Den tidlige sprogtilegnelse. Oversigt. Børn med to sprog Hvilke faktorer i barnets miljø er ingredienser i opskriften på succes?
|
|
- Ingeborg Bundgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn med to sprog Hvilke faktorer i barnets miljø er ingredienser i opskriften på succes? Audiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus 2017 Thomas O. Madsen, Syddansk Universitet Anders Højen, Aarhus Universitet Oversigt 1. Den tidlige sprogtilegnelse 2. Tosprogedes sprogtilegnelse 3. Har vi et problem med tosprogede 4. Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer sprogtilegnelsen? 5. Tosprogede børn i Danmark: Sprogudvikling of hjemmelæringsmiljø 6. Sprogindsats forældresamarbejde Den tidlige sprogtilegnelse 1
2 Sprogtilegnelsen begynder tidligt Begynder helt fra (faktisk lidt før) fødslen 0 12 mdr.: etablerer sprogets lydsystem (vokaler, konsonanter) Har brug for at høre sprog selv om de ikke kan forstå Lærer at man kan kommunikere med lyde Lærer en masse trods voksen enetale i perioder 4 Hvorfor tale til børn der ikke forstår? Barn på seks måneder lærer måske ikke ordet jakke når du siger Se, her er din jakke. Men dette får barnet bl.a. ud af det: Får styrket det lydlige system med flere eksempler på sprogets vokaler og konsonanter og prosodi Sproget etablerer personlig kontakt Vi har noget sammen Lærer at lære. Den voksne vil mig noget 5 Udvikling/afvikling af skelne evne Fra fødsel: Hører forskel på alle sproglyde i begyndelsen Tre ord på Zulu: to af dem er ens. Hvilke? Mellem 6 og 12 mdr: Pyt med de fremmede sproglyde! Fokusere på modersmålet Fra universel til sprogspecifik lytter Anders Højen 6 2
3 Særlig behandling af sprog i hjernen Optimering af perceptionssystem giver effektiv opfattelse af sproglyde Sprog vs. ikke sprog Sprog kan isoleres fra baggrundsstøj og forstås Cocktail party effekten Sproglyde kan afkodes ekstremt hurtigt i forhold til andre typer af lyd sproglyde pr. sekund Anders Højen 7 Hvordan hjælpe på vej? MASSER af sproginput Tale henvendt til børn: Langsommere Højere tonegang Større spændvidde i tonegang Simple strukturer med gentagelser Tydeligere udtale Hvorfor gør man sådan? Anders Højen 8 Tale henvendt til børn Mere udpræget tale henvendt til børn bedre til at skelne konsonanter [Graf fjernet pga. copyright] Anders Højen (Liu, Kuhl, Tsao, 2005) 9 3
4 Opdeling af talestrømmen Tale henvendt til børn godt for segmentering Øhhvadvardeligedervarmedsegmentering? Blagoderiateminago 7 mdr. børn segmenterer tale henvendt til børn ikke tale henvendt til voksne [Graf fjernet pga. copyright] Anders Højen (Thiessen et al., 2005) 10 Opdeling af talestrømmen Børn segmenterer før de kender ordene! Hvordan kan de vide at de skal gøre det? Hvordan finder de ordgrænser? Minlillesødeskat Anders Højen 11 Opdeling af talestrømmen M inlillesødeskat Nej, der er typisk vokaler i danske ord Anders Højen 12 4
5 Opdeling af talestrømmen Mi nlillesødeskat Nej, mi er ok, men nli er kan ikke indlede ord. Anders Højen 13 Opdeling af talestrømmen Min lillesødeskat Ja, min er ok, og li kan indlede ord Anders Højen 14 Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Mulig, men statistisk mindre sandsynlig lesø med tryk på sidste stavelse er statistisk sjælden Anders Højen 15 5
6 Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Nej, blødt d kan ikke indlede ord Anders Højen 16 Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Mulig men statistisk mindre sandsynlig sk forekommer hyppigt i sammen i ord Anders Højen 17 Opdeling af talestrømmen Nøgler til segmentering: Mulige Kombinationer af lyde Tryk lytter efter STÆRK svag trykmønster (ikke fx lesø) Hyppighed lytter efter statistisk hyppige kombinationer og muligvis andre (fx st hyppig i starten af ord) NB: Nøglerne er forskellige fra sprog til sprog Anders Højen 18 6
7 1 år, så kommer ordene! Frem mod etårsalderen har barnet pludret Hacker sig ind i sproget prøver sig frem Kobler nu indhold Første 10: fx hej, hov, vov, mor Første 100: fx mor, mad, bold, bil Navneord, første lyd i ord er oftest en læbelyd Senere udsagnsord, tillægsord, funktionsord Afspejler overgang fra konkret til abstrakt sprog Anders Højen 19 De tidlige ord Overgeneralisering Bil dækker måske også bus, skurvogn osv. Bold dækker måske ballon, kugle lampe osv. Overholder regler i barnets egen lyd system Spaghetti basghetti Kaka Okar Oskar Sta vi et då ud døn? [k] [t] [g] [d] [ŋ] [n] (velær til alveolær) Anders Højen 20 Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. ha mælk ha slik ha mad ha X Genstandsled navneord, stedord mv. Anders Højen 21 7
8 Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. mig ha mælk du ha mælk mor ha mælk dukken ha mælk X ha mælk Grundled stedord og navneord mv Anders Højen 22 Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. mor ha mælk mor får mælk mor køber mælk mor X mælk Udsagnsled udsagnsord Anders Højen 23 Bøjning (morfologi) Jeg vent er Jeg vent ede Jeg dans er Jeg dans ede Jeg syng er Jeg syng ede Jeg tager Jeg drager Jeg bedrager Jeg prikker Jeg svinger Jeg graver Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Anders Højen 24 8
9 Opsummering førstesprogstilegnelse Hører sprog uden at forstå etablere lydsystemet Fokusere på lydforskelle der er relevante i modersmålet Segmenterings strategier (fx søde skat vs. sødes kat) Først konkrete ord, her og nu, senere mere abstrakte ord Overgeneraliserer ords betydning Følger fonotaks regler systematisk justerer løbende Holistiske fraser Opløser fraser og opdager underliggende syntaks Opdager bøjningssystem: danser, synger dansede, syngede ( sang) Diskussion Var der noget der overraskede vedr. børns førstesprogtilegnelse? Passer resultaterne med observationer du selv har gjort hos børn? Hvis du var et barn, der skulle til at lære et nyt sprog, hvilke faser kunne du så forestille dig du ville gå igennem? Hvad ville ligne, og hvad ville være forskelligt fra faserne i førstesprogstilgenelse? Anders Højen 26 Tosprogedes sprogtilegnelse 9
10 Andetsprogstilegnelse 5 faser 1. Stille periode 2. Tidlig produktion 3. Begyndende sammenhængende sprog 4. Grundlæggende sprog 5. Avanceret sprog 1. Stille periode Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 2 6 mdr. Længere jo yngre barnet Barnet lytter opmærksomt. Nye lyde, nye segmenteringsstrategier Nogle børn gentager enkelte ord og korte fraser Kan nogle få hundrede ord. Behandler fraser sætninger som ord Hej med dig Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Vigtigt at barnet hurtigt fornemmer at det kan noget på det nye sprog Kobles gerne på en kammerat 2. Tidlig produktion Varighed 6 8 mdr. (højst ½ år efter dansk start) Tegn på sprogudvikling Taler spontant og ikke kun som svar Bruger sproget til at handle med: Vand Sprog Produktivt ordforråd på omkring 1000 ord Øger antallet af små indlærte fraser, ikke nødvendigvis korrekte: Jeg vil mad Verber nutid Blander dansk og modersmål Understøttelse ved normal udvikling Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Stil mest ja/nej og enten eller spørgsmål Arrangere lege som ikke kræver meget sprog, men hvor man kan fylde sprog på, fx vendespil eller fysiske/kropslige lege 10
11 3. Begyndende sammenhængende sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling ½ 1 år (ca. ½ 1 år efter dansk start) Finder selv på nye sætninger Snakker til andre børn ikke kun som svar. Fx Skal vi lege? Produktivt ordforråd på omkring 3000 ord Opdager grammatiske regler og finder selv på nye sætninger Ha mælk? Jeg får mælk Ha mad Mor får mælk Ha X X får mælk Blander dansk og modersmål Udtaler dansk med lidt accent Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Stil både ja/nej og hv spørgsmål, der kræver længere svar Få barnet med i mere sprogligt udfordrende lege Interaktiv dialogisk læsning 4. Grundlæggende sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 1 3 år (ca. 1½ til 2 år efter dansk start) Man hører ikke umiddelbart at barnet har dansk som andetsprog Udtrykker meninger og tanker stort set alderssvarende Produktivt ordforråd på omkring 6000 ord Laver meget få grammatiske fejl Minimal indflydelse fra modersmålet Blander stort set kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede Udtaler dansk stort set uden accent Mere avanceret kommunikation mange taleture med svar der kræver flere sætninger Hvad tror du der sker hvis? Hvorfor tror du at? 5. Avanceret sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 3 8 år (ca. 3 4år efter dansk start) Barnets andetsprogskompetence begynder i denne periode at svare til en etsprogets, evt. med større metasproglig forståelse Små afvigelser fra etsprogedes sprogbrug som skyldes transfer fra modersmålet Enkelte huller i ordforrådet pga. domæne specifik sprogbrug Blander kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede Udtaler dansk stort set uden accent Som for etsprogede børn 11
12 Hvor god kan man overhovedet blive til to sprog? Fokus på tre områder: Sproglyde Ordforråd Grammatik 34 Hvor god? Sproglyde Verdens sprog bruger forskellige sproglyde Børn skærper perceptionen af de lyde de hører Etablerer fonetiske kategorier for L1 lyde til perception og produktion Dansk fx for [s] og [u] men ikke [th] Habi bøøs dææj tuu juuu Hvad gør tosprogede? Lærer de to sæt lyde? Forsinkes de? 35 Hvor god? Sproglyde Perception: Tre forskellige mønstre for sim. tosprogde afh. af lyd konstellation 1. Ingen perceptions problemer (Burns et al. 2007) 2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián Gallés, 2003) 3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006). Hvorfor forsinkelser? Tosprogede skal lære flere lyde En lyd på det ene sprog ligner en lyd på det andet, men dog forskelle For sekventielt tosprogede: to lyde i andetsproget ligner hinanden 36 12
13 Sproglyde udtale Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999) 240 koreanske immigranter i USA Immigreret i forskellig alder (1 23 år) Indtalte bestemte engelske sætninger og koreanske sætninger Kontrolgrupper: Engelsk og koreansk etsprogede Udtale vurderet af et to lytter paneler: engelsk og koreansk 37 Hvor god? Sproglyde Tidligt tosprogede har god udtale af andetsproget, men accent på modersmålet. Sent tosprogede har accent på andetsproget, men god udtale af modersmålet. Tidlig teenage tosprogede har accent på begge sprog. [Graf fjernet pga. copyright] 38 Hvor god? Sproglyde Konklusion på sproglyde Tidligt tosprogede får god men oftest ikke helt accent fri udtale af L2 Til gengæld stærk accent i L1 Tidlig teenage tosprogede får mild accent i begge sprog 39 13
14 Diskussion Hvad kunne forhindre accentfri udtale? Hvilken betydning har accentfri udtale i praksis? 40 Hvor god? Grammatik To hypoteser om simultant tosprogede Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk system først senere to Separate development: Undersøgelser tyder på separat udvikling af to systemer. Fx kommer udviklinger i bøjningssystemerne ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996) 41 Sprogudvikling morfo syntaks Undersøgelser har ikke støttet the Unitary hypothesis Tosprogede udvikler hvert af deres to sprog separat, og udviklingen ligner etsprogedes, fx Tidligere finitte verber i et sprog end det andet (morfologi) Forskellig placering af negation (ikke) i forhold til finit verbum i overensstemmelse med normen for hvert sprog (syntaks) 42 14
15 Sprogudvikling morfo syntaks Hvis barnet tidligt udvikler to separate systemer, hvor kommer så den afvigende sprogbrug fra? Svar: Interferens I must not sing Jeg må ikke synge He said that I must not sing Han sagde at jeg måtte ikke synge Interferens når overfladestrukturen i to sprogsystemer er meget ens 43 Hvor god? Grammatik For sekventielt tosprogede er situationen anderledes: Har grammatisk system i forvejen Ved hvad sprog er Muligvis længere periode hvor L2 afhænger af L1 Undersøgelser tyder ikke på grammatiske problemer for tidligt tosprogede i det lange løb 44 Hvor god? Ordforråd Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede 45 15
16 Ordforråd i hvert sprog: 2 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 46 Samlet ordforråd: 4 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 47 Konceptuelt ordforråd: 3 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane næse nose 48 16
17 Sproglig udvikling ordforråd Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede Men større samlet ordforråd end etsprogede Samme konceptuelle ordforråd (Højen & Bleses, 2012; Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993) 49 Sproglig udvikling ordforråd Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5. klasse (Cobo Lewis et al., 2002). Problemer Moving target Udvikle både L2 og L1 Dårlig mulighed for udvikling af L1 fremmer måske udvikling af L2 ordforråd (Golberg, et al. 2008). 50 Sproglig udvikling ordforråd [Graf fjernet pga. copyright] Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd ( PPVT AGE ) fra 4. til 7. år sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE) (Golberg et al., 2008) 51 17
18 Hvor god kan man blive? Sproglyd Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver To separate lydsystemer, men interaktioner Ofte accent i enten det ene eller i begge sprog Grammatik To separate systemer kan interagere, men ingen rigtige problemer Ordforråd Specifikt ordforråd: tosprogede < etsprogede Totalt ordforråd: tosprogede > etsprogede Konceptuelt ordforråd: tosprogede = etsprogede Mindre kvalitative forskelle 52 Konklusion på tosproget sprogudvikling Det er normalt for tosprogede at have Lidt anderledes udtale end etsprogede (men husk: alle etsprogede har også anderledes udtale!) Lidt mindre ordforråd Små grammatiske pudsigheder Hvor kommer afvigelser fra, hvis det ikke er et problem at lære to sprog? 53 Kodeskift Kodeskift (code switch eller code mix) betyder at man blander to sprog i samme ytring eller samtale De fleste også de tosprogede selv opfatter det som sjusk og dårlig sprogbrug Blande vil sige at man henter elementer fra det andet sprog når man taler det ene: Oftest leksikale elementer, men også fx morfosyntaktiske eller pragmatiske 54 18
19 Kodeskift Leksikalt kodeskift Mor, kan jeg gå ned på play ground? Hvorfor laver barnet mon kodeskift her? Hvilket grammatisk problem skaber kodeskiftet? Hvilket kommunikativt problem kunne man forestille sige kodeskiftet skaber i situationen? 55 Hvorfor kodeskifte? Flere forskellige forklaringer Formentlig er mere end én af dem rigtig Gap filling hypotese kender ikke ordet Pragmatisk hypotese særlig effekt i situation Social hypotese signalerer tilhørsforhold Domæne hypotese ord hører til i fx hjemme domæne Neuro kognitiv hypotese hurtigere neural aktivering 56 Kodeskift vs. interferens Kodeskift er et komplet situationelt skift fra et sprog til et andet. Sker som et valg mere eller mindre bevidst Interferens er ét sprogs påvirkning af fx grammatik, ordvalg eller udtale på det andet sprog. Sker ufrivilligt ikke som et valg Interferens eller kodeskift hos dansk engelsk tosproget? I can t say that on English Mor, der var én der skubbede mig på the play ground today! Jeg fortæller på dig, Anne! Dad, can Emily taste uhm leverpostejen Det var bare så shovt 57 19
20 Opsummering Tosprogethed er ikke nogen sygdom Man kan sagtens være tosproget og leve et almindeligt liv (ca. 3 mia. mennesker gør det) Tosprogede taler to separate sprog helt fra start ikke et blandingssprog Tosprogede har typisk mindre ordforråd i hvert sprog, men samlet set er det normalt Når tosprogedes sprog kan afvige fra etsprogedes, skyldes det enten interferens eller kodeskift Som for etsprogede er det essentielt at få input og lejlighed til at kommunikere meget. Få materialer til at bygge sproget med 58 Tilegnelse af førstesprog vs. Fordele ved tosprogethed 60 20
21 Test I følgende test skal I så hurtigt som muligt sige farven på bogstaverne 61 Test 62 Kat 63 21
22 Rød 64 Blå 65 Hund 66 22
23 Grøn 67 Grøn 68 Gul 69 23
24 Rød 70 Gul 71 Stroop test I har lige taget en stroop test Testen er svær fordi to typer information er i konflikt i nogle af ordene: bogstavernes farve og ordets betydning Tosprogede har lettere ved at løse denne slags kognitive opgaver hvor information skal sorteres og prioriteres 72 24
25 Fordele ved tosprogethed Hver klods er en lejlighed i højhuset. Der bor en familie i hver lejlighed. Bor der flest familier i det røde eller det gule højhus? 73 Fordele ved tosprogethed Begrebsdannelse 74 Har vi et problem med tosprogede? 75 25
26 Karakterer i 9. klasse! 76 Karakterer i 9. klasse! KREVI rapport, Karakterer i 9. klasse! 78 26
27 Karakterer i 9. klasse! 79 Danmarks Statistik (2016) 80 Diskussion Har vi et problem? I hvilket omfang? Hvem? Hvorfor? Hvilke faktorer kunne spille en rolle for det individuelle tosprogede barns danskkompetencer? 81 27
28 Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer sprogudviklingen? Anders Højen 82 antal ord Store individuelle forskelle på alle alderstrin ordforråd p5 p10 p25 p50 p75 p90 p alder (mdr.) Fx Bleses et al., 2008 Socioøkonomi Sprogvurdering af børn Andel af børn med lav score (under 15. percentil) afhængig af forældrenes uddannelse (den højest opnåede) (Højen og Bleses, 2010) Anders Højen 84 28
29 Socioøkonomi Hvorfor effekt af socioøkonomi? 1. Højtuddannede har bedre gener? (nativisme) 2. Højtuddannede gør noget andet end lavtuddannede? (funktionel/brugsbaserede teorier) Måske en kombination af begge, men helt sikkert effekt af punkt 2. Anders Højen 85 Effekt af Socioøkonomi SES (Hart & Risley, 1995) Forskel KVANTITET ORD Forskel KVALITET Overførselsindkomst støttende, 11 forbud Lav uddannelse støttende, 7 forbud Mel. og høj uddannelse støttende, 5 forbud ORD PR. TIME ORD PR. UGE ORD PR. ÅR ORD HØRT PÅ 4 ÅR Overførselsindkomst mio 13 mio Lav uddannelse mio 26 mio Mel. og høj uddannelse mio 45 mio Faktorer i sprogudvikling Den reelle faktor: Ikke SES, men mængden af tale og måden God sprogudvikling hos børn i lav SES familier der talte meget Langsom sprogudvikling i høj SES familier der talte lidt Hjemmelæringsmiljø Anders Højen 87 29
30 Tosprogede børn i Danmark: Sprogudvikling og hjemmelæringsmiljø 88 Sproglig udvikling i børnehaven: ét og tosprogede Data fra to interventionsstudier kun præ data Børn i grupper efter mors oprindelse Vurderet med sprogvurdering Skelnen af sproglyde Ordforråd Sprogforståelse Kommunikative strategier Rim identifikation Segmentering af ord Samlet score for børn hvis forældre besvarede spørgeskema Deltagere Table 1. Number of children by age (years) and six different maternal backgrounds Child age Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asian MidEast/Afr Total , , , , , , Total 8, ,080 30
31 SPELL/ Fart på sproget prætest Tværsnits data: udvikling i gennem børnehaveårene (Højen et al., submitted) Resultater Nordisk eller øvrig vesteuropæisk baggrund næsten som etsprogedes dansk og førskrift kompetencer Østeuropæisk, asiatisk, Mellemøst/Afrikansk baggrund markant scorer lavere Interaktion med alder for asiatisk baggrund: Signifikant højere score med højere alder Hvorfor forskelle på dansk sprog og før skriftlige kompetencer? Forskellige baggrunde Table 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr % girls Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10) AOA, months (SD) 1 N/A 2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8) % foreign-born N/A Childcare entry age 3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11) Danish father Minority child density
32 Forskellige baggrunde bøger i hjemmet Forskelligt antal bøger tyder på forskelle i hjemmelæringsmiljø/socioøkonomi Danish Nordic W European/Eng Percent E European Asian MidEast/Africa Number of books Resultater kontrolleret for baggrundsvariabler Number of Books (SES) Childcare Entry Age Age of Arrival in Denmark Native Danish Father Stadig signifikant lavere sprogscore for tosprogede grupper end étsprogede Men gruppeforskelle blandt tosprogede blev mindre og ikkesignifikante Stadig signifikant aldersudvikling kun for asiatiske børn Resultater isolerede effekter af baggrundsvariabler Number of Books (SES) flerebøger, systematisk højere score Childcare Entry Age tidligere i dagtilbud, højere score Age of Arrival in Denmark, yngre alder, lidt højere score Native Danish Father, stærk positiv effekt NB: Mange bøger i hjemmet stærkere effekt end dansk far 32
33 Forskellige baggrunde Table 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr % girls Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10) AOA, months (SD) 1 N/A 2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8) % foreign-born N/A Childcare entry age 3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11) Danish father Minority child density Indflydelse af antal tosprogede på stuen Sammenhængene er renset for effekt af øvrige variabler Mellemøst/Afrika: marginalt signifikant negativ sammenhæng med antal tosprogede For alle andre grupper var sammenhængen ikke signifikant positiv Peger på at andel af tosprogede på mere end 50% kan sinke sprogtilegnelsen hos alle Diskussion Er der noget der overrasker i resultaterne for forskellige grupper af tosprogede? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor er der gruppeforskelle? Hvorfor er der forskel på om scoren bliver højere med alderen? Hvorfor er de fire baggrundsvariabler (bøger, startalder, ankomstalder, dansk far) associeret med højere score? Kan der skrues på nogle af disse knapper? 99 33
34 Hjemmelæringsmiljø Antallet af bøger i hjemmet er indikator for hjemmelæringsmiljø Spørgsmål: Influerer hjemmelæringsmiljøet på tilegnelse af før skriftkompetencer og dansk kompetencer for både ét og tosprogede? Metode: Undersøgelse af hjemmelæringsmiljø vedr. læsning 1. Hvor mange voksenbøger? 2. Hvor mange børnebøger? 3. Hvor mange gange læst med barnet i sidste uge? 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen? Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Etsprogede, før skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r = Antal børnebøger r = Hvor mange gange læst sidste uge r = Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = 0.09 Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, før skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r = Antal børnebøger r = Hvor mange gange læst sidste uge r = Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.25 NB: Sammenhænge mellem før skrift kompetencer og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede 34
35 Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Etsprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r = Antal børnebøger r = Hvor mange gange læst sidste uge r = Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.14 Læsevariabler i hjemmet hænger stærkere sammen med sprog end med førskrift kompetencer Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r = Antal børnebøger r = Hvor mange gange læst sidste uge r = Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.35 NB: Sammenhænge mellem dansk sprog og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede Varians i scorer forklaret af de fire læsevariabler i hjemmet Metode: Regressionsmodel som tager højde for at børnene ikke er tilfældigt fordelt på dagtilbud (kammerateffekter, pædagogeffekter mm.). Varians forklaret = R 2 35
36 Diskussion Hvorfor er betydningen af hjemmelæringsmiljøet større for tosprogede? Hvorfor er betydningen større for dansk sprog end for før skriftkompetencer? Hvordan kan et fx tysk eller arabisk hjemmelæringsmiljø influere på tilegnelsen af dansk? Hvad kan vi gøre? Sprogindsats forældre 107 Danske undersøgelser med forældre/forældreindsats 36
37 Hvad siger forældre i DK? Rapport fra Danmarks evalueringsinstitut Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i børnehaven og i vuggestue alderen Endnu højere ønske om vejledning blandt Kortuddannede Tosprogede forældre Fokusgruppe interviews. Interesse? Seks fokusgruppe interviews, primært udsatte forældre til 1 2 årige Randers, Aalborg, Ikast Brande Interesse for at deltage særlig forældre til børn med langsom sprogudvikling Danske forældre: Fint at samarbejde med dagtilbudspersonale Immigrant forældre: Nogle vil hellere have en ukendt, ekstern til at hjælpe Alle forældre vil gerne oplyses om hvad de kan gøre for børnene Fokusgruppe interviews. Hvordan? Interaktion med børn skal være sjov og naturlig ikke lektier Forældre (særlig immigranter) vil gerne i grupper med hinanden for at udveksle erfaringer støtte og fastholde i indsats Simpelt og overkommeligt 37
38 Hjemmelærings miljøet Undersøgelse af hjemmelærings miljø i Danmark Undersøgt med valideret skema, Stim Q Toddler 133 familier i Danmark, 1 2 årige børn Aarhus Horsens København Randers Stim Q Resultater Detaljeret score fordelt på uddannelsesgrad Svarerens uddannelse vs. StimQ score Udd. 0 5 Udd. > 5 Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,3 6,7 Læsning med barnet (maks. 15) 9,0 9,8 Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,1 8,4 Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,6 Stim Q Resultater Detaljeret score fordelt på dansk vs. Ikke dansk baggrund Svarerens modersmål vs. StimQ score Dansk Ikke dansk Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,6 6,2 Læsning med barnet (maks. 15) 10,1 8,1 Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,5 7,6 Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,5 38
39 Stim Q Konklusion Hjemmelæringsmiljøet kan forbedres, særligt hos lavtuddannede forældre forældre med udenlandsk baggrund Særligt potentiale på området: læsning med børn Bogprojekt i Danmark READ/kuffert projektet Give bøger til familier Information om vigtigheden af at læse sammen Positive forældre! Positive resultater i READ Eksempel fra praksis: Næstved Kommune Har i flere år arbejdet aktivt med forældreinvolvering mhp. at videreføre sprogarbejdet i børnehaven når børnene kommer hjem Børnehaven har forløb hvor det aktivt er tænkt ind hvordan forældrene inddrages, og der er planlagt aktiviteter, som forældrene og børnene skal lave sammen hjemme Resursesvage forældre inddrages også, men får lettere opgaver Strategi: Inddrage frem for at informere Er vante til administration af indsatser inkl. evaluering. De har nu en kultur for det og en ledelse som giver plads. Ikke er særlig modstand mod indsatser fra pædagogernes side. 39
40 Næstved Kommune konkrete tiltag Dialogkuffert. I mange børnehaver får børnene på skift en kuffert med hjem en Dialogkuffert. Børn og forældre skal snakke om tingene i kufferten for at styrke ordforråd og kendskab. Bibliotek i børnehaven. Biblioteket består af familiernes bøger, så familierne i praksis låner til hinanden og til børnehaven. Vise dialogisk læsning. Pædagogerne demonstrerer dialogisk læsning til møder, hvor forældre er børn. Fædre café. For at involvere fædrene mere i forældre hjemsamarbejdet, afholder institutionerne fædre caféer i institution. Næstved Kommune tosprogede Individuelle møder mellem den tosprogede familie, sprogkonsulenten og en pædagog Opmærksomhed på Forældrenes ansvar Større udfordring for barnet at lære to sprog Modersmålsudvikling ikke står i vejen for dansksproglig udvikling Strategier til tosprogede forældre Bøger man kan snakke ud fra Aktiviteter der er uafhængige af sprog, fx billedlotteri Hovedpunkter fra vedr. forældresamarbejde 40
41 Hovedpunkter hvem? Alle forældre Forældre har interesse i information og samarbejde om børns sprog Særligt immigrantforældre og udsatte forældre Involvere fædre Hovedpunkter hvordan? Forældreindsats virker hvis: fixed growth mindset Simple, afgrænsede, strukturerede aktiviteter Kulturelt relevante indsatser Skabe mulighed for at forældre kan få støtte fra ligestillede forældre Sammenhæng i barnets hverdag dagtilbud og hjem Inddrage og støtte forældre ikke Nu skal du bare høre Have det sjovt sammen Hovedpunkter hvad? Fokus på fælles læsning Område med størst forskel mht. soc.øko. og dansk/immigrantbaggrund Område hvor praksis hænger mest sammen med børns sprogkompetencer Modellering af god praksis dialogisk læsning Aktiviteter der er uafhængige af specifikt sprog 41
42 Diskussion Hvad er ingredienserne i opskriften på succes? 124 Faktorer Hvor meget dansk? Socioøkonomi Kultur Integration Barnets motivation Forældremotivation/støtte Førstesprog Individuelle evner Venner Sprogligt miljø i daginstitution
Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!
Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj
Læs mereBetydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn
Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn Anders Højen TrygFondens Børneforskningscenter Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet LANDSKONFERENCE
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereOversigt. Hvad er en tosproget?
Introduktion til tosprogethed Anders Højen Center for Børnesprog Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Tosprogedes tilegnelse af dansk hvordan kan vi gøre det bedre Syddansk Universitet,
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereTosprogede og. FUA, okt/nov 2010. Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet. Oversigt
Tosprogede og tosprogethed FUA, okt/nov 2010 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt Definition af tosproget Hvor gode kan tosprogede blive til hvert sprog? Hvad har betydning
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereVi inkluderer for mange sprogbørn!!!
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereSprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune
3- ÅRS SPROGVURDERINGER Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup ballerup.dk SPROGVURDERING FOR BØRN I KOMMUNALE DAGTILBUD I BALLERUP KOMMUNE Kære forælder Dit barn
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog
SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBørn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede
Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs mereEtsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereAt være en del af fællesskabet Leg og Sprog
Selvværd Trivsel At være en del af fællesskabet Leg og Sprog Succes på et område effekt på andre Barnet skal på banen pauser! Hver gang en dialog, leg, samspil lykkes vokser barnet Fra bollebagning til
Læs mereKan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART
KONCEPT FOR BOGSTART Kan Bogstart gøre en forskel? Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 Inspireret af engelske Bookstart (1992) Tidlig
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereSPROG OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER - FOKUS PÅ NYANKOMNE. Vidensnotat
SPROG OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER - FOKUS PÅ NYANKOMNE Vidensnotat Indhold 3 Om vidensnotatet 4 Fem faser i tilegnelsen af andetsprog 12 Nyankomne tosprogede i skolen 13 Referencer SPROG-
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Næstved 6.0-7. oktober 2008 Center for Børnesprog Syddansk Universitet Center for Børnesprog Præsentation kan downloades fra www.sdu.dk/cfb dk/ bleses@sdu.dkdk
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDet kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave.
Nyhedsbrev 0-3 år, nr. 8, marts 2010 Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave. 1. Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år 2.
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereTidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereREAD SAMMEN OM LÆSNING
INDHOLD 1. Præsentation 2. Kort introduktion til READ 3. Hvilke elementer består READ af? 3. Resultaterne af forskningsprojekterne READ 2014 og 2017 4. Implementering og forankring af READ READ SAMMEN
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereTillægsmateriale til tosprogede
Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale
Læs mereAdm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban
Læs mereCDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder
CDI-I og CDI-II Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder 1 Indhold 1 Beskrivelse af CDI-I og CDI-II... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Kort beskrivelse... 3 1.3 Beskrivelse
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse
e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereBOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU
BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Unga läsare i Norden, Lund 24.-25. oktober 2013 DEN BARSKE VIRKELIGHED MERE SUCCESFULD MINDRE SUCCESFULD Hvad er det? revolver
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereDet tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar
Det tidlige sprog 0-3 år et fælles ansvar 2 Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog (0 9 måneder) Ved du, at dit barn ved fødslen allerede har sproglige erfaringer? adskiller sproglyde meget præcist?
Læs mereTosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!
Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereSprog er nøglen til verden
HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereTidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse
Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro... 2 2. Præsentation... 2 3. Case... 2 4. Teoretiske perspektiver... 4 5. Børn med sproglige vanskeligheder... 4 6. Analysen af Tras-skemaet...
Læs mereSprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mere