PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ
|
|
- Edvard Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004
2
3 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5 Afprøvning af metoder 7 6 Trængsel i hovedstadsområdet 8 7 Afledte effekter af trængsel 11 8 Marginale trængselsomkostninger 12 9 Løbende registrering af trængsel 13 1
4 PROJEKT TRÆNGSEL 2
5 1 Baggrund og formål De voksende trafikproblemer med længere og mere udbredte trafikkøer, mærkbare forsinkelser mv. skaber stigende politisk og offentlig bevågenhed. Dette afspejler sig bl.a. i en lang række indslag i medierne. Fokus er således ikke længere kun på miljø og trafiksikkerhed, men i stigende omfang også på fremkommelighed og trængsel. Gennem de seneste 20 år er vejtrafikken steget med ca. 70 %. Stigningen er især sket i Københavnsområdet og i andre større byer, hvor trafikanterne nu dagligt oplever træng-sel og betydelige forsinkelser i myldretiderne. De stigende problemer medfører et be-hov for at kunne opgøre trængslens omfang og løbende følge dens udvikling. Der foreligger imidlertid ikke nogen alment accepterede, entydige definitioner på begrebet trængsel eller operationelle metoder til at opgøre trængsel i et sammenhæn-gende vejnet. Dette projekt blev startet i 2000 med det formål at opstille en alment gyldig definition på begrebet trængsel og at identificere egnede parametre til opgørelse af trængslens om-fang. Projektet forsøger endvidere at opgøre det samlede trængselsomfang i hoved-stadsområdet. Derudover søges følgende spørgsmål besvaret: Hvilke afledte effekter er der af trængsel? Hvad er de totale og marginale omkostninger forbundet med trængsel? Hvordan kan udviklingen i trængslen løbende vurderes? Projektet er således et forskningsprojekt. Projektet er afgrænset til at betragte trængsel for vejtrafik, det vil sige biler og busser. Der er indsamlet et meget omfattende datamateriale for Københavnsområdet, der er benyttet som case i projektet. I denne resumérapport sammenfattes resultaterne af arbejdet. Detaljerede beskrivelser af metoder og resultater er endvidere afrapporteret i en hovedrapport, en dokumentati-onsrapport samt en række supplerende notater. 2 Projektorganisation og - finansiering Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd Økonomisk Institut, Københavns Universitet Vejdirektoratet Center for Trafik og Transportforskning, DTU COWI A/S COWI har stået for ledelsen af projektet. Ud over parternes egenfinansiering har projektet modtaget støtte fra Trafikministeriet og Transportrådet. Efter nedlæggelsen af Transportrådet overtog Trafikministeriet største-delen af den manglende finansiering, hvorefter projektet kunne afsluttes. PROJEKT TRÆNGSEL 3
6 PROJEKT TRÆNGSEL 3 Trængselsbegrebet Definition Et omfattende litteraturstudie af internationale kilder bekræftede, at der ikke foreligger en almen definition af trængsel og metoder til opgørelse af denne. Der blev i projektet lagt vægt på at finde en alment gyldig definition af begrebet, der tager udgangspunkt i trafikanternes påvirkning af hinanden i trafiksystemet uden at sammenblande dette med trængslens årsager og konsekvenser i øvrigt. I dette projekt er trængsel defineret således: Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet Den nedsatte bevægelsesfrihed gælder i såvel længde- som tværretningen og opgøres ved henholdsvis trafikkens (nedsatte) hastighed og (øgede) tæthed. Nedsat hastighed kan medføre bl.a. forsinkelser, mens øget tæthed kan medføre nedsat manøvrefrihed, reduceret serviceniveau, øget utryghed mv. Metoder til beskrivelse af trængsel På baggrund af litteraturen blev der identificeret en lang række parametre til beskrivelse af trængsel. Baseret på en kvalitativ vurdering blev der søgt udvalgt en række parametre, som tilsammen: afspejler de gener, som trafikanterne faktisk oplever. i praksis lader sig opgøre uden urimeligt store omkostninger. er egnede til formidling, ikke alene blandt fagfolk, men også i offentligheden og blandt beslutningstagere. Tilsammen skal parametrene kunne beskrive følgende væsentlige dimensioner, som er knyttet til begrebet trængsel: Omfang Beskriver hvor meget trængslen påvirker den enkelte trafikant. Varighed Beskriver den tid, som systemet er påvirket af trængsel. Udstrækning Beskriver hvor lang en strækning eller hvor mange biler, personer eller hvor meget gods, der påvirkes af trængsel. Variation Beskriver forskelle i trængslen over tid, f.eks. fra dag til dag. For biltrafikken blev følgende parametre udvalgt: Trængselsniveau, opdelt på ubetydelig, begyndende, stor og kritisk trængsel. De fire trængselsniveauer er defineret ved samhørende værdier af rejsehastighed og tæthed (for bygader dog alene på grundlag af rejsehastighed). Tætheden sættes i forhold til den maksimale tæthed (T max den maksimale tæthed som i praksis opnås på strækningen), og rejsehastigheden sættes i forhold til free- flow rejsehastigheden (V free den rejsehastighed som opnås, når der ikke er trængsel på strækningen). 4
7 De fire niveauer kan beskrives således: Ubetydelig trængsel: Tætheden er ubetydelig ( 20% af T max ), og rejsehastigheden er ikke væsentligt ned-sat ( 80% af V free ) trafikanterne oplever ingen væsentlige gener. Begyndende trængsel: Tætheden er til gene for trafikanterne (>20% af T max ), men rejsehastigheden er stadig ikke væsentligt nedsat ( 80% af V free ). Stor trængsel: Nu er tætheden høj ( 33% af T max ) og rejsehastigheden er mærkbart nedsat (<80% af V free ) trafikanterne oplever både generende tæthed og forsinkelse. Kritisk trængsel: Trafikken afvikles ved. Tætheden er meget høj ( 60% af T max ) og rejsehastigheden er stærkt nedsat ( 40% af V free ) trafiktilstanden er ustabil, og rejsetiden er uforudsigelig. For bustrafikken er følgende parametre valgt: Rejsehastighedsindeks, dvs. rejsehastigheden (km/t) i forhold til free- flow rejsehas-tighed (km/t) (ekskl. ophold ved stoppesteder). Dette indeks kan illustreres på kort. Samlet forsinkelse, opgjort for alle linier og alle afgange under betragtning (timer eller kr.). Forsinkelsen kan opgøres for busser og for passagerer, og kan opdeles på de tre relevante trængselsniveauer. Trængselsafgange, dvs. antal afgange, hvor rejsetid overstiger free- flow rejsehas-tigheden eller køreplantiden. Der er lagt vægt på, at parametrene for bil- og bustrafikken i vidt omfang er sammenlig-nelige, således at trængslen for biltrafikken og bustrafikken i et givet område kan sammenlignes. PROJEKT TRÆNGSEL Rejsehastighed opgøres i km/t. Tæthed opgøres i biler pr. km vejspor. Rejsehastighedsindeks, dvs. rejsehastigheden (km/t) i forhold til free- flow rejse-hastighed (km/t). Rejsehastighedsindekset kan opgøres på grundlag af hastigheds-målinger eller - beregninger. Denne parameter giver en mere nøjagtig beskrivelse af fremkommeligheden på den enkelte strækning end de ovennævnte trængsels-niveauer, men lader sig til gengæld ikke illustrere på en lige så enkel måde for et større vejnet og udtrykker ikke direkte de oplevede gener. Samlet forsinkelse, opgjort for alle strækninger og køretøjer under betragtning (timer eller kr.). Forsinkelsen opgøres i forhold til free- flow og kan opdeles på trængselsniveau. Vejtrængsel, dvs. den samlede vejlængde med trængsel (km). Vejtrængslen opgøres mest hensigtsmæssigt fordelt på trængselsniveau. Biltrængsel, dvs. det samlede antal vognkm ved trængsel. Biltrængslen opgøres mest hensigtsmæssigt fordelt på trængselsniveau. 5
8 PROJEKT TRÆNGSEL 4 Metoder til opgørelse af trængsel Det næste skridt i projektet har været at udvikle simple metoder til at opgøre trængsel for bil- og bustrafik, både på stræknings- og på netniveau. Metoderne er baseret på en opgørelse af rejsehastighed og tæthed sidstnævnte dog kun på veje i åbent land, idet opgørelsen af tæthed i byer giver en række praktiske pro-blemer. Signalkryds på strækninger bevirker bl.a., at trafikken ikke afvikles tilfældigt, men i grupper bestemt af signalgruppeplanen. En beregning af tætheden baseret på gennemsnitlige hastigheder og intensiteter afspejler derfor ikke den oplevede gene. Hvis rejsehastigheden, trafikintensiteten og kapaciteten kendes, kan de øvrige para-metre principielt beregnes, dog kun op til en vis trafikal belastningsgrad. På motorvejsstrækninger kan bilernes rejsehastighed fastsættes på grundlag af målte strækningsmiddelhastigheder, idet der ikke indgår ventetider i kryds. Tætheden kan beregnes på grundlag af målinger af trafikintensitet og hastighed. På indfaldsveje og bygader kan bilernes rejsehastighed opgøres som en funktion af målte snithastigheder på strækninger og den målte eller beregnede forsinkelse i signal-regulerede kryds. Trængsel for bustrafik på indfaldsveje og bygader kan, som for biltrafikken, opgøres ved rejsehastigheden (rejsetiden) givet ved en køre- og en stoptid. Sidstnævnte er i dette projekt afgrænset til forsinkelsen i kryds og ved ind- og udkørsel fra busstoppesteder. I dette projekt medregnes opholdstiden ved stoppesteder således ikke i beregning af bussernes rejsehastighed. Erfaringer fra projektet viser, at de teoretiske beregningsmodeller har deres begrænsninger, når kapacitets-grænsen på strækninger og kryds overskrides. Beregningsmodellerne forudsætter desuden fri trafikafvikling, hvilket ikke er tilfældet i situationer med f.eks. tilbagestuvende trafik gennem efter hinanden følgende signal-regulerede kryds. 6
9 5 Afprøvning af metoder De valgte metoder og parametre til opgørelse samt grænseværdier for niveauerne af trængsel blev afprøvet i praksis på tre forsøgsstrækninger i Københavnsområdet, inden det endelige valg blev foretaget. Forsøgsstrækningerne var: Motorvej Motorring 3 mellem Jægersborg og Køge Bugt Motorvejen Indfaldsvej Ring 2 Ellebjergvej og P. Knudsens Gade Bygade Vesterbrogade mellem Platanvej og Helgolandsgade På disse strækninger blev der i uge 20, 2001, indsamlet et meget omfattende datamate-riale ved en række forskellige metoder. For biltrafikken drejede det sig om data fra Vejdi-rektoratets TRIM- system, automatiske tællinger ved tælleplader og permanente tælle-stationer, manuelle tællinger, nummerskrivningsanalyser og gennemkørsler med målebil. For bussernes vedkommende blev der benyttet håndholdte terminaler, der blev gennemført nummerskrivningsanalyser, og der blev foretaget udtræk fra HUR s Passa-gerTælleSystem (PTS). For at kunne sammenligne den beregnede og den oplevede trængsel herunder vur-dere de foreslåede grænseværdier for rejsehastighed og tæthed gennemførtes sup-plerende en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt trafikanter, der færdedes på teststrækningerne i forsøgsperioden. Der blev bl.a. spurgt om den oplevede forsinkelse og utryghed. Der er indsamlet data ved forskellige metoder, dels for at kunne sammenligne og korrigere de enkelte kilder, dels for at kunne opstille og kontrollere relativt simple sam-menhænge mellem rejsehastighed og indsamlede data i form af bl.a. trafikintensitet, snithastighed, køre- og stoptid mv. Dette er særlig vigtigt for beregningen af trængsel på indfaldsveje og bygader, idet datagrundlaget her generelt er og må forventes fortsat at være sparsomt. Der er på denne baggrund opstillet en generel sammenhæng mellem trafik-intensiteten (kapacitetsudnyttelsen) og bilernes snithastighed (ift. free- flow hastig-heden) på indfaldsveje og bygader. Derved kan køretiden beregnes. Tillægges stop-tiderne i de signalregulerede kryds, som kan beregnes på baggrund af vejreglerne, fås den samlede rejsetid og - hastighed. På motorvejene er der ikke opstillet en sammenhæng mellem trafikintensiteten og ha-stigheden, idet TRIM- systemet allerede løbende registrerer sammenhørende værdier af disse. Sådanne sammenhænge vil dog relativt enkelt kunne uddrages og overføres til motorveje uden for Københavnsområdet. For busser er der opstillet en foreløbig sammenhæng mellem bilers og bussers rejseha-stighed. Derved kan bl.a. effekten af øget biltrafik på bussers fremkommelighed umid-delbart vurderes. Afprøvningen viste, at de opstillede parametre mv. er egnede til beskrivelse af trængsel. PROJEKT TRÆNGSEL 7
10 PROJEKT TRÆNGSEL 6 Trængsel i hovedstadsområdet Efter at have defineret parametrene til opgørelse af trængsel og afprøvet forskellige metoder til opgørelse, blev der foretaget en opgørelse af det samlede trængselsomfang for en del af vejene i Københavnsområdet, bestående af Kommunevejene i Københavns Kommune, motorvejene dækket af Vejdirektoratets TRIM- system samt busruterne i HUR s A- busnet og på Ring 3. Derefter blev der foretaget en opregning af trængslen for biltrafikken i hele hovedstadsområdet. Beregningerne er gennemført for morgenspidstimen i 2001 og viser bl.a., at en stor del af vejnettet i København ikke påvirkes mærkbart af trængsel i morgenspidsen, dvs. ikke oplever forsinkelser på over 20 % af free- flow rejsetiden. Der forekommer således kun kritisk trængsel på 2 % af vejnettet. Kritisk trængsel omfat-ter 5 % af trafikken, som belastes af hele 32 % af forsinkelserne. Samlet set er forsinkelser opgjort til at udgøre 29 % af den samlede rejsetid i morgenspidstimen i Københavns Kommune. Trængsel i morgenspidstime 2001, Kommuneveje i Københavns Kommune. Vejtrængsel (km) Ubetydelig/begrænset trængsel 362,7 Stor trængsel 115,5 Kritisk trængsel 8,3 Total 486,5 Stor Kritisk Ubetydelig Biltrængsel (vognkm) Trængselsniveau for biltrafikken i en morgentime i Københavns Kommune. For hver strækning er trængsels- niveauet vist for den mest belastede trafikretning. Forsinkelserne er generelt størst i City, på Ring 2 og på de større indfaldsveje. Ubetydelig/begrænset trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel Total Stor Kritisk Ubetydelig Forsinkelse (timer) Ubetydelig/begrænset trængsel 729 Stor trængsel Kritisk trængsel Total Stor Kritisk Ubetydelig 8
11 Også for motorvejene gælder, at kun en mindre del af vejnettet påvirkes af kritisk trængsel i morgenspidstimen. Andelen (11 %) er dog større end i Københavns Kom-mune. Det samme gælder for den påvirkede trafik (13 %) og forsinkelserne (51 %). Som for biltrafik på Kommuneveje i Københavns Kommune gælder, at en væsentlig større del af vejnettet og trafikken påvirkes af stor trængsel end af kritisk trængsel. Beregninger baseret på data fra HUR s PassagerTælleSystem (PTS) for udvalgte busruter i morgenspidsperioden viser, at 5-10 % af afgangene afvikles ved kritisk trængsel. For-sinkelserne på disse afgange udgør % af de totale forsinkelser for bustrafikken på disse ruter. Dette gælder både for busser og passagerer. Sammenlignes trængselsopgørelsen for biltrafik i Københavns Kommune og på motor-veje i hovedstadsområdet ses, at forsinkelserne er af omtrent samme størrelsesorden, mens trafikarbejdet er ca. dobbelt så stort på motorvejene. Gennemsnitsforsinkelsen for biltrafik på motorveje er ca. 25 sekunder pr. passagerkm i morgenspidstimen. For biltrafik på Kommuneveje og bustrafik på de betragtede ruter er forsinkelserne ca. 50 sekunder pr. passagerkm. Morgenspidstime 2001 Længde Trafikarbejde Forsinkelse (km) (km) (timer) Biltrafik, Københavns Kommunes vejnet Biltrafik, TRIM- motorveje Bustrafik, A- bus og Ring For biltrafik er angivet vognkm og køretøjstimer (én times spidsperiode). For bustrafik er angivet passagerkm og passagertimer (2 timers spidsperiode). Trængselsniveauer på motorveje i Vejdirektoratets TRIM- system, hverdagsmorgenmyldretime i september- november Det ses, at forsinkelserne er størst i indadgående retning samt på ringvejene. 9
12 PROJEKT TRÆNGSEL Opregning af resultaterne Til brug for opregning af trængslen såvel geografisk som tidsmæssigt er der foretaget en række analyser af data indsamlet i AKTA projektet. I AKTA blev 400 biler fulgt ved hjælp af GPS over 16 uger fordelt på to år med henblik på at vurdere effekterne af Road Pricing. Forsøget muliggjorde et stort antal observationer af faktiske rejsehastigheder i nettet. På grundlag af disse observationer er der foretaget en tilnærmet beregning af trængslen i vejnettet i hovedstadsområdet, idet den gennem-snitligt observerede hastighed uden for myldretiderne er anvendt som et udtryk for free- flow hastigheden. Selvom dette er en tilnærmelse, vurderes analyserne at give et godt grundlag for opregningerne. Endvidere er de indhøstede erfaringer fra analyserne værdifulde for vurdering af, hvordan GPS- data fremover kan anvendes til at følge udvik-lingen i trængsel over tid. Resultater fra AKTA projektet viser, at beregningen af trængsel i morgenspidstimen i Københavns Kommune kun omfatter en mindre del af den samlede trængsel i hoved-stadsområdet. Dette gælder såvel geografisk som tidsmæssigt. Forsinkelse (timer) Morgenspidstime Dagniveau Københavns Kommune Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner Hovedstadsområdet Opregninger baseret på resultater fra det københavnske AKTA Road Pricing projekt viser, at forsinkelsen i Københavns Kommune udgør mindre end 40 % af den totale forsinkelse i morgenspidstimen i hovedstads- området. Forsinkelsen i morgenspidstimen i Københavns Kommune udgør endvidere kun 5 % af den totale forsinkelse pr. døgn i hovedstadsområdet. Analyserne viser desuden, at der er stor og endda kritisk trængsel i en stor del af regio-nen ikke kun i centralkommunerne og på motorvejene. En stor del af trængslen ligger uden for morgen- og eftermiddagsmyldretiderne. Der er desuden stor variation i, hvor-når myldretiden ligger. Syd og vest for København ligger myldretiderne tidligt, mens de ligger sent mod nord. Generelt er eftermiddagsmyldretiden længere end morgenmyld-retiden, og den samlede forsinkelse er større. Forsøget gav god dækning af det overordnede vejnet i hele hovedstadsområdet, og det indsamlede datamateriale giver et unikt detaljeret billede af hastighederne i vejnettet. Det vurderes, at en permanent flåde på ca. 100 biler udstyret med GPS vil kunne give et tilstrækkeligt datagrundlag for at følge udviklingen i hastigheder og trængsel over tid i hovedstadsområdet. 10
13 7 Afledte effekter af trængsel Opgørelsen af det samlede trængselsomfang beskrevet ovenfor inkluderer kun de direkte målelige effekter af trængslen det vil sige den trængsel, der direkte kan observeres på vejnettet. Opgørelsen tager ikke hensyn til, at nogle trafikanter kan have ændret adfærd på grund af trængslen f.eks. ved at ændre rute, destination, rejse-tidspunkt eller transportmiddel, samt at nogle trafikanter måske helt har undladt at rejse som følge af trængslen. En sådan ændring i adfærden reducerer den observerede trængsel på vejnettet, men den indebærer en afledt omkostning for trafikanterne. For at belyse disse afledte effekter af trængslen er der gennemført en modellering af trafikken ved hjælp af en eksisterende trafikmodel, Ørestadstrafikmodellen (OTM). Rejsetider og trængsel i basissituationen er her korrigeret til at stemme med de observe-rede rejsetider og trængsel fra AKTA GPS- eksperimentet. Det ekstra tidsforbrug som følge af ændret rutevalg er meget beskedent på trods af, at sivetrafik fra f.eks. motorvejene til alternative veje forekommer i et meget betydeligt omfang. Det udgør således under 1 % af tidsomkostningerne ved de direkte effekter af trængsel. Den væsentligste konsekvens af sivetrafik er således lokal miljøbelastning, hvilket dog ikke er forsøgt kvantificeret i trængselsprojektet. De største effekter af trængsel findes for vejtrafikken. Derudover sker der en overflyt-ning til den kollektive trafik. Uændrede bilture udgør også den største del af de samlede effekter af trængsel, når besparelser i antal kørte km i forbindelse med bl.a. rutevalg inkluderes. Betragtes de samlede økonomiske effekter af trængsel fordelt på turformål ses, at erhvervstrafikken pga. de høje tidsværdier vægter højest. I alt påfører trængsel således erhvervslivet ekstra tidsomkostninger på 4,1 mia. kr. om året, heraf 2,5 mia. kr. for erhvervstrafikken i personbil. Modelberegningerne viser, at størstedelen af konsekvenserne af trængsel er inkluderet i beregningerne af de direkte, målelige effekter. Dette gælder både, når effekterne op-gøres i tid (timers forsinkelse) og økonomi (kr.). Det ses endvidere, at størstedelen af effekterne findes for vejtrafikken og især den erhvervsrelaterede trafik. Resultaterne kan fortolkes således, at bilisterne i vidt omfang har gene af trængsel, men at niveauet endnu ikke er så højt, at det giver anledning til i nævneværdigt omfang at skifte transportmiddel, destination eller aflyse turen. PROJEKT TRÆNGSEL Analyserne viser, at trafikanterne ikke i væsentligt omfang vælger at skifte transportmid-del eller destination, eller vælger at aflyse turen. Også de øvrige afledte tidseffekter af trængsel er vurderet for henholdsvis bolig-arbejdsstedstrafik, studerende, erhvervstrafik og fritidstrafik. De direkte effekter er også her dominerende, om end de afledte effekter har en vis størrelse for f.eks. studerende og anden trafik, f.eks. fritidsture. Fordelingen af effekter af trængsel i forskellige perioder viser ikke de store forskelle, dog er effekten af reduktionen i antallet af ture betydeligt større uden for morgen- og efter-middagsmyldretiderne, idet en del fritidsture her aflyses som følge af trængsel. Økonomi (i %) Pendlere Studerende Erhverv Andet Varebil Lastbil Samlet Uændrede bilture 85,1 69,3 97,6 84, ,3 Ændret destination 8,2 7,4 0,9 6, ,7 Ændret transportmiddelvalg 7,4 20,5 0,2 4, ,1 Færre ture mv. - 0,8 2,8 1,4 4, Total Der bør dog ikke ses bort fra de afledte effekter inkl. ændringer af rutevalg. Det skyldes, at disse effekter stiger, hvis trængslen fremover øges. Samtidig medfører ændringer i rutevalg, at der forekommer sivetrafik fra større, stærkt trafikerede til mindre veje. Dette kan bl.a. have betydelige lokale trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og miljøeffekter. En-delig skal det bemærkes, at modelberegningerne viser, at der også er mærkbar trængsel uden for myldretiderne. Effekter, Døgnfordeling Total mio. kr. pr. år Morgen Eftermiddag Uden for myldretid Bolig arbejdsstedstrafik Studerende Erhvervstrafik Fritidstrafik Lastbiler Varebiler Total Trængsel medfører i alt ekstra tidsomkostninger på 5,7 mia. kr. om året i hovedstadsområdet, svarende til persontimer forsinkelse pr. dag. Og dette tal skal tages som et konservativt skøn pga. beregnings- forudsætningerne, der bl.a. ikke inkluderer ændrede turmønstre for vare- og lastbiler. 11
14 PROJEKT TRÆNGSEL 8 Marginale trængselsomkostninger Ved beregning af marginale trængselsomkostninger udregnes de omkostninger, en tra-fikant påfører andre trafikanter ved at køre én kilometer på en given strækning. Derimod medtages trafikantens egne omkostninger ikke. De marginale omkostninger omfatter i denne forbindelse længere rejsetider, samt større variation i rejsetiden på selve stræk-ningen, mens de totale omkostninger for trafikanter, der vælger andre ruter, transport-midler eller et andet rejsetidspunkt er medtaget i afsnit 7 om afledte effekter af trængsel. De trafikale effekter sammenholdes med luftforurening og uheldseffekter. De fleste trafikanter er opmærksomme på, at det tager længere tid at gennemføre en rejse, når der er trængsel, end når der ikke er trængsel. Ved trængsel er der imidlertid også større variation i rejsetiden. Begge effekter medtages i den i projektet udviklede metode til værdisætning af trængsel. På baggrund af længden af og variationen i rejsetid samt trafikanternes aversion imod at komme for sent udregnes en optimal planlagt rejse-tid, der dels omfatter selve rejsetiden, dels den ekstra tid de fleste trafikanter afsætter til en rejse, når der er trængsel. På den baggrund udregnes de marginale trængselsomkostninger. Beregningerne er forholdsvis datatunge, hvorfor der kun er gennemført beregninger på udvalgte del-strækninger på motorvejene samt på de to delstrækninger på Kommuneveje i Køben-havns Kommune, hvor der blev samlet data ind i forbindelse med afprøvningen af meto-der i projektets første fase. Tallene viser, at de marginale omkostninger er meget små for lave trafikniveauer, hvilket svarer til teorien. Derimod stiger omkostningerne hurtigt, når trafikniveauet kommer over et vist niveau. For motorveje når de marginale omkostninger op til 2 kr./km på de mest belastede delstrækninger, mens de på Vesterbrogade og Ellebjergvej kan komme helt op på henholdsvis 4 og 8 kr./km. Beregningerne viser, at de marginale omkostninger på grund af forøget og varierende rejsetid er betydeligt større end for uheld og luftforurening. 12
15 9 Løbende registrering af trængsel I dette projekt er der opstillet en generel definition af begrebet trængsel og foretaget en første opgørelse af det samlede trængselsomfang i hovedstadsområdet. Trængslen udvikler sig imidlertid hastigt som følge af vejtrafikkens fortsatte vækst. Der er derfor behov for løbende at kunne følge udviklingen i trængsel. De metoder, der er anvendt i projektet, er relativt ressourcekrævende, og der vil af den grund næppe være mulighed for at foretage detaljerede opgørelser af det samlede omfang regelmæssigt f.eks. årligt. Der er derfor søgt opstillet nogle enklere mål, som gør det muligt at følge udviklingen i trængsel over tid, baseret på nogle mere overordnede metoder og ved anvendelse af trafikdata, som allerede indsamles til andre formål. For motorvejene i hovedstadsområdet indsamler TRIM- systemet meget detaljerede trafikdata, som muliggør en løbende registrering af, hvordan trængslen udvikler sig. Tilsvarende giver HUR s PTS- system der er under stadig udbygning mulighed for en relativt detaljeret løbende opgørelse af trængslen for bustrafikken. Derimod findes der ikke enkle metoder til løbende opgørelse af trængslen for biltrafikken på de øvrige veje. Det er valgt at fokusere på indikatorer, som beskriver udviklingen i den samlede for-sinkelse. De grundlæggende parametre til beregning af forsinkelse er hastighed og trafikintensitet. Disse kan principielt måles: I snit, hvor snithastigheder efterfølgende kan søges opregnet til strækningshastig-heder. Registreringer i snit kan bl.a. omfatte manuelle trafiktællinger eller maskinelle tællinger (flytbare eller permanente). Visse maskinelle tællestationer kan måle både intensitet og hastighed. Mellem to snit, hvor hastigheden på strækningen mellem de to snit måles direkte. Her kan anvendes nummerskrivningsanalyse manuelle eller automatiske med nummerpladegenkendelse. Der kan også anvendes systemer baseret på elektroniske nummerplader. I køretøjer, der bevæger sig i trafikken. Der kan enten være tale om en målebil, som foretager registreringer af kørslen, mens den færdes i trafikken. Alternativt kan en flåde af biler udstyres med GPS samt en computer, der logger kørslen. Der findes allerede en lang række målinger af trafikken i snit, og på enkelte strækninger foretages der løbende registrering af rejsehastigheder på strækninger. Københavns Kommune og Vejdirektoratet gennemfører således kørsler med målebil, og i AKTA projektet blev der gennemført omfattende målinger ved en bilflåde udstyret med GPS. På sigt er stikprøvemålinger baseret på en bilflåde udstyret med GPS formodentlig den mest kosteffektive metode til belysning af trængsel i hovedstadsområdet. Selv med en mindre flåde af biler, vil det være muligt at etablere et relativt detaljeret overblik over rejsetider/trængsel på det overordnede vejnet. PROJEKT TRÆNGSEL Etablering af et sådant system vil imidlertid tage tid. Indtil da vil udviklingen i trængslen kunne følges ved en kombination af forskellige metoder. På dele af vejnettet kan de teo-retiske beregninger, som er gennemført i dette projekt, opdateres alene på grundlag af informationer om trafikkens vækst. På andre dele af nettet kan de eksisterende systemer for direkte måling af trafik og hastigheder udnyttes. Og endelig kan der på udvalgte strækninger foretages måling med en flydende bil. Herved vil udviklingen i trængslen kunne vurderes for en del af det samlede vejnet, og denne udvikling kan derefter søges opregnet til det samlede net. 13
16 PROJEKT TRÆNGSEL 14
17
18 Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd Økonomisk Institut, Københavns Universitet Vejdirektoratet Center for Trafik og Transportforskning, DTU COWI A/S Tryk: Kailow Graphic A/S
Trængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereHvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL
Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet
Læs mereProjekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S,
Projekt Trængsel Erling L. Hvid, COWI A/S, elh@cowi.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S, mkh@cowi.dk Baggrund Den voksende vejtrafik medfører i stigende grad en forværring af fremkommeligheden for trafikanterne
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereSEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN
SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereBaggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune
Læs mereTrafikministeriet. Projekt Trængsel. Hovedrapport. April 2004
Trafikministeriet Projekt Trængsel Hovedrapport April 2004 Trafikministeriet Projekt Trængsel Hovedrapport April 2004 Dokument nr 51705 - Hovedrapport Revision nr 1 Udgivelsesdato 28 april 2004 Udarbejdet
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereFlådedata og fremkommelighed / trængsel
Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL 2018 INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resume 2. 3 Resultater 2. 4 Samfundsøkonomi 8. 5 Generelle forudsætninger 10
MOVIA OG DANSK INDUSTRI OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL 2018 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resume 2 3 Resultater
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereNy metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Kasper Rosenstand og Lars Olsen Vejdirektoratet og Transportministeriet
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat
HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger
Læs mereSpecial session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013
Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereNOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 2 2.1 Fordeling af trængsel... 2 3 Udpegning
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereBestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data
Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data Af: Jens Kristian Duhn, Rambøll Nyvig, jensduhn@hotmail.com Kresten Nørgaard Madsen, COWI, kresten_m@hotmail.com Dette paper er baseret på afgangsprojektet:
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereFredensborg Kommune. Borgermøde A6
Fredensborg Kommune Borgermøde A6 Program 17.00 Velkomst v/ Freja Brabæk Kristensen, formand for Udvalget for Infrastruktur og Teknik 17.10 Præsentation af analysen v/ Jakob Høj fra MOE Tetraplan 17.50
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereJUPITERPROJEKTET OG DETS EVALUERINGSMETODER. Stabsleder Grethe Helledi AALBORG KOMMUNE
JUPITERPROJEKTET OG DETS EVALUERINGSMETODER. Stabsleder Grethe Helledi AALBORG KOMMUNE 1. INDLEDNING Sammen med Liverpool, Gent, Bilbao, Firenze og Patra fik Aalborg kommune i 1993 bevilget støtte til
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereRINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3
LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale
Læs mereFakta och resultat från Stockholmförsöket
Fakta och resultat från Stockholmförsöket Jens Peder Kristensen Evalueringen Kostede mange hundrede millioner skr 78 rapporter www.stockholmsforsoket.se Målene for trafikken 10-15% reduktion Bedre fremkommelighed
Læs mereTRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER
TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling
Læs mereTRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje
TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs meretendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet
Læs mere1 Projektets baggrund og formål
MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereFremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3
VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING
Læs mereVariation i rejsetid
1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller
Læs merePå vej mod det brugerorienterede transportsystem
1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereStøjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S
Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereMikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet
Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereTRIM Rejsetid Ny trafikantinformation
Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAt bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereInformation om SpeedMap
september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver
Læs mereIndhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereAnalyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor
Opgavebeskrivelse Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor November 2014 Dato 19. november 2014 Sagsbehandler Hans-Carl Nielsen Mail hcn@vd.dk Telefon 7244 3652
Læs mereUDKAST. Ballerup Kommune. 1 Indledning. Trafikanalyse for Sønderskovvej Teknisk notat. 1.1 Baggrund. Notat 7. april 2017 MM/mz
UDKAST Ballerup Kommune Trafikanalyse for Sønderskovvej Teknisk notat Notat 7. april 2017 MM/mz 1 Indledning Ballerup Kommunes Center for By, Erhverv og Miljø, Park og Vej har bedt Via Trafik om at udføre
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mere7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17
7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereAnlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden
Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober 2005 Trafikafvikling på Motorring 3 - herunder erfaringer med brug af trafikledelsessystem under anlægsarbejdet. Af koordinator for trafikafvikling, Charlotte
Læs mereDer er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.
Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereVurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen
Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen VISSIM. Indlæg på Vejforum den 2. december 2004. Af Jesper Nordskilde, jno@cowi.dk Søren Frost Rasmussen, sfr@cowi.dk
Læs mereDen alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereTrafikale konsekvenser ved nyt boligområde
Notat Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1005832 T: +45 2540 0382 E: tfj@moe.dk Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy
Læs mere