Analyse 11. september 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 11. september 2013"

Transkript

1 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA og LO har fx fremsat et forslag om, at unge, der ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, skal have bestået grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Som Kraka tidligere har vist, er knap halvdelen af de elever, der ikke har bestået grundskolens adgangsprøver, alligevel i stand til at fuldføre en erhvervsuddannelse. Bindende adgangskrav målt på grundskolekarakterer risikerer derfor at afskære en gruppe personer fra at tage en erhvervsuddannelse, som de ellers ville have været i stand til at gennemføre. Hovedargumentet for at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne har været, at det ville løfte det faglige niveau og medvirke til at reducere det samlede frafald. Denne analyse belyser på den baggrund sammenhængen mellem karakterer fra grundskolen og frafaldet på erhvervsskolerne. Der fokuseres på de primære redskabsfag, nemlig dansk og matematik. Modellen som opstilles forsøger samtidig at kontrollere for en række andre forhold, herunder køn og etnicitet. Hovedkonklusioner: Der er en klar tendens til, at højere karakterer i matematik ved grundskolens afgangsprøve ledsages af mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Det er ikke helt uventet, idet andre studier finder, at matematiske evner giver et stort afkast på arbejdsmarkedet. Derimod er der ikke robust og signifikant sammenhæng mellem danskkarakterer og frafald. Desuden viser analysen, at sondringen mellem om man har bestået eller ikke bestået i matematik ikke i sig selv er så afgørende for om man senere falder fra det er snarere sådan, at tilbøjeligheden til at falde fra er gradvist faldende med matematikkarakteren. Det peger også på, at adgangskrav baseret på bestået/ikke-bestået ikke er et særligt præcist selektionskriterium. Der har som nævnt været forslag fremme om et bindende karakterkrav, som betyder, at man skal bestå grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik for at få adgang til en erhvervsuddannelse. Dette kriterium er imidlertid ikke signifikant i forklaringen af frafaldet, når der kontrolleres for andre forhold. Det kommer til udtryk ved, at den samlede frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne kun reduceres fra 31 pct. til 29 pct., hvis man ser bort fra de personer, der ikke bestod dansk og matematik sammenlagt i grundskolen (og i øvrigt antager, at uddannelsesadfærden for de øvrige er uændret) FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Analysen bekræfter desuden, at drenge har mindre frafald end pigerne, når man ser på dem, der starter erhvervsuddannelse. Personer med dansk oprindelse har desuden langt mindre frafald end personer med udenlandsk oprindelse. Forskellen er på op mod 20 pct.- point, når der tages højde for karakterforskelle i grundskolen. Det understøtter at der er en helt særlig udfordring med at sikre uddannelse til unge mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk. Der er også tegn på klare regionale forskelle i frafaldet. Eksempelvis har Ribe og Ringkøbing amtskommuner lave frafaldssandsynligheder, når der korrigeres for elevernes sammensætning på oprindelse, køn og karakterer fra grundskolen. Derimod har elever fra Københavns kommune samt de gamle Roskilde og Viborg amtskommuner signifikant højere frafaldssandsynlighed. Bindende karakterkrav på erhvervsuddannelserne vil ikke være målrettet i forhold til at reducere frafald og kan samtidig udelukke mange unge, som i dag gennemfører. Det centrale er, om engagementet og interessen er til stede, og ikke så meget om man - mere eller mindre tilfældigt - fik 0 og ikke 2 til en afgangseksamen. Blødere og mere fleksible krav, som lægger mere vægt på engagement og ikke-kognitive kompetencer, har formentlig væsentligt større perspektiv. Optagelsessamtaler og stopprøver efter 1. år, hvor man testes i årets pensum, kan være mere målrettede instrumenter. Kontakt Ledende økonom Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Måling af frafald. For at vurdere sammenhængen mellem frafald på erhvervsuddannelser og karaktererne fra grundskolens afgangsprøve fokuseres på årgangen, der tog 9. klasses afgangsprøver i 2002, og deres videre uddannelsesforløb følges frem til og med Analysen omfatter de personer i denne gruppe, der efter 2002 har været indskrevet på en erhvervsuddannelse i løbet af perioden. Der er kun medtaget karakterer fra afgangsprøverne i dansk og matematik (mundtligt og skriftligt), mens standpunktskaraktererne er udeladt. Desuden er den opnåede karakter i orden ikke medtaget i analysen. Alt i alt er der godt personer, der ifølge de anvendte registre har taget 9. klasses afgangsprøve i Halvdelen af disse personer har i perioden fra 2002 og frem til 2011 været indskrevet på mindst én erhvervsuddannelse. Det var ca. en tredjedel af denne gruppe, der ikke bestod mindst én eksamen i matematik eller dansk i grundskolen, mens én ud af otte ikke har bestået sammenlagt (de havde et karaktergennemsnit på under 2 efter 7-trinsskalaen i afgangsprøverne i dansk og matematik samlet set). I denne analyse defineres frafaldne som personer, der har været indskrevet på erhvervsuddannelserne, men derefter ikke har fuldført eller er i gang med erhvervsuddannelse i Frafaldet kan dermed også omfatte personer, der har fuldført en anden erhvervskompetencegivende uddannelse efterfølgende (eller før). Derudover defineres det ikke som frafald, hvis en person afbryder en erhvervsuddannelse, for derefter at genoptage og fuldføre den samme eller en anden erhvervsuddannelse senere i perioden. I det næste afsnit ses på nogle helt overordnede sammenhænge mellem frafald og karakterer fra grundskolen. I afsnit 3 opstilles og beskrives den statistiske model og resultaterne herfra gennemgås nærmere. Modellen afdækker sammenhængene væsentligt mere præcist, men kan ikke give et endeligt bud på de præcise bagvedliggende kausale sammenhænge. 2. Overordnet om sammenhæng mellem frafald og beståelse af grundskolens afgangsprøve Med den nævnte definition er frafaldet på erhvervsuddannelserne samlet set på ca. 31 pct. Dvs. at 31 pct. af de personer fra årgangen, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, er faldet fra frem mod Størrelsen af frafaldet svarer dermed nogenlunde til det som opgøres af Danmarks Statistik, jf. Ungdomsuddannelser gennemførelse og frafald Der er en tendens til, at personer, der har bestået grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik, har mindre frafald, jf. tabel 1. Der er således et frafald på 28 pct. på erhvervsskolerne blandt de unge, der bestod alle eksamener, mens frafaldsprocenten er på 37 pct. for de elever, der ikke bestod én eller flere eksamener i grundskolen. Tabel 1: Unge, der afsluttede 9. klasse i 2002 og i perioden har påbegyndt en erhvervsuddannelse Færdige med en Er i gang med en Er hverken i gang eller færdig med en Bestået alle 9. klasses eksamener i matematik og dansk Antal Andel Antal Andel Antal Andel Nej % % % Ja % % % 3

4 Samtidig er der, som tidligere nævnt, mange som får en erhvervsuddannelse til trods for at de ikke bestod afgangsprøverne. Hvis der var et bindende adgangskrav baseret alene på, om alle eksamener i dansk og matematik er bestået i grundskolen, ville knap 10 pct. af en årgang blive afskåret fra at opnå en erhvervsuddannelse, som de faktisk viste sig i stand til at gennemføre. Over halvdelen af de elever, som ikke bestod afgangsprøven i 2002, har afsluttet erhvervsuddannelse i De unge, der ikke bestod alle fag ved grundskolens afgangsprøve - og som senere fuldfører en erhvervsuddannelse er i gennemsnit hurtigere igennem, end de elever, der har bestået alle fag (og som fuldfører erhvervsuddannelse). De unge, som ikke har bestået, har i gennemsnit brugt 5,4 år efter 9. klasse på at fuldføre deres erhvervsuddannelse, mens unge, der bestod, i gennemsnit var 5,7 år om det. En af forklaringerne kan være, at en større andel af de, der bestod afgangsprøven, har været omkring gymnasiet, før de startede på en erhvervsuddannelse. Blandt unge, der afsluttede 9. klasse i 2002 med et karaktersnit under 5 og efterfølgende påbegyndte en gymnasial uddannelse, havde omkring hver fjerde fuldført en erhvervsuddannelse i Halvdelen af disse personer havde først fuldført en gymnasial uddannelse. Det er først fra 2009, altså syv år efter at årgangen tog 9. klasses eksamen, at andelen af unge, der bestod alle fag, har en højere andel, der fuldførte en erhvervsuddannelse, end gruppen af unge, der ikke bestod en eller flere eksamener, jf. figur 1. Figur 1: Gennemførselsprocent på erhvervsuddannelser blandt unge, der afsluttede 9. klasse i % 50% 40% Ikke bestået alle fag Bestået alle fag 30% 20% 10% 0% Note: Gennemførelsesprocenten er defineret ved de unge, der afsluttede 9. klasse i 2002 og senere har gennemført en erhvervsuddannelse som andel af samtlige unge fra årgangen, der i perioden påbegyndte en erhvervsuddannelse. Der er overordnet en vis sammenhæng mellem det samlede karaktersnit og frafald, idet frafaldsprocenten blandt de unge, der har under 2 i gennemsnit fra afgangseksamen i dansk og matematik sammenlagt, ligger på 42 pct., mens frafaldet for unge med et snit over 2 ligger godt 10 pct.-point lavere, jf. tabel 2. Desuden har drenge et generelt lavere frafaldsniveau end pigerne på erhvervsuddannelserne. 4

5 Tabel 2: Sammenhæng mellem karaktersnit fra 9. klasses afgangsprøver og frafald på erhvervsuddannelser blandt unge, der afsluttede 9. klasse i 2002 og påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden Samlet Karakatersnit fra 9. kl. eksamen i dansk og matematik (andel dumpet mindst et fag) Antal Andel Antal Andel Antal Andel Ikke bestået % % % Mellem 2 og 3 (79 pct.) % % % Mellem 3 og 4 (49 pct.) % % % Mellem 4 og 5 (23 pct.) % % % Mellem 5 og 6 (8 pct.) % % % Mellem 6 og 7 (2 pct.) % % % Mindst 7 (0 pct.) % % % Drenge Karakatersnit fra 9. kl. eksamen i dansk og matematik Antal Andel Antal Andel Antal Andel Ikke bestået % % % Mellem 2 og % 138 9% % Mellem 3 og % % % Mellem 4 og % 219 9% % Mellem 5 og % % % Mellem 6 og % % % Mindst % % % Piger Færdige med en Færdige med en Færdige med en Er i gang med en Er i gang med en Er i gang med en Er hverken i gang eller færdig med en Er hverken i gang eller færdig med en Er hverken i gang eller færdig med en Karakatersnit fra 9. kl. eksamen i dansk og matematik Antal Andel Antal Andel Antal Andel Ikke bestået % % % Mellem 2 og % % % Mellem 3 og % % % Mellem 4 og % % % Mellem 5 og % % % Mellem 6 og % % % Mindst % % % Der er derimod kun marginal forskel i frafaldet blandt unge med et karaktersnit over 3. Her ville man ellers forvente, at unge med et højere snit som udgangspunkt ville have et lavere frafald. Det mønster er således meget udtalt på gymnasierne. Her er der en meget mere tydelig sammenhæng mellem karaktersnit og de unges gennemførelsessandsynlighed, jf. figur 2. Det peger på, at erhvervsuddannelserne har sværere ved at fastholde elever med relativt høje karaktergennemsnit. 5

6 47% 58% 57% 62% 59% 71% 59% 78% 58% 83% 59% 93% Analyse Figur 2: Sammenhæng mellem karaktersnit fra 9. klasses afgangsprøver og gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelser blandt unge, der afsluttede 9. klasse i 2002 og påbegyndte en ungdomsuddannelse i perioden % Erhvervsuddannelserne 90% Gymnasiale uddannelser 80% 70% 60% 50% 40% Under 3 Mellem 3 og 4 Mellem 4 og 5 Mellem 5 og 6 Mellem 6 og 7 Mindst 7 Hvis der på dette overordnede grundlag skulle indføres et bindende karakterkrav på erhvervsuddannelserne med henblik på at reducere frafaldet mest muligt, så peger tabel 2 på, at kravet skulle være, at man består afgangseksamenen i dansk og matematik sammenlagt. Det ville imidlertid kun reducere den samlede frafaldsprocent fra 31 pct. til 29 pct., alt andet lige. Det afspejler elevernes andel af årgangen kombineret med, at deres frafaldsmønster ikke afviger mere markant fra andre unge på erhvervsskolerne. 3. Statistisk analyse af sammenhæng mellem eksamenskarakterer fra grundskolen og frafald på erhvervsuddannelser For at vurdere grundskolekarakterernes betydning mere præcist er der opstillet en enkel økonometrisk model for frafaldssandsynlighederne. Spørgsmålet er om og hvilke karakterer, der indeholder information om det efterfølgende frafald, når der samtidig korrigeres for andre bagvedliggende forhold. Analysen omfatter elever, der afsluttede 9. klasse i 2002 og påbegyndte en erhvervsuddannelse senest i Dette gøres for at kunne inkludere amtskommuner i estimationerne dvs. for at tage hensyn til mulige geografiske forskelle i uddannelsesmønster og frafald. Der opstilles en såkaldt logit-model, der estimerer frafaldssandsynligheden som en funktion af eksamenskaraktererne fra 9. klasse samt baggrundsvariablene køn, etnicitet og geografisk område. I den første specifikation indgår dummyer, der kontrollerer for, om eleverne har bestået de forskellige skriftlige og mundtlige eksamener i dansk og matematik. Resultaterne er præsenteret i tabel 3 (under overskriften bestået eller ej). 6

7 Tabel 3: Estimeret sandsynlighed for frafald på erhvervsuddannelserne (marginal effekter) Bestået eller ej Karaktersnit Koef. Std. afv. Koef. Std. afv. Bestået dansk mundtligt Bestået dansk skriftligt * 0.02 Bestået matematik skriftligt *** Bestået matematik mundtligt *** Bestået alle fag i matematik og dansk Snit i dansk Snit i matematik *** 0.00 Køn (pige=1) 0.088*** *** 0.01 Oprindelsesland ikke dansk 0.246*** *** 0.02 Interaktion oprindelsesland/køn *** ** 0.03 (København og Frederiksberg kommune som reference) Københavns amtskommune * 0.02 Frederiksborg amtskommune * * 0.02 Roskilde amtskommune Vestsjællands amtskommune * ** 0.02 Storstrøms amtskomunne * 0.02 Fyns amtskommunne ** ** 0.02 Sønderjyllands amtskommune * 0.02 Ribe amtskommune ** *** 0.02 Vejle amtskommune * 0.02 Ringkøbing amtskommune *** *** 0.02 Århus amtskommune ** *** 0.02 Viborg amtskommune Nordjyllands amtskommune ** *** 0.02 Note: * = signifikant på et 5 pct. s niveau, ** = signifikant på et 1 pct. s niveau og * = signifikant på et 0,1 pct. s niveau. Estimationerne medkarakterer omfatter ikke personer, der ikke har fået registreret en karakter ved samtlige eksamener. Modellen peger på flere konklusioner. For det første er der ikke særlig information i, om eleverne har bestået alle fag i matematik og dansk. Denne dummy er insignifikant og meget lille. Der er således ikke grundlag for at sige, at de, der består alle eksamener i grundskolen, skulle have særligt lavt frafald. 7

8 Derimod peger estimationen på, at matematikkundskaber har stor betydning. De elever, der har bestået matematik både skriftligt og mundtligt, har en frafaldssandsynlighed, som er ca. 14 pct.-point lavere, end de, der ikke består. Det kan ses i sammenhæng med andre studier, der peger på, at matematiske evner har et stort afkast, og at flere faglige uddannelser stiller nogle krav på det matematiske område. Derimod har det tilsyneladende ingen klar betydning, om man består mundtligt eller skriftlig dansk ( stil ). Effekten har det ventede fortegn, men er ikke statistisk signifikant, og størrelsesordenen væsentligt mindre end for matematik. Det er samtidig relevant at spørge, om det er sondringen mellem bestået eller ikke bestået i matematik eller dansk, som er relevant ift. at forklare frafaldet, eller om det snarere er sådan, at tilbøjeligheden til at falde fra er mere gradvist stigende med karakterskalaen. Det vil i givet fald understøtte, at bestået/ikke bestået ikke vil være et særligt præcist selektionskriterium. I den anden model er det derfor forsøgt at inkludere gennemsnittet for dansk og matematik hver for sig, sammen med de nævnte dummyer for om de forskellige fag hver især er bestået. Resultaterne er vist i tabel 3 under overskriften Karaktersnit. Det fremgår her, at det igen er matematikkarakteren, der er klart signifikant og af væsentlig betydning. Derimod bliver dummyerne for, om matematik er bestået, stort set insignifikante. Det samme gælder mundtligt dansk, mens bestået skriftlig dansk ser ud til komme svagt signifikant ind. Det peger på, at der generelt ikke er særligt robust at basere et udvælgelseskriterium på, om man består et fag eller ej. 1 For det tredje bekræfter modellen, at drenge har mindre frafaldssandsynlighed end piger, og særligt at etniske danskere har væsentligt lavere frafaldssandsynlighed end drenge med anden etnisk oprindelse. Det er robuste resultater, som gælder selv om der er korrigeret for forskelle i grundskolekarakterer på forskellige måder. Det fremgår af figur 3, at personer med udenlandsk oprindelse har en frafaldssandsynlighed som er 20 pct.-point højere end for personer med dansk oprindelse (korrigeret for karakterer mv.). Figuren er baseret på model 1 ovenfor. 1 For dansk er det karaktererne i mundligt dansk og skriftlig dansk (stil), som er medtaget. Karakterer for retskrivning indgår ikke. Hvis retskrivning medtages i estimationen findes, at der isoleret set er en signifikant positiv effekt på frafald (dvs. større frafald) ved at bestå i restskrivning, mens karakteren for de andre danskfag bliver signifikante med negativt fortegn. Det er svært at fortolke og afspejler multikollinearitet. Modellen er derfor ikke vist her. Denne model peger dog også på, at matematikkarakteren er vigtigere end danskkarakteren, ligesom effekterne af oprindelse, køn og region er uændrede. 8

9 28% 36% 49% 52% Analyse Figur 3: Estimeret frafaldssandsynlighed (Referenceperson: Dreng, dansk oprindelse og bestået alle eksamener) 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% Referenceperson - pige - pige med udenlandsk oprindelse - dreng med udenlandsk oprindelse Til sidst kan det konstateres, at der er en del geografisk variation i frafaldet. Således har elever fra Københavns kommune samt de gamle Roskilde og Viborg amtskommuner signifikant højere frafaldssandsynligheder end de andre amter i opgørelsen. Modsat har elever fra områder som Ribe og Ringkøbing amtskommuner noget lavere frafaldssandsynligheder, når der er kontrolleret for elevsammensætningen. Det vil derfor være oplagt at kortlægge, hvorfor der eksisterer disse geografiske forskelle, således at erfaringerne fra de steder, hvor der er lavest frafald, samles op på landets øvrige erhvervsskoler. 9

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere