E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen. Undervisningsdesign ved Lise Wich og Helene Thomsen (Marselisborg Gymnasium)

Transkript

1 E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen Synopsis Undervisningsdesign ved Lise Wich og Helene Thomsen (Marselisborg Gymnasium) Udfordring : At arbejde innovativt i humanistiske fag STX Baggrund for udfordring: Behovet for at skabe innovative undervisningsdesign i STX-hum bunder i de kommende krav om, at innovation kommer til at indgå i alle fag, men at vi endnu ikke er udstyret med bekendtgørelser, læreplaner eller vejledninger i dette. Dertil kommer, at STX primært har arbejdet innovativt i AT-sammenhæng. Udfordringen for STX-e består således også i at få adskilt innovation fra ATsammenhæng, hvor et problem skal løses, og sat det i en enkelt-faglig sammenhæng, hvor værdi for andre er i fokus. Vores entreprenørielle udfordring ligger i at facilitere et paradigmeskifte fra én måde at betragte innovation på til en anden. Første stadie af vores udfordring bestod i, at vi (LW/HG) i løbet af kurset selv skulle opnå forståelse for, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde oprigtigt innovativt i humanistiske fag, også uden at vores fag bliver redskabsfag for andre mere iboende innovative fag, hvilket ofte var tilfældet i AT. Med afsæt i vores ny-tilegnede kompetencer har vi udviklet vores undervisningsdesign, som består af to led: innovativ undervisningsdesign møntet på elever facilitere innovativ undervisning for vores hum-kolleger inden for fagenes kernestofområder Undervisningsdesign A & B: A: Til eleverne... I forbindelse med udarbejdelse af et innovativt undervisningsforløb til vores klasser, foretog vi to etnografiske undersøgelser af eleverne for at kortlægge elevernes forhåndskendskab til innovation og forventninger til forløbet (se bilag 1 & 2). Den første etnografiske undersøgelse blev gennemført inden forløbet gik i gang og den anden blev gennemført efter. På denne måde kunne vi holde elevernes forventninger op imod de erfaringer, som eleverne høstede i løbet af den innovative undervisning. 1

2 E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen Vores etnografiske undersøgelse af vores målgruppe (to 2.g. klasser STX) viste, at elevernes forventning om, at de nye innovative - og elevroller ville være udbytterige, blev indfriet, men undersøgelsen viste også, at eleverne følte, at det faglige udbytte ikke var specielt højt. Selve undervisningsdesignet: 2 engelskhold på henholdsvis A- og B-niveau blev blandet på tværs af klasserne og stillet overfor den udfordring at remediere, ny-tænke og formidle en kampagne omkring dødsstraf i USA. Der var særlig fokus på elevernes kreativitet og omverdensforståelse. Disse dimensioner blev tydeliggjort vha. en række øvelser, herunder basale associationsøvelser. Eleverne havde derudover fået en solid basis i faktuel viden om emnet via en dokumentar og flere artikler om emnet. Vores etnografiske undersøgelse viste, som tidligere nævnt, at en del af eleverne oplevede, at det faglige udbytte ikke var specielt stort. Gennem intern evaluering, videre uddannelse på E3U seminarer og sparring med clusterledere har vi videreudviklet vores undervisningsdesign for at kompensere for de mangler, som vores første forløb bar præg af. Vi kan se, at vi, som undervisere, har flyttet os meget i forhold til vores oprindelige udfordring, idet vi har opnået kompetencer, som gør os i stand til at undervise innovativt. Denne merviden har gjort, at vi har været i stand til at forholde os meget konkret til den kritik, som blev fremsat i de etnografiske undersøgelser. Nedenstående afsnit er vores forslag til videreudvikling af vores undervisningsforløb. Et af de steder det er vigtigt at sætte ind er i at opøve elevernes innovative kompetencer vha metoder og teorier. Måske var vores innovative undervisningsforløb ikke tilstrækkeligt knastørt, hvilket vil sige, at eleverne måske ikke var blevet udstyret med tilstrækkelige innovative kompetencer og specielt rammer til at kunne arbejde tilpas fokuseret. Eleverne lod ikke til at have fået tilstrækkeligt præcise instrukser i forhold til at kunne definere det problem, som de satte sig for at løse, inden de gik i gang med problemløsningen. Uden skarpt defineret problem, ingen skarp problemløsning. Nogle af grupperne formåede at bruge den udløste frustration konstruktivt, og disse grupper satte selv nogle rammer, som de arbejdede konstruktivt inden for, men i andre grupper udløste det et destruktivt niveau af frustration, som de ikke havde redskaberne til selv at komme videre fra. Et af de principper som vi søger at implementere er, at kreativitet opstår ved remote associations, hvilket vil sige, at vi er nødt til at hjælpe eleverne med at skabe nye associationsrækker. Dette indebærer bl.a. tålmodighed til at lade eleverne danne sig de virkeligt kreative og innovative løsninger, som jf. neurovidenskaben først opstår efter relativt lang betænkningstid. Det kreative læringsmiljø kan fremmes ved hjælp af stimulus-øvelser som f.eks. negativ brainstorming, hvad er den værste løsning på problemet og divergent/konvergent tænkning. På den måde søger vi at ændre elevernes innovative mind-set. Et andet aspekt, som skal tydeliggøres i vores uv-design er oparbejdelse af en bevidsthed hos eleverne om processens forskellige taksonomiske niveauer. Vi er begge i vores undervisning i gang med at teste disse øvelsers relevans i forbindelse med skabelsen af innovative kompetencer hos eleverne. 2

3 E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen Vores udfordring har derfor fået tilføjet dette fokusområde: at højne det faglige udbytte ved i højere at rammesætte kompetencer, de skal bruge i innovativt arbejde. B: Til humanoira-ne I løbet af E3U-forløbet, specifikt efter 2. seminar, udarbejdede vi i samråd med skolens pædagogiske leder en plan for, hvorledes vi kunne inddrage vores kolleger i udviklingen af innovationsbaseret uv. i hum. Ligesom os, så skal de øvrige hum.e også udrustes med kompetencer til at undervise innovativt. Den røde tråd i dette kommende forløb er vist at indlemme kolleger fra de humanistiske fag, og for hvert stadie udbrede det til flere. Målet er at kunne tilbyde værktøjer, arbejdsmetoder, eksempler på afprøvede forløb, der alt sammen fungerer som et solidt fundament for at kunne kaste sig ud i at arbejde innovativt. Vores målgruppe vil løbende blive inddraget i tilpasningen af redskaber til innovativ undervisning, hvilket skal ske på baggrund af tilbagemeldinger og evalueringer af afprøvede innovationsforløb. Vores første kollegiale målgruppe består af 6 hum kolleger, som repræsenterer et bredt udvalg af hum-fag i STX. Undervisningsdesignet er planlagt til at forløbe således: Etnografisk studie af en udvalgt gruppe på 6 Innovationsambassadører Oplæg til ambassadører omkring vores erfaringer (på baggrund af synopsis), samt diskussion i plenum omkring innovation (Nov) ambassadører afprøver forskellige metoder og tilgange til innovation i egne klasser (jan-marts) opsamlende modul med ambassadører (marts - april) udarbejde innovationskatalog - med fagpsecifikke kapitler (slut april) 2 sammenlagte moduler med alle hum.e, hvor de bl.a. introduceres for innovationskataloget (maj) Det etnografiske studie af vores kolleger viste en række tendenser: de fleste har stiftet bekendtskab med innovation ved at have afprøvet mere end 1 forløb, men at de fleste havde gjort sig erfaringerne i AT-sammenhænge (se bilag 3). Innovation i AT har haft det klare mål at løse et problem, hvilket så igen præger nes opfattelse af hvordan innovation bør udøves. Der er en tendens til, at de, der har afprøvet enkeltfaglige innovationsforløb, har en mere klar definition af/forståelse for hvorledes innovation kan optræde i humaniora. Der er også en tendens til en vis modvilje mod at kaste sig ud i innovation som undervisningsform, idet det bliver betragtet som viel Geschrei uden stort udbytte. Ud af de 6 ambassadører er der således kun 1, der anser innovation som givende i forhold til elevernes faglige udbytte. Den samme tendens findes i svarene til spørgsmål om anvendeligheden af innovation i forhold til indlæring af kernestof, hvor 5 af ambassadørerne giver det karakteren middel, I acceptabel eller i mindre. 3

4 E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen Vores kolleger skal kunne sammensætte undervisningssituationer, hvor rammerne og metoder kommer til at være markant anderledes end de undervisningssituationer, vi normalt kender og fælles for de 6 e, uafhængigt af erfaringer, er, at de ikke har arbejdet efter specifikke metoder eller teorier. Netop på dette punkt vil den viden, vi har tilegnet os i løbet af E3U-kurset, komme os og kolleger til gode, da vi efterhånden føler, at vi kan tilbyde både en række brugbare øvelser og arbejdsmetoder, men også give indsigt i de dimensioner eleverne skal sættes til at agere i og hvorledes man kan vurdere om eleverne bevæger sig op på et tilstrækkelig højt taksonomisk niveau. Specielt vurdering af det endelige produkt har været et spørgsmål, der ofte stilles i relation til innovation, og som vi håber også at kunne imødekomme med vejledning. Da vi på 3. seminar arbejdede med at koble de fire entreprenørielle dimensioner til taksonomiske niveauer, synes det lettere at opstille målbare kriterier for elevernes arbejde. Det vil igen føre til fastere rammesætning for den innovative undervisning, og forhåbentlig synliggøre kvaliteten af elevernes proces og produkt. Endeligt er det et essentielt punkt i vores plan for udbredelsen af innovativ undervisning, at der kommer et krav fra ledelsen om, at alle e er forpligtede på handling idet, at de ved møder i starten af året melder ind omkring planer for, hvordan de vil udføre den innovative undervisning. Tilsvarende findes allerede for tværfaglige forløb, og hvis innovation præsenteres på lige fod med andre obligatoriske elementer i undervisningen, så tillægges innovation en signalværdi om, at man fra ledelsens side forventer implementering af innovation i undervisningen. Konklusion og opsummerende selvrefleksion Da vi påbegyndte arbejdet med innovativ undervisning i vores fag var vi på mange måder på bar bund. Vha. de redskaber, som vi blev undervist i på seminarerne, herunder Saravathys ressourcevifte, fik vi dog kortlagt, hvilke personlige færdigheder og kompetencer vi besad, og særligt hvilke vi ikke besad. Det gik op for os, at vores udfordring bestod af tre af hinanden afhængige målgrupper (os selv, eleverne og kollegerne). I udarbejdelsen af vores undervisningsdesign var det afgørende, at alle tre målgrupper fik ejerskab og forståelse for dét at arbejde innovativt inden for hum-fagenes rammer. Det gik dog også op for os, at de tre målgrupper fungerede som en slags indbyrdes stepping stones: Det var først, da vi selv fik en erkendelse af, at kreative kompetencer kan bruges til at afkode og forholde sig til faglige problemstillinger i en given opgave, at vi kunne forholde os til næste målgruppe (eleverne), og det var først, da vi havde afprøvet og evalueret første rammesatte innovationsforløb, at vi kunne begynde at udarbejde plan for inkludering af kolleger. En relativt stor del af processen ligger foran os, og vi har en forventning om, at vores entreprenørielle kompetencer stadig er under udvikling. Men vi har på nuværende tidspunkt et solidt fundament i form af forståelse for hvad reel innovation i humaniora er og hvilke metoder vi kan tage i brug for at sætte rammer for innovative 4

5 E3U Efteruddannelse i Entreprenørskab Lise Wich & Helene Thomsen processer. Fokus for det fremtidige arbejde er at vi, i samspil med vores ambassadører, samler erfaringer, der eksemplificerer de entreprenørielle dimensioner samt taksonomiske niveauer. Denne yderligere præcisering og rammesætning vil så fungere som en platform for alle vores humaniora kolleger, og gøre dem i stand til at arbejde innovativt i undervisningen i næste skoleår. Vi er nået langt i processen, men på alle tre planer kan og skal der videreudvikles, nytænkes, videndeles og evalueres. Vi skal have flere birds in hand. 5

6 Marselisborg Gymnasium 2016/17 Bruger: LW Forside Hovedmenu Tidsregistrering Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Skærmtip Spørgeskemaoplysninger Titel: Innovation Ejer: Lise Wich (LW) Udløbsdato: 22/ :00 Tilmeldte Indsendte Indsendte inkl. frameldte respondenter Ej besvaret Antal e Antal elever I alt Besvarelser Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix 1.1 Hvilke arbejdesformer foretrækker du? styret tavleundervisning 9 19,6 % gruppearbejde % individuelt arbejde 2 4,3 % pararbejde 8 17,4 % elevpræsentation 3 6,5 % Ubesvaret 1 2,2 % 1.2 s rolle i innovation At arbejde innovativt betyder, at ens rolle bliver mere som rådgivende konsulent end en tankpasser, der hælder viden på eleverne. Føler du, at det er en fordel eller en ulempe for din indlæring, at ens rolle er mere rådgivende? Fordel 35 76,1 % ulempe 9 19,6 % Ubesvaret 2 4,3 % 1.3 Egen rolle i innovation

7 At arbejde innovativt betyder, at eleverne får mere frihed til at gå egne veje til at belyse/løse/behandle/undersøge et emne/problem. Anser du det denne frihed som en fordel eller en ulempe for din indlæring af nyt stofområde? fordel 35 76,1 % ulempe 10 21,7 % Ubesvaret 1 2,2 % 1.4 Hvor stort fagligt udbytte regner du med at få ud af forløbet? stort 0 0 % mellem 36 78,3 % lidt 9 19,6 % Ubesvaret 1 2,2 % 1.5 Har du tidligere skullet arbejde innovativt i din tid på Marselisborg Gymnasium? ja 16 34,8 % nej % Ubesvaret 1 2,2 % MaCom A/S Lectio version / kl.20:27 ^

8 Marselisborg Gymnasium 2016/17 Bruger: LW Forside Hovedmenu Tidsregistrering Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Skærmtip Spørgeskemaoplysninger Titel: Efter Innovations-projekt "death penalty" Ejer: Lise Wich (LW) Udløbsdato: 28/ :30 Tilmeldte Indsendte Indsendte inkl. frameldte respondenter Ej besvaret Antal e Antal elever I alt Besvarelser Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix 1.1 s rolle i innovation Lærerens rolle som rådgivende konsulent. Føler du, at det var en fordel eller en ulempe for din indlæring? Fordel 37 90,2 % ulempe 3 7,3 % Ubesvaret 1 2,4 % 1.2 Egen rolle i innovation Som elev fik du/i mere frihed til at gå egne veje til at belyse/løse/behandle/undersøge et emne/problem. Anser du det denne frihed som en fordel eller en ulempe for din indlæring af nyt stofområde? fordel 36 87,8 % ulempe 5 12,2 % 1.3 Hvor stort fagligt udbytte fik ud af forløbet? stort 2 4,9 % mellem 26 63,4 %

9 lidt 13 31,7 % 1.4 Føler du dig bedre rustet til fremtidigt innovativt arbejde? ja 35 85,4 % nej 6 14,6 % MaCom A/S Lectio version / kl.20:25 ^

10 Marselisborg Gymnasium 2016/17 Bruger: LW Forside Hovedmenu Tidsregistrering Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Skærmtip Spørgeskemaoplysninger Titel: Innovation i undervisningen Ejer: Lise Wich (LW) Udløbsdato: 17/ :30 Tilmeldte Indsendte Indsendte inkl. frameldte respondenter Ej besvaret Antal e Antal elever I alt Besvarelser Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix 1.1 Din erfaring med innovation Både i AT og enkelt-fagligt - hvor meget har du beskæftiget dig med innovation? Over 5 forløb 0 0 % 3-4 forløb 2 40 % 1-2 forløb 2 40 % Ingen 1 20 % Aud Kristina Nørgaard (AN) AN 1-2 forløb Henriette Ohrt (HO) HO Ingen Jens Aarup Rasmussen (JR) JR 3-4 forløb Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) IJ 3-4 forløb Agnete Monrad (Ag) Ag 1-2 forløb 1.2 Skitser innovative forløb Beskriv kort hvilke typer forløb du har lavet med innovation. Aud Kristina Nørgaard (AN) AN Det var oplæg til en studietur til La Palma. Oplægget var en tese om, at der er for lidt turisme på øen, og hensigten var at finde udviklingsmuligheder Jeg har ikke - helt tilfældigt og ikke fordi jeg ikke ville- medvirket i et decideret innovationsforløb.

11 Henriette Ohrt (HO) HO Måske har jeg været innovativ i den almindelige undervisning, men jeg har ikke tænkt det som noget der absolut skulle være innovativt. Jens Aarup Rasmussen (JR) JR Forløb om renæssancen med historie, dansk og mediefag Forløb om det amerikanske valg med historie, engelsk og dansk? Forløb om sundhed med Historie, engelsk, biologi og idræt Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) IJ AT i dansk: hvordan får man unge til at stemme ved kommunalvalget (kommunikation, formidling)? dansk: kampagnemateriale som en del af et forløb om retorik og argumentation tysk: virtuel tur til Berlin: "booke" og planlægge hele rejsen. Beskrive turen i dagbogformat. Agnete Monrad (Ag) Ag Kampagner i dansk (Genreomskrivninger, kreative skriveøvelser (er det innovation?)) 1.3 Hvad er innovation? Beskriv kort hvilke undervisningsmetoder du betragter som innovative. Aud Kristina Nørgaard (AN) AN de ideer, jeg har set i mit fag, har ikke imponeret mig. Det har været noget med, at eleverne skulle finde undervisningsmateriale. Dette forekommer mig at være viel Geschrei und wenig Wolle... Henriette Ohrt (HO) Jens Aarup Rasmussen (JR) Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) Agnete Monrad (Ag) HO Jeg tænker mest det at bruge fagene til at løse en form for problemstilling. Her er mit umiddelbare bud at det er innovativt med alle de SRP'er jeg har været involveret i hvor danskfaget blev brugt til at formidle et svært tilgængeligt stof sammen med et naturvidenskabeligt fag. Det samme ville man kunne gøre i drama og også musik. Her tænker jeg også at medier og teknologi (specielt i musik) ville kunne indgå. I musik og drama vil man måske ud fra fagets metoder kunne udvikle nye måder at tilgå det at være musisk på. Jeg forestiller mig at der er masser af muligheder for at arbejde med udvikling af apps eller andre teknologiske nytænkninger inden for musikfagets metoder. Det kræver nok et A-niveau, men lad os håbe at et sådant er på vej. JR Historiebevidsthed IJ metoder hvor eleverne "tvinges" til at tænke nyt: brainstorm eller frie opgaver med indlagte benspænd. udfordre elevernes kreativitet og forestilingsevne skal munde ud i et produkt. Ag Produktorienteret arbejde ifbm. et problem 1.4 Elevernes faglige udbytte I hvor høj anser du innovation i hum-undervisning som givende i forhold til elevernes faglige udbytte? I ekstrem høj I meget høj I middel I acceptabel I mindre 0 0 % 1 20 % 2 40 % 1 20 % 1 20 % Eleverne har intet

12 fagligt udbytte 0 0 % Aud Kristina Nørgaard (AN) AN I mindre Henriette Ohrt (HO) HO I meget høj Jens Aarup Rasmussen (JR) JR I acceptabel Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) IJ I middel Agnete Monrad (Ag) Ag I middel 1.5 Fagligt udbytte I hvor høj mener du at innovation i din undervisning er anvendeligt i forhold til indlæring af kernestoffet? I ekstrem høj I meget høj I middel I acceptabel I mindre Helt uanvendeligt 0 0 % 1 20 % 2 40 % 1 20 % 1 20 % 0 0 % Aud Kristina Nørgaard (AN) AN I mindre Henriette Ohrt (HO) HO I acceptabel Jens Aarup Rasmussen (JR) JR I middel Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) IJ I meget høj Agnete Monrad (Ag) Ag I middel 1.6 Brug af modeller/teorier Når du arbejder med innovation, har du så bestemte teorier og/eller modeller du arbejder ud fra? ja 0 0 % nej % Aud Kristina Nørgaard (AN) AN nej Henriette Ohrt (HO) HO nej Jens Aarup Rasmussen (JR) JR nej Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) IJ nej Agnete Monrad (Ag) Ag nej

13 1.7 Uddybende omkring modeller/teori Hvis du svarede ja til ovenstående, så beskriv da kort hvilke modeller/teorier du bruger. Henriette Ohrt (HO) HO Udfordringer i innovation Beskriv de udfordringer dit humanistiske fag står overfor når du laver innovative forløb. Aud Kristina Nørgaard (AN) Henriette Ohrt (HO) Jens Aarup Rasmussen (JR) Inge Anne Bækgaard Junker (IJ) AN HO JR for eleverne er det rigtig svært i et begyndersprog at finde materiale - de kan ikke bare skimme et større tekstkorpus, hvis det skal være på fremmedsproget hvis man fjerner det fra kernestoffet og der derfor kan være på alle sprog,bliver det mere muligt Jeg tror mest at det er fantasien, der skal i gang. Og så tror jeg at det bliver svært -som skrevet ovenfor- at få kernefaglighederne sat højt. Det er pokkers svært at konvertere tunge dannelsesfag til direkte (merkantil) anvendelighed på den anden side af døren til klasselokalet. IJ det faglige udbytte i forhold til hvor tidskrævende det kan være, kan være en udfordring. Det er en udfordring at identificere et konkret problem, når eleverne ikke er bedre inde i kernestoffet. Agnete Monrad (Ag) Ag Når vi arbejder med litteratur, er det (oftest) i et dannelsesmæssigt øjemed - vi læser ikke litteraturen med et problem/produkt for øje. Når vi fremmedsprog, bliver sprogtilegnelsen og kommunikationen målet i sig selv - det "innovative" kommer derfor til at bestå i at blive fortrolig med sprogets nuancer. 1.9 Nyt spørgsmål Om muligt, beskriv muligt hvilke værktøjer du gerne vil have til at udvikle reel innovativ undervisning Aud Kristina Nørgaard (AN) AN er såmeget novice, at jeg bare tænker "bring it on" Henriette Ohrt (HO) HO Måske værktøjer til at få eleverne til at generere ideer. Jens Aarup Rasmussen (JR) JR Er meget åben for inspiration... Agnete Monrad (Ag) Ag Hjælp til at afgrænse, hvori innovation består? MaCom A/S Lectio version / kl.12:39 ^