, og de lange renter er renten på tiårige statsobligationer. Renterne er gennemsnitlige årlige renter. EcoWin og egne skøn

6 Tabel 2. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande Eksportvægt Mængde stigning Pct Pct Tyskland 16,2,9,5 1,5 1,8 1,3 Sverige 12,9 1,3 1,5 2,5 3,3 3,5 USA 11, 2,8 1,9 3, 3,8 3, Norge 8,7 2,8,8 3, 3, 3, Storbritannien 8,5,3 1,7 2,4 2,5 2,8 Frankrig 4,6,,3 1,3 2, 2,8 Holland 4,4-1,3 -,8 1,8 2,3 2,5 Kina 3,2 8, 8,5 7, 7,5 7,5 Finland 3,2-1, -1,4 1,3 2, 3, Italien 2,8-2,4-1,8,5 1,5 2,5 Polen 2,8 2,1 1,5 3, 3,3 3,3 Spanien 2,3-1,6-1,2,8 1,8 2,8 Belgien 2,1 -,1,2 1,3 1,7 2,5 Japan 2, 1,4 1,5 1,5 1,,8 Rusland 1,6 3,5 1,3 4, 4, 3,5 Brasilien 1,7 1, 2,3 3,5 3, 3,5 Tjekkiet 1,5-1, -1, 2,5 2,5 3,5 Australien 1,4 3,6 2,4 3, 3, 4, Schweiz 1,3 1, 2, 2,2 2,3 2,5 Canada 1, 1,7 2, 2,3 2,5 2,3 Østrig 1,,9,4 2, 2, 3,3 Ungarn 1, -1,7 1,2 2, 2, 3, Irland,8,2 -,3 1,8 2,3 3, Rumænien,7,6 3,3 2,5 2, 2,3 Indien,7 3,8 3, 4,8 5,8 7, Litauen,6 3,6 3,3 3, 2, 1,3 Slovakiet,5 1,8,9 2,5 3, 4, Letland,4 3,9 4,7 3, 2,8 2, Estland,4 3,9,8 2,5 3,8 4,3 Grækenland,3-7, -3,9, 2,5 4, Portugal,3-3,2-1,4 2, 2,5 3, Slovenien,1-2,5-1,2 1, 2, 3, Bulgarien,1,6,9 1,7 2, 2, Malta,,6 2,4 2, 2, 1,8 Danmark -,4,4 1,4 2, 2,4 EU 67,4 -,2,2 1,6 2,1 2,5 Euroområdet 39,4 -,5 -,3 1,3 1,9 2,4 BRIK 7,1 3,8 3,1 4,8 5,8 7, Aftagere 1, 1,1 1,1 2,3 2,7 2,9 Fejl! Ugyldig kæ de. De 34 lande, som er medtaget i aggregatet af aftagerlande, aftog tilsammen 87,1 pct. af Danmarks industrieksport i 212. De enkelte eksportvægte er det pågældende lands andel af Danmarks industrieksport til disse 34 aftagerlande. Væksten i aftagere er sammenvejet med eksportvægte, mens væksten i EU, euroområdet og BRIK er beregnet ved at summere de respektive landes BNP opgjort i euro. EcoWin, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

7 1.2. Europa I euroområdet blev de seneste års tilbagegang brudt af svag, men positiv vækst i de sidste tre kvartaler af 213, jf. figur 2. Den positive vækst i det samlede euroområde hænger sammen med bedringen i de kriseramte lande, hvor BNP-faldene er bremset eller ophørt, og en behersket fremgang i blandt andre Tyskland og Frankrig. Den lidt bedre økonomiske udvikling i 213, den markante forbedring af forbruger- og erhvervstillidsindikatorerne og den mere stabile situation på blandt andet statsobligationsmarkederne peger i retning af, at væksten i euroområdet vil stige i 214. På den baggrund skønnes en moderat vækst i euroområdet på 1¼ pct. i år stigende til knap 2 pct. og knap 2½ pct. i 215 og 216. Denne vækst er i omegnen af den vurderede strukturelle vækst i 214 og noget højere i 215 og 216. Figur 2. BNP og erhvervstillid i euroområdet Pct. (k/k) Indeks BNP Erhvervstillid (h.akse) Seneste observation for BNP er 4. kvartal 213, og seneste observation for erhvervstilliden er april 214. EcoWin De seneste års stigning i ledigheden i euroområdet ophørte i efteråret 213, hvor ledigheden nåede 12, pct. af arbejdsstyrken. I de efterfølgende måneder er ledigheden faldet svagt til 11,8 pct. i marts 214. Ledigheden har også en aftagende tendens i Grækenland, Portugal og Spanien, som er særlig hårdt ramte af ledighed. Ungdomsledigheden, der ligeledes er meget høj i disse lande, er der dog ikke begyndt at falde endnu, jf. figur

8 Figur 3. Pct Euroområdet Grækenland Irland Italien Portugal Spanien Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande Ledighed Pct Grækenland Italien Portugal Spanien Ungdomsledighed Ungdomsledigheden er ledigheden for de årige i pct. af arbejdsstyrken. Unge under uddannelse indgår ikke i arbejdsstyrken. Seneste observation for ledigheden er 2. kvartal 213. Seneste observation for ungdomsledigheden er 2. kvartal for Spanien og juli for Italien og Grækenland. EcoWin Inflationen i euroområdet har været aftagende siden begyndelsen af 212 og lå i marts 214 på,5 pct. (år/år), jf. figur 4. Kerneinflationen, der er inflationen eksklusive bidrag fra energi og fødevarer med store prisudsving, er også aftaget betydeligt, men har de seneste måneder været lidt højere end den faktiske inflation. I november 213 sænkede ECB udlånsrenten fra,5 pct. til,25 pct. Rentesænkningen var sammenfaldende med en tendens til stigende pengemarkedsrente i euroområdet. De efterfølgende måneder steg pengemarkedsrenten yderligere og ligger aktuelt lige under ECB s udlånsrente. Den lave inflation og den svage konjunktursituationen taler for, at ECB fastholder den lempelige pengepolitik i en længere periode. ECB ventes derfor først at begynde en gradvis normalisering af pengepolitikken i 215. Det forventes, at tiltagende vækst i euroområdet og faldende ledighed den kommende tid vil øge inflationen fra det nuværende lave niveau. Figur 4. Pct. (år/år) 6 Inflation Kerneinflation 4 Forbrugerprisinflation og korte renter i euroområdet Forbrugerprisinflation Pct. 6 4 Renter ECBs udlånsrente Pengemarkedsrente ECBs indlånsrente Inflationen er udtrykt ved stigningstakten i forbrugerpriserne. Kerneinflationen er inflationen ekskl. bidrag fra energi- og fødevarepriser. Pengemarkedsrenten i euroområdet er dag-til-dag pengemarkedsrente. Seneste observation for forbrugerpriser er marts 214, og seneste observation for renter er medio maj 214. EcoWin

9 Efter en længere periode med svag fremgang accelererede væksten i Storbritannien i 213, hvilket resulterede i en årsvækst på 1,7 pct. Væksten var også høj i 1. kvartal 214. Efter flere års stilstand ser britisk økonomi ud til at være på vej ind i et opsving. I Sverige har væksten været svag siden midten af 212 til 4. kvartal 213, hvor BNP voksede med 1,7 pct. (k/k), jf. figur 5. Der er sket en forbedring af konjunkturindikatorerne, herunder forbruger- og erhvervstilliden, så væksten i svensk økonomi ventes at blive højere i år og næste år end i 213. Fremgangen er fortsat i Norge, der har været relativt upåvirket af de senere års krise i euroområdet. Figur 5. BNP i Storbritannien, Sverige og Norge 25 = 1 12 Storbritannien Sverige 115 Norge EcoWin USA I USA accelererede fremgangen i andet halvår 213, selvom finanspolitikken blev strammet ganske betragteligt. I første kvartal blev fremgangen midlertidigt afløst af nulvækst, hvilket skal ses i sammenhæng med, at den usædvanligt hårde vinter har hæmmet den økonomiske aktivitet i første kvartal. Amerikansk økonomi er blevet gradvist mere robust de senere år med vækst i boligpriserne, faldende ledighed og en overvejende positiv udvikling i konjunkturindikatorerne

10 Figur 6. BNP-vækst og erhvervstillid for USA Pct. (k/k) BNP Erhvervstillid (h. akse) Seneste observation er for BNP er 1. kvartal 214, og seneste observation for erhvervstilliden er april 213. EcoWin Inflationen i USA har været svagt aftagende siden midten af 212 og lå i marts 214 på 1,5 pct. Kerneinflationen har generelt ligget en anelse højere end den faktiske inflation siden foråret 212. FED har fastholdt de pengepolitiske renter på deres nuværende meget lave niveauer, jf. figur 7. De ekstraordinære opkøb af stats- og realkreditobligationer, der går under betegnelsen QE3 ( Quantitative Easing 3 ), er imidlertid neddroslet fra 85 mia. dollar i december 213 til planlagt 45 mia. dollar i maj 214. Normaliseringen af den meget lempelige amerikanske pengepolitik er således begyndt. Figur 7. Pct. (år/år) 8 Inflation Kerneinflation 6 Forbrugerprisinflation og korte renter i USA Pct. 1 8 Pengepolitisk rente Pengemarkedsrente Inflationen er udtrykt ved stigningstakten i forbrugerpriserne. Kerneinflationen er inflationen ekskl. bidrag fra energi og prisfølsomme fødevarer. Den pengepolitiske rente er FED s målsætning for pengemarkedsrenten (Effective Fed Funds rate). Aktuelt er målsætningen, at pengemarkedsrenten er mellem og,25 pct. Seneste observation for forbrugerpriser er marts 214, og seneste observation for renter er medio maj 214. EcoWin

11 1.4. Asien I Japan voksede økonomien ganske kraftigt i foråret 213, men væksten aftog i tredje og fjerde kvartal. Fremgangen i japansk økonomi hænger sammen med en kraftig lempelse af såvel finans- som pengepolitikken. Den lempelige økonomiske politik er blandt andet indført for at understøtte den japanske centralbanks inflationsmål på 2 pct., der blev indført i foråret 213. Inflationen har været stigende siden juni 213 og lå i marts på 1,6 pct. (år/år). Dermed er det foreløbigt lykkedes at bryde den generelt negative inflation, som har stået på i Japan de senere år. Figur 8. BNP-vækst og erhvervstillid, Japan Pct. (k/k) BNP Erhvervstillid (h. akse) Seneste observation for BNP er 4. kvartal 213, og seneste observation for erhvervstilliden er EcoWin I Kina voksede økonomien med 7,7 pct. i 213. Den kinesiske vækst har udvist en aftagende tendens de senere år, og den kraftige kreditvækst og midlertidige krise på pengemarkedet i forsommeren 213 har skabt bekymring for en kinesisk finanskrise. Der har imidlertid været roligt på de finansielle markeder de seneste måneder. Udviklingen i indikatorerne siden efteråret har været blandet, men væksten i industriproduktionen er aftaget noget i forhold til 213, og erhvervstilliden ligger på et relativt lavt niveau. Det tyder på, at væksten i år kan blive i underkanten af regeringens målsætning på 7,5 pct Råvarepriser Olieprisen har ligget stabilt på et niveau omkring 11 dollar pr. tønde siden efteråret 213. Olieprisen har således tilsyneladende ikke reageret på krisen mellem Rusland og Ukraine. Olieprisen ventes at stige gradvist fra det nuværende niveau til 116 dollar pr. tønde i

12 Figur 9. Oliepris USD pr. tønde Den angivne pris er for Brent-olie. Seneste observation er den 2. september 213. EcoWin Verdensmarkedsprisen på majs er faldet markant siden efteråret 213, mens prisen på både hvede og sojabønner er steget en anelse. Den moderate prisudvikling på verdensmarkederne har bidraget til afdæmpningen af inflationen i såvel USA som i Europa. Figur 1. Fødevarepriser 4. januar 25 = 1 5 Majs Hvede 4 Soyabønner Seneste observation er den 2. september 213. EcoWin

13 2. Dansk økonomi 2.1. Overordnet sammenligning med vurderingen i efteråret Nærværende prognose for udviklingen i dansk økonomi tegner i hovedtræk det samme konjunkturbillede som vurderingen i efteråret 213. Dette skal ses i lyset af, at indikatorer og nationalregnskabstal i anden halvdel af 213 overordnet set har udviklet sig som forventet i efteråret. På underposterne bidrog eksporten en smule mere til BNPvæksten end forventet, mens den private indenlandske efterspørgsel omvendt udviklede sig en smule svagere end forudsat i efteråret. En del af forklaringen på den svage udvikling i særligt det private forbrug i 213 er, at erstatningerne efter to efterårsstorme i 4. kvartal 213 ifølge Danmarks Statistik reducerer det private forbrug af forsikringstjenester med 3,5 mia. kr. Forklaringen er, at husholdningernes køb af forsikringsydelser i nationalregnskabet indgår som en del af det private forbrug. I forbindelse med udbetaling af skadeserstatninger, efter eksempelvis en storm, løber betalingsstrømmene imidlertid den modsatte vej, hvilket opgøres som et negativt forbrug af forsikringsydelser. Fraregnet den negative effekt fra efterårsstormene steg det private forbrug i 213 knap ½ pct., hvilket er på linje med forventningen fra efteråret. Da størstedelen af de danske forsikringsselskaber er genforsikrede i udlandet, blev importen af forsikringstjenester reduceret i omtrent samme omfang som det private forbrug, og BNP blev dermed kun marginalt påvirket af de to storme. Den omtrent samme vurdering af konjunktursituationen dækker over en række mindre vækstjusteringer. Væksten i det private forbrug og erhvervsinvesteringerne er nedjusteret en smule i 214, og der er dermed tale om en lille udskydelse af vendingen i den private indenlandske efterspørgsel. Væksten i vareeksporten er omvendt opjusteret en del i 214 som følge af markant fremgang i 213. Samlet set er den forventede BNPvækst i omtrent som forventet i efteråret. Det betyder, at der i 214 forventes en BNP-vækst, som ligger en smule over den strukturelle vækst, mens fremgangen fra 215 vurderes at blive stærkere med en vækst i BNP, der ligger klart over den strukturelle. For forventes således, at der vil ske en betragtelig stigning i beskæftigelsen på ca. 65. personer, heraf det meste som privat beskæftigelse

14 Figur 11 Mia. kr., 25-priser Figur 12 BNP og eksport BNP Data: 213Q2 E13 prognose 213Q4 Ny prognose Strukturelt Mia. kr., 25-priser De stiplede kurver viser den implicitte kvartalsprofil givet årsvækstsraten. Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM s databank og egne beregninger. Privat forbrug og beskæftigelse Privat forbrug Data: 213Q2 E13 prognose 213Q4 Ny prognose Mia. kr., 25-priser Eksport ialt Data: 213Q2 E13 prognose 213Q4 Ny prognose 1. pers Beskæftigelse Data: 213Q2 E13 prognose 213Q4 Ny prognose Strukturelt De stiplede kurver viser den implicitte kvartalsprofil givet årsvækstsraten. Det private forbrug påvirkes i 4. kvartal 213 af to efterårsstorme. I 1. kvartal 214 bortfalder stormkorrektionerne, og i figuren forudsættes det private forbrug derfor at vende tilbage til et mere normalt niveau i 1. kvartal 214. Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM s databank og egne beregninger

15 Tabel 3. Skøn for dansk økonomi, efterår 213 og forår 214 Efte rår 213 Forår Mængdestigning i pct Privat forbrug,4 1,9 2,5 3,2, 1,6 2,8 3,2 Offentligt forbrug,6,5,7,7,8 1,5,6,6 Offentlige investeringer -1,1 6,8-12,3 1,,5 2,1-8,4-2,2 Boliginvesteringer -1,5 4,3 1,7 4, -5, 4,2 5,7 5,4 Erhvervsinvesteringer 2,3 4,1 7,3 1, 2,9 3,5 6,7 8, Lagerændringer,4,,5,1,2,2,4,1 Indl. efterspørgsel i alt,8 1,9 2,6 3,4,6 2,1 2,9 3,1 Vareeksport 1,6 1,2 1,6 3,2 2,3 1,9 2,4 4,2 Tjenesteeksport -1,1 4,2 3,3 5,6 -,5 4,1 5,4 5,9 Efterspørgsel i alt,7 2,1 2,5 3,7,8 2,3 3,2 3,8 Vareimport 3,3 2,9 2,8 6,1 4,1 4,1 6,4 7,8 Tjenesteimport -1,3 3,1 3,6 5,8-2,5 4,6 3,8 4,3 Bruttonationalprodukt,2 1,6 2,2 2,5,4 1,4 2, 2, Pct Output gap -3,8-3,2-2,2-1,1-4, -3,8-3,1-2, Ændring i 1. pers Arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Bruttoledighed Nettoledighed Pct Forbrugerpriser,8 1,3 1,9 2,2 1, 1,3 2, 1,5 Eksportpriser -,1 1,9 1,6 1,4,8,2 1, 1,1 Importpriser -,4 2,4 1,2 1,5 -,8,2 1,6 1,4 Kontantpris på boliger 2,5 1,6,8 3,1 2,6 1,5 2,4 1,8 Timelønomkostninger 1,8 2, 2, 2,4 1,7 2, 2,3 2,4 Realvækst i aftagerlande 1,2 2,6 2,9 2,8 1,1 2,3 2,7 2,9 1-årig obligationsrente 1,8 2,4 2,9 3,7 1,7 2, 2,6 3,5 Timeprod. i priv. byerhv.,4,9 2,1 1,4 1,8,7 1,5 1, Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel har udviklet sig svagt de seneste år, primært drevet af at den private indenlandske efterspørgsel har ligget underdrejet, jf. figur 13. Usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation i Europa, en svag indenlandsk beskæftigelsesudvikling og stilstand på det danske boligmarked har bidraget til lav

16 erhvervs- og forbrugertillid samt tilbageholdenhed i privat forbrug og private investeringer. Dette har yderligere bidraget til en svag produktions- og beskæftigelsesudvikling og har dermed forstærket tilbageholdenheden blandt husholdningerne. Det vurderes imidlertid, at der fra i år er udsigt til en kraftigere fremgang i den private indenlandske efterspørgsel. Tilbageholdenheden blandt husholdninger og virksomheder de seneste år betyder, at der er et stort opsparingsoverskud hos såvel husholdninger som virksomheder, og der vurderes dermed at være potentiale for fremgang i forbrug og investeringer de kommende år. Fremgangen i det private forbrug forventes understøttet af en reallønsfremgang. Stigende forbruger- og erhvervstillid, stigende dankortomsætning og mere positive forventninger til ordreindgangen peger desuden i retning af fremgang i såvel forbrug som investeringer i 214. Figur 13 Indenlandsk efterspørgsel, vækstbidrag Pct.point Pct.point Indenlandsk efterspørgsel Privat eftersp. Off. eftersp t indenlandsk -4 efterspørgsel t forbrug ininvesteringer -8 ingsvesteringer ginvesteringer Offentlig efterspørgsel består af offentligt forbrug samt offentlige investeringer. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger Boligmarkedet Prisen på såvel enfamiliehuse som ejerlejligheder er steget siden sommeren 212. Fremgangen har været mest markant for ejerlejligheder, hvor prisfaldet fra 26-9 ligeledes var størst, jf. figur 14. Lejlighedspriserne er steget kraftigt i hovedstadsområdet, mens de har været omtrent uændrede i de øvrige regioner, jf. figur 15. De markante prisstigninger på lejligheder i hovedstadsområdet skal ses i lyset af, at priserne også faldt mest her i Huspriserne er ligeledes steget mest i hovedstadsområdet, men udviklingen har i alle regioner været mere afdæmpet end udviklingen i lejlighedspriserne. Trods den seneste stigning i huspriserne i hovedstadsområdet har de nominelle kvadratmeterpriser endnu ikke nået niveauet fra slutningen af, som markerede den initiale genopretning efter krisen

17 Figur 14 Boligpriser 26 = Enfamiliehuse, kvt. Lejligheder, kvt. Enfamiliehuse, md. Lejligheder, md Seneste observation er februar 214 for månedsserierne og 4. kvartal 213 for kvartalsserierne. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 15 Regionale huspriser Regionale lejlighedspriser Kr. pr. kvm Kr. pr. kvm 3 3 Danmark Hovedstaden Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Midtjylland Nordjylland 25 Syddanmark Sjælland 25 Syddanmark Sjælland Egen sæsonkorrektion. Seneste observation er 4. kvartal 213. Realkreditrådet. Antallet af tvangsauktioner har udvist faldende tendens igennem 213 og starten af 214, men steg betydeligt i april 214. Liggetiderne for ejerlejligheder udviser ligeledes faldende tendens, hvilket tyder på fremgang på boligmarkedet. Indikatorerne er dog ikke entydigt positive, og antallet af handler ligger fortsat lavt, jf. figur 16. Herudover har udbuddet af såvel ejerlejligheder som enfamiliehuse de seneste år ligget på et lavt niveau, jf. figur 17. I takt med konjunkturnormaliseringen forventes det, at flere boliger udbydes på markedet, hvilket vil lægge et nedadgående pres på boligpriserne

18 Figur 16 Tvangsauktioner og antallet af bolighandler Stk Tvangsauktioner Antal handler (h.akse) 1. stk Seneste observation er april 214 for tvangsauktioner og 4. kvartal 213 for antal handler. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 17 Udbud og liggetid 1. boliger Dage 5 35 Udbud af enfamiliehuse 45 Liggetid (h.akse) 3 1. boliger Dage Udbud af ejerlejligheder Liggetid (h.akse) Seneste observation er april 214. Ecowin. Samlet set vurderes aktiviteten fortsat at være lav på det danske boligmarked, og der forventes på den baggrund behersket fremgang i boligpriserne i 214. I takt med at konjunktursituationen forbedres, vil beskæftigelsen og indkomsten stige, hvorved efterspørgslen efter boliger vil stige. Samtidig vil større sikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling trække i retning af stigende aktivitet på boligmarkedet og højere boligprisstigninger fra 215 og frem. Omvendt ventes et højere boligudbud samt forventning om stigende realkreditrenter at trække i modsat retning. De reale boligpriser på landsplan vurderes aktuelt at ligge omtrent på niveau med den langsigtede trend efter i en årrække at have været markant over, jf. figur 18. Der vurderes samlet set ikke at være basis for kraftig fremgang i de reale boligpriser de kommende år. Der forventes på denne baggrund en stigning i de nominelle priser på enfamiliehuse på knap 1½ pct. i 214, ca. 2½ i 215 og knap 2 pct. i 216, svarende til omtrent uændrede reale boligpriser

19 Figur 18 Real huspris 25 = 1 14 Faktisk Langsigtet trend Den reale huspris er defineret som kontantprisen på enfamiliehuse divideret med deflatoren for det private forbrug. Den langsigtede trend er estimeret over perioden Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger Privat forbrug Det private forbrug har udviklet sig svagt siden 29, og fra 212 til 213 var det private forbrug ifølge nationalregnskabet fortsat omtrent uændret efter et stort fald i 4. kvartal 213. Udviklingen i 4. kvartal 213 påvirkes af to efterårsstorme, idet modregning af erstatninger teknisk set reducerer det private forbrug af forsikringstjenester med 3,5 mia. kr., jf. tidligere. Fraregnet den negative effekt fra stormene, steg det private forbrug knap ½ pct. i 213 og viser dermed begyndende fremgang for første gang siden. Den svage udvikling i det private forbrug sker på trods af kraftig vækst i bilkøbet, som i 213 udgjorde omtrent 6 pct. af det private forbrug, hvilket er på niveau med det højeste siden 197. Figur 19 Privat forbrug Mia. kr., 25-priser 84 Ukorrigeret Korrigeret 82 Prognose

20 Skadeserstatninger som følge af to efterårsstorme reducerede det private forbrug med 3,5 mia. kr. i 4. kvartal 213. I den brune kurve er 4. kvartal 213 opjusteret 3 mia. 25-kr., og kurven viser dermed den korrigerede udvikling i det private forbrug. Den blå kurve viser det private forbrug ifølge de officielle nationalregnskabstal. Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Indikatorerne peger på fremgang fra 214. Forbrugertilliden er steget gennem 213 og ligger aktuelt på det højeste niveau siden 29. Fremgangen afspejler, at forbrugerne ser mere lyst på Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation, jf. figur 2. Bedringen af forbrugernes tillid skal formentlig ses i lyset af de positive signaler fra euroområdet, svag fremgang på boligmarkedet og begyndende vending på arbejdsmarkedet. Finansrådets betalingsindikator, der måler betalingsaktiviteten i dankortforbrug, kontooverførsler og indbetalingskort viser, at betalingsaktiviteten er steget i begyndelsen af 214, og aktiviteten ligger en smule over det gennemsnitlige niveau siden 24, jf. figur 21. Dankortomsætningen i sig selv udviser ligeledes stigende tendens, og de seneste års fald i detailomsætningen er ophørt og afløst af svag fremgang, jf. figur 22. Figur 2 Forbrugertillid Nettotal Seneste observation er april 214. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Samlede forventning Danmarks nuværende situation Danmarks situation om et år

21 Figur 21 Betalingsindikator Dankortomsætning 25 = 1 25 = Finansrådets betalingsindikator er sammensat af udviklingen i dankortbetalinger, indbetalingskort og konto-til-konto-overførsler, hvor alle serier er deflateret med forbrugerprisindekset. Indikatoren sammenligner betalingsomfanget med året før og opgøres som et tre måneders glidende gennemsnit. Indikatoren er konstrueret, således at middelværdien er. Niveauet vil dermed ændre sig fra måned til måned. Dankortomsætningen er deflateret med forbrugerprisindekset. Seneste observation er marts 214 for betalingsindikatoren og april 214 for dankortomsætningen. Finansrådet og Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 22 Detailsalg og bilkøb 25 = 1 1. stk Detailsalg Bilkøb (h.akse) Bilkøbet viser antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne. Seneste observation er marts 214 for detailsalg og april 214 for nyregistreringer. Danmarks Statistik, Statistikbanken Samlet set peger indikatorerne på fremgang i det private forbrug efter omtrent fem års stilstand. Forbrugsfremgangen ventes at være ca. 1½ pct. i 214, 2¾ pct. i 215 og 3¼ pct. i 216. Den langsigtede disponible indkomst 1 ventes at stige betydeligt i 214 som følge af fortsat indkomstfremgang og omtrent uændrede skattebetalinger. Udviklingen i 1 Den langsigtede disponible indkomst dækker hele den private sektor og indeholder således al løn- og restindkomst samt overførselsindkomster. Renter og pensioner opfattes ikke som indkomst på langt sigt, da pensionsbetalinger er udtryk for en

22 skattebetalingerne fra 213 til 214 afspejler, at skattebetalingerne fra 213 fortsat bygger på foreløbige tal. Det ser ud til, at det samlede skatteprovenu relativt til skattegrundlaget ligger for højt. Skattebetalingerne i 214 afspejler således en tilbagevenden til et mere normalt niveau. I ventes den langsigtede indkomst at stige som følge af stigende løn- og restindkomst efterhånden som konjunkturerne normaliseres, jf. tabel 4. Tabel 4. Langsigtet disponibel indkomst i SMEC Mia. kr Bruttoværditilvækst Indkomstoverførsler Øvrige overførsler, netto Bruttoindkomst Bidrag til sociale sikringsordninger Direkte skatter Øvrige skatter Afskrivninger Disponibel indkomst, jf. SMEC (lang sigt) Direkte skatter dækker over kildeskatter (undtagen skat af nettorenter og pensioner), husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, andre personlige indkomstskatter samt selskabsskatter. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Forbrugskvoten, som måler det private forbrug relativt til den langsigtede disponible indkomst, ligger aktuelt på et lavt niveau. Det afspejler, at husholdningerne er tilbageholdende i deres forbrugsdispositioner, hvilket er forventeligt i en situation, hvor aktiviteten er lav, og hvor der er usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation. Forbrugstilbageholdenheden betyder, at opsparingsoverskuddet aktuelt er højt blandt husholdningerne, hvilket giver udslag i en høj nettofordringserhvervelse, jf. figur 23. Forbrugskvoten påvirkes i 214 af den relativt høje vækst i disponibel indkomst som følge af normalisering af skattebetalingerne, jf. ovenfor, men ventes gradvist normaliseret frem mod 22 i takt med, at aktiviteten ventes at stige, jf. figur 23. omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Da formuen i sig selv antages at påvirke forbruget på langt sigt, udelades pensioner og nettorenter af den langsigtede disponible indkomst. Fra indkomsten fratrækkes de relevante skatter og afskrivninger

23 Figur 23 Forbrugskvote Nettofordringserhvervelse, husholdninger Andel af BNP Pct. af BNP Forbrugskvote Trend Forbrugskvoten viser forbruget relativt til den langsigtede disponible indkomst. Skadeserstatninger som følge af to efterårsstorme reducerede det private forbrug med 3,5 mia. kr. i 4. kvartal 213. I figuren er det private forbrug derfor opjusteret 3,5 mia. kr. i 213. Seneste observation er 213. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Husholdningernes kortsigtede forbrugsmuligheder bestemmes af et mere snævert og mere likvidt indkomstbegreb end den langsigtede disponible indkomst. I den kortsigtede disponible indkomst indgår kun løn- og overførselsindkomster, der vedrører husholdninger og selvstændige. På kort sigt opfattes både pensioner og nettorenter relateret til husholdningerne desuden som indkomst, mens de ikke opfattes som indkomst på langt sigt. Den kortsigtede disponible indkomst påvirkes i 213 og 214, ligesom den langsigtede, af, at skattebetalingerne for 213 endnu ikke er endelige. Det medfører for høje skattebetalinger i 213 og deraf følgende lav vækst i skattebetalingerne i 214. Fra 1. januar 213 er der ikke længere fradragsret for indbetalinger til kapitalpensioner, og i 213 og 214 er det muligt at omlægge kapitalpensioner med en afgiftsrabat på 2,7 pct.point i forhold til den normale afgift på 4 pct. ved udbetaling. Ifølge de foreløbige opgørelser blev der i 213 ekstraordinært udbetalt 75 mia. kr. fra kapitalpensioner til omlægning, svarende til et provenu på ca. 28 mia. kr. Indbetalingen til alderspension (den nye ordning som erstatter kapitalpensioner, hvor indbetalinger ikke er fradragsberettigede og udbetalinger ikke beskattes) ser ud til at have været lavere end ventet, samtidig med at indbetalingerne til pensionsordninger med løbende udbetalinger ifølge de foreløbige opgørelser var højere end normalt i 213. Hvis det forudsættes, at de udbetalte kapitalpensioner efter skat er indsat på en anden pensionsordning, så har selve omlægningen af kapitalpensioner ingen effekt på den kortsigtede disponible indkomst. Samtidig har der dog været en række unormale bevægelser i pensionsind- og udbetalingerne i 213, bl.a. en udbetaling af kapitalpensioner, som var langt større end almindeligt. I modsætning til selve omlægningen vil dette påvirke udviklingen i den disponible indkomst. I 214 forudsættes det som i Konvergensprogram 214 at der omlægges kapitalpensioner svarende til et merprovenu på ca. 3 mia. kr., og at de (efter skat) indbetales på en alderspension

24 Tabel 5. Kortsigtet disponibel indkomst i SMEC Mia. kr Lønsum inkl. selvstændiges indkomst Indkomstoverførsler Renteindtægter, husholdninger Nettopensionsudbetalinger Bruttoindkomst Bidrag til sociale sikringsordninger Direkte skatter Øvrige skatter Disponibel indkomst, jf. SMEC (kort sigt) Direkte skatter dækker over kildeskatter, husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige personlige indkomstskatter. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger Private investeringer Boliginvesteringerne faldt 5 pct. i 213 trods en kraftig stigning i 4. kvartal, hvor investeringerne blev positivt påvirket af renoveringer som følge af skaderne efter to efterårsstorme. I 214 ventes investeringerne at blive holdt oppe af BoligJobordning og kombineret med en gradvis normalisering af boliginvesteringskvoten i takt med aktivitetsfremgangen i økonomien, forventes dette at give sig udslag i, at boliginvesteringerne stiger godt 4 pct. i 214 henholdsvis knap 6 pct. og ca. 5½ pct. i 215 og 216. Figur 24 Boliginvesteringer Pct. af BNP Boliginvesteringerne vises som andel af BNP i faste priser. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

25 De private erhvervsinvesteringer har udvist begyndende fremgang i efter et markant fald fra 28 til 211. Udviklingen er drevet af fremgang i de private maskininvesteringer, mens bygningsinvesteringerne omvendt er faldet. Usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation er formentlig medvirkende til, at særligt de langsigtede investeringer såsom køb af bygninger i mindre omfang er blevet foretaget de seneste år. Investeringsvinduet, som blev aftalt som led i skattereformen fra 212, gav i 212 og 213 virksomhederne mulighed for at investere til et 15 pct. højere afskrivningsgrundlag og må formodes at have fremrykket en vis andel af de planlagte investeringer. Dette må formodes at have bidraget til væksten i de private maskininvesteringer de seneste år, men omfanget er vanskeligt at opgøre. Indikatorerne peger på fremgang i erhvervslivets investeringer i 214. Erhvervsforventningerne er steget gennem 213 og starten af 214. Industriens forventninger er omtrent på niveauet fra 26, mens forventningerne i byggeriet og serviceerhvervene fortsat ligger noget under 26-niveauet. Industriens forventninger til ordreindgangen er steget markant siden midten af 213, ligesom erhvervenes omsætningsforventninger viser svage tegn på bedring. Figur 25 Erhvervsforventninger Nettotal Industri Bygge & Anlæg Service Seneste observation er april 214. Danmarks Statistik, Statistikbanken

26 Figur 26 Ordreindgang Omsætningsforventninger Nettotal Industriens ordrebarometer Seneste observation er april 214. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Nettotal Bygge & Anlæg Serviceerhverv Tilbageholdenheden blandt virksomheder de seneste år betyder, at der er opbygget et betydeligt opsparingsoverskud i selskaberne, jf. figur 27. Der vurderes dermed at være et betydeligt potentiale for fremgang i investeringerne, som kan blive udløst i takt med, at usikkerheden om den fremtidige økonomiske situation aftager. Den positive udvikling i flere indikatorer peger på, at en del af det opsparede overskud vil blive omsat i øgede erhvervsinvesteringer allerede i 214, hvor erhvervsinvesteringerne vurderes at stige ca. 3½ pct. Fra 215 ventes fremgangen at blive mere markant med vækstrater på henholdsvis ca. 6 ¾ pct. og ca. 8 pct. i 215 og 216. Figur 27 Nettofordringserhvervelse, selskaber Pct. af BNP Seneste observation er 213. Selskaber dækker over både finansielle- og ikke-finansielle selskaber. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Lagerinvesteringerne bidrog i 213 med omtrent,2 pct.point til den samlede BNPvækst. En forudsat normalisering af lagerinvesteringerne de kommende år betyder, at der er udsigt til et vækstbidrag fra lagerinvesteringerne på omtrent,2 pct.point i 214,,4 pct.point i 215 og,1 pct.point i 216. Der er forudsat et normalniveau for lagerinvesteringerne på godt 1. mia. 25-kr

27 Figur 28 Lagerinvesteringer Mia. kr. 25-priser Faktisk udvikling Prognose Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger Udenrigshandel og betalingsbalance Dansk eksport udviste ifølge nationalregnskabet en tydelig fremgang i 213. Fremgangen aftog dog mod slutningen af året, og i 4. kvartal faldt eksporten samlet set en smule. Tjenesteeksporten var omtrent uændret, og eksportfremgangen skyldes dermed fremgang i vareeksporten, som i 213 steg markant efter omtrent to års stilstand, jf. figur 29. Stigningen stemmer fint overens med fremgang i USA og begyndende fremgang i euroområdet, jf. afsnittet om international økonomi. Særligt eksporten af varer ekskl. energi steg i 213, mens energieksporten bidrog negativt til væksten i vareeksporten. Figur 29. Vareeksport Mia. 25-kr = Nationalregnskab Udenrigshandlens kvantumindeks (h.akse) Seneste observation er 4. kvartal 213 for nationalregnskab og marts 214 for kvantumindeks. Danmarks Statistik, Statistikbanken

28 Den danske lønkonkurrenceevne, målt ved de relative enhedslønomkostninger, blev svækket betydeligt i perioden 2-9, mens der i årene -12 omvendt skete en styrkelse. I 213 steg de danske lønninger en smule mindre end udlandets, men en svækkelse af dollar, yen, britiske pund og norske kroner overfor euroen bidrog til en appreciering af den effektive kronekurs, hvorfor lønkonkurrencen samlet blev svækket en anelse i 213, jf. tabel 6. I 214 har udviklingen i den effektive kronekurs bidraget yderligere til en svækkelse af lønkonkurrenceevnen, mens de danske og udenlandske lønninger stiger i omtrent samme grad. For 215 og 216 ventes omtrent uændret lønkonkurrenceevne. Tabel 6. Lønkonkurrenceevne Stigning i timelønomkostninger Vægt Tyskland,23 3, 2,3 2,2 2, 1,9 USA,17 1,6 1,9 2,1 2,4 2,4 Storbritannien,1 1,8 2,3 2,7 2,7 2,7 Frankrig,9 2,6 2, 2,1 2,4 2,4 Sverige,8 3,6 2, 2,4 2,4 2,4 Japan,8 1,,1,3 1,7 2,5 Italien,7 2,9,9 2,3 2,4 2,4 Norge,6 4,4 3,6 3,5 4,2 4,4 Belgien,5 1,8 2,1 1,5 1,7 1,9 Holland,5 1,2 2,4,5 1,7 2,5 Udlandet i alt 2,4 2, 2, 2,3 2,4 Stigning i timelønsomkostninger, Danmark 1,9 1,7 2, 2,3 2,4 Ændring i relativ lønudvikling,5,3,,, Ændring i effektiv kronekurs -2,3 1,4 1,3,1, Ændring i lønkonkurrenceevne 2,9-1,1-1,3 -,1, Ændring i dansk produktivitet -,1,2,6 1,4 1,4 Ændring i udenlandsk produktivitet,1,3 1,5 1,7 1,6 Ændring i relativ produktivitet -,2 -,2 -,9 -,3 -,3 Ændring i relative enhedslønomkostninger 2,7-1,3-2,2 -,3 -,3 Ændringen i den relative lønudvikling er beregnet som lønstigningstakten i udlandet fratrukket lønstigningstakten i Danmark, mens ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændringen i den relative lønudvikling fratrukket ændringen i den effektive kronekurs. En stigning i den relative lønudvikling bidrager til en forbedring af konkurrenceevnen. En stigning i den effektive kronekurs bidrager til en forværring af konkurrenceevnen. Lønomkostningerne omfatter både direkte og indirekte omkostninger og angiver stigningstakten for timelønsomkostningerne i industrien. Timelønsomkostningerne i udlandet er vejet sammen med dobbeltvejede eksportvægte, der afspejler landenes betydning som konkurrenter for dansk industrieksport. Forbrugerpriserne er målt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Vægt angiver Nationalbankens dobbeltvejede eksportvægte. Disse er skaleret, så de summerer til 1 for de ti lande. Danmarks Statistik, ADAM s databank, Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik, Nationalbanken og egne beregninger

29 I 214 ventes en fremgang på de danske eksportmarkeder på godt 2¼ pct., jf. afsnittet om international økonomi. Trods den lille forventede forværring af den danske lønkonkurrenceevne ventes dette at sikre fortsat fremgang i den danske vareeksport på knap 2 pct., mens den samlede eksport vurderes at stige knap 3 pct., stigende til ca. 3½ pct. i 215 og knap 5 pct. i 216. Eksportvæksten på den længere bane er opjusteret i forhold til vurderingen i efteråret som følge af en ny model for industrieksporten, jf. boks 1. Boks 1 Markedsvækst og industrieksport Udviklingen i dansk vareeksport antages at afhænge af den relative pris på vareeksport samt af udviklingen i aftagerlandenes import af varer. En stigning i vores konkurrentlandes vareeksportpris (konkurrentprisen) relativt til den tilsvarende danske pris vil alt andet lige forbedre den danske konkurrenceevne, hvorfor eksporten af varer alt andet lige stiger. En stigning i vores aftagerlandes samlede import af varer (eksportmarkedet) øger alt andet lige efterspørgslen efter danske varer og bidrager derfor til en stigning i dansk vareeksport. Beregningen af eksportmarkeds- og konkurrentprisudtrykket præsenteres nedenfor. Væksten på eksportmarkedet beregnes som et vægtet gennemsnit af væksten i aftagerlandenes import af varer, hvor hvert aftagerland er vægtet med landets andel af den samlede danske vareeksport. Udviklingen i eksportmarkedet beregnes efter nedenstående formel, hvor FEEI er eksportmarkedets størrelse, er land i s samlede import af varer, og er Danmarks eksport af varer til land i. = Konkurrentprisen beregnes som et vægtet gennemsnit af vareeksportprisen hos vores ti største konkurrentlande a), hvor hvert land er vægtet med Nationalbankens dobbeltvejede eksportvægte. Konkurrentprisen udtrykker således den pris, Danmark skal konkurrere imod på eksportmarkederne. Konkurrentprisen beregnes efter nedenstående formel, hvor PEEV er konkurrentprisen, er den dobbeltvejede eksportvægt for land i, og er prisen på eksport af varer i land i. = De beregnede udtryk for eksportmarkedet og konkurrentprisen resulterer i en relativ eksportpris og en markedsandel som vist i figur A nedenfor. Figur A Relativ eksportpris og markedsandel

30 25 = Relativ eksportpris Markedsandel OECD.stat, Eurostat, Statistikbanken og egne beregninger Genberegning af ovenstående udtryk har givet anledning til reestimation af SMEC s eksportligning. Dette har resulteret i en lidt lavere kortsigtet priselasticitet, men en højere langsigtet priselasticitet og en højere førsteårseffekt af en ændring i den udenlandske efterspørgsel. a) De ti lande er: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Sverige, Storbritannien og USA Den relativt høje danske vareeksportvækst kombineret med afdæmpet vækst på eksportmarkederne førte til stigende industrieksportmarkedsandele i 213. Det vurderes dog at være et midlertidigt fænomen, og i takt med at væksten tiltager på vores eksportmarkeder, forudsættes de danske markedsandele igen at falde i overensstemmelse med den generelle tendens. Tendensen til faldende markedsandele skal ses i lyset af, at stadigt flere lande deltager i den internationale samhandel. Dette lægger et nedadgående pres på markedsandelen hos alle lande, der i forvejen deltager i den internationale handel

31 Figur 3. Industrieksport, markedsvækst og markedsandele Pct Industrieksportvækst Industrimarkedsvækst i udlandet Ændring i industrimarkedsandele Markedsandelene er beregnet ved at sætte den danske industrieksport i forhold til et vejet gennemsnit af aftagerlandenes vareimport. Både eksport og import er i mængder. Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger Importen steg i 213, men blev ligesom det private forbrug påvirket negativt af de to storme i 4. kvartal. Den negative påvirkning på importen skyldes, at de danske forsikringsselskaber i meget høj grad er genforsikrede i udlandet, hvilket ifølge Danmarks Statistik reducerer importen af forsikringstjenester med 3,2 mia. kr. i 4. kvartal 213. Da importen reduceres i omtrent samme omfang som det private forbrug, er stormene samlet set omtrent neutrale for BNP-væksten i 4. kvartal. Som følge af den forventede fremgang i den indenlandske efterspørgsel i løbet af 214, ventes importen at stige. I 214 ventes en vækst på godt 4 pct. i den samlede import, stigende til 5½ i 215 og ca. 6½ pct. i 216. Den relativt kraftige importfremgang skal ses i lyset af, at importkvoten i såvel Danmark som på de danske eksportmarkeder historisk set er steget som følge af større samhandel i verden, jf. figur 31. Som nævnt er eksportvæksten opjusteret i forhold til de seneste fremskrivninger, men da den strukturelle danske produktion ikke er opjusteret tilsvarende, giver det sig udslag i en opjustering af importkvoten

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013 7.1.213 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 213 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 213. INDHOLD 1. International økonomi... 4 1.1. Hovedtræk i international

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 07.02.2017 Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. Notatet fremhæver ændringer i prognosen i forhold til Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015 d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi... 15.1. Finansielle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 1.1.216 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 216 og sammenligner denne med forrige prognose, Dansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i begyndelsen af 2015 Risiko for vækstopbremsning i international økonomi Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 50

KonjunkturNYT - uge 50 KonjunkturNYT - uge 9. december 13. december 213 Danmark Firmaernes samlede salg steg i oktober Genopretningen i Europa sikrer fremgang i både eksporten af varer og tjenester Fortsat stort overskud på

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7 3. april 7. april Danmark Mindre fald i bruttoledigheden i marts Stigning i husholdningernes bilkøb i marts Stort fald i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i marts Konjunkturbarometrene

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7 9. februar. februar Danmark Firmaernes salg faldt i. kvartal, men priserne driller Uændret vareeksport, mens tjenesteeksporten steg i. kvartal Overskuddet på betalingsbalancen var

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 9. september 6. september Danmark Stigning i detailomsætningen i august Forbrugertilliden faldt i september, men ligger fortsat højt Inflationen i Danmark atter lavere end i euroområdet

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober 6. oktober Danmark Stigning i detailomsætningsindekset i september Fald i forbrugertilliden i oktober Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i september Uændret ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge 9. oktober. november Danmark Stigning i ledigheden i september Vigende huspriser i august Konjunkturbarometre: Fremgang i serviceerhverv og byggeri, detailhandel uændret og fald i industrien

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 48

KonjunkturNYT - uge 48 KonjunkturNYT - uge 8. november. november Danmark Stigning i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Uændret ledighedsprocent i oktober Konjunkturbarometre: Stigning i serviceerhverv, detailhandel og industri,

Læs mere

KonjunkturNYT uge 40. Højere priser på lejligheder i juli oktober Danmark. Internationalt. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

KonjunkturNYT uge 40. Højere priser på lejligheder i juli oktober Danmark. Internationalt. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder KonjunkturNYT uge 2.-. oktober 217 Højere priser på lejligheder i juli Ejerlejligheder Enfamiliehuse 2 27 28 29 21 211 212 213 214 215 21 217 Danmark Fremgang i industriproduktionen og -omsætningen i august

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 7. marts. marts Danmark Fortsat positiv forbrugertillid i marts Dansk inflation igen lavere end euroområdets Stigning i detailomsætningsindekset i februar Stigende producentpriser i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Aktuel Statistik 4/2014 20. november 2014 Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Dansk økonomi i bedring Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi i år efter tilbagegang sidste år, jf. figur 1.1a.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 49

KonjunkturNYT - uge 49 KonjunkturNYT - uge 9. december 7. december Danmark Industriproduktionen er faldet tilbage i efteråret fra et højt niveau i sommeren Stigning i antal ledige stillinger i. kvartal Stigning i dankortomsætningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere