SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN"

Transkript

1 SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

2 TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport Design: COWI A/S Foto: Susanne Krogh Hansen og Niels Iversen COWI A/S, istockphoto Indholdet er udarbejdet af COWI A/S for Transportministeriet Der kan frit citeres fra ind holdet med angivelse af kilde.

3 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 3 INDHOLD 4 HOVEDKONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING 7 INTRODUKTION BAGGRUND OM PROJEKTET HVAD ER TRÆNGSEL? 9 TRÆNGSEL I HOVEDSTADSREGIONEN UDVIKLINGEN I TRAFIK OG TRÆNGSEL FORSINKELSESTIMER HVOR MANGE, HVORNÅR OG FOR HVILKE TRAFIKANTER TRÆNGSLENS FORDELING INDIKATORER PÅ TRÆNGSLEN VEJNET OG FORSINKELSESTIMER HVOR SIKRE ER TRÆNGSELSBEREGNINGERNE? 15 DE SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER AF TRÆNGSLEN VÆRDISÆTNING AF TRÆNGSELSEFFEKTER DE SAMLEDE OMKOSTNINGER 17 METODEN DEN OVERORDNEDE METODE AFGRÆNSNING USIKKERHEDER

4 HOVEDKONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING De sidste ti års udvikling i Hovedstads regionen har med ført, at både trafi kken og trængslen samlet set er steget betydeligt. I samme periode er både vejnettet og den kollektive trafi k blevet udbygget for bedre at kunne håndtere transport behovene. Trængslen er beregnet med udgangspunkt i de defi nitioner og kategorier for trængsel, som blev fastlagt i Projekt Trængsel, så analysens resultater i store træk kan sammenlignes med situationen for ti år siden. Det samlede antal for sinkelsestimer i et hverdagsdøgn er beregnet til ca køretøjstimer i I 2004 blev den første større undersøgelse Projekt Træn gsel publiceret med en analyse af trængsel i Hovedstadsregionen baseret på årene fra , og der refereres fortsat ofte til resultaterne fra denne undersøgelse. Der er behov for at opnå mere og ny viden om den aktuelle trængselssituation. Transportministeriet har bedt COWI om at opdatere denne viden. Formålet med denne analyse er at etablere et aktuelt overblik over trængslen for vejtrafi kken i Hovedstadsregionen ud fra beregninger og indikatorer på trængslens omfang i dag. Metoden til at opgøre trængslen i Hovedstadsområdet består grundlæggende i at sammenligne trafi kanternes faktiske hastighed på vejnettet med den reelt mulige og tilladte hastighed i tids perioder uden trængsel. Forskellen i hastigheder og dermed rejsetider betragtes som et udtryk for den tid, trafi kanterne mister som følge af trængsel. De sidste 10 års udvikling i Hovedstadsregionen har medført, at trafi kken samlet set er steget betydeligt. Mellem 2001 og 2010 er transportarbejdet i regionen steget med ca. 14%. Trængslen er i samme periode steget næsten dobbelt så meget som trafi kken I 2001 var det daglige antal forsinkelsestimer opgjort til ca køretøjstimer, hvor det samlede antal forsinkelsestimer på et hverdagsdøgn i 2010 er ca Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn omregnes til årsbasis, bliver det til ca. 29 millioner tabte køretøjstimer. Den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelsestimerne svarer til ca. 8,5 mia. kr. Tabet af timer kan omregnes til godt fuldtidsstillinger på årsbasis. Beregningerne viser, at trafi kanterne oplever stor eller kritisk trængsel på ca. 30% af det samlede vejnet i Hovedstadsregionen i morgenmyldretiden. Det er på den del af vejnettet, at 84% af trængselstimerne i morgenmyldretiden mistes. Trængsel er således et dagligt vilkår på en stor del af vejnettet og for en stor del af trafi kanterne. Der er dog nogle særlige problemstillinger hvor der forekommer mere trængsel.

5 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 5 Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdagsdøgn i opdelt på vejtyper Køretøjstimer Det er et generelt billede, at de fl este forsinkelsestimer forekommer i myldretidsperioderne. Trafi kkanterne oplever naturligvis også trængsel uden for myldretiden, men det gennemsnitlige tidstab for en trafi kant er væsentligt større i myldretidsperioderne. Myldretidsperioder Øvrige dagtimer Samlet I alt Heraf motorveje (11,5% af vejnet) Heraf øvrige statsveje (9,4% af vejnet) Heraf kommuneveje (79,1% af vejnet) Der ses en koncentration af trængsel på motorvejsnettet i Hovedstadsregionen, dvs. på de store indfalds- og ringkorridorer. Disse tegner sig for 19% af for sink - elsestimerne, men udgør kun knap 12% af det samlede vejnet. Specielt pendler -trafi kken på motorvejene er belastet, da hele 23% af forsinkelsestimerne opstår her inden for myldretidsperioden. Beregningerne viser også, at der i morgen myldretiden er fl ere strækninger på indfaldsvejene med stor trængsel end i eftermiddagsmyldretiden. Også vejnettet i Københavns og Frederiksberg kommuner er belastet af trængsel. De to kommuners vejnet udgør kun 11% af det samlede vejnet i Hovedstadsregionen, men 40% af alle forsinkelsestimer mistes på denne del af nettet.

6

7 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 7 INTRODUKTION BAGGRUND De sidste ti års udvikling i Hovedstadsregionen har medført, at trafi kken samlet set er steget betydeligt samtidigt med, at vejinfrastrukturen er udbygget. Trafi k - ken på vej nettet i Hovedstadsregionen er steget med knap 20% fra år 2001 til 2007, hvorefter den faldt en smule igen frem til Gennem de sidste 10 år er kapaciteten i det overordnede vejnet blevet udbygget bl.a. på Motorring 3, Helsingør og Køge Bugt motorvejene, men samtidigt er kapaciteten blevet redu - ceret på nogle kommunale veje. Endelig er det kollektive trafi ksystem blevet ud - bygget med bl.a. Københavns metro og nye stationer på Ringbanen i København. Mange oplever, at den øgede trafi kmængde i stigende grad forringer fremkommeligheden på vejnettet og med fører længere køer med større forsinkelser samt mere uforudsigelige rejsetider til følge. Når trafi kmængden er stor og tæt på vejenes kapacitetsgrænse, vil selv en lille forøgelse af trafi kken kunne medføre store forøgelser af rejsetiderne. I 2004 blev den første større undersøgelse af trængslen i Hovedstadsområdet offentliggjort. Undersøgelsen Projekt Trængsel indeholdt bl.a. en opgørelse af trængsel udtrykt som det samlede antal forsinkelsestimer på et hverdagsdøgn. Resultaterne fra projektet havde stor bevågenhed i offentligheden, og selvom resultaterne er baseret på årene fra , refereres der fortsat til resultaterne fra undersøgelsen. Der er derfor behov for at opnå mere viden om den aktuelle trængselssituation. Det nye grundlag som er præsenteret i denne rapport kan anvendes til yderligere at kvalifi cere diskussionerne af behovet for udbygning af infrastruktur og andre trafi kpolitiske initiativer. OM PROJEKTET Formålet med denne analyse er at etablere et aktuelt overblik over trængslen for vejtrafi kken i Hoved stadsregionen. Trængslen er opgjort for 2010, og Hovedstadsregionen er defi neret som Køben havns og Frederiksberg kommuner samt de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Regionen afgrænses således mod syd og vest af Halsnæs, Frederikssund, Lejre, Køge og Stevs kommuner. Trængslen og dens direkte samfundsøkonomiske konse - kvenser er beregnet og så vidt muligt beskrevet med udgangspunkt i de defi nitioner og kategorier for trængsel, som blev fastlagt i Projekt Trængsel, så analysens resultater i store træk kan sammenlignes med situationen for ti år siden. Den væsentligste forskel er, at der ikke foretages en særlig analyse for bustrafi kken. COWI har gennem ført analysen af trængslen i Hovedstadsområdet på basis af COWIs løbende indsamling af data om den aktuelle trafi ksituation på vejnettet i samarbejde med fi rmaet 3 34 Transport. I denne rapport præsenteres resultaterne af analysen.

8 TRE NIVEAUER FOR TRÆNGSEL Trængslen er i analysen inddelt i tre niveauer, som også blev anvendt i Projekt Trængsel.Trængselsniveauerne er mere præcist defi neret sådan: UBETYDELIG OG BEGYNDENDE TRÆNGSEL: Den enkelte trafi kant oplever, at tætheden af trafi kken er ubetydelig eller kun til mindre gene, og rejsehastigheden er ikke væsentlig nedsat 2. STOR TRÆNGSEL: Den enkelte trafi kant oplever både generende tæthed og forsinkelse, og rejsehastigheden er væsentligt nedsat 3. KRITISK TRÆNGSEL: Den enkelte trafi kant oplever, at trafi kken afvikles ustabilt ved stop-and-go, rejsehastigheden er lav, og rejsetiden er uforudsigelig Hastigheden er mindst 80% af free fl ow hastigheden 3. Hastigheden er under 80% af free fl ow hastigheden 4. Hastigheden er under 40% af free fl ow hastigheden En mere detaljeret beskriv else af metoder og datagrundlag fi ndes i rapporten Trængselsindikatorer Teknisk dokumentation, april HVAD ER TRÆNGSEL? Trængsel som begreb er ikke entydigt defi neret. I dette projekt anvendes den samme defi nition af trængsel, som blev anvendt i Projekt Trængsel, så det er muligt i store træk at sammenligne tallene. Det betyder, at trængsel er defi neret således: Trængsel er et udtryk for de gener, som trafi kanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafi ksystemet. Det betyder, at trængsel for den enkelte trafi kant er, når han/hun ikke kan køre med den ønskede og tilladte hastighed (såkaldt free fl ow hastighed), fordi andre trafi kanter også bruger infrastrukturen. Det betyder, at trængsel vedrører trafi kanternes påvirkning af hinanden i trafi ksystemet uden hensyn til trængslens årsager og konsekvenser i øvrigt. Trafi kanternes nedsatte bevægelsesfrihed, når der er trængsel, opgøres ved trafi kkens (nedsatte) hastighed, som bl.a. kan medføre forsinkelser. En anden oplevelse, man kan have som trafi kant, er, at øget tæthed i trafi kken kan medføre nedsat manøvrefrihed, reduceret serviceniveau, øget utryghed mv., men denne effekt af trængsel er ikke forsøgt opgjort her. Den anvendte defi nition af trængsel er en blandt fl ere. Defi nitionen medfører, at der i praksis altid vil blive registreret trængsel i et eller andet omfang, selvom trafi kniveauet er lavt. Det betyder også, at udbygning af vejkapaciteten ikke fuldstændig kan fjerne trængsel. Andre defi nitioner af trængsel vil naturligvis resultere i andre estimater af trængslens størrelse.

9 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 9 TRÆNGSEL I HOVEDSTADEN UDVIKLINGEN I TRAFIK OG TRÆNGSEL Trafi kudviklingen i Hovedstadsregionen har været markant med en stigning i kørte person-km og ton-km (også kaldet transportarbejdet) på ca. 18% fra 2001 til 2006/2007. Trafi kkens omfang toppede i 2006 og 2007, hvorefter der frem til 2010 har været en reduktion på godt 4%. Faldet er formodentlig en følge af den økonomiske krise siden Trængslen er for 2010 beregnet til køretøjstimer. I Projekt Trængsel blev det daglige antal forsinkelsestimer for 2001 opgjort til ca køretøjstimer. Antallet af mistede køretøjstimer er således steget ca. 33% fra 2001 til 2010, hvilket rundt regnet er næsten dobbelt så meget som væksten i trafi kken. FORSINKELSESTIMER HVOR MANGE, HVORNÅR OG FOR HVILKE TRAFIKANTER Det samlede antal forsinkelsestimer i et hverdagsdøgn i 2010 er beregnet til ca køretøjstimer, hvoraf personbilerne står for de 73%, og køretøjer til erhvervsbrug står for de sidste 27%. De fem myldretidstimer tegner sig for ca. 57% af de samlede forsinkelsestimer. Det indikerer, at trafi kanterne også uden for myldretidsperioderne oplever megen trængsel, selv om det gennemsnitlige tidstab for en trafi kant er væsentligt højere i myldretidsperioderne. Dette var ifølge Projekt Trængsel også billedet af trafi ksituationen i Indeks for transportarbejdet i Hovedstadsregionen INDEKS 100 = Kilde: k/byenstrafi k/tal/traengselsindeks.aspx Når forsinkelsestimerne på hverdagsdøgn opregnes på årsbasis, bliver det til ca. 29 millioner tabte køretøjstimer i Det er forudsat, at et år har 230 hverdagsdøgn, og at trængslen på ikke-hverdagsdøgn er stort set ikke eksisterende.

10 Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdagsdøgn i opdelt på køretøjstype Køretøjstimer Myldretidsperioder Øvrige dagtimer TRÆNGSLENS FORDELING Trafi kanternes forsinkelser er opgjort samlet for alle køretøjer på vejnettet over alle dagtimer i et døgn og underopdelt på typer af køretøjer og på tidsrum: Myldretidsperioderne (kl. 7-9 og kl ) Øvrige dagtimer (inden for kl ). Samlet I alt Heraf personbiler Heraf varebiler Heraf lastbiler Note: Busser er ikke opgjort som egen kategori i Vejdirektoratets automatiske tællinger og er derfor talt med som køretøjer under Lastbiler Trængsel er et dagligt vilkår på en stor del af vejnettet 6 og for en stor del af trafi kanterne. Beregningerne viser, at trafi kanterne oplever stor eller kritisk trængsel på ca. 30% af det samlede vejnet i Hovedstadsregionen i morgenmyldretiden. Det er også på den del af nettet, at 84% af trængselstimerne i morgenmyldretiden mistes. Trængslen er steget på alle typer af veje siden 2001, men væksten i trængslen har ikke været den samme overalt. Data for situationen i 2001 stammer alle fra Projekt Trængsel. Der ses en række særlige problemstillinger. MOTORVEJSNETTET ER TRÆNGT Der er ligeledes en koncentration af trængslen på motorvejsnettet, som står for 19% af alle forsinkelsestimer, selv om denne del af nettet kun udgør knap 12% af det samlede vejnet. Motorvejenes andel af forsinkelsestimerne er steget fra 13% i 2001 til 19% i 2010, og dermed bærer motorvejsnettet en stadig større andel af den forøgede trængsel. KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG HÅRDT RAMT AF TRÆNGSEL Vejnettet i Københavns og Frederiksberg kommuner ud gør kun 11% af det samlede vejnet i Hovedstads regionen, men hele 40% af alle forsinkelsestimer mistes på denne del af vejnettet. Det er et fald i andelen af de samlede forsinkelsestimer i forhold til 2001, selvom trængslen er steget, men det viser, at der fortsat er en kraftig geografi sk koncentration af trængslen i de to kommuner. København og Frederiksberg bærer således en væsentlig del af de samlede forsinkelsestimer i hele regionen. Trafi kanter på de store indfalds- og ringveje eller med ærinde i de indre dele af Hovedsstadsregionen har derfor en meget større sandsynlighed for at opleve trængsel end trafi kanter, som bruger det øvrige vejnet. 6. Med vejnet menes i denne rapport det vejnetværk, som indgår i analyserne.

11 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 11 Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdagsdøgn i opdelt på vejtyper Køretøjstimer Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdagsdøgn i opdelt på geografi Køretøjstimer Myldretidsperioder Øvrige dagtimer Samlet I alt Heraf København og Frederiksberg kommuner (10,6% af vejnet) Heraf øvrige del af Hovedstadsregionen (89,4% af vejnet) Myldretidsperioder Øvrige dagtimer Samlet I alt Heraf motorveje (11,5% af vejnet) Heraf øvrige statsveje (9,4% af vejnet) Heraf kommuneveje (79,1% af vejnet) HVAD BETYDER FORSINKELSEN FOR TRAFIKANTERNE? En typisk pendlertur fra Køge til Rådhuspladsen via Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen, Folehaven og Kalvebod Brygge (ca. 43 km) tager: CA. 52 MINUTTER i morgenmyldretiden (gennemsnitsfart på 50 km/t) CA. 43 MINUTTER i eftermiddagsmyldretiden (gennemsnitsfart på 59 km/t) CA. 32 MINUTTER uden for myldretidsperioderne (gennemsnitsfart på 80 km/t) Turen tager således ca. 61% længere tid om morgenen end uden for myldretiden. TRÆNGSEL OVERALT PÅ VEJNETTET Trafi kanterne oplever ikke kun trængsel på motorvejsnettet og de øvrige stats - veje. Beregningerne viser, at ca. 74% af forsinkelsestimerne skyldes trængsel på det øvrige vejnet, hvilket bidrager til billedet af, at trængslen i Hovedstadsregionen er et generelt fænomen, der ses overalt.

12 Trængselsniveauet på det overordnede vejnet i morgenmyldretiden. STRÆKNINGER MED KRITISK TRÆNGSEL Trængsel kan kvantifi ceres på mange måder. I dette projekt anvendes to af de samme måder til beskrivelse af trængslen, som blev anvendt i Projekt Trængsel. Det betyder, at der opgøres følgende trængselsindikatorer: VEJTRÆNGSEL som udtrykker hvor stor andel af vejnettet, der er belastet med forskellige niveauer af trængsel. FORSINKELSE som udtrykker antal timers forsinkelse ved forskellige niveauer af trængsel. Trængslen på vejnettet er beregnet og fordelt i forhold til de tre defi nerede trængselsniveauer. Trængslen er illustreret for et hverdagsdøgn i morgenmyldretiden (kl. 7-9), som er en tidsperiode med meget intensiv trafi k. Den forsinkelse, trafi kanterne oplever i form af unødvendige timer til transport, er en meget konkret og enkel indikator for trængselsomfanget. Forsinkelsen er illustreret for de tre defi nerede trængselsniveauer for et hverdagsdøgn i morgenmyldretiden (kl. 7-9). Trafi kanternes oplevelse af trængsel er i dagligdagen relateret til på hvilken del af vejnettet, de kan forvente, at turen påvirkes af trængsel og uforudsigelighed. I myldretiden er der stor trængsel på mange strækninger på alle store indfalds-veje til København, og kritisk trængsel opleves på en del kortere strækninger. Beregningerne viser også, at det er færre strækninger Trængselsniveau Morgenmyldretid (kl ) Ubetydelig og begyndende trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel

13 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 13 Trængsel på vejnettet i Hovedstadsregionen i morgen-myldretiden i et hverdagsdøgn i 2010 (Procent-andele) Trængsel på vejnettet i Hovedstadsregionen i morgenmyldretiden i et hverdagsdøgn i 2010 Vejtrængsel i morgenmyldretiden i et hverdagsdøgn i 2010 Trængsel på vejnettet (km vej) Mistede køretøjstimer Ubetydelig 70% 16% Vejtrængsel i morgenmyldretiden (hele vejnettet) 2010 Ubetydelig og begyndende trængsel km 70% STOR Stor KRITISK Stor 28% 59% Stor trængsel km 28% Kritisk 2% 25% Kritisk trængsel 89 km 2% Ub på indfaldsvejene, hvor trafi kanterne oplever stor trængsel i eftermiddagsmyldretiden end i morgen myldretiden. Beregningerne viser, at trafi kanterne oplever stor trængsel på ca. 28% af det samlede vejnet i Hovedstads regionen i morgenmyldre tiden, mens kritisk trængsel forekommer på 2% af vej nettet i morgenmyldretiden. Effekten af kritisk trængsel er imidlertid stor, da den del af vejnettet står for 25% af forsinkelsestimerne i morgenmyldretiden. Den geografi ske fordeling af trængslen på de store veje i Hovedstadsområdet er illustreret på foregående side for morgen myldretiden kl. 7-9 i form af de tre defi nerede trængselsniveauer. Total km 100% Note: vejnettet er opgjort per retning Trængsel på vejnettet i Hovedstadsregionen i morgenmyldre tiden i et hverdagsdøgn i 2010 Forsinkelse i morgenmyldretiden (hele vejnettet) Ubetydelig og begyndende timer 16% trængsel Stor trængsel timer 59% Kritisk trængsel timer 25% Total timer 100% KRITISK Kritisk UBETYDELIG Forsinkelse i morgenmyldretiden i 2010 UBETYDELIG STOR Ubetydelig Den kritiske trængsel fi ndes først og fremmest på Motorring 3 og på enkelte strækninger på alle 5 indfaldskorridorer.

14 I beregningerne er free fl owhastigheden beregnet som den maksimale hastighed, som 9 ud af 10 trafi kanter faktisk kører med over døgnet. Hvis hastigheden havde været forudsat som makshastighed for 95 af 100 trafi - kanter eller 85 af 100 trafi kanter ville det beregnede antal forsinkelsestimer i stedet have været 14% højere eller 11% lavere. Dette illustrerer betydningen af anvendte forudsætninger. HVOR SIKRE ER TRÆNGSELSBEREGNINGERNE? De præsenterede beregninger af trængslen bygger på løbende og systematiske registreringer af faktiske kørehastigheder på det samlede vejnet i Hovedstadsregionen og oplysninger om aktuel døgntrafi k på vejnettet. Trængselsberegningerne bygger også på centrale forudsætninger om bl.a. den maksimale hastighed, trafi kken kan afvikles med, når der ikke er trængsel, og trafi kkens sammensætning over døgnet. Selv i perioder uden trængsel kan trafi kanterne sjældent køre med den tilladte hastighed uden for motorvejsnettet, fordi de skal tilpasse hastigheden efter vejens kurver, passere kryds, lysreguleringer, rundkørsler osv., som sænker den reelle hastighed, uden at det kan siges at være de øvrige trafi kanters skyld. Den anvendte hastighed for situationen uden trængsel (free fl ow hastigheden) er naturligvis af stor betydning for beregningsresultaterne.

15 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 15 DE SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER AF TRÆNGSLEN Den tid, trafi kanterne mister pga. trængsel, har en værdi for den enkelte trafi kant og for samfundet, da tiden jo kunne være blevet brugt på andre aktiviteter f.eks. arbejde eller fritidsaktiviteter. De samfundsøkonomiske omkostninger af trængsel er i denne analyse alene opgjort, som den ekstra tid trafi kanterne bruger på grund af nedsat fremkommelighed på vejene i Hovedstadsområdet. Dette er imidlertid kun den direkte effekt af trængsel. Trængslen medfører også indirekte effekter, fordi den får nogle trafi kanter til at ændre adfærd. Nogle trafi kanter ændrer for eksempel rute, destination, tidspunkt for turen, transportmiddel eller vælger helt at afl yse turen. Dette er også forbundet med samfundsøkonomiske tab, men er ikke omfattet af denne opgørelse. VÆRDISÆTNING AF TRÆNGSELSEFFEKTER Den beregnede trængsel opgjort i køretøjernes forsinkelsestimer kan omregnes til en samfundsøkonomisk værdi for at vise det samfundsøkonomiske tab, der er forbundet med den beregnede forsinkelse. Forsinkelsen er værdisat med brug af de offi cielle tidsværdier fra Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser vers 1.3 jul10.xls Tidsværdier for personbiler, varebiler og lastbiler i 2012 (2012 priser) Kr. pr. køretøjstime Personbiler Varebiler Lastbiler Forsinkelsestid Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser vers 1.3 jul10.xls Anm.: Tidsværdier er fremskrevet med prisudvikling og udvikling i BNP til 2012 priser i år Værdierne er beregnet på baggrund af forudsætninger i Transportøkonomiske Enhedspriser om Trafi kkens fordeling på turformål samt gennemsnitlige belægningsgrader for forskellige typer køretøjer. Forsinkelsestimer er ikke opgjort separat for busser, så de hører med i kategorien lastbiler. Buspassagerernes tidstab som følge af trængsel må derfor forventes ikke at være indregnet fuldt i den samfundsøkonomiske analyse, men analyserne i Projekt Trængsel indikerer, at værdien af tidstabet for buspassagerer er meget begrænset sammenlignet med værdien af tidstabet for de øvrige trafi kanter. Opgørelsen af det samlede antal forsinkelsestimer samt værdien af dem på årsbasis er i analyserne baseret på at antallet af hverdagsdøgn med trængsel er ca. 230 per år. DE SAMLEDE OMKOSTNINGER Forsinkelsestiden er omregnet til en direkte samfundsøkonomisk omkostning med brug af forudsætningerne

16 beskrevet i Værdisætning af trængselseffekter afsnittet ovenfor. De samlede omkostninger fremgår af tabellen til højre. I Projekt Trængsel blev størrelsen af de indirekte eller afl edte effekter undersøgt, og det blev konkluderet, at de afl edte effekter ikke var tungtvejende sammenlignet med de direkte effekter. F.eks. viste modelberegninger, at effekten af ændret rutevalg udgjorde under 1 % af omkostningerne ved de direkte effekter af trængsel. De samlede tidsomkostninger for vejtrafi kanter ved forsinkelse i Hovedstadsområdet i 2010 (2012 prisniveau) Mio. kr. Myldretidsperioder Øvrige dagtimer Samlet I alt Heraf personbiler Heraf varebiler Heraf lastbiler Det betyder, at de beregnede samfundsøkonomiske tidsomkostninger ved forsinkelse på i alt 8,5 mia. kr. i 2010 må antages at være et robust estimat. Den direkte erhvervsrelaterede del af forsinkelserne (varebiler og lastbiler) beløber sig til 4,0 mia. kr. eller 47% af de samlede forsinkelsesomkostninger, men erhvervslivet belastes endvidere også af en del af personbil forsinkelsestimerne. HVOR MANGE ARBEJDSDAGE SVARER TRÆNGSLEN TIL? Det daglige tab af timer for 18 årige og derover som følge af trængsel svarer til godt fuldtidsstillinger

17 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 17 METODEN DEN OVERORDNEDE METODE Metoden til at opgøre trængslen i Hovedstadsområdet består grundlæggende i at sammenligne trafi kanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis ikke der var andre trafi kanter på vejnettet. Forskellen i hastigheder og dermed rejsetider betragtes som et udtryk for den tid, trafi kanterne mister som følge af trængsel. Vejnettet, der indgår i beregningerne, består af det vejnet i Hovedstadsregionen, som indgår i Landstrafi kmodellen. Vejnettet er til beregningerne opdelt i retningsbestemte delstrækninger. Beregningen af trafi kanternes faktiske hastigheder er baseret på en løbende registrering af GPS-data fra 3 34 Transports fl åde af køretøjer. Dataindsamlingen fungerer på den måde, at køretøjernes position logges hvert femte sekund året rundt via transportfi rmaets fl ådestyringssystem, hvorefter de indsamlede data løbende sendes til en database hos COWI. Konkret foregår beregningerne ved, at den store mængde GPS-data omsættes til start- og sluttidspunkter for køretøjernes gennemkørsel af de defi nerede delstrækninger. På den måde kan rejsetiden opgøres, og sammenholdt med data om strækningslængden kan den aktuelle rejsehastighed beregnes % fraktilen af de registrerede hastigheder over døgnet. 9. I beregningerne er der anvendt en tilnærmet værdi for den tilladte hastighed på de enkelte vejstrækninger 10. Middelhastigheden er fastlagt ved beregning af medianen og er således udtryk for den hastighed, som den ene halvdel af trafi kanterne kører langsommere end og den anden halvdel kører hurtigere end. 11. Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen vest for Ring 4, Holbækmotorvejen øst for M3, Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen Den reelle hastighed på en strækning uden trængsel (free fl ow hastigheden) er beregnet som den maksimale hastighed, som 9 ud af 10 trafi kanter 8 faktisk kører med over døgnet, dog maksimalt den tilladte hastighed 9. Tilsvarende forudsætninger er også anvendt i lignende analyser for Vejdirektoratet. For hver enkelt delstrækning er der beregnet en middelhastighed for køretøjerne i hvert af de tre tidsrum; morgenmyldretid (7-9), eftermiddagsmyldretid (15-18) og øvrige dagtimer ( ) 10. Middelhastigheden er herefter sammenholdt med den mulige hastighed uden trængsel (free fl ow hastigheden), og forsinkelserne er beregnet. Forsinkelserne er herefter opregnet til døgnniveauet for hver strækning på baggrund af data om trafi kmængder og trafi kkens fordeling over døgnet. Trafi kmængderne per døgn er baseret på data fra Landstrafi kmodellen (version 0.1), og døgnfordelingerne er baseret på trafi ktal fra nogle af Vejdirektoratets automatiske tællestationer på fem vejstrækninger 11. For delstrækninger i de fem korridorer, hvor der er indhentet data fra tællestationerne, er de konkrete retningsbestemte døgnfordelinger anvendt. For alle øvrige delstrækninger er der anvendt den samme gennemsnitlige døgnfordeling for trafi k i begge retninger, og den er

18

19 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN 19 beregnet som et gennemsnit af døgnfordelingerne fra de anvendte tællestationer uden opdeling på kørselsretning. Endelig er de samlede forsinkelser for delstrækningerne summeret og opgivet inden for forskellige kategorier (kommuner, vejtype, køretøjtype osv.) og de afl edte samfundsøkonomiske beregninger er foretaget. AFGRÆNSNING Opgørelsen af trængslen er alene opgjort for Hovedstadsregionen (tidl. Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter inkl. centralkommunerne). Projektet er desuden afgrænset til at betragte trængsel fra vejtrafi k. Dette er parallelt med den afgrænsning, som blev anvendt i Projekt Trængsel. Opgørelsen af trængsel omfatter forsinkelsestimer for alle køretøjer, men der er ikke indsamlet data, som muliggør specialanalyser for bustrafi kken. USIKKERHEDER De præsenterede beregninger af trængslen bygger på løbende og systematiske registreringer af faktiske kørehastigheder på det samlede vejnet i Hovedstadsregionen og på data og forudsætninger om aktuel døgntrafi k og dens fordeling over døgnet. Trængselsberegningerne bygger endvidere på centrale forudsætninger om den maksimale hastighed, trafi kken kan afvikles med, når der ikke er trængsel. Køretøjerne fra 3 34 Transport kører dog mest i Københavnsområdet og de omkransende kommuner. I yderområderne i Hovedstadsregionen er der nogle steder kun registreret få køreture på de mindre veje, hvilket kan medføre at det beregnede trængselsniveau på disse veje ikke er estimeret så sikkert som ønskeligt. Erfaringer fra tidligere trængselsopgørelser med disse data viser, at man som regel kan regne med, at der ikke er megen trængsel på de veje, som 3 34 Transport ikke kører på. Udviklingen i trængsel fra 2001 til 2010 er beskrevet ved at sammenstille nøgleresultater fra denne analyse med nøgleresultater fra Projekt Trængsel, hvilket giver en solid indikation af den overordnede udvikling. Der er imidlertid en række data og metodemæssige forskelle på de to analyser, som gør at der på detailniveau ikke er fuldstændig konsistens i analyserne, og den præsenterede udviklingstrend skal fortolkes i det lys. Der er i princippet en række usikkerheder forbundet med beregningen af rejsetider for de enkelte køreture på de enkelte delstrækninger. Jo fl ere køreture, der er data for på delstrækningerne, jo mere sikkert kan de faktiske middelhastigheder på forskellige tidspunkter beregnes. Med den mængde GPS-data der er til rådighed vurderes usikkerheden på middelhastighederne som små for de allerfl este delstrækninger.

20 ADRESSE Parallelvej Kongens Lyngby PHONE FAX WWW

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

TRÆNGSELSINDIKATORER INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Overordnet fremgangsmåde 2. 3 Overordnede rammer Forudsætninger 2 3.

TRÆNGSELSINDIKATORER INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Overordnet fremgangsmåde 2. 3 Overordnede rammer Forudsætninger 2 3. TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER TEKNISK DOKUMENTATIONSNOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 2 2.1 Fordeling af trængsel... 2 3 Udpegning

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S,

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S, Projekt Trængsel Erling L. Hvid, COWI A/S, elh@cowi.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S, mkh@cowi.dk Baggrund Den voksende vejtrafik medfører i stigende grad en forværring af fremkommeligheden for trafikanterne

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale

Læs mere

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2 RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere