Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn"

Transkript

1 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012

2 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks 2.3. Årlig trafikvækst i Storkøbenhavn 3. Biltrafikkens udvikling fordelt på trafikkorridorer 3.1. Motorveje 3.2. Trafik over Københavns kommunegrænse Bilag: Trafikken over Københavns kommunegrænse på Vestamager Notatet er udarbejdet af Dansk Erhverv, FDM og DTL med bistand fra K. E. Andersen, Analyse & Strategi.

3 1. Baggrund Notatet giver en oversigtlig beskrivelse af vejtrafikudviklingen i Storkøbenhavn. Vejtrafikkens udvikling er drevet af mange forskellige faktorer. Det afspejles bl.a. i en geografisk forskellig trafikudvikling. Ved vurdering af virkemidler i trafikpolitikken er det derfor i mange situationer ikke tilstrækkeligt blot at se på trafikudviklingens overordnede nøgletal. Notatet ser specifikt på trafikudviklingen over Københavns ydre kommunegrænse. Her peges der på en enkelt meget betydelig trafikstrøm mellem Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen med stor betydning for Københavns Kommunes opgørelse af den samlede trafik over kommunegrænsen. Der argumenteres for, at denne trafikstrøm i visse sammenhænge ikke bør medregnes i trafikken over kommunegrænsen. Væsentlige dele af denne trafik kører ikke på Københavns Kommunes egne veje men på en statslig motorvej i det yderste område af kommunen. Fraregnes denne trafik fås en stigning over kommunegrænsen siden 1970, der størrelsesordensmæssigt ligger under det halve af de 36,5 %, der fremgår af Københavns Kommunes egen trafikstatistik. 2. Oversigt over vejtrafikudviklingen 2.1 Trafiktællinger Vejtrafikken i Storkøbenhavn bliver talt af de respektive vejbestyrelser. Vejdirektoratet tæller trafikken på de store motorveje og respektive kommuner på øvrige veje. Københavns Kommune udfører således regelmæssige tællinger af trafikken på henholdsvis kommunegrænsen og det såkaldte Søsnit. Det omfatter en ring om det centrale København afgrænset af Søerne og Havneløbet. Vejtrafik opgøres statistisk på mange måder i forhold til forskellige anvendelser. Trafikken opgøres typisk som gennemsnit set over forskellige sæsoner og tidsperioder. Årsdøgntrafikken for en given vejstrækning benyttes ofte til at beskrive trafikmængder. Den udtrykker det samlede antal passerede køretøjer gennem et helt år divideret med 365. Er man alene interesseret i trafikken på hverdage, så beregnes der typisk en gennemsnitlig hverdagsdøgntrafik. Andre typer af sæsonspecifikke trafikopgørelser kan også være relevante i forskellige sammenhænge f.eks. et gennemsnitligt sommerdøgn. Inden for et døgn kan det også være relevant at opgøre trafikken i særlige tidsintervaller alt afhængig af formålet. Som eksempel kan nævnes spidstimetrafik morgen eller eftermiddag. 2.2 Trafikindeks Københavns Kommune har siden 1970 offentliggjort nøgletal for trafikken over kommunegrænsen og Søsnittet. Nøgletallene omfatter gennemsnitlig dagstrafik i tidsrummet kl Fra og med 2010 dog i tidsrummet kl for herved at tage hensyn til en ændret struktur i pendlingstrafikken. 1

4 I figur 2.1 er vist den indekserede udvikling af trafikken fra 1970 til og med Den øverste kurve viser landsgennemsnittet fra Vejdirektoratets trafikindeks, den midterste kurve viser udviklingen i dagstrafikken over kommunegrænsen og den nederste kurve viser udviklingen i dagstrafikken over Søsnittet. 250 Kommunegrænsen Søsnittet Landsgennemsnittet Figur 2.1. Trafikudviklingen i Københavns Kommune og Vejdirektoratets trafikindeks Landsgennemsnittet, som omfatter trafikudviklingen på hele det danske vejnet, har haft en stigning på 127 % fra 1970 til I Københavns Kommune havde Søsnittet i 2010 en biltrafik, der var ca. 20 % lavere end i Kommunegrænsen derimod har haft en vækst på ca. 36 % igennem samme periode. Trafikken over kommunegrænsen falder en smule gennem 70 erne og stiger herefter moderat frem til sidste halvdel af 90 erne, hvor stigningen er mere markant samtidig med at Søsnittet tilsvarende stagnerer og efterfølgende falder. Der er således umiddelbart betragtet indikation på, at trafikudviklingen i de centrale dele af København og trafikken over kommunegrænsen ikke er drevet af de samme faktorer. 2.3 Årlig trafikvækst i Storkøbenhavn Udover det landsdækkende trafikindeks offentliggøres også løbende et indeks, for trafikudviklingen i landets regionale enheder - herunder også for Storkøbenhavn. Med kommunalreformen forsvandt den amtskommunale inddeling, og i stedet fik vi de nye regioner. Af denne årsag er der i omstående figur 2.2 brugt forskellige geografiske referencer for de årlige procentvise ændringer i trafikken. For perioden frem til og med 2006 omfatter Storkøbenhavn geogra- 2

5 fisk set det daværende Hovedstadsområde 1, mens tallene fra 2007 og fremefter omfatter det nye Region Hovedstaden. % 2 Årlig procentvis trafikstigning i Storkøbenhavn 1,5 1 0,5 0-0, ,5-2 Figur 2.2 Årlig procentvis ændring af trafikken i Hovedstadsområdet / Region Hovedstaden. Kilde: vd.dk Det ses af figuren, at der frem til finanskrisens begyndelse var tale om positive årlige vækstprocenter, som efter finanskrisens begyndelse og frem til 2010 blev ændret til negative vækstprocenter. 3. Biltrafikkens udvikling fordelt på trafikkorridorer 3.1 Motorveje I det følgende refereres der bl.a. til en række delstrækninger af motorvejsnettet. Af praktiske grunde er det hensigtsmæssigt at benytte de officielle betegnelser for motorvejene i Storkøbenhavn, som vises på vedstående kortskitse. Figur 3.1 Motorvejsnavne i Storkøbenhavn. Kilde: vd.dk 1 Omfattede: Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner 3

6 Udviklingen i vejtrafikken på de Storkøbenhavnske motorveje følger ikke et jævnt og ensartet udviklingsforløb men varierer betydeligt set på tværs af de enkelte trafikkorridorer. Det er endvidere karakteristisk for motorvejstrafikken på de store indfaldsveje, at væksten kun i moderat omfang er rettet mod de centrale dele af København. Trafikvæksten fordeles via ringforbindelserne over et større område, der udover centralkommunerne også dækker omegnskommunerne. Nedenstående figur 3.2 eksemplificerer en betydelig geografisk forskel i den absolutte trafikvækst mellem de forskellige Storkøbenhavnske trafikkorridorer. Årsdøgntrafik Tilvækst Trafikvækst Figur 3.2 Trafiktilvækst på udvalgte hovedtrafikårer. Kilde: vd.dk Inden for ringvejssystemet er der jf. figur 3.2 relativt moderate trafikstigninger som f.eks. Hillerødmotorvejen ved Mørkhøj og Helsingørmotorvejen ved Gentofte Sø. De mest markante trafikstigninger ses i trafikkorridoren Køge Bugt og Amagermotorvejen. For så vidt angår Amagermotorvejen må det antages, at følgende faktorer har væsentlig betydning for den betydelige trafikvækst: 4

7 Åbning af Øresundsmotorvejen med forbindelse til lufthavnen Åbning af Øresundsbroen Betydelig trafikudvikling af Københavns Lufthavn i Kastrup Udvikling af Ørestaden på Amager Amagermotorvejen der gav forbindelse over Kalvebodsløbet mellem Avedøre Holme og Vestamager åbnede i Den indebar en direkte forbindelse fra Motorring 3 via Vestamager og frem til Sjællandsbroen. 10 år senere i 1997 etableredes Øresundsmotorvejen med forbindelse helt frem til Lufthavnen i Kastrup. Endelig åbnede Øresundsbroen i I figur 3.3 er udvalgte trafikstigninger fra figur 3.2 vist som søjler på de respektive tællesteder: Figur 3.3 Illustration af variation i absolutte trafikstigninger på udvalgte hovedtrafikårer. Reference: fig.3.2 5

8 Trafikken på motorvejsnettet er som nævnt karakteriseret ved et trafikmønster, hvor væksten i biltrafikken fordeles frem til Motorringvejene 4 og 3 og herfra fordeles den i betydeligt omfang ud til hele Storkøbenhavn. En sådan effekt er vist i figur 3.4. Figuren omfatter trafikudviklingen på Helsingørmotorvejen ved Nærum, Helsingørmotorvejen ved Gentofte Sø og på Motorring 3 ved Husum. Det ses af figuren, at Helsingørmotorvejen ved Nærum har et vækstforløb, der svarer til trafikudviklingen på den nordlige del af Motorring 3 ved Husum. Derimod viser Helsingørmotorvejens videre forløb ind mod København (den del der populært kaldes Lyngbyvejen) en noget mere dæmpet trafikudvikling. (De seneste års dyk og efterfølgende stigning i trafikken på Motorring 3 skyldes det omfattende vejarbejde med udvidelsen af Motorring 3) Helsingørmotorvejen v. Nærum Helsingørmotorvejen v. Gentofte Sø Motorring 3 v. Husum Figur 3.4 Årsdøgntrafik. Eksempel på trafikvækst indenfor og udenfor Motorring 3. Kilde:vd.dk 6

9 3.2 Trafik over Københavns kommunegrænse Københavns Kommune har siden 1970 foretaget tællinger over såvel kommunegrænsen som Søsnittet. Kommunegrænsen udgør en cirkel omkring kommunen. Det tilstræbes derfor, at oplandsture dvs. ture med det ene turendepunkt i kommunen og det andet endepunkt udenfor kommunen bliver talt som én tur, når de passerer kommunegrænsen. Gennemkørende ture tilstræbes tilsvarende at blive talt to gange pr tur, henholdsvis når der køres ind, og når der køres ud af kommunen. På nedenstående figur har Københavns Kommune med røde prikker vist de veje på kommunegrænsen, hvor der regelmæssigt fortages trafiktællinger. Figur 3.5 Tællepunkter på de to trafiktællesnit: Kommunegrænsen og Søsnittet. Kilde: Trafikken i København Trafiktal Københavns Kommune Note: I forhold til kildematerialet er der på baggrund af forespørgsel til Københavns Kommune fjernet en rød tælleprik i figur 3.5. Den var ved en fejl anbragt på Øresundsmotorvejen mellem Kongelundsvej og Center Boulevard Københavns Kommune har registreret, at der gennem de tællepunkter der er vist på figur 3.5 passerede køretøjer i dagtimerne i Det giver en vækst på 36,5 % i forhold til udgangspunktet i 1970 på køretøjer. 7

10 Tællepunkterne har stort set ligget fast over hele perioden siden Kommunen har dog i takt med vejudbygninger i et vist omfang måttet tilpasse og ændre antallet og placeringen af tællepunkter. Da Amagermotorvejen med forbindelse til Sjællandsbroen åbnede i 1987, blev der etableret et tællepunkt på den. Noget af den trafik der tidligere havde benyttet andre ruter herunder eksempelvis Holbækmotorvejen / Folehaven flyttede over til den nye forbindelse med tilslutning til Sjællandsbroen. Visse trafikstrømme flyttede således rute, men den samlede tælling af trafikken henover kommunegrænsen blev ikke påvirket af selve vejændringen. Da Øresundsmotorvejen åbnede 10 år senere, valgte man imidlertid at fastholde tællepunktet ved Amagermotorvejen og samtidig tilføje et nyt tællepunkt på Øresundsmotorvejen vest for Center Boulevard. Det betød, at nogle oplandsture, der tidligere kun blev talt én gang, herefter blev talt tre gange. Endvidere blev transitture talt med to gange. Det drejer sig om ture, der passerer mellem på den ene side: Sverige, Lufthavnen og Tårnby Kommune og på den anden side: oplandet til Køgebugt Motorvejen og Motorring 3. De omtalte trafikstrømmes principielle forløb er vist på nedenstående figur 3.6 Figur 3.6 Trafikstrømme med særlig betydning for opgørelse af trafikken over kommunegrænsen De øverste bordeaux farvede dobbeltpile i figur 3.6 illustrerer oplandsture, der fra 1997 og frem er blevet talt tre gange, hvor de tidligere kun blev talt én gang. Den nederste blå pil illustrerer ture der ligeledes fra 1997 og frem passerer kommunegrænsen to gange. Men det sker over et meget kort forløb på en statslig motorvej og uden at den pågældende trafik i den forbindelse kører på kommunens eget vejnet. 8

11 Dette trafikbidrag fra Vestamager indgår med betydelig vægt i Københavns Kommunes opgørelse af trafikudviklingen over kommunegrænsen. Ud fra definitionen af, hvad trafikken over kommunegrænsen omfatter, så er der principielt ikke noget forkert i fremgangsmåden. Men, når det gælder anvendelsen af nøgletal til generelt at indikere kapacitetsmæssig trafikbelastning på det Københavnske vej- og gadenet er det ikke oplagt at denne trafik skal regnes med. Der kan for det første argumenteres for, at der i forbindelse med vejændringer ikke bør ske ekstratælling af oplandstrafik. For det andet kan der argumenteres for, at der bør korrigeres for transittrafik henover Vestamager. Denne trafik passerer kommunegrænsen to gange over et kort motorvejsstykke og er derfor principielt gennemkørende trafik i kommunen, men den belaster ikke og den kører ikke på Københavns Kommunes eget vejnet. Når det kan være relevant at se på disse forhold, så skyldes det, at disse ændringer i opgørelsen af trafikken ikke har været gældende over hele statistikperioden men blev introduceret ved Øresundsmotorvejens åbning. Det skal også ses i sammenhæng med, at der samtidig er tale om meget betydelige trafikmængder og betydelige trafikstigninger. I bilag 1 er der foretaget et beregningsmæssigt overslag over den samlede effekt af at korrigere for mertælling af oplandstrafik og af at korrigere for transittrafik henover Vestamager. Overslagsberegningen viser, at stigningen fra 1970 til 2010 i den trafik, der kører på Københavns Kommunes egne veje henover kommunegrænsen ligger i en størrelsesorden på omkring 16 %, plus / minus usikkerhed, men dog markant lavere end den officielle statistiks stigning på 36,5 %. 9

12 Bilag 1 Trafikken over kommunegrænsen på Vestamager Såfremt der generelt skulle korrigeres for, at visse dele af oplandstrafikken til de sydlige dele af Københavns Kommune på Amager bliver talt mere end én gang pr tur, og såfremt transittrafik via Øresundsmotorvejen henover Vestamager ikke skulle medregnes i trafikken over kommunegrænsen, ville det forudsætte en lidt ændret tælleplan i forhold til det Københavns Kommune aktuelt benytter. For at illustrere hvad en sådan potentiel korrektion kunne indebære af ændring i trafikvækst over kommunegrænsen fra 1970 til 2010, er der i dette bilag gennemført en overslagsberegning heraf. De centrale trafikstrømme for overslagsberegningen kan fås ud fra Vejdirektoratets strømkort for trafikken i udfletningsanlægget <20> (jf. figur B.2) mellem Øresundsmotorvejen og Amagermotorvejen. Trafiktallene for udfletningsanlægget fremgår af nedenstående figur B.1. Figur B.1 Udfletningsanlæg og frakørsel <20> på Vestamager. Målte og beregnede trafikmængder. Årsdøgntrafik 2010 De sorte tal i figur B.1 viser den årsdøgntrafik, der fremgår af Vejdirektoratets strømkort gældende for Det er hhv på Amagermotorvejen, på Øresundsmotorvejen og på strækningen mellem Amagermotorvejen og forbindelsen op mod Sjællandsbroen. Ud fra ovenstående tre tal kan to svingbevægelser i motorvejsudfletningen beregnes: 1) Der er som nævnt i årsdøgntrafik på strækningen mellem Amagermotorvejen og forbindelsen op mod Sjællandsbroen og på Amagermotorvejen. Differencen

13 = er således den trafikmængde, der svinger mellem Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen. 2) Der er en årsdøgntrafik på på Øresundsmotorvejen mellem tilslutningsanlæggene <19> og <20>. Ud fra ovenstående beregning vides, at heraf kører de også ad Amagermotorven. Den resterende trafik på ( ) må således køre på forbindelsen op mod Sjællandsbroen. (Øresundsmotorvejens nordøstlige gren i <20>) De to svingbevægelser er vist som hhv. en rød og en grøn dobbeltpil på figur B.1. Disse to trafikstrømme er centrale for de videre overslagsberegninger. De tælles to gange hhv. ved tællepunktet på Amagermotorvejen og ved tællepunktet på Øresundsmotorvejen. Det er under dette bilags forudsætninger to gange for meget lige bortset fra den andel af de , der benytter de vestvendte ramper på tilslutningsanlæg <19>. Denne trafik skal tælles én gang, da der er tale om regulær oplandstrafik til Københavns Kommune (Ørestaden mv.). Figur B.2 tilslutningsanlæg til Øresundsmotorvejen på Amager Næste trin er derfor at se på rampetrafikken på tilslutningsanlæg <19>. Den er ifølge Vejdirektoratet ca på de vestvendte ramper og ca på de østvendte ramper - begge tal afrundet set i lyset af beregningernes overslagsmæssige karakter. En del af de på de vestvendte ramper er trafik fra Sjællandsbroen. Denne andel kendes ikke, så det antages, at de fordeler sig på de to svingretninger i <20> i samme forhold som de tilsvarende svingtrafikstrømme ( forholdstallene: og ). 11

14 Fordeles de efter disse to forholdstal bliver resultatet at ca er oplandstrafik fra syd (Amagermotorvejen) og er dermed en del af de (jf. fig. B.1). De resterende 3000 er oplandstrafik fra nord og dermed en del af de (jf. fig. B.1). Nu er de relevante trafikstrømme der skal bruges i overslagsberegningen identificeret. Tilbage står at benytte tallene til at beregne en vækst fra 1970 til 2010 under forudsætning af at oplandstrafik kun medregnes én gang, og at transittrafik ikke skal tælles med. Den gennemkørende trafik mellem Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen er = Disse består af transittrafik og trafik til de sydlige dele af Københavns kommune på Amager dvs. den oplandstrafik der tælles tre gange i stedet for én gang. Begge disse trafikstrømme er talt to gange for meget under dette notats forudsætninger. I forhold til den officielle statistik for trafikken over kommunegrænsen kan der således fratrækkes 2 x = De der benytter vestvendte ramper ved <19> er imidlertid også talt to gange men skulle som oplandstrafik kun have været talt én gang. Der kan således yderligere fratrækkes den ene af de to tællinger dvs. yderligere eller samlet: = udtrykt i årsdøgntrafik. Københavns Kommune anvender faktoren 1,17 til at transformere trafiktal fra dagstrafik til årsdøgntrafik. De svarer således til /1,17 = (84.615) opgjort i trafik. De fra de østvendte ramper i tilslutningsanlæg <19> indregnes også, da der er tale om reel oplandstrafik til Københavns kommune, og den bør derfor tælles med, uanset at det tilsyneladende ikke sker i forbindelse med Københavns Kommunes egne tællinger. Korrigeret fra årsdøgntrafik til dagstrafik, kan denne trafik omregnes til (3.419). Københavns kommune opgiver dagstrafikken mellem 07 og 19 i 2010 over kommunegrænsen til Hertil lægges trafikken på de østvendte ramper på <19>, og den samlede justerede trafik over kommunegrænsen i 2010 bliver således Fratrækkes i forhold til dette notats forudsætninger - den for meget talte trafik på fra de fås , hvilket svarer til en vækst fra i 1970 på 15,7 %. Denne stigning kan sammenlignes med Københavns Kommunes rapporterede stigningen på 36,5 %. I omstående tabel er ovenstående beregninger vist skematisk: 12

15 Grundtal for beregning (Årsdøgntrafik): mellem mellem Syd og Øst Nord og Øst Svingtrafik i <20> Vestvendt rampetrafik i <19> Fordelt på de to svingretninger Transittrafik ( ) Korrektion af beregning af trafik over kommunegrænsen: Københavns Kommune Trafik over kommunegrænsen Østvendte ramper <19>, ÅDT: omregningsfaktor 1,17 Østvendte ramper <19>, Korrigeret 2010 trafik over kommunegrænsen: dobbelttælling 2x enkelttælling I alt korrektion (ÅDT) omregningsfaktor 1,17 I alt korrektion (07-19) I alt korrigeret trafik Vækst > ,7 % 13

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 8 15. maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

vejtrafikkens udvikling

vejtrafikkens udvikling vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal 2012. Efter adskillige

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Trafiktal 2010 og 2020

NOTAT. 1. Indledning. 2. Trafiktal 2010 og 2020 NOTAT Projekt Fremtidige trafiktal for Kokkedal vest Kunde Hørsholm kommune Notat nr. V2 Dato 2010-11-11 Til Charlotte Skov Fra Rune Holst Harsløf 1. Indledning I forbindelse med støjberegninger for Kokkedal

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3.

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3. EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 23. oktober 2015 Detail & Distribution 14/13276 /BEJ AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF ENERGIMIDT NET A/S IND- TÆGTSRAMME SOM Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011 Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Nye lønsatser i kommuner og regioner

Nye lønsatser i kommuner og regioner NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr.

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr. Til Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Bilag 3 Øvrige indsatser Med udgangspunkt i den netop modtagne trafiksikkerhedsrevision, beskriver dette notat hvad Københavns

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 195 Offentligt

Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 195 Offentligt Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Bilag 195 Offentligt - - - in«aalborg KOMMUNE Folketinget Trafikudvalgets Sekretariat Christiansborg 1240 København K 22-01-2010 Hermed fremsendes ifølge aftale med trafikudvalgets

Læs mere

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 3: Kvalitetssikring af demografiregulering 215 I forbindelse med beregningen af demografireguleringen for budget 215 samt budgetrammerne

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere