03/06/13. Værdien af HD og masterprogrammer. For dimittenderne og for virksomhederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "03/06/13. Værdien af HD og masterprogrammer. For dimittenderne og for virksomhederne"

Transkript

1 03/06/13 Værdien af HD og masterprogrammer For dimittenderne og for virksomhederne

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé: Hvorfor vælge master eller HD ved CBS? 6 2 Indledning: Værdien af HD og masteruddannelser 8 3 Værdien af uddannelserne på individniveau masterdimittender fra CBS har væsentlig højere timeløn master og HD øger sandsynligheden for at være topleder 10 4 Værdien af uddannelserne for virksomhederne Jo højere andel master eller HD-uddannede, desto større produktivitet Uddannelse før HD eller master har stor betydning for produktivitetsgevinsten masteruddannelsers fagretning har stor betydning for produktivitetsgevinsten Sammenhængen mellem produktivitet og øget andel HD ere er konsistent på tværs af brancher og geografi Kontrolvariabler 17 5 Hvad skaber værdien? Større strategisk indblik og forståelse Evne til at kunne analysere komplekse tværfaglige problemstillinger Stærke ledelseskompetencer og indblik i egen ledelsesstil Arbejdspladskultur og opbakning fra ledelsen har betydning for implementering af viden Faglig og personlig udvikling var motivation for at påbegynde uddannelsen Indsatsen har stået mål med udbyttet og mange får nyt job Netværk giver socialt samvær og mulighed for videndeling 24 Bilag 1: Hvad kendetegner dimittenderne og deres virksomheder? Produktivitet HD ere masters Lønniveau Geografi HD og master uddannelseslandsdel HD- og masteruddannedes geografiske arbejdsmarked Arbejdskraftsproduktivitet i Hovedstadsområdet Uddannelsesbaggrund Branche HD ere masters Uddannelsessammensætning Virksomhedsstørrelse Kapitalintensitet 32 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 3

4 5.16 Internationalisering Forskning, udvikling og innovation Intensitet Samarbejde Innovation 35 6 Bilag: Case-samling 36 Vidensopdatering var en saltvandsindsprøjtning til hele virksomheden 37 Med ansvar fulgte behovet for opkvalificering 37 Formålet var både teoretisk opkvalificering og tilfredsstillelse af et højt ambitionsniveau 37 Udbyttet er effektivitet og handlekraft i forbindelse med ledelsesbeslutninger 37 Viden blev forankret i hele virksomheden gennem undervisningsforløb 38 Man skal have viljen til at yde en ekstra indsats! 38 Udbyttet har været at lære det sprog, man taler i erhvervslivet 39 Behov for grundlæggende fagligt fundament og forretningsforståelse 39 En kritisk tilgang til det at drive og udvikle en forretning 39 Klogere på personlige lederegenskaber 39 MBA gav en tryghed i valg af kandidat til jobbet 40 Et bredere perspektiv i en tid med vækst 41 Et helt naturligt blåt valg 41 En mangfoldig arbejdsplads forudsætter en videreuddannelsesstrategi 41 MBA giver et bredere perspektiv 41 Dygtigere medarbejdere og større potentialer for fastholdelse 42 Forståelse for ledelse øger værdien af specialistkompetence 43 Ændring i livsforløb og i karriereplanen 43 MBA som en førleder-uddannelse 43 Værdiskabelse for medarbejderen og dernæst i virksomheden 43 Udfordring at kommunikere erhvervede kompetencer 44 Lederen lægger større vægt på kompetencer og resultater 44 Fra Post.doc. til forretningsleder 45 En uddannelse som komplementerer en teknisk baggrund 45 Uddannelsesvalg motiveret af work-life-balance og rankinglister 45 Værdien kommer af den dobbelte forståelse 45 MBA ens dybere værdi er den ændrede indstilling til problemer 46 Skiftede spor og fordoblede sin løn 46 Teorien komplementerer praksiserfaringer 47 Blev fyret, flyttede og tog MBA 47 4 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

5 Teorien sætter skik på praksiserfaringer 47 Mange ved endnu ikke nok om MBA 47 7 Metodeappendiks: Værdiskabelse i virksomheder 49 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 5

6 1 Resumé: Hvorfor vælge master eller HD ved CBS? Denne analyse ser på værdiskabelsen af CBS master og HD-uddannelser. De væsentligste resultater kan sammenfattes til. BÅDE MASTER- OG HD-UDDANNELSE BETY- DER EN LØNGEVINST FOR DEN ENKELTE Dimittender med en masteruddannelse fra CBS får 40 pct. mere i løn sammenlignet med personer, der ligner dem, men som ikke har en masteruddannelse fra CBS med kontrolgruppen. Også for HD-gruppen er der en forskel, men dog mindre, hvis det sættes i forhold tit den uddannelsesindsats, gennemførelsen af en HD er udtryk for. Dertil kommer, at både HD- og masterdimittender har en større sandsynlighed for at have en ledelsesstilling end sammenlignelige personer, der ikke har uddannelsen. Det stemmer overens med, at over halvdelen af dimittender angiver at have fået nyt job, efter uddannelsen. Dermed har uddannelsen også kapitaliseret sig i det karriereløft, som bl.a. motiverede valget af en master- eller HD-uddannelse på CBS for mange dimittender. ANDELEN AF MASTERUDDANNEDE OG HD- UDDANNEDE HAR EN POSITIV EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN I VIRKSOMHEDERNE Analysen viser, at der er en produktivitetsgevinst forbundet med at have flere ansatte med en master eller en HD. Hvis andelen af de ansatte i en virksomhed, der har en HD, er 10 pct.-enheder større, så er produktiviteten mellem 7 og 13 pct. større. Hvis andelen af de ansatte, der har en master er 10 pct.- enheder større, er produktivitetsgevinsten helt op til 38 pct. Gevinsten afhænger dog meget af de masteruddannedes øvrige uddannelsesmæssige baggrund og af studieretning samt virksomhedsstørrelse. For personer med en videregående uddannelse bag sig, anslås produktivitetsgevinsten ved at øge andelen med en masteruddannelse til omkring 3,5 pct. TEORIEN ORDNER PRAKSIS OG GIVER NYE PERSPEKTIVER I VIRKSOMHEDEN Ifølge dimittenderne giver masteruddannelserne et solidt teoretisk viden inden for deres fagområde og evnen til at tilegne sig ny viden løbende. De kompetencer lader sig i praksis omsætte til, at de masterstuderende har et større strategisk indblik og stærke ledelseskompetencer og indblik i egen ledelsesstil. Det er bemærkelsesværdigt, at de interviewede arbejdsgiver således mener, at det har være investeringen værd i medarbejderens masteruddannelse, trods det at de har skiftet job, idet virksomheden løbende har draget nytte af fx eksamensopgaver udarbejdet under studiet tog udgangspunkt i virksomheden hvad enten fokus har været på at afhjælpe udfordringer, styrke effektivitet/produktivitet eller at styrke den ledelsesmæssige strategi EVNE TIL AT KUNNE ANALYSERE KOMPLEKSE TVÆRFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER SKABER VÆRDI Særligt i forhold til det tværfaglige er dimittendens uddannelsesbaggrund afgørende, idet værdiskabelsen særligt ligger i at kunne forene en specialistviden med mere strategiske og ledelseskompetencer. En dimittend fortæller eksempelvis, at han i dag evner at tale med en ingeniør om meget tekniske detaljer om et produkt samtidig med, at han kan give input til marketings- og strategiafdelingen angående lancering af produktet. ARBEJDSPLADSKULTUR OG OPBAKNING FRA LEDELSEN UDFORDRER IMPLEMENTERING AF VIDEN En del dimittenderne har oplevet en række barrierer i forbindelse med at anvende kompetencer fra uddannelsen i deres arbejde. En af de primære 6 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

7 barrierer er, at arbejdspladskulturen ikke sikre at den nye viden og erfaring indarbejdes og deles i organisationen. Bemærkelsesværdig er det også, at 40 pct. af dimittenderne i spørgeskemaundersøgelsen kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har fået nye arbejdsopgaver som følge af deres uddannelse. Der ligger altså et væsentlig ansvar for virksomhederne i at bidrage til værdiskabelsen og udnytte potentialet i den nye viden og kompetencer. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 7

8 2 Indledning: Værdien af HD og masteruddannelser Uddannelse er blevet et konkurrenceparameter. Det understreges igen og igen, at befolkningens uddannelse og kompetencer er altafgørende for at sikre innovation og konkurrenceevne i Danmark. Det betyder også, at forståelse af, hvordan de enkelte uddannelser bidrager til værdiskabelsen i samfundet er afgørende viden for både at udvikle uddannelserne og den enkeltes valg deraf. Det er netop værdiskabelsen af CBS master- og HD-uddannelser, som er omdrejningspunktet for denne rapport. Rapporten ser både på værdien for den enkelte dimittend og på værdien for virksomhederne, og værdien kvantificeres på både individ- og virksomhedsniveau. På individniveau måles værdien som en løngevinst ved at tage uddannelsen altså den ekstra indkomst, individet får, og som kan henføres til uddannelsen. På virksomhedsniveauet vurderes værdien ud fra den produktivitetsgevinst, en virksomhed får ved at ansætte personer med master eller HD. har på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om værdiskabelse, uddannelsessammensætning, geografisk placering, mv. analyseret værdiskabelsen på virksomhedsniveau, udtrykt som produktivitetsgevinster. Hovedresultaterne heraf bliver fremstillet i kapitel 4. Hvad skaber værdien: DAMVAD har videre undersøgt, hvad det er for faktorer knyttet til det at have en person ansat med en masteruddannelse, som skaber værdien ude i virksomhederne. Seks case-studier suppleres af analysefirmaet Aspekts spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige dimittender på master- og HD-uddannelserne, som bl.a. har fokus på dimittendernes læringsudbytte. Dertil kommer seks casestudier gennemført. Hovedresultaterne fremstilles i kapitel 5, mens casestudierne er fremstillet i sin helhed i bilag 2. I bilag 1 findes en række beskrivende data vedrørende dimittenderne og de virksomheder, de er ansat i. Undersøgelse går dog videre end til blot at konstatere, at der finder en værdiskabelse sted det er også interessant at undersøge, hvad der bidrager til værdiskabelsen og hvordan. Undersøgelsen baserer sig derfor på fire delundersøgelser med hver deres fokus. Værdiskabelse for individet: CEBR har udført en analyse af værdien på individniveau af CBS uddannelser målt som løngevinst og øget sandsynlighed for et lederjob. Hovedresultaterne for så vidt angår master- og HD-uddannelserne er fremstillet i kapitel 3. Værdiskabelse for virksomhederne: DAMVAD 8 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

9 3 Værdien af uddannelserne på individniveau FIGUR 3.1 DATA OG METODEGRUNDLAG Grundlaget for dette kapitel er analysen Arbejdsmarkedssituation for Dimittender fra CBS, som er udført af for CBS i november 2012 af Jóannes Jacobsen og Anders Sørensen ved CEBR. Analysen behandler både kandidatuddannelser og efteruddannelser fra CBS. I denne rapport behandler vi dog alene resultaterne af HD- og masteruddannelser. CEBR s analyse er udført som en standard matchinganalyse. Her etableres en kontrolgruppe af personer, der på udvalgte karakteristika ligner CBS-dimittenderne så meget som muligt. For hver dimittend er der etableret dimittendens tvilling, altså den person, som har højest samme sandsynlighed for at dimittere fra CBS med den samme grad, men som ikke rent faktisk har taget denne grad-type kandidatgrad. For CBS-dimittender med en HD eller master er der fundet grupper til sammenligning blandt dimittender fra andre højere læreanstalter eller blandt personer med samme type højst fuldførte uddannelse, som den efteruddannede dimittend havde inden efteruddannelsen fra CBS. Kontrolgruppen er baseret på køn, alder, etnicitet, gymnasiebaggrund, senest fuldførte uddannelse og opvækststed i Danmark. De CBSefteruddan-nede sammenlignes med en kontrolgruppe, som konstrueres efter køn, alder, etnicitet, gymnasiebaggrund, senest fuldførte uddannelse og opvækststed i Danmark. Der matches også med længde og retning af den seneste uddannelse inden CBS-efteruddannelsen, så HD/MBA-uddannede sammenlignes med tilsvarende personer uden sådan efteruddannelse. Hvor CEBR matcher på begge disse måder, vil vi i det følgende tage udgangspunkt i konklusionerne af den sidste matching, da det er den mest relevante for nærværende fremstilling. Optimalt ville man gerne kunne kontrollere data for faktorer som evner, flid og drive for derved at isolere uddannelsernes effekt. Det er ikke fuldt ud muligt, og der er derfor en vis selektionsbias i undersøgelsen. Eksempelvis skal man være opmærksom på en selektion til HD- og MBA-uddannelserne, som man må kunne forvente bliver tilvalgt af personer, der også inden påbegyndelsen af efteruddannelsen har større ambitioner og større kompetencer end kontrolgruppen. Det kan også ses af datagrundlaget for analysen, at brutto-kontrolgruppen har lavere gymnasiekarakterer end den samlede mulige kontrolgruppe, hvilket kan være en indikation af, at CBS-dimittender har lavere gymnasiekarakterer end den samlede mulige gruppe. Derfor accentueres problematikken omkring selvselektion ind i gruppen af dimittender (og ikke kontrolgruppen), som ikke kontrolleres. CEBRs analyse rapporterer alene tal for de retninger af masteruddannelser, der hedder MBA og MPA. Heraf er kun MBA relevant for denne rapport, da MPA er målrettet imod den offentlige sektor. Som det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne på masteruddannelserne og HD (se kapitel 5), så har ønsket om et karriereløft været en væsentlig motivation for valget af uddannelse for størstedelen (89 pct.). Dimittendernes forventninger gør hovedresultaterne i dette kapitel særlig interessant, eftersom de netop omfatter master- og HD-uddannelsernes effekt på den enkeltes indkomst og sandsynligheden for at være topleder sammenlignet med en kontrolgruppe af tilsvarende personer, der ikke har taget en CBSefteruddannelse (HD eller MBA). 3.1 MBA-dimittender fra CBS har væsentlig højere timeløn Timelønnen for en MBA-uddannet fra CBS er ca. 40 pct. højere end timelønnen for dem i kontrolgruppen. Også for HD-gruppen er der en forskel, men dog mindre, hvis det sættes i forhold tit den VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 9

10 uddannelsesindsats, gennemførelsen af en HD er udtryk for. gange så stor sandsynlighed for at være topleder. En topleder defineres som en lønmodtager, der er ansat som direktør, jf. Danmarks Statistiks klassificering. 1 FIGUR 3.2 Forskel i timeløn, HD og MBA med kontrolgrupper kr Kilde: CEBR 2012 HD Ikke alene øger de MBA-uddannede deres løn og værdiskabelse med næsten fire gange så høj en faktor som HD erne, men de starter endvidere fra et væsentligt højere lønleje. Det er interessant for de potentielle HD- og MBA-studerende, som overvejer selv at finansiere en efteruddannelse, eftersom det giver et billede af chancerne for at kunne finansiere efteruddannelsen på langt sigt via en forventet lønstigning. Men også set fra virksomhederne er det et mål for værdiskabelsen af uddannelserne, eftersom virksomhederne er villige til at betale en højere pris for MBA-dimittenden fra CBS. 3.2 MBA og HD øger sandsynligheden for at være topleder HD kontrol MBA MBA kontrol Som det fremgår af figur 4.2, så bestrider 40 pct. af de CBS-uddannede MBA-dimittender en toplederstilling. Tilsvarende uddannede uden en MBA har kun ca. 10 pct. sandsynlighed for dette. Hvor en HD giver over dobbelt så stor sandsynlighed for at have en toplederstilling, giver en MBA over fire FIGUR 3.2 Sandsynlighed for toplederstilling, HD og MBA Sandsynlighed, pct HD Kilde: CEBR 2012 (tabel 2.9). HD kontrol Vi må dog forvente en forudgående bias af succesfulde ansøgere til HD og MBA-uddannelserne; da disse ansøgere også inden påbegyndelsen af efteruddannelsen har større ambitioner og større kompetencer end kontrolgruppen. Denne variation kan matchingmetoden ikke bidrage til at belyse. Det er således vanskeligt helt at fjerne den selvselektion ind i HD- og masterprogrammerne af personer med høje ambitioner og kompetencer til også at entrere ledelsesniveauet. 1 Jacobsen & Sørensen (2012): MBA MBA kontrol 10 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

11 4 Værdien af uddannelserne for virksomhederne BOKS 4.1: FREMGANGSMÅDE VED ANALYSE AF VÆRDI FOR VIRKSOMHEDERNE Der opstilles en multipel regressionsmodel til at undersøge sammenhængen mellem uddannelsessammensætning i virksomhederne og produktivitet, kontrolleret for størrelse, kapitalintensitet, geografisk placering, osv. Modellen estimeres ved brug af OLS på et panel af alle danske virksomheder med minimum 5 årsværk i perioden I panelet indgår oplysninger fra Danmarks Statistiks registre om virksomhedernes størrelse, kapitalapparat, de ansattes uddannelsesbaggrund, mv. Den afhængige variabel er arbejdskraftproduktivitet. Den måles som bruttoværditilvæksten (BVT) delt med det antal årsværk, der har været med til at skabe værditilvæksten. Denne metode til måling af arbejdskraftsproduktiviteten er i overensstemmelse med tilgangen i gængs økonomisk litteratur og på linie med, hvad OECD anbefaler. Uddannelsessammensætningen, dvs. andelen af bl.a. HD ere og mastere, der er ansat i virksomheden, er den centrale forklarende variabel i analysen. Andelene er modelleret som andelen af hhv. faglærte, KVU, MVU, LVU, HD og masters. Sammen med andelen af ufaglærte (den udeladte referencegruppe) summerer disse til 100 pct. inden for hver virksomhed. Ved at medtage de øvrige faktorer i modellen tages der højde for deres påvirkning af produktiviteten og den påvirkning af produktiviteten, der kan tilskrives andelen af mastere eller HD ere bliver på den måde renset for effekten af de øvrige faktorer. Se appendiks for yderligere information om metoden. I dette kapitel analyseres værdien af master og HD. Det foregående kapitel viste, hvordan virksomheder, der har en master eller en HD ansat har højere produktivitet end virksomheder, der ikke har. Disse virksomheder er dog generelt også større, mere kapitalintensive, eksportorienterede og har en højere uddannelsessammensætning og branchefordelingen er ikke den samme for virksomheder med en master eller HD er ansat. For at kunne sige med større sikkerhed, om der er en sammenhæng mellem ansættelse af mastere og HD ere, er det nødvendigt også at undersøge, hvordan disse øvrige forskelle på virksomhederne spiller ind på produktiviteten. 4.1 Jo højere andel master eller HDuddannede, desto større produktivitet Der er en positiv og signifikant sammenhæng mellem produktivitet i virksomhederne og andelen af HD ere eller mastere, de har ansat, jf. Model 1 i tabel 4.2. Det tilsvarende gør sig gældende for de andre uddannelsesgrupper. Det indikerer, at en højere andel af uddannede og en tilsvarende mindre andel ufaglærte er associeret med en højere produktivitet, end hvis virksomheden har en lavere andel uddannede og tilsvarende højere andel af ufaglærte ansat. For at give et mere umiddelbart klart billede af, hvad resultaterne betyder, er koefficienterne omregnet til forskelle i produktivitet ved en 10 pct. større andel med den pågældende uddannelse i tabel 4.1. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 11

12 Tabel 4.1. Omregnede koefficienter fra model 2 i tabel 3.1. Uddannelsesbaggrund for HD Forskel i produktivitet ved en og master (andele) 10 pct.-point større andel med den pågældende uddannelse HD-ufaglært HD-faglært HD-VU master-ufaglært master-faglært master-vu Eksport 7,0pct. 8,6pct. 13,0pct. 38,2pct. (-1,7pct.) 3,5pct. 6,5pct Uddannelse før HD eller master har stor betydning for produktivitetsgevinsten I model 2 opdeles virksomhedens andele af hhv. HD og masters hver i tre undergrupper i henhold til tidligere afsluttet uddannelse ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse (alle uddannelsesgrupper, inklusive ufaglærte, summerer til 100 pct. i den enkelte virksomhed). Der er især en stor forskel i produktivitet ved en 10 pct.-enheder større andel masteruddannede uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen. Tallet skal dog tolkes med forbehold, idet det estimeres på bagrund af 419 observationer (virksomheder i et givet år). En større andel HD ere i én virksomhed end i en anden er tilsvarende forbundet med mellem 7 og 13 pct. højere produktivitet i denne virksomhed. Begge dele skal ses i forhold til, at eksportvirksomheder i snit er 6,5 pct. mere produktive end ikke-eksportvirksomheder. Den umiddelbare sammenhæng mellem andelen af HD ere og produktivitet er lidt stærkere end de videregående uddannelser, mens masteruddannelserne ligger på niveau hermed. Det skal dog ses i lyset af, at personer, der tager en master eller en HD ofte har en tidligere afsluttet uddannelse i bagagen. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan forskellige uddannelsesbaggrunde forud for erhvervelsen af en HD eller masteruddannelse påvirker resultaterne. Det undersøges i model VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

13 Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, HD-dimittenderne havde forud for erhvervelsen af en HD, er der en positiv sammenhæng med virksomhedens produktivitet. Hver af de tre HD-variable har endvidere koefficienter, der er større end både koefficienterne for faglærte og alle videregående uddannelser. Den forholdsvis stærke sammenhæng mellem andel HD ere og produktivitet i model 1 er altså robust over for personens eventuelle forudgående uddannelse. Samtidig viser koefficienten for HDufaglært, at der er en forholdsvis stærk sammenhæng mellem andelen af de ansatte, der alene har Tabel 4.2. Regressionskoefficienter til arbejdskraftproduktivitet, estimeres med OLS for virksomheder med min. fem fuldtidsansatte i perioden Forklarende variable Model 1 Model 2 (log) fuldtidsansatte 0,003*** 0,003*** (log) kapitalintensitet 0,080*** 0,080*** Eksportvirksomhed 0,063*** 0,063*** Uddannelse (andele) [Ufaglærte] Faglærte 0,162*** 0,162*** KVU 0,349*** 0,348*** MVU 0,402*** 0,401*** LVU 0,438*** 0,437*** HD'er (n: ) 0,630*** master (n: 4.216) 0,334*** Uddannelsesbaggrund for HD og master (andele) HD-ufaglært (n: ) 0,530*** HD-faglært (n: ) 0,621*** HD-VU (n: ) 0,832*** master-ufaglært (n: 419) 1,572*** master-faglært (n: 304) -0,183 master-vu (n: 3.715) 0,302** Forklaringsgrad (R 2 ) 0,29 0,29 Observationer Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Note: *, **, *** angiver hhv. 10, 5 og 1 pct. signifikansniveau. Alle modeller indeholder dummyvariable for branche (DB07-std127), geografisk landsdel og år. Koefficienter hertil er udeladt af tabellen. Antal observationer (virksomheder i et år) med en positiv andel af den pågældende master- eller HDuddannelse er angivet ved (n: XX) for hver af koefficienterne for master og HD-uddannelserne. Nogle virksomheder optræder i flere rækker med uddannelseskoefficienter i model 2, hvorfor summen af de tre HD ere opdelt på uddannelsesbagage og de tre master ere opdelt på uddannelsesbagage ikke er lig det samlede antal for HD er og mastere i model 1. Det bemærkes, at ikke alle koefficienter er direkte sammenlignelige, da de måles i forskellige skalaer. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 13

14 en HD (og altså ikke nogen forudgående ordinær uddannelse) og virksomhedens produktivitet. Det antyder, at også den rene sammenhæng mellem HD og produktivitet er forholdsvis stærk. Billedet er mindre entydigt for så vidt angår andelen af de ansatte med en masteruddannelse. Sammenhængen med produktivitet er kun signifikant for andelen af master, som forinden var ufaglærte eller havde en videregående uddannelse. Sammenhængen med produktivitet for andelen af de ansatte med en masteruddannelse, der forud for masteren var faglærte er ikke signifikant forskellig fra nul. Koefficienten for (andelen af) masters med en VU i bagagen er sammenlignelig med master koefficienten fra model 1. Dette er ikke overraskende, idet personer, som tager en master-uddannelse, primært har en videregående uddannelse forinden, hvorfor den største del af koefficienten for masters, som sådan bestemmes ud fra netop virksomheder, der har personer ansat med en masteruddannelse, der bygger oven på en videregående uddannelse. Koefficienten for andelen af masters ansat i virksomheden uden erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen ( master-ufaglært ) er høj. Dette kan dog ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at den rene sammenhæng mellem andel masteruddannede og produktivitet i virksomheden er meget stærk. Det skyldes, at koefficienten bygger på relativt få enheder. Selvom koefficienten er signifikant, vil det stadig være sådan, at en enkelt virksomhed, der har en høj produktivitet og en (forholdsmæssigt) høj andel masteruddannede uden erhvervskompetencegivende uddannelse i bagagen, kommer til at vægte meget tungt i bestemmelsen af koefficienten som i det tilfælde ikke med rette kan tages til indtægt for noget generisk. 14 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

15 4.1.2 masteruddannelsers fagretning har stor betydning for produktivitetsgevinsten Én forklaring på de meget forskellige estimater for masterandelen kan være, at masteruddannelserne dækker over meget forskelligartede uddannelser, som har forskellige sammenhæng med produktivitet. For at indkredse sammenhængen mellem især andel masteruddannede og produktivitet nærmere, er der derfor estimeret en model, hvor andelen af masters er opdelt på uddannelsesretning, jf. tabel 4.3. masteruddannelserne er inddelt i samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske samt andre masteruddannelser. Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og deres andel af ansatte med en naturvidenskabelig eller teknisk masteruddannelse, når modellen estimeres på samme po- Tabel 4.3. Regressionskoefficienter til arbejdskraftproduktivitet, estimeres med OLS for virksomheder med min. fem fuldtidsansatte i perioden Min. 5 årsværk 5-20 årsværk Min. 20 årsværk (log) fuldtidsansatte 0,003*** -0,012*** 0,005*** (log) kapitalintensitet 0,080*** 0,080*** 0,078*** Eksportvirksomhed 0,063*** 0,067*** 0,048*** Uddannelse (andele) [Ufaglærte] Faglærte 0,162*** 0,131*** 0,308*** Korte VU 0,349*** 0,294*** 0,604*** Mellemlange VU 0,403*** 0,318*** 0,698*** Lange VU 0,438*** 0,345*** 0,758*** HD'er 0,630*** 0,482*** 1,413*** master Samfund -0,004 (n: 1.906) -0,19 (n: 337) 1,354** (n: 1.569) Natur og teknikske 0,821*** (n: 2.241) 0,729*** (n: 329) 0,581 (n: 1.912) Andre 0,181 (n: 818) 0,162 (148) -0,606 (n: 670) Forklaringsgrad (R 2 ) 0,29 0,29 0,31 Observationer Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik Note: *, **, *** angiver hhv. 10, 5 og 1 pct. signifikansniveau. Alle modeller indeholder dummyvariable for branche (DB07-std127), geografisk landsdel og år. Koefficienter hertil er udeladt af tabellen. Antal observationer (virksomheder i et år) med en positiv andel af den pågældende masteruddannelse er angivet ved (n: XX) for hver af koefficienterne for master-uddannelserne. VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM 15

16 pulation som model 1 og 2 ovenfor, nemlig danske virksomheder med minimum fem årsværk (søjlen til venstre). Denne koefficient er endvidere den største af alle koefficienterne for uddannelsesandele. Det indikerer, at andelen af ansatte i virksomheden med en teknisk eller naturvidenskabelig masteruddannelse i særligt høj grad er associeret med høj produktivitet. Der er derimod ingen signifikant sammenhæng mellem produktivitet og samfundsvidenskabelige eller andre masteruddannelser. Interessante nuancer fremhæves ved at opdele datamaterialet i to separate delpopulationer. Den positive sammenhæng mellem andelen med tekniske og naturvidenskabelige masteruddannelser og produktivitet forekommer i virksomheder med 5-20 fuldtidsansatte. I virksomheder med mere end 20 fuldtidsansatte er koefficienten ikke signifikant forskellig fra nul. Modsætningsvis har andelen af de ansatte med en samfundsvidenskabelig masteruddannelse en stærk og positiv sammenhæng med produktivitet blandt de største virksomheder med over 20 ansatte, mens der ikke er fundet nogen signifikant sammenhæng mellem andelen med samfundsvidenskabelig master og produktivitet blandt virksomheder med under 20 ansatte. Der er således væsentlige forskelle mellem for det første fagretninger og for det andet virksomhedsstørrelse i forhold til sammenhængen mellem andelen med en masteruddannelse på den ene side og produktivitet på den anden. Andelen med naturvidenskabelige og tekniske masteruddannelser lader til at have en positiv sammenhæng med produktivitet i mindre virksomheder, mens de samfundsvidenskabelige lader til at have en positiv sammenhæng med produktivitet i større virksomheder. Det kan tænkes at have en sammenhæng med den funktion, de enkelte masteruddannede udfører hvor samfundsvidenskabeligt masteruddannede typisk vil indgå i stabsfunktioner (som ofte hører til i større virksomheder, og det typisk ikke giver mening at have i mindre), vil naturvidenskabeligt og teknisk uddannede masteruddannede muligvis i højere grad være beskæftigede i produktionen. Der er ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem produktivitet og andelen med andre master uddannelser Sammenhængen mellem produktivitet og øget andel HD ere er konsistent på tværs af brancher og geografi Derudover er der estimeret en serie af modeller, hvor estimationerne foretages inden for brancher og inden for landsdele. Det skyldes, at model 1 og 2 ikke giver noget billede af, hvordan sammenhængen mellem uddannelsesandelene og produktivitet varierer fra branche til branche og fra landsdel til landsdel. I såvel model 1 som i model 2 er der som kontrolvariabler medtaget brancheindikatorer og landsdelsindikatorer. Disse kontrollerer for branche (landsdel) ved, at branchespecifikke (landsdelsspecifikke) sammenhænge trækkes ud af estimatet for uddannelsesandelenes sammenhæng med produktivitet så der fås et mere rent billede af uddannelsesandelenes sammenhæng med produktivitet i den pågældende virksomhed men metoden giver ikke noget indblik i den branche- eller landsdelsspecifikke sammenhæng. Resultaterne af disse estimationer findes i appendiks. Sammenhængen mellem produktivitet og andel HD er viser sig at være meget konsistent på tværs af både branche og geografi. Koefficienten er signifikant forskellig fra nul i alle branche på nær inden for hotel og restauration og i alle landsdele på nær Bornholm. 16 VÆRDIEN AF HD OG MASTERPROGRAMMER DAMVAD.COM

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af HD-uddannelserne

Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af HD-uddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af HD-uddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / HD-uddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Dimittendundersøgelse CBS Master- og HD-uddannelserne

Dimittendundersøgelse CBS Master- og HD-uddannelserne Dimittendundersøgelse 2013 CBS Master- og HD-uddannelserne Indhold Indhold... 1 Kort om undersøgelsen og læsning af rapporten...2 Konklusion...4 Baggrundsvariabler...6 Overvejelser inden uddannelsen...

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder Maj 2013 Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere