Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller menneskene i almindelighed, der udgør et persisterende adfærdsmønster. (Pervin 1987) System bestående af Hvad er en personlighedsforstyrrelse. Hvad betyder det for behandlende læger og andet personale. 3 Hvordan kan vi klare udfordringen. Struktur: uforanderlige aspekter Proces: foranderlige aspekter Udtryk for den måde, vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker vores følelser på i forskellige situationer Udtryk for vore selvopfattelse vores billede af hvem vi selv er Stabile mønstre i samspil med andre Afgørende for individets adfærd, tænkning og tilpasning Temperament Psykiatri og personlighed Temperament refererer til medfødte personlighedskarakteristika: Psykiatrisk diagnostik er fagligt begrundede skøn Psykiatrien beskæftiger sig med problematikker, der kan behandles Psykiatrien har i en årrække ikke været så opmærksom på personlighedsforstyrrelsesområdet, da man ikke så mulighed for at behandle Det har ændret sig de senere år Nogle spædbørn er mere aktive, og nogle er mere rolige. Nogle er udadvendte og sociale, medens andre er med indadvendte 20-60% genetisk 40-80% miljø 5 1

2 Psykopati Hverken en ICD-10 eller DSM-IV diagnose Kendetegnet ved mangel på» Empati» Social ansvarlighed» Samvittighed 15% af alle kriminelle (80% dyssocial) Også brugt populærvidenskabeligt Flere informationer: Robert Hare 7 Struktur og Symptomer Personlighedsstrukturen er den samme hele tiden. Symptomer skifter afhængig af belastning og dagligdag. Personlighedsforstyrrelser og det sociale system Formodning om stærk overrepræsentation af borgere med personlighedsforstyrrelser og sociale problemer Kommer bl.a. til udtryk gennem funktionsniveau: Gentagne sygemeldinger Kortvarige og skiftende udd.forløb og ansættelser Konflikter og ustabile relationer. Kommer til udtryk i relationen til sagsbehandleren: Konfliktfyldt, emotionelt ladet Fastholdt i bestemt rolle Devaluering og idealisering ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, afvigende fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 følgende områder: Erkendelse, holdning Følelsesliv Impulskontrol og behovstilfredsstillelse Interpersonelle forhold ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier II Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne Varighed siden barndom eller adolescens Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Organisk ætiologi udelukkes Personlighedsforstyrrelsesspektrum Cluster A (Mad) Paranoid Skizoid Cluster B (Bad) Dyssocial Emotionel ustabil, impulsiv, borderline Histrionisk Cluster C (Sad) Tvangspræget Ængstlig evasiv Dependent 2

3 Eksempel 1 35 årig mand, skilt, ingen kontakt til ekskone og børn, mener at hun vil udnytte ham og bruger børnene mod ham. Bærer nag over hende. Mener at hun har haft forhold til andre mænd under hele ægteskabet. Er helt slået ud, har igen mistet arbejdet, da han ofte kom til at skændes med lederen om udførelsen af opgaven, som han er meget bedre til end lederen. Kommunen vil komme af med ham for at spare penge, sagsbehandlere vil ikke hans bedste, men bare have en succes mere i statistikken. Paranoid personlighedsstruktur Generelle betingelser opfyldte Mindst 4 af følgende Overfølsomhed for nederlag og afvisning Tendens til at bære nag Mistroiskhed og mistydningstendens Stridbarhed og rethaveriskhed Ubegrundet jalousi Selvhenføringstendens og øget selvfølelse Optagethed af konspirations -forklaringer Eksempel 2 21 årig mand søger om kontanthjælp, da han ikke kan komme på arbejdsmarkedet, kan ikke tage sig sammen, ingen venner, ingen kæreste, alene kontakt til andre gennem computerspil, som han bruger mange nætter på. Synes ikke at lide af situationen, mener selv at livet er uden mening, hvilket han tænker meget over. Ingen interesse i uddannelse, uinteresseret i hvad andre tænker om ham. Ingen stoffer, alkohol eller nikotin, spiser junk-food Skizoid personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifferent over for ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse Eksempel 3 48 årig kvinde, plaget af angst, kommer ikke ud af lejligheden, som efterhånden er fyldt med alt mulig ting og snavs, er også ligegyldig med det. Prøver at føre sig eget liv, som det nu kan lade sig gøre med den her angstlidelse, som ingen kan gøre noget ved. Lægen har ordineret 20 mg stesolid om dagen for at dæmpe angsten. Hun spiser det; mener det ikke er hendes ansvar. Har mange forklaringer. Kommer hurtig i kontakt med andre, fortæller uden omsvøb om alle sine vanskeligheder, holder dog ikke fast i relationen. Udnytter relationen til andre økonomisk. Opfarende, kan ikke holde ud. Dyssocial personlighedsstruktur Mindst 3 af følgende Grov ligegyldighed overfor andres følelser Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, incl straf Bortforklarings- og udadprojektionstendens 3

4 Eksempel 4 25 årig mand, kommer igen til samtalen efter han sidste gang forlod kommunen ved at smække døren efter sig. Skulle deltage i aktivering, havde ikke lyst til det. Tidligere aktiveringsforsøg blev afbrudt, pga. manglende udholdenhed, ofte svingende i humøret, til tider aggressiv over for medkursister og lærer. Økonomi dårlig, impulskøb, alkohol, værtshusslagsbror, lejlighedsvis stoffer. EUP, impulsiv type Mindst 3 af følgende Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektlabilitet, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Eksempel 5 21-årig kvinde henvender sig på grund af ukontrollerbar selvmords impulser. Droppet ud af 9. klasse, ingen erhvervsuddannelse. Mange forsøg for at komme i gang igen, mislykkedes. Mener at hun ikke duer. Få virkelige kærester, mange skænderier. Promiskuitet, mener at hun ikke har fortjent bedre. Ofte bange for andre mennesker, trækker sig tilbage. Skælder ud på alt og alle. Bruger alle former for stoffer, når hun for tilbudt, opsøger det dog ikke på eget initiativ. Selvskadende adfærd. EUP, borderline type Foruden 3 af F60.30 B mindst 2 af følgende Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Eksempel 6 32 årig kvinde henvender sig i almen praksis fordi at hun er bange for at hun kommer til at begå selvmord. Hun synes at livet er trist, ingen glæde, kun belastninger: problemer med kæresten, børnenes skole og frygter at miste arbejdet, pengene rækker ikke. Den måde hun fortæller på er meget appellerende, med kraftig stemme og velformuleret. Hun er klædt i dyrt tøj og der er tydeligt, at hun lægger vægt på sit udseende. Hun vil meget gerne at lægen giver råd, men har samtidig svært ved at tage anbefalinger til sig. Patienten klager ofte over at livet er imod hende, men samtidig bliver det tydeligt at hun slev bringer sig i situationer, der ender på en uheldig måde. Selv mener hun, at hun bare forsøger at føre et almindeligt liv, men at man jo er nødt til at være tro mod sig selv. Histrionsk personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdreven følelsesudtryk Suggestibilitet Overfladisk og labilt følelsesliv Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd Pseudo-seduktivitet Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne 4

5 Eksempel 7 28 årig mand er dumpet 3 x til afsluttende eksamen ved ingeniørstudiet, nu uden uddannelse og arbejde. Lever alene da han aldrig har været sikker på, om det var den rigtige han havde mødt. Fremtræder meget tilbageholdene, har meget orden i alle livets forhold, men oplever samtidig at tingene aldrig kan blive rigtig gode. Tvangspræget Personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler og skemaer Overdreven perfektionisme Skrupuløs samvittighedsfuldhed Overdreven præstationstrang Overdreven pedanteri og konventionalitet Rigiditet og stivsindethed Kontrolleringstendens over for andre Eksempel 8 28 årig mand, synes det er ulidelig hårdt at gå på arbejde, kan ikke holde ud at andre kritiserer ham, han føler det er det rene mobning. Har været mobbet siden skoletiden og oplever at det har nedbrudt hans selvværdsfølelse. Mener at han altid skal vise at han er god til noget, inden de andre accepterer ham, kan derfor aldrig tillade sig at spørge hvordan opgaver skal udføres. Er flere gange blevet sagt op fordi han ikke udfører arbejdet tilfredsstillende, ved arbejdsprøvning føler sig ofte kritiseret og nedgjort. Har haft enkelte korte forhold til kvinder. Forholdene gik ofte i stykker når han forsøgte at tage kvinderne, fordi han enten blev skældt ud eller grinet ad. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Udbredt ængstelighed og anspændthed Mindreværdsfølelse Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik og afvisning Eksempel 9 30 årig kvinde, tager enkeltfag på VUC, har ikke nok timer til at få SU, søger om kontanthjælp. Ofte nedtrykt, mange suicidale impulser, mener at hun ikke kan overskue livet. Enkelt veninde, kæresten er gået fra hende. Er bange for at være alene. Familien stiller gerne op til hjælp, kvinden har dog en forventning om selvstændighed. Hun føler ikke at hun duer til noget, har egentlig ikke noget at klage over, da alt er hendes egen skyld. Hun synes hun har alle muligheder, men er ude af stand til at gribe dem. Dependent personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre Underordningstendens over for personer, de er afhængige af Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke kunne klare sig selv Overdreven frygt for at blive ladt alene. Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte. 5

6 Strukturelle forstyrrelser Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle forhold Den Mellemmenneskelige Relation Der bunder på gensidig anerkendelse mislykkedes. Opleves som ufleksibel og rigid Undgås men savnes Funktioner af relations- og selv- regulering står ikke til rådighed på grund af omsorgssvigt eller trauma Sass 2000 Eksistentiel betydning af sociale relationer Menneskerne lever ikke på grund af interesse, dyd eller andre stærke grunde i fællesskab, men fordi der ikke findes andre eksistentielle muligheder. Behovet for at blive set er ikke en bevæggrund blandt andre men et konstituerende menneskelig faktum Todorov, T 1998 Selvregulering Biologisk og psykisk ligevægt Regulering af agiterethed Narcissistisk ligevægt Beskyttelse mod overstimulering Nærhed distance Autonomi og afhængighed Relations- og Selvregulerende funktioner Opretholde selvværdsfølelse og relationer til andre mennesker Få et realistisk billede af andre mennesker og forstå deres motiverede adfærd (Mentalisering) Perception af egne grænser for belastning og tolerance (angst, krænkelse, anspændthed, ulyst) Skelne sikkert mellem indre og ydre realitet (realitetstestning) Forudse andres reaktioner på egen adfærd og tilpasse egen adfærd til mulige konsekvenser. Iagttage egne følelser, modulere, kontrollere og styre dem (mentaliserede følelser) At afstemme egen adfærd med såvel egne idealer, værdier og samvittighed, som den ydre realitet. Følelser ved strukturel forstyrrelse Ofte udifferentieret Heftige følelser og impulser kan ikke holdes ud, især aggressive og destruktive Bløde følelser skal holdes på afstand, fordi man føler sig svag Dårlige og onde egenskaber projiceres i den ydre verden 6

7 Empati ved strukturel forstyrrelse Konsekvenser af manglende selvregulering Patienter med strukturelle forstyrrelser antager at andre mennesker fungerer som dem selv Kan ikke overtage den andens perspektiv, forholder sig til ydre egenskaber. Ser andre personer som vigtige så længe de fysisk er til stede og forholder sig i overensstemmelse med patientens egne behov Svær ulyst- og spændingstilstande Alkohol, euforiserende stoffer Overspisning, anoreksi Selvskadende adfærd Ludomani, overdreven computerspil og fjernsyn Promiskuitet Hvad betyder det for behandlende læger og andet personale? Er læger dårlige til at kommunikere? Personlighedsforstyrrelsen fremstår som kommunikationsproblem i kontakt med sundhedsvæsenet. Overgangen fra rask til syg er glidende. Sygdom og behandling er belastende faktorer der lader personlighedens træk fremstår tydeligere. Læger kan kommunikere Men vil det ikke altid Faglige problemer betragtes som kommunikationsmangler Systemet er begrænsningen Måden at tilrettelægge arbejdet på Hvordan klarer vi udfordringen? 41 Personlighedsforstyrrelsen gør at almen menneskelige problemer mellem behandler og patient bliver accentueret. Det tager tid. (ca ½ time) Støttende interventioner 42 Anerkendelse og validering Strukturering og forenkling Mindske emotionel pres Inddrage andre støttepersoner Sjældent konfrontationer 7

8 4 problemområder Manglende tillid Prøv at forstå patientens perspektiv Udadreagerende adfærd Hold hovedet koldt Angst Støttende interventioner Manglende beslutning Brug din faglighed 43 Kendetegn af personer med strukturelle forstyrrelser Ydre objekter bruges til selvregulering Egen person iagttages forvrænget og dysfunktionel Selvskadende midler og adfærd Andre personer iagttages forvrænget Patient er ikke i stand til at regulere egne følelser Nære relationer er både beroligende og truende Belastende og traumatiserende relationserfaringer Non-verbal adfærd bruges ikke til gensidige relationer Fantasi, symboliseringsfunktion og hukommelse er reduceret Det er vanskeligt at tale om forstillede situationer Impulsforstyrrelser (selvskadende adfærd, misbrug, spiseforstyrrelser, voldelig adfærd jf. ringe selvregulering) Mangelfuld affektregulering - affektive symptomer Lav angsttolerance & primitive forsvarsmekanismer (splitting, idealisering, devaluering, dissociering) Evident behandling Overføringsfokuseret terapi (Kernberg) Kognitiv terapi (Beck) Mentaliseringsbaseret terapi (Fonagy) Dialektisk Adfærdsterapi DAT (Linneham) Interaktionel Psykoanalyse (Heigel-Evers) 46 copyright lektor Carsten René Jørgensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet Behandling af personer med strukturelle og komplekse forstyrrelser Mens vi venter? Er specialistopgave! (Og hvem er det så!) Problemer på området få ressourcer lang ventetid negativ selektion 47 Medikamentelle muligheder: Antipsykotika mod psykotiske symptomer (f.x. Zyprexa 5-10mg) Antipsykotika mod stærk uro (f.x. Seroquel eller Truxal 25 mg p.n.max 3) - SSRI mod depression, angst, OCD - Antihistamin (prometazin 25 mg) og Mianserin (10mg) ved søvnforstyrrelser Husk at seponere igen! 48 8

9 Tak for opmærksomheden! 49 9

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 5/9 2017 Overlæge, professor Elsebeth Stenager Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå 2 1 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelser Praksisdag Syd fredag d 5. maj 2017 Indhold Hvad er personlighedsforstyrrelser (ICD-10 mm) Hvordan forstår man lidelsen. Behandling.

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer

Læs mere

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?

Læs mere

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis

Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis 559 Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis Morten Kjølbye Denne artikel beskriver den diagnostiske afgrænsning og inddeling af personlighedsforstyrrelser, og den skitserer

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for

Læs mere

Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s

Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI

PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI I-Kursus Magnus Petersen, dr. med., MHPE overlæge, praktiserende speciallæge Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Psykodynamisk Psykoterapi

Psykodynamisk Psykoterapi Psykodynamisk Psykoterapi I-Kursus 18.9.2017 Magnus Petersen, dr. med., MHPE praktiserende speciallæge DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Temadag for rehabiliteringsteam

Temadag for rehabiliteringsteam Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed 2 aldi@rn.dk Projekt ALF kr. 150,00 www.ringgaarden.dk YouTube: Cinema Education, Adam Lenny

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 7: Brug din personlighed Det

Læs mere

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser

Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December 2007 1 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende

Læs mere

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN PÅ GRANHØJEN HAR VI ARBEJDET MED BEHANDLING AF BORDERLINE DE SIDSTE 30 ÅR, OG VI HAR MED TIDEN UDVIKLET EN BEHANDLINGSTILGANG, DER ER VIRKNINGSFULD. BEHANDLINGEN ER

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Projekt tidlig indsats Psykolog Michelle Larsen Psykolog Michelle Larsen, Projekt

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym

Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym Arbejder du med børn og har mistanke om overgreb? Er du usikker på,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Personlighed, stress og depression

Personlighed, stress og depression Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere