fællesfunktioner Kvalitetsrapport Lokalrapport

Transkript

1 k va l i t e t s r a p p o rt 2013 fællesfunktioner Kvalitetsrapport Børn og Unges fællesfunktioner 2013 Lokalrapport

2 indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten for Beskrivelse af Børn og Unges fællesfunktioner 3. Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og -samtale 3.1 Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år 3.2 Indsatsområdet Øget inklusion 3.3 Indsatsområdet Udvikling af udskolingen 3.4 Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT Samarbejde med/støtte til dagtilbud, skoler og FU-tilbud 4.1 Generel vurdering af samarbejdet med fælles funktionerne Den generelle oplevelse af åbenhed, tilgængelighed og serviceniveau Den generelle oplevelse af faglig kvalitet i fællesfunktionernes ydelser Den generelle oplevelse af synlig, strategisk ledelsesunderstøttelse Den generelle oplevelse af fællesfunktionerne som bindeled 4.2 Samarbejdet omkring faglig kvalitet og målopfyldelse 4.3 Samarbejdet omkring social kapital og attraktive arbejdspladser 4.4 Samarbejdet omkring lokale administrative opgaver Fællesfunktionernes varetagelse af centrale driftsopgaver 6. Fællesfunktionernes varetagelse af borgerbetjening 6.1 Pladsanvisning og Elevadministration 6.2 PPR 6.3 Sundhedsplejen 6.4 Tandplejen kvalitetsrapport 2011

3 1. Kort om kvalitetsrapporten for 2013 Denne rapport er en del af Børn og Unges samlede kvalitetsrapportering. Aarhus Byråd har besluttet, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring for alle enheder i Børn og Unge. Rapporterne for Børn og Unges dagtilbud, skoler, FU-tilbud og fællesfunktioner skal således tilsammen bidrage til både at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces på 0-18 års området. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et internt redskab til dialog og udvikling. Rapporten for Børn og Unges fællesfunktioner følges således op af en kvalitetssamtale med deltagelse af fællesfunktionernes ledelse. Ved kvalitetssamtalen bliver rapportens oplysninger drøftet med henblik på at indkredse ét eller flere udviklingspunkter, hvor fællesfunktionerne skal iværksætte en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Disse udviklingspunkter indgår efterfølgende i arbejdet med fællesfunktionernes udviklingsplan. Den drøftelse af kvaliteten i fællesfunktionernes indsatser, der sker med afsæt i kvalitetsrapporten, bidrager dermed også til fællesfunktionernes løbende tilpasning i forhold til dagtilbud, skoler og FU-tilbuds behov og i forhold til betjeningen af det politiske niveau. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Børn og Unge på baggrund af den interne brugertilfredshedsundersøgelse, en lang række konkrete projektevalueringer samt udvalgte oplysninger fra APV/Trivselsundersøgelsen, Forældretilfredshedsundersøgelsen, Store Trivselsdag, Sundhedsplejen og Tandplejens registerdata. Dermed belyses kvaliteten af fællesfunktionernes indsatser fra flere perspektiver, herunder både på baggrund af tilfredsheden blandt lokale ledere i dagtilbud, skoler og FU-tilbud og tilfredsheden blandt forældre, børn og unge alle sammen vigtige informanter, som har en interesse i, at fællesfunktionerne leverer en høj kvalitet. Selvom kvaliteten af fællesfunktionernes indsatser i dag belyses fra flere sider, skal det dog bemærkes, at fællesfunktionernes kvalitetsrapport i altovervejende grad er baseret på mål for brugeroplevet og organisatorisk kvalitet og i meget ringe grad på objektive faglige kvalitetsmål. Frem mod næste generation af kvalitetsrapporteringen for fællesfunktionerne vil det blive undersøgt, hvorvidt allerede eksisterende oplysninger kan bruges som objektive mål for den faglige kvalitet af fællesfunktionernes arbejde. Ud over denne lokalrapport består kvalitetsrapporteringen for fællesfunktionerne også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i Børn og Unges fællesfunktioner Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om fællesfunktionernes ydelser, organisering og ressourcer Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder, mv. 3

4 2. Beskrivelse af Børn og Unges fællesfunktioner Sådan er vi: Fællesfunktionernes organisering er vist på diagrammet nedenfor. Vores organisering tager afsæt i Børn og Unges styringsfilosofi, som er bygget op omkring fælles mål for børnene og de unges trivsel, læring og udvikling - og lokalt råderum til at finde de bedste veje til målet. Med dette udgangspunkt, skal fællesfunktionerne bidrage til den lokale kvalitetsudvikling ved sikre helhedstænkning og 0-18 års perspektiv i forhold til børnene og de unge. Helt overordnet skal vi således fremme tværfagligt samarbejde, netværk og et højt niveau af viden og videndeling i hele Børn og Unge. Desuden skal vi bidrage til at forenkle den lokale administration, så dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i videst mulige omfang kan fokusere på deres kerneopgave børnene og de unges trivsel, læring og udvikling. Begge dele forudsætter et tæt samarbejde mellem fællesfunktionerne og dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud. Fakta om Børn og Unges fællesfunktioner Fællesfunktionerne omfatter Områdecheferne, Pædagogisk Afdeling (inkl. PPR, Sundhedsplejen og Tandplejen), Administrationsafdelingen samt HR, Kommunikation og Trivsel. Det samlede budget for fællesfunktionerne er 332 mio. kr. Der er i alt ca. 700 ansatte (fuldtidsstillinger) i fællesfunktionerne, heraf ca. 400 medarbejdere med borgervendte opgaver (tandplejen, sundhedsplejen, PPR-psykologer, sprogkonsulenter, tale-hørekonsulenter, Børn og Unge-læger, opsøgende medarbejdere, m.fl.). Fællesfunktionerne betjener de i alt ca.: ansatte (fuldtidsstillinger) i Børn og Unges 51 kommunale og 29 selvejende dagtilbud, 46 folkeskoler, fritids- og ungdomsområderne, 10. klassescenteret og Børn og Unges specialtilbud med i alt ca.: børn og unge - og deres forældre 4

5 Børn og Unges Fælles Funktioner 44 stillinger 116 stillinger RÅDMAND DIREKTØR Ledelsessekretariat Økonomisk Sekretariat 554 stillinger Herunder 77 i PPR-team, 108 i sundhedsplejen og 181 i tandplejen, samt sprogkonsulenter, tale-hørepædagoger, børne- og ungelæger, opsøgende medarbejdere, fleksjobpulje-ansatte, m.fl., som er forankret i Pædagogisk Afdeling, men som primært arbejder direkte med børnene og de unge. hr, kommunikation & trivsel ADMINISTRATIONSAFDELING pædagogisk afdeling - områder PÆDAGOGISK AFDELING Kommunikation Ledelse & Organisation Personale Økonomi Fællessekretariat Tandplejen Pædagogik og Integration Pladsanvisningen Planlægning PPR og Specialpædagogik It Sundhed og Trivsel 8 områder Skoler Fritids- og Ungdomsskoletilbud Dagtilbud Børn og Unges geografiske områder Ca stillinger Fællesfunktionernes opgaveportefølje omfatter både traditionelle forvaltningsopgaver og direkte borgervendte serviceopgaver. Kort fortalt har vi fire overordnede typer af opgaver: Vi har ansvaret for ledelsesmæssigt, fagligt, kommunikativt og administrativt at understøtte den lokale kvalitetsudvikling i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud blandt andet via videnopsamling og videndeling på tværs i organisationen. (se afsnit 4). Desuden varetager vi de administrative driftsopgaver, som ikke hensigtsmæssigt kan varetages decentralt (se afsnit 5). Fællesfunktionerne omfatter også tandplejen, sundhedsplejen, PPR-psykologer, sprogkonsulenter, talehøre-konsulenter, Børn og Unge-læger, opsøgende medarbejdere m.fl., som alle løser direkte borgervendte opgaver dels selv og dels i samarbejde med dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud (se afsnit 6). Endelig skal fællesfunktionerne bygge bro mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis. Det handler både om at sikre, at lokale og nationale politiske beslutninger implementeres som tilsigtet og om at udarbejde kvalificerede oplæg til politisk beslutning om mål og rammer for Børn og Unge. 5

6 3. Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og -samtale udviklingspunkter Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år Udviklingspunkt: Bedre tegn på kvalitet 0-6 år Udviklingspunkt: Stærkere fælles sprog 0-18 år Indsatsområdet Øget inklusion Udviklingspunkt: Bedre tegn på inklusion Udviklingspunkt: Inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Indsatsområdet Udvikling af udskolingen Udviklingspunkt: Kortlægning af udskolingen Udviklingspunkt: Udskolingsnetværk Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT Udviklingspunkt: Styrket teknisk understøttelse kabling og support Udviklingspunkt: Styrket didaktisk understøttelse CfL som kraftcenter Tværgående fokus på netværk/videndeling og forældresamarbejde 3.1 Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år OPFØLGNING Som opfølgning på disse udviklingspunkter har vi gjort følgende: Arbejdet med bedre tegn på kvalitet 0-6 år handler om at sikre, at den viden om børnenes trivsel, læring og udvikling, der allerede findes lokalt, får en form, så den både kan bruges til at beskrive det enkelte barns status og udvikling i en-til-en relationen, og så den kan bruges til at beskrive grupper af børn. Med det sigte har fællesfunktionerne arbejdet på at gøre dagtilbuddenes arbejde med sprogvurderinger, evaluering af de pædagogiske læreplaner og fremmøderegistrering elektronisk og på nogle punkter mere systematisk end hidtil. Det indebærer både indkøb af IT-systemer, der kan lette arbejdet lokalt, og en ledelsesmæssig og faglig støtte til justeringer i den lokale pædagogiske evalueringspraksis. RESULTATER Resultaterne af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig på følgende måde: Resultaterne af arbejdet med bedre tegn på kvalitet 0-6 år er medio 2014, at elektronisk fremmøderegistrering skal implementeres i alle dagtilbud hen over 2015, og at indkøbet af IT-systemer, der kan lette dagtilbuddenes arbejde med sprogvurderinger og evaluering af pædagogiske læreplaner, er på vej i udbud. Samtidig har fællesfunktionerne afholdt 4 kurser i evaluering for dagtilbud, hvor mere end 85 % af deltagerne oplevet, at kurserne har givet dem ny inspiration til og en bedre forståelse for evalueringsarbejde. Yderligere 6-8 kurser er planlagt. Endelig har et omfattende ledelsesmæssigt fokus fra fællesfunktionerne medvirket til, at ca. 60 % af byens dagtilbud nu systematisk sprogvurderer alle 3-årige med dansk som modersmål. 6

7 opfølgning Som opfølgning på disse udviklingspunkter har vi gjort følgende: Arbejdet med stærkere fælles sprog 0-18 år skal både styrke grundlaget for videndeling mellem faggrupper og for et kontinuerligt samarbejde med forældrene, bl.a. i forbindelse med barnets overgange fra ét tilbud til et andet. Konkret handler dette udviklingsarbejde om at skabe en bedre kobling mellem de evalueringsredskaber, der bruges i arbejdet med børnene og de unge på tværs af hele 0-18 års perspektivet. I første omgang har fællesfunktionerne valgt at sætte fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole. I skoleåret 2013/2014 afprøves metoder til at bevare den faglige viden om børnene ved overgangen mellem dagtilbud og skole. Afprøvningen sker bl.a. via et konkret projekt i Lystrup, hvor dagtilbud og skole arbejder med gensidige besøg og øget kendskab til hinandens evalueringspraksis og -redskaber. Samtidig er der primo 2014 igangsat et arbejde med at koble sundhedsplejens oplysninger om de 0-1 årige børn tættere sammen med dagtilbuddenes viden om børnene. RESULTATER Resultaterne af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig på følgende måde: Afprøvningen af metoder til stærkere fælles sprog 0-18 år i bl.a. Lystrup evalueres i 2014 med henblik på at vurdere udbredelsesmulighederne. Succeskriterierne for afprøvningen er, at forældrene oplever større sammenhæng og kontinuitet i den indholdsmæssige dialog mellem dagtilbud og skole om deres barn, og at dagtilbud og skole opnår bedre viden om børnegrupperne. Fællesfunktionernes arbejde med indsatsområdet bedre viden 0-18 år præges desuden generelt af de forestående nationale krav om opfølgning på folkeskolereformens mål, som sætter nye rammer for udviklingen af vores egne målinger af børnenes og de unges trivsel, samt deres faglige niveau og faglige progression. 3.2 Indsatsområdet Øget inklusion OPFØLGNING Som opfølgning på disse udviklingspunkter har vi gjort følgende: Arbejdet med bedre tegn på inklusion skal indfri byrådets ønske om bedre tegn på, i hvilket omfang inklusion reelt lykkes på 0-18 års området i Aarhus Kommune. Med dette sigte har MBU og MSB siden marts 2013 arbejdet med at formulere en fælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes, og finde gode tegn på samme. Med henblik på at styrke inklusionskompetencerne hos det pædagogiske personale, har fællesfunktionerne videreført kompetenceudviklingsprojektet Fællesskaber For Alle og netværk for inklusionsvejledere, og her desuden oprettet de såkaldte Inklusionsteam, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud kan rekvirere efter behov. 7

8 RESULTATER Resultaterne af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig på følgende måde: Resultaterne af fællesfunktionernes hidtidige arbejde med bedre tegn på inklusion er fremlagt for Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget i juni 2014, og den fortsatte udvikling af gode tegn og opgørelsesmetoder, samt en mere dækkende afgrænsning af udsatte børn og unge 0-18 år, end regeringens sociale 2020-mål indebærer, er skrevet ind i MBU og MSBs respektive forslag til Budget Hvad angår fællesfunktionernes støtte til det lokale inklusionsarbejde, så evalueres Fællesskaber For Alle medio 2014 med henblik på fællesfunktionernes fremadrettede tilrettelæggelse af kompetenceudviklingstilbud til det pædagogiske personale. Se evt. afsnit og afsnit 6.1 for en mere konkret evaluering af fællesfunktionernes faglige bistand til det lokale arbejde med inkluderende miljøer. 3.3 Indsatsområdet Udvikling af udskolingen OPFØLGNING Som opfølgning på disse udviklingspunkter har vi gjort følgende: Som afsæt for et bydækkende arbejde med udvikling af de aarhusianske tilbud til udskolingselever, gennemførte fællesfunktionerne i sommeren 2013 en kortlægning af, hvordan de nuværende tilbud er tilrettelagt. I forlængelse heraf har fællesfunktionerne igangsat en række udviklingsprojekter, som skal styrke overgange og samarbejde ift. ungdomsuddannelserne med særligt fokus på Erhvervsuddannelserne. Desuden har fællesfunktionerne tilrettelagt rammerne for øget videndeling på tværs af aktørerne omkring udskolingseleverne via netværk. Implementeringen heraf finder sted fra sommeren 2014 og frem. I øvrigt tænkes arbejdet med udvikling af udskolingen nært sammen med MBUs implementering af folkeskolereformen og MSBs implementering af vejledningsreform og erhvervsskolereform. RESULTATER Resultaterne af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig på følgende måde: Eftersom fællesfunktionernes støtte til netværk omkring udvikling af udskolingstilbuddene først implementeres fra sommeren 2014, foreligger der endnu ingen konkrete resultater. Se evt. afsnit for en mere konkret evaluering af fællesfunktionernes faglige bistand i forhold til det lokale arbejde med børnenes læring og udvikling, fravær og overgang til ungdomsuddannelse. Fællesfunktionernes støtte til det lokale og bydækkende arbejde med udvikling af tilbud til udskolingselever følges fremadrettet som en integreret del af opfølgningen på implementeringen af folkeskolereformen. 8

9 3.4 Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT OPFØLGNING Som opfølgning på disse udviklingspunkter har vi gjort følgende: Med sigte på at støtte dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i at øge deres brug af IT i det pædagogiske arbejde, har fællesfunktionerne siden 2013 igangsat et omfattende kablingsarbejde, som skal sikre trådløst pædagogisk net med tilstrækkelig kapacitet til alle lokale tilbud. Samtidig er fællesfunktionernes didaktiske støtte til det lokale arbejde med pædagogisk IT styrket via omstillingen fra SKOLF til Center for Læring (CfL), som ikke kun tilbyder faglig inspiration til skoler, men også til dagtilbud og FU. Ét af de centrale tiltag til at styrke fællesfunktionernes didaktiske understøttelse af det lokale arbejde med pædagogisk IT er CfLs løbende frikøb af 32 såkaldte faglige IT-ressourcepersoner dvs. lærere, som i forvejen er faglige spydspidser i forhold til at integrere pædagogisk IT i undervisningen. Siden 2013 har skolerne efter behov kunnet rekvirere disse IT-ressourcepersoner til praksisnær videndeling og inspiration blandt skolens egne medarbejdere. Hertil kommer CfLs igangværende arbejde med udbredelse af digitale læremidler, udvikling af digitale platforme, FabLab, mv. RESULTATER Resultaterne af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig på følgende måde: Etableringen af det trådløse pædagogiske net følger planen. Helt konkret betyder det bl.a., at alle skoler og knap 160 dagtilbudsafdelinger nu har trådløst pædagogisk net. Efter sommerferien vil det trådløse net være opdateret til ny standard. Fællesfunktionernes styrkede didaktiske understøttelse af det lokale arbejde med pædagogisk IT kan bl.a. aflæses i skolernes evaluering af de 32 : 80 % af de 20 skoler, som pr. april 2014 har rekvireret forløb med én af de 32 eller selv har haft deltagende lærere, har været tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet. Stort set alle resterende skoler har enten allerede rekvireret forløb med én af de 32 eller planlægger at gøre det, og blandt både dagtilbud og skoler er der den forventede tilmelding til/deltagelse på de mange forskellige kompetenceforløb vedr. pædagogisk IT, Center for Læring har udbudt hen over 2013 og første halvdel af Endelig har ca. 50 % af de lokale ledere svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af CFLs tilbud til det lokale pædagogiske arbejde, mens knap 30 % har svaret ved ikke. 9

10 4. Samarbejde med/støtte til dagtilbud, skoler og FU-tilbud Om Børn og Unges fællesfunktioner har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og Unges fællesfunktioner skal understøtte tværfaglighed og helhedstænkning omkring det enkelte barn og bidrage til at sikre den røde tråd i et 0-18 års perspektiv. Vi skal bistå udvikling og servicere områderne og de enkelte dagtilbud, skoler og FU-tilbud i deres varetagelse af kerneopgaven. Vi skal sikre, at det samlede byråds børn- og ungepolitik danner den værdimæssige ramme for hele det arbejde centralt som decentralt der foregår i Børn og Unge. ( jf. Byrådsbeslutning om dannelsen af Børn og Unge 2005, samt budgetforliget for 2011) Når vi i Børn og Unges fællesfunktioner arbejder på at sikre god understøttelse af kommunens dagtilbud, skoler og FU-tilbud, gør vi det med særligt fokus på at være åbne, tilgængelige og serviceorienterede for at kunne tilbyde understøttelse netop der, hvor dagtilbud, skoler og FU-tilbud efterspørger det. Samtidig skal vi fungere som synligt bindeled mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis. Vores ambition er at gøre en positiv forskel for dagtilbud, skoler og FU-tilbud herunder at bidrage målrettet til kvalitetsudvikling i deres kerneydelser, at lette deres varetagelse af administrative opgaver så meget som muligt og at understøtte ledelses- og personaleudvikling. Alt sammen med henblik på at understøtte realiseringen af Børn og Unges fire effektmål og øge organisationens sociale kapital og evne til at samarbejde. I det følgende er kvaliteten af vores opgavevaretagelse beskrevet under følgende overskrifter: 4.1 Generel vurdering af samarbejdet med fællesfunktionerne 4.2 Samarbejdet omkring faglig kvalitet og målopfyldelse 4.3 Samarbejdet omkring social kapital og attraktive arbejdspladser 4.4 Samarbejdet omkring lokale administrative opgaver 10

11 4.1 Generel vurdering af samarbejdet med fælles funktionerne Mål: Børn og Unges fællesfunktioner har en generel forpligtelse til at støtte udviklingen af kerneopgaverne i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Det skal vi gøre ved at være åbne, tilgængelige og serviceorienterede og ved at levere ydelser af høj faglig kvalitet, der opleves som værdifulde af vores samarbejdspartnere. Desuden skal vi fungere som synligt bindeled mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis. Som resultat ser vi at I perioden har Børn og Unge som samlet organisation haft generelle besparelser på ca. 11 %. I udmøntningen heraf er det forsøgt i videst mulige omfang at friholde dagtilbud, skoler og FU-tilbud, mens de centrale fællesfunktioner har haft den forholdsvis største del af besparelserne. På nogle områder af fællesfunktionernes virke er det besparelserne til trods lykkedes at fastholde eller øge de lokale lederes tilfredshed med samarbejdet med fællesfunktionerne, mens deres oplevelse af kvalitet på andre områder er faldet. Generelt er der en oplevelse af fællesfunktionerne som åbne, tilgængelige og serviceorienterede (se afsnit 4.1.1). Der er gennemgående en høj andel af de lokale ledere, der oplever fællesfunktionernes medarbejdere som serviceorienterede. Og for stort set alle afdelinger gælder, at der fra 2012 til 2014 er en stigende andel lokale ledere, som ved, hvor de skal henvende sig med forskellige spørgsmål. Der er dog fortsat afdelinger, hvor under 70 % af de lokale ledere ved, hvor de kan henvende sig med hvad. Hvad angår den generelle oplevelse af faglig kvalitet (se afsnit 4.1.2), så tilkendegiver 89 % af alle lederne, at de oplever fællesfunktionernes service og bistand som relevant og kvalificeret. Andelen af ledere, der oplever at fællesfunktionerne leverer kompetent faglig bistand er generelt høj: Den varierer fra 72 til 97 % mellem afdelingerne men for alle afdelinger gælder, at tilfredsheden enten er steget eller bibeholdt på samme niveau siden For alle afdelinger i fællesfunktionerne gælder også, at der er en ret pæn stigning oplevelsen af at få den information, man har brug for dog stadig med markante variationer fra afdeling til afdeling. Som i 2012 gælder det også i 2014, at andelen af lokale ledere der oplever, at fællesfunktionerne understøtter deres varetagelse af kerneopgaven, varierer markant mellem afdelingerne (fra 64 % til 93 %), og at den ligger knap så højt som de øvrige spørgsmål. Generelt oplever langt de fleste (80-87 %) af de lokale ledere, der refererer direkte til en områdechef, at få synlig strategisk ledelsesunderstøttelse (se afsnit 4.1.3). På alle tre spørgsmål (de 11

12 lokale lederes oplevelse af deres områdechef som synlig øverste repræsentant for området, som brobygger mellem det politiske system, den centrale forvaltning og de lokale tilbud, og som oversætter af politiske beslutninger til konkrete lokale indsatser) er andelen dog lidt lavere i 2014 end i Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med den generelle oplevelse af fællesfunktionerne som synligt bindeled mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis (se afsnit 4.1.4): På dette punkt er der godt nok kun ganske få lokale ledere, som er utilfredse, men til gengæld rigtig mange, der svarer hverken eller, og kun ca % som tilkendegiver at være tilfredse/meget tilfredse. På tværs af disse resultater er billedet, at fællesfunktionerne generelt har fastholdt den oplevede kvalitet på samme niveau som i 2012-niveau, selvom vi har rationaliseret med ca. 20 % siden Samtidig er billedet, at dagtilbud, skoler og FU-tilbuds grundlæggende opfattelse af fællesfunktionerne skabes i det direkte møde mellem fagpersoner, og at en forudsætning for at vi i fællesfunktionerne lykkes med vores kerneopgaver er, at samarbejdet med dagtilbud, skoler og FU-tilbud fungerer godt Den generelle oplevelse af åbenhed, tilgængelighed og serviceniveau Det første element i den generelle vurdering af fællesfunktionernes bidrag til samarbejdet med dagtilbud, skoler og FU-tilbud handler om åbenhed, tilgængelighed og serviceniveau. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes tilkendegivelser af, hvorvidt de ved, hvor de skal henvende sig med forskellige spørgsmål, og i hvilken grad de oplever fællesfunktionernes medarbejdere som serviceorienterede: Andelen af lokale ledere, der i høj eller nogen grad ved, hvor de skal henvende sig i afdelingen om forskellige spørgsmål Pædagogisk Afdeling 61% 67% HR, Kommunikation og Trivsel 56% 64% Administrationsafdelingen 78% 84% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 12

13 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fællesfunktioner 2013 Andelen af lokale ledere, der i høj eller nogen grad vurderer, at medarbejdere i afdelingen er serviceorienterede Pædagogisk Afdeling 90% 91% HR, Kommunikation og Trivsel 92% 93% Administrationsafdelingen 91% 89% LIS-afdelingen - 98% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Den generelle oplevelse af faglig kvalitet i fællesfunktionernes ydelser Det andet element i den generelle vurdering af fællesfunktionernes bidrag til samarbejdet med dagtilbud, skoler og FU-tilbud handler om den faglige kvalitet i fællesfunktionernes ydelser. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes tilkendegivelser af, hvorvidt de får den information, de har brug for, i hvilken grad de oplever fællesfunktionernes service og bistand som fagligt kompetent, relevant og kvalificeret, samt i hvilken grad de oplever, at fællesfunktionerne understøtter deres varetagelse af kerneopgaven: 13

14 Andelen af lokale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at de får den information, de har brug for fra Pædagogisk Afdeling 79% 84% HR, Kommunikation og Trivsel 84% 86% Administrationsafdelingen 75% 87% Ledelsesinformationssystemet 94% 97% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af lokale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at de får kompetent faglig bistand fra Pædagogisk Afdeling 87% 91% HR, Kommunikation og Trivsel 89% 92% Administrationsafdelingen 87% 89% LIS-servicedesken 95% 98% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse A.2. I hvilken grad oplever du, at den service og bistand, du får fra forskellige afdelinger i Børn og Unges fællesfunktioner, er relevant og kvalificeret? I høj grad I nogen grad 0% 20% 40% 60% 80% 100% I mindre grad Slet ikke Antal svar: A. 2:

15 Andelen af decentrale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at afdelingen understøtter dem i at udføre deres kerneopgaver Pædagogisk Afdeling 70% 73% HR, Kommunikation og Trivsel 82% 79% Administrationsafdelingen 75% 81% Ledelsesinformation 92% 93% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Den generelle oplevelse af synlig, strategisk ledelsesunderstøttelse Det tredje element i den generelle vurdering af fællesfunktionernes bidrag til samarbejdet med dagtilbud, skoler og FU-tilbud handler om synlig strategisk ledelsesunderstøttelse. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes oplevelse af deres områdechef som synlig øverste repræsentant for området, som brobygger mellem det politiske system, den centrale forvaltning og de lokale tilbud, og som oversætter af politiske beslutninger til konkrete lokale indsatser: Andelen af skoleledere, dagtilbudsledere og FU-ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at områdechefen er synlig for områdets ledere og medarbejdere som øverste repræsentant for området. 82% 80%... fungerer som brobygger mellem det politiske system/den centrale forvaltning og de decentrale tilbud? 90% 83% arbejder med at omsætte lovgivning/byrådsbeslutninger til konkrete lokale indsatser? 92% 87% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 15

16 4.1.4 Den generelle oplevelse af fællesfunktionerne som bindeled Det fjerde og sidste element i den generelle vurdering af samarbejdet mellem fællesfunktionerne og dagtilbud, skoler og FU-tilbud handler om de lokale lederes oplevelse af fællesfunktionerne som synligt bindeled mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes tilfredshed med fællesfunktionerne som samarbejdspartner i forhold til implementering af politiske/strategiske beslutninger dels generelt, dels konkret eksemplificeret ved Folkeskolereformen, Forebyggelsesstrategien og 95 % målsætningen: A.3. Hvor tilfreds er du generelt med fælles funktionerne som samarbejdspartner i forhold til implementering af politiske/strategiske beslutninger % 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds hverken eller Antal svar: A. 3: 594 Andelen af lokale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med fællesfunktionerne som samarbejdspartner i forhold til implementering af politiske/strategiske beslutninger er meget tilfredse eller tilfredse med dialogen og samarbejdet med fælles funktionerne omkring implementering af Folkeskolereform i høj grad eller nogen grad oplever, at områdechefen understøtter deres arbejde med Forebyggelsesstrategien i høj grad eller nogen grad oplever, at områdechefen bidrager til at sikre samarbejde mellem tilbuddene i deres område omkring 95 % målsætningen 54% - 59% - 82% 90% 87% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse I tillæg til spørgsmålene om ledelsesmæssig støtte har de lokale ledere også tilkendegivet deres tilfredshed med den faglige bistand, de har fået/efterspurgt i forhold til arbejdet med Forebyggelsesstrategien og 95 % målsætningen. Svarskalaerne er ikke helt ens, hvorfor svarfordelingerne heller ikke er sammenlignelige. På spørgsmålene vedr. den ledelsesmæssige understøttelse har det ikke været muligt at svare hverken eller. På spørgsmålene vedr. den faglige bistand har det været muligt at svare hverken eller, hvilket mere end halvdelen af respondenterne har benyttet sig af. Desuden har 36 % svaret ved ikke i forhold til den faglige understøttelse. 16

17 4.2 Samarbejdet omkring faglig kvalitet og målopfyldelse Mål: Børn og Unges fællesfunktioner har en generel forpligtelse til at understøtte dagtilbud, skoler og FU-tilbud i deres arbejde med at realisere de fire effektmål. Det gør vi dels ved ledelsesmæssigt at understøtte det lokale samarbejde i et 0-18 års perspektiv på tværs af institutioner og fagligheder. Desuden tilbyder vi faglig og kommunikativ understøttelse af det lokale samarbejde omkring fælles udfordringer. Alt sammen med sigte på at bidrage til høj kvalitet og sammenhæng i tilbuddenes ydelser. Som resultat ser vi at Hvad angår den ledelsesmæssige understøttelse af lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år (se afsnit 4.2.1), så er der generelt en høj andel af de lokale ledere, der refererer direkte til en områdechef, som oplever, at deres områdechef bidrager til at sikre 0-18 års perspektivet og sammenhængen i områdets tilbud til børn og unge (91 %) bidrager til at sikre videndeling i området (90 %) understøtter kvalitetsudvikling og sammenhæng mellem kvalitetsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser, lokale udviklingsplaner og lederaftaler (95 %) bidrager til at sikre samarbejde mellem områdets tilbud og fællesfunktionerne (86 %) Tilfredsheden med den ledelsesmæssige understøttelse er dog lavere blandt lederne på skoleområdet samt i de selvejende institutioner, end hos de øvrige grupper. Tilfredsheden med fællesfunktionernes understøttelse af lokal videndeling (se afsnit 4.2.3) bl.a. via redskaber som Ugepakken, BUnyt og BUportalen ligger på mellem 78 og 97 %, og på flere spørgsmål er tilfredsheden steget markant fra 2012 til Det gælder især tilfredsheden med Ugepakken og BUportalen. Den faglige understøttelse af lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år (se afsnit 4.2.2) omfatter rigtig mange og forskelligartede indsatser fra Pædagogisk Afdeling. Generelt gælder det her, at tilfredsheden er høj, når de lokale ledere vurderer de mest konkrete indsatser (sprogkonsulenter, tale-høre-konsulenter, specialpædagoger, AKT-team, mv.). På de mere generelle/mindre konkrete spørgsmål om understøttelse af det lokale arbejde med fx børnenes trivsel eller forældresamarbejdet er der på den ene side kun ganske få lokale ledere, som er utilfredse, men til gengæld rigtig mange, der svarer hverken eller og ved ikke - og kun ca % som tilkendegiver at være tilfredse/meget tilfredse. Dette mønster svarer til resultaterne fra 2012, og viser, at samarbejdet mellem fællesfunktionerne og dagtilbud, skoler og FU-tilbud fortsat kan forbedres, når det handler om faglig kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år 17

18 4.2.1 Ledelsesmæssig understøttelse af lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år Det første element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FUtilbuds arbejde med lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år handler om den ledelsesmæssige understøttelse 1. Den ledelsesmæssige understøttelse af lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år opgøres på baggrund af de lokale lederes oplevelse af, hvorvidt deres områdechef bidrager til at sikre 0-18 års perspektivet og sammenhængen i områdets tilbud til børn og unge bidrager til at sikre videndeling i området understøtter kvalitetsudvikling og sammenhæng mellem kvalitetsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser, lokale udviklingsplaner og lederaftaler bidrager til at sikre samarbejde mellem områdets tilbud og Børn og Unges fælles funktioner Andelen af dagtilbuds-, skole- og FU-ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at områdechefen bidrager til at sikre 0-18 års perspektivet og sammenhængen i områdets tilbud til børn og unge 95% 91% oplever, at områdechefen bidrager til at sikre videndeling i området 93% 90% oplever, at områdechefen understøtter kvalitetsudvikling og sammenhæng mellem kvalitetsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser og lokale udviklingsplaner 90% 95% oplever, at områdechefen bidrager til at sikre samarbejde mellem henholdsvis tilbuddene og Børn og Unges fælles funktioner - 86% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 1 Det skal her nævnes, at områdechefen ikke har arbejdsgiveransvaret over for de selvejende dagtilbud, og de modtager derfor ikke den samme ledelsesmæssige understøttelse som de kommunale dagtilbud. Områdechefen har tilsynsforpligtelsen over for de selvejende dagtilbud, herunder at føre tilsyn med, at bestemmelserne i de konkrete driftsaftaler overholdes. 18

19 4.2.2 Understøttelse af lokal videndeling Det andet element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FUtilbuds arbejde med lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år, handler om den kommunikative understøttelse. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes oplevelse af de redskaber, fællesfunktionerne stiller til rådighed for videndeling dvs. Ugepakken, BUnyt og BUportalen: Andelen af decentrale ledere, der i høj eller nogen grad er tilfredse med Ugepakken 87% 96% oplever, at BU Nyt er med til at sikre videndeling og inspiration til udvikling af kerneopgaven 78% 78% oplever, at BUportalen er overskuelig 58% 78% finder de informationer, de har brug for på BUportalen 68% 82% oplever, at BUportalen er relevant for dem selv 97% 97% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 19

20 Understøttelse af det lokale arbejde med evaluering Lokal videndeling handler ikke kun om relationer og netværk, men også om kompetencer og redskaber i forhold til at producere viden, der meningsfuldt kan deles med andre. I forbindelse med behandlingen af de lokale kvalitetsrapporter for dagtilbud i 2012 viste der sig et behov for at klæde dagtilbuddene bedre på til at strukturere og arbejde med evaluering som en del af den daglige praksis. Som følge heraf har fællesfunktionerne siden 2013 udbudt en række bydækkende kurser i evaluering til såvel dagtilbudsledere som pædagogiske ledere i dagtilbud. De første fire kurser blev afholdt ultimo 2013, mens der er planlagt yderligere 6-8 kurser i august/september Evalueringen fra de første fire kurser har vist en generel tilfredshed med kurset og dets indhold. Blandt andet har 89,0 % af deltagerne oplevet, at kurset har givet dem ny inspiration til evalueringsarbejdet i deres organisation, ligesom 86,1 % er enige eller helt enige i, at kurset har givet dem en ny forståelse for, hvad evaluering er og kan. Til gengæld har evalueringen også vist, at der er behov for at fokusere mere på, hvordan kursets indhold kan omsættes til praksis. Her var kun 60,3 % enige eller helt enige i, at de følte sig klædt på efter kurset. I tillæg til kurser i evaluering, gennemfører fællesfunktionerne en række større dataindsamlinger på vegne af dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som alle har det sigte at understøtte det lokale kvalitetsarbejde med systematisk og sammenlignelig viden om, hvordan det går med børnenes trivsel, læring og udvikling. De største af disse dataindsamlinger er Store Trivselsdag, som gennemføres i alle skoler og FU-tilbud hvert år og Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres blandt samtlige forældre til børn og unge 0-18 år, som er indskrevet i kommunale tilbud. Ca. 70 % af de pædagogiske ledere, skolelederne og FU-lederne var ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse tilfredse eller meget tilfredse med Store Trivselsdag som redskab til deres lokale arbejde med børnenes og de unges trivsel. De lokale lederes tilfredshed med Forældretilfredshedsundersøgelsen som redskab til lokal kvalitetsudvikling og styrket forældresamarbejde ligger i gennemsnit næsten lige så højt - men med højere tilfredshed på skoleog FU-området end på dagtilbudsområdet. 20

21 4.2.3 Faglig understøttelse af lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år Det tredje og sidste element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med lokal kvalitetsudvikling og sammenhæng 0-18 år handler om den faglige understøttelse. Dette opgøres på baggrund af de lokale lederes tilfredshed med den faglige bistand de har fået fra Pædagogisk Afdeling, når de generelt har efterspurgt understøttelse af : deres faglige udvikling på internt på dagtilbuds-/skole-/fu-området deres lokale tværfaglige samarbejde omkring fælles udfordringer på tværs deres iværksættelse af udviklingsprojekter Kvaliteten af denne faglige understøttelse opgøres desuden på baggrund af de lokale lederes tilfredshed med den faglige bistand de har fået fra Pædagogisk Afdeling, når de mere specifikt har efterspurgt støtte til : deres lokale indsats for at styrke børnenes/de unges læring og udvikling deres lokale arbejde med sundhed og trivsel blandt børnene og de unge deres lokale arbejde med at fremme inkluderende miljøer deres lokale indsats for at styrke forældresamarbejdet Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Pædagogisk Afdeling når du har fået faglig bistand til din indsats for at styrke børnenes/de unges læring og udvikling? 64% 63% når du har fået faglig bistand til dit arbejde med sundhed og trivsel blandt børnene og de unge? 65% 54% når du har fået faglig bistand til dit arbejde med at fremme inkluderende miljøer? 71% 68% når du har fået faglig bistand til din indsats for at styrke forældresamarbejdet? 53% 43% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Note: Ved læsning af denne tabel skal det bemærkes, at gennemsnitligt mellem 20 og 40 % af de lokale ledere har svaret ved ikke på disse spørgsmål og at der på flere af spørgsmålene er væsentlige forskelle på de forskellige lederkategoriers tilfredshed. 21

22 I nedenstående tekstbokse er tilfredsheden med den mere konkrete faglige understøttelse uddybet. Konkret understøttelse af det lokale arbejde med børnenes læring og udvikling: Ét af de væsentligste elementer i fællesfunktionernes støtte til dagtilbud og skolers arbejde med børnenes læring og udvikling er støtten til det lokale sprogarbejde. Denne støtte omfatter bl.a. forskellige former for kursusaktivitet: Sprogpakkekurser: I perioden september 2012 til april 2013 er der afholdt 14 Sprogpakkekurser for uddannet pædagogisk personale på 0-3-årsområdet. I alt 322 pædagoger har deltaget. 89,4 % af deltagerne svarer, at kurset ud fra en helhedsbetragtning har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. I samme periode er der afholdt ni Sprogpakkekurser for dagplejere, hvor i alt 88 kursister har deltaget. På begge forløb har 89 % svaret, at kurset samlet set har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Sprogstimuleringskurser under 15 mio. i 2013: I efteråret 2013 er der afholdt et grundkursus om sprogstimulering for uddannet pædagogisk personale på 3-6-årsområdet. I alt har 21 deltaget i kurset. I efteråret 2013 er der tilsvarende afholdt et grundkursus om sprogstimulering for dagplejere og pædagogmedhjælpere på 0-6-årsområdet. I alt har 26 deltaget i kurset. På begge forløb har alle deltagere overordnet set været tilfredse eller meget tilfredse med kursets første dag, mens % har været tilfredse eller meget tilfredse med kursets anden dag. Sprogvejleder-uddannelse: I perioden har i alt 18 pædagoger gennemgået Pædagogisk Afdelings sprogvejlederuddannelse. Som ved de tidligere afholdte sprogvejlederhold, var også dette sidste holds studerende alle tilfredse eller meget tilfredse med både indhold og struktur på uddannelsen. Kurser i undervisning i dansk som andetsprog, 2012 og 2013: I perioden 2012 og 2013 (dvs. på tværs af skoleårene 2011/12, 2012/13, 2013/14) har i alt 58 SFO-pædagoger og 131 lærere deltaget i kurser vedr. undervisning i dansk som andetsprog på skoleområdet. Disse forløb evalueres kvalitativt, og med afsæt heri har Pædagogisk Afdeling en løbende dialog med VIA om kursisternes tilfredshed med og udbytte af kurserne. Ud over disse kurser, støtter fællesfunktionernes sprogkonsulenter, tale-hørekonsulenter og læsekonsulenter også det lokale arbejde med sprog- og læsestimulering. I den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 88 % af de lokale ledere svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den faglige bistand, de har fået fra sprogkonsulenterne, og tilsvarende har godt 80 % tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med læse- og tale-høre-konsulenternes faglige bistand. I tillæg til sprogarbejdet, kan dagtilbud, skoler og FU-tilbud hente faglig inspiration til arbejdet med børnenes læring og udvikling fra fællesfunktionernes Center for Læring, Natursamarbejdet, Børnekulissen og UNO friluftscenter samt fællesfunktionernes understøttelse af det lokale arbejde med RuLL. I den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har de lokale lederes vurdering af disse tilbud og faglig bistand været følgende: 22

23 Ca. 50 % er tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddene om faglig bistand fra Center for Læring. 28 % af de lokale ledere svarer ved ikke andelen af ved ikke svar er især høj i dagtilbud, SFO og FU. Gennemsnitligt 53 % er tilfredse eller meget tilfredse med Natursamarbejdet. 35 % af lederne på dagtilbudsområdet har svaret ved ikke. Ca. 60 % er tilfredse eller meget tilfredse med UNO friluftcenters tilbud på SFO- og FU-området er hhv. 80 og 100 % tilfredse. 32 % af de lokale ledere har svaret ved ikke andelen af ved ikke svar er højest i dagtilbud. 74 % er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af Børnekulissens tilbud i forhold til deres pædagogiske arbejde. Endelig har 70 % af de lokale ledere svaret, at de får kompetent faglig bistand i forbindelse med RuLL-projekter. Konkret understøttelse af det lokale arbejde med Folkeskolereformen: Fællesfunktionerne har siden foråret 2013 arbejdet på at give skolerne en god tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret understøttelse i deres arbejde med implementeringen af folkeskolereformen og de efterfølgende byrådsbeslutninger vedrørende kompetenceudvikling inden for klasseledelse, skolebestyrelser, fuld kompetencedækning, bedre udskoling, samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte, styrket samarbejde mellem skole og folkebibliotek og etablering af arbejdspladser på skolerne. Dette sker i samarbejde med en lang række eksterne samarbejdspartnere. Med dette sigte har fællesfunktionerne bl.a. udviklet en række hjælpe- og støtteredskaber, herunder bl.a. en hjemmeside, der bl.a. indeholder svar på ofte stillede spørgsmål og anden relevant information om reformen. en skematisk oversigt med informationer om reformen (lovændringerne, kommunale beslutninger og initiativer med relation til reformen) en procesguide, der giver skolerne overblik over delelementerne i implementeringsprocessen og understøtter gode lokale processer diverse inspirationsmaterialer til skolebestyrelser et værktøj, der hjælper skolerne med at holde styr på overholdelsen af bestemmelserne vedr. minimumstimetal fra næste skoleår hjælpeværktøjer til skolernes budgetsimulering og opfølgning på det løbende forbrug, samt et hjælpeværktøj til brug for skoleårsplanlægningen, som vil være til rådighed for skolerne til brug for skoleåret 2015/2016 inspirationsmateriale til skolernes arbejde med kravet om 45 minutters bevægelse designmanual til inspiration for skolernes indretning af skolernes faglige miljøer og lokaler til det nye fag håndværk og design Fællesfunktionerne afholder derudover løbende kurser, stormøder og individuelle rådgivnings- og sparringsmøder for skolernes ledelser, tillidsvalgte og skolebestyrelser. Her videreformidles viden om nyeste lovgivning, om skolernes nye opgaver, muligheder og de eksisterende tilbud fra fællesfunktionerne. Der tilbydes også rådgivning og sparring omkring skolernes økonomi og ressourceberegningen for det kommende skoleår. 23

24 Desuden understøtter fællesfunktionerne skolernes arbejde med indretning af personalefaciliteter og faglige miljøer til det nye fag håndværk og design. Der afholdes møder på alle skoler vedr. indretning af personalefaciliteter. Efter møderne udarbejdes forslag til organisering og indretning af arbejdspladser på skolerne, som skolerne kan benytte, og efterfølgende er fællesfunktionerne til rådighed for skolerne med rådgivning om og retningslinjer for indretning, indkøb af inventar etc. Desuden udarbejder fællesfunktionerne en samlet indstilling om anlægsbevilling til skoler med behov for bygningsmæssige udvidelser til personalefaciliteter. 10 skoler har desuden deltaget i en proces vedr. det nye fag håndværk og design. I samme forbindelse arbejder fællesfunktionerne med indsamling og formidling af viden om og forslag til udvikling af fremtidens fleksible lokaler, der matcher skolereformens krav om undervisning, understøttende undervisning og mere bevægelse. Ligeledes pågår der et større arbejde med at understøtte skoler, foreninger, kultur- og erhvervsliv mv. i arbejdet med den åbne skole. Endelig samarbejder fællesfunktionerne tæt med VIA om etableringen af KOPRA kompetenceudvikling i praksis, som skal sikre, at Aarhus Kommune når folkeskolereformens krav om kompetencedækning i Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 59 % tilkendegivet, at de er tilfredse med fællesfunktionernes bistand til deres arbejde med implementeringen af folkeskolereformen. Konkret understøttelse af det lokale arbejde med Forebyggelsesstrategien: Med sigte på at støtte det lokale arbejde med børnenes sundhed og trivsel, understøtter fællesfunktionerne både ledelsesmæssigt og fagligt det lokale arbejde med implementering af Forebyggelsesstrategien.Via deltagelse i områdeledermøder, lederseminarer, mv. arbejder fællesfunktionerne på at udbrede kendskabet til og viden om strategien blandt ledere og medarbejdere i Børn og Unge. Desuden tilbydes konsulentbistand til konkrete lokale indsatser, hvor strategien tages i anvendelse. Fra foråret 2014 arbejder fællesfunktionerne desuden på at integrere Forebyggelsesstrategien i det lokale kvalitetsarbejde bl.a. via en dialogguide, udviklet til kvalitetssamtalerne og det efterfølgende arbejde med at omsætte de aftalte udviklingspunkter til lokal kvalitetsudvikling i lyset af de grundlæggende principper i Forebyggelsesstrategien. Inden for rammerne af Det Tværgående Områdesamarbejde/SSP-samarbejdet og det generelle tværmagistratslige samarbejde varetager fællesfunktionerne desuden konkret forebyggende arbejde. Endelig har fællesfunktionerne med afsæt i Budget 2015 påbegyndt et udviklingsarbejde, som skal styrke dagtilbud, skoler og FU-tilbuds muligheder for ikke kun at se risikoadfærd, men også tidligere i børnenes liv/tidligere i forhold til problemernes opståen at opdage, når børn på én gang er ramt af en ophobning af risikofaktorer og mangel på beskyttende faktorer. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har godt 80 % tilkendegivet af de er tilfredse med fællesfunktionernes ledelsesmæssige støtte til deres arbejde med Forebyggelsesstrategien. Der er fortsat brug for at styrke kendskabet til og tilfredsheden med tilbuddene om faglig understøttelse. I efteråret 2014 samles der op på arbejdet med Forebyggelsesstrategien ved forårets kvalitetssamtaler. 24

25 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fællesfunktioner 2013 Konkret understøttelse af det lokale forældresamarbejde: Ved de seneste års kvalitetssamtaler i dagtilbud, skoler og FU-tilbud har forældresamarbejde, kommunikation til og med forældre, gensidig forventningsafstemning og samskabelse fyldt forholdsvis meget, og af samme grund har byrådet besluttet, at hele Børn og Unge skal arbejde på at styrke forældresamarbejdet. Med det afsæt støtter fællesfunktionerne på forskellig vis det lokale samarbejde med forældrene. I forhold til det formelle forældresamarbejde, som finder sted i de lokale bestyrelser og råd, har fællesfunktionerne tilbud om kompetenceudvikling, temamøder, idékataloger og diverse inspirationsmaterialer. I forhold til det daglige forældresamarbejde har fællesfunktionerne tilbud om rådgivning, sparring og mægling samt kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i Børn og Unge. Et af de centrale tilbud om kompetenceudvikling ligger i Fællesskaber for Alle, hvor forældresamarbejde i forhold til inklusion tematiseres i alle læringsforløb, og hvor de deltagende lærere og pædagoger trænes i at tage lederskab af forældresamarbejdet. Desuden er der i 2013 nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe internt i fællesfunktionerne, som beskæftiger sig med den nyeste viden inden for forældresamarbejde - med det sigte at styrke fællesfunktionernes tilbud om generel kvalificering af forældresamarbejdet. Udover understøttelsen af det lokale forældresamarbejde, iværksætter fællesfunktionerne selv løbende initiativer, som er henvendt direkte til forældrene - f.eks. med projekterne Tryg start i livet, Familieiværksætterne, Godt fra start og Read. Disse initiativer skal bidrage til en højere grad af forældreinvolvering og give dem ansvar og kompetencer i forhold til børnenes læring, udvikling og trivsel både i hjemmet og i samarbejdet med deres barns dagtilbud eller skole. Også det pågående arbejde med Bedre viden 0-18 år (se afsnit 3) skal på sigt bidrage til at styrke dagtilbud, skoler og FU-tilbuds kommunikation til og med forældre. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 73 % tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med det materiale, Pædagogisk Afdeling stiller til rådighed til det lokale forældresamarbejde via bestyrelser og råd, mens 59 % er tilfredse eller meget tilfredse med Pædagogisk Afdelings støtte til det lokale forældresamarbejde omkring børn med særlige behov. 25

26 4.3 Samarbejdet omkring social kapital og attraktive arbejdspladser Mål: Børn og Unges fællesfunktioner har en generel forpligtelse til at understøtte udviklingen af social kapital og attraktive arbejdspladser, herunder decentral personale- og ledelsesudvikling, i Børn og Unge. Derfor bestræber vi os på via nærværende ledelsesmæssig understøttelse at bidrage til handlekraft og udnyttelse af det lokale råderum i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Desuden iværksætter vi kompetenceudvikling og øvrige indsatser, der kan fremme videndeling, samarbejde og trivsel på arbejdspladserne i Børn og Unge Som resultat ser vi at Hvad angår den ledelsesmæssige understøttelse af social kapital og attraktive arbejdspladser, så oplever mellem 87 og 93 % af de lokale ledere, at deres områdechef styrker deres ledelsesmæssige handlekraft, motiverer dem til at udnytte deres lokale råderum samt udstikker fælles retning og prioritering for området som helhed. Alt sammen forudsætninger for, at man som lokal leder kan fremme social kapital og attraktive arbejdspladser i sit dagtilbud, på sin skole eller i sit FU-tilbud. Hvad angår den faglige understøttelse af det lokale arbejde med social kapital og attraktive arbejdspladser, så ligger den gennemsnitlige vurdering af de konkrete kurser og kompetenceudviklingsforløb over 4 (på en skala fra 1-5) både hvad angår udbytte og anvendelighed. Adspurgt mere generelt, oplever 71 %, at HR, Kommunikation og Trivsel bidrager til at fremme det lokale samarbejde internt på deres arbejdsplads, mens 46 % oplever, at afdelingen bidrager til samarbejdet på tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Støtten til det lokale arbejde med trivsel, ledelsesudvikling og MEDorganisation internt på den enkelte arbejdsplads får nogenlunde samme vurdering i 2014 som i 2012, hvor mellem 58 og 73 % af lederne er tilfredse eller meget tilfredse. 26

27 4.3.1 Ledelsesmæssig understøttelse af social kapital og attraktive arbejdspladser Det første element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med social kapital og attraktive arbejdspladser handler om den ledelsesmæssige understøttelse. Vurderingen heraf bygger på de lokale lederes oplevelse af, i hvilken grad deres områdechef styrker deres ledelsesmæssige handlekraft, motiverer dem til at udnytte deres lokale råderum, samt hvorvidt områdechefen udstikker en fælles retning og tydelig prioritering for området som helhed og fungerer som nærværende leder af ledere: Andelen af skoleledere, dagtilbudsledere og FU-ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at områdechefen Fælles funktioner 2012 Fælles funktioner 2014 styrker den ledelsesmæssige handlekraft? 88% 88% skoleledere 82% 79% dagtilbudsledere 91% 95% FU-ledere 88% 100% motiverer til at udnytte dit lokale råderum? 97% 93% skoleledere 96% 93% dagtilbudsledere 96% 90% FU-ledere 100% 100% udstikker en fælles retning og en tydelig prioritering for jeres område som helhed? 92% 87% skoleledere 94% 83% dagtilbudsledere 87% 91% FU-ledere 100% 88% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse * Skoleledere, dagtilbudsledere og FU-ledere fremhæves, da de repræsenterer de ledertyper, som hyppigst er i kontakt med HR, Kommunikation og Arbejdsmiljø. De aggregerede resultater angiver svarene fra alle decentrale ledertyper. 27

28 Decentrale lederes vurdering på en skala fra af nærværende ledelse og understøttelse af deres arbejde med attraktive arbejdspladser (ledere med reference til en områdechef ) Social støtte og feedback fra overordnede Ledelsesmæssig prioritering af trivsel på arbejdspladsen Kilde: APV/Trivselsundersøgelse Faglig understøttelse af social kapital og attraktive arbejdspladser Det andet element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FUtilbuds arbejde med social kapital og attraktive arbejdspladser handler om den faglige understøttelse. Dette belyses med de lokale lederes oplevelse HR, Kommunikation og Trivsels støtte til det lokale samarbejde internt i og på tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud, samt støtten til det lokale arbejde med trivsel, ledelsesudvikling og MEDsystem internt på den enkelte arbejdsplads: Andelen af decentrale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at HR, Kommunikation og Arbejdsmiljø bidrager til at fremme * Fælles funktioner 2012 Fælles funktioner 2014 samarbejdet på deres arbejdsplads 65% 71% skoleledere 74% 68% dagtilbudsledere 74% 77% FU-ledere 82% 50% samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og fritids- og klubtilbud 54% 46% skoleledere 58% 43% dagtilbudsledere 48% 49% FU-ledere 95% 44% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse * Skoleledere, dagtilbudsledere og FU-ledere fremhæves, da de repræsenterer de ledertyper, som hyppigst er i kontakt med HR, Kommunikation og Arbejdsmiljø. De aggregerede resultater angiver svarene fra alle decentrale ledertyper. 28

29 Understøttelse af det lokale arbejde med attraktive arbejdspladser Fællesfunktionernes HRKT udbyder en lang række konkrete kursus- og uddannelsestilbud til ledere, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg/tillidsrepræsentanter. Evalueringerne viser, at der er en meget høj grad af tilfredshed med de tilbud, der leveres. I gennemsnit evaluerer deltagerne kurserne således på en skala fra 1-5: Lederintroduktion: gennemsnitlig vurdering af udbytte: 4,8; gennemsnitlig vurdering af anvendelighed: 3,9 Børn og Unges lederuddannelse (DOL): gennemsnitlig vurdering af udbytte: 4,5; gennemsnitlig vurdering af anvendelighed: 4,4 Efteruddannelse for arbejdsmiljøgrupper: gennemsnitlig vurdering af udbytte: 4,2; gennemsnitlig vurdering af anvendelighed: 4,1 Fælles kompetenceudviklingsforløb for ledere og tillidsrepræsentanter understøttelse af MED og samarbejde: gennemsnitlig vurdering af udbytte: 4,2; gennemsnitlig vurdering af anvendelighed: 4,1 Kursus i krisekommunikation: gennemsnitlig vurdering af udbytte: 4,6; gennemsnitlig vurdering af anvendelighed: 4,3 Desuden gennemfører HRKT hvert andet år APV/Trivselsundersøgelsen blandt samtlige ansatte i Børn og Unge, formidler undersøgelsens resultater og understøtter det lokale arbejde med at omsætte disse resultater til en styrket indsats for attraktive arbejdspladser bl.a. med inspirationsmaterialer, rådgivning og afholdelse af stormødet for Arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og tillidsrepræsentanter, som afholdes hvert andet år i januar. 29

30 Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med Fælles funktioner 2012 Fælles funktioner 2014 HR og Arbejdsmiljøs understøttelse af APV og trivselsundersøgelse % 73% skoleledere 81% 54% dagtilbudsledere 77% 71% FU-ledere 100% 89% Børn og Unges ledelsesudvikling 60% 61% skoleledere 74% 51% dagtilbudsledere 64% 63% FU-ledere 64% 62% HR og Arbejdsmiljøs understøttelse af samarbejdet i MED-organisationen 60% 58% skoleledere 67% 54% dagtilbudsledere 60% 54% FU-ledere 70% 88% HR og Arbejdsmiljøs understøttelse af det lokale arbejde med arbejdsmiljø, trivsel og forebyggelse af sygefravær 65% 65% skoleledere 66% 59% dagtilbudsledere 64% 63% FU-ledere 90% 71% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse * Skoleledere, dagtilbudsledere og FU-ledere fremhæves, da de repræsenterer de ledertyper, som hyppigst er i kontakt med HR, Kommunikation og Arbejdsmiljø. De aggregerede resultater angiver svarene fra alle decentrale ledertyper Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med Kommunikations rådgivning i forbindelse med krisekommunikation, kontakt med pressen eller planlægning af kommunikation? 97% 97% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 30

31 4.4 Samarbejdet omkring lokale administrative opgaver Mål: Børn og Unges fællesfunktioner har en generel forpligtelse til at understøtte dagtilbud, skoler og FU-tilbud i deres varetagelse af de administrative opgaver, der ligger lokalt. Derfor stiller vi en række administrative støttestrukturer til rådighed, der skal lette omsætningen af de politisk fastsatte rammer til dagtilbud, skoler og FUtilbuds daglige pædagogiske arbejde. Samtidig tilbyder vi rådgivning i forhold til den lokale personaleadministration. Som resultat ser vi at tilfredsheden med de administrative støttestrukturer, fællesfunktionerne stiller til rådighed (se afsnit 4.1.1) på de fleste punkter er steget siden 2012 eller nogenlunde fastholdt på samme høje niveau som i Særligt tilfredsheden med ITs konsulentbistand og med støtten fra LIS til løbende og strategisk styring er steget siden I år er første gang, tilfredsheden med Økonomis understøttelse af den lokale økonomistyring, er afdækket og her har % af de lokale ledere svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse. I forhold til personalerådgivning (se afsnit 4.1.2) er der generelt en pæn stigning i tilfredsheden fra 2012 til 2014, og på de fleste spørgsmål angiver % positive svar. Til eksempel oplever 92 % at modtage præcis, rettidig og løsningsorienteret rådgivning i 2012 var den tilsvarende andel 86 %. Desuden er tilfredsheden med sagsbehandlingstiden steget fra 56 til 71 % i

32 4.4.1 Administrative støttestrukturer samarbejdet vedr. daglig administrativ drift Det første element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FUtilbud i deres varetagelse af egne lokale administrative opgaver handler om de administrative støttestrukturer, fællesfunktionerne stiller til rådighed i form af ledelsesinformation, økonomistyring, planlægning og IT. Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med den støtte, de får fra LIS til løbende styring i hverdagen 76% 86% strategisk styring 82% 88% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af dagtilbuds-, skole-, FU- og administrative ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med Fællesfunktioner 2012 Fællesfunktioner 2014 økonomistyringsværktøjet (MBU styringsværktøj) - 76% budgetkalenderen - 73% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af decentrale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at den information, de får vedr. børnetal, pladsbehovsprognoser, elevtal, skoleprognoser etc., er relevant 88% 84% er forståelig 87% 84% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med ITs Servicedesk 70% 72% konsulentbistand 60% 71% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 32

33 4.4.2 Personalerådgivning Det andet element i beskrivelsen af, hvor godt fællesfunktionerne understøtter dagtilbud, skoler og FUtilbud i deres varetagelse af egne lokale administrative opgaver handler om fællesfunktionernes personalerådgivning. Andelen af decentrale ledere, der i høj eller nogen grad oplever, at de modtager præcis, rettidig og løsningsorienteret rådgivning fra Personale og Udvikling 86% 92% er meget tilfredse eller tilfredse med Personale og Udviklings sagsbehandlingstid 56% 71% er meget tilfredse eller tilfredse med Personale og Udviklings vejledning og rådgivning 78% 80% er meget tilfredse eller tilfredse med Personale og Udviklings håndtering af personalesager 77% 85% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Understøttelse af det lokale arbejde med sygefravær, ansættelser, afskedigelser, løn- og overenskomstforhold Fællesfunktionernes HRKT udbyder forskellige kursus- og uddannelsestilbud til lokale ledere. Evalueringerne viser, at der er en meget høj grad af tilfredshed med de tilbud, der leveres. På en skala fra 1-5 er deltagernes gennemsnitlige vurdering af kurserne følgende: Kursus i sygefravær 22. Nov (12 besvarelser): Tilfredshed som helhed 3,82; Relevans 4,09; Leve op til forventning 3,64; Total 3,85 Kursus i sygefravær 30. Jan 2014 (9 besvarelser): Tilfredshed som helhed 4,5; Relevans 4,62; Leve op til forventning 4,62; Total 4,58 Kursus i afskedigelser 29. Nov 2013 (10 besvarelser): Tilfredshed som helhed 4,38; Relevans 4,67; Leve op til forventning 4,33; Total 4,46 Kursus i afskedigelser 12. Mar 2014 (10 besvarelser): Tilfredshed som helhed 4,6; Relevans 4,5; Leve op til forventning 4,7; Total 4,6 Kursus i overenskomster og lønsystem 2013 (14 afholdte kurser, ca.230 deltagere): Tilfredshed som helhed 3,68; Relevans 3,72; Leve op til forventning 3,67; Total 3,69 33

34 5. Fællesfunktionernes varetagelse af centrale driftsopgaver Om Børn og Unges fællesfunktioner har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og Unges fællesfunktioner skal varetage en række centrale driftsopgaver, som har en karakter der gør, at de ikke hensigtsmæssigt kan varetages af dagtilbud, skoler og FU-tilbud ( jf. Byrådsbeslutning om dannelsen af Børn og Unge 2005) Når vi i Børn og Unges fællesfunktioner varetager centralt placerede driftsopgaver, gør vi det med særligt fokus på Ud over at understøtte dagtilbud, skoler og FU-tilbud i deres varetagelse af de administrative opgaver, der ligger lokalt (se afsnit 4.4), varetager Børn og Unges fællesfunktioner også selv en række klassiske forvaltningsopgaver. Vi har en generel forpligtelse til at sikre rammerne for, at kommunens borgere kan finde relevant information om Børn og Unges tilbud på hjemmesiden. Vi skal også stille værktøjer til rådighed for dagtilbud, skoler og FU-tilbuds kommunikation til og med borgere og brugere, og fremme digitalisering. Desuden har vi pligt til at varetage en række administrative opgaver såsom klassedannelse og henvisning af elever. I vores varetagelse af disse centralt placerede driftsopgaver er vores ambition at sikre borger- og brugertilfredshed og bidrage til realiseringen af Børn og Unges fire effektmål. Som resultat ser vi at Børn og Unges hjemmesider fortsat får positive evalueringer hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed. Målene vedr. digitalisering af skoleindskrivning og økonomisk friplads i dagtilbud er også opfyldt. Specifikt for Pladsanvisningen og Elevadministrationens digitale selvbetjeningsløsninger gælder, at mere end 85 % af forældrene bruger disse løsninger, og at knap 80 % af forældrene i meget høj, høj eller nogen grad finder de digitale selvbetjeningsløsninger brugervenlige. De lokale lederes tilfredshed med samarbejdet med fællesfunktionerne omkring klassedannelse, henvisning og afholdelse af prøver og test ligger på sammen niveau som i 2012 eller højere især tilfredsheden med samarbejdet omkring klassedannelse (børnehave- og modtagelsesklasser) er steget fra 2012 (64 %) til 2014 (82 %). Gennemsnitligt 61 % af de lokale ledere er tilfredse med samarbejdet omkring visitation og revisitation af børn med særlige behov, og gennemsnitligt 49 % er tilfredse med samarbejdet omkring udmelding af H-midler dog med markante forskelle mellem de forskellige ledergruppers tilfredshed. Blandt dagtilbuds- og skoleledere er tilfredsheden ca. 80 %. 34

35 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fælles funktioner Børn og Unges hjemmesider Børn og Unges hjemmesider Hjemmesiderne skal give borgerne et let og gennemskueligt overblik over deres rettigheder, pligter og muligheder for selvbetjening. Den skal give borgerne svar på deres spørgsmål og hjælpe dem videre, hvis de ikke umiddelbart finder svar. Det væsentligste mål vi har for hjemmesiderne er 1. Brugervenlighed og tilgængelighed Hjemmesiderne skal være brugervenlige og tilgængelige i bredeste forstand. Dvs. de skal give flest mulige borgere i flest mulige situationer og fra flest mulige browser-teknologier adgang til webbaseret information. Hjemmesiderne evalueres løbende i forhold til brugervenlighed og tilgængelighed. Dels følger vi selv op via egne statistikker. Og dels bliver vores hjemmesider screenet hvert andet år af IT- og Telestyrelsen. Den seneste opfølgning har bl.a. vist, at ratingen på hjemmesiden fortsat er positiv. Vi er blevet bedre til at fremhæve vores selvbetjeningsløsninger, og der er arbejdet med tilpasningen til visning på mobile enheder. Endelig viser statistikkerne, at Pladsanvisningens link til den Digitale Pladsanvisning er en af de mest besøgte sider overhovedet. Skoler og pasningstilbud er også meget velbesøgte, og det seneste halve år er der arbejdet på at forenkle struktur, grafik, indhold og ordlyd på disse sider. 35

36 5.1.2 Digitalisering Digitalisering af økonomisk friplads i dagtilbud Ansøgning om økonomisk friplads i dagtilbud var en del af Digitaliseringsstyrelsens Bølgeplan 2, der trådte i kraft pr. 1. december Målsætningen for obligatorisk digital selvbetjening er, at antallet af borgere, der anvender den digitale løsning skal udgøre mindst 80 %. I 2013 havde Aarhus Kommune 7700 familier, som modtog økonomisk friplads. Pladsanvisningen og Elevadministration har gennem 2013 arbejdet intensivt på at forberede den obligatoriske digitalisering bl.a. gennem udvikling af den digitale selvbetjeningsløsning, ændring af administrative procedurer samt fokusgruppeinterview og borgerinddragelse. Det samlede tal for digitaliseringsprocenten i 2013 var 82 % og målsætningen er dermed opfyldt. Dette skal ses i lyset af at løsningen først blev obligatorisk digital pr. 1. december og borgerne kunne således anvende fysiske ansøgningsskemaer helt frem til 1. december Digitalisering af skoleindskrivning Indskrivning til skolestart var en del af Digitaliseringsstyrelsens Bølgeplan 1, der trådte i kraft pr. 1. december Målsætning for obligatorisk digital selvbetjening er, at antallet af borgere, der anvender den digitale løsning skal udgøre mindst 80 %. Til skolestart i august 2013 havde Aarhus Kommune 3700 potentielle skolestartere. I forbindelse med skoleindskrivningen gennemførte Pladsanvisning og Elevadministration en fokuseret kommunikationsindsats målrettet forældrene samt medarbejdere i Borgerservice og Folkeinformationen, der bistår med vejledning ved anvendelse af de digitale løsninger. Samtidig var decentrale medarbejdere på skolerne og i dagtilbuddene særligt opmærksomme på at understøtte overgangen til digital selvbetjening med information og vejledning. Det samlede tal for digitaliseringsprocenten i 2013 var 82 % og målsætningen er dermed opfyldt. 36

37 5.1.3 Klassedannelse, henvisning og afholdelse af prøver og test I tillæg til skoleindskrivning og frit skolevalg, varetager fællesfunktionerne også en række driftsopgaver vedr. klassedannelse (børnehave- og modtagelsesklasser), henvisning af børn med dansk som andetsprog, der har sprogstøttebehov, samt i forhold til den lokale afholdelse af prøver og test. Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Pædagogisk Afdeling omkring klassedannelse (børnehave- og modtagelsesklasser) 64% 82% omkring henvisning af børn med dansk som andetsprog med særligt sprogstøttebehov til andre skoler end distriktsskolen 66% 65% omkring afholdelse af prøver og test 60% 63% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Note: Ved læsning af denne tabel skal det bemærkes, at gennemsnitligt % af de lokale ledere har svaret ved ikke på disse tre spørgsmål Visitation, revisitation og udmelding af midler på det specialpædagogiske område Endelig varetager fællesfunktionerne en række driftsopgaver i forhold til børn med specialpædagogiske behov, herunder visitation og revisitation samt udmelding af specialundervisnings- og H-midler. Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Pædagogisk Afdeling omkring visitation og revisitation af børn med specialpædagogiske behov - 61% omkring udmelding af specialundervisnings-/h-midler - 49% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Note: Ved læsning af denne tabel skal det bemærkes, at gennemsnitligt 20 % af de lokale ledere har svaret ved ikke på disse to spørgsmål. 37

38 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fælles funktioner Fællesfunktionernes varetagelse af borgerbetjening Pladsanvisning og elevadministration, PPR, Sundhedsplejen og Tandplejen, som alle varetager en række direkte borgervendte opgaver, er også en del af Børn og Unges fællesfunktioner. Det samme gælder Børn og Unge-lægerne, sprogkonsulenterne, de opsøgende medarbejdere i regi af DTO/SSP, m.fl. I det følgende er kvaliteten af fællesfunktionernes varetagelse af disse direkte borgervendte opgaver i al væsentlighed beskrevet under følgende overskrifter: 6.1 Pladsanvisning og Elevadministration 6.2 PPR 6.3 Sundhedsplejen 6.4 Tandplejen Fællesfunktionernes opgaver i forbindelse med sprog- og læsestimulering af børn i hjemmet samt i dagtilbud og skoler er beskrevet i afsnit

39 6.1 Pladsanvisning og Elevadministration De væsentligste mål for vores arbejde er 1. Opfyldelse af pasningsgarantien i Aarhus Kommune - med den enkelte familie i centrum, og under hensyntagen til de byrådsvedtagne anvisningsregler Målet omkring opfyldelse af pasningsgarantien kan følges månedligt på kommunens hjemmeside ved offentliggørelse af ventelisterne. I Forældretilfredshedsundersøgelsen 2013 blev forældrene spurgt til Valg af pasningstilbud. Spørgsmålet afdækker i hvilket omfang det i forhold til pladsudbuddet har været muligt at tilgodese forældrenes prioriteter i forhold til valg af pasningstilbud. Her svarede 69 % af forældrene, at barnets nuværende pasningstilbud var 1. prioritet, 14 % angiver at det var 2. prioritet, imens 6 % har haft det nuværende pasningstilbud som 3. prioritet eller lavere og 8 % har slet ikke ønsket pladsen. Tallene ligger op linje med de seneste tal fra Troværdig, professionel og tydelig vejledning på hjemmeside, via digitale løsninger og ved direkte henvendelse til afdelingen Opfyldelse af målet om en troværdig, professionel og tydelig borgerbetjening er illustreret gennem to spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen Her er forældrene spurgt til i hvor høj grad de oplevede, at medarbejderen var imødekommende og engageret i at besvare spørgsmål. Hertil har 15 % svaret i meget høj grad, 34 % i høj grad og 29 % i nogen grad. 15 % har oplevet at medarbejderen i mindre grad var imødekommende og engageret, og 7 % svarer slet ikke. Samtidig er brugervenligheden af de digitale løsninger belyst gennem spørgsmålet om hvorvidt forældrene oplever at den digitale selvbetjening på dagtilbudsområdet er enkel og nem at bruge. Her har 7 % af forældrene svaret i meget høj grad, 27 % svarer i høj grad og 37 % oplever at selvbetjeningsløsningen i nogen grad er brugervenlig. 20 % af forældrene svarer i mindre grad, imens 9 % oplever at løsningen slet ikke er brugervenlig. På dette område findes der ikke tidligere tal til sammenligning, men det er et mål, at mindst 80 % af forældrene skal opleve den digitale selvbetjening som brugervenlig. 3. Obligatorisk digital selvbetjening Der er fra staten fremsat mål om, at mindst 80 % af borgerne skal anvende de obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger for opskrivning til skole, dagtilbud, SFO og ansøgning om økonomisk friplads. I Aarhus benytter mere end 85 % af forældrene den digitale pladsanvisning ved opskrivning til dagtilbud, SFO og ansøgning om økonomisk friplads. Ved opskrivning til skolestart 2014/15 har 86 % af forældrene anvendt den digitale løsning. Målsætningen er dermed opfyldt. Pladsanvisningen og Elevadministration har gennem 2013 arbejdet intensivt på at forberede den obligatoriske digitalisering bl.a. gennem udvikling af de digitale selvbetjeningsløsninger, ændring af administrative procedurer samt en fokuseret kommunikationsindsats og borgerinddragelse. Endvidere har Borgerservice, Folkeinformationen og de decentrale medarbejdere på skolerne og i dagtilbuddene understøttet indsatsen med information og vejledning overfor forældrene i forbindelse med overgangen til obligatorisk digital selvbetjening. 39

40 6.2 PPR Om PPR har Aarhus Byråd besluttet følgende: PPRs indsatser er målrettet børn og unge, hvis udvikling ikke forløber som den skal. PPR-psykologerne, specialpædagogerne og AKT-teamet skal yde støtte, rådgivning og vejledning til børn, unge og deres forældre, samt til det pædagogiske personale omkring dem. PPR skal foretage en løbende opfølgning i forhold til børnenes og de unges udvikling for at sikre, at de enkelte børn og unge til stadighed modtager et tilbud, der imødekommer deres behov. PPR skal tilsvarende arbejde for at sikre gode overgange. Ved budgetforliget for 2011 blev PPR organisatorisk forankret centralt i Pædagogisk Afdeling med henblik på at styrke den direkte og sammenhængende servicering af dagtilbud, skoler og FU-tilbud. PPR er organiseret i fire enheder med henblik på at sikre fagligt robuste arbejdsfællesskaber, hvor der kan ske en hensigtsmæssig udvikling og udnyttelse af medarbejderressourcer. Når vi i PPR arbejder på at sikre rummelighed og inkluderende fællesskaber i dag-tilbud, skoler og FU-tilbud, gør vi det med særligt fokus på børnene/de unge, deres forældre samt de fagprofessionelle omkring dem. Målgruppen for PPR er børn og unge 0-18 (20) år. Indsatsen dækker hele aldersspændet og består primært af: Undersøgelse af konkrete børn og unge samt rådgivning og vejledning af deres forældre og de fagprofessionelle. Kompetenceudvikling, opfølgning, netværksdannelse og forældresamarbejde med henblik på at understøtte den lokale varetagelse af kerneopgaven. Målgruppen er børn og unge med særlige behov, svarende til ca. 10 % af børnene og de unge (0-18 år). Af disse ca børn og unge er de ca i et specialpædagogisk tilbud. I forhold til kompetenceudvikling arbejder PPR med både almen- og specialområdet som målgruppe med et strategisk mål om at styrke almenområdets inklusionskraft gennem en stadig kompetenceudvikling af medarbejderne. Der er i PPR 115 fuldtidsstillinger. 40

41 Som resultat ser vi at der er stor tilfredshed blandt decentrale ledere med PPRs faglige ydelser der er stor tilfredshed blandt forældre med PPRs borgerrettede ydelser der er stor tilfredshed blandt lærere og pædagoger med kompetenceudviklingen i regi af Fællesskaber for Alle PPRs direkte borgervendte indsatser Hovedparten af PPRs ydelser består af vejledning af medarbejdere og anden indsats i skoler, dag- og fritidstilbud. Det vanskeliggør en isolering af effekten af PPRs indsatser. For at imødekomme denne vanskelighed er der i foråret 2014 gennemført et pilotprojekt med henblik på at finde egnede evalueringsredskaber for PPRs ydelser. Her er evalueret forældrerettede ydelser som åben rådgivning, konsultativt forum og individuelle forløb. Forældrenes tilfredshed er målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds Resultaterne af pilotprojektet fremgår nedenfor: Gennemsnitlig forældretilfredshed med PPR ydelser I hvilken grad oplevede du, at dine meninger og synspunkter blev inddraget undervejs i forløbet? I hvilken grad var du tilfreds med dette forløb? I hvilken grad oplevede du, at du fik svar på dine spørgsmål vedrørende dit barns udvikling? Individuelle forløb 4,2 3,8 4,2 Konsultativt forum 4,4 4 3,8 Åben rådgivning 4,2 4 3,5 Samlet forældretilfredshed med forløbene i PPR Tilfreds/meget tilfreds 74% Middel tilfreds 21% Utilfreds/meget utilfreds 5% 41

42 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fælles funktioner PPRs understøttelse af dagtilbud, skoler og FU-tilbud ift. børn med specialpædagogiske behov PPRs psykologer, specialpædagoger og AKT-team understøtter på forskellig vis det lokale arbejde med børn med specialpædagogiske behov % af de lokale ledere, som har besvaret spørgsmålene, har været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med hhv. PPR-psykologer, specialpædagoger og AKT-team og tilfredsheden med den faglige bistand fra specialpædagoger og AKT-team er steget med knap 9 procentpoint fra 2012 til Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Pædagogisk Afdeling når de har fået specialpædagogernes / AKT-teamets faglige bistand 78% 85% når de har fået PPR-psykologernes faglige bistand 79% 77% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Note: Ved læsning af denne tabel skal det bemærkes, at der er markante forskelle i tilfredsheden mellem forskellige lederkategorier fra 17 % blandt FU-lederne til 92 % blandt dagtilbudslederne. 42

43 PPRs øvrige understøttende indsatser Fællesskaber for Alle Med fokus på inklusion besluttede Byrådet at iværksætte Fællesskaber for alle. Fællesskaber for alle indeholder forskellige ydelser med det pædagogiske sigte at understøtte trygge, udviklende fællesskaber i kommunens distriktsskoler og dagtilbud for at understøtte inklusionsmiljøer for alle børn. Fællesskaber for alle har bl.a. indeholdt læringsuger for over lærere og pædagoger i kommunen. Projekterfaringerne har været så positive, at det er besluttet at lade Fællesskaber for Alle overgå til drift fra 2014, dog med de korrektioner som evalueringen af projektet måtte have. Projektet evalueres i foråret 2014 og der foreligger en evalueringsrapport august Tilbagemeldinger fra læringsforløb viser, at 84 % af de deltagende pædagoger og 78 % af de deltagende lærere er tilfredse eller meget tilfredse med læringsforløbene. Inklusionsteam I forlængelse af Børn og Unges inklusionsindsats i Fællesskaber for Alle har PPR og Specialpædagogik i efteråret 2013 nedsat et inklusionsteam og fra sommeren 2014 udvides dette til fire inklusionsteams. Inklusionsteamet sammensættes til den konkrete opgave ud fra en gruppe af psykologer, specialpædagoger, tale-/hørekonsulenter, læsekonsulenter og AKT-medarbejdere. Teamet kan rekvireres af skoler, og fra 2014 også dagtilbud, i de særlige tilfælde, hvor der er ekstra udfordringer i forhold til at skabe et inkluderende læringsmiljø. Ydelsen i inklusionsteamet er en kort intensiv indsats over for den fagprofessionelle med fokus på dennes praksis og organisering. Inklusionsteamet evalueres løbende, og der foreligger en samlet evaluering i medio Samarbejdsaftale For at sikre at PPR og Specialpædagogiks ydelser modsvarer de decentrale behov på skolerne og i institutionerne indgås der ved hvert nyt skoleår en samarbejdsaftale for hver enkelt skole eller dagtilbud for deres ønsker for samarbejdet med PPR og Specialpædagogik det kommende år. 90 % af skolerne vurderer, at samarbejdsaftalen fungerer godt i forhold til deres ønsker og PPR s betjening. 86 % af dagtilbuddene vurderer, at samarbejdsaftalen fungerer godt i forhold til ønsker og betjening. 43

44 6.2 Sundhedsplejen Om Sundhedsplejen har Aarhus Byråd besluttet følgende: Sundhedsplejen skal bidrage til at sikre, at børn og unge trives og har en sund opvækst, der skaber gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejen skal tilbyde børnene, de unge og deres familier en generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats, som både er individorienteret og rettet mod gruppe- og lokalsamfundsniveau. Desuden skal Sundhedsplejen tilbyde en særlig indsats, der tager sigte på børn med særlige behov. Desuden skal Sundhedsplejen understøtte og supplere det pædagogiske arbejde med sundhed og trivsel i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Ved budgetforliget for 2011 blev Sundhedsplejen organisatorisk forankret centralt i Pædagogisk Afdeling med henblik på at styrke den direkte og sammenhængende servicering af dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Sundhedsplejen er nu organiseret i 4 enheder som hver dækker to af Børn og Unges otte områder. Denne organisering understøtter det lokale tværfaglige samarbejde. Når vi i Sundhedsplejen arbejder på at fremme sundhed og trivsel blandt børnene og de unge, gør vi det med særligt fokus på Sundhedsfremmende og forbyggende indsatser og forældresamarbejde. Indsatserne omfatter både tilbud til alle børn og unge (basistilbud) og tilbud til børn og unge med særlige udfordringer. Der er endvidere fokus på tidlig indsats i forhold til tidlig alder (0-1 års området) og i forhold til rettidig indsats i forhold til udfordringer, der opstår undervejs for det enkelte barn og den enkelte unge i et 0-18 års perspektiv. Sundhedsplejen har i 0-1 års alderen især fokus på relationen mellem barn og forældre, amning, motorisk udvikling og sprog. Basistilbuddet til familier med nyfødte børn (0-1 år) er fire hjemmebesøg og åbent hus. I tillæg til basistilbuddet modtager 40 % af familierne supplerende tilbud fra Sundhedsplejen. Ved barnets start i dagtilbud deltager sundhedsplejersken i et opstartsmøde med familien og dagtilbuddet, hvis der er særlige udfordringer i forhold til barnets udvikling. 44

45 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fællesfunktioner 2013 Sundhedsplejen har i skoleforløbet individuelle samtaler i hhv. 0., 6. og 8. klasse, samt tre sundhedspædagogiske aktiviteter (gruppeforløb) med alle børn og unge, som er fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Sundhedsplejen understøtter skolernes trivsels og sundhedsfremmende arbejde generelt og indgår i tværfaglige netværksmøder lokalt i forhold til børn og unge med særlige behov. Generelt er der for alle børn og unge fokus på trivsel, sociale relationer, fysisk udvikling og sundhedsvaner. I Sundhedsplejen er der fire sundhedsplejeledere, 73,3 sundhedsplejerskestillinger og 7,8 administrative stillinger. Desuden understøttes sundhedsplejen administrativt og ledelsesmæssigt fra den centrale forvaltningssektion i Sundhed og Trivsel på Grøndalsvej 2. Ud over Sundhedsplejens ydelser er der i Sundhed og Trivsel også 4,8 lægestillinger der understøtter trivsel og sundhedsarbejdet decentralt. Lægerne har særlig fokus på børn og unges psykiske, fysiske og sociale behov. Lægerne vejleder forældre og børn med særlige behov og har en konsulentfunktion i forhold til fagligt personale i Børn og Unge. 1,5 stilling af lægenormeringen anvendes til Basisteam, som er en tværfaglig udredning i forhold til børn med komplekse problematikker. Som resultat ser vi at % af de lokale ledere er tilfredse eller meget tilfredse med den faglige bistand, de har fået fra Sundhedsplejen og Basisteam Stort set alle spædbørnsforældre tager imod Sundhedsplejens tilbud Der er generelt tegn på, at de fleste spædbørn får en god start på livet, både hvad angår ammefrekvens, andel spædbørn som er over- og undervægtige, og spædbørn som udsættes for passiv rygning, ammefrekvens 45

46 6.3.1 Sundhedsplejens direkte arbejde med børnene og de unge Sundhedsplejens direkte arbejde med børnene og de unge De væsentligste mål vi har for Sundhedsplejens arbejde med børnene og de unge er 1. At alle børn får en god start på livet I 2012 og 2013 tog hhv. 97,3 og 99,5 % af alle spædbørnsforældre imod tilbuddet fra Børn og Unges Sundhedspleje. I 2011 var andelen 98 %. Denne tidlige kontakt er en vigtig forudsætning for at kunne levere en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ved hjemmebesøg hos spædbørnsforældre følges der op på emner som amning, passiv rygning og vægt, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I 2012 og 2013 blev 87 % af de registrerede spædbørn fuldt ammet frem til 6. måned. I samme periode blev 5-6 % af de registrerede spædbørn udsat for passiv rygning. Endelig var hhv. 5 og 15 % af de 10 mdr. gamle spædbørn under- og overvægtige i 2013 (Kilde: TMsund). 2. At alle børn og unge udvikler sunde vaner Trivsel og relationer er basis i Sundhedsplejens indsatser og er en forudsætning for udvikling af sundhed vaner. BMI samt kost-, søvn-, motions-, alkohol- og tobaksvaner er vigtige tegn på, om børnene og de unge udvikler og fastholder sunde vaner. Hvad angår børnenes BMI, så var andelen af overvægtige elever på 0. klassetrin i 2013 fortsat under 15 %. Omvendt var der også fortsat over 15 % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen, som var overvægtige. Overvægt er altså et gældende problem blandt de ældre elever. Samtidig er det fortsat kun omkring halvdelen af folkeskoleeleverne, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. motion. Forebyggelse af overvægt omfatter indsatser målrettet trivsel, mad og måltider, samt bevægelse, Specifikt blandt de ældre elever samarbejder Sundhedsplejen og skolen om seksualundervisning. 46

47 6.3.2 Sundhedsplejens og basisteamets understøttelse af dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med at fremme sundhed og trivsel Sundhedsplejen og basisteamet understøtter på forskellig vis det lokale arbejde med at frem-me, at børn og unge udvikler og fastholder sunde vaner % af de lokale ledere, som har besvaret spørgsmålene, har været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Sundhedsplejen og tilfredsheden med den faglige bistand ift. almene sundhedsfremmende indsatser er steget med knap 20 procentpoint fra 2012 til % af de adspurgte har dog svaret ved ikke ift. Sundhedsplejen, og hele 41 % af de adspurgte har svaret ved ikke ift. Basisteam. Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Sundhedsplejen, når de har fået Sundhedsplejens faglige bistand i forhold til den almene sundhedsfremmende indsats overfor børnene og de unge 51% 70% Sundhedsplejen, når de har fået Sundhedsplejens faglige bistand til det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov 72% 68% Pædagogisk Afdeling, når de har fået basisteamets faglige bistand 70% 75% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse Note: Ved læsning af tallene i denne tabel skal det bemærkes, at andelen af lokale ledere, der har svaret ved ikke på de tre spørgsmål gennemsnitligt er på mellem 30 og 40 %. Sundhedsplejens øvrige understøttende indsatser omfatter Særlige gruppeforløb for spædbørnsforældre, herunder Forældregrupper for forældre til præmature (børn født før uge 37): 2012: 4 grupper, 68 børn; 2013: 6 grupper, 88 børn; gruppe én gang månedligt Besøgspakker med tildeling af 5, 10 eller 15 besøg i forhold til specifikke problemstillinger. Mødregrupper for mødre med fødselsdepression: 2012: 10 grupper, 60 mødre; 2013: 8 grupper, 48 mødre; 73 % tilfredse oplevelse af hjælp til selvhjælp og et fast holdepunkt i tilværelsen ; statusrapportens anbefaling om øget fokus på fædrene planlagt opstart herpå i foråret

48 Ammehjælpen for mødre med problematiske ammeforløb; Statusrapport 2013 har vist øget aktivitet i Ammehjælpen (fra 172 til 203 fremmødte til konsultation; fra 408 til 430 telefonvejledninger); evaluering viser høj brugertilfredshed; mødrene taler om at Der var tid til mig, og jeg kunne prøve det af, som hun anbefalede. Det var fantastisk ; Før jeg kom i Ammehjælpen havde jeg ondt svarende til 10 - og efter var det 2. Jeg kunne sagtens fortsætte amningen på det niveau Marte Meo forløb: 2012: 82 familieforløb, 8,6 besøg pr. forløb; 2013: 81 familieforløb, 8,4 besøg pr. forløb; Statusrapport 2014 viser høj brugertilfredshed, herunder at deltagerne oplever at få brugbare redskaber Særlige forløb for børn 1-6 år, herunder Overgangsmøder: 2012: 41, 2013: 95 fordelt med forskellig volumen på de fire områder Tidlig Tværfaglig Indsats en særlig indsats til fremme af sund livsstil, sprogstimulering og god tandsundhed for gruppen af særligt udsatte børn, med start ved 9 måneders alderen. Samarbejde mellem ST, PI, PPRS og Tandplejen - udforsker mulighederne for i fællesskab at gøre mere for de børn, som har flest udfordringer. Er opstartet som et pilotprojekt i 2013, hvor 10 familier deltog. Planlagt bydækkende udvidelse i Særlige forløb for skolebørn, herunder: Fedt for Fight - et tilbud til svært overvægtige børn primært i skolestarten, men også allerede fra småbørnsalderen. Indsatsen er bydækkende og tværfaglig. Der er formaliseret samarbejde med MSO og DGI. 2012: 51 ud af 70 svært overvægtige børn (ved indskolingen) deltog; 2013: 56 ud af 68 svært overvægtige børn (ved indskoling) deltog. Unge familier på vej: Fokuseret indsats (gruppeforløb og enkeltkonsultationer) til unge mødre og fædre i tæt samarbejde med Mødrehjælpen; tager afsæt i gode erfaringer fra Satspuljeprojektet I gang, som blev afsluttet med udgangen af 2013, og hvor Sundhedsplejen har haft indsatser ift. en del af de unge mødre (110 familier årligt). Fra 2014 har Sundhedsplejen indgået partnerskab med Mødrehjælpen, Socialforvaltning og Beskæftigelsesforvaltning. Indsatsen henvender sig til unge familier < 23 år, som er socialt udsatte og sårbare. Kapaciteten for Sundhedsplejens indsats er familier pr. år. Indsatsen strækker sig fra graviditeten og til barnet er godt 1 år, hvor der skal være et overgangsmøde med relevant institution. 48

49 6.3 Tandplejen Om Tandplejen har Aarhus Byråd besluttet følgende: Tandplejen Aarhus skal tilbyde tandpleje til alle børn og unge 0-17 år med bopæl i Aarhus Kommune. Tilbuddet skal omfatte forebyggende tandpleje, undersøgelser samt alle former for tandbehandling. Tandplejen varetager desuden opgaverne vedr. omsorgstandpleje på vegne af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, samt opgaverne vedr. specialtandpleje og Socialmedicinsk tandklinik for særlig udsatte voksne borgere på vegne af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Tandplejen er aktuelt i gang med en omstrukturering. Den positive baggrund er, at tandsundheden hos børn og unge i Aarhus stiger år for år. Det overordnede princip i den nye struktur er at samle selve tandbehandlingerne på færre og større klinikker. Sideløbende tilbydes alle forebyggende aktiviteter decentralt på mindre klinikker til forebyggelse og undersøgelse. Disse klinikker ligger på/ved de kommunale skoler. Målet med den nye struktur er at fremtidssikre Tandplejens kerneydelse, sådan at børn og unge i Aarhus Kommune fortsat kan være blandt de bedste - også i forhold til tandsundhed. Tandplejen arbejder på at fremme tandsundheden blandt børn og unge og har særligt fokus på at udvikle et godt samarbejde med forældrene. Forældrene varetager den daglige tandpleje i hjemmet. Forældrenes viden, engagement og praktiske færdigheder på dette felt er derfor afgørende for et godt resultat. Tandplejens Profy 2020 er afsæt for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til mundhygiejne, sukker, læskedrikke mm. Profy 2020 beskriver alle Tandplejens aktiviteter både i forhold til forældre og barnet selv lige fra første mælketand viser sig i 6-8 måneders alderen til de unge udskrives af Tandplejen ved 18 års fødselsdagen. Ved hver tandundersøgelse lægger Tandplejen en plan for det enkelte barn ud fra dets behov for forebyggende aktiviteter og eventuel behandling. Tandplejen har en særlig handleplan i forhold til udsatte børn og unge - herunder udeblivelser fra tandpleje, omsorgssvigt, overgreb mm. 49

50 Tandplejen informerer nybagte forældre om Aarhus Kommunes tilbud, når barnet er 3 måneder og inviterer familien til babymøde, når barnet er 6-8 måneder. Formålet er, at forældrene kommer tidligt og godt i gang med at børste barnets tænder. Tandplejen bruger aktivt nye pædagogiske og elektroniske redskaber i samarbejdet med forældre, børn og unge herunder fx Tandplejens elektroniske babycafe på tandplejenaarhus.dk med mulighed for at stille spørgsmål/få svar om små børns tænder. Tandplejens tilbud - kort 3 måneder Info om Tandplejens tilbud. 6-8 måneder Babymøde + tandplejens elektroniske babycafe måneder Ideer til fortsat tandbørstning. 3, 4 og 5 år Undersøgelse og individuel tandplejeplan. Forældre med/vejledning. 0.,2., 3. klasse Undersøgelse og individuel tandplejeplan. Forældre med/vejledning. 5., 6., 7. og 9. klasse Undersøgelse og individuel tandplejeplan. Forældrekontakt efter behov. 16½ år og 17 år/9 måneder Undersøgelse og individuel tandplejeplan/vejledning. Forudsætningen for Tandplejens service er: et højt fagligt niveau rekruttering og kompetenceudvikling af Tandplejens medarbejdere et godt og sikkert arbejdsmiljø 50

51 6.3.1 Tandplejens direkte arbejde med børnene og de unge Tandplejens direkte arbejde med børnene og de unge De væsentligste mål vi har for Tandplejens arbejde med børnene og de unge er 1. At andelen af 3-årige uden fyldninger er mindst 95 % Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne er i 2013 på 96,8 %, og der er samlet set tale om en stigning i denne andel over den seneste 5 års periode. [evt. lagkagediagrammer] 2. At andelen af 15-årige uden fyldninger er mindst 50 % Tandsundheden blandt de 15-årige har udviklet sig positivt over de seneste 5 år. Med 62,5 procent af de 15-årige uden fyldninger ligger resultatet igen i 2013 over målet. På landsplan har 55,7 procent af de 15-årige ingen fyldninger. Tilsvarende er der i Aarhus færre unge med mange huller end på landsplan. I Aarhus har 6,1 procent af de 15-årige syv eller flere huller. Det tilsvarende tal på landsplan er oppe på 7,5 procent. 3. At der er høj brugertilfredshed med tandplejens indsatser blandt børnene og de unge Tandplejen gennemfører løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Forældre til alle 5-årige spørges hvert 3. år om deres oplevelse af tandklinikken. Desuden spørges alle børn og unge, som er brugere af hhv. tandregulering, kirurgi og protetik og kro/brobehandling, hvert 3. år (én måling pr. år, skiftevis for de tre specialer). De seneste undersøgelser viser følgende: Blandt forældre til 5-årige børn (2012) svarede 99,3 procent af forældrene, at de alt i alt var tilfredse/overvejende tilfredse med deres oplevelse af tandklinikken. Blandt børn/unge som har fået kro/brobehandling (2013) var 98,6 procent tilfredse/meget tilfredse. Blandt børn/unge som har fået tandregulering (2012) var 95,9 procent tilfredse/meget tilfredse Blandt børn/unge som har fået kirurgi/protetik (2011) var 99,4 procent tilfredse/meget tilfredse Som resultat ser vi at Børn og unge i Aarhus har høj - og stadigt stigende - tandsundhed. Forældre, børn og unge, som er i direkte kontakt med Tandplejen, udtrykker meget stor tilfredshed = høj kvalitet i/god effekt af direkte borgerrettede opgaver Dagtilbud, skoler og FU-tilbud udtrykker i den interne tilfredshedsundersøgelse knap så høj tilfredshed. Svarene på spørgsmålene om Tandplejen indikerer dog, at det måske mere handler om manglende viden om tandplejens tilbud, end om mindre tilfredshed. Tandplejen har ca. 195 fuldtidsnormeringer fordelt på 215 medarbejdere, inkl. ledelse og administration. 51

52 Kvalitetsrapport for Børn og Unges fællesfunktioner Tandplejens understøttelse af dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med at fremme sundhed og trivsel Tandplejen understøtter på forskellig vis det lokale arbejde med at fremme, at børn og unge udvikler og fastholder sunde vaner. Tandplejen har kontakt til de lokale dagtilbud en gang om året fx med tilbud om lån af undervisningsmaterialer, små oplæg om tænder/sukker på et forældre- eller personalemøde eller information om hvordan dagtilbuddet kan få hjælp ved tandskader hos børnene. Undervisning om sunde tænder i skolen foregår i klassen i tæt samarbejde med lærerne. Tandplejen bruger også ForældreIntra aktivt til løbende at informere om de forebyggende aktiviteter og linke til supplerende råd og vejledning på tandplejens hjemmeside. 78 procent af de lokale ledere, der har besvaret spørgsmålene om Tandplejen, har tilkendegivet, at de ved, hvilken tandklinik de kan henvende sig til for at få faglig bistand fra Tandplejen. Andelen af lokale ledere, som har været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Tandplejen, når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed, ligger på 63 procent. Hele 52 procent af respondenterne har dog svaret ved ikke og blandt de, som har besvaret spørgsmålet, har 36 procent svaret hverken eller. Kun 1 procent er utilfredse. Andelen af decentrale ledere, der er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Tandplejen når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed - 63% Kilde: Intern brugertilfredshedsundersøgelse 52