FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014"

Transkript

1 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen, men gav en højere produktionsværdi end foder fra Danish Agro og ATR. Smågriseblandingen fra DLG var væsentligt dyrere end de øvrige blandinger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN & JENS VINTHER UDGIVET: 11. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i Vest- og Sydjylland 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolfoderet, men gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end foder fra Danish Agro og ATR Landhandel. Smågriseblandingen fra DLG var væsentlig dyrere end de øvrige blandinger. Danish Agros foderblandinger gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. 1

2 Den tilladte merpris for blandingen fra DLG ud fra de beregnede produktionsværdier blev beregnet og sammenlignet med den reelt realiserede prisforskel mellem blandingerne. Prisforskellen mellem smågriseblandingen fra DLG og de tre øvrige blandinger ved indkøb var omkring 130 kr. Den højere produktionsværdi i foderet fra DLG tillader til sammenligning en merpris på DLG smågrisefoder på højst 21 kr. Den høje indkøbspris på DLG smågrisefoder skyldes en usædvanlig råvaresammensætning i DLG s smågriseblanding (9-30 kg), hvor der er brugt et højt indhold af dyre råvarer, som eksempelvis 5 % fiskeprotein og 14,1 % ekstruderet/varmebehandlet korn. Dette er råvarer, der på grund af prisen normalt kun anvendes i fravænningsblandinger. Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, var indstillet af firmaerne ud fra enkelte krav opstillet af VSP til indhold af næringsstoffer og tilsætningsstoffer. Der indgik en fravænningsblanding samt en smågriseblanding fra hvert firma. Generelt var der en overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede indhold af FEsv samt næringsstoffer. Indholdet af methionin i smågriseblandingen fra Danish Agro var dog som gennemsnit af tre analyser 8,3 % lavere end deklareret. Dette underindhold forventes at have haft en marginal negativ effekt på tilvækst og foderudnyttelse. Alle fravænningsblandinger var pelleterede og tilsat ppm zink i form af VetZink enten fra fabrik eller iblandet på forsøgsstationen. Baggrund Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Færdigfoderets værdi for grisen afhænger både af næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet. Formålet med løbende at afprøve forskellige foderblandinger er at sammenligne grisenes produktivitet ved brug af de enkelte blandinger. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt 6-8 kg s smågrise. I afprøvningen indgik fire grupper. Stierne var indrettet som to-klimastier og i hver sti var der en foderautomat og en drikkekop. Der blev indsat mellem 9 og 15 smågrise pr. sti afhængigt af stistørrelsen. Der blev sat 36 stier i forsøg i hver af de fire grupper. I gruppe 3 blev to stier udtaget af forsøget i løbet af forsøgsperioden. I afprøvningen indgik 416 grise i gruppe 1; 411 grise i gruppe 2; 398 grise i gruppe 3; og 421 grise i gruppe 4. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1. 2

3 Tabel 1. Inddeling i behandlingsgrupper. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Fravænningsfoder Kontrol Zink Feed Ideal Piller Danish New ATR Porco Medio Sprint Smågrisefoder Kontrol Star Feed 9 Piller Danish Grow Sm ATR Starter Medio Sprint Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, blev alle indstillet af de deltagende firmaer ud fra få krav til næringsstof- og råvareindhold, som blev stillet af VSP (tabel 2). Foderet blev indkøbt via svineproducenter, og firmaerne havde ikke fået besked om, hvilke firmaer, der indgik i afprøvningen. I modsætning til tidligere års firmaafprøvninger til smågrise blev der ved denne afprøvning ikke stillet krav om, at blandingerne skulle tilhøre de mest sælgende i det enkelte firmas sortimentet. Årsagen til, at dette krav er frafaldet er dels, at foderhandler foregår løbende hen over året og dels, at det er svært at kontrollere, at firmaerne lever op til dette krav. Derfor kan firmaerne indstille blandinger, der i praksis er anvendt i meget få besætninger. Tabel 2. Krav stillet af VSP til de indstillede blandinger. Krav til næringsstof/råvarer Fravænningsblanding Smågriseblanding St. ford. lysin, gram/fesv 11,0 10,5 St. ford. råprotein Min. Max Kulhydratspaltende enzym Ja Ja Organisk syre Ja Ja Zink, ppm * Ja Nej * Hvis ikke firmaet kunne levere fravænningsfoder med tilsat zinkoxid blev det manuelt iblandet på Forsøgsstation Grønhøj. Smågriseblandingen fra DLG havde en råvaresammensætning, der afveg fra de tre andre smågriseblandinger i afprøvningen. Der var i DLG s blanding et usædvanligt højt indhold af fordyrende råvarer, som man normalt kun ser i fravænningsblandinger, men ikke i foder til grise op til 30 kg. Som eksempel kan nævnes, at der var et indhold på 5 % fiskeprotein samt 3 % kartoffelprotein og i alt 14,1 % af blandingen bestod af varmebehandlet/ekstruderet korn (appendiks 1). 3

4 Oplysninger på indlægssedlen Begge blandinger fra DLG var uden deklaration af FEsv på indlægssedlen, men råvareindholdet var oplyst med procentangivelse. Begge blandinger fra ATR havde deklarerede FEsv på indlægssedlen, hvorimod råvarer kun var rangeret uden procentangivelse. Begge blandinger fra Danish Agro var uden deklaration af FEsv på indlægssedlen og var ligeledes uden oplysning om det procentvise indhold af råvarer. Ved henvendelse til de enkelte firmaer blev alle ønskede værdier oplyst via produktkort. Foder og fodring Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Grisene fik fravænningsfoderet de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift dag 11. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev før udfodring iblandet zinkoxid, således at alle fravænningsblandinger indeholdt ppm zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik for de af blandingerne, der indeholdt zinkoxid fra fabrikken, manuelt fra en fodervogn på vejeceller. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev udfodret via foderanlægget Spotmix. Forud for udfodringen blev der iblandet zinkforblanding. Smågrisefoderet blev for alle gruppers vedkommende udfodret ved hjælp af fodringsanlægget. Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium og fosfor, der blev optimeret med + 10 % i forhold til norm. Begrundelsen for de + 10 % var, at der i en periode forud for denne afprøvnings opstart havde været konstateret problemer med for lavt indhold af calcium og fosfor i foder fra den foderfabrik, der leverede kontrolfoderet samt for at undgå, at en evt. underforsyning af fosfor påvirkede forsøgsresultatet. Både fravænningsblandingen og smågrisefoderet til kontrolgruppen blev produceret hos Danish Agro uden, at firmaet vidste, at dette foder skulle indgå i en firmablandingsafprøvning. Kontrolfoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 C. Fravænningsfoderet fra alle fire grupper blev leveret af en gang og smågrisefoderet blev leveret af to omgange. Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1. Foderanalyser Alt foder blev leveret løst i pelleteret form. Der blev udtaget foderprøver ved aflæsning af foderet, mens foderet var i bevægelse. Der blev udtaget 15 enkeltprøver for hver leverance. De 15 enkeltprøver blev samlet i en samleprøve og derefter neddelt til fire prøver i en spalteprøveneddeler 4

5 og disse prøver blev sendt til analyse hos Eurofins. Prøveudtagning blev på alle steder gennemført efter TOS-principperne. Ved produktion af kontrolfoder blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Der blev udtaget det samme antal prøver og foretaget de samme næringsstofanalyser af kontrolfoderet som af de indkøbte firmablandinger. Der blev analyseret for følgende værdier: EFOS, EFOSi, vand, råfedt, råprotein, aske, træstof, calcium, fosfor, zink samt fytaseaktivitet. Desuden blev der analyseret for de livsnødvendige aminosyrer. Analyseresultaterne samt antallet af analyser for de enkelte værdier fremgår af appendiks 2. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise. Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi beregnet ud fra: Tilvækstværdi Foderomkostninger Foderdage Ved beregning af foderomkostninger indgik et 5 års prissæt på henholdsvis fravænningsfoder og smågrisefoder samt værdien af et kg tilvækst. Ved beregning af de enkelte foderblandingers produktionsværdi anvendes derfor de samme priser på foderet. Definitionen af de enkelte variable er: Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger ) / foderdage Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. år er beregnet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med

6 Produktionsværdien pr. stiplads blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 procent niveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med 6 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes. Resultater og diskussion Foderanalyser Ved beregning af foderudnyttelse og i beregning af produktionsværdien blev det valgt at bruge analyserede FEsv basis i-faktor, da denne metode er den officielt kontrollerbare [1]. Ved denne metode beregnes energiindholdet ud fra en analyseret EFOS-værdi samt i-faktoren, der af foderfirmaerne angives på indlægssedlen. Til sammenligning er også angivet FEsv ud fra EFOSianalysen, hvor både EFOS-værdien og EFOSi-værdien analyseres og indgår i en beregning af energiindholdet. Generelt set var der en tilfredsstillende overensstemmelse mellem indholdet af deklarerede FEsv i alle foderblandinger sammenlignet med både analyserede FEsv basis i-faktor og FEsv basis EFOSi (appendiks 2). Indholdet af fytase i fravænningsblandingen fra Danish Agro indeholdt som gennemsnit af fire analyser FYT mod de deklarerede FYT. Det er en forholdsvis stor afvigelse, som sammen med et lidt lavere indhold af totalfosfor end deklareret kan tænkes at føre til underindhold af fordøjeligt fosfor på et niveau, der kan påvirke produktionsegenskaberne negativt. Tre af fravænningsblandingerne indeholdt zinkoxid tilsat på foderfabrikken for at nå op på et niveau på ppm zink. Fravænningsblandingen i gruppe 3 var ikke tilsat zinkoxid på fabrikken. Det blev derfor tilsat på Grønhøj. Tilsætning af VetZink foregik via foderanlægget (Spotmix). En forblanding med VetZink blev produceret manuelt ved at opblande VetZink med hvedestrømel. Denne forblanding blev placeret i en af siloerne i foderanlægget og via styringen i Spotmix blev det styret, hvilke stier, der skulle have en blanding af fravænningsfoder og VetZink-forblanding og i hvilket blandeforhold. Indholdet af zink i fravænningsblandingen fra Danish Agro blev som gennemsnit af fire analyser bestemt til et indhold på knapt ppm. Variationen af zinkindholdet var større i denne gruppe end i de andre grupper. Det tyder på, at Spotmixanlægget ikke er i stand til at iblande små mængder forblanding med den nøjagtighed, som leverandøren angiver. Fravænningsblandingen og smågriseblandingen fra DLG havde et indhold af calcium, der var lavere end normen (uanset om der regnes med det deklarerede eller analyserede indhold af energi i blandingen). I en nylig, endnu ikke publiceret VSP afprøvning [2], er det vist, at der er meget vide 6

7 grænser for det nødvendige indhold af calcium i smågrisefoder. Det relativt lave indhold af calcium i de to nævnte blandinger må derfor forventes ikke at have haft nogen betydning for produktiviteten. Indholdet af methionin i smågriseblandingen fra Danish Agro var ifølge gennemsnit af tre analyser 8,3 % lavere end det deklarerede indhold. Det førte til et indhold af st. ford. methionin pr. FEsv, der er 13,5 % lavere end normen. Dette underindhold forventes at have medført en marginal forringelse i tilvækst og foderudnyttelse. Sundhed Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de fire grupper. Der var 2,8-4,8 behandlingsdage pr. gris og langt hovedparten skyldtes diarré. Der var kun få døde og udtagne grise i afprøvningen. Der blev i alt udtaget mellem 2,5 og 5,8 % af grisene, hvoraf døde/aflivede udgjorde mellem 0,2 og 1,1 %. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed. Produktivitet Produktionsresultaterne er vist i tabel 3 og produktionsværdien i tabel 4. Tabel 3. Produktionsresultater. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Hold indsat Antal grise indsat ved afprøvningsstart Antal grise, der gennemførte afprøvningen Indsættelsesvægt, kg 6,9 6,9 6,9 6,9 Vægt ved mellemvejning, kg 8,3 8,3 8,4 8,3 Afgangsvægt, kg 30,5 31,3 30,0 30,7 Før mellemvejning (0-11 dage) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,18 0,19 0,21 0,20 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,47 1,52 1,55 1,61 Efter mellemvejning (dag12 til afgang) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,96 1,04 0,95 0,98 Foderudnyttelse, FEsv /kg tilvækst 1,71 1,72 1,74 1,71 Hele perioden Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,79 0,84 0,79 0,80 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,69 1,70 1,72 1,70 7

8 Fra indsættelse til dag 11 fik grisene fravænningsfoder - her gav blandingen fra Danish Agro den højeste daglige tilvækst, mens gruppen, der fik foder fra ATR Landhandel, havde den laveste. Der var ikke de store forskelle i foderudnyttelse i perioden før mellemvejning. I perioden efter mellemvejning og indtil afgang, hvor grisene fik smågrisefoder, var foderudnyttelsen meget ens i de fire grupper. Tilvæksten var derimod betydeligt højere i gruppen, der fik foder fra DLG end i de tre andre grupper på grund af en højere foderoptagelse, og dermed samlet set en bedre foderudnyttelse. Gruppen, der fik smågrisefoder fra Danish Agro, havde en noget lavere tilvækst end de tre andre grupper. For den samlede periode ses det samme billede som i perioden efter mellemvejning. Tabel 4. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5 års prissæt ( ) og ens foderpriser. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Produktionsværdi i kr.pr. stiplads pr. dag 1,41 1,48 1,32 1,40 Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. år Indeks 100 ab 104 a 93 c 99 b a,b,c : Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P< 0,05). Ved sammenligning af produktionsværdierne mellem de fire grupper skal der være en forskel på 5 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker. De opnåede produktionsresultater førte til en statistisk sikker forskel i produktionsværdien (PV) mellem de fire grupper. Grise fodret med blandingerne fra DLG havde en statistisk sikkert højere PV end grisene fodret med blandingerne fra både Danish Agro og ATR, når der blev anvendt den samme foderpris i alle grupper. Der var ikke forskel mellem kontrolfoderet og foderet fra DLG. Der var heller ikke sikker forskel mellem kontrolfoderet og foderet fra ATR Landhandel. Danish Agros foder gav en statistisk sikker lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. De fundne forskelle i produktionsværdi betyder, at smågrisefoderet fra DLG må koste 38 kr. mere pr. 100 k end foderet fra Danish Agro og 23 kr. mere pr. 100 kg end foderet fra ATR Landhandel for, at den samme produktionsværdi kan opnås (tabel 5). Beregningerne er baseret på afregningspriser baseret på de seneste 5 år. Til sammenligning er i tabel 5 ligeledes angivet forskellen mellem indkøbspris på firmablandingerne og kontrolblandingen (smågriseblandinger). Indkøbsprisen på de tre firmaers fravænningsblandinger var på samme niveau. 8

9 Indkøbspriserne er ikke justeret for eventuelle kvantumrabatter eller kontraktperioder. Endvidere er der forskel på svineproducenters dygtighed som indkøbere, hvilket kan forklare en lille del af forskellen i indkøbspris. Tabel 5. Acceptabel merpris på smågrisefoder samt reel forskel i indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding. Blanding Acceptabel merpris for at opnå samme produktionsværdi som kontrolfoder pr. 100 Forskel på indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding pr. 100 kg foder kg foder DLG Danish Agro ATR -2-6 Landhandel Kontrol - - Konklusion Afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i Vest- og Sydjylland 2013/14 viste, at foderet fra DLG gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end foderet fra Danish Agro og ATR Landhandel, men ikke kontrolfoderet. Danish Agros foder gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. Prisforskellen mellem smågrisefoderet fra DLG og de tre øvrige blandinger ved indkøb var omkring 130 kr. Til sammenligning tillader den højere produktionsværdi i foderet fra DLG en merpris på smågrisefoderet på højst 21 kr. 9

10 Referencer [1] Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. Maj [2] Sloth, Niels Morten. (2014). Calciumindhold i smågrisefoder. Meddelelse nr. xxxx, Videncenter for Svineproduktion. Endnu ikke publiceret. Deltagere Tekniker: Henry Aalbæk, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 10

11 Appendiks 1 Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Kontrol Zink Feed Ideal Piller Danish New 151 ATR Porco Medio Sprint ,95 Hvede 46,6 Hvede Hvede Hvede 10,05 Sojaproteinkonc., fermenteret 10,0 Byg Hvede R2, varmebehandlet Sojaproteinkonc., fermenteret 10,00 Hvede, 8,90 Sojaskråfoder, toastet Kartoffelproteinkonc. Hvede, ekstruderet varmebehandlet ekstruderet 10,00 Byg 5,00 Fiskemel LT Vallepulver Byg 10,00 Sojaskråfoder, 5,00 Sojaskråfoder, afskallet Sojakoncentrat, Hørfrø, ekstruderet afskallet toastet GS toastet fermenteret 4,00 Kartoffelproteinkonc. 5,00 Fiskeprotein, Druesukker dextrose Bakterieprotein hydrolyseret 4,00 Vallepulver 5,00 Dampet, afskallet Havre, sort Kartoffelproteinkonc. havre 2,25 Fedtsyredestillater fra 3,90 Lecithin, E 322 Monocalciumfosfat Monocalciumfosfat fysisk raffinering 2,00 Havre 3,50 Vallepulver Fedtsyredestillater Sød vallepulver fra fysisk raffinering (Palme) 2,00 Druesukker dextrose 2,00 Kartoffelproteinkonc. Vegetabilsk fedt og L-lysin fl. olie, hørfrø 1,39 Monocalciumfosfat 1,00 Sukkerroemelasse Sukkerroemelasse Vitacel R200 1,00 Sukkerroemelasse 0,60 Calciumformiat, E238 Natriumklorid Sojaolie 0,63 Kridt 0,55 Vitalys dry Kridt Formi 0,60 Formic Acid 0,50 Monocalciumfosfat Aroma Flavis Palmeolie 0,53 Natriumklorid 0,48 Kridt Formic Acid Calciumformiat 0,47 Lysin 98 % HCL 0,40 Grisevit 200 Forblanding DA Fodersalt Fravæn. E1626 Stabiliseret med antioxidant 0,40 Forblanding DA 0,40 Natriumsalt af - Foderkridt Fravæn. E1626 Stabiliseret med antioxidant Glykonsyre 0,30 Zinkoxyd VetZink 0,30 Natriumklorid - Forblanding Smågrise ,14 Methionin DL 0,30 VetZink - Forblanding 11

12 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel 0,14 Treonin 98 % 0,12 Treonin 100 % - VM E-vitamin 0,04 Tryptofan 99 % 0,11 L-tryptofan 40 % - DL methionin 0,03 Valin L 96,5 % 0,10 DL Methionin - L-threonin 0,03 Ronozyme NP (CT) 0,07 Valin 40 % - Grenforce MCFA, organisk syre 0,05 DSP Microgrits 0,06 Xylanaseenzym, E4s11 - DL-tryptofan - 0,06 Fytaseforblanding - L-valin - 0,04 Smags- og aromastof -- Aromastof - 0,03 Cylaktinforblanding

13 Smågrisefoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Her angives sammensætning i anden foderlevering. Forskel i råvaresammensætning mellem første og anden levering var beskeden for alle grupper med åben råvaredeklaration. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Kontrol Star Feed 9 Piller Danish Grow 201 ATR Starter Medio Sprint ,29 Hvede 36,20 Hvede Hvede Byg 20,00 Byg 15,00 Byg Byg Hvede 16,00 Sojaskråfoder, 10,00 Sojaskråfoder Majs Sojaskråfoder, afskallet afskallet toastet 8,02 Havre 7,10 Dampet, afskallet Sojaskråfoder, afskallet Hvede, ekstruderet havre toastet 3,33 Kartoffelprotein 5,00 Fiskeprotein, hydrolyseret Sojaproteinkoncentrat, fermenteret Sojaproteinkoncentrat, fermenteret 2,03 Fedtsyredestillat fra 5,00 Hvede, ekstruderet Kartoffelprotein Foderkridt fysisk raffinering 1,76 Sojaproteinkoncentrat, 4,30 Sojaskråfoder, toastet Havre, sort Hørfrø, ekstruderet fermenteret ekstruderet 1,27 Kridt 3,50 Lecithin, E322 Havre Monocalciumfosfat 1,07 Monocalciumfosfat 3,00 Kartoffelprotein Monocalciumfosfat L-lysin fl 1,00 Sukkerroemelasse 2,90 Havre Sukkerroemelase Lignocellulose 0,51 Natriumklorid 2,00 Byg, puffet Natriumklorid Fodersalt 0,50 Formic Acid 1,00 Monocalciumfosfat Forblanding DA Palmeolie Smågrise, E 1626 stabiliseret med antioxidant 0,40 Forblanding DA 1,00 Sukkerroemelasse Formic Acid Bakterieprotein Smågrise, E1626, stabiliseret med antioxiant 0,05 DSP Microgrits Grøn Grp 1 0,71 Vitalys Dry Aroma Forblanding smågrise ,67 Kridt Aromaforblanding DL methionin - 0,50 Grisevit L- treonin - 0,50 Calciumformiat, E238 - Greenforce MFCA - 0,50 Fodersalt - L-valin - 0,40 Natriumsalt af - DL-tryptofan Glykonsyre - 0,17 Valin 40 % ,15 Treonin 98 % ,11 L-tryptofan 40 % ,11 DL-methionin

14 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel - 0,06 Xylanaseenzym, - - E4a11-6-Fytase, E4a ,04 Smags og Aromastof ,03 Cylaktinforblanding

15 Appendiks 2 Fravænningsblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder /4 118 A 120/4 122 A 119/ /4 (EFOSi) FEsv, pr /4 118 A 120/4 122 A 120/ /4 kg (basis i- faktor) Råprotein, pct. 19,5 20,7/4 20,8 21,1/4 18,1 18,8/4 19,4 18,8/4 Råfedt, pct. 4,2 4,3/4 6,4 5,9/4 4,1 4,4/4 5,0 4,5/4 Råaske, pct. 6,5 5,4/4 5,7 5,3/4 5,7 5,4/4 5,1 5,3/4 Lysin, g/kg 13,7 14,0/1 14,2 14,8/4 14,1 13,8/4 13,9 13,8/4 Methionin, g/kg 4,3 4,4/1 4,7 4,7/4 4,7 4,4/4 4,5 4,4/4 Cystin, g/kg 3,3 3,4/1-3,2/4-3,1/4-3,1/4 Met+Cys, g/kg 7,6 7,82/1-7,8/4-7,5/4-7,5/4 Treonin, g/kg 8,8 9,0/1-9,2/4-9,7/4-9,7/4 Tryptofan, g/kg 2,9 3,0/2-3,0/4-3,1/4-3,1/4 Isoleucin, g/kg 8,1 8,5/1-8,2/4-7,4/4-7,4/4 Leucin, g/kg 14,6 15,3/1-15,0/4-15,1/4-14,1/1 Histidin, g/kg 4,6 4,9/1-4,8/4-4,2/4-4,2/4 Fenylalanin, 9,4 10,2/1-9,4/4-9,3/4-9,2/4 g/kg Tyrosin, g/kg 7,3 7,4/1-7,3/4-6,1/4-6,0/4 Fenyl+ 16,5 17,6/1-16,7/4-15,4/4-15,1/4 tyrosin, g/kg Valin, g/kg 9,7 9,9/1-9,9/4-9,3/4-9,3/4 Calcium, g/kg 8,0 7,8 7,9 6,8/4 7,9 8,6/4 7,2 8,9/4 Fosfor, g/kg 6,5 6,3 5,9 5,6/4 6,3 6,2/4 6,5 6,2/4 Zink, mg/kg * / /4 100** 1.786**/ /4 Fytase, / / /4 enheder/kg * *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). **: Denne blanding blev manuelt i besætningen tilsat zinkoxid. Målet var et indhold på ppm zink. / : Tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser. A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 15

16 Smågriseblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) /4 116 A 115/4 110 A 111/ /4 FEsv, pr. 100 kg /4 116 A 115/4 110 A 108/ /4 foder (basis i faktor) Råprotein, pct. 18,2 18,6/4 19,0 19,5/4 17,9 17,8/4 18,8 18,2/4 Råfedt, pct. 4,3 4,5/4 6,8 5,9/4 4,1 4,1/4 3,3 3,3/4 Råaske, pct. 6,3 5,2/4 5,5 5,1/4 6,1 5,1/4 5,5 5,1/4 Lysin, g/kg 12,6 13,3/3 13,5 13,1/3 12,4 12,2/3 12,6 12,1/3 Methionin, g/kg 4,0 4,0/3 4,2 4,2/3 3,9 3,6/3 3,9 4,0/3 Cystin, g/kg 3,2 3,2/3-3,1/3-3,1/3-3,0/3 Met+ Cys, g/kg 7,2 7,2/3-7,3/3-6,7/3-6,7/3 Treonin, g/kg 8,1 8,5/3-8,8/3-8,0/3-7,6/3 Tryptofan, g/kg 2,7 2,6/3-3,0/3-2,5/3-2,6/3 Isoleucin, g/kg 7,5 7,4/3-7,6/3-7,2/3-7,0/3 Leucin, g/kg 13,5 13,7/3-14,0/3-12,5/3-12,7/3 Histidin, g/kg 4,3 4,4/3-4,4/3-4,3/3-4,3/3 Fenylalanin, g/kg 8,7 9,0/3-9,2/3-8,8/3-8,6/3 Tyrosin, g/kg 6,6 6,7/3-6,4/3-6,1/3-5,4/3 Fenyl + tyrosin, 15,3 15,7/3-15,6/3-14,9/3-14,0/3 g/kg Valin, g/kg 9,0 8,7/3-9,4/3-8,3/3-8,4/3 Calcium, g/kg 9,2 9,1/4 7,6 6,5/1 8,8 8,1/1 8,5 8,0/1 Fosfor, g/kg 5,7 5,3/4 6,0 6,0/1 5,7 5,5/1 5,2 4,9/1 Zink, mg/kg * / / / /1 Fytase, enheder/kg * / / / /1 *: For både zink og fytase gælder, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede. Mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). / : Tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser. A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 16

17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor

Læs mere

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:

Læs mere

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når

Læs mere

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller

Læs mere

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? 42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

Nyt om foder & oplæg til paneldebat Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,

Læs mere

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ

REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Fravænning uden medicinsk zink

Fravænning uden medicinsk zink Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere