Redegørelse vedrørende. budget Det Juridiske Fakultet

Transkript

1 Redegørelse vedrørende budget 2009 Det Juridiske Fakultet December 2008

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Fakultetets økonomistyring...3 Universitetets budgetmodel...4 Rammen for Fakultetets overordnede økonomi i INDTÆGTER... 5 Fakultetets økonomiske råderum...5 Ordinær virksomhed fordelt i KU-budgettet...6 Finanslovstilskud...6 Heltidsuddannelse (taxameterbevilling og færdiggørelsesbonus)...6 Forskningsbevilling...7 Udvekslingstaxameter...7 Deltidsuddannelser...7 Budgettekniske konti (Universitetets interne omflytninger)...8 Prognose for eksterne midler...8 UDGIFTER... 9 Lønninger...9 Aktivitets- og kapacitetsomkostninger (drift)...9 Budgetregulering...9 BRUG AF HENLÆGGELSER... 10

3 3 INDLEDNING Med dette primobudget 2009 har Fakultetet fastlagt økonomien med målrettet sigte på implementering af Fakultetets samlede strategi frem mod Realisering heraf skal ske inden for rammerne af et budget der bidrager med en mindre øgning af Fakultetets henlæggelser. Budgettet er fastlagt på grundlag af forventninger til forestående effektiviseringer på det administrative område, en fortsat besparelse som følge af en samlet indkøbsstrategi for Fakultetet samt fortsat øgede indtægter på de eksternt finansierede projekter. De samlede indtægter for Fakultetet forventes i 2009 at blive på ca. 137,0 mio. kr. Hertil bidrager bevillingen til forskning med i alt 44,8 mio. kr, hvorfra skal trækkes Fakultetets bidrag på 20,0 mio. kr. til KU s fællesdrift. Fakultetet tildeles 17,1 mio. kr. fra Globaliseringspuljen, der er bundet op kvalitetssikring af forskning, post.doc., et permanent løft til ph.d. samt et mindre beløb til ændrede undervisningsformer. Yderligere 1,8 mio. kr. stammer fra Bestyrelsens strategiske pulje og KUfælles puljer, som ydes til projekter, forskerskoler og støtte af mangfoldighed (kvinder i forskningen). Der forventes STÅ-indtægter på 69,8 mio. kr. og indtægter fra bachelor- og kandidatbonus på 11,3 mio. kr. Der budgetteres herudover med 2,5 mio. kr. som indtægt fra udvekslingstaxameter. Der forventes indtægter i form af deltagerbetalinger og STÅ-indtægter på deltidsuddannelsen på 6,6 mio. kr. samt et mindre beløb fra salg af materialer. Samlet forventer Fakultetet en omsætning på eksternt tilskudsfinansierede projekter på ca. 9,3 mio. kr. Derudover budgetteres der med indtægter fra indtægtsdækket virksomhed på 1,6 mio. kr. og indtægter fra overhead på den eksterne virksomhed på ca. 1,0 mio. kr. I alt forventer Fakultetet i 2009 udgifter til løn på ca. 106,0 mio. kr. Der er afsat 28,1 mio. kr. til drift af alle Fakultetets enheder. Fakultetet forventer henlæggelser for ca. 24,9 mio. kr., når regnskabet for 2008 er aflagt til Bestyrelsen. Det forventes, at henlæggelsen er øget til 27,9 mio. kr. ved udgangen af år Fakultetets økonomistyring Fakultetets styringsmodel har til formål at støtte og afspejle de strategier og faglige beslutninger, som er taget af Fakultetets ledelse. Modellens formål er at give de enkelte bevillingshavere mulighed for at følge forbruget og at registrere tegn på afvigelser fra bevillingsforudsætningerne, således at disse overholdes. Økonomistyringen stiller krav om relevant og rettidig information op og ned gennem systemet. Universitetets styringsmodel og dermed også Fakultetets er bygget op omkring fire elementer 1 : 1) planlægning, 2) udførelse, 3) opfølgning og 4) korrektion. Ad 1: Den enkelte bevillingshaver indsender budgetforslag, som forhandles med Fakultetets ledelse. Ad 2: Efter at den enkelte bevillingshaver har fået udmeldt en bevilling for året, udmøntes denne på arterne i universitetets kontoplan. Ad 3: Der følges op hver måned på bevillingen. Er der afvigelser, skal eventuelle korrektioner indmeldes til Fakultetets økonomiområde. Ad 4: Økonomiområdet foretager relevante justeringer i budgettet, således at budgettet stemmer overens med forbrugsudviklingen, og bevillingsforudsætningerne overholdes. Økonomistyringen ved hele KU følger to hovedprincipper. Den ene er Planlægningscyklen (planlægning i PDCA), der omfatter både det aktuelle og det kommende års budget. Planlægningscyklen skal sikre, at der foretages overordnet strategisk prioritering på Universitetet, at der udarbejdes 1 En såkaldt PDCA-cyklus (Plan, Do, Check and Act).

4 4 prognoser for budgetåret, og at strategien kobles til og udmøntes i et budget for budgetåret. Den anden del af økonomistyringen er opfølgningscyklen (udførelse, opfølgning og korrektion i PDCA). Denne omfatter det budgetår, der følger efter planåret. Gennem opfølgningscyklen sikres det, at der foretages systematisk opfølgning på det budget- og plangrundlag, som skal styre aktiviteterne (se links til instrukserne nedenfor). Et vigtigt mål med økonomistyringen er at kunne forudsige årets resultat så præcist som muligt og at få bedst mulige overensstemmelse mellem budgetter og faktiske regnskabstal. Med henblik herpå indsamles der informationer fra de enkelte enheder. Disse kan eventuelt blive bedt om at uddybe, hvorfor forbruget er over eller under det afvigelsesbånd, som Fakultetet indmelder sit forbrug efter, eller hvorfor der er sket ændringer i forbrugsmønstret i forhold til budgettet. Fakultetet fungerer som andet budgetniveau, forskningsområder, studieleder og de administrative serviceenheder er tredje, mens forskningscentre og serviceenheder er budgetniveau fire. Fakultetet fordeler sine bevillinger ud til enhederne på niveau tre og fire og melder tilbage på dette niveau til Bestyrelsen. Det er Bestyrelsen, som skal godkende budgettet, og det er Bestyrelsens ret at ændre på prioriteringerne. Det godkendte budget forelægges AR og SU til orientering. Tilsvarende gælder med hensyn til Fakultetets regnskab. Mere information om regler for økonomistyring ved Københavns Universitet findes på disse links: Universitetets budgetmodel Universitetets tilpasning af budgetmodellen fra 2008 forenkler fordelingen af ordinære indtægter til fakulteterne og skærper incitamenterne for indtægtsgenerering. Det bærende element i modellen er, at de aktivitetsafhængige tilskud over finansloven i videst mulige omfang fordeles direkte til det optjenende fakultet. Derudover afløftes ikke længere centralt overhead af de eksterne midler; al overhead forbliver herefter hos fakulteterne. Bygningsområdet budgetteres derfor konkret i bygningsbudgettet og finansieres via den centrale medfinansiering. Ændringen i 2009 er indførelse af en taxameterbonusmodel for kandidat- og bacheloruddannelsen. Den nye budgetmodel har indflydelse på sammensætningen af Fakultetets økonomi og betyder som udgangspunkt reduktion på indtægtssiden i 2009 i forhold til tidligere. Omlægningen af budgettering og finansiering af bygningsområdet kan for Fakultetets vedkommende ikke opvejes at den aktuelle indtjening af overhead på den eksternt finansierede virksomhed. Fakultetets bidrager således med 11,1 mio. kr. til de samlede udgifter ved KU, via en reduktion i STÅ taxameteret fra 80,9 mio. kr. til 69,8 mio. kr. og med 20,0 mio. kr. til udligning og medfinansiering af bygningsområdet mm.. I forbindelse med implementering af den ny budgetmodel 2008 indførtes en møderække med deltagere fra universitetets administrative ledelse og Det Juridisk Fakultetet ved dekan, prodekan, fakultetsdirektør og økonomichef. Møderne planlægges for et år ad gangen og holdes forud for Fakultetets indberetning til den kvartårlige budgetopfølgning. Fra 2009 gennemføres kvartalsmøder på Fakultetet med deltagelse af lederne af de budgetansvarlige enheder (områder, centre, serviceenheder mv.) og Fakultetets ledelse ved prodekan, fakultetsdirektør og økonomichef. Møderne planlægges for et år ad gangen og holdes forud for Fakultetets møder om indberetning til kvartalsrapporten til bestyrelsen med Universitetets administrative ledelse.

5 5 Tabel 1. Udligning fra Det Juridiske Fakultet til Konsistorium/bestyrelsen, År Udligning i mio. kr. 0-2,3-3,1-5,2-4,3-11,3-20,0 BUDGET 2009 FOR DET JURIDISKE FAKULTET De grundlæggende udfordringer i 2009 bliver fortsat realisering af Fakultetets strategi med øget rekruttering af videnskabelige medarbejdere, en samlokalisering af Fakultetets medarbejde i Studiegården sideløbende med intensiv opfølgning på alle typer af Fakultetets aktiviteter. Fakultetets indtægter er fortsat opdelt i finanslovens midler, som Fakultetet får via rammen, herunder bl.a. forskningsbevillingen, STÅ-indtægter, udvekslings-taxameter og kandidat- og bachelorbonus. De indtægter, Fakultetet selv oppebærer, er bl.a. deltagerbetaling på master-, diplom- og åben uddannelse samt mindre supplerende virksomhed mv. Fakultetet udmønter de enkelte bevillinger til de to forskningsområder, forskningscentrene, studieleder, ph.d.-skoleleder og servicecentre på de underkategorier, hvorunder udgifterne forventes afholdt (eksempelvis deltidslærere, medhjælp, rejser, materialer og udstyr). Det er dog den enkelte enheds samlede bevillingsramme, som Fakultetet forventer overholdt. Rammen for Fakultetets overordnede økonomi i 2009 Fakultetet budgetterer med, at årets resultat i 2009 bliver på ca. 3,0 mio. kr. Overskuddet beror på høje forventninger til STÅ-indtægter, taxameterbonusreform og fortsat øgede indtjening på den eksternt finansierede virksomhed. De store besparelser, Fakultetet har gennemført de seneste år, samt den generelle tilpasning af Fakultetets økonomi influerer også i 2009 på Fakultetets økonomi. Det er Fakultetets mål at budgettet for den løbende drift omfatter en markant udvidelse af det samlede antal VIP, hhv. ph.d.- stipendiater samtidig med reduktion i administrationsudgifterne i overensstemmelse med Fakultetets strategi frem mod Til aktiviteter i forskningscentrene er der afsat midler fra kvalitetsfremmepuljen. Nedenfor redegøres for Fakultetets generelle økonomiske situation i forhold til indtægter og udgifter. Bilagene indeholder nærmere oplysninger om Fakultetets budgetter samt en personaleoversigt med årsværk for hovedområderne ved Fakultetet. INDTÆGTER Fakultetets økonomiske råderum Fakultetet får sine indtægter via tilskud fra finansloven og fra egne indtægter. De samlede indtægter for Fakultetet forventes i 2009 at blive på ca. 137,0 mio. kr. mod 125,6 mio. kr. ved primobudget De øgede indtægter beror på en stigende tendens i både i finanslovsmidler og i Fakultetets egne indtægter. For STÅ-indtægter udviser prognosen en stigende tendens. I budget 2009 er der taget udgangspunkt i prognosen fra Universitetets centrale økonomiafdeling. Dette indebærer en betydelig stigning i antallet af stå i forhold til prognosen for primobudget Forskningsbevillingen inklusive midler til ph.d.-stipendiater stiger til 44,8 mio. kr. men samtidig afløftes en væsentlig del til fælles administrative udgifter på Universitetet, herunder bygninger. Se nærmere i tabel 3 nedenfor.

6 6 Ved fastlæggelsen af de foregående års budgetter fandt Fakultetet det nødvendigt at foretage besparelser på en række områder, bl.a. ved en mindre sparerunde med grønthøster på alle Fakultetets drifts- og medhjælpsbevillinger i 2006 på i alt 4%, dog bortset fra Studielederens konto, som både i 2006, 2007 og 2008 er blevet friholdt fra besparelser og tværtimod er blevet oprustet ved tilførsel af midler til studiemiljø, innovation mv. I budget 2009 er denne linje opretholdt. Som led i gennemførelsen af effektiviseringer kan der påregnes tilbageholdenhed med genbesættelse af ledige TAP-stillinger, ligesom der fortsat er fokus på arbejdet med den fælles indkøbsstrategi. Dette giver mulighed at fastholde oprustningen af forskningsområderne via en udvidelse af antal VIP, hhv. ph.d.-stipendiater. Ordinær virksomhed fordelt i KU-budgettet Når bestyrelsen har vedtaget budgettet, vil dette kunne ses på dette link: Finanslovstilskud Heltidsuddannelse (taxameterbevilling og færdiggørelsesbonus) Taxameterreformen har en væsentlig større betydning for Det Juridiske Fakultet end for andre fakulteter, idet en betydelig større del af det samlede budget genereres gennem STÅ-bevillinger end gennem basisbevilling til forskningen. Fakultetets indtægter er ikke blevet større som følge af ministeriets indførelse af tre enhedstaxametre, men som følge af stigende optag. I 2009 afleverer Det Juridiske Fakultet således 11,1 mio. kr. til Universitetets centrale puljer via STÅ-taxametre. Dette svarer til mere end en fjerdedel af det samlede beløb, som afleveres fra fakulteterne til de centrale puljer ved KU som følge af korrektion for STÅ- taxameterreformen. Budgettet er fastlagt på grundlag af oplysninger om en forventet bevilling, som er beregnet ud fra STÅ-produktionen i studieåret 2007/2008. Bevillingen udtrykker forventningen til det kommende års studerendes eksamensaktivitet og er beregnet af Universitetets centrale økonomiafdeling. Der budgetteres i 2009 med i alt STÅ, svarende til en forventet STÅ-bevilling på 69,8 mio. kr. efter korrektion som følge af taxameterreform. Hertil skal lægges bachelor- og kandidatbonus, der udbetales i forhold til antal færdiguddannede bachelorer og kandidater, som opfylder betingelserne (henholdsvis N+1 og N). Universitetets foreløbige prognose for antal juridiske bachelorer og kandidater i 2009 udløser en bonus på ca. 11,3 mio. kr. Taksterne for de ny ordninger for bachelor- og kandidatbonus forventes fastsat ved TB09 i november Tabel 2. Udvikling i STÅ - bevillingen for Det Juridiske Fakultet, År STÅ bevilling mio. kr. 60,7 57,6 57,2 56,2 58,1 62,7 69,8 Bonustaxameter 0 2,0 3,4 4,3 5,3 7,7 11,3 Antal STÅ Kilde: Fakultetets budgetter og Universitetets budgetter

7 7 Forskningsbevilling 2 Universitetet tilføres en samlet bevilling til forskning. En række øremærkede bevillinger til bl.a. BRIC, nye ph.d. midler og myndighedsbetjening afløftes af forskningsbevillingen. Der afløftes desuden 73,5 mio. kr. til finansiering af KU s stjerneprogrammer, og 11,8% af den resterende bevilling afløftes til finansiering af de tværgående aktiviteter, som fællesadministration og bygningsdrift. Resten fordeles mellem Fakulteterne efter en delvist aktivitetsafhængig model. I hovedsagen videreføres fordelingen fra år til år, dog med tilpasninger som følge af fusionen med LIFE og FARMA. En mindre del af bevillingen (10%) er aktivitetsafhængige parametre, der fordeles efter det enkelte fakultets andel af STÅ-indtægter (heltidsuddannelsen) og eksternt finansieret virksomhed. Disse faktorer vægtes hver med 50%. I 2009 modtager Fakultetet en bevilling til forskning inkl. midler til ph.d.-uddannelse på i alt 44,8 mio. kr. hvorfra der ifølge KUs interne udligning afløftes 20,0 mio. kr. til dækning af fællesudgifter som bygningsdrift og administration. Udviklingen i forskningsbevillingen ses i tabel 3. Tabel 3. Udvikling i forskningsbevillingen for Det Juridiske Fakultet, (inkl. ph.d. og excl. globaliseringsmidler). År Basisbevilling 34,4 39,6 42,6 41,7 41,5 31,6 24,8 Kilde: Fakultetets budgetter og Universitetets budgetter Som det fremgår af tabellen, er der i forhold til 2008 tale om et fald i forskningsbevillingen på 6,8 mio. kr. Til gengæld modtager Fakultetet 17,1 mio. kr. i globaliseringsmidler i Af disse går 1,6 mio. kr. til ansættelse af ph.d. stipendiater, 0,7 mio. kr. til post.doc. ansættelse, et permanent løft til ph.d.-uddannelse på 4,0 mio. kr., 8,1 mio. kr. til basisforskning samt 2,7 mio. kr. i uddannelsesmidler. En del af forskningsbevillingen generes på baggrund af Fakultetets andel i den eksterne finansiering ved KU. Da de øvrige fakulteter har en større andel af eksternt finansieret virksomhed, taber Fakultetet indtil videre på dette parameter. Fakultetet har siden efteråret 2007 afsat ekstra ressourcer til en forskningsadministrativ enhed ved fakultetet, hvis formål er at understøtte ansøgninger om ekstern finansiering. Enheden har en overordnet rådgivnings- og informationsfunktion og forventes at medvirke til styrkelse af Fakultetets evne til tilvejebringelse af ekstern finansiering til Fakultetets kerneområder. Udvekslingstaxameter Fakultetet har et stort antal af ind- og udrejsende studerende. For hver studerende, Fakultetet sender på studieophold i udlandet eller modtager som gæst, får KU tilført kr. På dette område bød 2008 igen på et højt aktivitetsniveau. Indtægtsgrundlaget er vanskeligt at prognosticere, men indtil videre følges udmeldingen fra den centrale økonomiafdeling, og der budgetteres i 2009 med en indtægt på 2,5 mio. kr. Deltidsuddannelser Master i Konfliktmægling Det Juridiske Fakultet iværksatte i 2002 en masteruddannelse i Konfliktmægling, MKM. Første hold afsluttede uddannelsen i 2004 og andet hold i Der startes nu et nyt hold hvert år. I 2009 starter 6. hold. 2 Er tidligere benævnt basisbevilling

8 8 Diplomuddannelse i Kriminologi Fakultetet iværksatte i 2005 en diplomuddannelse i kriminologi, DUK. Første hold afsluttede uddannelsen sommeren 2007, hvorefter et nyt hold startede i september samme år. Der er optaget omkring 25 studerende på holdene, og der har kun været et mindre frafald. Økonomisk forventes uddannelsen fortsat at kunne hvile i sig selv. Deltidsuddannelse tompladsordning/åben uddannelse Fakultetet udbyder en række studiepladser til personer, der ikke er indskrevet som ordinære studerende ved Fakultetet. Denne ordning er også kendt som tompladsordningen. I 2009 er målet at opretholde det høje niveau fra de to foregående år med hensyn til antal deltagerbetalende studerende. Som hidtil kan personer med mindst en bacheloruddannelse følge kurser på kandidatuddannelsen, hvis der er ledige pladser. I alt forventer Fakultetet indtægter i form af deltagerbetalinger på 2,8 mio. kr. på Master i Konfliktmægling, 0,8 mio. kr. på Diplomuddannelsen i Kriminologi og 1,6 mio. kr. for deltidsuddannelse (tomplads og åben uddannelse) i alt 5,2 mio. kr. i 2009 plus STÅ-taxameter for disse på ca. 1,4 mio. kr. I alt budgetteres der med et samlet provenu på 6,6 mio. kr. mod 6,4 mio. kr. ved primobudget Budgettekniske konti (Universitetets interne omflytninger) Fakultetet medfinansierer i 2009 tværgående aktiviteter ved Københavns Universitet for i alt 20,0 plus 11,1 mio. kr. gennem udligning og taxameterkorrektion. Fakultetet budgetterer foreløbig med med hensættelser på ca. 3,0 mio. kr. i 2009 til dækning af en eventuel mindre indtjening på STÅ, deltagerbetaling eller kandidat- og bachelorbonus. Prognose for eksterne midler Kravene til økonomiopfølgning til Universitetets og Fakulteternes mange eksterne projekter blev skærpet i Disse aktiviteter følges nu lige så nøje, som den ordinære virksomhed. De eksternt finansierede aktiviteter budgetteres i samme budgetkategorier som den ordinære virksomhed. Fakultetet budgetterer for 2009 med en stigning i omsætningen for de eksterne bevillinger. Samlet forventer Fakultetet i 2009 en omsætning på de eksternt tilskudsfinansierede projekter på ca. 9,3 mio. kr. Fakultetet har 16 igangværende forskningsprojekter i 2009, som forventes at tilføre fakultetet en omsætning på 4,9 mio. kr. Hertil forventes 8-10 nye projekter i 2009 at bidrage med yderligere omsætning på ca. 4,4 mio. kr. Der er i løbet af efteråret 2008 indsendt 14 ansøgninger om eksterne bevillinger til bl.a. Forskningsrådet og Carlsberg Fondet. Ansøgningerne gælder bl.a. finansiering af post.docs. og ph.d.- stipendiater samt et større kollektivt forskningsprojekt. Fakultetet opnåede i 2008 nye bevillinger fra bl.a. Forskningsrådet, Justitsministeriets Forskningspulje, Realdania, Dreyers Fond, Nordisk Embedsmandskomité for Lovgivningsspørgsmål og Grønlands Hjemmestyre. Stadig flere bevillinger dækker større forskningsprojekter, mens der samtidig er en del mindre bevillinger til rejser, seminarer og workshops. Fakultetet har desuden to ph.d.-stipendiater på samfinansierede bevillinger. Dette område har fortsat stor opmærksomhed fra Fakultetets side og der arbejdes på at få tilknyttet endnu flere ph.d.- stipendiater på eksterne bevillinger. Under indtægtsdækket virksomhed budgetteres der med indtægter fra på 1,6 mio. kr. for det eksternt finansierede kursus Bestyrelsesakademiet. Desuden forventes Bestyrelsesakademiets Alumneforening at tilføre Fakultetet indtægter på 0,2 mio. kr. under andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

9 9 Fakultetet budgetterer i 2009 med overskud og indtægter fra overhead på eksterne virksomhed på ca. 1,0 mio. kr. UDGIFTER Der budgetteres med en samlet forbrugsmulighed for Fakultetet på i alt 134,0 mio. kr. (inkl. indtægter på deltidsuddannelserne og mindre supplerende virksomhed) 3 og der budgetteres med et indtægtsgrundlag på ca. 137,0 mio. kr dvs. et budget med et forventet overskud på ca. 3,0 mio. kr. De samlede henlæggelser forventes at kunne øges til ca. 27,9 mio. kr. forudsat at det budgetterede regnskabsresultat for 3. kvartal budgetrevision i 2008 realiseres. Lønninger Fakultetet budgetterer i 2009 med en udvidelse af det samlede antal VIP-stillinger, hhv. ph.d.- stipendier, mens der forventes et fald i antallet af TAP-årsværk. I alt vil Fakultetet bruge ca. 79% af bevillingerne på løn og 21% på den øvrige drift. Fordelingen var i 2008 ca. 82/18. Ændringen i de procentvise andele til hhv. løn og drift viser organisationsændringernes indflydelse på Fakultets udgiftsprofil. I 2008 indledte Fakultet er samarbejde med Koncern IT om support og indkøb af ITudstyr. Ligesom organiseringen af indkøb af andre varer til driften er blevet omlagt i I alt forventer Fakultetet i 2009 udgifter til fast løn på ca. 106,0 mio. kr. mod et budgetteret forbrug på 98,3 mio. kr. ved primo budgettet i Stigningen skyldes de generelle lønstigninger, tilpasninger som følge af organisationsændringen i 2007 og 2008 samt en forventet udvidelse af bestanden af videnskabelige medarbejdere. Der er foreløbig planlagt opslag i 2009 af to professorater, et lektorat og ca. 8 ph.d.-stipendier. Aktivitets- og kapacitetsomkostninger (drift) Fakultetet har afsat 28,1 mio. kr. til drift af alle Fakultetets enheder mod 27,4 mio. kr. ved primobudgettet for Fakultetet forventer at bruge 5,3 mio. kr. på udgiftskategorien rejser og repræsentation, som især knytter sig til personer ansat ved Fakultetets kerneområder forskning og uddannelse, herunder til ansatte og studerende i forbindelse med udlandsophold. Ligeledes forventer Fakultetet at bruge 15,3 mio. kr. til udgiftskategorien materialer og tjenester, som navnlig knytter sig til enhederne ved Fakultetet i form af kontorhold, personaleforhold, herunder pædagogiske aktiviteter og kurser, samt ekstern administrativ bistand. Til kategorien udstyr er der afsat 3,2 mio. kr. til dækning af udgifter til bøger, tidsskrifter, inventar og IT materiel, samt 2,8 mio. kr. til byggearbejder og anden drift. Budgetregulering Fakultetet har i 2009 afsat ca. 3 mio. kr. til budgetregulering og kvalitetsfremmende foranstaltninger. Opstår behov for regulering i løbet af året må dækningen i første omgang ske via en omfordeling af midlerne. Fakultetet forventes at kunne påbegynde en fortætning på færre adresser i Uforudsete udgifter hertil forventes dækket af Fakultetets opsparing. 3 Mindre supplerende virksomhed dækker bl.a. over salg af materiale samlinger og print og kopikort på bibliotekerne.

10 10 BRUG AF HENLÆGGELSER Fakultetets henlæggelser er nu efter en større sparerunde i forbindelse med budget 2006 samt en mindre sparerunde i løbet af 2006 med virkning for 2007 og 2008 oparbejdet til det niveau, som skønnes forsvarligt for at kunne imødegå udsving i STÅ-produktion, følger af taxameterbonusreform og endnu ikke planlagte udgifter på driftssiden, som f.eks. afledte udgifter i forbindelse med at Fakultetets enheder samlokaliseres i efteråret Tabel 4. Henlæggelsernes udvikling (kursiv = prognose). År Årets resultat 4,6-10,0-6,1 3,8 11,2 8,4 3,0 Henlæggelser totalt 17,7 7,7 1,5 5,3 16,5 24,9 27,9 Kilde: Københavns Universitets budgetter samt Fakultetets budgetter I alt forventer Fakultetet henlæggelser for ca. 24,9 mio. kr., når regnskabet for 2008 er aflagt til Bestyrelsen. Det forventes desuden, at henlæggelsen på ca. 24,9 mio. kr. er i behold og tilført yderligere 3,0 mio. kr. ved udgangen af år 2009, jf. udviklingen i henlæggelserne i tabel 4. Det Juridiske Fakultetet, den 12. december 2009 Jørn Vestergaard, Prodekan Hanne Olufson, Økonomichef