Status og kapacitetsoversigt for fysioterapi i Region Sjælland

Transkript

1 Status og kapacitetsoversigt for fysioterapi i Region Sjælland Primær Sundhed, august 2008

2 Forord I henhold til forrige landsoverenskomst om fysioterapi skal Regionen udarbejde en plan for tilrettelæggelse af den fysioterapeutiske betjening i Regionen. Formålet er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening. Grundlaget for planen er en beskrivelse af den eksisterende kapacitet og en oversigt over præsterede ydelser fordelt på fysioterapeutpraksis. ud til de 17 kommuner i Regionen. Omfang og konsekvenser af lovændringen vil først blive fuldt afklaret, når loven er implementeret. Vægten i denne status- og kapacitetsoversigt er derfor at give kommunerne et godt grundlag for deres videre arbejde med opgaven og at beskrive de kommende udfordringer. Når myndighedsoverdragelsen er en realitet, udarbejder Regionen Sjælland og kommunerne en praksisplan i henhold til landsoverenskomsten. Imidlertid er det vedtaget at ændre sundhedsloven, så myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysio terapi flyttes fra regionerne til kommunerne. Regionerne og dermed Regionen Sjælland vil dog fortsat have det overordnede ansvar for praksisplanlægning og forhandlingskompetencen på fysioterapiområdet. Ændringen af sundhedsloven er trådt i kraft pr. 1. august 2008 og lyder som følger: 140a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Det Regionale Samarbejdsudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet dette forslag til status og kapacitetsoversigt på fysioterapiområdet. Gruppen har bestået af: Fysioterapeut Marjanne den Hollander, næstformand i det Regionale Samarbejdsudvalg Fysioterapeut Britt Elgaard, medlem af det Regionale Samarbejdsudvalg Fysioterapeut Kenneth Andreasen, medlem af det Regionale Samarbejdsudvalg Fysioterapeut Jytte Gammelby, medlem af det Regionale Samarbejdsudvalg Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos fysioterapeut efter læge henvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 om patienters mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. Sundhedskonsulent Lars Folmer, udpeget af Kommunekontaktrådet Leder Lars Hoppe Søe, udpeget af Kommunekontaktrådet Controller Per Mejdahl, Primær Sundhed Chefkonsulent Margit Rasmussen, Primær Sundhed Konsulent Rikke Maja Kromann, Primær Sundhed Vederlagsfri fysioterapi vedrører udelukkende fysisk handicappedes adgang til gratis fysioterapi, og det omfattede i % af Region Sjællands samlede udgifter til fysioterapibehandling. Det skal nu lægges Arbejdsgruppen har holdt 3 møder. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 4 2. Beskrivelse af fysioterapiområdet Valg af fysioterapeut 2.2. Omfanget af sygesikringens tilskud 2.3 Andre aftaler 3. Status og aktivitetsbeskrivelse Regionen i tal og fakta 2.2 Kapacitet og geografisk fordeling 2.3 Aktiviteter og udgifter 3.4 Vederlagsfri fysioterapi og kommunerne 4. Udfordringer Kommunerne 4.2 Afregningsprocedurer 4.3 Afregningsopgaven 4.4 Informations- og kontrolbestemmelser 4.5 Netværkssamarbejde med kommunerne Bilag 1: Diagnosekode liste 19 3

4 1. Resumé Region Sjælland og kommunerne har fra den 1. august 2008 fået fælles ansvar for praksisplanlægning og forhandlingskompetence på fysioterapiområdet. Derfor vil der først senere blive udarbejdet en egentlig praksisplan efter landsoverenskomsten. Vægten i denne status- og kapacitetsoversigt er lagt på at give kommunerne redskaber til at løfte deres del af den nye opgave. Sygesikringstilskuddet til almindelig fysioterapi udgør ca. 39% af honoraret til fysioterapeuten. Til vederlagsfri fysioterapi dækkes 100% af udgiften, mens tilskuddet til ridefysioterapi udgør 80% af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og rideskole. I de tilfælde hvor patienten samtidig er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, betaler sygesikringen 100% af honoraret. Region Sjællands samlede bruttohonorar udbetalt for fysioterapi beløb sig i 2007 til ca. 126 mio. kr. 51% heraf blev anvendt til vederlagsfri fysioterapi for fysisk handicappede personer har modtaget denne form for behandling, og det har i gennemsnit kostet kr. pr. person. Ca personer har modtaget almindelig fysioterapi, og det har i gennemsnit kostet kr. 837 kr. pr. person. Pr. 19. december 2007 var der i Region Sjælland i alt 257 fysioterapeuter med ydernummer fordelt på 111 klinikadresser. Der er flest 0,493 pr borgere - i Lejre Kommune og færrest i Næstved - 0,287. Derudover var der 15 ridefysioterapeuter. Ud over flytningen af den vederlagsfri fysioterapi til kommunerne har revisionen af sundhedsloven betydet, at der er indført frit valg for patienter, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, så de kan vælge mellem en privatpraktiserende fysioterapeut eller et kommunalt træningscenter. Desuden er der indført en ny tilskudsgruppe den tredje vej som retter sig mod holdtræning. Status og kapacitetsoversigten lægger op til, at kommunerne betragter den vederlagsfri fysioterapi i sammenhæng med andre eksisterende opgaver efter serviceloven. I den forbindelse rejser sig blandt andet spørgsmålet om, hvordan de privatpraktiserende fysioterapeuter kan indgå i dette arbejde? Bør sundhedsaftalerne i fremtiden også omfatte den vederlagsfri fysioterapi? 4

5 2. Beskrivelse af fysioterapiområdet Behandling hos praktiserende fysioterapeuter er opdelt i 3 områder: Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Almindelig fysioterapi Gruppe 1 og 2-sikrede er berettigede til fysioterapeutisk behandling i henhold til landsoverenskomst om fysioterapi af 1. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Danske Fysioterapeuter. Det er en forudsætning for at få sygesikringstilskud, at der foreligger en lægehenvisning fra en almen praktiserende læge, en sygehusansat læge eller anden speciallæge. På henvisningen skal behandlingsart og omfang angives. Eller der skal være oplysning om, at behandlingsart og omfang ønskes aftalt eller bestemt af fysioterapeuten. Såfremt patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Vederlagsfri fysioterapi Overenskomsten omtaler, hvem der har ret til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger og retningslinjer. Derudover er der indgået en selvstændig aftale om vederlagsfri fysioterapi til handicappede. Målsætningerne er følgende: At imødekomme et behov for vedligeholdelse af færdigheder hos voksne og børn med langvarigt fysisk handicap. At tilbyde fysioterapi til personer som ikke har mulighed for at benytte andre offentligt finansierede regionale eller kommunale initiativer og ordninger At tilbyde fysioterapi tæt på den handicappedes hjem At etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/- institutioner efter Regionens/kommunernes nærmere bestemmelser At tilbyde ridefysioterapi som holdtræning for patienter, som efter en konkret lægelig vurdering har gavn af det. Det er en betingelse, at der foreligger en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi, som indeholder behandlingsart og omfang, eller at det aftales med fysioterapeuten. Hvis patientens helbredsmæssige tilstand ikke muliggør transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Ridefysioterapi Berettiget til lægeordineret ridefysioterapi er: Personer der i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Blinde og svagtseende som ifølge sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2 eller ifølge internationale regler og aftaler sidestilles hermed. Personer med Downs syndrom og autisme hvis Regionen træffer særskilt beslutning herom. Personer som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har én af nedennævnte diagnoser: - Rheumatoid arthritis - Muskelsvind - Cystisk fibrose - Handicap efter polio - Amputationer og ulykkestilfælde - Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme. 5

6 2.1 Valg af fysioterapeut Patienterne kan frit vælge mellem de fysioterapeuter, der er tilmeldt overenskomsten. Derfor skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten på den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Oplysningerne skal omfatte fysioterapeutens navn, køn, alder og anciennitet. Kliniknavn, klinikadresse, telefonnummer, evt. -adresse og hjemmeside samt information om mulighed for elektronisk tidsbestilling skal også være tilgængelige. Desuden skal oplyses om adgangsforhold, herunder om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter og om navn, alder og køn på de fysioterapeuter, der er tilknyttet klinikken som ansatte. 2.2 Omfanget af sygesikringens tilskud rideskole. I de tilfælde hvor patienten samtidig er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, betaler sygesikringen 100% af honoraret. 2.3 Andre aftaler Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har centralt indgået en selvstændig aftale om optræning af handicappede og behandling af muskellidelser. Overenskomsten omfatter personer berettiget til vederlagsfri behandling i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi (2000). Det er en forudsætning for tilskud efter denne overenskomst, at der foreligger lægehenvisning. De tre tidligere amter Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland havde alle en aftale i henhold til denne overenskomst. Aftalen er overført til Region Sjælland. Indenfor den almindelige og vederlagsfri fysioterapi kan der ydes tilskud til følgende behandlinger: - Fysioterapeutisk undersøgelse - Biomekanisk bevægelsesterapi - Neurofysioterapi - Psykomotorisk bevægelsesterapi - ADL-funktionstræning - Kompenserende behandling - Lungefysioterapi - Ødembehandling - Manuel behandling - Apparaturbehandling - Information og vejledning Behandlingerne kan udføres individuelt eller på hold. Indenfor ridefysioterapi foregår ridningen på hold med indtil 5 deltagere og der kan maksimalt ydes tilskud til 2 x ½ times ridefysioterapi pr. patient pr. uge. Sygesikringstilskuddet til almindelig fysioterapi udgør ca. 39% af honoraret til fysioterapeuten. Til vederlagsfri fysioterapi dækkes 100% af udgiften. Sygesikringens tilskud til ridefysioterapi udgør 80% af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og 6

7 3. Status og aktivitetsbeskrivelse 3.1 Regionen i tal og fakta I relation til efterspørgslen efter ydelser fra sundhedsvæsenet herunder praksissektoren har en række faktorer af demografisk karakter betydning. Det drejer fx om befolkningens aldersmæssige sammensætning, uddannelses- og indkomstniveau. Når praksissektorens tilbud skal tilrettelægges, er det også vigtigt at kende regionens geografi og infrastruktur. Derfor resumeres nedenfor en række fakta om Regionen. Region Sjælland dækker et samlet areal på km 2 inklusiv Sjælland udenfor Region Hovedstaden, Lolland, Falster og øer med en samlet befolkning på indbyggere (pr. 1. januar 2007). Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland og består i den nye struktur af i alt 17 nye kommuner mod tidligere 58. Der er stor forskel på kommunernes størrelse. Solrød og Stevns kommuner er de mindste med omkring indbyggere, mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 ). Tabel Befolkning pr. 1. januar 2007 fordelt på kommuner Aldersfordeling og demografisk udvikling Danmarks Statistik forudser i en fremskrivning til 2028, at befolkningstallet i Region Sjælland vil stige med ca indbyggere svarende til 6,9%. Det skal sammenholdes med, at befolkningstallet på landsplan forventes at stige med 4,7% i samme periode. Alderssammensætningen er med hensyn til forsørgerbyrde skæv, da der er og vedbliver at være - en større andel af ældre borgere i Region Sjælland end i landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af befolkningen, der er i års alderen og dermed i den erhvervsaktive alder i forhold til de ikke-erhvervsaktive aldre - børn/unge 0-19-år og ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0%, udgør Regionens forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i Regionen er der en del forskelle. Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred højest med 105,5%. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028, forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år Tabel Befolkning i 2007 og 2028 fordelt på aldersgrupper Fremskriv Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg år år år år år år år år over 80 år 7

8 Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland har i højere grad end resten af landet erhvervsuddannelser - 37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet. Omvendt ser det ud med fuldførte lange videregående uddannelser. 3,6% af befolkningen i Region Sjælland mod 5,7% på landsplan. Indkomstniveau Hvor rige er borgerne i Region Sjælland? Opgjort på de enkelte kommuner har over 20% af borgerne i Greve, Roskilde og Solrød en skattepligtig indkomst i intervallet over kr., mens det kun er tilfældet for ca. 8% af borgerne i Guldborgsund og Odsherred. Pendling Geografisk kan man beskrive Region Sjælland som en vidstrakt region med mange bycentre af middelstørrelse, men uden et naturligt midtpunkt eller en egentlig metropol. Derimod er Regionen for størstedelens vedkommende beliggende på samme ø som hovedstaden, og Regionen præges af pendling hertil. Pendlingen kommer navnlig fra de byer, der ligger tæt ved de store transitveje, mens udkantsområderne oplever en stigende affolkning. Det har betydning for rekruttering af sundhedspersonale til både primær og sekundær sundhedssektor. 3.2 Kapacitet og geografisk fordeling Pr. 19. december 2007 var der i Region Sjælland i alt 257 fysioterapeuter med ydernummer fordelt på 111 klinikadresser. Ydernumrene er fastlagt i heltid og deltid defineret som henholdsvis over og under 30 timer pr. uge. Ved fastlæggelse af kapaciteten i Regionen er det lagt til grund, at 2 deltidskapaciteter svarer til 1 heltidskapacitet, selvom det reelt kan betyde en undervurdering af kapaciteten. Tabel viser, at i Region Sjælland er der 17 kommuner, hvor fordelingen af fysioterapeuter med ydernummer i de forskellige kommuner er noget Tabel Antal ydernumre og klinikker for fysioterapi fordelt efter kommuner i Region Sjælland pr. 19. december 2007 Kommune Antal ydernr. Antal Klinikker (adresser) Antal fysioterapeuter Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt

9 uensartet. Således ligger Stevns kommune i bund med 6 ydernumre, og Roskilde kommune ligger i toppen med 30 ydernumre. Ridefysioterapeuter er ikke med i tabellen. I Region Sjælland var der 15 ridefysioterapeuter pr. 1. november Tabel Praktiserende fysioterapeuter fordelt efter kommunestørrelse Tabel Bruttohonorar for fysioterapi fordelt på områder Befolkning pr. 1 januar 2007 Antal Fysioterapeuter pr. 19. december Fysioterapi - 51 Ridefysioterapi - 57 Andre aftaler - 58 Vederlagsfri fysioterapi - 62 Vederlagsfri ridefysioterapi Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Tabel viser, at der er store variationer i antal fysioterapeuter i forhold til befolkningstallet. Således ligger Næstved, Guldborgsund og Vordingborg kommuner lavest med henholdsvis 0,287, 0,236; 0g 0,215 fysioterapeut pr borger. Lejre, Roskilde og Solrød kommuner ligger højst i Regionen med henholdsvis 0,493, 0,407 og 0,480 fysioterapeut pr indbygger 5 0 Det mest udgiftskrævende område er vederlagsfri fysioterapi, som lægger beslag på 51% af de samlede udgifter til fysioterapi i Regionen personer har modtaget denne form for behandling, og det har i gennemsnit kostet kr. pr. person personer har modtaget almindelig fysioterapi, og det har kostet kr. 837 i gennemsnit pr. person. 3.3 Aktiviteter og udgifter Region Sjællands udgifter til fysioterapi i 2007 beløber sig samlet til kr. i udbetalt bruttohonorar. 9

10 Tabel Udgiftsniveauet for fysioterapi i perioden fordelt på henholdsvis almindelig fysioterapi (speciale 51) og vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Fysioterapi 62 - Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og kommunerne For at forklare forskellene mellem de enkelte kommuner er man nødt til at analysere ydelsesmønstret i den enkelte kommune. En detaljeret analyse for hver kommune er ikke medtaget her, men tabel er et eksempel på forbrug udvalgt på diagnosekoder. Det er muligt for den enkelte kommune af få udarbejdet en detaljeret oversigt over ydelsesmønsteret Tabel Gennemsnitlig antal ydelser og udgift (honorar) pr. person for vederlagsfri fysioterapi for udvalgte ydelser for 2007 fordelt på kommuner kr kr kr kr Udgifterne til almindelig fysioterapi er steget med kr. i årene 2004 til 2007 i det område, der i dag dækkes af Region Sjælland. Det svarer til 20,4% - opgjort i årets løbende priser. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er steget med kr. i samme periode, svarende til en samlet udgiftsstigning på 6,0%. I 2005 blev der strammet op på fortolkningen af reglerne for at blive berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Det bevirkede, at en del patienter, som havde fået vederlagsfri fysioterapi, nu overgik til almindelig fysioterapi, og dermed selv skulle betale en andel af fysioterapien. Formentlig er det forklaringen på ovennævnte relative store stigninger i udgifterne til almindelig fysioterapi og reduktionen i stigningen på udgifterne til vederlagsfri fysioterapi. kr kr kr kr kr. 500 kr. 0 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg En forklaring på forskellene kan være, at der i nogle kommuner er bo- og naboskaber, hvor borgerne oftere har diagnoser, som er mere behandlingskrævende. Det er medvirkende til at skabe et højere gennemsnitsforbrug. 10

11 Tabel Antal borgere henvist til vederlagsfri fysioterapi, deres forbrug af ydelser, ridefysioterapi opgjort for ydelsen første konsultation, og hvad belastningen er for hver af de 17 kommuner i Speciale Vederlagsfri fysioterapi Borgerens hjemkommune Antal personer Antal ydelser Brutto Honorar gns antal ydelser pr person gns honorar pr. ydelse gns honorar pr. person Faxe ,1 kr 350,62 kr 375 Greve ,0 kr 350,08 kr 359 Guldborgsund ,0 kr 349,95 kr 364 Holbæk ,0 kr 350,21 kr 352 Kalundborg ,0 kr 349,88 kr 350 Køge ,1 kr 349,51 kr 372 Lejre ,0 kr 349,41 kr 349 Lolland ,0 kr 349,77 kr 361 Næstved ,0 kr 349,76 kr 367 Odsherred ,0 kr 350,52 kr 351 Ringsted ,0 kr 349,32 kr 349 Roskilde ,0 kr 349,88 kr 365 Slagelse ,0 kr 350,23 kr 356 Solrød ,1 kr 349,45 kr 373 Sorø ,0 kr 349,20 kr 359 Stevns ,0 kr 349,85 kr 359 Vordingborg ,0 kr 349,67 kr 350 Vederlagsfri fysioterapi total ,0 kr 349,89 kr 361 Faxe ,1 kr 345,93 kr 389 Greve ,0 kr 347,03 kr 347 Guldborgsund ,0 kr 346,45 kr 346 Holbæk ,0 kr 346,04 kr 346 Kalundborg ,0 kr 344,07 kr 344 Køge ,0 kr 346,33 kr 346 Lejre ,0 kr 347,03 kr 347 Lolland ,0 kr 346,41 kr 346 Næstved ,1 kr 345,80 kr 369 Ringsted ,0 kr 345,39 kr 345 Roskilde ,0 kr 346,41 kr 346 Slagelse ,1 kr 345,89 kr 375 Solrød ,0 kr 342,10 kr 342 Sorø ,0 kr 345,13 kr 345 Stevns ,0 kr 347,03 kr 347 Vordingborg ,0 kr 346,41 kr 346 Vederlagsfri ridefys total ,0 kr 345,98 kr 354 Total ,0 kr 349,70 kr 360 Vederlagsfri ridefysioterapi Tabellen viser, at især Faxe, Køge, Solrød og Næstved kommuner ligger noget over det totale gennemsnit for honorar pr. person i forhold til de øvrige kommuner. Modsat ligger Vordingborg, Ringsted, Lejre og Kalundborg kommuner lavest. 11

12 Tabel Kommunernes samlede udgifter i 2007 til vederlagsfri fysioterapi udvalgte ydelser Brutto honorar De udvalgte ydelser er første konsultation, normal behandling, kort behandling, opfølgende træningsterapi og tillæg for særligt tidskrævende indsats. De er valgt ud fra, at de udgør langt den største andel af de vederlagsfri behandlingsformer. Opgørelsen viser en række diagnoser, som er samlet i ovennævnte diagnosegrupper, og som kan berettige til vederlagsfri fysioterapi Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Tabel Bruttohonorar i form af udgifter til vederlags fysioterapi i 2007 fordelt på diagnosegrupper og kommuner 1: medfødte eller arvelige sygdomme 3: fysiske handicap som følge af ulykke 2: erhvervede neurologiske sygdomme 4: nedsættelse af led- og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme Speciale Borgerens hjemkommune Øvrige I alt Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Vederlagsfri fysioterapi Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg # I/T

13 De fem valgte diagnoser er valgt, fordi de udgør ca. 2/3-del af borgernes forbrug af vederlagsfri fysioterapi i forhold til det totale forbrug. Tabellen viser, at følgerne efter hjerneblødning er den største diagnosegruppe. I bilag 1 er der en oversigt over diagnosekoder. Tabel Udgifter i form af bruttohonorar for vederlagsfri fysioterapi fordelt på diagnoser og 17 kommuner. De fem diagnoser som er valgt har følgende diagnosekoder: 1A : Spastisk lammelse 2I: Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 2D: Følger efter hjerneblødning 4A: Kronisk leddegigt 2G: Sygdomme i hjernens basale ganglier (Parkinsons m.fl.) Speciale Borgerens hjemkommune 1A 2D 2G 2I 4A Vederlagsfri fysioterapi Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Total

14 4. Udfordringer 4.1 Kommunerne Revisionen af sundhedsloven har betydet følgende ændringer for kommunerne: Kommunerne overtager myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi ( 62) Der indføres frit valg for patienter, som henvises til vederlagsfri fysioterapi, så de kan vælge mellem en privatpraktiserende fysioterapeut eller et kommunalt træningscenter Der indføres en ny tilskudsgruppe - den tredje vej - som retter sig mod holdtræning. Henvisningskritierne muliggør en tidligere indsats for de samme diagnosegrupper som i den oprindelige vederlagsfri ordning Nedenstående udfordringer varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvorledes kommunen har struktureret sin træningsindsats. Faglige Der er formentlig en række forskelle i de behandlingsformer, som kommunerne og de privatpraktiserende fysioterapeuter benytter. Fagligt har kommunerne brug for ajourføring af viden om de patientkategorier, som kan vælge kommunen som leverandør af den vederlagsfri fysioterapi. Derfor kan der være brug for kompetenceudvikling for de kommunale fysioterapeuter. Genoptræning efter service- eller sundhedsloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, evt. pårørende og personale. Når der er tale om vederlagsfri fysioterapi, er der for nogle patienter tale om forløb, som løber i årevis. Det ligner vedligeholdelsesopgaven i det kommunale regi, hvor vi ved, at der er store forskelle i de enkelte kommuners serviceniveau. Men den vederlagsfri fysioterapi må ikke afhænge af det kommunale serviceniveau. Overenskomsten for de privatpraktiserende skal kendes af kommunerne, så kommunerne kender de rammer, som er gældende. Faciliteter Det er i hele ordningen klargjort, at flere og flere patienter i den vederlagsfri ordning skal have holdtræning og i den tredje vej næsten udelukkende holdtræning. Det stiller krav om ekstra plads i de kommunale faciliteter. De nye patienttyper kan ligeledes kræve investeringer i trænings- behandlingsredskaber. Drift Der praktiseres mange variationer af bestiller- udbyder-modeller (BUM) i kommunerne. Det vil også blive nødvendigt at harmonisere de mange forskellige samspil der er mellem kommuner og de enkelte privatpraktiserende fysioterapeuter. For eksempel med hensyn til edb-systemer, telefoner og fax. Der bør etableres fora, hvor kommunerne og de privatpraktiserende fysioterapeuter kan udvikle samarbejdet i den enkelte kommune. Samtidig bør det overvejes, hvordan det undgås at opbygge et parallelt betalingssystem for de ydelser, som gives af den kommunale myndighed. Der vil være brug for information om antallet af patienter, som kan forventes at benytte den tredje vej. Desuden vil det være vigtigt for kommunerne at kende til diagnose og antal borgere, som i dag benytter den vederlagsfri fysioterapi. Der skal udvikles en model, hvor kommunen kan følge udviklingen inden for den vederlagsfri fysioterapi og sikre det frie valg. Lægerne som henvisende instans skal informeres om det nye kommunale myndighedsansvar. Fremtid Kommunerne bør betragte den vederlagsfri træning/ behandling i sammenhæng med de eksisterende opgaver efter blandt andet serviceloven - pleje, omsorg, træning. Nogle spørgsmål melder sig i den forbindelse: - Hvordan vil de privatpraktiserende fysioterapeuter kunne indgå i dette arbejde? - Bør sundhedsaftalerne i fremtiden også omfatte den vederlagsfri fysioterapi? 14

15 - Hvad sker der, når der konstateres en prisforskel mellem de samme ydelser fra henholdsvis en kommunal og privatpraktiserende fysioterapeut? Er der mulighed for prisaftaler? Hvad med overenskomsten? Gevinster Som det foregår i øjeblikket er der givetvis borgere, som modtager fysioterapi i kommunalt regi og under den vederlagsfri ordning. Det bliver der mulighed for at ændre på, når alle ordninger administreres af samme myndighed. Når myndighedsansvaret samles i kommunerne, kan der skabes en sundhedsfaglig sammenhængende og effektiv opgaveløsning, som er klar og gennemskuelig for borgeren. 4.2 Afregningsprocedurer Håndtering af de administrative opgaver herunder afregningsopgaverne bliver en af de kommende udfordringer. I loven lægges der op til, at der vil være administrative fordele ved en enkel model. Der lægges blandt andet op til, at kommunerne kan vælge at indgå i det regionale afregningssystem. Afregningsopgaven tager udgangspunkt i Landsoverenskomsten om fysioterapi, hvor der står, at fysioterapeuten skal afregne elektronisk med den region, hvor fysioterapeutens klinik er beliggende. Afregningen skal foregå efter MedRuc standarden. Ved udført behandling skal der udskrives en regningsblanket indeholdende 2 kopier. Den ene kopi underskrives af patienten eller eventuelt af en stedfortræder. I ekstraordinære tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå fornøden underskrift, anføres begrundelsen på regningen. Den anden kopi anvendes som kvittering til patienten. Af blanketten skal fremgå patientens personnummer, navn og adresse, regionsnummer, dato for ydelserne samt ydelsernes antal og art. Af blanketten skal endvidere fremgå fysioterapeutens navn, konsultationsadresse og ydernummer, det samlede honorar, regionens tilskud samt patientens andel af honoraret. Når behandlingen er udført og afregnet med patienten, fremsender fysioterapeuten afregningsmateriale inden den 3. i måneden til den region, hvor fysioterapeuten har klinik. Ved sidste fremsendelse i et behandlingsforløb markeres det i afregningsoplysningerne, at behandlingen er afsluttet, og hvor mange behandlinger der er i givet. Ved behandlingsforløb udover et år angives i december afregningen, hvor mange behandlinger der er givet i kalenderåret. Regningskopier underskrevet af patienten og lægehenvisningen opbevares af klinikken/yderen i 2 år. Den enkelte region kan dog beslutte, at kopierne løbende skal fremsendes til Regionen i forbindelse med afregningen. Udbetaling af tilgodehavende for afregningsmateriale indsendt inden den 3. i måneden finder sted, så beløbet er til rådighed senest den 15. i samme måned. Ved afregning betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af afvigelser mellem regionens beregninger og fysioterapeutens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse. Den skal så vidt muligt være afsluttet inden følgende afregningsmåned. Patienten kan under behandlingsforløbet af fysioterapeuten afkræves acontobetaling for sin del af honoraret for udførte behandlinger. Ved behandlingens afslutning betaler patienten sin del af honoraret fratrukket eventuelle acontobetalinger direkte til fysioterapeuten, der forsyner patienten med kopiregning i kvitteret stand. For personer omfattet af sikringsgruppe 2 foretages nettoafregning, således at det offentlige tilskud til behandling fradrages det honorar, fysioterapeuten beregner sig, og afregnes direkte med Regionen. Overenskomstens principper for afregning gælder også for gruppe 2-sikrede. Afbud fra patienten skal så vidt muligt meddeles fysioterapeuten dagen før den aftalte behandlingsdato. Undlader sikrede at melde afbud senest kl på behandlingsdagen, kan fysioterapeuten pålægge sikrede at godtgøre kr. 160,00 - ureguleret. 15

16 4.3 Afregningsopgaven Afregningsopgaven foregår elektronisk ved: 1. At fysioterapeuten (yderen) indsender afregningen elektronisk til Regionen, via sygesikringens afregningssystem. Afregningen består af en samleopgørelse og regninger. Desuden får sagsbehandleren besked om eventuelle henvisninger og redegørelser om undtagelser. 2. At materialet valideres. Det betyder, at det bliver prissat og vurderet op imod de regler og normer, som er besluttet ifølge aftale med Danske Regioner. 3. At sagsbehandleren åbner samleopgørelsen. Er der fejl sendes materialet retur til yderen. Desuden gennemgås adviseringer om eventuelle fejl eller afvigelser. 4. Når regningerne er gennemgået og tjekket med henvisninger fra lægen, bliver de færdigbehandlet og yderen får sin betaling i henhold til de overenskomstmæssige frister. 4.4 Informations- og kontrolbestemmelser Overenskomstens parter er enige om, at det er vigtigt til stadighed at sikre og udvikle kvaliteten i den fysioterapeutiske behandling. Til brug for denne kvalitetssikring og -udvikling kan Samarbejdsudvalget beslutte, at Regionen skal stille informationer til rådighed for den enkelte yder om dennes ydelsesmønster relateret til Regionen og landet som helhed. Oplysningerne kan eventuelt opgøres i forhold til patienternes alder, køn og diagnose. Regionen foretager pr. 1 januar hvert år en opgørelse over de samlede udgifter og det samlede antal ydelser, der er præsteret det foregående regnskabsår. Desuden udarbejdes en opgørelse over det samlede antal patienter, der har modtaget fysioterapeutisk behandling i det foregående regnskabsår. Regionen opgør hvert år også udgifter, antal honorarer fordelt på honorartyper og patienter ved fysioterapeutisk behandling fordelt på de enkelte ydere. Opgørelsen skal omfatte de absolutte udgifts-, honorar- og patienttal samt de tilsvarende oplysninger i forhold til Regionen og landet som helhed. Desuden skal opgørelsen til brug for den enkelte yder indeholde oplysninger om den gennemsnitlige udgift til individuel behandling pr. patient. Årsopgørelsen for hver enkelt yder fremsendes til vedkommende. Samarbejdsudvalget vurderer senest et halvt år efter regnskabsårets afslutning den enkelte yders gennemsnitlige udgift til individuel behandling og holdtræning pr. patient i forhold til de samme variable i Regionen som helhed. Såfremt det ved denne gennemgang viser sig, at den gennemsnitlige udgift til individuel behandling og holdtræning pr. patient hos en yder, har overskredet den gennemsnitlige udgift i Regionen som helhed med 25 % eller derover - under hensyntagen til landsgennemsnittet - skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det høje behandlingsniveau. De ydere i Regionen, hvis udgifter til individuel behandling og holdtræning pr. patient ligger over gennemsnittet med mere end 25%, skal høres af Samarbejdsudvalget, da der ved undersøgelsen skal tages hensyn til forhold, som kan have indflydelse på det høje behandlingsniveau. Hvis Samarbejdsudvalget efter en undersøgelse finder grundlag for det, kan det pålægge den enkelte yder en højestegrænse på regionsgennemsnittet + 25 %. Eller en højere individuelt fastsat grænse på yderens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller på enkeltydelser inden for individuel behandling og/eller holdtræning, hvis der er enighed om det. Samarbejdsudvalgets fastsættelse af en højestegrænse på en yder skal indberettes til Landssamarbejdsudvalget. Landssamarbejdsudvalget kan fastholde eller ændre Samarbejdsudvalgets afgørelse. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tilbagesende sagen til fornyet behandling i Samarbejdsudvalget. Højestegrænsen kan iværksættes fra det følgende kvartals begyndelse. Højestegrænsen for en yders behandlingsniveau pr. patient fastsat af Samarbejdsudvalget eller Landssamarbejdsudvalget bortfalder, når udgiften i 2 år har 16

17 ligget under den aftalte højde, men kan af det udvalg, der har fastsat højestegrænsen forlænges for et år ad gangen. Hvis fysioterapeuten over for Samarbejdsudvalget sandsynliggør, at forudsætningerne for den fastsatte højestegrænse er ændret væsentligt i perioden efter fastsættelsen, er Samarbejdsudvalget forpligtet til at vurdere den pålagte højestegrænse på ny. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af vurderingen fastholde, ændre eller fjerne højestegrænsen. At fungere som bindeled mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsenet At bidrage til at skabe netværk mellem kommuner, region og privat praktiserende fysioterapeuter At blive inddraget som ressourceperson i forhold til fx planlægningsopgaver At sætte fokus på særlige indsatsområder At udvikle faglige miljøer på tværs af faggrupper og sektorer 4.5 Netværkssamarbejde med kommunerne Med indførelse af de nye lovbestemmelser har kommunerne endnu ikke haft mulighed for at kunne forholde sig konstruktivt til, hvordan de ser opgaverne løst i eget regi. Der kan forventes at være forskellige løsningsmodeller fra kommunal side, da der er forskel på tilrettelæggelsen af de tilbud, de har aktuelt. En forskellighed som det ikke er hensigtsmæssig at sidde overhørig. Region Sjælland vil gennem tæt samarbejde med kommunerne sikre de bedst mulige rammer for borgerne i forbindelse med den kommende udmøntning af ændringerne i sundhedsloven. Regionen tilbyder således at facilitere kommunerne og sikre, at den viden og ekspertise der findes i Primær Sundhed, som har administreret fysioterapeutoverenskomsten, videregives til kommunerne. Derfor foreslås det, at der i overgangsfasen sker et styrket samarbejde mellem Region Sjælland og kommunerne for at sikre fælles vidensdeling om relevante løsningsmodeller for overdragelsen af vederlagsfri fysioterapi. Det kan overvejes at etablere to samarbejdselementer: - Praksiskonsulentordning for fysioterapeutområdet - Netværk for vederlagsfri fysioterapi Praksiskonsulentordning Det overordnede mål for en praksiskonsulent vil eventuelt kunne være: En praksiskonsulentordning vil i sit udgangspunkt skulle have en fleksibel struktur og organisering, hvor opgaverne til stadighed kan tilpasses nye og ændrede behov. Netværk For at sikre brobygningen mellem Region, kommuner og privatpraktierende fysioterapeuter foreslås etableret et netværk for vederlagsfri fysioterapi i Region Sjælland, hvor samtlige kommuner er repræsenteret. Formål At sikre vidensformidling og erfaringsudveksling kommunerne imellem og mellem kommuner og Region At styrke samarbejdet for at få en smidig overdragelse af vederlagsfri fysioterapi til den nye myndighedsfunktion At bidrage til fælles planlægning af de samlede fysioterapeutiske behandlinger i Regionen At iværksætte fælles udviklingsprojekter mellem kommuner, region og privatpraktiserende fysioterapeuter Opgaver At højne videns- og kvalitetsniveauet om vederlagsfri fysioterapi hos kommuner og region At være forum for udveksling af konkrete erfaringer med vederlagsfri fysioterapi i kommuner (og region) At tage initiativ til udviklingsprojekter, som kan danne grundlag for læring. At facilitere fællesaktiviteter mellem de enkelte 17

18 kommuner i Region Sjælland og mellem kommuner og region At sikre information og understøtte koordinering af fx nationale tiltag som overenskomsten med fysioterapeuter og udmøntning af lovforslag At bidrage til input om revision af sundhedsaftalen vedr. træning, så vederlagsfri fysioterapi indgår i den kommende sundhedsaftale Medlemmer Kommunerne udpeger 1-2 repræsentanter til netværket. De skal have faglig og ledelsesmæssig kompetence, så de kan repræsentere hele kommunen. Region Sjællands medarbejdere fra Primær Sundhed vedrørende fysioterapioverenskomsten er også medlemmer af netværket. Der skal sikres et personsammenfald mellem netværket og Regional Faglig Udviklings- og Følgegruppe vedr. Sundhedsaftalen på træningsområdet. Mødehyppighed Aftales i netværket. Der forudses behov for hyppige møder i forbindelse med implementering af lovforslaget. Herefter tages mødehyppigheden op til vurdering. Der skal udarbejdes kommissorium for netværkets organisering. Skal Regionen forsat varetage afregningen, drift af ydernumre m.v.? For kommuner, region og privat praktiserende fysioterapeuter: Planlægning og koordinering af den samlede fysioterapeutiske indsats i Region Sjælland skal ske i fællesskab, da der kun skal være én praksisplan. Det giver udfordringer i forhold til fælles styring af kapaciteten i lokalområderne Vederlagsfri fysioterapi skal indgå i sundhedsaftalerne Hvordan skal samarbejde om kontrolstatistik, højeste grænser og minimumsindtjening varetages? Skal Regionen fortsat varetage afregningen? Forhandling og genforhandling af aftaler med privat praktiserende fysioterapeuter Disse udfordringer kunne via et udbygget netværkssamarbejde - eventuelt udvikles og afprøves ved gennemførelse af et udviklingsprojekt. Udfordringer For kommunerne: Borgerne har frit valg. Det vil påvirke omfanget og kvaliteten af de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapeut Det bliver afgørende for planlægningen, om kommunerne vil satse på privat praktiserende fysioterapeuter eller kommunale tilbud som leverandører af den vederlagsfri fysioterapi. For kommuner og region: De samme privat praktiserende fysioterapeuter skal både yde almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Dermed skal de både praktisere for kommunerne og Regionen 18

19 Bilag 1 Diagnoseliste med klassificering af sygdomme 1. Medfødte eller arvelige sygdomme Neurologiske sygdomme: 1.A Spastisk lammelse (cerebral parese) 1.B Rygmarvsbrok (spina bifida) 1.C Infantil hydrocephalus 1.D Tuberøs sklerose 1.E Neurofibromatosis Recklinghausen 1.F Hereditære ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs ataksi 1.G Chorea Huntington 1.H Hereditære neuropatier 1.I Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige muskelsygdomme 1.J Primær dystoni 1.K Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handicap som fx adreno-leukodystrofi, Spielmeyer-Vogts syndrom, familiær amyloidose Knogle-, led- og bindevævssygdomme 2.D Følger efter hjerneblødning (apopleksia cerebri inkl. subarachnoidalblødning) 2.E Følger efter kredsløbs-sygdomme i hjerne og rygmarv 2.F Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade 2.G Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale ganglier 2.H Primære og sekundære dystonier, herunder torticollis spasmodica 2.I Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 2.J ALS, amyotrofisk lateral sklerose 2.K Myastenia gravis X5 2.L Mono- og polyneuropatier og pleksopati X6 2.M Hemi-, tetra- og paraplegi 2.N Hydrocephalus 2.O Syringomyeli 2.P Følger efter hjerne- og rygmarvssvulster 3. Fysiske handicap som følge af ulykke 1.L Kongenit hofteluksation 1.M Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader X2 1.N Arthrogryposis multipleks congenita 1.O Arvelige bindevævs-sygdomme som fx osteogenesis imperfecta, Marfans syndrom, Ehlers Danlos syndrom, Morquios syndrom X3 3.A Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne eller rygmarv 3.B Større amputationer som følge af ulykke og utilsigtet hændelse på sygehus 3.C Andre varige og omfattende lammelser som følge af ulykke Andre sygdomme: 1.P Blødersygdom 1.Q Cystisk fibrose 1.R Hæmokromatose 1.S Primært lymfødem 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 2.A Følger efter hjerne, rygmarvs- og hjernehindebetændelse (encephalitis, myelitis, meningitis) 2.B Neurologiske komplikationer til AIDS 2.C Følger efter polio X4 4. Funktionsnedsættelse i led og/eller muskler som følge af inflammatoriske gigtsygdomme 4.A Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) 4.B Psoriasisgigt 4.C Morbus Bechterew 4.D Kronisk polyarthritis fx som følge af LED, mb.sjøgren, mb. Reiter 4.E Sclerodermi 19

20 Region Sjælland Alléen Sorø Telefon E-post