03/06/13. Værdien af HD og masterprogrammer. For dimittenderne og for virksomhederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "03/06/13. Værdien af HD og masterprogrammer. For dimittenderne og for virksomhederne"

Transkript

1 03/06/13 Værdien af HD og masterprogrammer For dimittenderne og for virksomhederne

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé: Hvorfor vælge master eller HD ved CBS? 6 2 Indledning: Værdien af HD og masteruddannelser 8 3 Værdien af uddannelserne på individniveau masterdimittender fra CBS har væsentlig højere timeløn master og HD øger sandsynligheden for at være topleder 10 4 Værdien af uddannelserne for virksomhederne Jo højere andel master eller HD-uddannede, desto større produktivitet Uddannelse før HD eller master har stor betydning for produktivitetsgevinsten masteruddannelsers fagretning har stor betydning for produktivitetsgevinsten Sammenhængen mellem produktivitet og øget andel HD ere er konsistent på tværs af brancher og geografi Kontrolvariabler 17 5 Hvad skaber værdien? Større strategisk indblik og forståelse Evne til at kunne analysere komplekse tværfaglige problemstillinger Stærke ledelseskompetencer og indblik i egen ledelsesstil Arbejdspladskultur og opbakning fra ledelsen har betydning for implementering af viden Faglig og personlig udvikling var motivation for at påbegynde uddannelsen Indsatsen har stået mål med udbyttet og mange får nyt job Netværk giver socialt samvær og mulighed for videndeling 24 Bilag 1: Hvad kendetegner dimittenderne og deres virksomheder? Produktivitet HD ere masters Lønniveau Geografi HD og master uddannelseslandsdel HD- og masteruddannedes geografiske arbejdsmarked Arbejdskraftsproduktivitet i Hovedstadsområdet Uddannelsesbaggrund Branche HD ere masters Uddannelsessammensætning Virksomhedsstørrelse Kapitalintensitet 32 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 3

4 5.16 Internationalisering Forskning, udvikling og innovation Intensitet Samarbejde Innovation 35 6 Bilag: Case-samling 36 Vidensopdatering var en saltvandsindsprøjtning til hele virksomheden 37 Med ansvar fulgte behovet for opkvalificering 37 Formålet var både teoretisk opkvalificering og tilfredsstillelse af et højt ambitionsniveau 37 Udbyttet er effektivitet og handlekraft i forbindelse med ledelsesbeslutninger 37 Viden blev forankret i hele virksomheden gennem undervisningsforløb 38 Man skal have viljen til at yde en ekstra indsats! 38 Udbyttet har været at lære det sprog, man taler i erhvervslivet 39 Behov for grundlæggende fagligt fundament og forretningsforståelse 39 En kritisk tilgang til det at drive og udvikle en forretning 39 Klogere på personlige lederegenskaber 39 MBA gav en tryghed i valg af kandidat til jobbet 40 Et bredere perspektiv i en tid med vækst 41 Et helt naturligt blåt valg 41 En mangfoldig arbejdsplads forudsætter en videreuddannelsesstrategi 41 MBA giver et bredere perspektiv 41 Dygtigere medarbejdere og større potentialer for fastholdelse 42 Forståelse for ledelse øger værdien af specialistkompetence 43 Ændring i livsforløb og i karriereplanen 43 MBA som en førleder-uddannelse 43 Værdiskabelse for medarbejderen og dernæst i virksomheden 43 Udfordring at kommunikere erhvervede kompetencer 44 Lederen lægger større vægt på kompetencer og resultater 44 Fra Post.doc. til forretningsleder 45 En uddannelse som komplementerer en teknisk baggrund 45 Uddannelsesvalg motiveret af work-life-balance og rankinglister 45 Værdien kommer af den dobbelte forståelse 45 MBA ens dybere værdi er den ændrede indstilling til problemer 46 Skiftede spor og fordoblede sin løn 46 Teorien komplementerer praksiserfaringer 47 Blev fyret, flyttede og tog MBA 47 4 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

5 Teorien sætter skik på praksiserfaringer 47 Mange ved endnu ikke nok om MBA 47 7 Metodeappendiks: Værdiskabelse i virksomheder 49 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 5

6 1 Resumé: Hvorfor vælge master eller HD ved CBS? Denne analyse ser på værdiskabelsen af CBS master og HD-uddannelser. De væsentligste resultater kan sammenfattes til. BÅDE MASTER- OG HD-UDDANNELSE BETY- DER EN LØNGEVINST FOR DEN ENKELTE Dimittender med en masteruddannelse fra CBS får 40 pct. mere i løn sammenlignet med personer, der ligner dem, men som ikke har en masteruddannelse fra CBS med kontrolgruppen. Også for HD-gruppen er der en forskel, men dog mindre, hvis det sættes i forhold tit den uddannelsesindsats, gennemførelsen af en HD er udtryk for. Dertil kommer, at både HD- og masterdimittender har en større sandsynlighed for at have en ledelsesstilling end sammenlignelige personer, der ikke har uddannelsen. Det stemmer overens med, at over halvdelen af dimittender angiver at have fået nyt job, efter uddannelsen. Dermed har uddannelsen også kapitaliseret sig i det karriereløft, som bl.a. motiverede valget af en master- eller HD-uddannelse på CBS for mange dimittender. ANDELEN AF MASTERUDDANNEDE OG HD- UDDANNEDE HAR EN POSITIV EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN I VIRKSOMHEDERNE Analysen viser, at der er en produktivitetsgevinst forbundet med at have flere ansatte med en master eller en HD. Hvis andelen af de ansatte i en virksomhed, der har en HD, er 10 pct.-enheder større, så er produktiviteten mellem 7 og 13 pct. større. Hvis andelen af de ansatte, der har en master er 10 pct.- enheder større, er produktivitetsgevinsten helt op til 38 pct. Gevinsten afhænger dog meget af de masteruddannedes øvrige uddannelsesmæssige baggrund og af studieretning samt virksomhedsstørrelse. For personer med en videregående uddannelse bag sig, anslås produktivitetsgevinsten ved at øge andelen med en masteruddannelse til omkring 3,5 pct. TEORIEN ORDNER PRAKSIS OG GIVER NYE PERSPEKTIVER I VIRKSOMHEDEN Ifølge dimittenderne giver masteruddannelserne et solidt teoretisk viden inden for deres fagområde og evnen til at tilegne sig ny viden løbende. De kompetencer lader sig i praksis omsætte til, at de masterstuderende har et større strategisk indblik og stærke ledelseskompetencer og indblik i egen ledelsesstil. Det er bemærkelsesværdigt, at de interviewede arbejdsgiver således mener, at det har være investeringen værd i medarbejderens masteruddannelse, trods det at de har skiftet job, idet virksomheden løbende har draget nytte af fx eksamensopgaver udarbejdet under studiet tog udgangspunkt i virksomheden hvad enten fokus har været på at afhjælpe udfordringer, styrke effektivitet/produktivitet eller at styrke den ledelsesmæssige strategi EVNE TIL AT KUNNE ANALYSERE KOMPLEKSE TVÆRFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER SKABER VÆRDI Særligt i forhold til det tværfaglige er dimittendens uddannelsesbaggrund afgørende, idet værdiskabelsen særligt ligger i at kunne forene en specialistviden med mere strategiske og ledelseskompetencer. En dimittend fortæller eksempelvis, at han i dag evner at tale med en ingeniør om meget tekniske detaljer om et produkt samtidig med, at han kan give input til marketings- og strategiafdelingen angående lancering af produktet. ARBEJDSPLADSKULTUR OG OPBAKNING FRA LEDELSEN UDFORDRER IMPLEMENTERING AF VIDEN En del dimittenderne har oplevet en række barrierer i forbindelse med at anvende kompetencer fra uddannelsen i deres arbejde. En af de primære 6 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

7 barrierer er, at arbejdspladskulturen ikke sikre at den nye viden og erfaring indarbejdes og deles i organisationen. Bemærkelsesværdig er det også, at 40 pct. af dimittenderne i spørgeskemaundersøgelsen kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har fået nye arbejdsopgaver som følge af deres uddannelse. Der ligger altså et væsentlig ansvar for virksomhederne i at bidrage til værdiskabelsen og udnytte potentialet i den nye viden og kompetencer. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 7

8 2 Indledning: Værdien af HD og masteruddannelser Uddannelse er blevet et konkurrenceparameter. Det understreges igen og igen, at befolkningens uddannelse og kompetencer er altafgørende for at sikre innovation og konkurrenceevne i Danmark. Det betyder også, at forståelse af, hvordan de enkelte uddannelser bidrager til værdiskabelsen i samfundet er afgørende viden for både at udvikle uddannelserne og den enkeltes valg deraf. Det er netop værdiskabelsen af CBS master- og HD-uddannelser, som er omdrejningspunktet for denne rapport. Rapporten ser både på værdien for den enkelte dimittend og på værdien for virksomhederne, og værdien kvantificeres på både individ- og virksomhedsniveau. På individniveau måles værdien som en løngevinst ved at tage uddannelsen altså den ekstra indkomst, individet får, og som kan henføres til uddannelsen. På virksomhedsniveauet vurderes værdien ud fra den produktivitetsgevinst, en virksomhed får ved at ansætte personer med master eller HD. har på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om værdiskabelse, uddannelsessammensætning, geografisk placering, mv. analyseret værdiskabelsen på virksomhedsniveau, udtrykt som produktivitetsgevinster. Hovedresultaterne heraf bliver fremstillet i kapitel 4. Hvad skaber værdien: DAMVAD har videre undersøgt, hvad det er for faktorer knyttet til det at have en person ansat med en masteruddannelse, som skaber værdien ude i virksomhederne. Seks case-studier suppleres af analysefirmaet Aspekts spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige dimittender på master- og HD-uddannelserne, som bl.a. har fokus på dimittendernes læringsudbytte. Dertil kommer seks casestudier gennemført. Hovedresultaterne fremstilles i kapitel 5, mens casestudierne er fremstillet i sin helhed i bilag 2. I bilag 1 findes en række beskrivende data vedrørende dimittenderne og de virksomheder, de er ansat i. Undersøgelse går dog videre end til blot at konstatere, at der finder en værdiskabelse sted det er også interessant at undersøge, hvad der bidrager til værdiskabelsen og hvordan. Undersøgelsen baserer sig derfor på fire delundersøgelser med hver deres fokus. Værdiskabelse for individet: CEBR har udført en analyse af værdien på individniveau af CBS uddannelser målt som løngevinst og øget sandsynlighed for et lederjob. Hovedresultaterne for så vidt angår master- og HD-uddannelserne er fremstillet i kapitel 3. Værdiskabelse for virksomhederne: DAMVAD 8 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

9 3 Værdien af uddannelserne på individniveau FIGUR 3.1 DATA OG METODEGRUNDLAG Grundlaget for dette kapitel er analysen Arbejdsmarkedssituation for Dimittender fra CBS, som er udført af for CBS i november 2012 af Jóannes Jacobsen og Anders Sørensen ved CEBR. Analysen behandler både kandidatuddannelser og efteruddannelser fra CBS. I denne rapport behandler vi dog alene resultaterne af HD- og masteruddannelser. CEBR s analyse er udført som en standard matchinganalyse. Her etableres en kontrolgruppe af personer, der på udvalgte karakteristika ligner CBS-dimittenderne så meget som muligt. For hver dimittend er der etableret dimittendens tvilling, altså den person, som har højest samme sandsynlighed for at dimittere fra CBS med den samme grad, men som ikke rent faktisk har taget denne grad-type kandidatgrad. For CBS-dimittender med en HD eller master er der fundet grupper til sammenligning blandt dimittender fra andre højere læreanstalter eller blandt personer med samme type højst fuldførte uddannelse, som den efteruddannede dimittend havde inden efteruddannelsen fra CBS. Kontrolgruppen er baseret på køn, alder, etnicitet, gymnasiebaggrund, senest fuldførte uddannelse og opvækststed i Danmark. De CBSefteruddan-nede sammenlignes med en kontrolgruppe, som konstrueres efter køn, alder, etnicitet, gymnasiebaggrund, senest fuldførte uddannelse og opvækststed i Danmark. Der matches også med længde og retning af den seneste uddannelse inden CBS-efteruddannelsen, så HD/MBA-uddannede sammenlignes med tilsvarende personer uden sådan efteruddannelse. Hvor CEBR matcher på begge disse måder, vil vi i det følgende tage udgangspunkt i konklusionerne af den sidste matching, da det er den mest relevante for nærværende fremstilling. Optimalt ville man gerne kunne kontrollere data for faktorer som evner, flid og drive for derved at isolere uddannelsernes effekt. Det er ikke fuldt ud muligt, og der er derfor en vis selektionsbias i undersøgelsen. Eksempelvis skal man være opmærksom på en selektion til HD- og MBA-uddannelserne, som man må kunne forvente bliver tilvalgt af personer, der også inden påbegyndelsen af efteruddannelsen har større ambitioner og større kompetencer end kontrolgruppen. Det kan også ses af datagrundlaget for analysen, at brutto-kontrolgruppen har lavere gymnasiekarakterer end den samlede mulige kontrolgruppe, hvilket kan være en indikation af, at CBS-dimittender har lavere gymnasiekarakterer end den samlede mulige gruppe. Derfor accentueres problematikken omkring selvselektion ind i gruppen af dimittender (og ikke kontrolgruppen), som ikke kontrolleres. CEBRs analyse rapporterer alene tal for de retninger af masteruddannelser, der hedder MBA og MPA. Heraf er kun MBA relevant for denne rapport, da MPA er målrettet imod den offentlige sektor. Som det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne på masteruddannelserne og HD (se kapitel 5), så har ønsket om et karriereløft været en væsentlig motivation for valget af uddannelse for størstedelen (89 pct.). Dimittendernes forventninger gør hovedresultaterne i dette kapitel særlig interessant, eftersom de netop omfatter master- og HD-uddannelsernes effekt på den enkeltes indkomst og sandsynligheden for at være topleder sammenlignet med en kontrolgruppe af tilsvarende personer, der ikke har taget en CBSefteruddannelse (HD eller MBA). 3.1 MBA-dimittender fra CBS har væsentlig højere timeløn Timelønnen for en MBA-uddannet fra CBS er ca. 40 pct. højere end timelønnen for dem i kontrolgruppen. Også for HD-gruppen er der en forskel, men dog mindre, hvis det sættes i forhold tit den VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 9

10 uddannelsesindsats, gennemførelsen af en HD er udtryk for. gange så stor sandsynlighed for at være topleder. En topleder defineres som en lønmodtager, der er ansat som direktør, jf. Danmarks Statistiks klassificering. 1 FIGUR 3.2 Forskel i timeløn, HD og MBA med kontrolgrupper kr Kilde: CEBR 2012 HD Ikke alene øger de MBA-uddannede deres løn og værdiskabelse med næsten fire gange så høj en faktor som HD erne, men de starter endvidere fra et væsentligt højere lønleje. Det er interessant for de potentielle HD- og MBA-studerende, som overvejer selv at finansiere en efteruddannelse, eftersom det giver et billede af chancerne for at kunne finansiere efteruddannelsen på langt sigt via en forventet lønstigning. Men også set fra virksomhederne er det et mål for værdiskabelsen af uddannelserne, eftersom virksomhederne er villige til at betale en højere pris for MBA-dimittenden fra CBS. 3.2 MBA og HD øger sandsynligheden for at være topleder HD kontrol MBA MBA kontrol Som det fremgår af figur 4.2, så bestrider 40 pct. af de CBS-uddannede MBA-dimittender en toplederstilling. Tilsvarende uddannede uden en MBA har kun ca. 10 pct. sandsynlighed for dette. Hvor en HD giver over dobbelt så stor sandsynlighed for at have en toplederstilling, giver en MBA over fire FIGUR 3.2 Sandsynlighed for toplederstilling, HD og MBA Sandsynlighed, pct HD Kilde: CEBR 2012 (tabel 2.9). HD kontrol Vi må dog forvente en forudgående bias af succesfulde ansøgere til HD og MBA-uddannelserne; da disse ansøgere også inden påbegyndelsen af efteruddannelsen har større ambitioner og større kompetencer end kontrolgruppen. Denne variation kan matchingmetoden ikke bidrage til at belyse. Det er således vanskeligt helt at fjerne den selvselektion ind i HD- og masterprogrammerne af personer med høje ambitioner og kompetencer til også at entrere ledelsesniveauet. 1 Jacobsen & Sørensen (2012): MBA MBA kontrol 10 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

11 4 Værdien af uddannelserne for virksomhederne BOKS 4.1: FREMGANGSMÅDE VED ANALYSE AF VÆRDI FOR VIRKSOMHEDERNE Der opstilles en multipel regressionsmodel til at undersøge sammenhængen mellem uddannelsessammensætning i virksomhederne og produktivitet, kontrolleret for størrelse, kapitalintensitet, geografisk placering, osv. Modellen estimeres ved brug af OLS på et panel af alle danske virksomheder med minimum 5 årsværk i perioden I panelet indgår oplysninger fra Danmarks Statistiks registre om virksomhedernes størrelse, kapitalapparat, de ansattes uddannelsesbaggrund, mv. Den afhængige variabel er arbejdskraftproduktivitet. Den måles som bruttoværditilvæksten (BVT) delt med det antal årsværk, der har været med til at skabe værditilvæksten. Denne metode til måling af arbejdskraftsproduktiviteten er i overensstemmelse med tilgangen i gængs økonomisk litteratur og på linie med, hvad OECD anbefaler. Uddannelsessammensætningen, dvs. andelen af bl.a. HD ere og mastere, der er ansat i virksomheden, er den centrale forklarende variabel i analysen. Andelene er modelleret som andelen af hhv. faglærte, KVU, MVU, LVU, HD og masters. Sammen med andelen af ufaglærte (den udeladte referencegruppe) summerer disse til 100 pct. inden for hver virksomhed. Ved at medtage de øvrige faktorer i modellen tages der højde for deres påvirkning af produktiviteten og den påvirkning af produktiviteten, der kan tilskrives andelen af mastere eller HD ere bliver på den måde renset for effekten af de øvrige faktorer. Se appendiks for yderligere information om metoden. I dette kapitel analyseres værdien af master og HD. Det foregående kapitel viste, hvordan virksomheder, der har en master eller en HD ansat har højere produktivitet end virksomheder, der ikke har. Disse virksomheder er dog generelt også større, mere kapitalintensive, eksportorienterede og har en højere uddannelsessammensætning og branchefordelingen er ikke den samme for virksomheder med en master eller HD er ansat. For at kunne sige med større sikkerhed, om der er en sammenhæng mellem ansættelse af mastere og HD ere, er det nødvendigt også at undersøge, hvordan disse øvrige forskelle på virksomhederne spiller ind på produktiviteten. 4.1 Jo højere andel master eller HDuddannede, desto større produktivitet Der er en positiv og signifikant sammenhæng mellem produktivitet i virksomhederne og andelen af HD ere eller mastere, de har ansat, jf. Model 1 i tabel 4.2. Det tilsvarende gør sig gældende for de andre uddannelsesgrupper. Det indikerer, at en højere andel af uddannede og en tilsvarende mindre andel ufaglærte er associeret med en højere produktivitet, end hvis virksomheden har en lavere andel uddannede og tilsvarende højere andel af ufaglærte ansat. For at give et mere umiddelbart klart billede af, hvad resultaterne betyder, er koefficienterne omregnet til forskelle i produktivitet ved en 10 pct. større andel med den pågældende uddannelse i tabel 4.1. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 11

12 Tabel 4.1. Omregnede koefficienter fra model 2 i tabel 3.1. Uddannelsesbaggrund for HD Forskel i produktivitet ved en og master (andele) 10 pct.-point større andel med den pågældende uddannelse HD-ufaglært HD-faglært HD-VU master-ufaglært master-faglært master-vu Eksport 7,0pct. 8,6pct. 13,0pct. 38,2pct. (-1,7pct.) 3,5pct. 6,5pct Uddannelse før HD eller master har stor betydning for produktivitetsgevinsten I model 2 opdeles virksomhedens andele af hhv. HD og masters hver i tre undergrupper i henhold til tidligere afsluttet uddannelse ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse (alle uddannelsesgrupper, inklusive ufaglærte, summerer til 100 pct. i den enkelte virksomhed). Der er især en stor forskel i produktivitet ved en 10 pct.-enheder større andel masteruddannede uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen. Tallet skal dog tolkes med forbehold, idet det estimeres på bagrund af 419 observationer (virksomheder i et givet år). En større andel HD ere i én virksomhed end i en anden er tilsvarende forbundet med mellem 7 og 13 pct. højere produktivitet i denne virksomhed. Begge dele skal ses i forhold til, at eksportvirksomheder i snit er 6,5 pct. mere produktive end ikke-eksportvirksomheder. Den umiddelbare sammenhæng mellem andelen af HD ere og produktivitet er lidt stærkere end de videregående uddannelser, mens masteruddannelserne ligger på niveau hermed. Det skal dog ses i lyset af, at personer, der tager en master eller en HD ofte har en tidligere afsluttet uddannelse i bagagen. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan forskellige uddannelsesbaggrunde forud for erhvervelsen af en HD eller masteruddannelse påvirker resultaterne. Det undersøges i model VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

13 Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, HD-dimittenderne havde forud for erhvervelsen af en HD, er der en positiv sammenhæng med virksomhedens produktivitet. Hver af de tre HD-variable har endvidere koefficienter, der er større end både koefficienterne for faglærte og alle videregående uddannelser. Den forholdsvis stærke sammenhæng mellem andel HD ere og produktivitet i model 1 er altså robust over for personens eventuelle forudgående uddannelse. Samtidig viser koefficienten for HDufaglært, at der er en forholdsvis stærk sammenhæng mellem andelen af de ansatte, der alene har Tabel 4.2. Regressionskoefficienter til arbejdskraftproduktivitet, estimeres med OLS for virksomheder med min. fem fuldtidsansatte i perioden Forklarende variable Model 1 Model 2 (log) fuldtidsansatte 0,003*** 0,003*** (log) kapitalintensitet 0,080*** 0,080*** Eksportvirksomhed 0,063*** 0,063*** Uddannelse (andele) [Ufaglærte] Faglærte 0,162*** 0,162*** KVU 0,349*** 0,348*** MVU 0,402*** 0,401*** LVU 0,438*** 0,437*** HD'er (n: ) 0,630*** master (n: 4.216) 0,334*** Uddannelsesbaggrund for HD og master (andele) HD-ufaglært (n: ) 0,530*** HD-faglært (n: ) 0,621*** HD-VU (n: ) 0,832*** master-ufaglært (n: 419) 1,572*** master-faglært (n: 304) -0,183 master-vu (n: 3.715) 0,302** Forklaringsgrad (R 2 ) 0,29 0,29 Observationer Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Note: *, **, *** angiver hhv. 10, 5 og 1 pct. signifikansniveau. Alle modeller indeholder dummyvariable for branche (DB07-std127), geografisk landsdel og år. Koefficienter hertil er udeladt af tabellen. Antal observationer (virksomheder i et år) med en positiv andel af den pågældende master- eller HDuddannelse er angivet ved (n: XX) for hver af koefficienterne for master og HD-uddannelserne. Nogle virksomheder optræder i flere rækker med uddannelseskoefficienter i model 2, hvorfor summen af de tre HD ere opdelt på uddannelsesbagage og de tre master ere opdelt på uddannelsesbagage ikke er lig det samlede antal for HD er og mastere i model 1. Det bemærkes, at ikke alle koefficienter er direkte sammenlignelige, da de måles i forskellige skalaer. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 13

14 en HD (og altså ikke nogen forudgående ordinær uddannelse) og virksomhedens produktivitet. Det antyder, at også den rene sammenhæng mellem HD og produktivitet er forholdsvis stærk. Billedet er mindre entydigt for så vidt angår andelen af de ansatte med en masteruddannelse. Sammenhængen med produktivitet er kun signifikant for andelen af master, som forinden var ufaglærte eller havde en videregående uddannelse. Sammenhængen med produktivitet for andelen af de ansatte med en masteruddannelse, der forud for masteren var faglærte er ikke signifikant forskellig fra nul. Koefficienten for (andelen af) masters med en VU i bagagen er sammenlignelig med master koefficienten fra model 1. Dette er ikke overraskende, idet personer, som tager en master-uddannelse, primært har en videregående uddannelse forinden, hvorfor den største del af koefficienten for masters, som sådan bestemmes ud fra netop virksomheder, der har personer ansat med en masteruddannelse, der bygger oven på en videregående uddannelse. Koefficienten for andelen af masters ansat i virksomheden uden erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen ( master-ufaglært ) er høj. Dette kan dog ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at den rene sammenhæng mellem andel masteruddannede og produktivitet i virksomheden er meget stærk. Det skyldes, at koefficienten bygger på relativt få enheder. Selvom koefficienten er signifikant, vil det stadig være sådan, at en enkelt virksomhed, der har en høj produktivitet og en (forholdsmæssigt) høj andel masteruddannede uden erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen, kommer til at vægte meget tungt i bestemmelsen af koefficienten som i det tilfælde ikke med rette kan tages til indtægt for noget generisk. 14 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

15 4.1.2 masteruddannelsers fagretning har stor betydning for produktivitetsgevinsten Én forklaring på de meget forskellige estimater for masterandelen kan være, at masteruddannelserne dækker over meget forskelligartede uddannelser, som har forskellige sammenhæng med produktivitet. For at indkredse sammenhængen mellem især andel masteruddannede og produktivitet nærmere, er der derfor estimeret en model, hvor andelen af masters er opdelt på uddannelsesretning, jf. tabel 4.3. masteruddannelserne er inddelt i samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske samt andre masteruddannelser. Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og deres andel af ansatte med en naturvidenskabelig eller teknisk masteruddannelse, når modellen estimeres på samme po- Tabel 4.3. Regressionskoefficienter til arbejdskraftproduktivitet, estimeres med OLS for virksomheder med min. fem fuldtidsansatte i perioden Min. 5 årsværk 5-20 årsværk Min. 20 årsværk (log) fuldtidsansatte 0,003*** -0,012*** 0,005*** (log) kapitalintensitet 0,080*** 0,080*** 0,078*** Eksportvirksomhed 0,063*** 0,067*** 0,048*** Uddannelse (andele) [Ufaglærte] Faglærte 0,162*** 0,131*** 0,308*** Korte VU 0,349*** 0,294*** 0,604*** Mellemlange VU 0,403*** 0,318*** 0,698*** Lange VU 0,438*** 0,345*** 0,758*** HD'er 0,630*** 0,482*** 1,413*** master Samfund -0,004 (n: 1.906) -0,19 (n: 337) 1,354** (n: 1.569) Natur og teknikske 0,821*** (n: 2.241) 0,729*** (n: 329) 0,581 (n: 1.912) Andre 0,181 (n: 818) 0,162 (148) -0,606 (n: 670) Forklaringsgrad (R 2 ) 0,29 0,29 0,31 Observationer Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik Note: *, **, *** angiver hhv. 10, 5 og 1 pct. signifikansniveau. Alle modeller indeholder dummyvariable for branche (DB07-std127), geografisk landsdel og år. Koefficienter hertil er udeladt af tabellen. Antal observationer (virksomheder i et år) med en positiv andel af den pågældende masteruddannelse er angivet ved (n: XX) for hver af koefficienterne for master-uddannelserne. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 15

16 pulation som model 1 og 2 ovenfor, nemlig danske virksomheder med minimum fem årsværk (søjlen til venstre). Denne koefficient er endvidere den største af alle koefficienterne for uddannelsesandele. Det indikerer, at andelen af ansatte i virksomheden med en teknisk eller naturvidenskabelig masteruddannelse i særligt høj grad er associeret med høj produktivitet. Der er derimod ingen signifikant sammenhæng mellem produktivitet og samfundsvidenskabelige eller andre masteruddannelser. Interessante nuancer fremhæves ved at opdele datamaterialet i to separate delpopulationer. Den positive sammenhæng mellem andelen med tekniske og naturvidenskabelige masteruddannelser og produktivitet forekommer i virksomheder med 5-20 fuldtidsansatte. I virksomheder med mere end 20 fuldtidsansatte er koefficienten ikke signifikant forskellig fra nul. Modsætningsvis har andelen af de ansatte med en samfundsvidenskabelig masteruddannelse en stærk og positiv sammenhæng med produktivitet blandt de største virksomheder med over 20 ansatte, mens der ikke er fundet nogen signifikant sammenhæng mellem andelen med samfundsvidenskabelig master og produktivitet blandt virksomheder med under 20 ansatte. Der er således væsentlige forskelle mellem for det første fagretninger og for det andet virksomhedsstørrelse i forhold til sammenhængen mellem andelen med en masteruddannelse på den ene side og produktivitet på den anden. Andelen med naturvidenskabelige og tekniske masteruddannelser lader til at have en positiv sammenhæng med produktivitet i mindre virksomheder, mens de samfundsvidenskabelige lader til at have en positiv sammenhæng med produktivitet i større virksomheder. Det kan tænkes at have en sammenhæng med den funktion, de enkelte masteruddannede udfører hvor samfundsvidenskabeligt masteruddannede typisk vil indgå i stabsfunktioner (som ofte hører til i større virksomheder, og det typisk ikke giver mening at have i mindre), vil naturvidenskabeligt og teknisk uddannede masteruddannede muligvis i højere grad være beskæftigede i produktionen. Der er ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem produktivitet og andelen med andre master uddannelser Sammenhængen mellem produktivitet og øget andel HD ere er konsistent på tværs af brancher og geografi Derudover er der estimeret en serie af modeller, hvor estimationerne foretages inden for brancher og inden for landsdele. Det skyldes, at model 1 og 2 ikke giver noget billede af, hvordan sammenhængen mellem uddannelsesandelene og produktivitet varierer fra branche til branche og fra landsdel til landsdel. I såvel model 1 som i model 2 er der som kontrolvariabler medtaget brancheindikatorer og landsdelsindikatorer. Disse kontrollerer for branche (landsdel) ved, at branchespecifikke (landsdelsspecifikke) sammenhænge trækkes ud af estimatet for uddannelsesandelenes sammenhæng med produktivitet så der fås et mere rent billede af uddannelsesandelenes sammenhæng med produktivitet i den pågældende virksomhed men metoden giver ikke noget indblik i den branche- eller landsdelsspecifikke sammenhæng. Resultaterne af disse estimationer findes i appendiks. Sammenhængen mellem produktivitet og andel HD er viser sig at være meget konsistent på tværs af både branche og geografi. Koefficienten er signifikant forskellig fra nul i alle branche på nær inden for hotel og restauration og i alle landsdele på nær Bornholm. 16 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere