GODE RÅD. En håndbog om økonomi og jura. Udgivet af HK/DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RÅD. En håndbog om økonomi og jura. Udgivet af HK/DANMARK"

Transkript

1 GODE RÅD En håndbog om økonomi og jura Udgivet af HK/DANMARK

2 Gode råd er udgivet af HK/DANMARK 1. oplag udgivet 1. marts 2005 i eksemplarer Tekst og redaktion: Ingeborg Østergaard Illustration: Tove Krebs Lange Layout, grafisk produktion og tryk: KLS Grafisk Hus Distribution: AOF Lagernummer: ISBN-NR: Forord Synes du, at livet er for kort til at lægge budget, tjekke kontoudtog og læse forsikringsbetingelser? At det er uoverskueligt at tjekke papirerne fra skattevæsenet? At ungdomsårene ikke skal fyldes med spekulationer over livet som pensionist? At en forelskelse ikke skal ødelægges af at tale om, hvem der ejer hvad, når I vælger at flytte sammen? Mange synes, at økonomi og jura er kedeligt at bruge tid på. Alligevel har HK valgt at lave en bog om netop disse emner. Ingen siger, at tørt stof behøver at være svært at læse. Vi har gjort bogen let tilgængelig, fordi vi ved, at det er vigtigt at have styr på økonomiske og juridiske spørgsmål. Har du først styr på din økonomi og vigtige juridiske spørgsmål, får du overskud til andre og måske mere interessante ting her i livet. Bogens kapitler dækker over alle de mest almindelige økonomiske og juridiske spørgsmål, som påvirker vores privatliv. Bogen henvender sig til både kvinder og mænd, men vi gør i flere afsnit opmærksom på de skævheder, som vi ved kan opstå, hvis ikke du er opmærksom: Mænd tager mindre orlov end kvinder med det resultat, at kvinders arbejdsmarkedspension bliver dårligere. Mænd er bedre end kvinder til at sælge sig selv ved en jobsamtale og starter derfor ofte i et nyt job med bedre løn end den kvindelige kollega, der søger tilsvarende job. Nogle ægteskaber er stadig indretttet, således at manden ejer hus, bil og andre af de rigtig store investeringer, og det får drastiske konsekvenser, hvis ægteskabet går i stykker. Overblik over økonomi og jura er en hjælp til at styre dit liv. Bogen giver dig en række af de informationer, der skal til for at træffe bevidste valg om pengene og livet hele livet. Valget er dit. Rigtig god læselyst. Mette Kindberg Næstformand, HK/DANMARK

3 7 1. Livet og pengene Sådan blev bogen til Arbejdet med Gode råd er lavet af en projektgruppe i HK, som har bestået af: Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Joan Wandahl Nielsen, HK/KOMMUNAL Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Poul Damgaard, HK s kommunikationsafdeling Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat, projektleder Projektgruppen har refereret til en styregruppe, som har bestået af: Mette Kindberg, næstformand HK/Danmark og formand for styregruppen Finn Rønhøj, HK Esbjerg Anna Margrethe Agger, HK Århus Marianne S. Jacobsen, HK Herning Viggo Thinggård, HK Viborg Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Vibeke Ejlertsen, HK s personaleafdeling Lisbeth Elsvaag, HK/PRIVAT Marianne Becker Andersen, HK/HANDEL Ann Margret Duus Jensen, HK/STAT Bodil Otto, HK/KOMMUNAL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat Bogen er inspireret af bogen Bedre Råd, som HK udgav i samarbejde med KAD i Vi takker følgende, der har bidraget til bogens kapitler: Lars Kristiansen, HK s juridiske afdeling: Kapitlerne 2 og 9 Jeanette Hahnemann, HK s juridiske afdeling: Kapitel 2 og 3 Lone Hylander, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 2 Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL: Kapitlerne 2, 3 og 5 Kirsten Precht, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Vibeke Rittmann, HK/STAT: Kapitel 3 Ole Just, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 3 Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Gitte Vedel, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitel 4 Sussi Schnell Aabak, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Marianne Jørgensen, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Flemming Fischer, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Merete Leerbeck, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Michael Jørgensen, HK Herning: Kapitel 12 Merete Skovgaard, HK/KOMMUNAL: Kapitel 14 Carsten Riis, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitlerne 9, 14 og 15 Jan-Erik Nilsen, HK s økonomiafdeling: Kapitel 13 Skatterevisor Carsten Oxenbøll, Skattecenter Nordsjælland: Kapitel 6 Advokat Jytte Lindgård: Kapitel 7 Advokaterne Jacob Goldschmidt og Synne Søndergaard, Elmer og Partnere: Kapitel 8 Cand.polit. Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg A/S: Kapitel 10 Bankbestyrer Gerda Jensen, bankbestyrer Lisbeth Ringsted, bankfuldmægtig Anette Engberg og filialdirektør Tove Madsen, Arbejdernes Landsbank: Kapitel 11 Underdirektør Henrik Lindhagen og forbundskonsulent Ulrik Hansen, ALKA Forsikring: Kapitel 13 Direktør Jens Landerslev, Funktionærpension: Kapitel 14 Matematisk direktør Frank Cederbye, SAMPENSION: Kapitel 14 Sekretariatschef Martin Ludvigsen, PKA A/S: Kapitel 14 Tak til Janna Thaim og Linda Pflug for at læse korrektur på bogen. Arbejdernes Landsbank har støttet bogens udgivelse med kr Arbejds- og ansættelsesret 3. Løn 4. Uddannelsesforhold 5. A-kasse 6. Skat 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 8. Arv 9. Børn, barsel og orlov 10. Bolig 11. Bank 12. Gældssanering 13. Forsikring 14. Pension og efterløn 15. Sociale rettigheder Ordforklaring Budgetskema Kapitelinfo

4 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Livet og pengene I dansk sprogbrug har vi mange talemåder om penge: Penge er ikke noget, man taler om. Der skal ikke være penge mellem venner. Penge er ikke alt, men de er rare at have. Talemåderne afspejler på sin egen sære måde, at det er rart at have styr på økonomien fordi man så ikke behøver at tale om penge, og de ikke behøver at ødelægge et forhold. Så lad denne bogs motto være: Penge og jura er noget, vi har styr på. Mange lever alene, og så er det op til en selv at have styr på sin økonomi. Rigtig mange lever imidlertid i et forhold, hvor økonomien er flettet godt og grundigt sammen med en partners økonomi. Det kan være i ægteskab, registreret partnerskab eller i et papirløst ægteskab. Selv om begge i et forhold tjener penge og er med til at betale for familiens udgifter, er det ikke sikkert, at begge har det samme overblik over økonomien. Mange synes måske, at det passer dårligt at tale om økonomi, når det som udgangspunkt er kærligheden, der binder os sammen. Det skyldes, at mange mennesker ligger under for kærlighedsmyten: Myten om den store, romantiske kærlighed, som indebærer, at når to mennesker elsker hinanden, så kan man da ikke tale om noget så hverdagsagtigt som PENGE. Jamen, vi elsker jo hinanden, ikke? Og så skal det nok gå. Med til myten hører også, at Planlæg økonomien sammen når man lever i parforhold, har man fuldstændig sammenfaldende interesser. Man er fælles om det hele og enige om alt. Og så behøver man ikke at tale om trivielle ting som penge og jura. Men et er myter. Noget helt andet er realiteter. Og i virkeligheden kan man hævde, at netop når to mennesker elsker hinanden, er det naturligt, at de tager en snak om økonomien. For at sikre hinanden bedst muligt. Og for at undgå at pengene bliver et stridspunkt senere i forholdet, når forskellighederne under alle omstændigheder træder tydeligere frem. (Se kapitel 7). Der er meget få par, der slipper for at diskutere penge på et eller andet tidspunkt i forholdet: Skal vi købe hus nu og sidde hårdt i det eller vente endnu et par år, mens vi sparer mere op? Skal vi prioritere, at du eller jeg går på orlov? Skal vi begynde at spare lidt op til pensionen eller bruge flere penge nu, mens børnene er små? Stadig flere gifter sig, men også stadig flere bliver skilt. Det viser statistik ken tydeligt. Og derfor er det vigtigt, at begge parter har styr på øko nomien. Kilde: Danmarks Statistik 8 9

5 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Fra underskud til overskud De fleste kan få mere ud af deres penge ved bevidst at få overblik over, hvad man har, og hvor meget man bruger. Og har du få penge, er det i virkeligheden endnu vigtigere at få styr på, hvordan du bruger dem. Får du det, undgår du lettere følelsen af aldrig at have råd til noget som helst. Har du aldrig en krone og måske oven i købet gæld, der er svær at overskue, risikerer du nemlig også at føle dig bundet og afhængig og er det også. Omvendt sker der nærmest lidt af et mirakel, hvis du får vendt dit kroniske underskud til et overskud. Om det så kun er en hundredkroneseddel, du har tilovers sidst på måneden. Så er du pludselig ovenpå. Du har overblik og styr på tingene. Og god økonomi drejer sig ikke kun om at forvalte de indtægter, du har. Hvis du har personligt overskud, bliver det også nemmere at øge indtægterne f.eks. ved at skifte til et job med højere løn eller forlange mere i løn. Lav et budget Et budget er den bedste vej til at få overblik over indtægter og udgifter. Skal du låne penge i en bank, vil banken også forlange et budget, og banken hjælper gerne med at lægge et budget. De fleste synes imidlertid, det er mere tilfredsstillende at lægge budgettet i sit eget tempo i stedet for at følge bankens principper og tempo. Test 1 Tænk efter - prøv at være ærlig, og svar på spørgsmålene Har du i løbet af de sidste tre måneder - en eller flere gange: Overtrukket din lønkonto ja nej Oplevet at dit eget overblik over brugte penge ikke stemmer overens med kontoudskriften ja nej Ikke helt forstået din lønseddel ja nej Modtaget rykker på en regning ja nej Modtaget regning på brug af Dankort, Visa, Diners eller lignende uden at kunne huske, hvad der er købt for beløbet ja nej Svarer du ja på mere end to af spørgsmålene, var det måske en god ide at skaffe dig bedre oversigt over din økonomi og at planlægge den, så du undgår overraskelser Budgettet i eksemplet baserer sig på en familie, der bor i ejerbolig. Som budgettet viser, er bolig

6 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Balance mellem opsparing og nedsparing udgifterne dominerende, og det er derfor relevant at forsøge at reducere disse, hvis det er muligt. Hvis boligudgifterne er for store, risikerer du, at rådighedsbeløbet bliver for lille. Generelt er der to måder at arbejde med boligudgifterne. Første valg er at undgå at købe/eje en ejendom, som er for dyr. Andet valg er at reducere låneomkostningerne, hvis du har lån. (Se kapitel 10) Grundlaget for eksemplet ovenfor er et pars overvejelser om opsparing og nedsparing overvejelser, som er relevante, hvis man ejer fast ejendom. Som grundlag for budgettet har den fiktive familie også overvejet, hvor stort et rådighedsbeløb de gerne vil have. Det er et godt princip i en familieøkonomi, at der er balance mellem opsparing og nedsparing plus en reserve. Dette opnås ved at planlægge et rådighedsbeløb, der passer til indtægter efter skat, faste udgifter samt familiens ønsker. For at få overblik over det rådighedsbeløb, som du har brug for, kan det være en god idé f.eks. at føre regnskab over en måneds løbende udgifter til mad, tøj, sko, restaurantbesøg, biografture, gaver og så videre. Eksempel på budget (i kr.) Budgetposter Normalt Normalt familiebudget pensionsbudget Indtægt efter skat (1) Indtægt efter skat (2) Renteindtægter Familieydelse Øvrige indtægter 0 0 Indtægter i alt Faste udgifter - Bolig Vedligeholdelse Bruttoydelse lån Ejendomsskat (indefrosset) Vand, renovation mv Grundejerforen./fællesudgifter Ejendomsforsikring Diverse boligudgifter i alt Transport Billån Bilforsikring Vægtafgift Benzin Reparation og diverse Øvrige transportudgifter Transport i alt Øvrige udgifter Forsikringer Telefon/mobil/internet Licens/kabelnet/tv-kort Avis/forening/øvr. kontingent A-kasse/fagforening Institutionsudgifter Fritidsaktiviteter Pensioner Børneopsparing Diverse Øvrige udgifter i alt Faste udgifter i alt Faktisk rådighedsbeløb Ønsket rådighedsbeløb Reserve/opsparing Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S 12 13

7 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene En families økonomi kan tilrettelægges i følgende kategorier, og de første overvejelser kan derfor se således ud (i kr.) Kategorier Normalt familiebudgebudget Normalt pensions- Indtægter efter skat Denne bogs afsnit ser både på indtægtssiden og udgiftssiden. Du kan øge dine indtægter ved at efteruddanne dig (se kapitel 4), ved at skifte til job med højere løn eller ved at forhandle en højere løn på dit nuværende job (se kapitel 3). Du kan reducere dine udgifter ved at holde øje med, hvad du bruger penge på og ved at være en god forhandler, når du køber store forbrugsgoder, og når du er i kontakt med forsikringsselskaber og banker (se kapitel 11 og 13). Faste udgifter Faktisk rådighedsbeløb Ønsket rådighedsbeløb Opsparing/nedsparing Vælg et rådighedsbeløb, som passer til de ønsker, familien har. 2. Læg et budget (se ovenfor) over de faste udgifter og indtægterne efter skat. 3. Sammenlign det faktiske rådighedsbeløb med det ønskede rådighedsbeløb, og vælg en forskel, der sikrer familien reserver og opsparing/ nedsparing til pension. 4. Hvis du ikke er på pension, og det ønskede rådighedsbeløb er større end det faktiske rådighedsbeløb, så reducér de faste udgifter, og/eller forøg indtægterne efter skat. 5. Hvis du er på pension, så sørg for, at en nedsparing ikke er større, end at der er formue nok til hele pensionsperioden. Der er helt overordnet set to måder, hvorpå du kan få et større rådighedsbeløb: Enten ved at spare på udgifterne eller ved at øge dine indtægter. Test 2 Har du oversigt over økonomien? Prøv at besvare spørgsmålene Hvad får du i løn, pension eller understøttelse om måneden? Hvor meget betaler du i skat om måneden? Hvor høj rente får du på din lønkonto? Hvor meget betaler du i gebyrer? Hvor meget betaler du i husleje/afdrag på huset? Har du anden gæld end boliggæld - i givet fald hvor meget? Hvor har du din øvrige gæld? - forbrugslån - kassekredit - kontokort - afbetalingskøb/leje - andet Bruger du kreditkort - hvor meget skylder du i dag? Har du regnet ud, hvor meget du betaler i rente for denne kredit? Hvor meget bruger du til mad og husholdning på en almindelig uge? Bruger du mere end 10 minutter til at besvare spørgsmålene, mangler du måske overblik over din økonomi? 14 15

8 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene 4. Undersøg, hvad du får og betaler i rente og gebyrer i banken. Skift bank, hvis den nuværende er for dyr. Anskaf eventuelt en kassekredit, dvs. en konto med ret til at trække over op til et aftalt beløb. 5. Skaf dig overskud én gang for alle. Om det så kun er på hundrede kroner sidst på måneden. 6. Vær en kreativ kræmmer. Og tænk modsat de fleste danskere: Spar på pengene først på måneden. 7. Gennemgå dine forsikringer, og gør det med f.eks. tre års mellemrum. Undersøg dækning og pris i et par selskaber eller tre. Der kan være mange penge at spare. Syv bud på en bedre økonomi Følger du privatøkonomiens syv gyldne grundregler, får du gradvist en god økonomi. Næsten uanset hvor lidt eller meget du har at leve for. 1. Start med at gennemgå din økonomi, og se eventuelle dårlige vaner i øjnene. Har du en partner, så gør det i fællesskab. Det handler om at tage ansvar og planlægge. Der er desværre ingen mirakelkure. E-boks Du kan tilmelde dig e-boks (www.e-boks.dk) og få lagt f.eks. forskudsopgørelser, skattekort, lønsedler, forsikringspapirer, bankoplysninger i e-boks. Det er dog en forudsætning, at afsender af dokumenterne er tilmeldt ordningen. 2. Udnytter du dine muligheder for at få en højere løn? Forbered dig grundigt, næste gang du skal til lønsamtale eller -forhandling. Skift job, hvis det kan give dig en højere løn. 3. Få bugt med eventuel klatgæld hurtigst muligt. Den højest forrentede først. Dvs. eventuelle kontokort, leje- og købekontrakter, afbetalingsordninger m.m. Beslut dig for ikke at leje eller købe på afbetaling. Det er op mod dobbelt så dyrt som at købe kontant

9 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Som lønmodtager er du omfattet af en lang række regler på arbejdsmarkedet. Både de regler, der er fastlagt ved aftale overenskomsterne og de regler, der er fastlagt af Folketinget lovene. I dette afsnit vil vi beskæftige os med en række af de regler, der for mange lønmodtagere griber ind i hverdagen og arbejdslivet. Du har krav på en ansættelseskontrakt Hvis du arbejder mere end otte timer om ugen, har du krav på at få et skriftligt ansættelsesbevis, senest en måned efter du er begyndt i jobbet. Dit ansættelsesbevis skal mindst indeholde: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse Arbejdsstedets adresse Arbejdsbeskrivelse eller angivelse af titel, rang, stilling eller jobkategori Tidspunktet for, hvornår ansættelsen begynder Ansættelsens forventede varighed (kun ved tidsbestemt ansættelse) Ferierettigheder Opsigelsesregler Lønoplysninger Den normale arbejdstid Gældende kollektiv overenskomst eller aftale Herudover skal beviset beskrive øvrige væsentlige aftalevilkår, f.eks.: Løn under barsel; overarbejdsbestemmelser; overarbejdsbetaling; konkurrence- og/eller kundeklausuler; prøvetid; løn under sygdom; regler om påklædning; kassereglement; regler om sygemelding; forbud mod eller ret til bijob; politik; tavshedspligt; forudsætninger for jobbet, f.eks. kørekort, bopælspligt, ren straffeattest; hjemmearbejdsplads; særlige fridage og barns 1. sygedag. Sker der ændringer i dine ansættelsesvilkår, skal du også have skriftlig besked, senest en måned efter at ændringerne træder i kraft. Hvis din ar- Godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder reglerne Løn og arbejdstid fremgår af overenskomsten bejdsgiver ikke overholder reglerne, kan han eller hun pålægges at betale en godtgørelse til dig. En godtgørelse er skattefri, og efter retspraksis ligger beløbet mellem og kr. Ved grovere eller gentagne overtrædelser kan man dog blive tilkendt mere. Beskæftigelsesministeriet har med virkning fra 1. juli 2004 udstedt en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at der ved førstegangsovertrædelser og undskyldelighed kan tilkendes kr. Reglerne findes i lov om ansættelsesbeviser og den tilhørende bekendtgør else. Funktionærloven Du er omfattet af funktionærloven, hvis du: Er ansat til mere end otte timers arbejde i gennemsnit om ugen Overvejende arbejder med køb eller salg, yder teknisk-klinisk bistand eller har ledende funktioner Er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. Funktionærloven indeholder regler om: Opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse, usaglig opsigelse, misligholdelse af ansættelsesaftalen, sygdom, værnepligt, graviditet, løn til efterladte ved dødsfald, provision, organisations- og forhandlingsret, fritidshverv, fri til at søge job, tjenestebevis, tantieme, konkurrenceklausul, annoncering og kaution samt ufravigelighed. Reglerne kan ikke fraviges til skade for dig. Så selv om du har skrevet under på en kontrakt med ringere vilkår, er du ikke bundet af den, fordi den kan tilsidesættes efter funktionærloven. Funktionærloven indeholder ingen regler om eksempelvis løn og arbejdstid. Disse vilkår vil derimod fremgå af overenskomsten, hvis virksomheden er dækket af en sådan. Ellers er det op til dig at aftale. Nedenfor gennemgår vi kort de vigtigste regler i funktionærloven. Opsigelse Er du midlertidigt ansat, kan arbejdsgiveren opsige dig uden varsel i den første måned, og du kan selv sige op uden varsel (ved midlertidig ansæt

10 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsgiveren skal følge nedenstående regler (vær opmærksom på, at varselsperioden tæller med i ancienniteten): Et varsel på Inden udløb af 1 måned 5 måneders ansættelse 3 måneder 2 år og 9 måneders ansættelse 4 måneder 5 år og 8 måneders ansættelse 5 måneder 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måneder Herefter Alle disse varsler skal være til udgangen af en måned. telse er der ingen slutdato, og det fremgår af kontrakten, at ansættelsen er midlertidig). Er der en slutdato på kontrakten (tidsbegrænset ansættelse), gælder funktionærlovens almindelige opsigelsesregler, hvis du eller arbejdsgiveren ønsker at opsige kontrakten før det aftalte tidspunkt. Er du ansat på prøve, kan arbejdsgiveren opsige dig med 14 dages varsel i de første tre måneder, og du kan selv sige op uden varsel, med mindre I har aftalt et gensidigt varsel i prøvetiden på 14 dage. Med mindre du og din arbejdsgiver efter prøvetiden er enige om et forlænget varsel, kan du som ansat efter de første tre måneder sige op med en måneds varsel til udgangen af en måned. Fratrædelsesgodtgørelse Du har krav på henholdsvis en, to eller tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis to betingelser er opfyldt: Du har været ansat i 12, 15 eller 18 år, når opsigelsesvarslet udløber. Du bliver sagt op, uden at du kan gå på folkepension eller en alderspension, arbejdsgiveren har betalt til, og som du er indtrådt i, før du fyldte 50 år. Arbejdsgiveren skal betale fratrædelsesgodtgørelse sammen med den sidste løn. Usaglig opsigelse Hvis du bliver sagt op, kan du i visse tilfælde kræve yderligere godtgørelse af arbejdsgiveren. Hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i firmaets eller dine forhold, kan du kræve op til seks måneders løn i godtgørelse afhængig af din anciennitet på opsigelsestidspunktet. Hvis du eksempelvis fyres pga. arbejdsmangel, samtidig med at en anden ansættes i dit job, kan det være en usaglig opsigelse. Fyring pga. arbejdsgiverens utilfredshed kan også være usaglig, hvis du ikke forinden har fået kendskab til utilfredsheden og har fået en mulighed for at rette op på manglerne. Ud over at opsigelsen skal være usaglig, skal du på opsigelsestidspunktet 22 23

11 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret have været ansat mindst et år. Er der overenskomst på virksomheden, indeholder denne særlige regler, der er bedre. Bortvisning eller ophævelse Hvis arbejdsgiveren bortviser dig uberettiget, eller du berettiget siger op, fordi arbejdsgiveren misligholder ansættelsesforholdet (f.eks. ikke udbetaler løn eller er voldelig), kan du kræve en erstatning, der svarer til den løn, du skulle have haft i den lovlige opsigelsesperiode. Selvom du får nyt arbejde til en højere løn, har du altid krav på et beløb, der mindst svarer til lønnen i tre måneder fra den gamle arbejdsgiver, med mindre dit samlede varsel er kortere. Kunde- og konkurrenceklausuler Du kan som ansat i en betroet stilling være underlagt kunde- eller konkurrenceklausuler. En kundeklausul indebærer, at du ikke må kontakte og arbejde for tidligere kunder. En konkurrenceklausul hindrer dig i at blive ansat hos en konkurrent eller selv starte en konkurrerende virksomhed. HK følger medlemmernes sager til dørs Fuld løn under sygdom Som funktionær har du krav på fuld løn fra første sygedag, også selv om du lige er blevet ansat. Sygdom er det, man kalder lovligt forfald. Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for sygdommen ved en tro- og loveerklæring eller ved en lægeerklæring fra fjerde sygedag. Hvis du er syg mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren kræve en varighedserklæring fra en specialist (speciallæge), som du vælger. Løn til efterladte efter dødstidspunktet Hvis du dør og efterlader ægtefælle eller børn, hvor du stadig havde forsørgelsespligt, har din ægtefælle eller børnene krav på løn fra virksomheden i en periode efter dødsfaldet. Efter henholdsvis en, to og tre års ansættelse får de efterladte et beløb, der svarer til en, to eller tre måneders løn. Beløbet tilfalder de efterladte direkte uden om boet sager i ud af 10 sager vundet 352 mio. kroner i ersatning Afholdte udgifter til sager: 20 mio. kroner Kilde: HK s juridiske afdeling Det beløb, som HK sikrer medlemmerne gennem erstatninger, er steget markant. Stadig flere erstatninger til HK s medlemmer Mio. kroner i erstatning 1. Erstatning for 2000: 153 mio. kr. 2. Erstatning for 2002: 283 mio. kr. 3. Erstatning for 2003: 352 mio. kr. Kilde: HK s juridiske afdeling 24 25

12 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Som funktionær gælder der særlige regler for disse klausuler herunder et krav om kompensation. Reglerne er komplicerede og forskellige afhængig af det tidspunkt, de er indgået. Kontakt derfor altid din HK-afdeling, hvis du er i tvivl. Alle er omfattet af ferieloven Som lønmodtager er du omfattet af ferieloven. Det indebærer, at du enten har ret til ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse. Eksempel: En lønmodtager, der arbejder mandag til fredag, forlader arbejdspladsen fredag eftermiddag for efterfølgende at gå på tre ugers sommerferie. I weekenden kommer lønmodtageren til skade, og hun sygemelder sig mandag morgen til virksomheden. Efter en uge er hun rask igen, og hun kan nu enten meddele virksomheden, at hun ønsker at holde ferie i to uger, eller hun kan meddele, at hun ønsker at komme på arbejde og så få tre ugers sammenhængende ferie senere. Reglerne om ferie er mange og til tider komplicerede er du i tvivl, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din HK-afdeling. Alle har ret til ferie Hvis du bliver syg lige inden ferien Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie om året, uanset om de har optjent penge til den eller ej. Hvis du ikke har optjent nogen feriepenge, eller du kun har ret til dagpenge under ferie, kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig at holde ferie med mindre virksomheden er kollektivt ferielukket. Som funktionær får du ud over fuld løn under ferie et ferietillæg på en procent af lønnen. Din overenskomst kan give ret til et højere ferietillæg. Andre lønmodtagere får procent af lønnen som feriegodtgørelse, med mindre de har aftalt andet. I visse tilfælde kan du overføre den sidste uges ferie til det kommende ferieår, eller du kan i nogle tilfælde få pengene udbetalt uden at holde ferie. Du skal give din arbejdsgiver besked, hvis du bliver syg før normal arbejdstids begyndelse, hvor du ellers skulle have begyndt på din ferie. I det tilfælde er du nemlig ikke forpligtet til at holde din ferie. Når du så bliver rask igen, skal du give besked, om du ønsker at holde resten af ferien, eller du vil møde på arbejde igen og have en ny samlet ferie på et andet tidspunkt. Du tager rettigheder og pligter med Ud over ret til ferie efter ferieloven kan du efter overenskomsten have krav på feriefridage. Dette er forskelligt fra overenskomst til overenskomst. Du skal derfor kontakte din tillidsrepræsentant eller HK-afdeling, hvis du ønsker at vide, hvad der gælder for dig. Virksomhedsoverdragelse En virksomhed kan blive solgt videre enten fuldstændigt eller delvist. I nogle tilfælde vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse, i andre ikke. Et ansættelsesforhold vil som regel blive berørt ved en virksomhedsoverdragelse. Det vil altid være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om virksomhedsoverdragelse, og du bør derfor henvende dig til din HK-afdeling for at få råd og vejledning. Generelt kan man sige, at virksomheden skal gå fra en juridisk enhed til en anden, før reglerne om virksomhedsoverdragelse kan anvendes. Det vil sige, at hvis alle anparter eller aktier sælges, så er det ikke en virksomhedsoverdragelse, da virksomheden stadig er Jensen ApS eller Hansen A/S. Men hvis Hansen A/S sælger sin regnskabsafdeling til en ny virksomhed, der skal udføre arbejdet for Hansen A/S, så er der tale om en virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at virksomhedsoverdragelsesloven (VOL) anvendes. I loven er der en række regler om, at virksomheden skal forhandle med de ansatte i rimelig tid inden overdragelsen for at sikre bedst mulige vilkår

13 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret På disse lovområder har HK kørt sager i 2003 Hvis din virksomhed bliver overdraget, og du fortsætter med at arbejde hos den nye ejer, så tager du dine rettigheder og pligter med fra den gamle virksomhed. Det vil sige, du beholder din anciennitet og dermed dit opsigelsesvarsel m.m. Du beholder også din hidtidige løn, pension etc. Modsat indebærer det, at en ny ejer kan indtræde i en opsigelse, der er afgivet af den gamle ejer. Det betyder, at hvis du blev opsagt af den gamle ejer, skal du fratræde, når den oprindelige opsigelsesperiode udløber selv om virksomheden i mellemtiden er overdraget til en ny ejer. Den nye ejer kan ikke foretage andre ændringer end dem, den gamle ejer kunne foretage. Hvis der var overenskomst i den gamle virksomhed, og den nye ejer ikke indtræder i denne, er ejeren over for den enkelte ansatte alligevel forpligtet til at overholde aftalerne i overenskomsten. Det gælder, indtil overenskomstperioden er udløbet. Men ejeren er ikke part i overenskomsten. Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder også en bestemmelse, der skal sikre, at arbejdsgiveren ikke fyrer de tidligere ansatte på et usagligt grundlag. Men den indeholder ikke som sådan en sikkerhed for, at de ansatte kan beholde jobbet. Hvis sælgeren af virksomheden opsiger en eller flere af de ansatte, er det ham eller hende, der skal bevise, at det var sagligt begrundet. Lad os tage et eksempel: En afdeling har 10 ansatte. Afdelingen bliver solgt til en anden virksomhed, hvor der også er 10 ansatte. Ved rationalisering skal virksomheden kun bruge i alt 15 ansatte. I det tilfælde er det sagligt at reducere antallet af ansatte med fem. Ved denne reduktion gælder de almindelige principper om saglighed, og det er arbejdsgiveren, der skal fyre de rigtige. Fyrer arbejdsgiveren fem af de tidligere ansatte og ansætter fem nye kort tid efter, vil de fem fyrede kunne kræve godtgørelse for urimelig afskedigelse. Er du fratrådt eller blevet fritstillet før overdragelsen, kan du som udgangspunkt kun rette dine krav mod den gamle ejer. Den nye ejer hæfter for kravene, hvis du faktisk fysisk har udført arbejde for denne efter overdragelsen. Kilde: HK s juridiske afdeling Lovområde Procent Aftaleloven 1,1 Aftalevilkår i almindelighed - overenskomst 6,7 Ansættelsesbevisloven 10,6 Arbejdsløshedsforsikringsloven 0,2 Arbejdsmiljøloven 2,9 Arbejdsskadeforsikringsloven 0,7 Det Kommunale Tjenestemandsregulativ 0,1 Erhvervsuddannelsesloven 0,8 Erstatningsloven 3,4 EU-retten 0,1 Ferieloven 17,9 Foreningsfrihedsloven 0,4 Forvaltningsloven 0,9 Funktionærloven 33,6 Helbredsoplysningsloven 0,1 Konkursloven 1,6 Ligebehandlingsloven 6,4 Ligelønsloven 0,2 Lov om aktiv socialpolitik 0,2 Lov om arbejdsmarkedspolitik 0,1 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel 0,1 Lov om forbud mod forskelsbehandling 0,1 Lov om handelsagenter og handelsrejsende 0,4 Lov om lønmodtagernes garantifond 1,4 Love og bekendtgørelser i almindelighed 7,3 Love og vedtægter 0,1 Markedsføringsloven 0,2 Orlovsloven 0,2 Retsplejeloven 0,1 Skatteloven 0,1 Straffeloven 0,5 Tjenestemandsloven 0,5 Virksomhedsoverdragelsesloven 1,

14 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret lønmodtager altså efter skat plus den tilgodehavende feriegodtgørelse. Umiddelbart kan det synes som et højt beløb. Men hvis du har været ansat i mange år og har krav på seks måneders opsigelsesvarsel og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, så kan du godt risikere, at du ikke får fuld dækning. De resterende krav bliver dækket af konkursboet, hvis der er penge i boet, når alt er solgt. Ellers vil restbeløbet være tabt. Masseafskedigelser Hvis en virksomhed vælger at skære kraftigt ned i antallet af ansatte, er der særlige regler, der regulerer dette. Ifølge disse regler er virksomheden forpligtet til at forhandle med de ansatte eller repræsentanter for disse for at reducere antallet af afskedigelser mest muligt eller i hvert fald virkningerne af dem. Der er tale om masseafskedigelser, hvis de ligger inden for dette skema: Antal ansatte før fyring Antal varslede fyringer Lønmodtagernes Garantifond træder til Konkurs og Lønmodtagernes Garantifond I nogle tilfælde bliver en virksomhed ikke solgt i tide, og det ender med, at den går konkurs. Hvis du erfarer, at virksomheden skranter, bør du kontakte din lokale HK-afdeling. Afdelingen kan hele tiden fortælle dig, om du må arbejde for et eventuelt betalingsstandsningsbo eller konkursbo, eller om du risikerer at miste din løn. Det, der efter konkursloven betegnes som privilegerede krav, vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Privilegerede krav er f.eks. løn, feriegodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, andre godtgørelser for usaglig fyring og fyring i strid med ligebehandlingsloven. Lønmodtagernes Garantifond dækker dog maksimalt kr. netto pr Mindst procent Over 300 Mindst 30 Reglerne om masseafskedigelse bliver ikke brugt, hvis: I er under 20 ansatte eller Overenskomsten har tilsvarende regler eller Virksomheden er gået konkurs Er du i tvivl, så kontakt din HK-afdeling, der kan give gode råd og hjælpe i forhandlingerne

15 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Kvinder er beskyttet under graviditet og barselsorlov Ligebehandling Ud over reglerne om ret til fravær i forbindelse med barsel indeholder ligebehandlingsloven også et forbud mod afskedigelse pga. graviditet og barsel. Hvis en kvinde fyres under graviditeten eller orloven, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at fyringen hverken helt eller delvist var begrundet i graviditet eller fravær. Hvis en kvinde bliver fyret umiddelbart efter udløbet af orloven eller senere, er det hende, der skal påvise konkrete omstændigheder, der tyder på, at reglerne er brudt. Kan hun det, er det igen arbejdsgiveren, der skal modbevise disse. Kan arbejdsgiveren ikke løfte sin bevisbyrde, kan den fyrede kvinde tilkendes en godtgørelse på op til 78 ugers løn. Retspraksis er dog typisk godtgørelser på mellem seks og 12 måneders løn afhængig af de konkrete omstændigheder, f.eks. hvor lang tid den fyrede har været ansat. Loven indeholder herudover et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, og en ansat kan få tilkendt godtgørelse, hvis forbudet ikke overholdes. Det er nogle af disse bestemmelser, der bliver brugt i sager om seksuel chikane. Tidsbegrænset ansættelse Hvis du er ansat i et vikariat eller en anden tidsbegrænset ansættelse, må du ikke have ringere ansættelsesvilkår end de fastansatte pga. tidsbegrænsningen. Dette gælder dog ikke, hvis du er ansat som vikar i et vikarbureau. Det betyder, at hvis de fastansatte har krav på pension, barns første sygedag eller andre løngoder fra deres første ansættelsesdag, så skal du også have det som tidsbegrænset ansat. Hvis det derimod gælder for alle ansatte, at de skal have været ansat i ni måneder, før de får løn under barsel, er det ikke en diskrimination af de tidsbegrænset ansatte. Hvis du bliver behandlet ringere på grund af den særlige ansættelsesform, kan din arbejdsgiver pålægges at betale en godtgørelse for at overtræde reglerne. Arbejdsgiveren kan pålægges at betale forskellen på løn, pension eller andet, som den tidsbegrænset ansatte har mistet, når man sammenligner med en fastansat. Loven indeholder endvidere regler for, hvornår en arbejdsgiver kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Deltidsansatte Også for deltidsansatte findes der særlige regler i lov om gennemførelse af deltidsdirektivet. Deltidsansatte må ikke stilles ringere, fordi de er på deltid. De har krav på samme rettigheder som andre ansatte dog i forhold til den aftalte arbejdstid. Fyres en ansat, fordi han eller hun ikke ønsker at gå på deltid, kan der kræves en godtgørelse. Rettigheder som elev Der er ordnede forhold for elever på de allerfleste arbejdspladser. Alligevel er det de færreste, der går gennem en elevtid uden at opleve problemer af større eller mindre art. HK forhandler løbende overenskomster, dvs. løn- og arbejdsforhold for elever. Bliver disse forhold ikke overholdt på din praktikplads, giver HK dig råd og vejledning og fører din sag, hvis det bliver nødvendigt. Ordnede forhold fra start Du skal have papir på din praktikplads, før du starter. Du og din arbejdsgiver skal underskrive en uddannelsesaftale, som handelsskolen skal godkende med et stempel. Når det er på plads, får du en kopi af aftalen og et sæt uddannelsesregler. Selvom aftalen er godkendt, er det ikke sikkert, at du får den uddannelse, løn og ferie, som du har krav på. Hvis du er i tvivl, kan du få din lokale HK-afdeling til at se aftalen igennem. De ved præcis, hvad du har krav på i løn, befordringsgodtgørelse, ferie m.v

16 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Løn/overenskomst Selvom din arbejdsplads ikke har overenskomst med HK, så følger du som elev overenskomsten inden for det pågældende uddannelsesområde. Dvs., at der er helt klare regler for, hvad du skal have i løn, hvor lang tid du må arbejde, hvor lang ferie du har krav på og meget mere. Du bliver dygtigere og dygtigere, mens du er elev. I den overenskomst, der gælder for lige netop dit område, kan du læse, hvor meget din minimumsløn skal stige hvert år. Prøvetid og opsigelse Som ved alle andre job har du og din arbejdsgiver tre måneders prøvetid. Det giver jer mulighed for at se hinanden an i prøvetiden. Hvis forholdet ikke er en succes, kan både du og din arbejdsgiver opsige uddannelsesaftalen uden varsel. Efter prøvetiden kan aftalen normalt ikke opsiges. Hvis der opstår problemer efter prøvetidens udløb, så tal med din lokale HK-afdeling. Er du medlem af a-kassen, mens du er elev, skal du huske, at siger du op, vil du komme i karantæne i tre uger, og du kan ikke få udbetalt dagpenge. Du skal lære noget Igennem din elevtid skal du gennemgå et forløb, hvor du lærer forskellige ting. Din arbejdsgiver skal lave en uddannelsesplan for hele perioden. Denne plan skal laves ud fra de uddannelsesregler, som handelsskolen har udleveret. Elevtid er altså læretid, og det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan sætte dig til hvad som helst. Selvfølgelig kommer du ind imellem til at lave ting, du ikke lærer noget af. Men hvis det snarere er reglen end undtagelsen, er det vigtigt, at du råber op. På Uddannelsesnaevnet.dk kan du finde den uddannelsesplan, som passer præcis på din uddannelse. Her kan du læse, hvad du skal lære i din elevtid. Derudover kan du henvende dig til din lokale HK-afdeling, hvor du kan få yderligere information om netop din uddannelse. Ansvaret for din uddannelse Som elev skal du have en uddannelsesansvarlig i virksomheden. Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for, at den praktiske del af uddannelsesforholdet og den afsluttende fagprøve forløber i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne. Den uddannelsesansvarlige kan udpege en eller flere oplæringsansvarlige, der er fagligt kvalificeret til at påtage sig arbejdet med at oplære dig. Din oplæringsansvarlige skal være til stede i hovedparten af din arbejdstid. Husk, at du altid kan bruge ham eller hende, hvis du har spørgsmål, eller der er noget, du ikke kan finde ud af. Opfølgningssamtaler Det er en god idé at tale om, hvordan samarbejdet går. Det er vigtigt at sørge for, at den slags samtaler foregår løbende. Foreslå derfor din arbejdsgiver eller den uddannelsesansvarlige dette. Det giver både dig og arbejdsgiveren mulighed for at justere og ændre forhold, som ikke er, som de skal være. Opfølgningssamtaler er også med til at forhindre misforståelser og til at få klarhed over, hvor du står, og hvad du og din arbejdsgiver kan gøre bedre

17 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Ferie Når du starter på en arbejdsplads som elev, har du ikke automatisk ret til løn i ferien det første år. Er du ansat før den 1. juli, har du ret til fem ugers ferie med løn i samme ferieår (det går fra 1. maj 30. april året efter). Ligebehandlingsloven Som elev er du også omfattet af reglerne i ligebehandlingsloven, som giver dig ret til fravær på grund af barsel og beskytter dig mod afskedigelse. Dine rettigheder efter ligebehandlingsloven er beskrevet på side 32. Med eller uden løn Ferietillæg Feriefridage Du skal planlægge din ferie sammen med din arbejdsgiver Er du ansat den 1. juli eller senere, får du først løn i ferien i det efterfølgende ferieår (som starter 1. maj året efter) medmindre din virksomhed lukker pga. ferie i en periode mellem 1. oktober og 1. maj. Hvis den gør det, har du ret til maks. en uges ferie med løn. Du har ret til betalt ferie i 25 dage i dit første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Når du afvikler din ferie, skal arbejdsgiveren udbetale dig et ferietillæg på en procent af bruttolønnen, som du har optjent i perioden 1. januar 31. december (optjeningsåret). Ferietillægget udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Inden for de fleste HK-brancher, er der i overenskomsten aftalt ekstra feriefridage, ud over de fem uger du har krav på i henhold til ferieloven. Vil du vide, om du har mere end fem ugers ferie, så kontakt din lokale HK-afdeling. Du skal vide, at du ikke kan lægge din ferie, som du vil. Derfor er det en god idé at tale med din arbejdsgiver om, hvornår du kan lægge din ferie. Jo før, desto bedre. Din arbejdsgiver skal i samråd med dig fastsætte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme dit ønske om, hvornår ferien skal holdes. Hvis du har børn, skal der tages særlige hensyn til dit ønske om at holde ferie i skolesommerferien. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele dig, hvornår ferien skal holdes. Meddelelsen skal gives, senest tre måneder før hovedferien begynder, og senest en måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Virksomhedsoverdragelse Hvis din praktikvirksomhed overdrages/sælges, kan du fortsætte uddannelsen i virksomheden, under forudsætning af at der ikke sker væsentlige ændringer i virksomhedens koncept. Det er dog en forudsætning, at den nye virksomhed bliver godkendt som uddannelsessted. Virksomheden har pligt til at søge om godkendelse hurtigst muligt. Du kan læse nærmere om virksomhedsoverdragelse på side 27-28, ligesom din lokale HK-afdeling kan rådgive dig om dine rettigheder. Konkurs Går din virksomhed konkurs, kan du fortsætte din uddannelse under konkursboet. Det skal dog ske på de samme vilkår, som du hidtil har arbejdet under. Ændrer forholdene sig, bør du kontakte din lokale HK-afdeling, som kan vejlede dig om, hvorvidt uddannelsesaftalen kan ophæves. På side 30 kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig ved konkurs. Her er det også beskrevet, hvilke krav Lønmodtagernes Garantifond dækker ved konkurs. Drømmer du om job i udlandet Mange går med en drøm om at komme til udlandet og arbejde i kortere eller længere tid. EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed har gjort det muligt frit at søge arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz. For lande uden for EU gælder der andre regler, og her kan du kontakte det pågældende lands ambassade for nærmere oplysninger. Inden du rejser ud, er der en række ting, som du bør overveje. Der kan være mange praktiske og personlige problemer forbundet med at rykke teltpælene op og bosætte sig i et andet land. Er du imidlertid godt forberedt, kan et udlandsophold være en oplevelse for livet, som samtidig kan være med til at opkvalificere dig til at arbejde inden for nye områder

18 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Du kan frit rejse rundt og søge arbejde i tre måneder At søge job i Europa I dette afsnit nøjes vi med at se på EU/EØS-landene og Schweiz. EU/EØSlandene er de lande, der er medlem af EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Herudover har Danmark lavet en aftale med Schweiz. Disse lande har indgået en aftale om, at man frit kan rejse rundt og søge arbejde i op til tre måneder uden at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse. Hvis du vil blive i et andet EU/EØS-land eller Schweiz længere end tre måneder, eller hvis du får arbejde, skal du søge om en opholds- og arbejdstilladelse. I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at du ikke længere kan være omfattet af de danske regler og forsikringsordninger. Du bør derfor i god tid tage kontakt både til de danske myndigheder og myndighederne i det land, du tænker på at bosætte dig i. Den Sociale Sikringsstyrelse kan oplyse dig om social forsikring ved beskæftigelse i et andet land. Der er mange muligheder for at få oplysninger om ledige job i udlandet. Hvis det drejer sig om job i Europa, kan det være en god ide at gå ind på de europæiske arbejdsformidlingers fælles jobdatabase EURES. Databasen giver en oversigt over ledige job i de forskellige europæiske lande. Du kan søge på lande eller på jobbeskrivelser. For yderligere information om ledige job og landeinformation henvises til HK s hjemmeside, samt for HK-medlemmer til mithk.dk (i løbet af 2005). Ansættelsesvilkår Når du har fået tilbudt et arbejde i udlandet eller tænker på at søge arbejde, er det vigtigt at se på, hvilke ansættelsesvilkår arbejdsgiveren tilbyder. Derfor er det vigtigt at få en god ansættelseskontrakt. Det bedste er at se og gennemlæse udkast til ansættelseskontrakt, inden du starter på jobbet. Hvis der skulle opstå tvivl om, hvorvidt de vilkår, du tilbydes, er rimelige, kan du, hvis du er medlem af HK, tage kontakt til HK s søsterorganisation i det pågældende land. Oplysninger herom kan fås hos HK s help-desk for internationale jobforhold eller på mithk.dk (i løbet af 2005). Du kan finde mere generel information om ansættelseskontrakten på HK s hjemmeside. Du har endvidere krav på at få dine ansættelsesvilkår beskrevet i en skriftlig kontrakt, hvis du opfylder følgende betingelser: 1. Du er lønmodtager 2. Du er ansat i mere end en måned 3. Du arbejder gennemsnitlig mindst otte timer om ugen Du skal udfylde en række blanketter Udstationering for en dansk virksomhed Hvis du har arbejde i Danmark og gerne vil til udlandet i længere tid, kan du måske blive udstationeret for din nuværende arbejdsgiver. Hvis du bliver udstationeret af en dansk arbejdsgiver i et af EU/EØS-landene og Schweiz, vil du for det meste være omfattet af de danske regler og sik

19 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret ringsordninger. Det vil sige, at du blandt andet stadig kan være medlem af din danske a-kasse og være dækket af den danske sygesikring. Dette sker dog ikke automatisk, og der er derfor en række blanketter, som du skal udfylde, inden du rejser ud. Du skal starte med at hente blanket E 101. Den kan for eksempel hentes fra Ligger under blanketter. Den udfyldte blanket indsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse til godkendelse. Med den godkendte blanket E 101 i hånden kan du få udleveret sygesikringsdokumentation i din kommune. Inden du laver en bindende aftale om at blive udstationeret, bør du derfor først tale med a-kassen og Den Sociale Sikringsstyrelse, som også kan hjælpe dig med de oven for omtalte blanketter. Byt job i den offentlige sektor Hvis du er offentligt ansat, har du mulighed for at komme på udveksling. Dette gælder både ansættelser i stat, amter og kommuner. Hvis du er ansat i staten, kan du kontakte Personalestyrelsen for flere oplysninger om EU-udvekslingsprogrammet KAROLUS. Hvis du er kontorelev i det offentlige, har du mulighed for at komme på praktikophold i udlandet. Du kan kontakte Uddannelsesnævnet eller gå ind på deres hjemmeside. Her finder du en elektronisk pjece med erfaringer fra ti forskellige offentlige praktiksteder fra stats-, kommunal- og amtsområdet. Erfaringerne kan du bruge, hvis du har brug for gode råd, når ideen om udstationering skal omsættes til handling. Hvis du er kommunalt ansat lægesekretær, er der særlige muligheder for udveksling. Du kan tage kontakt til Dansk Lægesekretærforening i HK. Offentligt ansatte, der udsendes midlertidigt til et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal ikke bruge blanket E 101. I din kommunes sygesikringsforvaltning skal du blot bevise, at du er offentligt ansat. Herefter får du udstedt et sygesikringsbevis. Praktikophold i udlandet Praktikophold for handelsskoleelever Hvis du er handelsskoleelev, har du mulighed for at komme i praktik i udlandet. Der er to muligheder: 1. Du har ingen dansk uddannelsesaftale Som et alternativ til den danske praktik kan du vælge at gennemføre alle praktikperioderne i udlandet. Du kan også gennemføre et kortere ophold i udlandet og tage resten af praktikken i Danmark. 2. Du har en dansk uddannelsesaftale Som et supplement til din danske praktik kan du lave en aftale med din arbejdsgiver om, at du bliver udstationeret hos en tilsvarende virksomhed i udlandet, f.eks. et datterselskab eller en kunde. Hvis du vil vide mere om Praktik i udlandet (PIU), så kontakt uddannelsesog erhvervsvejlederen eller PIU-koordinatoren på din lokale handelsskole, som kan hjælpe dig, uanset om du har en uddannelsesaftale eller ej. Dagpenge i udlandet Hvis du er ledig, kan du vælge at tage dine danske dagpenge med til et af EU/EØS-landene eller Schweiz i op til tre måneder. Forinden skal du sørge for, at Arbejdsformidlingen og a-kassen udfylder deres del af ansøgningsskemaet, attest E 303, hvilket tidligst kan ske fire uger før afrejsen. Arbejdsdirektoratet skal have modtaget ansøgningen senest to uger inden afrejsen. Dette er nødvendigt for at kunne udstede attesten, som giver ret til dagpenge, ca. en uge før afrejsen. Hvis ansøgningen indsendes senere, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt, hvilket kan få konsekvenser i forhold til udbetalingen af dagpenge i det andet EØS-land. Du skal henvende dig til din a-kasse eller til den lokale Arbejdsformidling, der kan hjælpe dig med den nødvendige rådgivning/vejledning samt ansøgningsblanket

20 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsløshedsforsikring Når du får arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der. Meld dig først ud af din danske a-kasse, når du er helt sikker på, at du er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Som lønmodtager kan du få glæde af de perioder, du har arbejdet og været forsikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at du ikke behøver at begynde forfra som arbejdsløshedsforsikret, når du flytter til et andet EU/EØS-land og Schweiz og bliver omfattet af landets arbejdsløshedsforsikring. Dine arbejdsløshedsforsikringsperioder og arbejdsperioder kan tælles med ved beregning af, hvornår du har ret til dagpenge i det EU/EØS-land eller Schweiz, du flytter til. Yderligere oplysninger Du kan finde oplysninger om telefonnumre, adresser, web-adresser med videre samt få rådgivning om udlandsophold på HK s hjemmeside: Hvis du er medlem af HK, kan du endvidere gå ind på (i løbet af 2005) og få specifik rådgivning om internationale jobforhold via HK s help-desk for internationale jobforhold. Hvis du skal overflyttes til en a-kasse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du henvende dig til din lokale a-kasse. Når du er blevet omfattet af forsikringen i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du rette henvendelse til din lokale HK-afdeling

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Lægesekretærelev. på Hospitalsenhed Midt. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel

Lægesekretærelev. på Hospitalsenhed Midt. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Lægesekretærelev på Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Velkommen som elev ved Hospitalsenhed Midt Denne pjece er ment til dig, som lægesekretærelev på Hospitalsenhed

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Generelle bemærkninger Medarbejder og arbejdsgiver vil normalt have en fælles interesse i at have afklaret, hvilke vilkår der er gældende

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Når din arbejdsgiver går konkurs sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Hvad sker der når din arbejds giver går konkurs? Kan du få din manglende løn og hvordan? Denne pjece guider dig gennem

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Ansøgning om medlemskab

Ansøgning om medlemskab Ansøgning om medlemskab 1 Personlige oplysninger Cpr-nummer Navn Post og by Telefon E-mail 2 Oplysninger om ansættelsessted Ansættelsessted Privat virksomhed Offentlig Selvejende institution Andet Branche

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Kære PAU-elev Velkommen som elev i Roskilde Kommune. Dette hæfte indeholder en del praktiske oplysninger til

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Kære PAU-elev Velkommen som elev i Roskilde Kommune. Dette hæfte indeholder en del praktiske oplysninger til

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

Til opslagstavlen. Forside TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN

Til opslagstavlen. Forside TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN Forside Til opslagstavlen TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN TIL ÆLDREOMRÅDET, HJEMMEPLEJEN I VORDINGBORG KOMMUNE VI SER FREM TIL AT SAMARBEJDE MED DIG Med

Læs mere

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE Denne pjece giver dig overblik over den rådgivning og støtte til at komme videre i dit arbejdsliv, som Finansforbundet tilbyder. FRATRÆDER DU? ER DU

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret 1. Arbejdsret 2. Generelle spilleregler 3. Ansættelsesaftalens indhold 4. Funktionærret 5. Ansættelse og ophør 6. Lovligt forfald: - 6.1 Sygdom - 6.2 Barsel

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Elevkontrakt. Navn Personnummer. Stillingsbetegnelse. Tiltrædelsesdato. Dato Måned År

Elevkontrakt. Navn Personnummer. Stillingsbetegnelse. Tiltrædelsesdato. Dato Måned År Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 1437 København K Telefon: 33 76 76 00 Elevkontrakt Mellem apotek Navn Adresse Apoteksnummer Telefonnummer Arbejdsstedets beliggenhed: og elev Navn Personnummer

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Lov om Social Service 94

Lov om Social Service 94 Retningslinjer vedr. ansættelse af medarbejdere i eget hjem Lov om Social Service 94 Gældende fra 1. oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Lovgivning... 3 2.1. Personkredsen, 94... 3 3.

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Snart færdiguddannet

Snart færdiguddannet Snart færdiguddannet 1 Intro Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Fortvivl ej. I denne pjece finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen.

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE Denne pjece giver dig overblik over den rådgivning og støtte til at komme videre i dit arbejdsliv, som Finansforbundet tilbyder. OPSAGT? ER DU BLEVET

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø

Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø Dagens program 10.00-10:15 Velkommen og aftaler om dagens forløb 10:15 12:30 Personalejura Et overblik Love, regler og aftaler på arbejdsmarkedet

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere