Rapport for tilpasset tilsyn med

Transkript

1 Rapport for tilpasset tilsyn med Bofællesskabet Jupitervej den Tilsynet er udført af jurist Annemarie Myrup og chefkonsulent Alice Storgaard. Tilsynet bestod af samtaler med 1 beboer og 1 pårørende. Samtaler med tillidsrepræsentant og 1 medarbejder. Observationer og gennemgang af 2 handleplaner samt internt informationsmateriale. Sammenfattende vurdering Beboerne er glade for at bo i Bofællesskabet Jupitervej. De trives og har det godt. Det ses både i det nære i hverdagen, hvor de nyder livet i afdelingen, i caféen og ved de særligt tilrettelagt tilbud, som en tur til København eller lignende. Bofællesskabet ledes konsekvent og kyndigt og der er en åbenhed, så problemer drøftes og der findes en løsning på de problemer der opstår. Der er problemer med de fysiske rammer for personalet og for fysioterapien, men der er truffet beslutning om bygning af ny administration, hvorved dette løse Generelt om stedet Bofællesskabet er bygget i 1987 og administreres i henhold til SEL 108. Bofællesskabet består af 30 lejligheder for fysisk og psykisk udviklingshæmmede i alderen år. Mange af beboerne har dobbeltdiagnoser. Der påbegyndes ny administrationsbygning med plads til fysioterapi først i Døgntaksten på Jupitervej er 1618,- kr. Jupitervej Bofælleskab er beliggende i et villakvarter. Lejlighederne er indrettet med ét værelse på 18 m2 med bad og toilet. Lejlighederne er fordelt i 6 huse, der alle har køkken, stue og bryggers, som deles af husets beboere. Derudover findes en administrationsbygning, et aktivitets hus og en stor have med græsarealer. Der er ansat en deltidsmedarbejder til at forestå café-aftenerne og arrangementerne i aktivitetshuset. Beboerne: Beboerne er glade for at bo på Jupitervej. De omtaler personalet meget positivt og fortæller, hvordan der er plads til individuelle hensyn og at deres ønsker tages alvorligt og at de er trygge ved at bo der. De finder kombinationen med arbejde i eksternt dagtilbud og opgaver i afdelingen god. Aktivitetsniveauet er passende. Der er også meget dårligt fungerende beboere på Jupitervej. Selvom personalet er helt fokuseret, kan der være situationer, hvor man ikke kan tolke, hvad beboeren har behov for. Personalet fortæller, at det slider psykisk. I disse tilfælde gives der både intern og ekstern supervision. 1

2 Der er god kontakt med de pårørende. Informationsniveauet er fint og er der småproblemer, taler man om det og de bliver løst. Personalet har også overskud til at støtte under livskriserne, og en pårørende fortæller, at personalet i disse tilfælde hjælper med alt. Også omgangstonen er i orden, og beboerne er glade for at komme på besøg i barndomshjemmet, men de er også glade for at komme hjem til Jupitervej. De pårørende inviteres til julearrangementer, fødselsdage og lignende. Der har dog i flere år ikke været et pårørenderåd, fordi der ikke var pårørende, der var parate til at gå ind i arbejdet. En pårørende fortæller bekymret om en stor personalegennemstrømning og stort forbrug af vikarer. Det er skidt med de mange vikarer, som man ikke kender, siger hun. Personalet: Der er ansat 44,86 medarbejdere i Bofællesskabet Jupitervej. Nye medarbejdere introduceres dels ved hjælp af et introprogram, dels ved de første 3 dage at ledsage en trænet kollega som ekstra medarbejder på jobbet. Bofællesskabet Jupitervej er en god arbejdsplads, hvor personalet er glade for at være ansat. Der er ikke ønske om ændringer i den daglige arbejdssituation, det er et dejligt sted at være. Der er tale om en arbejdsplads, hvor udviklingen er kommet kontinuerligt, der har hele tiden været en udvikling i gang. Personalet er glade for beboerne, og opfatter dem som meget givende. Man er glad, når man skal på arbejde. Jupitervej er et bofællesskab, hvor medarbejderne i givet fald gerne selv ville bo. Samarbejdet kollegerne imellem er også godt og man hjælper hinanden. De medarbejdere der søger væk, gør det på grund af private forhold. Sygefravær. Der forekommer sygefravær på Jupitervej. Der indkaldes vikarer som så aflaster, men de er unge og mangler erfaring, så der ligger et større pres på det faste personale, hvilket er uheldigt. Fraværet er opgjort til i alt 542 dage svarende til gennemsnitligt 12 dage pr medarbejder, hvilket skønnes at være lige i overkanten af det normale. Der afholdes omsorgssamtaler efter aftale vedtaget i MED-udvalget og der er fokus på området. Handleplaner Der laves handleplaner 1 gang årligt, hvor beboerne inddrages i den udstrækning de kan rumme det. Det vil sige at medarbejderen taler med beboeren om hans ønsker og drømme og hvad han skal have hjælp til og beboeren deltager i møde herom, hvis han magter det. Ca. hver anden måned holdes opfølgende møder med beboeren, hvor planen gennemgåes og man taler om, hvad der er nået og eventuelt formuleres nye mål. 2

3 Personalet overvejer hele tiden, hvordan de kan nå beboerne. F.eks. er der eksempler på, at en beboer vælger noget, personalet ved beboeren ikke kan lide. Så tænker medarbejderen på, hvordan beboeren forstår situationen og på hvordan beboeren kan inddrages reelt. Man er påpasselig med ikke at udarbejde for højtragende handleplaner. Pædagogisk koncept og metoder Pædagogisk arbejdes der ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor alle har mulighed for udvikling, når der kompenseres for den enkeltes funktionsnedsættelse. Man møder beboeren hvor den enkelte er og inddrager beboeren i beslutninger omkring eget liv. Personalet uddannes og specialiseres til opgaverne Udviklingshæmmede med psykiatrisk lidelse, - med kommunikationsproblemer Prader Willi. Personalet er undervist i anvendelse af den logiske model, neuropædagogisk udredning og kortlægning af dysfunktioner i hjernen. Tegn til tale og digitale billeder anvendes og der udarbejdes udviklingsbeskrivelser. Der er øget opmærksomhed på kost og motion, gennem motivation. Der arbejdes med rutiner og aftaler samt fast struktur. Der arbejdes med relationspædagogik med udgangspunkt i brugerens psykiske kraft og selvhjulpethed. Der udarbejdes Kuno Beller tests. Der reflekteres daglig over målopfyldelse og regelmæssigt over samarbejdet med brugerne. Brugerens ønsker og drømme inddrages til fastsættelse af målene. Der udarbejdes årlige handleplaner som ligger til grund for det daglige arbejde. Alle beboere tilbydes eksternt dagtilbud. Bofællesskabet tilbyder cafe-aften hver uge, ligesom SUK aftenskole afholder kurser i aktivitetshuset f.eks folkedans, musik m.m. Man har ikke kontaktpersonordningen, men personalet er inddelt i omsorgsgrupper i forhold til den enkelte beboer, så beboeren f.eks ikke mærker, hvis en medarbejder er fraværende. Ved udviklingsbeskrivelser og tests drøftes disse i omsorgsgruppen, hvilket bevirker at der fremkommer faglige vurderinger fra flere medarbejdere, hvorved beskrivelsen bliver mere nuanceret. Personalet oplever den specialisering, der finder sted som positiv, fordi de bliver mere kompetente til opgaverne. Når de er på kurser og temadage omsættes det indlærte efterfølgende i praksis i det daglige arbejde. Der er mulighed for deltagelse i relevante temadage, mens det er vanskeligere at få bevilget egentlig efteruddannelse. Personalet efterlyser mere teoretisk viden om udviklingshæmmede med psykiatriske lidelser. 3

4 Magtanvendelse Regler og procedure vedrørende magtanvendelse og indberetning heraf, gennemgås ved nyansættelser som et led i introduktionsprogrammet. Der foreligger en liste med afkrydsningsfelter til brug for gennemgang af de forskellige emner, så der er sikkerhed for, at man er blevet informeret på alle områder. Reglerne om magtanvendelse samt indberetningsskemaer findes i mappe på afdelingskontorerne. De adspurgte medarbejdere oplyser, at de kender reglerne og er fortrolige med dem. De kender ligeledes systemet for registrering og indberetning til regionen. Der opleves åbenhed om magtanvendelse og omgangstone. Der forekommer ikke ofte magtanvendelse, men der følges op på de enkelte episoder såvel i forhold til beboere som implicerede medarbejdere. Året til dato er der således alene registreret 5 indberetninger om magtanvendelse, heraf angår hovedparten en enkelt udadreagerende beboer. Er der tale om vold mod beboere eller medarbejdere, arbejdes der pædagogisk med forebyggelse og det vurderes, hvorvidt den enkelte medarbejder har behov for psykologisk førstehjælp. I sammenhæng med beboere med frontallap demens forekommer der af og til vold internt. Enkelte situationer anmeldes til politiet, men ikke ofte. Det drøftes fra gang til gang med ledelsen. Der foretages anmeldelse til arbejdsskadeforsikringen. Tilsynet opfordrer til, at der udarbejdes en politik på området, således at der er sikkerhed for, at egentlig vold anmeldes til politiet indenfor 24 timer af hensyn til erstatningsmuligheder (voldsoffernævnet). Personalet giver i samtalen udtryk for, at det er vigtigt at være opmærksom på de situationer der leder op til en magtanvendelse og at det er vigtigt ikke at nå derhen, hvor ordene ikke rækker. Personalet er bevidste om, at det er vigtigt for beboerne at deres dage er så forudsigelige som muligt. På teammøderne gennemgåes eventuelle hændelser med henblik på at forebygge en gentagelse. Personalet har været på frigørelseskursus. Medicinhåndtering Der er nedskrevet instruks for medicinhåndtering. Tilsynet henstiller dog, at disse revideres og gøres mere udførlige med hensyn til at beskrive dokumentationskrav for medicinordinationer og ændringer heri, identifikationskrav til beboeren og beboerens medicin, modtagelse af medicin (kontrol af overensstemmelse mellem medicin og ordination), hvem har adgang til medicinskabe m.m. Der bør ligeledes være instruks for, hvordan sygehus informeres ved indlæggelse og hvordan der skal forholdes ved udskrivning fra sygehus. Aflåste medicinskabe findes i hvert hus/afdeling med den enkeltes medicin opbevaret i hver sin plastickurv mærket med navn. Medicinen er doseret fra apoteket. Restmedicin afhentes af apoteket eller afleveres der mod kvittering. Ekstra medicin til den enkelte opbevares i kurve med navn på (denne medicin benyttes sjældent, men det sker, at piller bliver tabt eller smidt væk af beboeren). I et af husene opbevares ekstramedicinen i en stor kurv med navn påført hver enkelt pakke/æske. Det 4

5 henstilles, at medicinen opbevares i kurve hver for sig for den enkelte beboer, således at muligheden for forbytning minimeres. Ifølge sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af lægemidler 2006 skal lægemidler opbevares særskilt, så sammenblanding ikke kan forekomme. Alle fastansatte gennemgår medicinkursus og har herefter adgang til medicinskabe. Tilsynet henstiller, at der udarbejdes og ophænges lister med navne på ansatte med medicinkursus. En fast medarbejder vurderer behovet for PN-medicin i forhold til den enkelte beboer. Indikation og virkning registreres. Herudover registreres al medicingivning i Bostedssystemet med angivelse af fulde navn på den, der har udleveret medicinen. Ved nyansættelser gennemgås reglerne for medicinhåndtering som et led i introduktionsprogrammet. Der foreligger instruks om, at fejlmedicinering registreres, og at vagtlægen skal kontaktes i sådanne tilfælde. Det erindres ikke, at der har været tilfælde af forbytning eller fejlmedicinering. Personalet er trygge ved medicinhåndteringen. 5