PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ"

Transkript

1 PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004

2

3 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5 Afprøvning af metoder 7 6 Trængsel i hovedstadsområdet 8 7 Afledte effekter af trængsel 11 8 Marginale trængselsomkostninger 12 9 Løbende registrering af trængsel 13 1

4 PROJEKT TRÆNGSEL 2

5 1 Baggrund og formål De voksende trafikproblemer med længere og mere udbredte trafikkøer, mærkbare forsinkelser mv. skaber stigende politisk og offentlig bevågenhed. Dette afspejler sig bl.a. i en lang række indslag i medierne. Fokus er således ikke længere kun på miljø og trafiksikkerhed, men i stigende omfang også på fremkommelighed og trængsel. Gennem de seneste 20 år er vejtrafikken steget med ca. 70 %. Stigningen er især sket i Københavnsområdet og i andre større byer, hvor trafikanterne nu dagligt oplever træng-sel og betydelige forsinkelser i myldretiderne. De stigende problemer medfører et be-hov for at kunne opgøre trængslens omfang og løbende følge dens udvikling. Der foreligger imidlertid ikke nogen alment accepterede, entydige definitioner på begrebet trængsel eller operationelle metoder til at opgøre trængsel i et sammenhæn-gende vejnet. Dette projekt blev startet i 2000 med det formål at opstille en alment gyldig definition på begrebet trængsel og at identificere egnede parametre til opgørelse af trængslens om-fang. Projektet forsøger endvidere at opgøre det samlede trængselsomfang i hoved-stadsområdet. Derudover søges følgende spørgsmål besvaret: Hvilke afledte effekter er der af trængsel? Hvad er de totale og marginale omkostninger forbundet med trængsel? Hvordan kan udviklingen i trængslen løbende vurderes? Projektet er således et forskningsprojekt. Projektet er afgrænset til at betragte trængsel for vejtrafik, det vil sige biler og busser. Der er indsamlet et meget omfattende datamateriale for Københavnsområdet, der er benyttet som case i projektet. I denne resumérapport sammenfattes resultaterne af arbejdet. Detaljerede beskrivelser af metoder og resultater er endvidere afrapporteret i en hovedrapport, en dokumentati-onsrapport samt en række supplerende notater. 2 Projektorganisation og - finansiering Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd Økonomisk Institut, Københavns Universitet Vejdirektoratet Center for Trafik og Transportforskning, DTU COWI A/S COWI har stået for ledelsen af projektet. Ud over parternes egenfinansiering har projektet modtaget støtte fra Trafikministeriet og Transportrådet. Efter nedlæggelsen af Transportrådet overtog Trafikministeriet største-delen af den manglende finansiering, hvorefter projektet kunne afsluttes. PROJEKT TRÆNGSEL 3

6 PROJEKT TRÆNGSEL 3 Trængselsbegrebet Definition Et omfattende litteraturstudie af internationale kilder bekræftede, at der ikke foreligger en almen definition af trængsel og metoder til opgørelse af denne. Der blev i projektet lagt vægt på at finde en alment gyldig definition af begrebet, der tager udgangspunkt i trafikanternes påvirkning af hinanden i trafiksystemet uden at sammenblande dette med trængslens årsager og konsekvenser i øvrigt. I dette projekt er trængsel defineret således: Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet Den nedsatte bevægelsesfrihed gælder i såvel længde- som tværretningen og opgøres ved henholdsvis trafikkens (nedsatte) hastighed og (øgede) tæthed. Nedsat hastighed kan medføre bl.a. forsinkelser, mens øget tæthed kan medføre nedsat manøvrefrihed, reduceret serviceniveau, øget utryghed mv. Metoder til beskrivelse af trængsel På baggrund af litteraturen blev der identificeret en lang række parametre til beskrivelse af trængsel. Baseret på en kvalitativ vurdering blev der søgt udvalgt en række parametre, som tilsammen: afspejler de gener, som trafikanterne faktisk oplever. i praksis lader sig opgøre uden urimeligt store omkostninger. er egnede til formidling, ikke alene blandt fagfolk, men også i offentligheden og blandt beslutningstagere. Tilsammen skal parametrene kunne beskrive følgende væsentlige dimensioner, som er knyttet til begrebet trængsel: Omfang Beskriver hvor meget trængslen påvirker den enkelte trafikant. Varighed Beskriver den tid, som systemet er påvirket af trængsel. Udstrækning Beskriver hvor lang en strækning eller hvor mange biler, personer eller hvor meget gods, der påvirkes af trængsel. Variation Beskriver forskelle i trængslen over tid, f.eks. fra dag til dag. For biltrafikken blev følgende parametre udvalgt: Trængselsniveau, opdelt på ubetydelig, begyndende, stor og kritisk trængsel. De fire trængselsniveauer er defineret ved samhørende værdier af rejsehastighed og tæthed (for bygader dog alene på grundlag af rejsehastighed). Tætheden sættes i forhold til den maksimale tæthed (T max den maksimale tæthed som i praksis opnås på strækningen), og rejsehastigheden sættes i forhold til free- flow rejsehastigheden (V free den rejsehastighed som opnås, når der ikke er trængsel på strækningen). 4

7 De fire niveauer kan beskrives således: Ubetydelig trængsel: Tætheden er ubetydelig ( 20% af T max ), og rejsehastigheden er ikke væsentligt ned-sat ( 80% af V free ) trafikanterne oplever ingen væsentlige gener. Begyndende trængsel: Tætheden er til gene for trafikanterne (>20% af T max ), men rejsehastigheden er stadig ikke væsentligt nedsat ( 80% af V free ). Stor trængsel: Nu er tætheden høj ( 33% af T max ) og rejsehastigheden er mærkbart nedsat (<80% af V free ) trafikanterne oplever både generende tæthed og forsinkelse. Kritisk trængsel: Trafikken afvikles ved. Tætheden er meget høj ( 60% af T max ) og rejsehastigheden er stærkt nedsat ( 40% af V free ) trafiktilstanden er ustabil, og rejsetiden er uforudsigelig. For bustrafikken er følgende parametre valgt: Rejsehastighedsindeks, dvs. rejsehastigheden (km/t) i forhold til free- flow rejsehas-tighed (km/t) (ekskl. ophold ved stoppesteder). Dette indeks kan illustreres på kort. Samlet forsinkelse, opgjort for alle linier og alle afgange under betragtning (timer eller kr.). Forsinkelsen kan opgøres for busser og for passagerer, og kan opdeles på de tre relevante trængselsniveauer. Trængselsafgange, dvs. antal afgange, hvor rejsetid overstiger free- flow rejsehas-tigheden eller køreplantiden. Der er lagt vægt på, at parametrene for bil- og bustrafikken i vidt omfang er sammenlig-nelige, således at trængslen for biltrafikken og bustrafikken i et givet område kan sammenlignes. PROJEKT TRÆNGSEL Rejsehastighed opgøres i km/t. Tæthed opgøres i biler pr. km vejspor. Rejsehastighedsindeks, dvs. rejsehastigheden (km/t) i forhold til free- flow rejse-hastighed (km/t). Rejsehastighedsindekset kan opgøres på grundlag af hastigheds-målinger eller - beregninger. Denne parameter giver en mere nøjagtig beskrivelse af fremkommeligheden på den enkelte strækning end de ovennævnte trængsels-niveauer, men lader sig til gengæld ikke illustrere på en lige så enkel måde for et større vejnet og udtrykker ikke direkte de oplevede gener. Samlet forsinkelse, opgjort for alle strækninger og køretøjer under betragtning (timer eller kr.). Forsinkelsen opgøres i forhold til free- flow og kan opdeles på trængselsniveau. Vejtrængsel, dvs. den samlede vejlængde med trængsel (km). Vejtrængslen opgøres mest hensigtsmæssigt fordelt på trængselsniveau. Biltrængsel, dvs. det samlede antal vognkm ved trængsel. Biltrængslen opgøres mest hensigtsmæssigt fordelt på trængselsniveau. 5

8 PROJEKT TRÆNGSEL 4 Metoder til opgørelse af trængsel Det næste skridt i projektet har været at udvikle simple metoder til at opgøre trængsel for bil- og bustrafik, både på stræknings- og på netniveau. Metoderne er baseret på en opgørelse af rejsehastighed og tæthed sidstnævnte dog kun på veje i åbent land, idet opgørelsen af tæthed i byer giver en række praktiske pro-blemer. Signalkryds på strækninger bevirker bl.a., at trafikken ikke afvikles tilfældigt, men i grupper bestemt af signalgruppeplanen. En beregning af tætheden baseret på gennemsnitlige hastigheder og intensiteter afspejler derfor ikke den oplevede gene. Hvis rejsehastigheden, trafikintensiteten og kapaciteten kendes, kan de øvrige para-metre principielt beregnes, dog kun op til en vis trafikal belastningsgrad. På motorvejsstrækninger kan bilernes rejsehastighed fastsættes på grundlag af målte strækningsmiddelhastigheder, idet der ikke indgår ventetider i kryds. Tætheden kan beregnes på grundlag af målinger af trafikintensitet og hastighed. På indfaldsveje og bygader kan bilernes rejsehastighed opgøres som en funktion af målte snithastigheder på strækninger og den målte eller beregnede forsinkelse i signal-regulerede kryds. Trængsel for bustrafik på indfaldsveje og bygader kan, som for biltrafikken, opgøres ved rejsehastigheden (rejsetiden) givet ved en køre- og en stoptid. Sidstnævnte er i dette projekt afgrænset til forsinkelsen i kryds og ved ind- og udkørsel fra busstoppesteder. I dette projekt medregnes opholdstiden ved stoppesteder således ikke i beregning af bussernes rejsehastighed. Erfaringer fra projektet viser, at de teoretiske beregningsmodeller har deres begrænsninger, når kapacitets-grænsen på strækninger og kryds overskrides. Beregningsmodellerne forudsætter desuden fri trafikafvikling, hvilket ikke er tilfældet i situationer med f.eks. tilbagestuvende trafik gennem efter hinanden følgende signal-regulerede kryds. 6

9 5 Afprøvning af metoder De valgte metoder og parametre til opgørelse samt grænseværdier for niveauerne af trængsel blev afprøvet i praksis på tre forsøgsstrækninger i Københavnsområdet, inden det endelige valg blev foretaget. Forsøgsstrækningerne var: Motorvej Motorring 3 mellem Jægersborg og Køge Bugt Motorvejen Indfaldsvej Ring 2 Ellebjergvej og P. Knudsens Gade Bygade Vesterbrogade mellem Platanvej og Helgolandsgade På disse strækninger blev der i uge 20, 2001, indsamlet et meget omfattende datamate-riale ved en række forskellige metoder. For biltrafikken drejede det sig om data fra Vejdi-rektoratets TRIM- system, automatiske tællinger ved tælleplader og permanente tælle-stationer, manuelle tællinger, nummerskrivningsanalyser og gennemkørsler med målebil. For bussernes vedkommende blev der benyttet håndholdte terminaler, der blev gennemført nummerskrivningsanalyser, og der blev foretaget udtræk fra HUR s Passa-gerTælleSystem (PTS). For at kunne sammenligne den beregnede og den oplevede trængsel herunder vur-dere de foreslåede grænseværdier for rejsehastighed og tæthed gennemførtes sup-plerende en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt trafikanter, der færdedes på teststrækningerne i forsøgsperioden. Der blev bl.a. spurgt om den oplevede forsinkelse og utryghed. Der er indsamlet data ved forskellige metoder, dels for at kunne sammenligne og korrigere de enkelte kilder, dels for at kunne opstille og kontrollere relativt simple sam-menhænge mellem rejsehastighed og indsamlede data i form af bl.a. trafikintensitet, snithastighed, køre- og stoptid mv. Dette er særlig vigtigt for beregningen af trængsel på indfaldsveje og bygader, idet datagrundlaget her generelt er og må forventes fortsat at være sparsomt. Der er på denne baggrund opstillet en generel sammenhæng mellem trafik-intensiteten (kapacitetsudnyttelsen) og bilernes snithastighed (ift. free- flow hastig-heden) på indfaldsveje og bygader. Derved kan køretiden beregnes. Tillægges stop-tiderne i de signalregulerede kryds, som kan beregnes på baggrund af vejreglerne, fås den samlede rejsetid og - hastighed. På motorvejene er der ikke opstillet en sammenhæng mellem trafikintensiteten og ha-stigheden, idet TRIM- systemet allerede løbende registrerer sammenhørende værdier af disse. Sådanne sammenhænge vil dog relativt enkelt kunne uddrages og overføres til motorveje uden for Københavnsområdet. For busser er der opstillet en foreløbig sammenhæng mellem bilers og bussers rejseha-stighed. Derved kan bl.a. effekten af øget biltrafik på bussers fremkommelighed umid-delbart vurderes. Afprøvningen viste, at de opstillede parametre mv. er egnede til beskrivelse af trængsel. PROJEKT TRÆNGSEL 7

10 PROJEKT TRÆNGSEL 6 Trængsel i hovedstadsområdet Efter at have defineret parametrene til opgørelse af trængsel og afprøvet forskellige metoder til opgørelse, blev der foretaget en opgørelse af det samlede trængselsomfang for en del af vejene i Københavnsområdet, bestående af Kommunevejene i Københavns Kommune, motorvejene dækket af Vejdirektoratets TRIM- system samt busruterne i HUR s A- busnet og på Ring 3. Derefter blev der foretaget en opregning af trængslen for biltrafikken i hele hovedstadsområdet. Beregningerne er gennemført for morgenspidstimen i 2001 og viser bl.a., at en stor del af vejnettet i København ikke påvirkes mærkbart af trængsel i morgenspidsen, dvs. ikke oplever forsinkelser på over 20 % af free- flow rejsetiden. Der forekommer således kun kritisk trængsel på 2 % af vejnettet. Kritisk trængsel omfat-ter 5 % af trafikken, som belastes af hele 32 % af forsinkelserne. Samlet set er forsinkelser opgjort til at udgøre 29 % af den samlede rejsetid i morgenspidstimen i Københavns Kommune. Trængsel i morgenspidstime 2001, Kommuneveje i Københavns Kommune. Vejtrængsel (km) Ubetydelig/begrænset trængsel 362,7 Stor trængsel 115,5 Kritisk trængsel 8,3 Total 486,5 Stor Kritisk Ubetydelig Biltrængsel (vognkm) Trængselsniveau for biltrafikken i en morgentime i Københavns Kommune. For hver strækning er trængsels- niveauet vist for den mest belastede trafikretning. Forsinkelserne er generelt størst i City, på Ring 2 og på de større indfaldsveje. Ubetydelig/begrænset trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel Total Stor Kritisk Ubetydelig Forsinkelse (timer) Ubetydelig/begrænset trængsel 729 Stor trængsel Kritisk trængsel Total Stor Kritisk Ubetydelig 8

11 Også for motorvejene gælder, at kun en mindre del af vejnettet påvirkes af kritisk trængsel i morgenspidstimen. Andelen (11 %) er dog større end i Københavns Kom-mune. Det samme gælder for den påvirkede trafik (13 %) og forsinkelserne (51 %). Som for biltrafik på Kommuneveje i Københavns Kommune gælder, at en væsentlig større del af vejnettet og trafikken påvirkes af stor trængsel end af kritisk trængsel. Beregninger baseret på data fra HUR s PassagerTælleSystem (PTS) for udvalgte busruter i morgenspidsperioden viser, at 5-10 % af afgangene afvikles ved kritisk trængsel. For-sinkelserne på disse afgange udgør % af de totale forsinkelser for bustrafikken på disse ruter. Dette gælder både for busser og passagerer. Sammenlignes trængselsopgørelsen for biltrafik i Københavns Kommune og på motor-veje i hovedstadsområdet ses, at forsinkelserne er af omtrent samme størrelsesorden, mens trafikarbejdet er ca. dobbelt så stort på motorvejene. Gennemsnitsforsinkelsen for biltrafik på motorveje er ca. 25 sekunder pr. passagerkm i morgenspidstimen. For biltrafik på Kommuneveje og bustrafik på de betragtede ruter er forsinkelserne ca. 50 sekunder pr. passagerkm. Morgenspidstime 2001 Længde Trafikarbejde Forsinkelse (km) (km) (timer) Biltrafik, Københavns Kommunes vejnet Biltrafik, TRIM- motorveje Bustrafik, A- bus og Ring For biltrafik er angivet vognkm og køretøjstimer (én times spidsperiode). For bustrafik er angivet passagerkm og passagertimer (2 timers spidsperiode). Trængselsniveauer på motorveje i Vejdirektoratets TRIM- system, hverdagsmorgenmyldretime i september- november Det ses, at forsinkelserne er størst i indadgående retning samt på ringvejene. 9

12 PROJEKT TRÆNGSEL Opregning af resultaterne Til brug for opregning af trængslen såvel geografisk som tidsmæssigt er der foretaget en række analyser af data indsamlet i AKTA projektet. I AKTA blev 400 biler fulgt ved hjælp af GPS over 16 uger fordelt på to år med henblik på at vurdere effekterne af Road Pricing. Forsøget muliggjorde et stort antal observationer af faktiske rejsehastigheder i nettet. På grundlag af disse observationer er der foretaget en tilnærmet beregning af trængslen i vejnettet i hovedstadsområdet, idet den gennem-snitligt observerede hastighed uden for myldretiderne er anvendt som et udtryk for free- flow hastigheden. Selvom dette er en tilnærmelse, vurderes analyserne at give et godt grundlag for opregningerne. Endvidere er de indhøstede erfaringer fra analyserne værdifulde for vurdering af, hvordan GPS- data fremover kan anvendes til at følge udvik-lingen i trængsel over tid. Resultater fra AKTA projektet viser, at beregningen af trængsel i morgenspidstimen i Københavns Kommune kun omfatter en mindre del af den samlede trængsel i hoved-stadsområdet. Dette gælder såvel geografisk som tidsmæssigt. Forsinkelse (timer) Morgenspidstime Dagniveau Københavns Kommune Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner Hovedstadsområdet Opregninger baseret på resultater fra det københavnske AKTA Road Pricing projekt viser, at forsinkelsen i Københavns Kommune udgør mindre end 40 % af den totale forsinkelse i morgenspidstimen i hovedstads- området. Forsinkelsen i morgenspidstimen i Københavns Kommune udgør endvidere kun 5 % af den totale forsinkelse pr. døgn i hovedstadsområdet. Analyserne viser desuden, at der er stor og endda kritisk trængsel i en stor del af regio-nen ikke kun i centralkommunerne og på motorvejene. En stor del af trængslen ligger uden for morgen- og eftermiddagsmyldretiderne. Der er desuden stor variation i, hvor-når myldretiden ligger. Syd og vest for København ligger myldretiderne tidligt, mens de ligger sent mod nord. Generelt er eftermiddagsmyldretiden længere end morgenmyld-retiden, og den samlede forsinkelse er større. Forsøget gav god dækning af det overordnede vejnet i hele hovedstadsområdet, og det indsamlede datamateriale giver et unikt detaljeret billede af hastighederne i vejnettet. Det vurderes, at en permanent flåde på ca. 100 biler udstyret med GPS vil kunne give et tilstrækkeligt datagrundlag for at følge udviklingen i hastigheder og trængsel over tid i hovedstadsområdet. 10

13 7 Afledte effekter af trængsel Opgørelsen af det samlede trængselsomfang beskrevet ovenfor inkluderer kun de direkte målelige effekter af trængslen det vil sige den trængsel, der direkte kan observeres på vejnettet. Opgørelsen tager ikke hensyn til, at nogle trafikanter kan have ændret adfærd på grund af trængslen f.eks. ved at ændre rute, destination, rejse-tidspunkt eller transportmiddel, samt at nogle trafikanter måske helt har undladt at rejse som følge af trængslen. En sådan ændring i adfærden reducerer den observerede trængsel på vejnettet, men den indebærer en afledt omkostning for trafikanterne. For at belyse disse afledte effekter af trængslen er der gennemført en modellering af trafikken ved hjælp af en eksisterende trafikmodel, Ørestadstrafikmodellen (OTM). Rejsetider og trængsel i basissituationen er her korrigeret til at stemme med de observe-rede rejsetider og trængsel fra AKTA GPS- eksperimentet. Det ekstra tidsforbrug som følge af ændret rutevalg er meget beskedent på trods af, at sivetrafik fra f.eks. motorvejene til alternative veje forekommer i et meget betydeligt omfang. Det udgør således under 1 % af tidsomkostningerne ved de direkte effekter af trængsel. Den væsentligste konsekvens af sivetrafik er således lokal miljøbelastning, hvilket dog ikke er forsøgt kvantificeret i trængselsprojektet. De største effekter af trængsel findes for vejtrafikken. Derudover sker der en overflyt-ning til den kollektive trafik. Uændrede bilture udgør også den største del af de samlede effekter af trængsel, når besparelser i antal kørte km i forbindelse med bl.a. rutevalg inkluderes. Betragtes de samlede økonomiske effekter af trængsel fordelt på turformål ses, at erhvervstrafikken pga. de høje tidsværdier vægter højest. I alt påfører trængsel således erhvervslivet ekstra tidsomkostninger på 4,1 mia. kr. om året, heraf 2,5 mia. kr. for erhvervstrafikken i personbil. Modelberegningerne viser, at størstedelen af konsekvenserne af trængsel er inkluderet i beregningerne af de direkte, målelige effekter. Dette gælder både, når effekterne op-gøres i tid (timers forsinkelse) og økonomi (kr.). Det ses endvidere, at størstedelen af effekterne findes for vejtrafikken og især den erhvervsrelaterede trafik. Resultaterne kan fortolkes således, at bilisterne i vidt omfang har gene af trængsel, men at niveauet endnu ikke er så højt, at det giver anledning til i nævneværdigt omfang at skifte transportmiddel, destination eller aflyse turen. PROJEKT TRÆNGSEL Analyserne viser, at trafikanterne ikke i væsentligt omfang vælger at skifte transportmid-del eller destination, eller vælger at aflyse turen. Også de øvrige afledte tidseffekter af trængsel er vurderet for henholdsvis bolig-arbejdsstedstrafik, studerende, erhvervstrafik og fritidstrafik. De direkte effekter er også her dominerende, om end de afledte effekter har en vis størrelse for f.eks. studerende og anden trafik, f.eks. fritidsture. Fordelingen af effekter af trængsel i forskellige perioder viser ikke de store forskelle, dog er effekten af reduktionen i antallet af ture betydeligt større uden for morgen- og efter-middagsmyldretiderne, idet en del fritidsture her aflyses som følge af trængsel. Økonomi (i %) Pendlere Studerende Erhverv Andet Varebil Lastbil Samlet Uændrede bilture 85,1 69,3 97,6 84, ,3 Ændret destination 8,2 7,4 0,9 6, ,7 Ændret transportmiddelvalg 7,4 20,5 0,2 4, ,1 Færre ture mv. - 0,8 2,8 1,4 4, Total Der bør dog ikke ses bort fra de afledte effekter inkl. ændringer af rutevalg. Det skyldes, at disse effekter stiger, hvis trængslen fremover øges. Samtidig medfører ændringer i rutevalg, at der forekommer sivetrafik fra større, stærkt trafikerede til mindre veje. Dette kan bl.a. have betydelige lokale trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og miljøeffekter. En-delig skal det bemærkes, at modelberegningerne viser, at der også er mærkbar trængsel uden for myldretiderne. Effekter, Døgnfordeling Total mio. kr. pr. år Morgen Eftermiddag Uden for myldretid Bolig arbejdsstedstrafik Studerende Erhvervstrafik Fritidstrafik Lastbiler Varebiler Total Trængsel medfører i alt ekstra tidsomkostninger på 5,7 mia. kr. om året i hovedstadsområdet, svarende til persontimer forsinkelse pr. dag. Og dette tal skal tages som et konservativt skøn pga. beregnings- forudsætningerne, der bl.a. ikke inkluderer ændrede turmønstre for vare- og lastbiler. 11

14 PROJEKT TRÆNGSEL 8 Marginale trængselsomkostninger Ved beregning af marginale trængselsomkostninger udregnes de omkostninger, en tra-fikant påfører andre trafikanter ved at køre én kilometer på en given strækning. Derimod medtages trafikantens egne omkostninger ikke. De marginale omkostninger omfatter i denne forbindelse længere rejsetider, samt større variation i rejsetiden på selve stræk-ningen, mens de totale omkostninger for trafikanter, der vælger andre ruter, transport-midler eller et andet rejsetidspunkt er medtaget i afsnit 7 om afledte effekter af trængsel. De trafikale effekter sammenholdes med luftforurening og uheldseffekter. De fleste trafikanter er opmærksomme på, at det tager længere tid at gennemføre en rejse, når der er trængsel, end når der ikke er trængsel. Ved trængsel er der imidlertid også større variation i rejsetiden. Begge effekter medtages i den i projektet udviklede metode til værdisætning af trængsel. På baggrund af længden af og variationen i rejsetid samt trafikanternes aversion imod at komme for sent udregnes en optimal planlagt rejse-tid, der dels omfatter selve rejsetiden, dels den ekstra tid de fleste trafikanter afsætter til en rejse, når der er trængsel. På den baggrund udregnes de marginale trængselsomkostninger. Beregningerne er forholdsvis datatunge, hvorfor der kun er gennemført beregninger på udvalgte del-strækninger på motorvejene samt på de to delstrækninger på Kommuneveje i Køben-havns Kommune, hvor der blev samlet data ind i forbindelse med afprøvningen af meto-der i projektets første fase. Tallene viser, at de marginale omkostninger er meget små for lave trafikniveauer, hvilket svarer til teorien. Derimod stiger omkostningerne hurtigt, når trafikniveauet kommer over et vist niveau. For motorveje når de marginale omkostninger op til 2 kr./km på de mest belastede delstrækninger, mens de på Vesterbrogade og Ellebjergvej kan komme helt op på henholdsvis 4 og 8 kr./km. Beregningerne viser, at de marginale omkostninger på grund af forøget og varierende rejsetid er betydeligt større end for uheld og luftforurening. 12

15 9 Løbende registrering af trængsel I dette projekt er der opstillet en generel definition af begrebet trængsel og foretaget en første opgørelse af det samlede trængselsomfang i hovedstadsområdet. Trængslen udvikler sig imidlertid hastigt som følge af vejtrafikkens fortsatte vækst. Der er derfor behov for løbende at kunne følge udviklingen i trængsel. De metoder, der er anvendt i projektet, er relativt ressourcekrævende, og der vil af den grund næppe være mulighed for at foretage detaljerede opgørelser af det samlede omfang regelmæssigt f.eks. årligt. Der er derfor søgt opstillet nogle enklere mål, som gør det muligt at følge udviklingen i trængsel over tid, baseret på nogle mere overordnede metoder og ved anvendelse af trafikdata, som allerede indsamles til andre formål. For motorvejene i hovedstadsområdet indsamler TRIM- systemet meget detaljerede trafikdata, som muliggør en løbende registrering af, hvordan trængslen udvikler sig. Tilsvarende giver HUR s PTS- system der er under stadig udbygning mulighed for en relativt detaljeret løbende opgørelse af trængslen for bustrafikken. Derimod findes der ikke enkle metoder til løbende opgørelse af trængslen for biltrafikken på de øvrige veje. Det er valgt at fokusere på indikatorer, som beskriver udviklingen i den samlede for-sinkelse. De grundlæggende parametre til beregning af forsinkelse er hastighed og trafikintensitet. Disse kan principielt måles: I snit, hvor snithastigheder efterfølgende kan søges opregnet til strækningshastig-heder. Registreringer i snit kan bl.a. omfatte manuelle trafiktællinger eller maskinelle tællinger (flytbare eller permanente). Visse maskinelle tællestationer kan måle både intensitet og hastighed. Mellem to snit, hvor hastigheden på strækningen mellem de to snit måles direkte. Her kan anvendes nummerskrivningsanalyse manuelle eller automatiske med nummerpladegenkendelse. Der kan også anvendes systemer baseret på elektroniske nummerplader. I køretøjer, der bevæger sig i trafikken. Der kan enten være tale om en målebil, som foretager registreringer af kørslen, mens den færdes i trafikken. Alternativt kan en flåde af biler udstyres med GPS samt en computer, der logger kørslen. Der findes allerede en lang række målinger af trafikken i snit, og på enkelte strækninger foretages der løbende registrering af rejsehastigheder på strækninger. Københavns Kommune og Vejdirektoratet gennemfører således kørsler med målebil, og i AKTA projektet blev der gennemført omfattende målinger ved en bilflåde udstyret med GPS. På sigt er stikprøvemålinger baseret på en bilflåde udstyret med GPS formodentlig den mest kosteffektive metode til belysning af trængsel i hovedstadsområdet. Selv med en mindre flåde af biler, vil det være muligt at etablere et relativt detaljeret overblik over rejsetider/trængsel på det overordnede vejnet. PROJEKT TRÆNGSEL Etablering af et sådant system vil imidlertid tage tid. Indtil da vil udviklingen i trængslen kunne følges ved en kombination af forskellige metoder. På dele af vejnettet kan de teo-retiske beregninger, som er gennemført i dette projekt, opdateres alene på grundlag af informationer om trafikkens vækst. På andre dele af nettet kan de eksisterende systemer for direkte måling af trafik og hastigheder udnyttes. Og endelig kan der på udvalgte strækninger foretages måling med en flydende bil. Herved vil udviklingen i trængslen kunne vurderes for en del af det samlede vejnet, og denne udvikling kan derefter søges opregnet til det samlede net. 13

16 PROJEKT TRÆNGSEL 14

17

18 Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd Økonomisk Institut, Københavns Universitet Vejdirektoratet Center for Trafik og Transportforskning, DTU COWI A/S Tryk: Kailow Graphic A/S

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen 1/6 Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen Johannes Sloth, adm. direktør, HUR jos@hur.dk Manchet Trængsel medfører store omkostninger for samfundet, for virksomhederne

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Beskrivelse af rejsetiden

Beskrivelse af rejsetiden Forudsigelse af forsinkelse på Helsingørmotorvejen Jens Møller-Pedersen, TetraPlan ApS Vejdirektoratet har etableret et rejsetidsinformationsssystem (RIS) på Helsingørmotorvejen, der permanent døgnet rundt

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume Projektsekretariatet Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Synopsis: Titel: Bilisters opfattelse af rejsetid. English title: Drivers awareness of travel time

Synopsis: Titel: Bilisters opfattelse af rejsetid. English title: Drivers awareness of travel time KANDIDATSPECIALE Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Planlægning Ved stranden 22 9000 Aalborg Synopsis: Titel: Bilisters opfattelse af rejsetid English title: Drivers awareness of travel

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere