NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN"

Transkript

1 NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer med anbefalinger til en definition af trængsel samt til fastlæggelse af niveauer af trængsel, ligesom der præsenteres en række indikatorer for opgørelse af trængsel på mere aggregeret niveau. Derudover peger notatet på forskelle i dagens praksis for opgørelse af trængsel på tværs af transportmidler. Disse kan harmoniseres og bringes i bedre overensstemmelse med trafikanternes værdisættelse af forsinkelser. Definition af trængsel Trængsel er grundlæggende et udtryk for en ubalance mellem efterspørgsel (trafikmængde) og udbud (kapacitet) af infrastruktur. Trængsel kan påvirkes dels af trafikanterne gennem ændringer i trafikmængden dels af infrastrukturudbyderne gennem dimensioneringen af kapaciteten. Interaktionen mellem trafikmængder og infrastrukturens kapacitet er illustreret i nedenstående figur. Figur 1 Årsager til og effekter af trængsel Trafikmængde Kapacitet Trængsel Effekter af trængsel I bund og grund besværer trafikanterne sig udelukkende med at rejse (eller transportere gods), fordi de derved kan gennemføre nogle aktiviteter, som er knyttet til en anden destination end hjemmet. Hvis trafikanternes nytte ved at komme til destinationen tages for givet, påvirkes trafikmængden af hvor mange trafikanter, der finder det besværet værd at foretage rejsen. I opfattelsen af dette besvær indgår en lang række faktorer, herunder rejsens pris, rejsetid og komforten samt den udbudte service for det pågældende transportmiddel og rute (herunder den aktuelle trængsel, jf. figurens stiplede pil fra Trængsel til Trafikmængde) sammenholdt med alternative transportmidler. Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116B Tlf Institut for Transport 28 Kgs. Lyngby Dir

2 Tilsvarende påvirkes kapaciteten på det lange sigt via bl.a. infrastrukturudbygning men også på kortere sigt i håndteringen af eksempelvis vejvedligehold, ledningsarbejder, vejrlig og oprydning efter uheld eller andre hændelser. Den sidste faktor er årsagen til den stiplede pil mellem Trafikmængde og Kapacitet. Hvis trafikmængden overstiger kapaciteten, bliver trængslen så stor, at det også går ud over infrastrukturens kapacitet, hvilket er illustreret med den stiplede pil fra Trængsel til Kapacitet. Selve trængslen resulterer i en lang række effekter for både trafikanter og omgivelser. For trafikanterne er et vigtigt element selvfølgelig selve tidstabet som følge af længere rejsetider, men også effekter som kørekomfort og usikkerhed om at nå destinationen til tiden, som følge af uforudsigelige variationer i rejsetiden. For omgivelserne er der blandt andet ændringer i luftforurening, støj og trafikuheld samt tæt trafiks påvirkning af oplevelsen af byrummet. En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten det er i forbindelse med en vejudvidelse, busfremkommelighed, cykeltrafik, afgifter eller noget helt femte. Derfor bør en definition og opgørelse af trængsel være så konsistent som muligt på tværs af transportformer, ligesom den bør kunne relateres til trafikanternes værdisætning af de forsinkelser og andre gener, der er knyttet til trængsel. Den anbefalede definition tydeliggør betydningen af henholdsvis trafikmængde og kapacitet, der begge kan variere over tid. Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet. Hermed får kapacitetssiden en større vægt end i definitionen fra Projekt Trængsel (24) 1. Med tydeliggørelsen af sammenhængen mellem trafikmængde og kapacitet understreges, at trængslen kan forbedres både ved at udvide kapaciteten gennem infrastrukturforbedringer (udbuddet) og ved at begrænse trafikmængderne (efterspørgslen). Selv om man ideelt set kan ønske sig, at der aldrig er trængsel, er dette ikke det optimale i praksis, da det er alt for dyrt i forhold til fordelene. Infrastrukturen skal kun udbygges med henblik på at afhjælpe trængslen, hvis rejsetidsgevinsterne og andre gevinster står mål med investeringsomkostningerne som opgjort i samfundsøkonomiske analyser. Trafikken kan reguleres, så den anvendes som et middel til at styre trafikmængderne både i tid og geografi (den stiplede pil fra Trængsel til Trafikmængde i Figur 1). Det kan eksempelvis være i form af generelle tiltag, der vanskeliggør trafikafviklingen, eller i form af signalregulering, der styrer, hvor køerne opstår og skaber mindst gene for den samlede trafikafvikling. Niveauer af trængsel Nedsat bevægelsesfrihed kan være alt mellem en kortvarig kørsel bag en langsommere trafikant og kørsel i en kø, der næsten ikke bevæger sig. Derfor fastlægges forskellige niveauer af trængsel, hvor 1 Projekt Trængsel (24) Resumé-rapport, Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet. 2

3 der siden Projekt Trængsel er brugt begreber som ubetydelig trængsel, begyndende trængsel, stor trængsel og kritisk trængsel. Den valgte definition af trængsel knytter trafikanterne til et bestemt sted på infrastrukturen på et bestemt tidspunkt. Trafikantens perspektiv på trængsel vil i høj grad knytte sig til vedkommendes adfærd, altså hvor trafikanten er på hvilke tidspunkter. Én trafikant, der primært kører udenfor myldretiden, kan således have en opfattelse af, at der ikke er nogen særlig trængsel, mens andre trafikanter, der primært færdes samme sted i myldretiderne, oplever en hel del trængsel. Infrastrukturforvalterens perspektiv på trængsel vil i høj grad knytte sig til trængslen på en given strækning over tid, både over året og over en årrække. Infrastrukturforvalteren vil derfor primært fokusere på den samlede trafikafvikling på strækningsniveau. I Projekt Trængsel 2 var fokus i høj grad på trafikantens perspektiv på trængsel og dermed på trafikanternes oplevede forsinkelser i trafiksystemet, mens Infrastrukturkommissionen 3 havde større fokus på behovet for udvikling af kapaciteten og dermed på infrastrukturforvalterens perspektiv. Nedenfor beskrives tilgangen til trængsel og fastlæggelsen af niveauer for begge perspektiver. Trafikantens perspektiv (efterspørgslen) Projekt Trængsel fastlagde niveauerne af for trængsel ud fra en kombination af rejsehastighed og tæthed som angivet i Tabel 1. Tabel 1 Niveauer af trængsel i trafikantens perspektiv Rejsehastighed Tæthed Ubetydelig trængsel Over eller lig acceptabel Under eller lig acceptabel Begyndende trængsel Over eller lig acceptabel Over acceptabel Stor trængsel Under acceptabel Høj Kritisk trængsel Lav / stop-kør Meget høj Kilde: Projekt Trængsel (24) Hvor de to dimensioner fastlægges på følgende måde: Rejsehastigheden opgøres som den gennemsnitlige hastighed på en given strækning på et givent tidspunkt og kan omfatte både fri kørsel, køkørsel og stop ved kryds eller stoppesteder. Rejsehastigheden vil derfor på strækninger med kryds typisk være lavere end den skiltede hastighed. Tætheden 4 opgøres som antal køretøjer på en strækning af en given længde på et givent tidspunkt, eksempelvis 15 køretøjer/km per kørespor. Størrelsen anvendes primært på strækninger uden kryds. Tætheden er vanskeligere at måle end trafikmængder, der måles som antal køretøjer, der passerer et snit pr. tidsenhed. Trafikmængden er dog generelt ikke et godt mål for trængslen, fordi trafikmæng- 2 Projekt Trængsel (24) 3 Infrastrukturkommissionen (28) Betænkning Library/ISK/PDF/Henvendelser%2til%2IK/Januar%228/Bet%E6nkning%2final%2kort.pdf 4 Tætheden udregnes som trafikmængden i en given tidsperiode delt med hastigheden. 3

4 derne falder, når der opstår kø og dermed høj trængsel, mens tætheden fortsætter med at stige. Et eksempel på sammenhængen mellem rejsehastighed og tæthed ses i Figur 2, der desuden viser de forskellige niveauer af trængsel for Helsingørmotorvejen for perioden mandag d fredag d. 28. september 212. I eksemplet er den maksimalt målte tæthed 145 biler per km, hvilket svarer til en tæthed på 73 biler per km per kørespor. Det betyder, at bilerne holder i kø med knap 14 meter fra forende til næste forende i hvert af de to spor. Som det fremgår af Figur 2, er tilgangen i dette perspektiv meget detaljeret med observationer af rejsehastighed på en given strækning i konkrete tidsintervaller. Tilgangen muliggør en opgørelse af hvor meget trængslen afhjælpes på forskellige niveauer ved et givet tiltag. Det er således muligt at opgøre i hvilket omfang perioden med kritisk trængsel kortes ned eller helt forsvinder. Figur 2 Observeret relation mellem rejsehastighed og tæthed for Helsingørmotorvejen nord for Gl. Holte (sydgående) Ubetydelig og begyndende 12 trængsel 1 Rejsehastighed (km/t) Køafvikling Stor trængsel Køopbygning Kritisk trængsel Tæthed (køretøjer/km) I Projekt Trængsel blev tærsklerne mellem de forskellige trængselsniveauer i første omgang beskrevet ud fra normative begreber om acceptabel rejsehastighed og tæthed. I projektet blev disse omsat til operationelle mål 5 for tærsklerne for henholdsvis rejsehastighed og tæthed, men de kan i princippet variere for vejtyper og områder i landet. Disse er ligeledes indtegnet i Figur 3. Det er værd at bemærke, at en stor del af observationerne ikke opfylder begge kriterier og dermed falder udenfor de fastlagte niveauer. Det anbefales, at niveauerne af trængsel tager direkte udgangspunkt i mere objektivt målelige kriterier baseret på selve trafikafviklingen. Af figur 2 fremgår, at der er et klar dynamisk udviklingsforløb mellem tætheden og rejsehastigheden i forbindelsen med spidsbelastningsperioden, når vi kommer under 8% af den skiltene hastighed. Men en entydig funktionel sammenhæng mellem tæthed og rejsehastighed kræver information om, hvorvidt 5 For rejsehastighed går tærsklerne ved 8% og 4% af den frie rejsehastighed, men tærsklerne for tæthed går ved 2%, 33% og 6% af den maksimale tæthed. Kilde: Projekt Trængsel (24). 4

5 trafikken er under køopbygning eller køafvikling. På grund af den klare dynamiske sammenhæng kan fortegnet for ændringen af tætheden klarlægge denne entydige sammenhæng Infrastrukturforvalterens perspektiv (udbuddet) Mens trafikantens perspektiv var dominerende i Projekt Trængsel, var infrastrukturforvalterens perspektiv i fokus i Infrastrukturkommissionens arbejde. Her bruges de samme begreber i form af ubetydelig, begyndende, stor og kritisk trængsel, men der ligger et andet og mere aggregeret kriterium til grund, idet der tages udgangspunkt i kapacitetsudnyttelsen i 1. største time. Tabel 2 Niveauer af trængsel i planlægningens perspektiv Kapacitetsudnyttelse i 1. største time Ubetydelig trængsel Under 7% Begyndende trængsel 7-8% Stor trængsel 8-95% Kritisk trængsel Over 95% Kilde: Vejdirektoratet og Infrastrukturkommissionen (28) 6 Begreberne og dermed niveauerne fastlægges på følgende måde: Kapacitetsudnyttelsen opgøres som den aktuelle trafiks andel af strækningens kapacitet. En strækning med en kapacitet på 22 personbiler har således en kapacitetsudnyttelse på 8%, hvis den aktuelle trafik er på 176 personbiler. 1. største time benyttes ofte af Vejdirektoratet til dimensionering af ny infrastruktur. Trafikken i 1. største time (i løbet af et år) skal repræsentere en situation med relativt intensiv belastning af strækningen uden at opgørelsen påvirkes af hændelser eller ekstreme myldretider. Årsagen til Vejdirektoratets valg af kapacitetsudnyttelsen som kriterium for trængselsniveauerne er dels, at rejsehastigheder specielt tidligere har været vanskelige at måle dels, at rejsehastigheder ikke isoleret set kan prognosticeres uden eksempelvis en trafikmodel. For det anvendte eksempel med Helsingørmotorvejen nord for Gl. Holte (Figur 3) kan kapacitetsudnyttelsen i 1. største time opgøres til lige over 9% 7, hvorfor strækningen beskrives som påvirket af stor trængsel. Af eksemplet fremgår, at opgørelsen er mere aggregeret idet en strækning generelt har ét niveau af trængsel. I planlægningsperspektivet er det vigtigt at kunne udpege problemets lokalisering præcist. De største hastighedsnedsættelser og tidstab forekommer inden en flaskehals og ikke i selve flaskehalsen på en strækning. Derfor er det nødvendigt at infrastrukturens kapacitet indgår i opgørelserne både af den aktuelle trafiksituation og på længere sigt. 6 Se Vejdirektoratets præsentation Trængsel i hovedstadsområdet fra andet møde i Trængselskommissionen. 7 ÅDT per retning er 62.7 i 211 (kilde: Vejdirektoratets strømkort). Kapacitetsudnyttelsen i 1. største time, hvis strækningen anses domineret af pendling, er derfor 12,7% af = køretøjer. Dette sættes i forhold til en maksimal kapacitet på 4.4 køretøjer per time svarende til en udnyttelse på 9,5%. 5

6 Observationer af trafikafvikling Grundlaget for begge perspektiver er sammenhængen mellem trafikmængder og kapacitet. Med til illustrationen af denne sammenhæng hører rejsehastigheden og dermed tætheden. I del følgende illustreres de grundlæggende sammenhænge mellem disse begreber for eksemplet med Helsingørmotorvejen i Figur 2. I Figur 3 er vist sammenhængen mellem trafikmængder og tæthed. Observationerne for de fem dage er vist hver for sig, så dag-til-dag variationerne tydeliggøres. Således er trafikken tættest tirsdag og torsdag og mindst tæt fredag. Trods disse variationer, følger trafikafviklingen alle dage det samme mønster og skifter status ved nogenlunde de samme tærskler. Figur 3 Sammenhæng mellem trafikmængder og tæthed for Helsingørmotorvejen nord for Gl. Holte (sydgående) 35 3 Trafikmængde (køretøjer/5min) Køopbygning Køafvikling Tæthed (køretøjer/km) Således begynder køopbygningen, når tætheden kommer over ca. 4 køretøjer/km for de to spor. I Figur 2 svarer det til, at trafikken bevæger sig ud af skyen af observationer i øverste højre hjørne. Trafikken bevæger sig ud af den stabile situation og dynamikkerne for køopbygning og -afvikling tager over. Det fremgår af Figur 2, at dette på eksempelstrækningen sker omkring 9 km/t, hvilket nogenlunde svarer til tærsklen på 8% af den frie rejsehastighed da hastighedsbegrænsningen på 11 km/t. Figur 3 viser, at tætheden i den værste myldretid ligger over 6-7 køretøjer/km for to spor. Figuren viser endvidere, at køen her afvikles nogenlunde konstant med ca. 2 køretøjer/5 min fra en tæthed på ca. 15 køretøjer/km indtil den igen er under ca. 2 køretøjer/km. Af Figur 2 fremgår, at en tæthed på 6-7 køretøjer/km nogenlunde svarer til tærsklen på 4% af den frie rejsehastighed (hvilket svarer til 44 km/t i eksemplet). En fastholdelse af de tærskler afspejler derfor den oprindelige tanke om, at kritisk trængsel beskriver situationer med køkørsel. Mens tætheden og ændringen heri er en god indikator for skiftene mellem forskellige tilstande eller faser, viser praksis siden 24, at tæthed er et svært begreb at forholde sig til og frem for alt vanskeligt at måle. Det anbefales derfor, at trængselsniveauerne i trafikantperspektivet fastlægges ud fra 6

7 rejsehastigheder. Derved opnås dels, at principperne bliver ens for motorveje og for strækninger med kryds dels, at alle observationer kan knyttes til et konkret niveau af trængsel, jf. alle de observationer, der i Figur 2 ligger uden for kategorierne. Ved at fastlægge niveauerne alene baseret på rejsehastighed er det desuden muligt at udnytte GPS-målinger som en god datakilde til trængselsopgørelser. Endelig betyder det, at trængselsniveauerne kan illustreres i de meget udbredte speed-flow kurver (se Figur 4 nedenfor). Baseres trængselsniveauerne alene på rejsehastigheder, udgår kategorien begyndende trængsel i dette perspektiv. Figur 4 Sammenhæng mellem trafikmængder og rejsehastighed for Helsingørmotorvejen nord for Gl. Holte (sydgående) 12 1 Ubetydelig trængsel Rejsehastighed (km/t) Stor trængsel Køafvikling Kritisk trængsel Køopbygning Trafikmængde (køretøjer/5 min) Note: Denne sammenhæng er repræsenteret ved den stiplede pil til højre i Figur 1. Der er en fordel ved at fastholde de kendte tærskler for rejsehastighed, men det objektive grundlag kan styrkes ved at undersøge observationer dels for forskellige typer motorvejsstrækninger, dels for strækninger med kryds. På denne måde kan betydningen af henholdsvis lastbilandel og antal kørespor undersøges nærmere, inden de endelige tærskler fastsættes. Indikatorer for trængsel Rejsehastighed, tæthed og trafikmængder i forhold til kapacitet er konkrete indikatorer for trængslen på en given strækning, men der blev i forbindelse med Projekt Trængsel 8 beskrevet en række trængselsindikatorer, der på forskellig vis beskriver trængslen på et mere aggregeret niveau. Blandt de generelle indikatorer er: Samlet forsinkelse opgjort for alle strækninger og køretøjer. Forsinkelsen opgøres som timer og opgøres ofte fordelt på trængselsniveauerne. 8 Projekt Trængsel (24). 7

8 Trængselstid beskriver den tid (timer per dag) trafikken i nettet svarer til et bestemt niveau af trængsel. Vejtrængsel beskriver den samlede vejlængde med trængsel eksempelvis i myldretiden eller i 1. største time. Vejtrængslen opgøres ofte fordelt på trængselsniveauerne. Derudover blev der formuleret en række transportmiddelspecifikke indikatorer. For biler: Biltrængsel beskriver det samlede antal køretøjskilometre med trængsel eksempelvis i myldretiden eller for et helt år. Biltrængslen opgøres ofte fordelt på trængselsniveauerne. Og for busser: Trængselsafgange beskriver antal afgange ved stor eller kritisk trængsel. Bustrængsel beskriver den samlede rutelængde for alle trængselsafgange. Det er desuden muligt at formulere en indikator for cykeltrængsel parallelt til biltrængsel: Cykeltrængsel beskriver det samlede antal kilometre med trængsel eksempelvis i myldretiden eller for et helt år. Cykeltrængsel kan med fordel opgøres fordelt på trængselsniveauer. En opgørelse af cykeltrængsel forudsætter dog en fastlæggelse af kriterier for, hvornår der er trængsel for cyklister. Hvis kriterierne skal formuleres parallelt til biler og busser, bør de relatere til rejsehastigheden, hvor det dog er noget sværere at fastlægge en fri rejsehastighed for cykel, da de enkelte cyklister har meget forskellige maksimale hastigheder. Det giver eksempelvis ikke mening at medregne forsinkelsestid for en cyklist, som udelukkende kører langsomt, fordi lysten eller konditionen ikke er til at cykle den fastlagte frie rejsehastighed. Opgørelse af forsinkelser Mens rejsehastigheden på frie strækninger som motorveje og landeveje med få kryds oftest sættes lig den skiltede hastighed, omfatter rejsehastigheden på strækninger med kryds også krydsforsinkelsen. I dette tilfælde kan den frie rejsehastighed beregnes ud fra den skiltede hastighed og krydsenes indretning med vognbaner og grøntider, men i de fleste tilfælde fastlægges den frie rejsehastighed ved at måle hastigheden på et udvalgt tidspunkt med meget begrænset trafik, typisk om natten 9. Hvis den målte hastighed ligger over hastighedsbegrænsningen, justeres den typisk ned til selve begrænsningen, så der ikke regnes forsinkelser som følge af trængsel for trafikanter, der kører over hastighedsbegrænsningen. 9 Grøntiderne i kryds varierer ofte over døgnet, og den frie rejsehastighed vil derfor også variere. I praksis vurderes det dog, at denne unøjagtighed er relativt lille i forhold til omkostningerne ved at skulle beregne de frie rejsehastigheder for hver tidsperiode. 8

9 Til at illustrere betydningen af rejsehastighed i forhold til skiltet hastighed anvendes et eksempel for den del af Ring 2, der går fra Grøndal Centret til Peter Bangs Vej via Hulgårdsvej, Sallingvej, Rebildvej og Grøndals Parkvej. Strækningen er opgjort til ca. 3 km og har skiltede hastigheder på henholdsvis 5 og 6 km/t. Figur 5 Rejsehastigheder for bil og bus på Ring 2 mellem Grøndal Centret og Peter Bangs Vej : 4: 8: 12: 16: 2: 23:59 Kilde: Rejsetidsmålinger fra Vejdirektoratet og Movia Bil Bus Den frie rejsehastighed opgjort som den højeste hastighed målt over døgnet er i dette tilfælde knap 35 km/t for bil og 27 km/t for bus, mens rejsehastigheden i myldretiderne falder til ca. 2 km/t for bil og ca. 13 km/t for bus. Eksemplet viser, at selvom niveauerne er forskellige så følges hastighederne for bil og bus ad, idet begge transportformer påvirkes af trængslen på vejen. Desuden ses, at krydsforsinkelser har stor betydning for rejsehastigheden i byområder, og at der med de tidligere fastlagte tærskler er stor trængsel i perioderne og , mens der ikke på denne strækning er kritisk trængsel. Til vurdering af infrastrukturprojekter og andre initiativer på transportområdet er rejsetidsbesparelser ofte den største gevinst ved projekterne. Rejsetidsbesparelserne opdeles i sparet rejsetid ved henholdsvis fri rejsetid og forsinkelse, men som eksemplerne i de to nedenstående figurer viser, er praksis for, hvad der regnes som forsinkelse forskellig for bil og bus. For bil medregnes al rejsetid ved hastigheder under den fri rejsehastighed som forsinkelse, mens der for bus kun medregnes rejsetid udover den køreplanlagte tid, som er justeret i forhold til den forventede trængsel. For eksemplet med Ring 2 betyder det, at det lysegrå område i begge tilfælde er fri rejsetid, mens det mørkegrå område er forsinkelse. Her er forsinkelsen i eksemplet for bil (Figur 6) væsentligt større end forsinkelsen i eksemplet for bus (Figur 7) selvom Figur 5 viste, at rejsehastigheden er lavere for bus end for bil. 9

10 Figur 6 Rejsetider (i min.) med bil mellem Grøndal Centret og Peter Bangs Vej 14 Forsinkelse 12 Fri rejsetid : 4: 8: 12: 16: 2: 23:59 Kilde: Rejsetidsmålinger fra Vejdirektoratet På Figur 7 optræder nemlig også den køreplanlagte forsinkelse (det bordeaux felt), som beskriver det slæk, der lægges ind i køreplanen som følge af trængsel. Denne tid kan anses som en forudset forsinkelse. Movia fastlægger dette slæk ud fra et større antal rejsetidsmålinger på de enkelte buslinier, og praksis er, at køreplantiden fastlægges, så 7% af de målte rejsetider er hurtigere end den fastlagte køreplantid, mens 3% er langsommere. Dette slæk stemmer helt overens med både teori og praksis, når der tages udgangspunkt i internationale erfaringer med trafikanters vurdering af forsinkelser (se næste afsnit). Figur 7 Rejsetider (i min.) med linie 21 mellem Grøndal Centret og Peter Bangs Vej 16 Forsinkelse : 4: 8: 12: 16: 2: 23:59 Kilde: Rejsetidsmålinger fra Movia for perioden 1. oktober 31. december 21 Planlagt forsinkelse Fri rejsetid 1

11 Samlet viser eksemplet for Ring 2, at der er væsentlige forskelle på, hvordan forsinkelserne opgøres for transportformerne. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en mere ensartet opgørelsesmetode, eksempelvis ved at introducere forudsete forsinkelser for biltrafikken. Figur 8 Variation i rejsehastigheder over en uge på Helsingørmotorvejen nord for Gl. Holte (sydgående) 12 1 Rejsehastighed (km/t) : 8: 12: 16: 2: : Tidspunkt Figur 8 viser dag-til-dag variationen i rejsehastigheder på Helsingørmotorvejen over fem hverdage. Selvom der er mindre variationer fra dag til dag, er hastighedsreduktionen i myldretiden så ensartet, at stedkendte bilister hurtigt kan forudse forsinkelsen i myldretiden sammenholdt med udenfor myldretiden. Mens rejsehastigheden udenfor myldretiden ligger på omkring 1 km/t varierer hastigheden i den værste myldretid mellem 2 og 4 km/t. Vejdirektoratet har tidligere anvendt forskellige mål for variationen i rejsetid, eksempelvis forskellen mellem rejsetiderne for den 5% højeste rejsetid (95% fraktilen) og middelrejsetiden (5% fraktilen). Hvis forskellen er stor, er der en stor variation og en høj grad af uforudseelighed i rejsetiden. Det anbefales, at der arbejdes videre med at fastlægge en metode til at skelne mellem forudsete og uforudsete forsinkelser for biler. Diskussionen af forudsete og uforudsete forsinkelser afspejles i værdisætningen nedenfor. Værdisætning af trængsel Movias opdeling af forsinkelser i forudsete forsinkelser (de køreplanlagte) og uforudsete forsinkelser stemmer som nævnt fint overens med danske og internationale tidsværdistudier. Det danske DATIV 1 studie viste, at danskerne tillagde fri rejsetid og forudsete forsinkelser samme timepris. Trafikanterne forventer således ikke at kunne rejse med samme hastighed i myldretiden som om natten. Siden har internationale tidsværdistudier vist, at trafikanterne til gengæld tillægger uforudsete forsinkelser en 1 The Danish Value of Time Study, y_2528.pdf 11

12 timepris, der er 2-4 gange højere end timeprisen for fri rejsetid. Denne forskel lægger op til en tilgang til værdisætning, der er anderledes end den nuværende danske praksis (se boks). Ved en samfundsøkonomisk vurdering af eksempelvis infrastrukturprojekter beregnes gevinsterne på følgende måde: For et vejprojekt medregnes besparelserne i den fri rejsetid (det lysegrå felt i Figur 5) med den normale tidsværdi, mens besparelser i forsinkelsestiden (det mørkegrå felt) regnes med en tidsværdi, der er 5% højere. For et busprojekt medregnes besparelserne i den køreplanlagte tid (de lysegrå og bordeaux felter i Figur 6) med den normale tidsværdi, mens besparelser i forsinkelsestiden (det mørkegrå felt) regnes med en tidsværdi, der er 1% højere. I den danske praksis er tillægget højere for busforsinkelser end for bil, til gengæld medregnes kun den uforudsete del af forsinkelserne for bus. Hvis der foretages en opdeling af forsinkelse i forudsete og uforudsete forsinkelser for både biler og busser (samt eventuelt for cykler), anbefales det, at denne opdeling afspejles i de tidsværdier, der benyttes til værdisætning af tidsbesparelser i de samfundsøkonomiske analyser. Opgørelse af ændret adfærd Forsinkelser er den mest synlige effekt af trængsel og de direkte målinger af forsinkelser på strækninger fanger den største del af trængselseffekterne. Trængsel kan dog også få trafikanterne til at ændre adfærd og dermed skabe nogle mindre synlige effekter af trængsel. De typiske reaktioner kan omfatte ændringer af rute, destination, transportmiddel og rejsetidspunkt ligesom nogle trafikanter helt undlader at gennemføre rejsen. Opgørelser fra Projekt Trængsel 11 peger på, at disse adfærdsændringer har et omfang, der svarer til yderligere 15% udover de omkostninger, der knyttes til forsinkelserne på selve nettet. 11 Trængselsprojektet modellering af trængsel, CTT notat, 25 12

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Variation i rejsetid

Variation i rejsetid 1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Per Homann Jespersen Roskilde Universitet HVAD VI VED OG HVAD VI BURDE VIDE OM TRÆNGSEL

Per Homann Jespersen Roskilde Universitet HVAD VI VED OG HVAD VI BURDE VIDE OM TRÆNGSEL Per Homann Jespersen Roskilde Universitet HVAD VI VED OG HVAD VI BURDE VIDE OM TRÆNGSEL Struktur Hvad er trængsel? Hvordan måler vi trængsel? Trafikmodeller Samfundsøkonomi Hvad kan vi gøre ved trængslen?

Læs mere

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S,

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S, Projekt Trængsel Erling L. Hvid, COWI A/S, elh@cowi.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S, mkh@cowi.dk Baggrund Den voksende vejtrafik medfører i stigende grad en forværring af fremkommeligheden for trafikanterne

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 2 2.1 Fordeling af trængsel... 2 3 Udpegning

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Analyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger

Analyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Juni Den smarte vej frem. Platform

Juni Den smarte vej frem. Platform Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning

Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Abstract Et af de største irritationsmomenter ved forsinkelser

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater. Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

NOTAT. Halsnæs Kommune

NOTAT. Halsnæs Kommune NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler

Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler Test 2009 Lene Herrstedt 22. december 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål...

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem

Læs mere

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere