Udtalelse. Forsøg med førerløse biler. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Transkript

1 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten 7. juni 2017 Side 1 af 7 Forsøg med førerløse biler 1. Konklusion Teknik og Miljø er positive over for at følge udviklingen af førerløse køretøjer, hvis der er en gevinst i forhold til befordringen af kommunale medarbejdere og mobilitet for kommunens borgere. Teknologien bag førerløse køretøjer vurderes dog på nuværende tidspunkt at være så umoden, at en sådan gevinst endnu ikke vil stå mål med de nødvendige investeringer. Fra den 1. juli 2017 bliver det muligt at foretage forsøg med selvkørende køretøjer. Der vurderes på sigt at kunne komme et potentiale i selvkørende køretøjer, først og fremmest i forhold til at kunne levere bedre mobilitet til borgerne. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte guf@aarhus.dk Selvkørende busser kan skabe øget mobilitet for grupper, der i dag ikke har adgang til kollektiv trafik eller muligheden for selvtransport. Det er usikkert om selvkørende busser kan blive et reelt alternativ til privatbilismen og dermed være med til at mindske trængslen. Både på mobilitets- og klimaområdet er privatbilismen blandt de største udfordringer. Selvkørende biler vil kunne være med til at løse klimaudfordringen ved at køre på el, men vil ikke nødvendigvis løse trængselsudfordringerne. Selvkørende biler kan køre tættere, hvilket betyder, at vejene kan udnyttes bedre. Men det bliver samtidig mere attraktivt at køre i selvkørende biler, hvilket vil øge trafikken. Ifølge Vejdirektoratets prognoser vil effekten af at udnytte vejene bedre bliver overgået af den øgede trafikeffekt, hvilket betyder, at der samlet set kommer mere trængsel med selvkørende biler. Selvkørende biler vil derfor kun bidrage til at løse trængselsudfordringen, hvis de udnyttes bedre, end biler gør i dag. Sagsbehandler: Gustav Friis Skal selvkørende køretøjer være en succesfuld mobilitetsservice, kræver det imidlertid i første omgang en ændring af mobilitetskulturen. Det vurderes, at der er et større potentiale i at starte med at arbejde med dette.

2 2. Indhold Baggrund Radikale Venstres byrådsgruppe har stillet forslag om forsøg med førerløse biler i Aarhus, for at forberede sig på de førerløse biler i form af kontrollerede forsøg, hvor hensynet til trafiksikkerheden er i højsædet. Side 2 af 7 Forslaget blev drøftet på byrådsmøde den 8. marts 2017, og blev sendt til behandling i Magistraten. I den forbindelse har Teknik og Miljø udarbejdet nærværende udtalelse til forslaget. Ny lovgivning Fra den 1. juli 2017 bliver det muligt at foretage forsøg med selvkørende køretøjer. Det sker, såfremt et lovforslag om ændring af færdselsloven bliver vedtaget. Forsøgsordningen åbner for forsøg med helt eller delvist selvkørende køretøjer, såfremt en fører eller operatør er klar til at tage styringen af køretøjet. Forsøg skal foruden godkendelse hos Trafik- Bygnings og Boligministeren også godkendes af vejmyndighed og politi. Lovteksten omfatter følgende definition af et selvkørende køretøj: Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-typegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller delvist uden en fører. 1 Ovenstående figur 2 viser de seks automatiseringsniveauer. I henhold til baggrundsteksten for det fremsatte lovforslag om forsøgsordninger med selvkørende biler fremgår det at: føreren i niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler. Førerens rolle på niveau 3 og 4 fraviger førerens rolle efter færdselsloven. 1 msat.pdf 2 Default.aspx

3 3 7. juni 2017 Side 3 af msat.pdf

4 Forsøgsordningen åbner altså op for forsøg på niveau 3 og 4, og begreberne selvkørende busser og selvkørende biler vil herefter blive benyttet om køretøjer på niveau 3-5. Begrebet førerløse køretøjer relaterer sig kun til niveau 5, der ikke er omfattet af forsøgsordningen. Derfor vil det heller ikke blive benyttet i dette notat. Side 4 af 7 Selvkørende busser (niveau 3-5) Der er ikke gennemført forsøg i Danmark forud for forsøgsordningens ikrafttrædelse, men både Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune har projekter i støbeskeen, der potentielt kan rummes under forsøgsordningen. I Vesthimmerland er der planer om, at Kommunens hjemmepleje skal benytte sig af køretøjet Olli til transport mellem byens borgere. I Aalborg arbejdes der på en løsning med køretøjer af mærket Navya Arma. Den lille Navya bus skal køre på en 1,6 kilometer lang strækning (på et lukket stisystem i Aalborg Øst), der vil være 8 stoppesteder, og bussen vil køre hvert 10. minut. I princippet kan bussen køre 45 kilometer i timen og medbringe op til 15 passagerer ad gangen. 4 Olli Navya Arma Ifølge finans.dk kørte der den 21. januar Navya busser rundt på de europæiske veje 5. Et tal, der er meget svært at få bekræftet på Navyas egen hjemmeside, og det er uklart i hvor høj grad, der er tale om egentlig drift eller blot forsøg

5 Side 5 af 7 I august 2016 sluttede det fireårige EU-projekt CityMobil2. Projektet havde i årene gennemført fire små og tre store tests med selvkørende busser i blandt andet Lausanne, La Rachelle og Trikala. Nedenstående tabel stammer fra rapporten CityMobil2 Experience and Recommendations 6. Forsøgene med de selvkørende busser gav følgende overordnede erfaringer: Trafikforholdene (for selvkørende busser) i byer er vanskelige på grund af mange cyklister og fodgængere. For at sikre en sikker afvikling af forsøgende har busserne derfor kun kørt med en hastighed på 10 kilometer i timen. Sikkerhed i forhold til højere hastigheder skal undersøges nærmere. Teknologiens pålidelighed og robusthed skal forbedres. Der blev rapporteret om tekniske problemer i forsøget, selvom den løbende udvikling af køretøjerne igennem projektets levetid førte betydelige forbedringer med sig. Vejrforholdenes indflydelse på køretøjernes ydeevne var større end forventet. For eksempel skabte støv problemer for køretøjernes lasere med at identificere objekter. Regn og hagl blev også i flere tilfælde registreret som en forhindring for køretøjet. 7 De selvkørende busser kan, med projektet her i baghovedet, ikke betegnes som hyldevarer, der på nuværende tidspunkt kan implementeres i daglig drift, uden at der også bruges ressourcer på videreudvikling og forskning i teknologien. Selvkørende busser vil på sigt have et potentiale i forhold til at supplere den kollektive trafik, men så længe, at lovgivningen ikke åbner op for, at busserne kan køre, uden at en operatør er klar til at tage styringen, er det ikke sandsynligt, at det giver mening at erstatte allerede eksisterende mobilitetsservices med selvkørende busser web%20final_17%2011% pdf, s

6 Selvkørende biler Der kører flere forsøg med selvkørende biler i verden. Mest kendt er nok Google Cars, og Teslas automatpilot. Uber har også testet selvkørende biler i USA tilsyneladende uden større succes 8, og i øjeblikket søger Volvo frivillige til et forsøg med deres bud på en selvkørende bil i London 9. Der findes ingen eksempler på forsøg med biler, der kører uden fører (eller en person, der vil kunne fungere som operatør af køretøjet) i normal trafik. 7. juni 2017 Side 6 af 7 Selvkørende biler, der stadig er afhængige af en fører har et begrænset potentiale i forhold til mobiliteten. Simuleringer fra Vejdirektoratet indikerer, at kapaciteten kan øges med ca. 30 % på motorvejene, hvis al trafik sker med automatiserede biler. Til gengæld må det forventes, at trafikmængden vil vokse som det allerede er tilfældet med manuelle køretøjer, ligesom der kan komme nye typer af trafikanter til, fx børn, handicappede eller ældre. Endvidere vil der i en situation, hvor der er mulighed for niveau 5 køretøjer, også være helt tomme biler på vejene 10. Perspektiver Forsøgsordningen åbner ikke umiddelbart op for uforløste potentialer på de aarhusianske veje. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er potentiale i selvkørende køretøjer, først og fremmest i forhold til at kunne levere bedre mobilitet til borgerne primært som et supplement til den kollektive transport. Skal selvkørende køretøjer være en succesfuld mobilitetsservice, kræver det dog en ændring af mobilitetskulturen. Selvkørende busser kan skabe øget mobilitet for grupper, der i dag ikke har adgang til kollektiv trafik eller muligheden for selv at transportere sig fx i tyndt befolkede områder. Hvorvidt selvkørende køretøjer kan blive et alternativ til for eksempel flex-trafik er usikkert. Det er usikkert, om selvkørende busser kan blive et reelt alternativ til privatbilismen og dermed være med til at mindske trængslen. Det vurderes ikke for nuværende, at der kan skabes ordninger, der tilbyder samme fleksibilitet og kan konkurrere på tiden. En succes fordrer, at der sættes begrænsninger op for privatbilismen, eller at der sker en holdningsændring. Der er ingen tidshorisonter på, hvornår eventuelle selvkørende busser vil kunne erstatte normal rutekørsel efault.aspx

7 Både på mobilitets- og klimaområdet er privatbilismen blandt de største udfordringer. Selvkørende biler vil kunne være med til at løse klimaudfordringen ved at køre på el, men vil ikke nødvendigvis løse trængselsudfordringerne. Flere vil få adgang til bil, uden at der nødvendigvis bliver en bedre udnyttelse af dem. Selvkørende biler vil samlet set kun bidrage til trængselsudfordringen, hvis de udnyttes bedre, end biler gør i dag, hvor der i gennemsnit er tæt på 1,1 person i bilen. Skal trængslen reduceres, og mobiliteten forbedres, er det en forudsætning, at samkørsel og delebilisme fremmes, og bliver en del af det samlede mobilitetssystem. Det vurderes således, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i forhold til at forberede sig på selvkørende biler er at fokusere på mobilitetskulturen og mulighederne for at udnytte bilerne bedre, så byens borgere og medarbejdere i højere grad bliver vænnet til delemobilitet. Helt konkret bliver der i efteråret 2017 og 2018 gennemført forsøg med samkørsel i Aarhus, ligesom der kontinuerligt arbejdes med vaneændringer i mobilitetskulturen. Mobility as a Service (MaaS), som blandt andet vil give bedre muligheder for samkørsel, testes som et værktøj i denne transformation. Projektet, der er forankret i Business Region Aarhus mobilitetsgruppe initieres med et brugerstudie af samkørende borgere i Business Region Aarhus, med henblik på at afdække motivation og incitamenter for samkørsel. Kristian Würtz / Erik Jespersen