Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen"

Transkript

1 Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale uddannelser skærpes fra Fremover skal elever have et gennemsnit på mindst 5,0 af alle standpunktskarakterer og have bestået folkeskolens lovbundne afgangsprøver for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. Samtidig indføres et karakterkrav til den 2-årige HF-uddannelse. Dette notat ser på, hvordan adgangskravet påvirker unge fra socialt udsatte boligområder. Der har gennem de seneste år været en øget tendens til at unge fra socialt udsatte boligområder begynder på en gymnasial uddannelse. Fra 2009 til 2014 er andelen, som påbegynder en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb steget fra 43 til 54 pct. Gennem samme periode ville det nye adgangskrav have afskåret knap 15 pct. af de unge fra de socialt udsatte boligområder, som påbegyndte en gymnasial uddannelse. Det er især elever fra HF og HHX, som ville blive ramt af karakterkravet. Fuldførelsesprocenten er mindre for elever, som ikke opfylder adgangskravene, end for elever, der lever op til kravene. Det er imidlertid stadig størstedelen af eleverne, der ikke opfylder adgangskravene, som fuldfører en gymnasial uddannelse. Tidligere undersøgelser har vist, at indkomstmobiliteten er faldet siden starten af 00 erne og at uddannelsesmobiliteten i Danmark i dag ikke er større end i USA. Når elever fremover skal leve op til højere karakterkrav for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, så kan man risikere, at unge fra de socialt udsatte boligområder bliver afskåret fra at påbegynde en gymnasial uddannelse. Det kan føre til en reduktion i indkomst- og uddannelsesmobiliteten og føre til at færre unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf Klik her for at angive tekst.

2 1. Baggrund: Det nye adgangskrav Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser fra 2019 Adgangskravet kan frasortere egnede unge Adgangskrav kan ramme socialt skævt Unge fra socialt udsatte boligområder undersøges Gymnasiereformen fra 2016 indebærer, at nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser træder i kraft fra Herefter skal en elev som udgangspunkt have et gennemsnit på mindst 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer i både 8. og 9. klasse samt bestå folkeskolens lovbundne afgangsprøver i dansk, matematik, engelsk og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. For at blive optaget på den 2-årige HF-uddannelse efter 10. klasse, skal eleven have et gennemsnit af standpunktskaraktererne på mindst 4,0 samt opnå mindst 2,0 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik fra afgangsprøverne aflagt ved afslutning af 10. klasse. Der eksisterer dog en række undtagelser fra disse generelle regler. Detaljerne om adgangskravene er beskrevet i Boks 1. Hensigten med adgangskravet er, at unge, som optages på gymnasiale uddannelser, har forudsætningerne for at følge undervisningen og gennemføre uddannelsen. Som Kraka tidligere har vist, kan der dog være en risiko for, at adgangskravet vil frasortere elever, som kan fuldføre både en gymnasial og en videregående uddannelse. 1 Karakterkravet kan derfor være et upræcist redskab til at frasortere unge, som ikke formår at fuldføre en gymnasial uddannelse. Adgangskravet kan samtidig ramme socialt skævt, da der er en sammenhæng mellem folkeskolekarakterer og social baggrund. En gruppe, som særligt kan blive ramt, er unge fra de socialt udsatte boligområder, hvor der gennem de seneste år har været en stigning i andelen af 20-årige med en gymnasial uddannelse. 2 Adgangskravet kan dermed bremse den stigende tendens til at tage en gymnasial uddannelse blandt unge fra de socialt udsatte boligområder. I analysen undersøges elever bosat i områder på regeringens liste 3 over socialt udsatte boligområder, som fuldførte et grundskoleforløb i årene 2009 til og med Det er omkring unge om året. Analysen ser på, hvordan adgangskravet ville have påvirket de, som startede direkte på en gymnasial uddannelse efter deres grundskoleforløb. Boks 2 beskriver beregningsmetoden. 1 Kraka (2016). Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 2 BL (2016). Eksplosiv stigning i antallet af studenter med ikke-vestlig baggrund i de udsatte boligområder. 3 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2016). Liste over ghettoområder pr. 1. december

3 Boks 1 De nye adgangskrav Den daværende Venstre-regering indgik en bred aftale med Folketingets partier om en skærpelse af adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. 4 Fremover bliver kravet til uddannelsesparathed til de 3-årige gymnasiale uddannelser skærpet ved, at en elev skal opnå et gennemsnit på mindst 5,0 i afsluttende standpunktskarakterer i både 8. og 9. klasse. Karakterniveauet skal bekræftes ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse ved, at eleven skal opnå et gennemsnit af de lovbundne prøver i dansk, matematik, engelsk og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi på mindst 3,0. Hvis eleven har gået i 10. klasse, skal personen ligeledes opnå et gennemsnit på mindst 5,0 af standpunktskaraktererne i 10. klasse, men kan anvende den højeste afgangsprøvekarakter fra hver prøve i 9. eller 10. klasse, når det vurderes om personen opfylder kravet om mindst 3,0 i gennemsnitskarakter fra de lovbundne prøver. Hvis eleven ikke opfylder standpunktskarakterkravet i 8. klasse eller 9. klasse, men senere formår at løfte sig i hhv. 9. eller 10. klasse til at opfylde kravet, har eleven stadig mulighed for at komme ind på en gymnasial uddannelse. Der er en række undtagelser, som gør det muligt at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse, selv om man ikke opfylder kravene til standpunkts- og adgangsprøvekarakterer: Hvis eleven opfylder minimumskravet på 5,0 i standpunktskarakterer, men opnår et gennemsnit på mellem 2,0 og 3,0 i de lovbundne prøver, er personen forpligtet til at gennemføre en vejledningssamtale. Herefter har eleven retskrav på optagelse på en ønsket ungdomsuddannelse. Hvis eleven opfylder minimumskravet på 5,0 i standpunktskarakterer, men opnår et gennemsnit på under 2,0 i de lovbundne prøver, kan personen optages på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale. Hvis eleven ikke opfylder minimumskravet på 5,0 i standpunktskarakterer, men opnår et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne afgangsprøver, har personen retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse. Hvis eleven har et gennemsnit på under 6,0 i de lovbundne prøver, kan personen optages på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale. Det vil fremover være muligt at søge om optagelse på HF direkte efter 9. klasse. Her er kravet til standpunktskaraktergennemsnittet 4,0 i stedet for 5,0. For 10.-klasseelever som søger optagelse på HF skal vedkommende opnå et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de obligatoriske prøver efter 10. klasse i henholdsvis dansk og matematik samt en gennemsnitlig standpunktskarakter på 4,0 i både 9. og 10. klasse. Ligesom med de 3-årige gymnasiale uddannelser har en elev retskrav på optagelse på HF uanset standpunktskarakterer, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne afgangsprøver er på mindst 6,0. Ud over karakterkravene indeholder adgangskravene også en række krav til rettidig ansøgning om optagelse, aflæggelse af obligatoriske prøver, modtagelse af undervisning i 2. fremmedsprog, mv. 2. Flere unge fra socialt udsatte boligområder begynder i gymnasiet Flere unge fra udsatte boligområder begynder i gymnasiet Andelen af eleverne bosat i de socialt udsatte boligområder, som påbegynder en gymnasial uddannelse direkte efter de har afsluttet deres grundskoleforløb, er steget fra 43 til 54 pct. 4 Jf. Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. 3

4 fra 2009 til 2014, jf. Figur 1. Over samme periode er andelen steget med 5 pct.-point til 65 pct. for elever uden for boligområderne. Fordele ved gymnasial uddannelse Ulemper ved gymnasial uddannelse Den øgede tendens til at tage en gymnasial uddannelse er som udgangspunkt en positiv udvikling, da højere uddannelse er forbundet med højere løn og beskæftigelse. Det er dermed et instrument til, at unge fra socialt udsatte boligområde kan bryde den sociale arv. Fordelene ved at flere unge tager en gymnasial uddannelse skal dog stilles over for omkostningerne forbundet med uddannelsen. Endvidere er der en risiko for, at nogle unge tager en boglig uddannelse selv om en faglært uddannelse havde været mere passende for dem. Sidstnævnte er et forhold, som karakterkravet søger at adressere ved at højne det faglige krav til optagelse på de gymnasiale uddannelser. Figur 1 Andel, som påbegynder en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb, fordelt på bopælsområde Bosat i udsat boligområde Ikke bosat i udsat boligområde Figuren viser andelen af elever, som starter på en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF) direkte efter at have afsluttet deres grundskoleforløb. Fordelingen på de gymnasiale uddannelser er nogenlunde ens for elever bosat i og uden for de socialt udsatte boligområder, jf. Figur 2. Der er dog en tendens til, at elever fra områderne i højere grad vælger HF på bekostning af HHX. 4

5 Figur Elever som påbegyndte en gymnasial uddannelse fordelt på retning, grundskoleårgangene Bosat i udsat boligområde Ikke bosat i udsat boligområde HF HHX HTX STX Figuren viser fordelingen af elever, som starter på en af de gymnasiale uddannelser, der er inkluderet i analysen (STX, HHX, HTX eller HF) direkte efter at have afsluttet deres grundskoleforløb. Beregningen omfatter elever fra grundskoleårgangene Adgangskrav rammer socialt udsatte boligområder hårdere Karakterkravet rammer særligt unge fra socialt udsatte boligområder De nye karakterkrav rammer særligt unge fra socialt udsatte boligområder, jf. Tabel 1. Knap 15 pct. af de unge fra de socialt udsatte boligområder, som påbegyndte en gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen i perioden , ville ikke opfylde det nye karakterkrav. For unge bosat uden for områderne var det 6,5 pct., som ikke ville opfylde kravet. Tabel 1 Andel af gymnasieelever, der ikke opfylder det nye karakterkrav fordelt på bopælsområde, grundskoleårgangene Bosat i udsat boligområde 14,8 Ikke bosat i udsat boligområde 6,5 Beregningen inkluderer kun unge, der er begyndt på en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb. Der tages ikke højde for elever, som måtte blive optaget via en samtale og optagelsesprøve. Beregningen omfatter elever fra grundskoleårgangene Karakterkravet kan påvirke indsats i grundskolen Stadig mulighed for optagelse uden at man opfylder karakterkrav Man skal tage hensyn til, at karakterkravet kan ændre adfærden blandt eleverne, hvilket påvirker deres karakterer. Karakterkravet kan motivere elever, som ikke opfylder karakterkravet, til at kæmpe hårdere for højere karakterer således, at de er sikret at komme ind på en gymnasial uddannelse. Dermed vil beregningerne overvurdere antallet af elever, som bliver udelukket fra en gymnasial uddannelse. Det er dog usikkert, hvor stor effekten er. Reformen indeholder en mulighed for, at unge, som ikke opfylder adgangskravene, kan optages på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale. Dette tager analysen ikke højde for, og antallet, som bliver udelukket ifølge beregningerne, skal derfor ses som en overgrænse for hvor mange, der bliver påvirket af de nye adgangskrav. 5

6 Effekt på alle uddannelsesretninger Andelen, som bliver ramt af karakterkravene, er højere for unge i de socialt udsatte boligområder på tværs af alle gymnasiale uddannelser, jf. Figur 3. Det er dermed ikke kun forskelle i søgemønstre til de gymnasiale uddannelser, der medfører, at andelen, som ville blive ramt af karakterkravet, er højere blandt unge i de socialt udsatte boligområder. Figur 3 Andel af gymnasieelever, der ikke opfylder det nye karakterkrav fordelt på uddannelsesretninger, grundskoleårgangene Bosat i udsat boligområde Ikke bosat i udsat boligområde HF HHX HTX STX Beregningen inkluderer kun unge, der er begyndt på en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb. Der tages ikke højde for elever, som måtte blive optaget via en samtale og optagelsesprøve. Adgangskravet rammer især HF og HHX Næsten alle elever opfylder karakterkravet til afgangsprøver Figur 3 viser dog også, at adgangskravet ikke rammer alle gymnasiale uddannelser lige hårdt. Det er især elever på HF, som ville blive ramt af karakterkravet på trods af, at karakterkravet til denne uddannelse er lempeligere mht. standpunktskarakterer. Her er det næsten en tredjedel af eleverne fra de socialt udsatte boligområder, som ikke opfyldte karakterkravet, mens andelen er 18 pct. for elever bosat uden for områderne. For HHX-elever er det godt en femtedel fra områderne, som ville blive ramt af adgangskravet, mens det er ca. 10 pct. uden for områderne. Det er særligt skærpelsen af uddannelsesparathedsvurderingen, som gør, at elever ikke lever op til de nye adgangskrav, jf. Tabel 2. Stort set alle elever, som påbegynder en 3-årig gymnasial uddannelse, opfylder adgangskravet på 2,0 i gennemsnit fra folkeskolens lovbundne afgangsprøver. Til gengæld er der flere af eleverne, som ikke opfylder kravet på 5,0 i afsluttende standpunktskarakterer: 16,5 pct. af eleverne fra de socialt udsatte boligområde, som påbegyndte en gymnasial uddannelse havde et standpunktskaraktergennemsnit under 5, mens det var 7,5 pct. for elever uden for områderne. 6

7 Tabel 2 Andel af gymnasieelever, der ikke opfylder standpunktskarakterkrav eller afgangsprøvekarakterkrav, grundskoleårgangene Under 5 i gns. standpunktskarakter Under 2 i gns. afgangsprøvekarakter Bosat i udsat boligområde 16,5 0,4 Ikke bosat i udsat boligområde 7,5 0,0 Tabellen viser andelen af elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, som havde et standpunktskaraktergennemsnit under 5,0 i 9. klasse (evt. 10. klasse) samt andelen, der havde et karaktergennemsnit under 2,0 fra de lovbundne prøver. Elever som ikke har aflagt alle de lovbundne prøver er ekskluderet (det er få elever i datasættet). Beregningen omfatter elever fra grundskoleårgangene Fuldfører uddannelse selvom ikke opfylder nyt krav 58 pct. af gymnasieeleverne fra de socialt udsatte boligområder, som ikke opfyldte adgangskravet, fuldførte en gymnasial uddannelse, jf. Tabel 3. Til sammenligning fuldførte 85 pct. af eleverne fra de socialt udsatte boligområder, som opfyldte adgangskravet, en gymnasial uddannelse. Et lignende mønster ses for unge bosat uden for de socialt udsatte boligområder. Man kan dermed risikere, at adgangskravet vil afskære en del unge fra en gymnasial uddannelse på trods af, at flertallet af dem kan gennemføre uddannelsen. Problemet er dog relativt mindre i de udsatte boligområder, da fuldførelsesprocenten er lavere. Tabel 3 Fuldførelsesprocent for unge, som påbegynder en gymnasial uddannelse, grundskoleårgangene Opfylder krav Opfylder ikke krav Bosat i udsat boligområde 85,0 58,0 Ikke bosat i udsat boligområde 91,1 70,0 Tabellen viser andelen af elever i hver gruppe, som afslutter en gymnasial uddannelse efter at have påbegyndt en gymnasial uddannelse. Elever som skifter fra en uddannelse til en anden inkluderes som havende fuldført en gymnasial uddannelse. Beregningen omfatter elever fra grundskoleårgangene 2009 og Lille effekt på samlet fuldførelsesprocent Den forholdsvist lille forskel mellem fuldførelsesprocenten for gruppen, som opfyldte adgangskravet, og gruppen, som ikke opfyldte adgangskravet, vil medføre, at effekten fra adgangskravet på fuldførelsesprocenten formentligt bliver lille. Hvis man lægger til grund, at fuldførelsesprocenterne er uændrede og alle som ikke opfylder karakterkravet ikke begynder i gymnasiet, ville den samlede fuldførelsesprocent stige fra 81 til 85 pct. for unge fra udsatte boligområder, mens den ville stige fra 90 til 91 pct. for unge uden for boligområderne. 4. Potentiel samfundsmæssig effekt af adgangskrav Begrænsede resultater af tiltag til brud med social arv Der er de seneste årtier gennemført en række tiltag, som sigter mod at bryde den sociale arv og forbedre udsatte børns mulighed for at klare sig i uddannelsessystemet. Ifølge Ploug (2017) er resultaterne imidlertid begrænsede. Forældrebaggrund har fx fortsat afgørende indflydelse på, hvem der gennemfører en lang videregående uddannelse. 5 5 Ploug (2017). Social arv og social ulighed. 2. udgave. 7

8 Fald i indkomstmobilitet og lav udd.mobilitet Dårligere mulighed for at udnytte potentiale Problemet med at bryde den sociale arv bekræftes af Krakas egne undersøgelser, som fx har vist, at indkomstmobiliteten siden starten af 00 erne er faldet og nu næsten er på niveau med USA. 6 Ligeledes viser et studie fra Rockwoolfondens Forskningsenhed og nobelprismodtageren Heckman, at uddannelsesmobiliteten i Danmark ikke er større end i USA. 7 Når elever fremover skal leve op til højere karakterkrav for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, så risikerer man, at knap 15 pct. af de unge fra de socialt udsatte boligområder bliver afskåret fra at påbegynde en gymnasial uddannelse. Det vil betyde, at færre unge fra udsatte boligområder får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale ift. at læse på universitet. Potentielt kan det medføre en reduktion i indkomst- og uddannelsesmobiliteten. 6 Se Kraka (2016). Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 7 Landersø og Heckman (2016). The Scandinavian fantasy: The sources of intergenerational mobility in Denmark and the U.S 8

9 Boks 2 Beregningsmetode Beregningerne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for grundskolekarakterer for elever, som har fuldført grundskolen (9. eller 10. klasse) i årene 2009 til og med 2014 (registret UDFK). Dermed indeholder datasættet kun karakterer givet efter 7-trins-skalaen. Karakterdatasættet indeholder ikke standpunktskarakterer fra 8. klasse for alle elever. Derfor anvendes standpunktskarakterer fra 9. klasse i stedet til at vurdere om elever er uddannelsesparate. For 10.-klasseelever benyttes standpunktskaraktererne fra 10. klasse. Benyttelsen af det seneste standpunktskaraktergennemsnit medfører, at elever, som forbedrer deres standpunktskarakterer til at opfylde det faglige krav, medregnes som havende opfyldt standpunktskarakterkravet. For hver elev beregnes gennemsnittet af standpunktskaraktererne i 9. klasse og gennemsnittet af karaktererne fra de lovbundne 9.-klasseprøver. Derudover kontrolleres det om eleven har aflagt grundskolens obligatoriske 9.-klasseprøver (de lovbundne prøver og to prøver udvalgt ved udtrækning). Hvis eleven har gået i 10. klasse beregnes også standpunktskaraktergennemsnittet fra 10. klasse og karaktergennemsnittet i de lovbundne prøver, hvor den højeste karakter fra 9. eller 10. klasse i faget indgår. Desuden kontrolleres det om eleven har aflagt de obligatoriske 10.-klasseprøver, og gennemsnittet i fagene dansk og matematik fra disse prøver beregnes. Ud fra disse karaktergennemsnit beregnes det hvorvidt hver elev opfylder de forskellige karakterkrav til vedkommendes gymnasiale uddannelse som beskrevet i Boks 1. Elever med afgangsprøvekaraktergennemsnit mellem 2 og 3 inkluderes som, at de opfylder afgangsprøvekravet til 3- årige gymnasiale uddannelser. Ud over karakterkravene og krav til aflægning af obligatoriske prøver indeholder adgangskravene krav til personlige og sociale forudsætninger, krav om rettidig ansøgning til gymnasial uddannelse, undervisning i 2. fremmedsprog, mv. Der kontrolleres ikke for disse krav. Karakterdatasættet kombineres med et befolkningsdatasæt (registret BEF), som indeholder adressekoder for boligområder, hvilket gør det muligt at identificere personer, som bor i områder, som var på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over såkaldte ghettoområder per 1. december En elev klassificeres som værende opvokset i et socialt udsat boligområde, hvis personen boede i et område på ghettolisten den 1. januar i samme år som personen afsluttede sit grundskoleforløb. Endeligt benyttes et uddannelsesforløbsdatasæt til at identificere personer, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse i samme år, som de afslutter enten 9. eller 10. klasse (registret UDDA). Uddannelserne STX, HHX, HTX og HF er inkluderet i analysen, mens mindre gymnasiale uddannelser såsom IB eller FIF-kurser ikke er medregnet. Den tidligste gymnasiale uddannelse, en person har påbegyndt, inkluderes som en indikator for den gymnasiale uddannelse. 9

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

EUX BUSINESS EUD BUSINESS

EUX BUSINESS EUD BUSINESS FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Forældremøde i 8.klasse 2015-16

Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

FAQ om EUX og EUD Business

FAQ om EUX og EUD Business FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere