Bilag 3 Notat fra audit maj 2013

Transkript

1 Bilag 3 Notat fra audit maj 2013 April 2014 Evaluering af Hjerneskadeteamet

2 Notat Aarhus Kommune Auditgennemgang af hjerneskadeforløb maj 2012 maj 2013 Opsamling på Audit Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Runa Bjørn Telefon: Telefon direkte:

3 Det behandlede forløb Den sag, der har været behandlet i audit, omhandler en yngre familie bestående af Martin, Lena og en hjemmeboende teenagedatter, Julie. Faderen rammes i maj 2012 af en hjerneblødning og pådrager sig en svær hjerneskade, hvilket bliver starten på et komplekst rehabiliteringsforløb med mange forskellige indsatser og aktører. Før skaden levede familien et aktivt liv, hvor arbejde og fritid med hunde og heste har fyldt meget. Auditten er gennemført med fuld åbenhed og samtykke fra familien, og de har selv bidraget med et interview om deres oplevelse af forløbet. Interviewet indgik som en del af auditmaterialet. I notatet er sagen anonymiseret, så det kan danne baggrund for læring i en bredere kreds, end den deltagerkreds, der deltog i audit. De navne, der anvendes i notatet er således ikke borgernes rigtige navne. Alle sagsakter, der var udprintet for at indgå i auditten, blev efterfølgende indsamlet og makuleret. Deltagerne i auditten I auditten har deltaget repræsentanter for de professionelle inden for Aarhus Kommune, der har været involveret i rehabiliteringsforløbet, samt koordinatorer i Hjerneskadeteamet, der ikke har været direkte involveret i sagen. Auditten blev ledet af Hjerneskadeteamets leder Birgitte Randrup Krog og evaluator Runa bjørn fra Center for Socialfaglig udvikling stod for opsamlingen. Auditten indgår i den løbende evaluering af Hjerneskadeteamet. Følgende har deltaget i auditten: Fra Sundhed og Omsorg Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge, Aarhus Kommunes Neurocenter (Udfører) Fysioterapeut Julian Kirketerp, Aarhus Kommunes Neurocenter (Udfører) Borgerkonsulent Kirsten Nielsen, Område Vest (Myndighed) Teamleder, Jan Henriksen, Grib Hverdagen, Område Vest (Udfører) Fra : Socialrådgiver Evelyn Mainz, Voksen Handicap (Myndighed) Fra Hjerneskadeteamet: Faglig konsulent, ergoterapeut Helle Nybo Mørn (sags-involveret) Hjerneskadekoordinator, ergoterapeut Rikke Agervig Hjerneskadekoordinator, psykolog Marie Fleischer Projektleder Birgitte Randrup Krog Fra Center for Social Faglig Udvikling: Udviklingskonsulent Runa Bjørn Side 2 af 17

4 Socialrådgiver Karen Berthelsen fra Beskæftigelsesforvaltningens, Job og Sundhed, Sygedagpengeopfølgningen (Myndighed) var også inviteret, men var forhindret i at deltage. Hjerneskadekoordinator Henny Thomsen var ligeledes forhindret i at deltage. Formål med auditten Formålet med auditten er at skabe læring på baggrund af en konkret borgersag. I auditten er fokuseret på følgende temaer: Koordinering Helhedsorienteret tilgang (fokus på det hele menneske) Samarbejdet med hustru Børn som pårørende (den hjemmeboende datter) Et opsamlende tema (alt i alt) Auditmødet Forud for auditten fik deltagerne tilsendt relevante sagsakter, samt referat fra det interview, der blev gennemført med familien sammen med et vurderingsskema, som skulle anvendes i forberedelsen til auditten. I vurderingsskemaet blev deltagerne bedt om at angive deres svar på en skala fra i høj til slet ikke, samt begrunde deres svar. Auditten blev gennemført med strukturerede runder, hvor deltagerne i den første runde blev bedt om at fortælle, hvordan de havde besvaret det enkelte spørgsmål. I anden runde blev deltagerne bedt om at uddybe og begrunde deres besvarelse. I tredje runde fik deltagerne mulighed for at ændre deres scoring af spørgsmålet på baggrund af den fælles drøftelse. Spørgsmålene blev grupperet i undertemaer, og inden for hvert tema blev der efterfølgende foretaget en fælles opsamling på de læringspunkter, der kunne udledes af auditten. Nedenfor præsenteres audittens spørgsmål, drøftelser og opsummeringer. Side 3 af 17

5 Tema 1: Koordination 1. Vurderer du, at Martins forløb er udtryk for et velkoordineret og sammenhængene forløb? xxxx xx xx xxx xxx xx Deltagerne placerer sig i de tre midterste kategorier med en tilbøjelighed til, at det især er repræsentanter fra Sundhed og Omsorg, der svarer hverken kun i om. Der er kun en af deltagerne, der i tredje runde flytter sit kryds fra i nogen over mod hverken. Der er enighed om, at forløbet fik en god start med tidlig koordinering og inddragelse af familien og relevante parter omkring planlægning af det videre forløb. Der sker et slip i november-december 2012, hvor hjælpen i hjemmet ikke synes at fungere. Dette samles der efterfølgende relevant op på. Der er enighed om, at der har været et godt samarbejde omkring forløbet, når der er blevet taget kontakt og påpeget uhensigtsmæssigheder de forskellige enheder imellem. Noget af det, som dog også har præget forløbet er, at der synes at være uklarhed omkring roller og tilbud særligt i forhold til træningen i hjemmet og på Neurocentret. Træningen i hjemmet varetages af Grib Hverdagen, og det lykkes kun i om at få denne træning til at spille sammen med træningen på Neurocentret og med hustruens forventninger til, hvad det er Martin skal træne. På Neurocentret skiftes tidligt i forløbet fysio- og ergoterapeut, og en relativt nyuddannet fysioterapeut overtager forløbet sammen med en erfaren ergoterapeut, der netop er vendt tilbage fra orlov. Det var for dem uklart, hvad der ligger af forventninger i forhold til at udfylde rollen som forløbsansvarlig, og hvor langt det koordinerende ansvar går. En anden forklaring, som deltagerne peger på, er at de hver især har været meget optaget af at levere deres delindsats med høj kvalitet, men at der måske har været mindre fokus på koordineringen af det samlede forløb, så de enkelte delelementer spillede sammen i det komplekse rehabiliteringsforløb. Dette fokus vurderer nogle af deltagerne har betydet, at de ikke i tilstrækkeligt om har haft blik for familiens samlede situation, Side 4 af 17

6 hvor de ud over at skulle hjælpe en svært skadet mand, også skulle få en hverdag til at fungere for hustru og datter. Opsummering Fremadrettet vil det være en fordel fra starten at udpege én koordinator, der har ansvar for at have fokus på helheden, så der bliver koordineret både i forhold til at sammensætte det samlede rehabiliteringsforløb og i forhold til at få de enkelte delindsatser til at spille sammen, så de hver især bliver mest muligt effektive for den ramte borger og for hele familien. Hjerneskadeteamet påpeger, at de ingen ledelsesmæssige beføjelser har, så de kan alene påpege uhensigtsmæssigheder og nyopståede behov og henstille til, at de involverede delindsatser samarbejder. Deltagerne peger også på, at det fremadrettet vil være en fordel i komplekse hjerneskadeforløb at have opmærksomhed på en løbende forventningsafstemning. At det ikke er tilstrækkeligt at lave en forventningsafstemning med familien hhv. med de involverede professionelle i den indledende fase. I forløb som det aktuelle, hvor der er relativ hurtig progression, er det også vigtigt løbende at foretage forventningsafstemning både med familien og de involverede professionelle indbyrdes for løbende at justere rehabiliteringsplanen. I denne forventningsafstemning er det vigtigt at være opmærksom på, at familien er i krise og kan have svært ved at indgå med realistiske og relevante forventninger til forløbet. Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvordan der kommunikeres med familien. Hvis der som i Martins tilfælde ønskes skriftlig kommunikation fra familien, bør der lyttes til dette og derfor primært kommunikeres skriftligt. 2. Vurderer du, at de rette fagpersoner/fagområder og forvaltninger er involveret i rehabiliteringen til rette tid og i rette rolle? xxxxx x xx xxxx xx xx Deltagerne placerer sig igen i de tre midterste kategorier og igen med en tilbøjelighed til, at det især er repræsentanter fra Sundhed og Omsorg, der svarer hverken kun i om. Der er kun en af deltagerne der i tredje runde ønsker at flytte sit kryds fra i nogen over mod hverken. Side 5 af 17

7 Deltagerne peger igen på, at forløbet på nogle punkter har været præget af uklarhed omkring roller og ansvar. De rigtige aktører og fagpersoner vurderes at have været involveret, men der kunne godt have været arbejdet mere hensigtsmæssigt med timing og dosering i forløbet, så forløbet var blevet mere effektivt. Lederen af Grib Hverdagen peger på, at det ville være en fordel, hvis de som udfører, havde været med ved nogle af de indledende møder, så de i højere var blevet gjort opmærksom på sagens kompleksitet og familiens samlede situation. Der er enighed om, at der fra starten blev lagt en god plan, men at der i nogen manglede opfølgning på, om planen blev fulgt, og om den fortsat var relevant særligt i forhold til indsatsen i hjemmet. Opsummering Fremadrettet vil det være en fordel i komplekse forløb at inddrage alle aktører tidligt i forløbet, så der skabes klarhed over roller og ansvar og skabes en gensidig forventningsafstemning meget gerne ved visuelt at tegne forløbet og de forskellige indsatser og deres rolle, så alle får et fælles billede. Heri er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på at få skabt en samlet plan for rehabiliteringsforløbet, hvor familien bakker op om både timing og dosering af de enkelte indsatser, så disse kommer til at fungere i familiens hverdag. n sætter ligeledes lys på, at der bør skabes klarhed over, hvor man som fagperson kan henvende sig, hvis man føler sig usikker på egen indsats opdager ting i det samlede forløb, som man mener håndteres uhensigtsmæssigt. Det er ligeledes vigtigt, at der skabes en kultur, hvor sådanne henvendelser fra medarbejdere vil blive positivt mødt. Side 6 af 17

8 3. Står det klart for dig, hvad der er målet for Martins rehabilitering, og hvad der er vejen dertil? x xxxxxx x xxxxxx xx Alle deltagere på nær en placerer sig forud for auditten i feltet i nogen. Efter drøftelsen ønskede den ene person, der fra starten havde svaret i høj at flytte sit kryds over mod i nogen. Det står for deltagerne klart, hvad der er målet med Martins rehabilitering og hvilke indsatser, der skal involveres for at nå dertil. Det har dog ikke været helt let at få dette overblik og der peges på, at det ville være en fordel, hvis der var udformet én plan for den samlede indsats. Der er ikke udarbejdet nogen social handleplan efter servicelovens 141. Det vil normalt være myndighedsafsnittet i, der ville stå for at udarbejdet en sådan handleplan. Når den ikke er lavet i Martins tilfælde forklares det med, at der primært var tale om en beskæftigelsesrettet indsats, og kun i mindre om en social indsats. Deltagerne er dog enige om, at det ville have givet mere klarhed for både Martin og hans familie og de involverede professionelle, hvis der havde været en samlende plan, der klart opstillede de langsigtede mål og beskrev, hvordan de enkelte delindsatser bidrog til opfyldelsen af delmål på vejen, og hvilke personer, der løste hvilke opgaver. Samtidig viser forløbet også, at det er vanskeligt på et tidligt tidspunkt i forløbet at opstille langsigtede mål, da det er svært at forudsige, hvor hurtige og hvor store fremskridt, der sker. Det er derfor også vigtigt at informere både borger og pårørende om, at planer løbende skal justeres og evt. skal laves om, efterhånden som rehabiliteringen skrider frem. Opsummering: Der har været klare planer og mål opstillet fra starten af forløbet. Fremadrettet vil det være en fordel for både borger og professionelle involverede med en samlet plan, hvoraf langsigtede mål og delmål fremgik og hvori man kunne få overblik over hvilke professionelle indsatser, der var involveret med hvilken rolle. Side 7 af 17

9 Deltagerne peger også på, at det fremadrettet vil være en fordel, hvis de involverede professionelle havde adgang til at læse hinandens delplaner og journalnotater på tværs af magistrater og forvaltninger, sådan som hjerneskadekoordinatorerne kan. Det kunne give mere fælles forståelse omkring sagerne. 4. Vurderer du, at de involverede har de fornødne neurofaglige (herunder neuropædagogiske) kompetencer? xxx x xxxxx xxxxxx x Deltagerne placerer sig i kategorierne i nogen og i hverken. Efter drøftelsen ønsker to af deltagerne at flytte deres kryds fra i nogen over mod hverken. 5. Vurderer du, at de involverede har de fornødne almene psykologiske kompetencer (fx til at tale med personer i krise, tackle de involveredes forskellige forventninger til fremtiden mv.) om xxxxx xxxxx xxx xxx Deltagerne placerer sig i kategorierne hverken og kun i om, med en tendens til, at det er medarbejdere fra Sundhed og Omsorg, der svarer kun i om. Efter drøftelsen fastholder alle deres kryds. I drøftelsen har spørgsmål 4 og 5 været behandlet under et. Deltagerne er enige om, at hjemmetrænerne fra Grib Hverdagen har haft en svær opgave. De har ikke en specialuddannelse, men er alligevel blevet sat til at yde en massiv træningsopgave i hjemmet hos en borger med en kompliceret hjerneskade og en familie i krise. De har været de synlige medarbejdere i rehabiliteringsforløbet særligt for Lena og datteren. Samtidig er der specialister rundt om i systemet, som har den specialviden, som hjemmetrænerne kunne mangle. Det giver anledning til refleksioner over, at det er de Side 8 af 17

10 medarbejdere, der uddannelsesmæssigt er klædt dårligst på, der har den mest synlige og tidsmæssigt største opgave i rehabiliteringsforløbet. Deltagerne er ligeledes enige om, at de i forløbet har haft meget fokus på Martin og hans små og store fremskridt, og mindre fokus på om træningen fungerer for resten af familien. Når Lena har reageret og udtrykt frustration og utilfredshed med forløbet har de involverede fokuseret på at forholde sig til den specifikke situation, der blev klaget over fx at fiksbræt ikke blev sat op og anvendt frem for at se på, hvad der kunne være den bagvedliggende årsag til hustruens frustration. Der har måske manglet lidt psykologisk indsigt i, hvordan man kan samarbejde med en familie i krise, hvor hele familiens dagligdag med et bliver ændret. Herudover har der være nogle udskiftninger blandt de involverede professionelle, som har betydet, at nye og ikke altid lige erfarne medarbejdere har skullet sætte sig ind i sagen og accepteres af familien. Opsummering: Der burde have været mere fokus på frontpersonalet, der har haft den direkte kontakt med familien. De burde have været bedre klædt på til opgaven. Fremadrettet kan det overvejes, hvordan man kan udnytte de specialister, der er inden for hjerneskaderehabiliteringen, så de i højere bidrager til at hjælpe med at kvalificere det ikke-specialiserede personale. Fremadrettet vil det være en fordel med mere fokus på overdragelse af sager mellem kolleger. Det kan ikke undgås at foretage udskiftninger blandt de involverede i langvarige og komplicerede rehabiliteringsforløb, men det er vigtigt at de forberedes grundigt, så vigtig viden ikke går tabt. Side 9 af 17

11 6. Fremstår Hjerneskadeteamets koordinerende rolle som klar og veldefineret? xxxxx xxxxx xxx xxx Deltagerne placerer sig i kategorierne hverken og kun i om. Efter drøftelsen fastholder alle deres kryds. Der er bred enighed om, at der er blevet koordineret, men at det ikke har været klart for hverken familien de involverede helt præcist hvilken rolle Hjerneskadeteamet har spillet. Nogle af medarbejderne har dobbeltansættelser, hvilket i mange situationer er en fordel, men som også skaber forvirring, når der i breve og mails anvendes forskellige titler og stillingsbetegnelser. Deltagerne peger på, at der fra starten var lagt en klar plan, men at der skete noget under vejs, som gjorde, at planen ikke holdt. Medarbejderne i Neurocentret oplevede pludseligt at stå med et meget stort koordinerende ansvar, selvom de blot mente at skulle koordinere træningen. Opsummering Hjerneskadeteamets rolle og profil skal være klarere både for familien og for de involverede professionelle. Det skal være klart for alle, at teamet løser en koordinerende rolle både i forhold til det samlede forløb og i forhold til at sikre, at de relevante fagprofessionelle bliver involveret, der hvor de har en delopgave at løse. Det skal ligeledes gøres klart, at teamet ikke kan gå langt ind i de enkelte delindsatser og varetage den indbyrdes koordinering fx koordinere at Grib Hverdagen og Neurocentret løser hver deres delopgave i samarbejde. n peger ligeledes på, at det skal være tydeligt, hvor man som medarbejder kan gå hen, hvis man er i tvivl om, hvad der er ens egen delopgave i rehabiliteringsforløbet. Side 10 af 17

12 Tema 2: Helhedsorienteret tilgang fokus på det hele menneske 7. Efter gennemlæsningen af materialet, har du da et klart billede af, hvilke mål Martin selv gerne vil nå? xxxx xxx x xxx xxxx x Deltagerne placerer sig i de tre førstekategorier med en tendens til, at det især er myndighedspersoner og hjerneskadekoordinatorer, der svarere i høj. Efter drøftelsen er der en deltager, der ønsker at flytte sit kryds fra i høj til i nogen. 8. Har du et klart billede af, hvem Martin er som person? (Hvad han interesserer sig for, hvilke ressourcer han har, hvem i hans netværk, der betyder noget for ham, hvilke håb og drømme han har?) om xx xxxx x x x xxxxxx x Deltagerne placerer sig relativt spredt på dette spørgsmål. Efter drøftelsen er der tre deltagere, der ønsker at flytte deres kryds. En ønsker at flytte fra i høj til i nogen, en ønsker at flytte fra hverken til i nogen og en ønsker at flytte fra kun i om til hverken. Der er bred enighed om, at det kan være svært at få et billede af, hvad det er Martin selv ønsker. På grund af hans afasi er det ofte hustruen, der taler på hans vegne. Lena og hendes frustration har fyldt meget i forløbet, og det er af og til svært at adskille, hvad Martin selv ønsker, og hvad der er mål, som Lena har på hans vegne. Der står i sagsakterne ikke meget om netværk og ressourcer i familiens netværk, som kunne have været inddraget. Side 11 af 17

13 Opsummering Man kan fremadrettet blive bedre til at fokusere på det hele menneske og de langsigtede mål frem for alene at være optaget af den aktuelle træning. Man kan blive bedre til at spørge til og inddrage netværk. Det er også vigtigt i lignende forløb at være opmærksom på, at der i familien kan være forskellige behov og mål. 9. Vurderer du, at der i den mundtlige og skriftlige kommunikation med Martin og Lena kommunikeres på en forståelig, direkte og personlig måde xxx xx xxx xxxxxx To deltagere har ikke kunnet besvare spørgsmålet på forhånd. Resten af deltagerne svarer i nogen hverken. Efter drøftelsen ønsker tre deltagere at flytte deres kryds. De to, der ikke kunne svare på forhånd placerer deres kryds i hverken, og en deltager rykker fra i nogen til hverken. En stor del af kommunikationen både med Martin og med familien som helhed har været varetaget af Lena. Hun har selv været meget tydelig i sine behov, og hvad hun forventer i forhold til kommunikationen. Martin kan derfor af og til glide lidt i baggrunden. Det er også oplevelsen, at Lena ikke altid er god til at lytte til og anerkende medarbejderne i kommunikationen. Opsummering Det er vigtigt at have opmærksomhed på kommunikationen i komplekse forløb. Det er ligeledes vigtigt at have opmærksomhed på at kommunikere direkte både til den ramte og til de pårørende. De har ikke altid samme kommunikationsbehov. Et andet opmærksomhedspunkt er kommunikationen de professionelle imellem. Her sætter drøftelsen lys på, at der er vigtig viden om det tidlige forløb på Hammel, som Grib Hverdagen gerne ville have haft før de kom ud i hjemmet. Side 12 af 17

14 Tema 3: Samarbejde med Lena 10. Er det din vurdering, at Lena føler sig taget med på råd og respekteret i forløbet? xx xxxxxx x x xxxxxx x Deltagerne placerer sig i de tre sidste kategorier. To deltagere ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. En fra kun i om til hverken og en fra slet ikke til kun i om. 11. Vurderer du, at der er gjort tilstrækkeligt for at finde ud af, hvad Lena har behov for, for at kunne støtte Martin i rehabiliteringsforløbet? xxxxx xxxxxx xx x x En deltager kunne ikke fra starten besvare spørgsmålet. De øvrige deltagere placerer sig i hverken og i kun i om. Den deltager, der ikke fra starten kunne besvare spørgsmålet placerer sig efter drøftelsen i hverken. En deltager ønsker at flytte fra kun i om til hverken. Der er bred enighed om, at det ikke altid har været klart, hvad Lena havde brug for. Når planerne lægges har hun formentlig følt sig taget med på råd, men når de så af den ene anden grund ikke kan holdes, så bliver hun frustreret. En anden deltager peger på, at Lena har været meget tydelig i, hvad der er vigtigt for hende, men at systemet har haft svært ved at lytte til og leve op til hendes ønsker. Side 13 af 17

15 Deltagerne peger også på, at man godt kunne have hjulpet Lena bedre med at få overblik over de involverede professionelle og havde haft fokus på det langsigtede mål og informeret om, hvad hun og familien kunne forvente af progression i Martins tilfælde. Opsummering Forløbet har været præget af mange gode viljer til at støtte op om familien herunder Lena men at det kan være svært at skulle kommunikere med en kriseramt hustru, der er usikker på, hvad hun skal forvente og er frustreret og utryg over den ulykke, der har ramt familiens dagligdag. Fremadrettet vil det være en fordel at kommunikere direkte med og inddrage de pårørende både i den nære og aktuelle træning og i de mere langsigtede planer, samt at tale med dem om de langsigtede perspektiver for familien; at der vil blive ved med at ske fremskridt, men at familiens liv næppe bliver som før. Tema 4: Børn som pårørende den hjemmeboende datter 12. Vurderer du, at datteren har været inddraget på en relevant måde? xx x xxxx xxx xx En deltager kunne ikke fra starten besvare spørgsmålet. De øvrige deltagere placerer sig i de tre sidste kategorier med en hovedvægt på slet ikke. Den deltager, der ikke fra starten kunne besvare spørgsmålet, placerer sig efter drøftelsen i hverken. En deltager ønsker at flytte fra slet ikke til kun i om. Der er bred enighed om, at datteren ikke har været inddraget på en hensigtsmæssig måde. Hun er stort set usynlig i sagsmaterialet. Men de af deltagerne, der har været direkte involveret oplever, at Lena har gjort meget for at imødekomme datterens ønske om ikke at blive involveret i berørt af rehabiliteringen, og derfor ikke har ønsket hende inddraget. Side 14 af 17

16 Opsummering n viser, at det er rigtig svært for de professionelle at inddrage et barn på en relevant måde, når forældrene ikke ønsker denne inddragelse. I det om, at det kunne ske, så skulle det ske i de situationer, hvor datteren er i hjemmet, når der fx foregår samtaler, træning mv. I så fald vil det kræve meget af det personale, der kommer i hjemmet, at kunne tage en sådan svær samtale. En ting, de ikke for nuværende vurderes at være klædt på til. Tema 5: Alt i alt 13. Vurderer du, at Martin modtager tilbud, der er relevante og dækkende i forhold til hans behov. xxx xxx xxxxx xxxxx Deltagerne placerer sig i de to første kategorier. Ingen ønsker at flytte deres kryds efter drøftelsen. Der er bred enighed om, at det på mange måder er et vellykket rehabiliteringsforløb, og at Martin er kommet rigtig langt i forhold til udgangspunktet. Der er dog også enighed om, at Lena formentlig ikke altid oplever det på samme måde. Opsummering Det kan fremadrettet være vigtigt at hjælpe familien med at se de store linjer i rehabiliteringsforløbet. Side 15 af 17

17 14. Ud fra det, du har læst og i øvrigt kender til sagen, hvad vurderer du kunne fremme et eventuelt bedre rehabiliteringsforløb for Martin? - Er der noget du kunne ønske selv at have håndteret anderledes? - Er der noget du ville ønske andre havde håndteret anderledes? Besvarelsen af dette spørgsmål er alene sket kvalitativt. Der bliver peget på en række små og store forhold, der kunne have været tacklet bedre: At der havde været én koordinator med det samlede overblik fra starten At roller og rammer havde været klarere for alle fra starten At der havde været afholdt flere møder med alle involverede for at sikre, at alle var enige om plan, roller og ansvarsfordeling At der havde været en rådgiver med fokus på Lena og hendes følelser og rolle i rehabiliteringsforløbet At havde være i hænderne på erfarne medarbejdere En bedre overdragelse af viden i sagen det gælder både ved overtagelse af sagen fra en anden og viden fra tidligere faser fx om udskrivningen fra Hammel som det kunne have været godt at kende til som involveret i sagen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan have modtaget vigtig viden i fortrolighed, som man måske ikke umiddelbart uden borgers accept kan videregive til øvrige involverede eksempelvis om forhold i familien, underliggende motiver for handlinger, som vedkommende ikke ønsker kommunikeret til alle At der var blevet handlet hurtigere, da det blev klart, at samarbejdet mellem hjemmepleje, Grib Hverdagen og Neurocentret ikke fungerede som planlagt Side 16 af 17

18 15. Ud fra det du har læst og i øvrigt kender til sagen, hvad vurderer, du kunne fremme et eventuelt bedre rehabiliteringsforløb for Lena og datteren? - Er der noget du kunne ønske selv at have håndteret anderledes? - Er der noget du ville ønske andre havde håndteret anderledes? Besvarelsen af dette spørgsmål er alene sket kvalitativt. Der bliver peget på en række små og store forhold, der kunne have været tacklet bedre i forhold til Lena og Julie: En større opmærksomhed på deres krise En større opmærksomhed på at understøtte deres håb for fremtiden og på at give dem klarere billeder af, hvordan deres liv på længere sigt kan forme sig efter ulykken Side 17 af 17