tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem."

Transkript

1 Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet er en vigtig faktor for et effektivt moderne samfund. De primære trængselsproblemer på vejnettet i Danmark er i dag koncentreret på det overordnede vejnet i hovedstadsområdet og på motorvejene i det store H. Trængslen er på vej til at udvikle sig til et samfundsmæssigt problem, der svækker landets vækst og forringer miljøet i byerne. Blandt andet Infrastrukturkommissionen pegede i sin betænkning fra 2008 på, at København som international metropol er afhængig af en effektiv og pålidelig infrastruktur for at kunne tiltrække virksomheder og arbejdskraft. På store dele af det overordnede vejnet i hovedstadsområdet er der imidlertid i dag trængsel dagligt i op til flere timer på trods af, at der i de senere år er investeret betydelige milliardbeløb i at øge kapaciteten. Opgørelser fra blandt andre OECD viser, at der fortsat er høj mobilitet i hovedstadsområdet sammenlignet med andre storbyområder. Over de sidste år er tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Infrastrukturkommissionen pegede som en af sine centrale anbefalinger på, at ringforbindelserne i hovedstadsområdet skal sluttes på både vej og bane, herunder fordi den stigende trafik indebærer et behov for at forbedre trafikafviklingen ved en række konkrete flaskehalse og udvikle et trafikalt netværk, der øger transportsystemets fleksibilitet også på tværs af de eksisterende veje og baner. I forbindelse med den store transportaftale om en grøn transportpolitik fra 2009, besluttede forligsparterne bl.a. på den baggrund at igangsætte en strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet. I forligskredsens kommissorium for analysen peges der bl.a. på, at nogle af de centrale trafikale udfordringer i hovedstadsområdet er stigende trængsel og risiko for nedsat mobilitet, stigende global storbykonkurrence og øget pendling. I kommissoriet anføres endvidere, at der sideløbende med den markante oprustning af den kollektive trafik vil være behov for at udvikle vejnettet i hovedstadsområdet. Det anføres i den forbindelse, at der i hver byfinger skal være en højklasset vejforbindelse, som er tilpasset den bymæssige udvikling i den en- 14. juni

2 Side 2/14 kelte finger, og at der skal sættes ind der, hvor belastningen er størst på ringvejene og indfaldskorridorerne. De strategiske analyser er i gang, og afsluttes i For så vidt angår vejsystemet er tidligere offentliggjort trafikberegninger for en Ring 5, og analyser af bl.a. en havnetunnel pågår. Som i mange andre storbyområder spiller den kollektive trafik en vigtig rolle for afviklingen af trafikken i hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet er, især i de indre bydele, herudover præget af at mange vælger cyklen som transportmiddel en tendens der har været stigende gennem mange år. Nye investeringer i den kollektive trafik og cykelinfrastrukturen kan derfor hjælpe med at aflaste den stigende trafik på vejene i de centrale dele af hovedstadsområdet. Den motoriserede vejtrafik udgør dog fortsat omkring halvdelen af alle ture i hovedstadsområdet, og står dermed for næsten dobbelt så mange ture som tog og cykel tilsammen. Herudover bruges bilen ofte til de længere ture, og biltrafikken fylder dermed antageligt endnu mere som andel af det samlede transportarbejde. Figur 1. Fordeling af samtlige ture på transportformer i hovedstadsområdet 8% 7% 21% Bus Cykel Gang Øvrig Personbil 44% Tog 16% 4% Kilde: DTU-Transport, Transportvaneundersøgelsen (TU) , For at få et aktuelt billede af trafik- og trængselsforholdene i hovedstadsområdet gennemgås nedenfor en række opgørelser over trafik- og trængselsniveauet på vejnettet i hovedstadsområdet. For at sikre et retvisende billede af den aktuelle situation og udvikling tages der som hovedregel udgangspunkt i data og udviklinger fra det sidste årti. 2. Trafikudviklingen i hovedstadsområdet 2.1 Vejnettet i hovedstadsområdet En af årsagerne til at det danske hovedstadsområde i dag har et velfungerede transportsystemet i international sammenhæng, er at bystrukturen og udviklingen af infrastrukturen i hovedstadsområdet er tænkt sammen. Udviklingen har i de sidste 60 år været baseret på den såkaldte Fingerplan. Dette indebærer

3 Side 3/14 et overordnet princip om byudvikling langs fem hovedtransportårer gående ud fra den tættest befolkede del af hovedstadsområdet. Fingerplanen kan i transportmæssig forstand opdeles i håndfladen, indfaldskorridorerne i byplanmæssig forstand byfingrene og ringkorridorerne. De fem indfaldskorridorer forløber mellem København og hhv. Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Med Øresundsmotorvejen taler man nu også om en sjette korridor ind over Amager mod Sverige. Korridorerne betjener de store pendlerstrømme både internt i regionen samt til og fra det øvrige Sjælland. De betjenes alle af motorvej, med undtagelse af Frederikssundskorridoren, hvor det i 2009 blev besluttet at etablere en ny motorvej. Ringkorridorerne, herunder Ring 2, Motorring 3, Ring 3 og Ring 4, forbinder de enkelte indfaldskorridorer med hinanden og muliggør transport på tværs af regionen. Der er anlagt motorvej i Ring 3 og dele af Ring 4. Herudover er der reserveret arealer til en mulig Ring 5, og Rute 6/Ring 6 findes i dag som en landevej, der forbinder det yderste af fingrene. Håndfladen udgøres af de byområder, der ligger indenfor Ring 3-korridoren. Kort 1. De vigtigste transportkorridorer i hovedstadsområdet

4 Side 4/ Trafikudviklingen på det overordnede statsvejnet Trafikken på det danske vejnet har været støt stigende, lige så langt opgørelserne går tilbage. Det gælder også for det sidste årti, hvor den samlede vejtrafik er steget med omkring 10 pct, jf. figur 2. Der er en tæt sammenhæng mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i trafikken, og finanskrisen betød en mindre nedgang i trafikken fra 2008 til De seneste opgørelser fra 2011 viser dog, at trafikken igen er begyndt at stige. Trafikvæksten er især koncentreret om de store veje, hvor bl.a. godstrafikken og pendlertrafikken afvikles. I disse korridorer er trafikstigningerne langt større end for det øvrige vejnet. Som det fremgår af figur 2, er den gennemsnitlige trafik på alle veje i Danmark således steget ca. 10 pct. siden 2000, mens trafikken på motorvejsnettet er steget med op mod 40 pct. Figur 2. Udviklingen i kørte km på motorveje og på hele vejnettet Motorveje Alle veje Kilde: Vejdirektoratet Trafikniveauet på de danske veje er højst i hovedstadsområdet, hvor der på nogle motorvejsstrækninger kører omkring biler i døgnet, jf. kort 1. Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede motorvej, og er samtidig et helt centralt bindeled mellem København og resten af landet samt mellem Skandinavien og kontinentet. Næst efter Køge Bugt Motorvejen findes de højeste trafikkoncentrationer på motorvejenen på Motorring 3, Helsingørmotorvejen og Øresundsmotorvejen.

5 Side 5/14 Kort 2. Årsdøgnstrafik på statsvejnettet i 2010 (alle køretøjstyper) Den generelle tendens til at trafikken stiger mest på det overordnede vejnet afspejles også i trafikudviklingen på motorvejene i hovedstadsområdet. Som det fremgår af figur 3, er trafikken i de enkelte motorvejskorridorer i hovedstadsområdet gennem de seneste ca. 20 år vokset med mellem 40 pct. og 120 pct., hvilket er markant højere end på det kommunale vejnet, jf. afsnit 2.3. Trafikvæksten har været størst i de internationale korridorer, hvor trafikmængden er mere end fordoblet. Trafikken på Ringforbindelserne og i Hillerødfingeren er vokset med omkring pct. over perioden, mens Frederikssund-, Holbæk-, og Helsingørfingrene er vokset med omkring 40 pct. Disse stigninger skal ses i lyset af, at mange af motorvejene allerede har nået deres kapacitetsgrænse i spidsbelastningsperioderne.

6 Side 6/14 Figur 3. Væksten i trafikken i hovedstadsområdet 2.3 Trafikudviklingen i centralkommunerne Københavns Kommune gennemfører trafiktællinger for de indre dele af hovedstadsområdet over hhv. Københavns kommunegrænse til omegnskommunerne samt søsnittet, dvs. den indre by mellem søerne og havneløbet. Mens trafikken i indfaldskorridorerne og ringvejene har været klart stigende, synes billedet i de centrale dele af hovedstadsområdet at være mere kompliceret. Kort 3. Kort over tællesteder i Københavns Kommunes opgørelser Kilde: Københavns Kommune: Trafikken i København

7 Side 7/14 Tallene fra Københavns Kommune viser, at trafikken over kommunegrænsen i perioden fra 2000 til 2010 er steget med knap køretøjer, svarende til en stigning på 7,8 pct. for perioden. Stigningen i trafikken har imidlertid fundet sted mellem 2000 og 2006, hvorefter trafikken fra 2007 og frem har været stagnerende eller faldende. Trafikken over søsnittet er ifølge Københavns Kommunes trafiktællinger faldet med knap køretøjer i perioden fra 2000 til 2010 svarende til et fald i trafikken på 9,4 pct. for perioden. Udviklingen i trafikken har været svagt stigende i perioden 2000 til 2002, hvorefter trafikken fra 2003 til 2009 har været faldende. Figur 4: Trafikudvikling i Københavns Kommune , antal køretøjer Antal køretøjer Kommunegrænse Søsnittet År Kilde: Københavns Kommune: Trafikken i København Den lavere trafikvækst i de centrale dele af hovedstadsområdet må bl.a. antages at kunne tilskrives det forhold, at der allerede er en meget høj kapacitetsudnyttelse af vejnettet, som vanskeliggør yderligere trafikvækst. Derudover har Københavns Kommune med en række trafikpolitiske tiltag som højere P-afgifter, trafiksaneringer, bedre forhold for cykler og den kollektive trafik m.m. også bevidst søgt at begrænse væksten i vejtrafikken i kommunen. 3. Trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet Trængsel kan opgøres på flere forskellige måder og måles ved hjælp af forskellige metoder. Der findes således ikke en en bestemt metode til måling og opgørelse af trængsel. Der har til brug for måling af trængsel eksempelvis været anvendt spoler i vejbanen; radarer langs vejbanen; nummerskrivningsanalyser; manuelle og/eller maskinelle trafiktællinger samt målebiler, som registrerer kørslen, mens den færdes i trafikken. Derudover har der særligt i de senere år været gjort brug af GPS-teknologi, som følger udvalgte køretøjers bevægelser på vejnettet.

8 Side 8/14 De forskellige målemetoder har alle forskellige indbyggede måletekniske usikkerheder og giver forskellige billeder af trængslen. Samtidig har der i opgørelsen af trængsel været anvendt forskellige udgangspunkter eller basisscenarier, dvs. det sammenligningsgrundlag, hvor der ikke er trængsel. 3.1 Vejdirektoratets opgørelser over trængsel på statsvejnettet Som det fremgår af kort 4, er der trængsel mange steder på det overordnede vejnet i Danmark, herunder bl.a. flere steder på E45 og på den Fynske Motorvej. Der fremgår dog også tydeligt, at trængselsproblemerne særligt er koncentreret i hovedstadsområdet. Kort 4: Trængsel på det overordnede vejnet i Danmark i 2010 Kilde: Vejdirektoratet: Statsvejnettet Trængselsniveauet er opgjort ved at sammenholde de forskellige vejtypers kapacitet med den talte trafik på de enkelte vejstrækninger. Sammenligner man med lignende opgørelser over trængslen fra år 2000 ses det, at der i dag er

9 Side 9/14 betydeligt flere steder på motorvejsnettet omkring hovedstadsområdet, hvor der er trængsel. Vejdirektoratet opgør også trængslen ved hjælp af spoler og radarer, som måler køretøjernes hastigheder. Vejdirektoratet har på den baggrund hvert år siden 2003 opgjort omfanget af motorvejsstrækninger hovedstadsområdet, hvor trafikken afvikles som køkørsel, samt hvor lang tid pr. hverdag, køkørslen forekommer. Opgørelsen er i time-kilometre og er beregnet som strækningslængde med køkørsel gange varighed af køkørslen. Således vil fx 2 km motorvej med daglig kø i halvanden time give 3 time-kilometre. Figur 5: Udvikling i omfang af køkørsel på motorveje i hovedstadsområdet, Opgørelsen viser, at køkørsel på motorvejene i hovedstadsområdet i 2011 lå over niveauet for Dette gælder til trods for, at der i perioden er gennemført en række motorvejsudbygninger, og til trods for den økonomiske krise. Efter et fald i perioden steg trængslen således igen i perioden Vejdirektoratet måler endvidere trafikkens hastighed i en række snit på det overordnede vejnet i hovedstadsområdet. Målingerne i disse snit viser, at hastighederne har været faldende eller stagnerende i perioden fra 2004 til 2010 i spidsbelastningsperioderne. Dette gælder til trods for, at der er gennemført en række motorvejsudbygninger i perioden og til trods for den økonomiske krise.

10 Side 10/14 Figur 6: Gennemsnitshastighed på en række indfaldsmotorveje, Det fremgår endvidere af nedenstående kort 5, at der er en række motorvejsstrækninger i hovedstadsområdet, hvor gennemsnitshastigheden på hverdage i længere tidsrum kommer under 40 km/t. Kort 5: Motorveje i hovedstadsområdet med køkørsel Kilde: Vejdirektoratet: Statsvejnettet 2011.

11 Side 11/14 Vejdirektoratet vil anvende GPS-teknologi Vejdirektoratet er ved hjælp af GPS-teknologi ved at udvikle nye, metoder til måling af trængsel, som vil kunne give en mere detaljeret kortlægning af, hvor på vejnettet trængslen er, og i hvilke tidsrum af døgnet trængselsproblemerne er størst. 3.2 Projekt Trængsel og COWIs opdatering De første forsøg på at skabe et billede af det samlede omfang af trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet blev gennemført med AKTA-forsøget og Projekt Trængsel for ca. 10 år siden. AKTA-forsøget testede ca. 500 forsøgspersoner i forhold til hvorvidt de ændrede trafikadfærd, hvis de blev pålagt en afgift for at bruge bilen indenfor det storkøbenhavnske område. Forsøget muliggjorde et stort antal observationer af trafikken på vejnettet bl.a. ved hjælp af GPS-teknologi. Datamaterialet fra AKTA-forsøget indgik i Projekt Trængsel, som blev gennemført i perioden med henblik på at vurdere omfanget af trængsel og spildtid i trafikken i Hovedstadsområdet. Projekt Trængsel viste, at der allerede omkring årtusindskiftet var omfattende trængselsproblemer i hovedstadsområdet, som medførte forsinkelser på vejnettet på op mod timer pr. hverdag og medførte store samfundsøkonomiske omkostninger i form af spildt tid i trafikken. Projekt Trængsel har været bredt citeret og anvendt i debatten om trængsel. Tallene er imidlertid efterhånden ved at være af ældre dato, og det er interessant at se på udviklingen i trængslen fra det gamle projekt til i dag. Blandt andet derfor har Transportministeriet i 2011 bedt COWI udarbejde en rapport om trængselsindikatorer for hovedstadsområdet. Formålet med analysen er at etablere et aktuelt overblik over trængslen for vejtrafikken i Hovedstadsregionen ud fra beregninger og indikatorer på trængslens omfang i dag. Også den undersøgelse viser, at trafikken de sidste 10 års i hovedstadsområdet samlet set er steget betydeligt. Trængslen er dog ifølge analysen i samme periode steget næsten dobbelt så meget som trafikken. I 2001 var det daglige antal forsinkelsestimer opgjort til ca køretøjstimer, hvor det samlede antal forsinkelsestimer på et hverdagsdøgn i 2010 er ca , svarende til en stigning på 33 pct.

12 Side 12/14 Tabel 1: Forsinkelsestimer i Hovedstadsregionen pr. hverdagsdøgn i 2010 Kilde: COWI : Trængselsindikatorer for hovedstadsregionen Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn omregnes til årsbasis, bliver det til ca. 29 millioner tabte køretøjstimer. COWI beregner på den baggrund, at den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelsestimerne svarer til ca. 6,8 mia. kr. Tabet af timer kan omregnes til godt fuldtidsstillinger på årsbasis. Beregningerne viser, at trafikanterne oplever stor eller kritisk trængsel på ca. 30% af det samlede vejnet i Hovedstadsregionen i morgenmyldretiden. Det er på den del af vejnettet, at 84% af trængselstimerne i morgenmyldretiden mistes. Der ses nedenfor en koncentration af trængsel på motorvejsnettet i Hovedstadsregionen, herunder på de store indfalds- og ringkorridorer. Disse tegner sig for ca. 20% af forsinkelsestimerne, men udgør kun knap 10% af det samlede vejnet. Specielt pendlertrafikken på motorvejene er belastet, da knap 25% af forsinkelsestimerne opstår her inden for myldretidsperioden. Også vejnettet i Københavns og Frederiksberg kommuner er belastet af trængsel. En del af denne trængsel må formodes at kunne tilskrives generelle ventetider i kryds, forsinkelser som følge af signalreguleringen o. lign. Det er et generelt billede, at de fleste forsinkelsestimer forekommer i myldretidsperioderne. Trafikanterne oplever naturligvis også trængsel uden for myldretiden, men det gennemsnitlige tidstab for en trafikant er væsentligt større i myldretidsperioderne. Metoden bag COWI s opgørelse af trængslen i Hovedstadsområdet består grundlæggende i at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed på vejnettet med den reelt mulige og tilladte hastighed i tidsperioder uden trængsel. Forskellen i hastigheder og dermed rejsetider betragtes som et udtryk for den tid, trafikanterne mister som følge af trængsel. Beregningen af trafikanternes fakti-

13 Side 13/14 ske hastigheder er baseret på en løbende registrering af GPS-data fra 3 34 Transports flåde af køretøjer. 3.3 Københavns Kommunes trængselsindeks København Kommune har siden 2001 anvendt en metode til estimering af rejsetider ved hjælp af GPS-enheder, der er installeret i en række biler. Transportministeriet kender ikke de præcise opgørelsesmetoder bag Københavns Kommunes trafiktal og trængselsindeks. Københavns Kommunes resultater er opdelt på trængselstid og fri rejsetid for kommunen og Hovedstadsområdet. Figur 7: Københavns Kommunes trængselsindeks Kilde: Københavns Kommune: trængselsindeks for , notat af 22. september Af figuren fremgår det, at trængslen har været stigende frem til Der er et databrud i opgørelsen i 2007, hvorefter tendensen har været en faldende trængsel. Indekset viser trængslen for hele hovedstadsområdet. Tallene må således formodes at afspejle det forhold, at trafikken har været stærkt stigende på det overordnede vejnet, herunder på motorvejene, mens trafikudviklingen på det kommunale vejnet har været mere blandet, jf. trafiktallene for hhv. kommunegrænsen og søsnittet i figur 4 ovenfor. Københavns Kommunes tal viser således også en tendens til, at trængslen stiger mere end trafikken. Opsummering Trafikken på vejene er i løbet af de seneste 10 år vokset i hovedstadsområdet. Særligt er trafikken på det statslige vejnet steget meget kraftigt, mens trafikvæksten i de indre bydele (håndfladen) har været mere afdæmpet. På trods af de metodiske vanskeligheder ved at opgøre trængsel, peger alle indikatorer på, at trængselen er steget mere end trafikken over det sidste årti. Trængslen er steget både på statsvejnettet og på det kommunale vejnet. Tallene

14 Side 14/14 viser en tendens til, at både trafikken og trængslen er steget mest på det overordnede vejnet, herunder motorvejene i og omkring København. Vejdirektoratet er i gang med at udvikle nye og mere detaljerede opgørelser af trængslen ved hjælp af GPS-data, som vil kunne styrke det faglige grundlag for en vurdering af trængslens omfang og konsekvenser.

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Input til Trængselskommissionen. Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene

Input til Trængselskommissionen. Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene Input til Trængselskommissionen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene November 2012 Trængselskommissionen har fået to opdrag af regeringen: 1. at fremlægge

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

Trafikal analyse af hovedstadsområdet

Trafikal analyse af hovedstadsområdet Punkt nr. 3 - Forslag om at ophæve arealreservation i Ring 5-transportkorridoren Bilag 1 - Side -1 af 60 Trafikal analyse af hovedstadsområdet Rapport 563-2016 Punkt nr. 3 - Forslag om at ophæve arealreservation

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Trafikal analyse af hovedstadsområdet. Rapport

Trafikal analyse af hovedstadsområdet. Rapport Trafikal analyse af hovedstadsområdet Rapport 563-2016 Trafikal analyse af hovedstadsområdet Rapport 563-2016 Dato: Juni 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-36-7 ISBN: 978-87-93436-37-4

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet

Læs mere

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 2 2.1 Fordeling af trængsel... 2 3 Udpegning

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold

Læs mere

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 464 Offentligt Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Maj 2007 Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Indhold 3. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Udgivet

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik 4. Fremtidens trafik Fremtidens trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen

Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Pressemøde den 1. juni 2007 Borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune Formand for Kommunekontaktrådet 5 anbefalinger til infrastrukturkommissionen

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3 LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere