D O M. Afsagt den 29. maj 2013 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Lone Dahl Frandsen og Betina Juul Heldmann (kst.).

Transkript

1 D O M Afsagt den 29. maj 2013 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Lone Dahl Frandsen og Betina Juul Heldmann (kst.). 5. afd. nr. B : Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Jesper Schäfer Munk, besk.) mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Carsten Skov (advokat Tine Benedikte Skyum) Denne sag, der er anlagt ved Retten i Glostrup den 23. marts 2012, er ved kendelse af 17. september 2012 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Carsten Skov, har handlet i strid med ligebehandlingsloven og erhvervsuddannelsesloven ved ikke at forlænge sagsøgeren, As, uddannelsesaftale, og om hun i givet fald har krav på godtgørelse. Fagligt Fælles Forbund har som mandatar for A nedlagt påstand om, at Carsten Skov skal betale ,42 kr. med procesrente fra den 9. november Dansk Arbejdsgiverforening har som mandatar for Carsten Skov nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

2 - 2 - Sagsfremstilling Tvistighedsnævnet afsagde den 3. februar 2012 kendelse i en klagesag mellem sagens parter. Kendelsen har følgende indhold: Mellem klageren, A, født den 16. november 1977, og indklagede, Gartneren i Byen v/carsten Skov, blev den 26. maj 2007 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 1. april Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og for overtrædelse af ligebehandlingslovens 4 og 9. A har ved sin organisation, 3F, ved klageskrift fremsendt til Tvistighedsnævnet den 9. maj 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at Gartneren i Byen v/carsten Skov skal betale ,42 kr. med procesrente fra den 9. november Påstanden udgør godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven med ,42 kr., svarende til 12 måneders løn, og godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen i strid med erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 1, med kr. Gartneren i Byen v/carsten Skov har påstået frifindelse. Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. januar Sagsfremstilling Af uddannelsesaftalen fremgår det ikke, hvornår uddannelsen afsluttes, men parterne er enige om, at den udløb pr. 31. juli A blev i 2009 gravid med forventet fødsel den 27. juni 2010 og påbegyndelse af barselsorlov den 27. maj Hun nedkom den 12. juli Fra den 2. februar 2010 var hun fraværende fra arbejdet grundet graviditeten. Virksomheden modtog et brev fra skolen af 15. marts 2010 vedrørende indkaldelse til svendeprøve i perioden fra den 5. maj 2010 til den 28. maj Svendeprøven blev dog på grund af graviditeten ikke gennemført i den nævnte periode.

3 - 3 - Ved brev af 27. maj 2010 fremsendte skolen et tillæg til uddannelsesaftalen, der var udfyldt med parternes navne og angivelse af, at uddannelsesaftalen ændredes pr. 6. maj 2010 som følge af ændring af aftaleperioden. Af fremsendelsesbrevet fremgår bl.a.: Årsagen til tillægges skyldes Maria s barsel. I bedes derfor kontakte skolen uddannelses- og erhvervsvejleder, for udarbejdelsen af en handlingsplan/slutdato. I bedes udfylde det medsendte tillæg til aftalen og returnere i vedlagte svarkuvert. Gartneren i Byen v/carsten Skov skrev den 7. juni 2010 til A et brev med følgende indhold: I henhold til EUL 58, vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på at, din uddannelsesaftale udløber den 31/ Du bedes derfor aflevere firmaets ejendele hurtigst muligt. Den 1. juli 2010 skrev Gartneren i Byen v/[karin] Skov endnu et brev til A, hvoraf fremgår: Under henvisning til brev af 7/6-2010, vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på, at firmaets ejendele skal afleveres hurtigst muligt og senest inden 31/7-2010, i modsat vil der blev foretaget tilbageholdelse af lønnen. Ved brev af 9. november 2010 rettede 3F på vegne af A henvendelse til Gartneren i Byen med krav om bl.a. godtgørelse for overtrædelse ligebehandlingsloven. Retsgrundlag Af erhvervsuddannelsesloven fremgår om forlængelse af uddannelsesaftaler bl.a.: 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev 1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter an-

4 - 4 - modning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum. Ligebehandlingslovens 4 og 9 lyder således: 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens 6-14 eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. Undervisningsministeriet har i brev af 4. juli 2011 til fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen udtalt bl.a.: Undervisningsministeriet skal på given foranledning gøre det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen opmærksom på dets pligter efter reglerne om erhvervsuddannelser i forbindelse med forlængelse af uddannelsesaftaler på grund af barselsorlov. Ministeriet ønsker med dette brev at henlede det faglige udvalgs opmærksomhed på ministeriets brev af 2. juli 2010, der bl.a. er sendt til skoler, der udbyder den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen, med kopi til det faglige udvalg. Af dette brev fremgår følgende om forlængelse af uddannelsesaftaler: Lovens 58 forholder sig ikke til, hvorvidt der skal ske en forlængelse, men alene til hvem der kan foranstalte en sådan. En elev, der har lovlig fravær fra praktiktiden i en virksomhed i et sådan omfang, at det falder inden for bestemmelsen, skal efter ønske have forlænget sin uddannelsestid og aftale. En uddannelsesaftale indebærer, at parterne er enige om, at eleven modtager uddannelse. Virksomheden er ved denne aftale forpligtiget til at sikre, at eleven gennemfører uddannelsen, også selvom det medfører en forlængelse af aftalen i tilfælde, hvor eleven har lovligt fravær fra virksomheden. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt ovenfor, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum. Hvis elevens lovlige fravær medfører, at eleven ikke kan nå at gøre sin uddannelse færdig inden for uddannelsesaftalens løbetid, skal [eleven] og virksomheden indgå et tillæg til uddannelsesaftalen, der forlænger aftaleperioden, således at eleven kan færdiggøre sin uddannelse. Hvis virksomheden ikke er villig til at indgå et tillæg til uddannelsesaftale, så kan eleven anmode det faglige udvalg om at forlænge aftalen med virksomheden, jf. lovens 58, stk. 3.

5 - 5 - En elev, der for eksempel skal på barselorlov under sin uddannelse, skal også være omfattet af en uddannelsesaftale i denne periode. Bliver skolen bekendt med, at en elev får lovligt fravær fra en virksomhed i et sådant omfang, at eleven ikke vil kunne gennemføre sin erhvervsuddannelse, så bør skolen vejlede eleven om reglerne herom. Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun i begyndelsen af januar 2010 fortalte Carsten og [Karin] Skov, at hun var gravid i 4. måned. Hun var sygemeldt fra februar, til hun fødte den 12. juli 2010, fordi arbejdet var for belastende for hende. Hun gik til skriftlig eksamen i maj måned og manglede herefter alene 3 måneder af uddannelsen, inklusiv 3 uger til svendeprøven. I januar og april måned talte hun med virksomheden om forlængelse af uddannelsesaftalen, uden at der kom en afklaring herpå. Hun rettede derfor henvendelse til skolen, som skrev til Gartneren i Byen om forlængelse, og hun ventede efter aftale med skolen på virksomhedens reaktion. Hun blev ikke vejledt om mulighederne for at rette henvendelse til det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsesaftalen. Brevet af 7. juni 2010 gav hende ikke mod på igen at bede om en sådan forlængelse, og hun svarede ikke herpå. Hun har aldrig fået en begrundelse for, at uddannelsesaftalen ikke blev forlænget. [Karin] Skov har forklaret bl.a., at de forsøgte at finde arbejdsopgaver, som ikke var alt for tunge for Maria, men arbejdet var hårdt på grund af sne og frost. De talte om, at hun kunne vende tilbage, når foråret kom, og hun kontaktede Maria herom i slutningen af marts og den 9. april 2010, men Maria var ikke interesseret heri. Hun hørte ikke siden fra Maria. Maria talte aldrig med hende om forlængelse af uddannelsesaftalen, og hun havde indtryk af, at Maria havde mistet gnisten for faget. Brevet af 27. maj 2010 med tillægget til uddannelsesaftalen opfattede hun som et standardbrev fra skolen, som ikke nødvendigvis var udtryk for Marias ønsker. Derfor valgte hun at skrive til Maria om ophør af uddannelsesaftalen, idet hun regnede med, at Maria ville henvende sig, hvis hun ønskede uddannelsesaftalen forlænget. Hun modtog ingen reaktion på brevet. Flemming H. Grønsund har forklaret bl.a., at han, der er faglig sekretær i 3F, første gang blev involveret i sagen, da Maria i efteråret 2010 kontaktede ham om tilbageholdelse af løn. Han erfarede i den forbindelse, at hun ikke havde fået forlænget sin uddannelsesaftale som følge af barsel og skrev til arbejdsgiveren herom i november Han talte med skolen om den manglende henvendelse til det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsesaftalen og fik det indtryk, at det beroede på en forglemmelse eller sjusk fra skolens side.

6 - 6 - Procedure Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat Fire medlemmer udtaler: Parterne er enige om, at uddannelsesaftalen udløb den 31. juli A rettede ikke henvendelse til det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum, jf. erhvervsuddannelseslovens 58, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 3. Da uddannelsestiden således ikke blev forlænget, skete ophøret af ansættelsesforholdet den 31. juli 2010 i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede aftale, og dette ophør kan som følge heraf ikke sidestilles med afskedigelse, jf. ligebehandlingslovens 9, eller uberettiget ophævelse, jf. erhvervsuddannelseslovens 60, jf. 61. Det bemærkes herved, at henvendelse til det faglige udvalg kan medvirke til at afklare, om der består en pligt for en arbejdsgiver til i en given situation at forlænge uddannelsesaftalen og i givet fald med hvilket tidsrum, forlængelse skal ske, hvorfor der efter vores opfattelse ikke er tale om en praktisk hindring i strid med ligebehandlingsdirektivet. Herefter, og da der heller ikke er sket en forskelsbehandling af A i strid med ligebehandlingslovens 4, stemmer vi for at tage frifindelsespåstanden til følge. To medlemmer udtaler: Arbejdsgiveren modtog en anmodning om forlængelse af uddannelsesaftalen fra skolen med brevet af 27. maj 2010, men svarede ikke herpå og tilkendegav i stedet ved brevene af 7. juni og 1. juli 2010, at man ikke ønskede at forlænge uddannelsesaftalen. Dette må, uanset bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens 58, anses for at være i strid med ligebehandlingslovens 9, og vi finder derfor, at der tilkommer A en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens 16, stk. 2. Det må endvidere anses for en ophævelse af uddannelsesaftalen i strid med erhvervsuddannelseslovens 60, jf. 61, hvorfor der tillige tilkommer hende en godtgørelse herfor. Vi stemmer derfor for at give A medhold i den nedlagte påstand. Et medlem udtaler: Idet jeg kan tilslutte mig mindretallets votum vedrørende godtgørelse efter ligebehandlingsloven, finder jeg efter Tvistighedsnævnets faste praksis ikke, at den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen kan sidestilles med en ophævelse af uddannelsesaftalen i strid med erhvervsuddannelseslovens 60, jf. 61, og stemmer derfor for at frifinde arbejdsgiveren for kravet om godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

7 - 7 - Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at Gartneren i Byen v/carsten Skov frifindes. T h i b e s t e m m e s: Gartneren i Byen v/carsten Skov frifindes. Der blev den 8. februar 2010 og den 23. marts 2010 afholdt sygesamtaler mellem A og Karin Skov. Det fremgår ikke af notaterne fra samtalerne, at A fremsatte ønske om forlængelse af sin uddannelsesaftale, eller at spørgsmålet om forlængelse af uddannelsesaftalen i øvrigt blev drøftet ved disse lejligheder. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaringer af A og Carsten Skov samt vidneforklaringer af Andreas Daneholm, Karin Skov og Keld Erik Madsen. A har forklaret blandt andet, at hun er 35 år. Hun blev færdiguddannet som anlægsgartner i Anlægsgartnerarbejde er fysisk hårdt arbejde, der indebærer vedligeholdelse af grønne arealer eller etablering af nyanlæg. Om vinteren foretages glatførebekæmpelse, snerydning og beskæring. Der er tale om mange tunge løft. Vinteren 2010 var hård og langvarig. Hun sneryddede meget, og der var meget overarbejde og natarbejde. Det er forskelligt, om gartnerne kører alene eller sammen med en anden. I januar 2010 kørte hun sammen med en anden gartner. Der var til en vis grad mulighed for at fordele opgaverne mellem dem, men hun var nødt til at deltage i en del af det tunge arbejde. I januar 2010 fortalte hun Carsten Skov, at hun var gravid. Han blev overrasket, men glad på hendes vegne. De fortalte det sammen til Karin Skov, som også tog godt imod nyheden. Der var god stemning. Hun var glad for arbejdspladsen, og hun fornemmede ikke, at det var et problem, at hun var gravid. Hun håbede, at uddannelsesaftalen kunne forlænges. De talte om skoleforløbet og aftalte, at hun skulle henvende sig til skolen og derefter vende tilbage. De talte ikke om tilrettelæggelsen af arbejdet. Hun kontaktede derefter skolen og oplyste, at hun var gravid. De talte om svendeprøven og om, at uddannelsen skulle forlænges. Hun vendte

8 - 8 - tilbage til Carsten Skov og oplyste, at uddannelsesaftalen skulle forlænges. Carsten Skov virkede ikke afvisende over for forlængelse af uddannelsesaftalen. Hun blev sygemeldt den 2. februar 2010 på grund af arbejdets karakter. Hun havde meget overarbejde, og der var meget snerydning og saltning. Hun arbejdede ofte steder, hvor der ikke var adgang til toilet. Efter nogle lange arbejdsdage med korte hvilepauser kunne hun ikke magte arbejdet mere, og hun begyndte at få kramper i maven. Hun ringede til Carsten Skov og ville sygemelde sig, men han sagde, at hun skulle deltage i arbejdet. Hun fortsatte derfor med at arbejde et par dage, men hun havde det dårligt bagefter. Hun tog derfor til sin læge og blev sygemeldt. Hun blev senere sendt til Arbejdsmedicinsk Klinik. Hun var i tæt dialog med Karin Skov. De talte i telefon sammen flere gange om ugen i februar, marts og april Hun talte ikke med andre ansatte i virksomheden. Hun havde en sygefraværssamtale med Karin Skov den 23. marts 2010, hvor de udfyldte nogle papirer fra kommunen. Der blev lavet et referat af sygefraværssamtalen. De talte om genoptagelse af arbejdet. Det var hun åben overfor. Karin Skov foreslog ingen konkrete arbejdsopgaver, som kunne varetages af en gravid. Hun sagde til Karin Skov, at det nu var på tide at få uddannelsesaftalen forlænget. Der var en god stemning på mødet. Konklusionen blev, at hun fortsat skulle være sygemeldt. Karin Skov vendte ikke tilbage med lette arbejdsopgaver i løbet af foråret eller om, at skolen skulle kontakte hende efter mødet. Hun talte med Andreas Daneholm fra Teknisk Skole om, at skolen skulle sende en forlængelse af uddannelsesaftalen til Carsten Skov. Hun forventede, at hun ville blive kontaktet, når aftalen var returneret. Hun rykkede derfor ikke. Hun reagerede ikke på brevene fra Carsten Skov om, at arbejdsforholdet var afsluttet. Hun blev meget ked af det og skuffet, da hun modtog brevene. Hun var langt henne i graviditeten og havde meget at se til. Hun syntes, at hun havde gjort det, som hun skulle. Hun kontaktede skolen efterfølgende, fordi hun følte sig usikker. Hun husker ikke, om kontakten var før eller efter fødslen. Skolen rådgav hende ikke om muligheden for at indbringe den manglende forlængelse for det faglige udvalg. Hun drøftede deltagelse i svendeprøven med skolen, men skolen frarådede hende at gå op til prøven, der lå i hendes barselsperiode. Svendeprøven kan være meget hård, og der var ikke mulighed for hjælp til eventuelle tunge arbejdsopgaver. Hun gik op til den skriftlige eksamen

9 - 9 - i maj Hun havde oplyst Carsten og Karin Skov om, at hun gik op til den skriftlige eksamen. Hun afleverede virksomhedens ejendele, nogle bøger, en uge efter den 31. juli Carsten Skov har forklaret blandt andet, at han er indehaver af virksomheden Gartneren i Byen. Han har fire til fem ansatte. Hans hustru arbejder også i virksomheden, men hun er ikke indehaver. Virksomheden udfører mindre opgaver inden for anlæg, vedligehold og snerydning. Virksomheden har haft tre elever før A. A var sød og arbejdsvillig i den første halvdel af læretiden. I den sidste halvdel dalede hendes interesse og arbejdsmoral, og han påtalte arbejdets tempo over for hende. I januar 2010 fik han at vide, at A var gravid. Fra januar 2010 arbejdede hun ikke længere alene. Hun beskar i private haver. Der var tale om let arbejde med håndsav og håndsakse samt forefaldende opgaver på pladsen med vask af maskiner etc. Hun deltog i snerydning i ca. 20 % af sin arbejdstid i januar Virksomheden benytter kemikalier meget lidt, og A behøvede ikke arbejde med kemikalier, mens hun var gravid. Han husker ikke, at A gav udtryk for, at hun var dårlig under graviditeten. De talte i januar 2010 om svendeprøven. Han kontaktede skolen, som oplyste, at der ikke var noget til hinder for, at A gik til svendeprøve. Han videregav denne oplysning til hende. A sygemeldte sig med influenza i 14 dage fra den 2. februar Derefter ringede hun og sagde, at hun fortsat var syg på grund af graviditeten. Hun kunne være vendt tilbage til lettere arbejdsopgaver i løbet af foråret, men det drøftede de ikke. Han foreslog ingen lettere arbejdsopgaver. De talte aldrig om at forlænge uddannelsesperioden. Andreas Daneholm har forklaret blandt andet, at han arbejder på Roskilde Tekniske Skole som studievejleder. Skolen uddanner blandt andet anlægsgartnere. Han rådgiver både elever og arbejdsgivere. De rådgiver om forlængelse af uddannelsesaftaler ved forespørgsel. As klasselærer henvendte sig til ham vedrørende aftaleforlængelsen. Han kan huske, at der var en uoverensstemmelse mellem parterne. Der var ingen retningslinier for forlængelse af uddannelsesaftaler på det tidspunkt. De har efterfølgende strammet op på området på grund af nærværende sag. Han ved ikke, om tillægget til uddannelsesaftalen i nærværende sag er fremsendt på initiativ af A, men det er sendt af skolens administration. Han formoder, at intentionen med at fremsende tillægget var at opnå dialog med virksomheden. Han ved ikke, om skolen havde en rykkerprocedure i den slags sager.

10 Han sendte et brev af 10. september 2010 til A om mulighederne for at afslutte uddannelsen på baggrund af en telefonsamtale med hende. Han har ikke skrevet, at sagen kunne indbringes for det faglige udvalg. Han husker ikke, at de talte om den mulighed. Det er individuelt, om en kvinde kan gå til svendeprøve som gravid. Der er tunge løft til en svendeprøve, så skolen anbefaler ofte, at en gravid kvinde ikke går til svendeprøve. Karin Skov har forklaret blandt andet, at hun tager sig af papirarbejdet i virksomheden. Hun deltager også i gartnerarbejdet. Hun har arbejdet sammen med A. I første halvdel af As elevtid gik det godt, men så begyndte det at gå ned ad bakke. Hendes arbejde blev langsomt. Hun virkede træt og udbrændt. Forandringen fandt sted ca. 1 år, før hun stoppede. De talte med hende om, at arbejdet skulle være effektivt. Den første hverdag i januar 2010 fik hun at vide, at A var gravid. De talte om, hvad det betød for hendes uddannelse. Hun var indstillet på at gå til svendeprøve, men efter 14 dage kom hun og sagde, at skolen ikke ville lade hende gå til svendeprøve. Carsten Skov ringede til skolen, og skolen oplyste, at det var A, der ikke ville gå til svendeprøve. Der var megen sne og frost i vinteren A ringede og sygemeldte sig med influenza. I forlængelse deraf ringede hun og sagde, at hun helst ville vente med at komme på arbejde til foråret De ringede jævnligt sammen, fordi der skulle udfyldes diverse blanketter til brug for dagpengerefusion. Hun tog selv initiativ til sygefraværssamtalen den 23. marts 2010 efter at have undersøgt, hvordan det skulle gøres. De aftalte, at A skulle arbejde med almindeligt vedligehold, når foråret kom. En uge efter fik virksomheden afslag på dagpengerefusion. Hun ringede derfor til A igen den 9. april 2010 og aftalte, at A skulle sørge for at fremsende en ny lægeerklæring til brug for dagpengerefusionssagen. Hun tilbød A, at hun kunne komme tilbage og foretage let arbejde i sit eget tempo nogle få timer ad gangen. Hun kunne for eksempel udføre vedligehold med fejning og beskæring. A skulle ikke køre alene, derfor ville hun ikke blive udsat for tunge løft. A afslog at vende tilbage til arbejdet, men ville gå til lægen igen og sørge for en ny lægeerklæring. Hun talte sidste gang med A den 19. april Dagpengerefusionssagen gik i orden den 12. maj 2010.

11 A bad ikke på noget tidspunkt om at få forlænget uddannelsesaftalen, og hun pressede ikke på, fordi A virkede udbrændt. Hun var ikke klar over, at A gik til skriftlig eksamen. Det fik hun først at vide i Tvistighedsnævnet. Hun syntes, at det var mærkeligt, at virksomheden modtog tillægget til uddannelsesaftalen fra skolen, når virksomheden ikke havde hørt fra A. Hun tænkte, at det var et standardbrev, og efter en uge skrev hun til A, at uddannelsestiden ophørte. Hun forventede, at A ville henvende sig, hvis hun ønskede at få sin uddannelsesaftale forlænget. Hun hørte ikke fra A, som afleverede sine ting i virksomhedens carport den 10. august Virksomheden tilbød efterfølgende tre gange A at færdiggøre sin uddannelse. Deres samarbejde havde ikke lidt en sådan skade, at uddannelsen ikke kunne færdiggøres. Keld Erik Madsen har forklaret blandt andet, at han er anlægsgartner hos Gartneren i Byen. Han har været ansat siden sommeren Han har tidligere undervist gartnerelever og fungeret som skuemester. En skuemester er censor til svendeprøven for anlægsgartnerelever. Det kan nok lade sig gøre at gå til eksamen som gravid, hvis der for eksempel er en måned til termin. Der er tale om gruppeeksamener, hvor der er mulighed for at tage særlige hensyn til en elev, der for eksempel ikke kan klare tunge løft. Gruppen kan fordele arbejdet. Han udførte nogle vedligeholdelsesarbejder sammen med A. Han kan huske, at han fik at vide, at A var gravid, og at hun skulle undgå tunge løft og kemikalier. Han har kørt saltning og snerydning med A i begyndelsen af januar Der blev taget særlige hensyn til hende. Han tog sig af det tunge. A ryddede med sneskovl og saltede med en spand, mens han ryddede med traktoren. A havde mulighed for at hvile i arbejdsbilen. Det var muligt at finde lette arbejdsopgaver til hende, da det blev forår. Der er mange buk og mange løft i forbindelse med arbejdet som anlægsgartner, men der er mulighed for at tilrettelægge sig ud af en del ved brug af redskaber og hjælp fra andre. Procedure A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Carsten Skov var forpligtet til at forlænge hendes uddannelsesaftale, når hun har fremsat ønske herom, og at han har handlet i strid med ligebehandlingslovens 4 og 9 ved ikke at forlænge denne. Erhvervsuddannelseslovens 58 er ikke en fakultativ bestemmelse, når det angår retten og pligten til at forlænge en uddannelsesaftale. Bestemmelsen regulerer alene, hvem der har kompetencen til at forlænge uddan-

12 nelsesaftalen. En uddannelsesaftale kan ikke sidestilles med en tidsbegrænset ansættelse, men indeholder en forpligtelse for virksomheden til at sikre, at uddannelsen gennemføres. A havde ret til fraværet fra februar 2010 til fødslen i juli 2010, da fraværet skyldtes graviditetsbetinget sygdom. Hun tilkendegav flere gange både mundtligt og skriftligt ved skolens henvendelse til virksomheden sit ønske om forlængelse af uddannelsesaftalen over for Carsten Skov. Afvisningen af begæringen om forlængelse af uddannelsesaftalen er de facto at sidestille med en afskedigelse. Ligebehandlingslovens 9 fastslår, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om fravær eller har været fraværende efter 7 eller i øvrigt på grund af graviditet eller barsel. Der påhviler Carsten Skov en omvendt bevisbyrde, jf. ligebehandlingslovens 16, stk. 4, vedrørende dette forhold. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Ligebehandlingslovens 4 fastslår herudover, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige, for så vidt angår arbejdsvilkår, hvilket Carsten Skov ikke har gjort, da den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen konkret har været diskriminerende. Det følger af erhvervsuddannelsesloven 60, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter, hvorfor der tillige er sket en overtrædelse af denne bestemmelse. Den manglende forelæggelse for det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens 58, stk. 3, kan ikke have betydning for, hvorvidt hun bør have medhold i den nedlagte påstand. For det første er der efter bestemmelsens ordlyd tale om en mulighed og ikke en pligt. Derudover vil det stride imod både ligebehandlingsloven og direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførsel af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, såfremt retten til forlængelse af uddannelsesaftalen mistes på grund af en manglende forelæggelse for et forvaltningsretligt organ, jf. blandt andet U H. A er herefter berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvilken passende kan fastsættes til 12 måneders løn, og til en godtgørelse for overtrædelse af erhvervsuddannelsesloven, jf. lovens 65, stk. 1, jf. 60, stk.1, hvilken efter fast praksis opgøres til kr. for voksenlærlinge. Carsten Skov har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at der er indgået en tidsbegrænset uddannelsesaftale for perioden 1. april 2007 til 31. juli 2010, og den ophørte

13 automatisk og i overensstemmelse med dens indhold den 31. juli Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens 58, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, at der er mulighed for at indgå aftale om forlængelse af en uddannelsesaftale i forbindelse med sygdom af en vis varighed, graviditet og barsel. Der er ikke i den nævnte bestemmelse eller på andet grundlag hjemmel til at antage, at virksomheden skulle være forpligtet til at indgå en aftale om forlængelse i de nævnte situationer, endsige tage initiativ til en sådan aftale. Det skulle fremgå direkte af loven, hvis der bestod en sådan pligt for virksomheden. As fravær i perioden fra den 2. februar til den 27. maj 2010 skyldtes ikke en sygeligt forløbende graviditet, og hun ønskede ikke at vende tilbage til virksomheden med henblik på udførelsen af lettere arbejde i foråret Hun tilkendegav ikke noget ønske om at forlænge uddannelsesaftalen, men bibragte Carsten Skov en berettiget opfattelse af, at hun ikke var interesseret i at vende tilbage til virksomheden hverken før eller efter fødslen. Brevet fra Roskilde Tekniske Skole kan ikke betragtes som en anmodning på vegne af A om forlængelse af uddannelsesaftalen, ligesom der ikke blev fulgt op på brevet over for Carsten Skov. Det fremgår udtrykkeligt af erhvervsuddannelseslovens 58, stk. 3, at det faglige udvalg har kompetence til at forlænge uddannelsestiden, hvis parterne ikke er enige. Den relevante fremgangsmåde ved uenighed om forlængelse af en uddannelsesaftale er herefter, at den part, der ønsker uddannelsesaftalen forlænget, anmoder det faglige udvalg herom. Dette krav er ikke en praktisk hindring i strid med ligebehandlingsdirektivet. Det må derfor komme A til skade, at hun undlod at anmode det faglige udvalg om forlængelse. Den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen kan endvidere ikke sidestilles med en afskedigelse i henhold til ligebehandlingsloven eller en ophævelse i henhold til erhvervsuddannelsesloven, idet tidspunktet for uddannelsesaftalens ophør var fastsat i forvejen. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende godtgørelse eller erstatning for uberettiget ophævelse i henhold til erhvervsuddannelsesloven som følge af den manglende forlængelse. Bestemmelsen i ligebehandlingslovens 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde finder ikke anvendelse, da der ikke er sket nogen form for forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven, og Carsten Skov skal derfor frifindes.

14 Til støtte for den subsidiære påstand har Carsten Skov gjort gældende, at en eventuel godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven og/eller erhvervsuddannelsesloven bør udmåles til et væsentligt lavere beløb end påstået af A. I den forbindelse må det blandt andet tillægges betydning, at Carsten Skov i forbindelse med forligsforhandlingerne i sagen har tilbudt, at A kunne færdiggøre sin uddannelse hos ham, hvilket blev afslået. Landsrettens begrundelse og resultat A har gjort gældende, at der efter erhvervsuddannelseslovens 58 er en pligt for virksomheden til at indgå en aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev i de omhandlede tilfælde har fremsat ønske herom. Spørgsmålet er derfor i første række, om det er godtgjort, at A har fremsat et sådant ønske. På baggrund af de modstridende forklaringer afgivet af henholdsvis A, Carsten Skov og Karin Skov, finder landsretten det ikke godtgjort, at A mundtligt fremsatte et sådant ønske over for Carsten eller Karin Skov. Roskilde Tekniske Skoles brev af 27. maj 2010 til virksomheden er ifølge As forklaring sendt på hendes foranledning efter en samtale med Andreas Daneholm, hvilket Andreas Daneholm ikke har kunnet bekræfte. Brevet fremtræder som et standardbrev, og det fremgår ikke heraf, at dette er sendt efter ønske fra A. Virksomheden sendte ca. 10 dage efter modtagelsen et brev til A om ophøret af uddannelsesaftalen, hvilket brev A ikke reagerede på uanset en senere rykker. Under disse omstændigheder finder landsretten det ikke godtgjort, at A skriftligt over for virksomheden har fremsat ønske om forlængelse af uddannelsesaftalen, der udløb den 31. juli Der er allerede derfor ikke af Carsten Skov handlet i strid med ligebehandlingslovens 4 og 9 eller erhvervsuddannelseslovens 58, og landsretten tager herefter Carsten Skovs påstand om frifindelse til følge. Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Carsten Skov med kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inklu-

15 siv moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter og omfang. T h i k e n d e s f o r r e t : Carsten Skov frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Statskassen betale kr. til Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Carsten Skov. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.