Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Transkript

1 AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi) levende væseners opståen, udvikling og vekselvirkning med den øvrige natur (biologi) abstrakte strukturer, tal og figurer (matematik) data og databehandling (datalogi) stof, bevægelse, kræfter og energi i den natur, der omgiver mennesket (fysik) Humaniora Humanioras områder kan defineres som følger: historie og hverdagskultur (historie, oldtidskundskab) litteratur, kunst og æstetik (dansk, billedkunst, sprogfagene) bevidsthed og erkendelse (psykologi, filosofi) sprog, medier og kommunikation (dansk, sprogfag, mediefag) værdier og etik (religion, filosofi) Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabens områder kan defineres således: sociale strukturer og relationer (samfundsfag) produktion og fordeling af ressourcer (samfundsfag og erhvervsøkonomi) politiske strukturer, processer og magtrelationer - nationalt og internationalt Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab 1

2 Eksempler kunne være: 1. Solens indre struktur 2. Et eventyr af HC Andersen 3. Ulighed i samfundet 4. De økonomiske konsekvenser af forekomsterne af skifergas 5. Det moderne verdensbillede 6. Hvad vi kan lære af erfaringerne med racisme i Det tredje Rige i Tyskland 7. Globalisering Find selv på eksempler: Metoder: Det naturvidenskabelige hovedområde: Kortfattet: Forskningsspiral Teori Induktion Deduktion Indsamling af måleresultater forudsigelser Empiri (undersøgelse) Naturvidenskabens metoder består af en række måder at løse opgaver på, som enten bekræfter allerede eksisterende antagelser, eller som fører til ny viden, der bevirker, at teorierne må ændres. Metoderne kan være af konkret og praktisk karakter som i forsøget, hvor man observerer, måler og må kunne beherske forskelligt udstyr og kende reglerne for, hvordan man indhenter holdbare data, og hvordan forudsigelser opstilles og resultater måles. Metoderne kan også være af mere teoretisk art og handle om regler for, 2

3 hvad gyldig information er, hvad en holdbar konklusion er, og hvad god naturvidenskabelig bevisførelse er. Natur- videnskabelig bevisførelse sker primært ved at opstille modeller og ved at anvende matematisk sprog og metode (formler, symboler osv.). 1. Tag de enkelte elementer i ovenstående tekst og peg på, hvor de befinder sig i forskningsspiralen. 2. Tag et eksempel frem og redegør for, hvordan det kan behandles i forskningsspiralen Grundigt: Naturvidenskabelig metode: at være nysgerrig, gætte og afprøve Det er både en succes hvis naturen siger at gættet er godt eller at det er skidt: It s a win-win situation! Naturvidenskabernes formål er et ønske om at opnå pålidelig viden om dets genstandsområde, altså den del af virkeligheden som de beskæftiger sig med: naturen. Den type viden man særligt er interesseret i, er at finde årsagssammenhænge, der kan forklare hvorfor alt det vi ser/iagttager i naturens døde dele f.eks. sten, gasser og himmellegemer og dets levende organismer ser ud og ændrer sig som de gør. Sådanne årsagssammenhænge kan også kaldes lovmæssigheder og er det vi kender som teorier og modeller. Som alle andre videnskabelige fag prøver man at opnå pålidelig viden ved at følge en særlig fremgangsmåde: Det kaldes en metode og er lidt forskellig alt efter hvilket genstandsområde man beskæftiger sig med, men indbefatter for de fleste fag at være omhyggelig, systematisk og kritisk. Empirisk-induktiv metode: induktive hypoteser (arbejdshypoteser) om årsagssammenhænge opstilles. Nedenstående metode karakteriserer primært de naturvidenskabelige fag: I naturvidenskaberne arbejder man metodisk ved først at opstille hypoteser og derefter efterprøve hypoteserne eksperimentelt. I forskningen opnår man derfor ny viden ved at opstille hypoteser om noget man ikke ved i forvejen. En sådan hypotese er et velbe-grundet gæt fremsat på baggrund af en masse indledende iagttagelser og skal helst formuleres som årsagssammenhænge mellem de iagttagelser af dele af ens genstandsområde. Dette kalder man også induktion: at slutte fra noget konkret (enkeltiagttagelser) til noget generelt (en regel eller en lov om årsagssammenhænge imellem iagttagelserne). Denne slags hypotese kaldes derfor en induktiv hypotese eller en arbejdshypotese. Det man iagttager, observerer og ens data kalder man også empirien. Den del af den naturvidenskabelige metode kaldes derfor den empirisk-induktive metode. (Se den venstre del af figur 1) Når man vil fremsætte en induktiv hypotese, så er det vigtigt først at udvælge hvilken type iagttagelser eller data man er interesseret i at se på: dvs. hvilke variable/ parametre man vil opstille årsagssammenhænge 3

4 mellem. Eksempelvis mellem de to variable; solens stråler og at græsset vokser. Derefter fremsættes selve den induktive hypotese der er et kvalificeret gæt om en årsagssammenhæng mellem de to variable/ parametre. Ex: datasæt 1 (solen skinner) er årsag til datasæt 3 (at græsset vokser) (virk-ningen). Sollys er i denne forbindelse den uafhængige variabel og at græsset vokser (vægtændringen) kaldes den afhængige variabel. Det er vigtigt at bemærke at al udvælgelse af variable, observationer og opstilling af induktive hypoteser altid foregår på baggrund af ens viden: ud fra ens forforståelse (det man ved af erfaring fra ens dagligdag) og den gældende teori (Videnskabelig opnået viden i form af modeller, ligninger m.m., som kan findes i lærebøger, nettet, tidsskrifter m.m.). Deduktive hypoteser (forudsigelser): empirisk afprøvning af den induktive hypotese og teorien. For at vise at den induktive hypotese er pålidelig og dermed kan blive en del af den accepterede samling af teorier i videnskabelige kredse, så må den afprøves eksperimentelt. (Dette er den højre del af figur 1.1). Dette gøres ved at fremsætte en forudsigelse som også kaldes en deduktiv hypotese. Ud fra forsøgsbeskrivelsen udledes konsekvenser af den induktive hypotese og den gældende teori hvis de skal hænge sammen. Det man vil forudsige er hvad resultaterne burde vise i eksperimentet hvis teori og den induktive hypo- 4

5 tese passer. Hvis hypotesen, solstråling er årsag til at græsset vokser, skal afprøves, så må man også kunne se dette i virkeligheden. Man må derfor opstille et kontrolleret forsøg hvor eksempelvis to totter med græs udsættes for de samme betingelser (kontrollerede variable) og derudover kun den ene for sollys og den anden i mørke og data samt andre observationer indsamles systematisk. Hvis man konstaterer at græsset er vokset ved bare at se på det, så kalder man det kvalitative data. Hvis man derimod indsamler tal ved at måle og veje græsset og registrerer mængden af sollys det er blevet udsat for, så kalder man det kvantitative data. Man vil helst have kvantitative data i de naturvidenskabelige samfund, da man kan analysere disse data statistisk, lave grafer, ligninger og modeller der kan afsløre vigtige detaljer og nuancer og direkte kan sammenligne med andre forskeres forsøg foretaget under samme betingelser. Ved at benytte apparater og maskiner til at indsamle data kan man også begrænse det subjektive og usikre element der ligger i at vi ofte ser det vi forventer at se ud fra vores viden og hypo-teser. Når det vi forventer at se kommer til at påvirke det vi ser, så kalder man i agttagel-serne og data teoriladede. Selvom man er omhyggelig og systematisk indsamler kvan-titative data, så kan det aldrig helt undgås at data vil være teoriladede. Er hypotesen bekræftet/verificeret eller afkræftet/falsificeret? Efter systematisk indsamling og grundig analyse af sine resultater/ data vil man kunne konstatere om den deduktive hypotese enten er blevet bekræftet eller afkræftet, hvilket med lidt fine begreber kaldes at den er henholdsvis verificeret eller falsificeret. - Hvis den deduktive hypotese er afkræftet/ falsificeret, så bør man ændre eller fremsætte en ny induktiv hypotese (ses på den stiplede pil på figur 1.) og i sjældne tilfælde må man eventuelt forkaste dele af teorien og herefter teste den nye induktive hypotese ved at fremsætte en ny deduktiv hypotese. Denne proces kaldes den hypotetisk-deduktive metode: at fremsætte en ny induktiv hypotese eller ændre en gammel induktiv hypotese ud fra tidligere eksperimenter og derefter efterprøve den. - Hvis den deduktive hypotese derimod bekræftes/verificeres, så kan den induktive hypotese, hvis gentagne forsøg både af dig selv og andre forskere viser det samme, få en højere status end blot en foreløbig formodning. Den kan blive en del af teorien. Teorien er den samling af viden som hovedparten af forskere over hele verden anser for at være pålidelig og sandsynlig viden. Vi får altså både ny viden hvis den deduktive hypotese bekræftes og afkræftes: It s a winwin situation! Afsluttende konklusioner: Sammenhæng mellem empirisk-induktiv og hypotetisk deduktiv metode Hvis man vil opnå naturvidenskabelig pålidelig viden kan man anvende både den induktive og deduktive metode der hænger sammen: Lad os igen gå ud fra vores eksempel hvor vi med den induktive hypotese sollys er årsag til at græsset vokser, faktisk har snydt lidt ved at lade som om naturvidenskaberne næsten intet vidste om emnet. I virkeligheden er den viden- 5

6 skabelige proces med induktion og deduktion allerede foretaget mange gange og hypotesen er jo allerede blevet bekræftet/ verificeret og underbygget af andre teorier om fotosyntese m.m. som alverdens forskere har foretaget. I dette tilfælde har man jo allerede en del viden om det empiriske område af virke-ligheden man er interesseret i (genstands-området) og denne viden skal blot udvikles, forfines og efterprøves. For at gentage pro-cessen, så vil man opstille forudsigelser/ deduktive hypoteser ved at udlede (deducere) empiriske konsekvenser af de generelle regler i teorien. De deduktive hypoteser testes der-efter eksperimentelt og de data/ observationer man opnår afgør om forudsigelserne bliver be- eller afkræftet. Man har altså udelukkende fremsat den deduktive hypotese på baggrund af ens teori. Det er dette man ofte gør i naturvidenskabelige forsøg i gymnasiet, hvor det der omtales som hypoteser i virkeligheden er deduktive hypoteser: hvis vi går ud fra at teorien om fotosyntese- og respirationsprocesserne passer, så må græsset også vokse fordi luftens CO 2 ved hjælp af solstrålernes energi sættes sammen til det energirige brændstof glukose, der så kan bruges til at producere energi til cellens vækstprocesser. Dette kaldes undertiden den hypotetiskdeduktive metode, men metoden indbefatter mere, da man ofte arbejder ud fra en arbejdshypotese/en induktiv hypotese samt at den eksperimentelle/empiriske afprøvning særligt bliver interessant når det fører til en falsificering og dermed netop fungerer til at foretage endnu en induktion: at ændre/tilpasse arbejdshypotesen (den induktive ændring ses på den stiplede pil på figur 1.) Herved bliver cirklen sluttet og kører videre ved at den nye induktive hypotese naturligvis også skal afprøves empirisk. Hermed kunne man godt tro at det vi kaldte den empirisk-induktive metode bliver overflødig, da det induktive bliver indeholdt i den hypotetisk deduktive metode. I stedet må den empirisk-induktive metode inddrages som en udvidet udgave af den hypotetisk-deduktive metode, da opnåelse af viden på uudforskede områder ellers ikke ville være mulig og man derfor ville have store problemer med at forklare hvordan videnskabelig viden oprindelig er opstået. Hvis man begynder med ikke at have nogen teori som kan forklare det man ser, som ofte kan overraske og undre en, så er man nødt til at begynde fra bunden med induk-tion, ved systematisk at indsamle data fra naturen (empiriske observationer) og herudfra opstille en generel regel der kan forklare hvad der er årsager til de virkninger som man ser. Jeres induktive hypotese om plantevækst er der altså også andre forskere i videnskabs-historien der har stillet før jer og denne undren har altså med tiden ført til viden. 6

7 Eksempel på naturvidenskabelig metode: AT-1 om Unges kondition Typiske trin i den naturvidenskabelige metode og korte forklaringer heraf A Formål: At opnå viden om naturen Unges kondition (AT1) Eksempler fra AT-1 ( unges kondition ) på trinnene til venstre herfor. Tilføj gerne hvad du kan huske I gjorde i AT1 B C D Viden før den naturvidenskabelige undersøgelse indledes Den viden man opstiller hypoteser på baggrund af (både induktive og deduktive hypoteser - samt observerer/ indsamler data og eksperimenter på baggrund af) er teori og forforståelse: -Forforståelse: det man ved af erfaring fra ens dagligdag. -Teori: videnskabelig opnået viden (bl.a. fra lærebøger). Induktiv-/Arbejds-hypotese fremsættes a) udvælgelse af variable/ parametre og b) derefter fremsættes den induktive hypotese der er et kvalificeret gæt om en årsagssammenhæng mellem to variable/ parametre. a) og b) foregår på baggrund af ens viden (teori og forforståelse) samt ens indledende observationer. Teori: induktiv hypotese sammenlignes systematisk med og begrundes ud fra gældende teori. Forforståelse: jeg kan cykle længere (jeg bliver mere udholdende) hvis jeg har trænet i lang tid før. Teori: kondital=ml O 2 /(kg*minut). Hvor god kroppen er til at optage og transportere ilt rundt i kroppen. De røde blodlegemer transporterer ilten fra lungerne og ud til musklerne. Jo mere man træner om ugen, desto højere kondital får man. Ved træning pumper hjertet mere effektivt og vi får flere røde blodlegemer. Jo flere røde blodlegemer vi har i kroppen, jo mere ilt kan man få ud til musklernes aerobe energi-produktion. E F G Forsøgsbeskrivelse og metode: hvordan og under hvilke betingelser kunne eksperimentet foretages, for at afprøve den induktive hypotese og eventuelt teori en. Forudsigelse/deduktiv hypotese: ud fra forsøgsbeskrivelsen udledes konsekvenser af den gældende teori (+evt. den induktive hypotese). Hvad skal resultaterne vise i eksperimentet hvis teori (+evt. den induktive hypotese) passer? [Omtales oftest ikke deduktion, men blot som hypotese, da der ikke altid skelnes mellem induktiv og deduktiv hypotese] Eksperiment/ Empirisk test Afprøvning på empirisk materiale fører til resultater/data (helst kvantitative). Konditest: Cooper test og Bip-test + spørgeskema om træningsmængde Hvis træning fører til at hjertet pumper mere effektivt og vi får flere røde blodlegemer, så må man i test kunne måle et højere kondital hos de mest trænede. Resultater/ data fra Cooper test, Bip-test og +træningsmængde/uge H Analyse af resultater/ data i grafer, statistisk Bedste rette linie i graf over de 2 variable/ para- 7

8 analyse, vurdering af fejlkilder m.m. metre I Diskussion og konklusion Verificering eller falsificering af induktive og/ eller deduktive hypotese(r) ved fortolkning af resultater. Herunder eventuel ændring eller fremsættelse af ny induktiv hypotese. Ændringer i dele af teorien er mere sjældent. JA: med usikkerhed kan det konkluderes at Jo mere man træner om ugen, jo højere kondital får man. - Flere undersøgelser bør foretages og en ny induktiv hypotese kunne være. Øvelse 2 til naturvidenskabelig metode: højre kolonne udfyldes A B C D E F Typiske trin i den naturvidenskabelige metode og korte forklaringer heraf Formål: at opnå viden om naturen Viden før den naturvidenskabelige undersøgelse starter: den viden man opstiller hypoteser på baggrund af (både induktive og deduktive hypoteser - samt observerer/ indsamler data og eksperimenter på baggrund af) er teori og forforståelse: -Forforståelse: det man ved af erfaring fra ens dagligdag. -Teori: videnskabelig opnået viden (bl.a. fra lærebøger). Induktiv-/Arbejds-hypotese fremsættes: a) udvælgelse af variable/ parametre og b) derefter fremsættes den induktive hypotese der er et kvalificeret gæt om en årsagssammenhæng mellem to variable/ parametre. a) og b) foregår på baggrund af ens viden (teori og forforståelse) samt ens indledende observationer. Teori Induktiv hypotese sammenlignes systematisk med og begrundes ud fra gældende teori. Forsøgsbeskrivelse og metode: hvordan og under hvilke betingelser kunne eksperimentet foretages, for at afprøve den induktive hypotese og eventuelt teori en? Forudsigelse/ deduktiv hypotese: ud fra forsøgsbeskrivelsen udledes konsekvenser af den gældende teori (+evt. den induktive hypotese). Hvad skal resultaterne vise i eksperimentet hvis teori (+evt. den induktive hypotese) passer? [Omtales oftest ikke deduktion, men blot som hypotese, da der ikke altid skelnes mellem Indsæt herunder eksempler på trinnene til venstre herfor fra din synopsis 8

9 G H induktiv og deduktiv hypotese] Eksperiment/ Empirisk test: afprøvning på empirisk materiale fører til resultater/ data (helst kvantitative). Analyse af resultater/ data i grafer, statistisk analyse, vurdering af fejlkilder m.m. I Diskussion og konklusion: verificering eller falsificering af induktive og/ eller deduktive hypotese(r) ved fortolkning af resultater. Herunder eventuel ændring eller fremsættelse af ny induktiv hypotese. Ændringer i dele af teorien er mere sjældent. Nedenstående spørgsmål er en guide til at se om du har husket at få de naturvidenskabelige metodiske dele med som der kræves i AT-synopsen eller til ATeksamen. Dine svar på de fleste af spørgsmålene vil være relevante at berøre i synopsen og ved AT-eksamen. 1. Hvilket genstandsområde af naturen er det du vil undersøge? 2. Har enten du eller de forskere/kilder som du trækker på udført forsøg eller observationer som direkte indgår i synopsen? Sagt på en anden måde: Er din synopsis en teoretisk gennemgang/ undersøgelse eller er der en eksperimentel del der indgår? (Synopser er oftest teoretiske, men i naturvidenskabelige sammenhænge er det altid godt at inddrage, eller i det mindste at nævne, eksperimentelt arbejde og resultater fra de forskere/kilder som du trækker på har anvendt.) 3. Hvilken slags hypotese(r) er det enten du eller de forskere/kilder, som du trækker på vil undersøge? (Hvis det er en teoretisk opgave, så kan hypoteserne godt være nogle som de forskere/kilder du trækker på har fremsat for at nå til deres konklusioner). a. Indgår der en induktiv hypotese? (årsagssammenhænge/ generelle lovmæssigheder), eller b. Indgår der en deduktiv hypotese? (konkrete empiriske forudsigelser) 4. Hvad er årsag og hvad er virkning i de induktive og/ eller deduktive hypoteser? 5. Hvilken empiri/hvilke observationer/data gik du ud fra da du fremsatte din induktive hypotese? (Svar kun hvis det er tilfældet at du fremsatte en induktiv hypotese. Det kan også være forsøg som du tidligere, typisk i undervisningen, har udført og som var med til at give dig en idé til en hypotese. Hvis det er en teoretisk opgave, så kan resultater (empiri/ observati- 9

10 oner/ data) godt være noget som de forskere/kilder du trækker på har brugt for at nå til deres konklusioner). 6. Hvilke naturvidenskabelige teorier, modeller og hvilke begreber valgte du at inddrage for at kunne fremsætte din induktive hypotese og/eller din deduktive hypotese? Opstil en liste over disse og skriv korte definitioner (er der mange, så tag kun nogle af de vigtigste). Find dem eventuelt i stikordsregisteret i dine lærebøger eller de bøger du har anvendt og undersøg den side, hvor de er gennemgået. 7. Hvad er din vurdering af troværdigheden af de kilder du har anvendt? Spiller eksempelvis forskerens/kildens egne meninger en rolle for den måde stoffet fremlægges på, hvordan resultaterne fortolkes og hvad der konkluderes? I bekræftende fald hvordan spiller det en rolle? 8. Begrund hvorfor enten du eller de forskere/kilder du trækker på har valgt at inddrage et bestemt eksperiment eller observationer frem for andre med det formål at teste den deduktive hypotese? Inddrag herunder: a. Valget af om eksperimentet eller observationerne skulle føre til kvantitative eller kvalitative data. b. Hvad er den uafhængige variabel og hvad er den/de afhængige variable i eksperiment eller observationerne? c. Er der opstillet/er det muligt at opstille et kontrolforsøg? 9. Begrund den måde som enten du eller de forskere/kilder du trækker på har valgt at analysere og fremstille de resultater (den empiri/de observationer/ data) der kom ud af eksperimentet. (Hvilken type diagrammer er eksempelvis valgt? Igen må forsøg som du tidligere har udført og de eksperimenter og resultater som de forskere/kilder du trækker på meget gerne inddrages i stedet for dine egne). 10. Hvilke tidligere videnskabelige tanker og teorier/generelle regler, blev eventuelt udfordret af den induktive (og/eller din deduktive hypotese) som enten du eller de forskere/kilder du trækker på, fremsætter? Beskriv hvilke centrale begreber, teorier og eventuelt hvilke modeller dette kunne være. 11. I hvilken grad har resultaterne, som enten du eller de forskere/kilder du trækker på har registreret eller indsamlet, bidraget til enten at bekræfte eller ændre på tidligere videnskabelige tanker og teorier/generelle regler? Enten i form af tidligere opstillede induktive hypoteser eller teorier? 12. Er der andre videnskabelige tanker eller begreber, som du synes, ville være naturlige at inddrage? 10

11 13. Hvordan kunne du, med udgangspunkt i din egen synopsis, forestille dig, at videre undersøgelser, eksperimenter og observationer kunne foretages med naturvidenskabelig metode for at finde svar eller komme nærmere et svar på de spørgsmål, som du stiller i din egen synopsis? Har du fået undervisning i videnskabsteori, så inddrag gerne overvejelser Humanistiske forskningsfelt: HERMENEUTIK i teorien I hermeneutik fortolkningskunst opfatter man forståelse som det helt centrale i menne-skets liv. Der er altid forståelse på spil. Man forsøger hele tiden at forstå og finde mening, når man læser en tekst, ser en film, går i teatret, hører musik eller betragter en kunstgen-stand. I denne proces analyserer og fortolker man. Inden for hermeneutik arbejder man med en række begreber, hvoraf nogle er defineret og anvendt nedenfor. Forforståelse: den bagage af viden, fordomme og/eller forståelse, som vi møder værket med værker kan f.eks. være en tekst, et billede, et drama, en film eller musik (se figur 1). Ny forforståelse: i arbejdet med værket bekræftes, ændres og udvides vores forforståel-se. Dette betyder, at vi løbende og efter arbejdet med værket har opnået en ny forfor-ståelse (se figur 1). FORFORSTÅELSE VÆRKET NY FORFORSTÅELSE Figur 1 Delen: når vi forsøger at forstå et værk med andre ord: når vi forsøger at fortolke det, tager vi udgangspunkt i centrale citater i værket sådanne citater kalder vi for dele (se figur 2). De centrale citater kan lede os på sporet af helheder i teksten. Vores forfor-ståelse er grundlaget for arbejdet. Helheden: kan f.eks. være et tema eller tekstens budskab. I historie kunne en helhed være kildens tendens. Den forforståelse, vi mødte citatet med, bliver bekræftet, ændret eller udvidet altså sidder vi tilbage med en ny forforståelse (se figur 2). Den nye forforståelse er så grundlaget for det videre arbejde og er nu lige med vores forfor-ståelse. Sådan kører processen i ring (se figur 3). 11

12 FORFORSTÅELSE DELEN HELHEDEN NY FORFORSTÅELSE Figur 2 Processen kan også beskrives med denne figur (Fase 1-4): Processen i ord: 1. Find et centralt citat: DELEN (analyse) 2. Forklar det centrale citat DELEN (fortolkning) 1. Find et centralt citat: 2. Forklar det centrale citat 3. Fastlæg tema / tendens 4. NY FOR- FORSTÅELSE 3. Fastlæg hvilket tema HELHED citatet kunne underbygge 4. Ny forforståelse: vores forforståelse er blevet bekræftet, ændret og/eller udvidet en lille smule via tolkningen af det centrale citat. Denne nye forforståelse er nu vores nye bagage af viden, fordomme og/eller forståelse, som vi møder det næste citat med og dermed vores forforståelse. Figur 3 12

13 HERMENEUTIK i praksis Uden at tænke over det det vil sige ubevidst analyserer og fortolker du dagen lang. Når du går hen i mod en lukket dør, ved du på grund af din erfaring og viden altså din forfor-ståelse hvordan du kan åbne den. Du analyserer og fortolker altså situationen. På et andet plan kan den lukkede dør også fortolkes. Er du blevet låst ude måske med vilje? Du søger en forklaring er den låste dør udtryk for en hensigt fra personen, der låste den? Flere forskellige tolkninger af den låste dør og handlingen bag er mulige. Når du arbejder med de humanistiske fag i skolen, foregår der den samme proces, når du beskæftiger dig med et værk. Du søger forklaringer og mening og lærer at arbejde meto-disk med analyse og fortolkning du er nu bevidst om, at du tolker. Men hvordan beskriver man denne søgen efter forklaring og mening? Nedenfor ses TV2 s sang Tidens Kvinder. På næste side ses et bud på, hvordan et tema (en helhed) i teksten kan bestemmes ved at finde centrale citater (dele) og fortolke disse. De understregede citater i sangens to første strofer anvendes i de hermeneutiske cirkler på næste side. Det skal understreges at det ikke er en udtømmende fortolkning men metoden demonstreres på de to første strofer. TV2: Tidens Kvinder Hun sagde: Hej du der, dur du til noget er du værd at ta med hjem? Han sagde: Mig, jeg ka både vaske op og lægge børnene i seng Hun sagde: Nej, jeg mener, er værktøjet i orden kan du udrette noget stort? Han sagde: Jah? jeg har sådan set lige bygget carport til mig og lillemor Hun sagde: Come on, la os elske sådan vildt og inderligt Han sagde: Og jeg kan bygge dig en udestue, stoppe dine strømper tænde varmen i gulvet, være rå og blød og jeg skal gerne lægge ryg til endnu en dametur rundt i manegen mens du hviner af fryd men gi mig lige et praj når vinden vender igen Og jeg ka strikke dig en sweater, jeg ka amme dine børn elske hårdt og brutalt og være sød og rar og jeg skal gerne hjælpe til med at hamre mig selv over fingrene, hvis jeg blir for dygtig og smart men gi mig lige et praj når vinden vender igen Hun sagde: Hej baby, vil du med mig i seng og prøve en ny og farlig leg 13

14 Åh, du er godt nok dejlig voksen sanselig og fri Han sagde: Nåh, ligesom på films, ja det er lige noget for mig To ture i den HERMENEUTISKE karrusel Centralt citat (DELEN): jeg ka både vaske op og lægge børnene i seng 2. Forklaring af citat (DELEN): Han er en blød mand 4. NY FOR- FORSTÅELSE Manden forsøger at behage kvinden 3. Fastlæggelse af tema (HELHED) Kønsroller 14

15 2. 1. Centralt citat (DELEN): Nej, jeg mener, er værktøjet i orden kan du udrette noget stort? 2. Forklaring af citat (DELEN): Hun vil have en stærk mand og en sexet elsker 4. NY FOR- FORSTÅELSE Kønsrollerne har ændret sig og misforståelser kan opstå 3. Fastlæggelse af tema (HELHED) Kønsroller 15

16 ØVELSE: Du er i fuld gang med din AT-synopsis og du skal nu fokusere på fagenes metoder. I det humanistiske fag er dit materiale empirien et eller flere værker (tekster). I din synopsis skal der være et afsnit, hvor der kort redegøres for de to hovedområders metoder. I humanioradelen skal hermeneutik i teorien (se side 1) altså belyses. I den mundtlige fremlæggelse af din synopsis, skal du forklare hermeneutik i praksis (se side 2 og 3). Med andre ord skal du vise, hvordan den hermeneutiske metode og dermed den hermeneutiske cirkel ligger til grund for dine tolkninger af dit konkrete materiale (empirien). Herved sikrer du dig også, at du har noget nyt at sige til den mundtlige fremlæggelse, som ikke står i din synopsis. Din opgave er altså nu: 1. Find 3-4 centrale citater (dele) i de tekster (helheder), som du har analyseret fortolket. Citaterne (delene) er centrale, hvis de via en fortolkning, kan bruges til at belyse f.eks. et tema (en helhed) i teksten (helheden) eller et budskab (en helhed) med teksten (helheden) (f.eks. i dansk eller engelsk) eller tendensen (en helhed) i teksten (helheden) (historie) 2. Før citaterne (delene) rundt i den hermeneutiske cirkel (figur 3 på side 1) og brug cirklen til at demonstrere og forklare, hvad der sker trin for trin: a. Placer de centrale citater på plads 1 i hver sin cirkel (figur 3) b. Forklar det centrale citat (fortolkning) c. Noter, hvilket tema / budskab eller hvilken tendens tolkningen af citaterne underbygger. d. Noter, hvordan din forforståelse er blevet bekræftet / udvidet / ændret til en ny forforståelse i arbejdet med citatet Det er en god idé at medbringe de udfyldte hermeneutiske cirkler til den mundtlige fremlæggelse. Så kan du pege og forklare samtidig det kan være en stor hjælp. 16

17 Det samfundsvidenskabelige hovedområde: Kortfattet: Samfundsvidenskab arbejder både ud fra en kvantitativ og en kvalitativ metode. Den kvantitative forsøger at gøre det samme som naturvidenskaberne med samfundet som genstandsområde: Kvantitativ metode: Den kvantitative metode består af en række måder at løse opgaver på, som enten bekræfter allerede eksisterende antagelser, eller som fører til ny viden, der bevirker, at teorierne må ændres. Den minder på mange måder om naturvidenskaben; men da teorien ofte er mere omtvistet end naturvidenskabelig teori fremstilles forskningsspiralen lidt anderledes. Her vil vi se på følgende antagelse: Der er etableret en gravitationsmodel, hvor omfanget af handel mellem lande er omvendt proportional med afstanden mellem landene. Det skal nu testes i forskningsspiralen: Teori: Gravitationsmodellen Hypoteser: Deduktion Alle landes eksports sammensætning på lande kan forklares med afstanden til disse lande Operationalisering Induktion Fortolkning af resultater. Hvordan skal resultater, der ikke passer med teori forklares osv. Hvad kan vi så konkludere om teorien? Indsamling af måleresultater Empiri (undersøgelse) Den konkrete måling Metoderne vil ofte være statistiske, hvor man observerer, måler og fortolker. Metoderne kan også være af mere teoretisk art og handle om regler for, hvad gyldig information er, hvad en holdbar konklusion er, og 17

18 hvad god naturvidenskabelig bevisførelse er. Kvantitativ samfundsvidenskabelig bevisførelse sker primært ved at opstille modeller og ofte ved at anvende matematisk sprog og metode (formler, symboler osv.). 1. Tag de enkelte elementer i ovenstående tekst og peg på, hvor de befinder sig i forskningsspiralen. 2. Tag et eksempel frem og redegør for, hvordan det kan behandles i forskningsspiralen Den kvalitative metode: Taget fra AT-Håndbogen side 75 De data man indsamler gennem kvalitative metoder kaldes også bløde data. Det er fx beskrivelser, fortællinger, meninger mv. som skal analyseres, fortolkes og fremstilles. Metoderne er interviews, samtaler og deltagerobservation. Det vil være muligt, i begrænset omfang, selv at foretage indsamling af kvalitative data. Her er det er vigtigt at overholde de regler der er opstillet for indsamling af denne type data. Men ligesom ved de kvantitative data vil man ofte komme til at bruge kvalitative data indsamlet af andre og til andre formål end det man ønsker at anvende dem til i ens egen problemformulering. Man skal prøve at få fat på grundlaget for dataindsamlingen, fx interview- spørgsmål og interviewvejledning, for at kunne vurdere metoden. Data fra interviews kan bruges på forskellige måder. Hvis der er tale om et enkeltinterview, bruges det som en kilde på linje med andre kilder (aviser, erindringer, litteratur mv.). Hvis der er tale om systematiserede interviews med flere eller mange personer, kan man opsummere, sammenfatte og evt, tælle op på samme måde som ved en spørgeskemaundersøgelse. Men hovedreglen ved brug af kvalitative data er at de vurderes og fortolkes. Samfundsfaglig metode. Et centralt spørgsmål er i hvor høj grad man som forsker skal lægge sin egen forhåndsforståelse til grund eller man i højere grad skal komme uden for mange faste forestillinger Den grundige: 18

19 Den vedlagte artikel gennemgår de to væsentligste metoder i samfundsvidenskab: Den hypotetiskdeduktive metode og den fænomenologiske metode. Der er mange spørgsmål, som kan være vanskelige at nå. Spørgsmålene er generelt på et stigende taksonomisk niveau; men også med noget forskellig indfaldsvinkel. 1.) Du kan som lærer lade alle elever begynde forfra og så komme så langt som de kan. 2.) Du kan udvælge de spørgsmål, som du finder mest væsentlige i forhold til netop dine elever. 3) Du kan lade hver enkel elev vælge de spørgsmål, som er mest relevante i forhold til elevens eget behov. Spørgsmål til eleverne med samfundsfag på mindst B-niveau: 1. Find nogle centrale udsagn om, hvordan forhold i samfundet beskrives i teksten. 2. Angiv hvilken status de centrale udsagn har - hvilken af nedenstående dækker bedst udsagnet? a. Er det generelle lovmæssigheder? b. Er det konkrete erfaringer? c. Er det hypoteser? d. Er det meninger? e. Er det uklart? 3. Hvordan kunne I forestille jer, at den som fremkommer med udsagnet, kunne være kommet frem til dette. Anvend figur 2 og 3 i artiklen fra Samfundsfagsnyt. 4. Anvendes samfundsfaglige begreber i teksten? I bekræftende fald ønskes en liste over disse (er der mange, så tag kun nogle af de vigtigste); samtidig noteres med et par stikord, hvor de hører til i samfundsfaglig teori. Find dem eventuelt i lærebogens stikordsregister og undersøg den side, hvor de er gennemgået. 5. Er der samfundsvidenskabelige tanker eller begreber, som du synes, ville være naturlige at inddrage? 6. Hvordan er den logiske struktur i den tekst, som I har fået udleveret af jeres lærer? Opdel teksten i delafsnit og undersøg, hvordan disse hænger sammen. 7. Spiller tekstforfatterens egne meninger en rolle for den måde stoffet fremlægges på, i bekræftende fald hvordan? 8. I artiklen fra Samfundsfagsnyt vises i figur 1 et eksempel på uafhængige, mellemkommende og afhængige variable. Gør dig nogle overvejelser over, hvad der ses som uafhængige, mellemkommende og afhængige variable i dit diagram. 9. Diskutér om uafhængige, mellemkommende og afhængige variable er lige relevante for den hypotetisk-deduktive tradition og den fænomenologiske tradition?

20 10. Med udgangspunkt i din egen synopsis hvordan kunne du så forestille dig, at et forskningsprogram ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode kunne finde svar på de spørgsmål, som du stiller i din egen synopsis. 11. Har du fået undervisning i videnskabsteori, så inddrag overvejelser herfra. Spørgsmål til historisk kildeanalyse: LØ 5/ med senere rettelser 1. Find først ud af hvad kildens type er (lovtekst, tale, historieskrivning, avisartikel mm), hvem der er forfatter samt hvornår den er fra. 2. Hvis det er relevant: find ud af om der er tale om en 1. eller 2. håndskilde. 3. Opdel kilden i hovedpunkter og find det væsentlige. 4. Hvad er forfatterens formål? 5. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? 6. Hvorledes kan kilden anvendes (hvad fortæller den om det emne der arbejdes med)?

21 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsfagsnyt nr. 169, marts 2008 Samfundsvidenska b Bjarne Villads Larsen, Bjerringbro Gymnasium variable, som bedst kan for klare det fænomen, man undersøger. Der er naturligvis tale om en stærk forenkling, og man kan aldrig være sikker på at have fået alle væsentlige variable med. Men netop på grund af deres overskuelighed er modeller brugbare. Om de er gode eller dårlige beror på deres anvendelighed, dvs. deres evne til at kunne forklare konkrete tilfælde. Jeg har, med stor respekt for de anvendte tekster, forsøgt at kombinere, formulere og illustrere det lidt svære emne samfundsvidenskab, til brug i undervisningen. Tilegnelsen lykkes bedst, hvis både elever og lærer gør sig klart, at der er tale om en proces og ikke blot en enkelt lektie eller to. Om samfundsvidenskabelige begreber, modeller, teorier og metoder Samfundsvidenskab er på de fleste gymnasier repræsenteret af fagene samfundsfag og erhvervsøkonomi. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med sociale forhold, politiske forhold og økonomiske forhold i samfundet. Samfundsvidenskab forsøger at beskrive, forstå og forklare disse forhold. I samfundsfag er det f.eks. unges valg af ungdomsuddannelse - hvilke uddannelser og hvorfor, jvf. fig. 1. Fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. (Uafhængige variable) (Mellemkommen variabel) (Afhængig variabel) Modeller er afledt af teorier. Men en teori er mere omfattende. Den inde holder både nogle påstande om virkelighe den og angiver en række bestemte sammenhænge mellem de variable, som teorien opstiller. F.eks. kan en økonomiske teori indeholde en række påstande om markedets mang lende evne til at regulere sig selv og hvorfor, og den kan angive nogle sammenhænge mellem variablene renteniveau og investering (f.eks. lav rente betyder større investeringer), mel lem efterspørgsel og økonomisk vækst (f.eks. stor stor efterspørgsel i samfundet giver høj økonomisk vækst), osv. - keynesiansk økonomisk teori. En teori er et forklaringsforsøg på forhold i virkeligheden, og teorier kan laves på forskellige niveauer: på samfunds- på gruppe- og/eller på individniveau. Keynesiansk økonomisk teori er på samfundsniveau. Teorier kan også placeres indenfor forskellige hovedretninger (det hedder også paradigmer). Et paradigme er de overordnede "briller" vi iagttager virkeligheden med, dvs. hele den måde, vi erkender og ræsonnerer på. Selve synet på videnskab bestemmer, hvordan vi udvikler vores begreber, modeller, teorier og metoder. Indenfor læge videnskaben er der f.eks. flere konkurreren de retninger, når det gælder måden at stille en diagnose på og behandle syg domme på.1 Indenfor samfundsvidenskab er der to hovedretninger: den fænomenologiske og den hypotetisk-deduktive. Forklaring følger de næste sider. Økonomiske og sociale forhold Mors holdning Valg af ungdomsuddannelse Fig. 1 kan kaldes en samfundsvidenskabelig forkla ringsmodel. En model er en forenkling af virkeligheden, hvor man sammen holder de 17

22 artikel - Samfundsvidenskab Samfundsvidenskabelige perspektiver mellem det specifikke og det generelle Samfundsvidenskaben er bevidst om, at den analyse, man har af et fænomen, er farvet af forskerens teoretiske og metodiske valg. Man må være sig bevidst, hvad man fokuserer på, hvorfor man har dette fokus, og hvordan man vil gribe undersøgelsen an. Man skal vælge et fokus. Hvordan man overordnet griber undersøgelsen an, når man først har indsnævret sit fokus, afhænger af vægtningen af det specifikke over for det generelle. I den ene ende af spektret finder vi fænomenologien, som stærkt betoner det specifikke, og i den anden ende har vi den hypotetiskdeduktive metode, der betoner det generelle. Fænomenologiske perspektiver, det specifikke (hermeneutisk erkendelse) Hvis forskeren har en forestilling om, at den konkrete sammenhæng og meningsbetydning er af stor betydning, vil han eller hun ofte anlægge et fænomenologisk perspektiv på sin analyse. Derfor vil forskeren forsøge at forstå fænomenerne ud fra den helhed de indgår i. Gymnasier er eksempelvis reguleret af de samme statslige regler, og gymnasielærere har samme type uddannelse. Ikke desto mindre er den sociale og faglige virkelighed meget forskellig fra gymnasium til gymnasium, ja sågar fra den ene klasse til den anden, selvom klasserne har samme lærer. I dette perspektiv kan den enkelte gymnasieklasse derfor kun forståes ud fra den specifikke virkelighed den indgår i. Nogle vil hævde, at samfundsvidenskab slet ikke kan producere generel viden om sociale fænomener, f.eks. generelt om forhold i gymnasieklasser. Så vidt behøver man dog ikke at gå, men anlægger man et fænomenologisk perspektiv på et emne, har man ikke megen tiltro til, at der kan findes mere generelle årsagsforklaringer på en konkret adfærd. Argumentet er, at man ikke kan sidde ved skrivebordet og teoretisk udlede sig frem til, hvordan f.eks. menneskers adfærd er. Dertil er den sociale virkelighed alt for kompliceret. Generaliseringer er blot forskerens 18 egne teoretiske forenklinger af virkeligheden, lyder påstanden. Ifølge det fænomenologiske perspektiv er den eneste gyldige måde at opnå en mere generel viden på at foretage gentagne analyser af samme type fænomener og se, om det er de samme ting, der er på spil. Eventuelle generaliseringer bygger på en induktiv logik eller en slags analogislutning, som betyder, at man ud fra gentagne studier af en bestemt type fænomener, der har vist sig at have samme egenskaber, slutter, at fænomener af samme type generelt udviser samme egenskaber. Man har altså en bestemt type fænomener, som man generalisere ud fra. Hvis eksempelvis individualiseringen er fremtrædende på seks undersøgte gymnasier, så er den det givetvis også på andre gymnasier og måske andre steder i uddannelsessystemet. 2 Fig. 2. Induktiv tilgang. Fænomen Fænomen Fænomen Evt. generalisering Teori = det, der regnes for sikkert Fig. 2. Den induktive tilgang. Induktion stammer fra latin og betyder indføring. Bruges om en slutning der går fra det specifikke til det generelle. Det specifikke fænomen kunne f.eks. være en gymnasieklasse eller personer der køber og sælger varer på et marked. Ud fra den fænomenologiske retning (eller hermeneutiske erkendelse) prøver forskeren i højere grad at forstå fænomenerne indefra. Forskeren står her ikke som en neutral iagttager, men er bevidst om, at han eller hun selv er en del af den virkelighed, som han studerer. Forståelsen

23 artikel - Samfundsvidenskab er dels baseret på fakta dels på forskerens egen fortolkning, f.eks. det han eller hun får fortalt af en interviewperson, og det hun selv slutter sig til. Da forskeren forsøger at forstå fænomenerne ud fra den helhed, de indgår i, bliver forklaringerne vanskeligere at generalisere ud fra. Dette paradigme eller disse briller er inspireret af de humanistiske videnskaber (f.eks. historie og dansk), og lægger op til kvalitative metoder. 3 I samfundsvidenskab er det f.eks. deltagerobservation i en gymnasieklasse, dybdeinterviews af enkelte gymnasieelever (spørgsmål med åbne svarmuligheder), casestudier af en virksomhed, eller tekst- og litteraturstudier af et givet fænomen. gøre, er at søge at afkræfte eller falsificere den. Jo flere teoretisk udledte hypoteser, der testes og ikke falsificeres, jo stærkere er teorien. 4 Fig 3. Hypotetisk-deduktiv tilgang. "Skrivebordsarbejde" Teori Konsekvens Konsekvens Hypoteser og test = det, der regnes for sikkert Hypotetisk-deduktive perspektiver, det generelle (empirisk-positivisme) I et hypotetisk-deduktivt perspektiv er man skeptisk over for påstanden om, at social adfærd er så afhængigt af den konkrete situation, som fænomenologien hævder. Fokus er i højere grad på generelle forklaringer af adfærd, det vil sige teorier om generelle sammenhænge mellem årsag og virkning. Årsagssammenhænge er imidlertid vanskelige at have med at gøre. Man kan ikke observere en årsagssammenhæng. For at kunne hævde, at der er en årsagssammenhæng, skal man kunne argumentere for, at et fænomen påvirker et andet, og at årsagen kommer før virkningen. Man skal altså have en teori. Dernæst skal man vise, at de to fænomener rent faktisk samvarierer, det vil sige optræder sammen på den forudsagte måde, og at samvariationen ikke skyldes andre forhold. Der kan jo være andre årsager til, at man får en bestemt virkning. Når forskere søger teorier om årsag og virkning eller undersøger teoriers rigtighed, skal man lave forklaringsmodeller og udlede eller deducere hypoteser herfra. Hypoteserne skal derpå testes og undersøges empirisk, dvs i den virkelige verden. Det er den løbende test af teorier og hypoteser med observerbare begivenheder, der i dette perspektiv driver den samfundsvidenskabelige viden fremad. Men man vil aldrig kunne bevise, at en teori er sand. Det eneste man kan 19 Fig. 3. Den hypotetisk-deduktive tilgang. Deduktion stammer fra latin og betyder afledning. Bruges om en bevisførelse, der går fra det generelle til det specifikke. Det generelle kunne f.eks. være en teori om individualisering på gymnasierne eller en teori om udbud-efterspørgsel og prisdannelse på varer på et marked med fuldkommen konkurrence. Hypostese stammer fra græsk og betyder grundlag. Bruges om en påstand eller sammenhæng som ikke er bevist, men som foreløbig antages som arbejdsgrundlag. Den hypotetisk-deduktive retning (empiriskpositivistivisme) lægger vægt på systematik og lovmæssigheder. Forskeren står udenfor og iagttager og måler, og de konklusioner han eller hun når frem til er objektive i den forstand, at de principielt er uafhængige af ham selv. Teorierne er et forklaringsforsøg der har gyldighed indtil andet er påvist, dvs. at de skal kunne testes uafhængig af tid og sted. Andre forskere skal kunne nå frem til samme resultater, hvis undersøgelsesomstændighederne i øvrigt er de samme. Det er det samme videnskabsideal, som vi finder i naturvidenskaberne (f.eks. fysik og biologi). Dette paradigme eller disse briller lægger op til generelle forklaringsmodeller og til kvantitative metoder. 5 I samfundsvidenskab er det f.eks. spørgeskemaundersøgelser af mange personer (spørgsmål med lukkede svarmuligheder), brug af

24 artikel - Samfundsvidenskab statistisk materiale, eller analyse af større datamængder med data, der kan måles og vejes, f.eks. fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) eller fra Surveybank (Ålborg Universitet). Begge hovedretninger har deres stærke og svage sider. De er ikke gensidigt udelukkende, men kan med fordel supplere hinanden. Det samfundsvidenskabelige forklaringsforsøg i fig. 1 kan f.eks. undersøges med begge metoder. Opgave: 1. Beskriv hvad tegningen viser - udvælg nogle detaljer. Hvad er hovedbudskabet i tegningen? 2. Hvordan kan man undersøge, om hovedbudskabet er i overensstemmelse med virkeligheden? Tag udgangspunkt i fig 1. Eksempel på en samfundsvidenskabelig forklaringsmodel. Prøv selv (1): Uddannelse Fig. 4. Tegning af Claus Deleuran Bjarne Villads Larsen: På tværs af samfundsvidenskab, Systime 2007, side 13 20

25 artikel - Samfundsvidenskab (Uafhængige variable) (Mellemkommen variabel) (Afhængig variabel) Økonomiske og sociale forhold Mors holdning Valg af ungdomsuddannelse a. Giv eksempel på anvendelse af kvalitativ metode (det specifikke, induktiv tilgang). b. Giv eksempel på anvendelse af kvantitativ metode (det generelle, deduktiv tilgang). Deduktion og induktion Hvis man starter med en teori og udleder empiriske hypoteser, som undersøges, arbejder man deduktivt. Hvis man går mere åbent til den empiriske analyse og finder mønstre og sammenhænge og derpå slutter til et sæt af sammenlignelige fænomener, arbejder man induktivt. Den deduktive tilgang går fra det generelle til det specifikke og tilbage igen til det generelle. Den induktive tilgang går omvendt fra det specifikke til det generelle. Men uanset hvad man gør, kan man aldrig begynde sin analyse helt forudsætningsløst - man vil altid have nogle forestillinger, som styrer ens analyse, en for-forståelse. Alle får viden og erfaringer igennem livet, f.eks. når man læser om noget eller oplever noget. Få samfundsforskere arbejder kun deduktivt eller kun induktivt. Kun få forventer at kunne forklare en række specifikke situationer på baggrund af helt generelle teoretiske forklaringer. Og der er heller ikke mange, som mener, at selv nok så specifikke fænomener er helt enestående - der er altid noget, som skyldes mere generelle forhold. Fælles for de to perspektiver er, at de aldrig 21 forklarer eller forstår det hele. Dertil er den sociale virkelighed for kompliceret, og samfundsvidenskabens grundvilkår er, at mennesker aldrig opfører sig fuldstændigt ens og forudsigeligt. De fænomenologiske perspektiver husker os på, at der også er noget situationsspecifikt, som vi skal forstå. De hypotetisk-deduktive perspektiver viser, at der trods forskellighederne også kan gives nogle generelle forklaringer. F.eks. betaler de fleste trods alt deres skat, kører i højre side af vejen og går på arbejde hver dag. Men det er selvfølgelig ikke alle, der gør det. Uanset det valgte perspektiv er klare begreber en forudsætning for at lave god samfundsvidenskab. Som minimum må forskeren have et klart begreb om, hvad det konkrete sociale fænomen, som undersøges, er et eksempel på eller en case af. Man kan f.eks. ikke studere, om velfærdsstaten er under pres fra globaliseringen uden at have et klart begreb om velfærdsstaten. Har globaliseringen f.eks. betydning for størrelsen af den offentlige sektor, for skatteniveauet, for de universelle principper, som velfærdsstaten bygger på, eller for noget helt fjerde? 6 Man er nødt til at have et klart begreb om det, man vil studere og undersøge. Hvad er begreber? (eller: hvorfor skal vi lære alle de fremmedord?) Vi har mange gange i faglig sammenhæng brugt fremmedord - se blot ovenstående tekst! Vi har præciseret tankekonstruktioner og derefter hæftet betegnelser på. Er det nu nødvendigt at opstille sådanne særlige begreber og give dem særlige - ofte fremmedartede - betegnelser? Ønsker man i virkeligheden ikke blot at skabe en slags røversprog, der kan skabe afstand mellem de indviede og de uindviede? Det er forståeligt, at sådanne tanker kan melde sig. Fagudtryk med tilhørende særlige forestillinger kan man ikke undgå, men det er klart, at der kan være eksempler på overdreven anvendelse af fagudtryk. Når dette er sagt, skal det også fremhæves, at enhver videnskab må tilstræbe syste-

26 artikel - Samfundsvidenskab (Uafhængige variable) (Mellemkommen variabel) (Afhængig variabel) Økonomiske og sociale forhold Mors holdning Valg af ungdomsuddannelse a. Giv eksempel på anvendelse af kvalitativ metode (det specifikke, induktiv tilgang). b. Giv eksempel på anvendelse af kvantitativ metode (det generelle, deduktiv tilgang). Deduktion og induktion Hvis man starter med en teori og udleder empiriske hypoteser, som undersøges, arbejder man deduktivt. Hvis man går mere åbent til den empiriske analyse og finder mønstre og sammenhænge og derpå slutter til et sæt af sammenlignelige fænomener, arbejder man induktivt. Den deduktive tilgang går fra det generelle til det specifikke og tilbage igen til det generelle. Den induktive tilgang går omvendt fra det specifikke til det generelle. Men uanset hvad man gør, kan man aldrig begynde sin analyse helt forudsætningsløst - man vil altid have nogle forestillinger, som styrer ens analyse, en for-forståelse. Alle får viden og erfaringer igennem livet, f.eks. når man læser om noget eller oplever noget. Få samfundsforskere arbejder kun deduktivt eller kun induktivt. Kun få forventer at kunne forklare en række specifikke situationer på baggrund af helt generelle teoretiske forklaringer. Og der er heller ikke mange, som mener, at selv nok så specifikke fænomener er helt enestående - der er altid noget, som skyldes mere generelle forhold. Fælles for de to perspektiver er, at de aldrig 21 forklarer eller forstår det hele. Dertil er den sociale virkelighed for kompliceret, og samfundsvidenskabens grundvilkår er, at mennesker aldrig opfører sig fuldstændigt ens og forudsigeligt. De fænomenologiske perspektiver husker os på, at der også er noget situationsspecifikt, som vi skal forstå. De hypotetisk-deduktive perspektiver viser, at der trods forskellighederne også kan gives nogle generelle forklaringer. F.eks. betaler de fleste trods alt deres skat, kører i højre side af vejen og går på arbejde hver dag. Men det er selvfølgelig ikke alle, der gør det. Uanset det valgte perspektiv er klare begreber en forudsætning for at lave god samfundsvidenskab. Som minimum må forskeren have et klart begreb om, hvad det konkrete sociale fænomen, som undersøges, er et eksempel på eller en case af. Man kan f.eks. ikke studere, om velfærdsstaten er under pres fra globaliseringen uden at have et klart begreb om velfærdsstaten. Har globaliseringen f.eks. betydning for størrelsen af den offentlige sektor, for skatteniveauet, for de universelle principper, som velfærdsstaten bygger på, eller for noget helt fjerde? 6 Man er nødt til at have et klart begreb om det, man vil studere og undersøge. Hvad er begreber? (eller: hvorfor skal vi lære alle de fremmedord?) Vi har mange gange i faglig sammenhæng brugt fremmedord - se blot ovenstående tekst! Vi har præciseret tankekonstruktioner og derefter hæftet betegnelser på. Er det nu nødvendigt at opstille sådanne særlige begreber og give dem særlige - ofte fremmedartede - betegnelser? Ønsker man i virkeligheden ikke blot at skabe en slags røversprog, der kan skabe afstand mellem de indviede og de uindviede? Det er forståeligt, at sådanne tanker kan melde sig. Fagudtryk med tilhørende særlige forestillinger kan man ikke undgå, men det er klart, at der kan være eksempler på overdreven anvendelse af fagudtryk. Når dette er sagt, skal det også fremhæves, at enhver videnskab må tilstræbe syste-