FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
|
|
- Elias Aage Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen, men gav en højere produktionsværdi end foder fra Danish Agro og ATR. Smågriseblandingen fra DLG var væsentligt dyrere end de øvrige blandinger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN & JENS VINTHER UDGIVET: 11. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i Vest- og Sydjylland 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolfoderet, men gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end foder fra Danish Agro og ATR Landhandel. Smågriseblandingen fra DLG var væsentlig dyrere end de øvrige blandinger. Danish Agros foderblandinger gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. 1
2 Den tilladte merpris for blandingen fra DLG ud fra de beregnede produktionsværdier blev beregnet og sammenlignet med den reelt realiserede prisforskel mellem blandingerne. Prisforskellen mellem smågriseblandingen fra DLG og de tre øvrige blandinger ved indkøb var omkring 130 kr. Den højere produktionsværdi i foderet fra DLG tillader til sammenligning en merpris på DLG smågrisefoder på højst 21 kr. Den høje indkøbspris på DLG smågrisefoder skyldes en usædvanlig råvaresammensætning i DLG s smågriseblanding (9-30 kg), hvor der er brugt et højt indhold af dyre råvarer, som eksempelvis 5 % fiskeprotein og 14,1 % ekstruderet/varmebehandlet korn. Dette er råvarer, der på grund af prisen normalt kun anvendes i fravænningsblandinger. Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, var indstillet af firmaerne ud fra enkelte krav opstillet af VSP til indhold af næringsstoffer og tilsætningsstoffer. Der indgik en fravænningsblanding samt en smågriseblanding fra hvert firma. Generelt var der en overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede indhold af FEsv samt næringsstoffer. Indholdet af methionin i smågriseblandingen fra Danish Agro var dog som gennemsnit af tre analyser 8,3 % lavere end deklareret. Dette underindhold forventes at have haft en marginal negativ effekt på tilvækst og foderudnyttelse. Alle fravænningsblandinger var pelleterede og tilsat ppm zink i form af VetZink enten fra fabrik eller iblandet på forsøgsstationen. Baggrund Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Færdigfoderets værdi for grisen afhænger både af næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet. Formålet med løbende at afprøve forskellige foderblandinger er at sammenligne grisenes produktivitet ved brug af de enkelte blandinger. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt 6-8 kg s smågrise. I afprøvningen indgik fire grupper. Stierne var indrettet som to-klimastier og i hver sti var der en foderautomat og en drikkekop. Der blev indsat mellem 9 og 15 smågrise pr. sti afhængigt af stistørrelsen. Der blev sat 36 stier i forsøg i hver af de fire grupper. I gruppe 3 blev to stier udtaget af forsøget i løbet af forsøgsperioden. I afprøvningen indgik 416 grise i gruppe 1; 411 grise i gruppe 2; 398 grise i gruppe 3; og 421 grise i gruppe 4. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1. 2
3 Tabel 1. Inddeling i behandlingsgrupper. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Fravænningsfoder Kontrol Zink Feed Ideal Piller Danish New ATR Porco Medio Sprint Smågrisefoder Kontrol Star Feed 9 Piller Danish Grow Sm ATR Starter Medio Sprint Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, blev alle indstillet af de deltagende firmaer ud fra få krav til næringsstof- og råvareindhold, som blev stillet af VSP (tabel 2). Foderet blev indkøbt via svineproducenter, og firmaerne havde ikke fået besked om, hvilke firmaer, der indgik i afprøvningen. I modsætning til tidligere års firmaafprøvninger til smågrise blev der ved denne afprøvning ikke stillet krav om, at blandingerne skulle tilhøre de mest sælgende i det enkelte firmas sortimentet. Årsagen til, at dette krav er frafaldet er dels, at foderhandler foregår løbende hen over året og dels, at det er svært at kontrollere, at firmaerne lever op til dette krav. Derfor kan firmaerne indstille blandinger, der i praksis er anvendt i meget få besætninger. Tabel 2. Krav stillet af VSP til de indstillede blandinger. Krav til næringsstof/råvarer Fravænningsblanding Smågriseblanding St. ford. lysin, gram/fesv 11,0 10,5 St. ford. råprotein Min. Max Kulhydratspaltende enzym Ja Ja Organisk syre Ja Ja Zink, ppm * Ja Nej * Hvis ikke firmaet kunne levere fravænningsfoder med tilsat zinkoxid blev det manuelt iblandet på Forsøgsstation Grønhøj. Smågriseblandingen fra DLG havde en råvaresammensætning, der afveg fra de tre andre smågriseblandinger i afprøvningen. Der var i DLG s blanding et usædvanligt højt indhold af fordyrende råvarer, som man normalt kun ser i fravænningsblandinger, men ikke i foder til grise op til 30 kg. Som eksempel kan nævnes, at der var et indhold på 5 % fiskeprotein samt 3 % kartoffelprotein og i alt 14,1 % af blandingen bestod af varmebehandlet/ekstruderet korn (appendiks 1). 3
4 Oplysninger på indlægssedlen Begge blandinger fra DLG var uden deklaration af FEsv på indlægssedlen, men råvareindholdet var oplyst med procentangivelse. Begge blandinger fra ATR havde deklarerede FEsv på indlægssedlen, hvorimod råvarer kun var rangeret uden procentangivelse. Begge blandinger fra Danish Agro var uden deklaration af FEsv på indlægssedlen og var ligeledes uden oplysning om det procentvise indhold af råvarer. Ved henvendelse til de enkelte firmaer blev alle ønskede værdier oplyst via produktkort. Foder og fodring Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Grisene fik fravænningsfoderet de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift dag 11. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev før udfodring iblandet zinkoxid, således at alle fravænningsblandinger indeholdt ppm zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik for de af blandingerne, der indeholdt zinkoxid fra fabrikken, manuelt fra en fodervogn på vejeceller. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev udfodret via foderanlægget Spotmix. Forud for udfodringen blev der iblandet zinkforblanding. Smågrisefoderet blev for alle gruppers vedkommende udfodret ved hjælp af fodringsanlægget. Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium og fosfor, der blev optimeret med + 10 % i forhold til norm. Begrundelsen for de + 10 % var, at der i en periode forud for denne afprøvnings opstart havde været konstateret problemer med for lavt indhold af calcium og fosfor i foder fra den foderfabrik, der leverede kontrolfoderet samt for at undgå, at en evt. underforsyning af fosfor påvirkede forsøgsresultatet. Både fravænningsblandingen og smågrisefoderet til kontrolgruppen blev produceret hos Danish Agro uden, at firmaet vidste, at dette foder skulle indgå i en firmablandingsafprøvning. Kontrolfoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 C. Fravænningsfoderet fra alle fire grupper blev leveret af en gang og smågrisefoderet blev leveret af to omgange. Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1. Foderanalyser Alt foder blev leveret løst i pelleteret form. Der blev udtaget foderprøver ved aflæsning af foderet, mens foderet var i bevægelse. Der blev udtaget 15 enkeltprøver for hver leverance. De 15 enkeltprøver blev samlet i en samleprøve og derefter neddelt til fire prøver i en spalteprøveneddeler 4
5 og disse prøver blev sendt til analyse hos Eurofins. Prøveudtagning blev på alle steder gennemført efter TOS-principperne. Ved produktion af kontrolfoder blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Der blev udtaget det samme antal prøver og foretaget de samme næringsstofanalyser af kontrolfoderet som af de indkøbte firmablandinger. Der blev analyseret for følgende værdier: EFOS, EFOSi, vand, råfedt, råprotein, aske, træstof, calcium, fosfor, zink samt fytaseaktivitet. Desuden blev der analyseret for de livsnødvendige aminosyrer. Analyseresultaterne samt antallet af analyser for de enkelte værdier fremgår af appendiks 2. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise. Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi beregnet ud fra: Tilvækstværdi Foderomkostninger Foderdage Ved beregning af foderomkostninger indgik et 5 års prissæt på henholdsvis fravænningsfoder og smågrisefoder samt værdien af et kg tilvækst. Ved beregning af de enkelte foderblandingers produktionsværdi anvendes derfor de samme priser på foderet. Definitionen af de enkelte variable er: Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger ) / foderdage Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. år er beregnet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med
6 Produktionsværdien pr. stiplads blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 procent niveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med 6 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes. Resultater og diskussion Foderanalyser Ved beregning af foderudnyttelse og i beregning af produktionsværdien blev det valgt at bruge analyserede FEsv basis i-faktor, da denne metode er den officielt kontrollerbare [1]. Ved denne metode beregnes energiindholdet ud fra en analyseret EFOS-værdi samt i-faktoren, der af foderfirmaerne angives på indlægssedlen. Til sammenligning er også angivet FEsv ud fra EFOSianalysen, hvor både EFOS-værdien og EFOSi-værdien analyseres og indgår i en beregning af energiindholdet. Generelt set var der en tilfredsstillende overensstemmelse mellem indholdet af deklarerede FEsv i alle foderblandinger sammenlignet med både analyserede FEsv basis i-faktor og FEsv basis EFOSi (appendiks 2). Indholdet af fytase i fravænningsblandingen fra Danish Agro indeholdt som gennemsnit af fire analyser FYT mod de deklarerede FYT. Det er en forholdsvis stor afvigelse, som sammen med et lidt lavere indhold af totalfosfor end deklareret kan tænkes at føre til underindhold af fordøjeligt fosfor på et niveau, der kan påvirke produktionsegenskaberne negativt. Tre af fravænningsblandingerne indeholdt zinkoxid tilsat på foderfabrikken for at nå op på et niveau på ppm zink. Fravænningsblandingen i gruppe 3 var ikke tilsat zinkoxid på fabrikken. Det blev derfor tilsat på Grønhøj. Tilsætning af VetZink foregik via foderanlægget (Spotmix). En forblanding med VetZink blev produceret manuelt ved at opblande VetZink med hvedestrømel. Denne forblanding blev placeret i en af siloerne i foderanlægget og via styringen i Spotmix blev det styret, hvilke stier, der skulle have en blanding af fravænningsfoder og VetZink-forblanding og i hvilket blandeforhold. Indholdet af zink i fravænningsblandingen fra Danish Agro blev som gennemsnit af fire analyser bestemt til et indhold på knapt ppm. Variationen af zinkindholdet var større i denne gruppe end i de andre grupper. Det tyder på, at Spotmixanlægget ikke er i stand til at iblande små mængder forblanding med den nøjagtighed, som leverandøren angiver. Fravænningsblandingen og smågriseblandingen fra DLG havde et indhold af calcium, der var lavere end normen (uanset om der regnes med det deklarerede eller analyserede indhold af energi i blandingen). I en nylig, endnu ikke publiceret VSP afprøvning [2], er det vist, at der er meget vide 6
7 grænser for det nødvendige indhold af calcium i smågrisefoder. Det relativt lave indhold af calcium i de to nævnte blandinger må derfor forventes ikke at have haft nogen betydning for produktiviteten. Indholdet af methionin i smågriseblandingen fra Danish Agro var ifølge gennemsnit af tre analyser 8,3 % lavere end det deklarerede indhold. Det førte til et indhold af st. ford. methionin pr. FEsv, der er 13,5 % lavere end normen. Dette underindhold forventes at have medført en marginal forringelse i tilvækst og foderudnyttelse. Sundhed Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de fire grupper. Der var 2,8-4,8 behandlingsdage pr. gris og langt hovedparten skyldtes diarré. Der var kun få døde og udtagne grise i afprøvningen. Der blev i alt udtaget mellem 2,5 og 5,8 % af grisene, hvoraf døde/aflivede udgjorde mellem 0,2 og 1,1 %. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed. Produktivitet Produktionsresultaterne er vist i tabel 3 og produktionsværdien i tabel 4. Tabel 3. Produktionsresultater. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Hold indsat Antal grise indsat ved afprøvningsstart Antal grise, der gennemførte afprøvningen Indsættelsesvægt, kg 6,9 6,9 6,9 6,9 Vægt ved mellemvejning, kg 8,3 8,3 8,4 8,3 Afgangsvægt, kg 30,5 31,3 30,0 30,7 Før mellemvejning (0-11 dage) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,18 0,19 0,21 0,20 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,47 1,52 1,55 1,61 Efter mellemvejning (dag12 til afgang) Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,96 1,04 0,95 0,98 Foderudnyttelse, FEsv /kg tilvækst 1,71 1,72 1,74 1,71 Hele perioden Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 0,79 0,84 0,79 0,80 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,69 1,70 1,72 1,70 7
8 Fra indsættelse til dag 11 fik grisene fravænningsfoder - her gav blandingen fra Danish Agro den højeste daglige tilvækst, mens gruppen, der fik foder fra ATR Landhandel, havde den laveste. Der var ikke de store forskelle i foderudnyttelse i perioden før mellemvejning. I perioden efter mellemvejning og indtil afgang, hvor grisene fik smågrisefoder, var foderudnyttelsen meget ens i de fire grupper. Tilvæksten var derimod betydeligt højere i gruppen, der fik foder fra DLG end i de tre andre grupper på grund af en højere foderoptagelse, og dermed samlet set en bedre foderudnyttelse. Gruppen, der fik smågrisefoder fra Danish Agro, havde en noget lavere tilvækst end de tre andre grupper. For den samlede periode ses det samme billede som i perioden efter mellemvejning. Tabel 4. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5 års prissæt ( ) og ens foderpriser. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Produktionsværdi i kr.pr. stiplads pr. dag 1,41 1,48 1,32 1,40 Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. år Indeks 100 ab 104 a 93 c 99 b a,b,c : Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P< 0,05). Ved sammenligning af produktionsværdierne mellem de fire grupper skal der være en forskel på 5 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker. De opnåede produktionsresultater førte til en statistisk sikker forskel i produktionsværdien (PV) mellem de fire grupper. Grise fodret med blandingerne fra DLG havde en statistisk sikkert højere PV end grisene fodret med blandingerne fra både Danish Agro og ATR, når der blev anvendt den samme foderpris i alle grupper. Der var ikke forskel mellem kontrolfoderet og foderet fra DLG. Der var heller ikke sikker forskel mellem kontrolfoderet og foderet fra ATR Landhandel. Danish Agros foder gav en statistisk sikker lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. De fundne forskelle i produktionsværdi betyder, at smågrisefoderet fra DLG må koste 38 kr. mere pr. 100 k end foderet fra Danish Agro og 23 kr. mere pr. 100 kg end foderet fra ATR Landhandel for, at den samme produktionsværdi kan opnås (tabel 5). Beregningerne er baseret på afregningspriser baseret på de seneste 5 år. Til sammenligning er i tabel 5 ligeledes angivet forskellen mellem indkøbspris på firmablandingerne og kontrolblandingen (smågriseblandinger). Indkøbsprisen på de tre firmaers fravænningsblandinger var på samme niveau. 8
9 Indkøbspriserne er ikke justeret for eventuelle kvantumrabatter eller kontraktperioder. Endvidere er der forskel på svineproducenters dygtighed som indkøbere, hvilket kan forklare en lille del af forskellen i indkøbspris. Tabel 5. Acceptabel merpris på smågrisefoder samt reel forskel i indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding. Blanding Acceptabel merpris for at opnå samme produktionsværdi som kontrolfoder pr. 100 Forskel på indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding pr. 100 kg foder kg foder DLG Danish Agro ATR -2-6 Landhandel Kontrol - - Konklusion Afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i Vest- og Sydjylland 2013/14 viste, at foderet fra DLG gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end foderet fra Danish Agro og ATR Landhandel, men ikke kontrolfoderet. Danish Agros foder gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end foderet i de tre andre grupper. Prisforskellen mellem smågrisefoderet fra DLG og de tre øvrige blandinger ved indkøb var omkring 130 kr. Til sammenligning tillader den højere produktionsværdi i foderet fra DLG en merpris på smågrisefoderet på højst 21 kr. 9
10 Referencer [1] Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. Maj [2] Sloth, Niels Morten. (2014). Calciumindhold i smågrisefoder. Meddelelse nr. xxxx, Videncenter for Svineproduktion. Endnu ikke publiceret. Deltagere Tekniker: Henry Aalbæk, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 10
11 Appendiks 1 Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Kontrol Zink Feed Ideal Piller Danish New 151 ATR Porco Medio Sprint ,95 Hvede 46,6 Hvede Hvede Hvede 10,05 Sojaproteinkonc., fermenteret 10,0 Byg Hvede R2, varmebehandlet Sojaproteinkonc., fermenteret 10,00 Hvede, 8,90 Sojaskråfoder, toastet Kartoffelproteinkonc. Hvede, ekstruderet varmebehandlet ekstruderet 10,00 Byg 5,00 Fiskemel LT Vallepulver Byg 10,00 Sojaskråfoder, 5,00 Sojaskråfoder, afskallet Sojakoncentrat, Hørfrø, ekstruderet afskallet toastet GS toastet fermenteret 4,00 Kartoffelproteinkonc. 5,00 Fiskeprotein, Druesukker dextrose Bakterieprotein hydrolyseret 4,00 Vallepulver 5,00 Dampet, afskallet Havre, sort Kartoffelproteinkonc. havre 2,25 Fedtsyredestillater fra 3,90 Lecithin, E 322 Monocalciumfosfat Monocalciumfosfat fysisk raffinering 2,00 Havre 3,50 Vallepulver Fedtsyredestillater Sød vallepulver fra fysisk raffinering (Palme) 2,00 Druesukker dextrose 2,00 Kartoffelproteinkonc. Vegetabilsk fedt og L-lysin fl. olie, hørfrø 1,39 Monocalciumfosfat 1,00 Sukkerroemelasse Sukkerroemelasse Vitacel R200 1,00 Sukkerroemelasse 0,60 Calciumformiat, E238 Natriumklorid Sojaolie 0,63 Kridt 0,55 Vitalys dry Kridt Formi 0,60 Formic Acid 0,50 Monocalciumfosfat Aroma Flavis Palmeolie 0,53 Natriumklorid 0,48 Kridt Formic Acid Calciumformiat 0,47 Lysin 98 % HCL 0,40 Grisevit 200 Forblanding DA Fodersalt Fravæn. E1626 Stabiliseret med antioxidant 0,40 Forblanding DA 0,40 Natriumsalt af - Foderkridt Fravæn. E1626 Stabiliseret med antioxidant Glykonsyre 0,30 Zinkoxyd VetZink 0,30 Natriumklorid - Forblanding Smågrise ,14 Methionin DL 0,30 VetZink - Forblanding 11
12 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel 0,14 Treonin 98 % 0,12 Treonin 100 % - VM E-vitamin 0,04 Tryptofan 99 % 0,11 L-tryptofan 40 % - DL methionin 0,03 Valin L 96,5 % 0,10 DL Methionin - L-threonin 0,03 Ronozyme NP (CT) 0,07 Valin 40 % - Grenforce MCFA, organisk syre 0,05 DSP Microgrits 0,06 Xylanaseenzym, E4s11 - DL-tryptofan - 0,06 Fytaseforblanding - L-valin - 0,04 Smags- og aromastof -- Aromastof - 0,03 Cylaktinforblanding
13 Smågrisefoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Her angives sammensætning i anden foderlevering. Forskel i råvaresammensætning mellem første og anden levering var beskeden for alle grupper med åben råvaredeklaration. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Kontrol Star Feed 9 Piller Danish Grow 201 ATR Starter Medio Sprint ,29 Hvede 36,20 Hvede Hvede Byg 20,00 Byg 15,00 Byg Byg Hvede 16,00 Sojaskråfoder, 10,00 Sojaskråfoder Majs Sojaskråfoder, afskallet afskallet toastet 8,02 Havre 7,10 Dampet, afskallet Sojaskråfoder, afskallet Hvede, ekstruderet havre toastet 3,33 Kartoffelprotein 5,00 Fiskeprotein, hydrolyseret Sojaproteinkoncentrat, fermenteret Sojaproteinkoncentrat, fermenteret 2,03 Fedtsyredestillat fra 5,00 Hvede, ekstruderet Kartoffelprotein Foderkridt fysisk raffinering 1,76 Sojaproteinkoncentrat, 4,30 Sojaskråfoder, toastet Havre, sort Hørfrø, ekstruderet fermenteret ekstruderet 1,27 Kridt 3,50 Lecithin, E322 Havre Monocalciumfosfat 1,07 Monocalciumfosfat 3,00 Kartoffelprotein Monocalciumfosfat L-lysin fl 1,00 Sukkerroemelasse 2,90 Havre Sukkerroemelase Lignocellulose 0,51 Natriumklorid 2,00 Byg, puffet Natriumklorid Fodersalt 0,50 Formic Acid 1,00 Monocalciumfosfat Forblanding DA Palmeolie Smågrise, E 1626 stabiliseret med antioxidant 0,40 Forblanding DA 1,00 Sukkerroemelasse Formic Acid Bakterieprotein Smågrise, E1626, stabiliseret med antioxiant 0,05 DSP Microgrits Grøn Grp 1 0,71 Vitalys Dry Aroma Forblanding smågrise ,67 Kridt Aromaforblanding DL methionin - 0,50 Grisevit L- treonin - 0,50 Calciumformiat, E238 - Greenforce MFCA - 0,50 Fodersalt - L-valin - 0,40 Natriumsalt af - DL-tryptofan Glykonsyre - 0,17 Valin 40 % ,15 Treonin 98 % ,11 L-tryptofan 40 % ,11 DL-methionin
14 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel - 0,06 Xylanaseenzym, - - E4a11-6-Fytase, E4a ,04 Smags og Aromastof ,03 Cylaktinforblanding
15 Appendiks 2 Fravænningsblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder /4 118 A 120/4 122 A 119/ /4 (EFOSi) FEsv, pr /4 118 A 120/4 122 A 120/ /4 kg (basis i- faktor) Råprotein, pct. 19,5 20,7/4 20,8 21,1/4 18,1 18,8/4 19,4 18,8/4 Råfedt, pct. 4,2 4,3/4 6,4 5,9/4 4,1 4,4/4 5,0 4,5/4 Råaske, pct. 6,5 5,4/4 5,7 5,3/4 5,7 5,4/4 5,1 5,3/4 Lysin, g/kg 13,7 14,0/1 14,2 14,8/4 14,1 13,8/4 13,9 13,8/4 Methionin, g/kg 4,3 4,4/1 4,7 4,7/4 4,7 4,4/4 4,5 4,4/4 Cystin, g/kg 3,3 3,4/1-3,2/4-3,1/4-3,1/4 Met+Cys, g/kg 7,6 7,82/1-7,8/4-7,5/4-7,5/4 Treonin, g/kg 8,8 9,0/1-9,2/4-9,7/4-9,7/4 Tryptofan, g/kg 2,9 3,0/2-3,0/4-3,1/4-3,1/4 Isoleucin, g/kg 8,1 8,5/1-8,2/4-7,4/4-7,4/4 Leucin, g/kg 14,6 15,3/1-15,0/4-15,1/4-14,1/1 Histidin, g/kg 4,6 4,9/1-4,8/4-4,2/4-4,2/4 Fenylalanin, 9,4 10,2/1-9,4/4-9,3/4-9,2/4 g/kg Tyrosin, g/kg 7,3 7,4/1-7,3/4-6,1/4-6,0/4 Fenyl+ 16,5 17,6/1-16,7/4-15,4/4-15,1/4 tyrosin, g/kg Valin, g/kg 9,7 9,9/1-9,9/4-9,3/4-9,3/4 Calcium, g/kg 8,0 7,8 7,9 6,8/4 7,9 8,6/4 7,2 8,9/4 Fosfor, g/kg 6,5 6,3 5,9 5,6/4 6,3 6,2/4 6,5 6,2/4 Zink, mg/kg * / /4 100** 1.786**/ /4 Fytase, / / /4 enheder/kg * *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). **: Denne blanding blev manuelt i besætningen tilsat zinkoxid. Målet var et indhold på ppm zink. / : Tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser. A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 15
16 Smågriseblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Kontrol DLG Danish Agro ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) /4 116 A 115/4 110 A 111/ /4 FEsv, pr. 100 kg /4 116 A 115/4 110 A 108/ /4 foder (basis i faktor) Råprotein, pct. 18,2 18,6/4 19,0 19,5/4 17,9 17,8/4 18,8 18,2/4 Råfedt, pct. 4,3 4,5/4 6,8 5,9/4 4,1 4,1/4 3,3 3,3/4 Råaske, pct. 6,3 5,2/4 5,5 5,1/4 6,1 5,1/4 5,5 5,1/4 Lysin, g/kg 12,6 13,3/3 13,5 13,1/3 12,4 12,2/3 12,6 12,1/3 Methionin, g/kg 4,0 4,0/3 4,2 4,2/3 3,9 3,6/3 3,9 4,0/3 Cystin, g/kg 3,2 3,2/3-3,1/3-3,1/3-3,0/3 Met+ Cys, g/kg 7,2 7,2/3-7,3/3-6,7/3-6,7/3 Treonin, g/kg 8,1 8,5/3-8,8/3-8,0/3-7,6/3 Tryptofan, g/kg 2,7 2,6/3-3,0/3-2,5/3-2,6/3 Isoleucin, g/kg 7,5 7,4/3-7,6/3-7,2/3-7,0/3 Leucin, g/kg 13,5 13,7/3-14,0/3-12,5/3-12,7/3 Histidin, g/kg 4,3 4,4/3-4,4/3-4,3/3-4,3/3 Fenylalanin, g/kg 8,7 9,0/3-9,2/3-8,8/3-8,6/3 Tyrosin, g/kg 6,6 6,7/3-6,4/3-6,1/3-5,4/3 Fenyl + tyrosin, 15,3 15,7/3-15,6/3-14,9/3-14,0/3 g/kg Valin, g/kg 9,0 8,7/3-9,4/3-8,3/3-8,4/3 Calcium, g/kg 9,2 9,1/4 7,6 6,5/1 8,8 8,1/1 8,5 8,0/1 Fosfor, g/kg 5,7 5,3/4 6,0 6,0/1 5,7 5,5/1 5,2 4,9/1 Zink, mg/kg * / / / /1 Fytase, enheder/kg * / / / /1 *: For både zink og fytase gælder, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede. Mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). / : Tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser. A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 16
17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereSOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER
SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereFODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereTEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereREDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ
Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mere