PRÆVALENSEN AF NAKKE-SKULDER SMERTER HOS ELEVER i 9. KLASSE PÅ FYN

Transkript

1 PRÆVALENSEN AF NAKKE-SKULDER SMERTER HOS ELEVER i 9. KLASSE PÅ FYN - En tværsnitsundersøgelse om nakke-skulder smerter sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau. Et bachelorprojekt udarbejdet af: Helle Ingerslev Jørgensen, Ann-Kristin Kristiansen og Lisbeth Wikkelsø Olesen F05D UCL Odense Intern vejleder: Finn Ravnkilde Marlet Ekstern vejleder: Line Birgitte Nielsen Antal anslag i opgaven: Antal bilag: 8 sider Antal ord i engelsk abstrakt: 350 Antal ord i dansk abstrakt: 349 Denne opgave er udarbejdet af Jeg / vi giver hermed tilladelse til at fysioterapeutstuderende ved opgaven må indgå i opgavebanken Fysioterapeutuddannelsen i Odense, på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, University College Lillebælt og under forudsætning af opgaven som led i et uddannelsesforløb. bedømmes bestået, kan den således Den foreligger urettet og ukommenteret stilles til rådighed for interesserede. fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter.

2 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund (Helle)...s Formål (fælles)...s Problemformulering (fælles).....s Problemstillinger (fælles)... s Problemstilling 1...s Problemstilling 2...s Begrebsdefinitioner (Lisbeth)....s Litteratursøgning (Lisbeth)......s Teori...s Definition af nakke-skulder smerter (Lisbeth) s Anatomisk opbygning af nakke-skulder regionen (Ann-Kristin)....s Smerteteori (Helle)..s Situationer hvor nakke-skulder smerter kan opstå (Helle)..s Fysisk aktivitet (Ann-Kristin). s Metode...s Teori til design af det ideelle spørgeskema (Helle) s Validitet og reliabilitet (Ann-Kristin). s Udvælgelse af målgruppe (Lisbeth)...s Baggrund for spørgeskema (Helle)....s Opbygning af spørgeskema (Ann-Kristin)....s Udarbejdelse af spørgsmålene (Lisbeth) s Pilotprojekt (Helle).s Indsamling af spørgeskemaer (Ann-Kristin)..s Etiske overvejelser (Lisbeth)..s Statistik (Ann-Kristin)..s Resultater.s Resultater af problemstilling 1...s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned fordelt

3 på køn (Helle)..s Hyppigheden af nakke-skulder smerter fordelt på køn (Lisbeth)..s Situationer hvor eleverne angiver, at deres nakke-skulder smerter opstår fordelt på køn (Ann-Kristin).s Delkonklusion på problemstilling 1 (fælles)....s Resultater af problemstilling 2.s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med fysisk aktivitet af høj intensitet på en gennemsnitlig uge (Helle)... s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med fysisk aktivitet af moderat intensitet på en gennemsnitlig uge (Lisbeth)...s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med fysisk aktivitet af lav intensitet på en gennemsnitlig uge (Ann-Kristin)...s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med stillesiddende aktiviteter på en gennemsnitlig dag (Helle) s Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet til børn og unge (Lisbeth) s Delkonklusion på problemstilling 2 (fælles).....s Diskussion.s Diskussion af litteratursøgning (Lisbeth) s Diskussion af metode (Helle).....s Diskussion af resultater......s Diskussion af resultater af problemstilling 1 (Ann-Kristin). s Diskussion af resultater af problemstilling 2 (Ann-Kristin). s Diskussion af validitet og reliabilitet (Lisbeth) s Konklusion (fælles)...s. 50

4 12. Perspektivering (fælles).....s En tak til.s Primær litteratur s Sekundær litteratur s. 60 BILAG 1: Eksempel på søgestrategi fra PubMed s. 64 BILAG 2: Spørgeskema s. 66 BILAG 3: Internationalt spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet (IPAQ).s. 69 TABEL 1: Søgeord vi har brugt på dansk og engelsk....s. 9 TABEL 2: Begreberne validitet og reliabilitet...s. 18 TABEL 3: Elever pr. 1. oktober 2006 efter område, køn, uddannelse, tid og institutionstype.s. 20 TABEL 4: Inklusion- og eksklusionskriterier s. 21 TABEL 5: Validitet og reliabilitet i forhold til vores spørgeskemaundersøgelse..s. 49 FIGUR 1: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned fordelt på køn i procent s. 30 FIGUR 2: Hyppigheden af nakke-skulder smerter fordelt på køn i procent s. 31 FIGUR 3: Situationer hvor eleverne angiver, at deres nakke-skulder smerter opstår fordelt på køn i procent s. 32 FIGUR 4: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med fysisk aktivitet af høj intensitet på en gennemsnitlig uge i procent s. 35 FIGUR 5: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med fysisk aktivitet af moderat intensitet på en gennemsnitlig procent.s. 36 FIGUR 6: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned uge i

5 sammenholdt med fysisk aktivitet af lav intensitet på en gennemsnitlig uge i procent s. 37 FIGUR 7: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med stillesiddende aktiviteter på en gennemsnitlig dag i procent s. 38 FIGUR 8: Prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned sammenholdt med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet til børn unge.s. 39 og

6 1. Problembaggrund Statens Institut for Folkesundhed (1) har i en artikel fra 2008 fundet ud af, at over halvdelen af voksne danskere (58 %) i løbet af en 14-dages periode har haft smerter og ubehag fra muskler og skelet, primært i form af nakke-skulder smerter (33 %) i Forekomsten af nakke-skulder smerter i den danske befolkning er steget markant siden 1987, hvor kun 24 % angav at have nakkeskulder smerter (1). Nakke-skulder smerter hører under betegnelsen muskel- og skeletlidelser, som er den hyppigste angivne form for langvarig sygdomsårsag, hvilket har stor indflydelse på befolkningens sygefravær og helbredsbetinget førtidspension. Lidelserne kan resultere i aktivitetsbegrænsninger samt arbejdsskift og/eller arbejdsophør (1). Til trods for at børn og unges helbredsproblemer på mange områder adskiller sig fra voksnes, dannes grundlaget for voksenalderens livsstilssygdomme ofte i barndommen og i ungdommen (2). En undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen i 2005 viser, at børn og unge bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter end tidligere, primært i form af computerbrug (3). En af årsagerne til denne tendens kan skyldes den teknologiske udvikling, der kan påvirke motivationen til at dyrke sport og være social og aktiv i sport - og fritidsklubber. Internetadgang er blevet almindeligt i danske hjem, og en undersøgelse fra 2004 viser, at 71 % af alle danske familier havde internetadgang i forhold til kun 8 % i 1998 (3). Udbuddet af hjemmesider for børn og unge er stødt stigende og sider som blandt andet Facebook, Arto og Msn er hyppigt besøgt (4). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet, og mindst to gange om ugen skal de 60 minutters daglige fysiske aktivitet suppleres med træning af høj intensitet af minutters varighed. Dette følger kun hver femte dreng og cirka hver tiende pige i niende klasse ifølge HBCSrapporten fra 2006 (5). Sundhedsstyrelsen har dokumenteret, at der i Danmark sker en reduktion i det fysiske aktivitetsniveau fra omkring 12-års alderen og frem til endt ungdomsuddannelse, hvorefter det stabiliseres (6). Reduktionen er størst blandt pigerne. Lignende tal ses blandt andet også i Finland

7 og Holland, mens der i Norge, Sverige og USA først sker en reduktion i det fysiske aktivitetsniveau fra 15-års alderen (3). Vores interesse for målgruppen fik vi, da vi i vores kliniske undervisning på en klinik mødte patienter fra den pågældende målgruppe, der fik behandling for problematikker i nakke-skulder regionen. I denne opgave har vi taget udgangspunkt i nakke-skulder smerter hos elever i 9. klasse på Fyn. Vi har desuden valgt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau, idet vi har fundet ud af, at de unge generelt er blevet mindre fysisk aktive. Vi har søgt efter danske undersøgelser, der sammenholder nakke-skulder smerter hos årige med fysisk aktivitetsniveau, men har ikke fundet nogen. Vi har dog fundet et udenlandsk studie, der konkluderer at nakke-skulder smerter forekommer hos årige (7). Yderligere har vi fundet udenlandske studier, der konkluderer, at årige 1 har nakke-skulder smerter (7; 8; 9; 10; 11; 12; 13; 14; 15), og at prævalensen af nakke-skulder smerter er højere hos piger end hos drenge (7; 10; 11; 16; 17). De forskellige studier er uenige om, hvilke situationer, der kan udløse smerterne. I et finsk studie af Siivola S.M. et al. (13) undersøger de prævalensen og incidensen af nakkeskulder smerter hos årige i et longitudinalt studie over syv år. De identificerer desuden faktorer, der associeres med nakke-skulder smerter. Undersøgelsen er lavet ved hjælp af et spørgeskema, der første gang blev udfyldt af eleverne, mens de var i skole i 1989 og anden gang via post i I undersøgelsen var det endelige sample på 714 elever mellem 15 og 18 år i 1989, 408 piger og 306 drenge. Samlet svarprocent efter de syv år (1996) er på 394 elever (48 %). De har i dette studie inddelt deres spørgsmål om fysisk aktivitet i fire niveauer, hvor de har spurgt ind til, om de unges træning forårsagede øget vejrtrækning og sved, hvilket skulle pointgives fra 0-4. Studiets konklusion er, at prævalensen af nakke-skulder smerter er hyppigere hos piger end drenge og at der sker en øgning i prævalensen af nakke-skulder smerter med øget alder. Fysisk aktivitet af moderat intensitet var associeret med høj prævalens af nakke-skulder smerter efter syv år. Studiet har nogle kvalitetsmangler i form af, at det ikke tydeligt viser, hvordan scoren 0-4 skal fordeles ved fysisk aktivitet, hvorved man ikke kan få indblik i niveauinddelingerne. Prævalensen af nakke-skulder smerter er desuden på seks måneder, hvilket er lang tid at huske tilbage (13) årige bliver som gruppe kaldt adolescents. Dette har været et af vores søgeord under litteratursøgningen.

8 I et andet finsk studie af Auvinen J. et al. (7) undersøger de prævalensen af nakke- eller occipitale smerter og skulder smerter indenfor de sidste seks måneder hos årige sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau og stillesiddende aktiviteter. Undersøgelsen er lavet på 3185 piger og 2808 drenge i Finland i 2001/2002, hvor de har svaret på et spørgeskema om smerter i de pågældende områder samt fysisk aktivitetsniveau i fritiden pr. uge og stillesiddende aktiviteter i fritiden pr. dag. I denne undersøgelse er fysisk aktivitet delt op i to niveauer; brisk 2 og light 3 og i spørgeskemaet har de spurgt ind til, hvor mange timer, den enkelte bruger på fysisk aktivitet på de to niveauer på en uge. Derefter har de i undersøgelsen dannet fem grupper i forhold til det antal timer, de unge bruger på fysisk aktivitet på de to niveauer, såkaldte tidsgrupperinger. Konklusionen er, at der er en sammenhæng mellem nakke-, skulder- og occipitale smerter og højt fysisk aktivitetsniveau og lang tid i siddende stilling. Desuden har de i studiet fundet ud af, at nakke- og occipitale smerter opstår i situationer, hvor de unge blandt andet ser TV, spiller computer, læser eller arbejder (7). Vi har til vores undersøgelse hentet inspiration fra studiet af Auvinen J. et al. (7). Vi har dog valgt kun at tage udgangspunkt i nakke-skulder smerter som et samlet område, idet vi mener, det ville være for omfattende at spørge ind til både nakke-, skulder- og occipitale smerter. Endvidere spørger de i det finske studie ind til både nakke,- skulder- og occipitale smerter indenfor de sidste seks måneder. Vi har dog valgt at spørge ind til nakke-skulder indenfor den sidste måned, da vi mener, det ville give et helt andet resultat, hvis vi spørger ind til smerter indenfor de seks måneder. I modsætning til dette studies undersøgelse af de unges fysiske aktivitetsniveau, som er inddelt i tidsgrupperinger har vi valgt, at inddele fysisk aktivitet i tre niveauer; høj, moderat og lav intensitet efter Sundhedsstyrelsens inddelinger. Flere studier angiver forskellige situationer, hvor nakke-skulder smerter kan opstå hos årige. Disse situationer er blandt andet fritidsarbejde (15), psykosociale faktorer (8; 9), stress (13), for meget træning af høj intensitet (7), samt stillesiddende aktiviteter (7) og computerbrug (7; 12; 14). Dette indikerer, at nakke-skulder smerter kan opstå i mange forskellige situationer. Da vi kun har fundet udenlandske studier, der sammenholder nakke-skulder smerter med fysisk aktivitetsniveau, vil vi i denne opgave undersøge, om der er en sammenhæng mellem nakke-skulder 2 Brisk : man sveder og bliver forpustet. 3 Light : man sveder ikke og bliver ikke forpustet.

9 smerter og fysisk aktivitetsniveau hos danske årige. Vi vil desuden finde ud af, om flere piger end drenge har nakke-skulder smerter, da de tidligere nævnte kilder konkluderer dette. Vores undersøgelse er relevant for fysioterapifaget, idet den tager udgangspunkt i to kærneområder indenfor fysioterapien, nemlig nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau. Vi ønsker at finde ud af, om der er sammenhæng mellem nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau hos årige elever i 9. klasse på Fyn. Hvis det viser sig, at en stor del af vores målgruppe har nakkeskulder smerter, har vi en vigtig opgave foran os som kommende fysioterapeuter. 2. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at finde ud af, om nakke-skulder smerter er udbredt hos elever i 9. klasse på Fyn og om der er behov for fysioterapeutiske tiltag. Måden hvorpå vi vil gøre dette er ved at foretage en tværsnitsundersøgelse, ved at benytte os af den kvantitative metode i form af et spørgeskema. 3. Problemformulering Hvad er prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned hos elever i 9. klasse på Fyn, fordelt på køn, og findes der en sammenhæng mellem prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned og det fysiske aktivitetsniveau af høj, moderat og lav intensitet samt stillesiddende aktiviteter hos målgruppen? 4. Problemstillinger

10 4.1. Problemstilling 1 Hvad er prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned hos elever i 9. klasse på Fyn fordelt på køn? Endvidere vil vi undersøge hyppigheden af nakke-skulder smerter fordelt på køn. Vi vil desuden undersøge, i hvilke situationer, eleverne i 9. klasse på Fyn mener, at deres nakkeskulder smerter opstår, fordelt på køn? 4.2. Problemstilling 2 Findes der en statistisk sammenhæng mellem prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned og det fysiske aktivitetsniveau af høj-, moderat- og lav intensitet samt stillesiddende aktiviteter hos elever i 9. klasse på Fyn? Desuden vil vi undersøge, om de elever, der har nakke-skulder smerter lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge. 5. Begrebsdefinitioner Tværsnitsundersøgelse: En undersøgelse over forekomst af sygdom, risikofaktorer eller andre karakteristika i en veldefineret population (18, s. 74). Prævalens: den brøkdel af en befolkning ( ) der på et givet tidspunkt har sygdommen (19, s. 20). I vores spørgeskema spørger vi ind til en prævalensen af nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned. Nakke-skulder smerter:

11 Træthed, gener eller ømhed lokaliseret til området fra undersiden af kraniet til den øverste del af skulderpartiet. Vi har selv konstrueret denne definition. Muskel- og skeletlidelser: Muskel- og skeletlidelser omfatter såvel egentlig diagnosticerede muskel- og skeletsygdomme som mere uspecifikt besvær i form af smerter, gener, ømhed, stivhed eller ubehag oplevet som stammende fra bevægeapparatet (20, s.1331). Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen (21). I vores spørgeskema har vi uddifferentieret fysisk aktivitet i følgende niveauer efter Sundhedsstyrelsens inddelinger (21): Høj intensitet: pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale (fx svømning, løb, spinning og boldspil med mere) Moderat intensitet: pulsen stiger, men man kan tale med andre under den fysiske aktivitet (fx cykle, jogge i roligt tempo, udføre havearbejde, gå på trapper med mere). Lav intensitet: fysisk aktivitet i et lavt tempo (fx gang) Stillesiddende aktiviteter: f.eks. TV, lektielæsning, computerbrug. At sove hører ikke under stillesiddende aktiviteter Litteratursøgning 4 Se BILAG 3: Internationalt spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet (IPAQ), s. 2

12 I dette afsnit vil vi belyse vores proces med at finde litteratur til at besvare vores problemformulering og problemstillinger. Da vi fik ideen til denne undersøgelse, søgte vi efter studier, der havde lavet præcis samme undersøgelse, hvilket vil sige, at finde prævalensen af nakke-skulder smerter hos danske årige sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau. Hensigten med dette var, at finde ud af, om vores projekt var et problemfelt, der i forvejen var blevet undersøgt af andre og derfor ville være irrelevant at lave. Vi startede med at søge efter danske undersøgelser og fandt ud af, at der ikke er lavet nogen danske undersøgelser om dette emne 5. Herefter fortsatte vi samme søgning efter udenlandske studier, der havde lavet en undersøgelse af prævalensen af nakke-skulder smerter hos årige sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau. Inklusionskriterierne for studierne var blandt andet, at nakke-skulder smerter, var uspecifikke smerter, at undersøgelsen var lavet på unge mennesker på 15 og/eller 16 år, og at de sammenholdt nakke-skulder smerter med fysisk aktivitetsniveau. Hvis alle disse inklusionskriterier ikke var opfyldt, ekskluderede vi artiklerne. Det viste sig, at der kun var én undersøgelse, der opfyldte disse inklusionskriterier (7). Denne er beskrevet i problembaggrunden. Vi valgte derfor at udvide vores inklusionskriterie omkring målgruppen ved at bruge søgeordet adolescents, hvilket hentyder til unge mellem 13 og 18 år. Vi fandt herved fire (7; 10; 13; 17) udenlandske studier, der har undersøgt det samme som os. Efterfølgende valgte vi at foretage en mere generel søgning omkring emnet, som kunne danne baggrund for den teori, vi skulle have med i opgaven og som var grundlag for vores spørgsmål i spørgeskemaet. Vi søgte blandt andet efter litteratur om årige og fysisk aktivitetsniveau og fandt nogle undersøgelser, der blandt andet er lavet af Sundhedsstyrelsen og Institut for Folkesundhedsvidenskab (3; 5). 5 Se BILAG 1: Eksempel på søgestrategi fra PubMed

13 Vi søgte desuden efter spørgeskemaer om nakke-skulder smerter og om fysisk aktivitet inddelt i niveauer. Vi fandt ingen spørgeskemaer, der kun omhandlede nakke-skulder smerter, ej heller fandt vi et spørgeskema, der omhandlede både nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau. Vi fandt, imidlertid to spørgeskemaer om fysisk aktivitet, PAS 6 og IPAQ 7, 8. Endvidere søgte vi efter litteratur, hvor man havde undersøgt i hvilke situationer nakke-skulder smerter opstår. Vi søgte på følgende elektroniske databaser; PubMed og Cochrane for at finde litteratur til vores undersøgelse. Desuden benyttede vi os af danske hjemmesider fra blandt andet google.dk, Sundhedsstyrelsen.dk, ffy.dk, fysio.dk og Statens Institut for Folkesundhed. I de elektroniske databaser anvendte vi følgende søgeord: 6 PAS = Physical Activity Scale 7 IPAQ = International Physical Activity Questionnaire 8 Se BILAG 3: Internationalt spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet (IPAQ)

14 Nakke-skulder Fysisk aktivitet. Elever i 9. klasse. Prævalens smerter. Dansk Engelsk Dansk Engelsk Dansk Engelsk Dansk Engelsk Nakkeskulder smerter Spørgeskema om nakkeskulder smerter Neck AND shoulder pain Fysisk aktivitet Physical activity Unge Young people. Exercise Adolescents Fysisk Physical Elever i 9. aktivitets- activity klasse Niveau level Questionnaire Spørgeskema Questionnaire Teenagere Teenagers about neckshoulder pain om fysisk aktivitetsniveau about physical activity level 15-årige 15-year old people 16-årige 16-year old people TABEL 1: Søgeord vi har brugt på dansk og engelsk. Prævalens Prevalence Limits: Mennesker, artikler publiceret indenfor de sidste 10 år, artikler på dansk, engelsk og norsk, unge mellem ( adolescents ).

15 Vi kombinerede søgeordene på forskellige måder, for at finde så mange relevante artikler som muligt 9, og vi fandt flere forskellige studier, der havde lavet undersøgelser, hvor vores emner indgår. Studierne vi fandt, var blandt andet litteraturstudier, spørgeskemaundersøgelser, longitudinelle studier samt eksperimentelle studier. Efter gennemlæsning af studierne forholdte vi os kritisk til dem og sorterede adskillige fra. Fravalgene skyldtes blandt andet at undersøgelserne på en eller anden måde faldt udenfor vores inklusionskriterier. For at sikre, at vi ikke overså brugbar litteratur, undersøgte vi referencelisterne i de forskellige artikler for at se, om de havde brugt litteratur, vi eventuelt kunne bruge, samt for at finde de primære kilder i forhold til studiernes referencer. Vi undersøgte også relaterede artikler til de artikler, vi fandt brugbare. Vi benyttede os også af en del obligatorisk litteratur, samt andre bøger, der kunne belyse de relevante emner for undersøgelsen. Dette gjorde vi for at skrive teorien til problemområderne, som vi syntes, var relevant i forhold til forståelsen og udførelsen af vores undersøgelse som helhed. Via vores interne- og eksterne vejleder fik vi ideer og forslag til yderligere litteratur samt kilder, hjemmesider og fagpersoner, der eventuelt kunne hjælpe os i forbindelse med udarbejdelsen af opgavens indhold. 7. Teori Gennem litteratursøgningen har vi fundet de emner, der er relevante for vores undersøgelse. Disse emner vil vi beskrive i dette afsnit. Først beskriver vi kort den anatomiske opbygning af vores regionsafgrænsning med fokus på de forskellige strukturer, der findes. Dette leder over til et afsnit om smerteteori, med fokus på de smertetyper, der kan opstå i de forskellige strukturer i den pågældende region. I spørgeskemaet spørger vi ikke ind til elevernes subjektive følelse af smerte, men vi mener, at smerteteorien er relevant at have med i opgaven, idet det er vigtigt at pointere, at nakke-skulder smerter kan opstå fra de forskellige strukturer i regionen. 9 Se BILAG 1: Eksempel på søgestrategi fra PubMed

16 Efterfølgende skriver vi et afsnit om, i hvilke situationer nakke-skulder smerter kan opstå, dette spøger vi ind til i spørgsmål 7 i spørgeskemaet 10. Teoriafsnittet afsluttes med et afsnit om fysisk aktivitet, hvor vi beskriver Sundhedsstyrelsens niveauinddeling og anbefalinger Definition af nakke-skulder smerter Da vi ikke kunne finde en specifik definition på nakke-skulder smerter fra litteraturen eller andre steder, kontaktede vi Rygcentret i Ringe samt en af vores manuelle vævsterapilærere på skolen for at høre, om de kunne hjælpe os med at finde en definition. Ingen af dem havde en definition på nakke-skulder smerter, ej heller kunne de være os behjælpelige med udarbejdelsen af en. Derfor har vi i denne opgave defineret nakke-skuldersmerter som: Træthed, gener eller ømhed lokaliseret til området fra undersiden af kraniet til den øverste del af skulderpartiet. Denne definition er omformuleret ud fra en definition af, hvad det vil sige at have ondt i ryggen (22, s. 15). Lidelser i nakke-skulder regionen kan deles op i specifikke- og ikke-specifikke symptomer. Specifikke symptomer henviser til en diagnose, en patologisk oprindelse eller et traume, mens ikkespecifikke symptomer har en ukendt årsag (23). Da vores målgruppe er årige, formoder vi at andelen med en patologisk eller diagnostisk lidelse i nakke-skulder regionen er meget lav. Vi har derfor valgt at fokusere på udefinerbare og uspecifikke nakke-skulder smerter, som vi beskriver som træthed, gener og ømhed i den pågældende region Anatomisk opbygning af nakke-skulder regionen Da vores definition af nakke-skulder smerter er meget uspecifik, vil vi i dette afsnit nævne de strukturer, der indgår i vores afgrænsning af nakke-skulder området. Dette gøres for at vi i smerteteoriafsnittet vil kunne fremhæve, at nakke-skulder smerter kan opstå fra de forskellige strukturer i regionen. 10 Se BILAG 2: Spørgeskema

17 Nakke-skulder regionen afgrænses i vores opgave posteriort og kranialt ved protuberantia occipitalis externa og linea nuchalis superior samt lateralt ved acromion og kanten af M. trapezius på begge sider. Kaudalt afgrænses området ved en linje gennem vertebra T3, og tværsover skulderpartiet fra den ene spina scapula til den anden. Anteriort afgrænses regionen ved kanten af M. trapezius på begge sider. Selve articulatio humeri er ikke med som en del af det konkrete område. Den pågældende region udgøres af syv vertebrae cervikales og tre vertebrae thorakales samt de dertilhørende disci og ligamenter. Blandt andet er der ligamentum nuchae i nakken, som er med til at bære hovedets vægt ved fleksion. Til regionen hører der otte cervikale og tre torkale nerver, der innerverer muskler og hud. Disse udgår fra plexsus cervikalis. Endvidere er der arteria vertebralis, som forløber mellem foramen transversarium i C1. Under acromion ligger bursa subacromialis (24). Der findes adskillige superficielle og profunde muskler i den konkrete region. Nogen af de profunde muskler i regionen udgør blandt andet stella axis. Disse muskler er M. obliquus capitas superior og inferior samt M. rectus capitas posterior major og minor. Derudover er der den kranielle del af M. erector spina, M. transversospinalis, M. semispinalis capitas og cervicis samt M. splenius capitas og M. longissimus capitis. Mere superficielt findes M. supraspinatus, M. rhomboideus, M. levator scapula og M. trapezius (24) Smerteteori I vores definition har vi klarlagt, at nakke-skulder smerter defineres som træthed, gener eller ømhed og er derved en uspecifik smerte i det konkrete område. Nakke-skulder smerter kan stamme fra mange forskellige strukturer. Vi vil i dette afsnit fremhæve de former for smerte, der kan opstå fra nogen af de strukturer, vi har omtalt i afsnit 7.2. I nakke-skulder regionen opstår smerter typisk fra muskulaturen, nerver, sener, bursa, ligamenter eller led (23) Dette viser, at årsagerne til nakke-skulder smerter kan være mange, og det er urealistisk at give ét bud på årsagen til nakke-skulder smerter, da det tit er en kombination af mange faktorer (25). Der findes forskellige typer af smerte, blandt andet neuropatisk smerte og muskelsmerte. Smertetypen afhænger af, hvilken struktur, der påvirkes. Neuropatisk smerte er smerte forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i det perifere eller centrale nervesystem. Disse smerter er en blandet gruppe af smertetilstande og er ofte meget

18 kraftige og vanskelige at identificere. Neuropatisk smerte kan være associeret til blandt andet muskuloskeletale sygdomme. Smerterne varierer i karakter, men jagende, borende, brændende, sviende og diffuse smerter optræder hyppigt. Der kan også opstå meddelt smerte til blandt andet muskler og led og sympatisk hyperaktivitet blandt andet i form af øget svedsekretion, ændret hudtemperatur og farveændring (26). Muskelsmerter kan føles som: - Lokalt i selve musklen. - Diffust i området omkring musklen grundet en spændingstilstand, der spreder sig. - Som meddelt smerte andetsteds (26). Ved lokal smerte vil patienten få en dysfunktion i det berørte område og ved længerevarende smerte kan der opstå en spænding, som kan medinddrage omkringliggende muskulatur, hvorved ny smerte kan opstå. Ved meddelt smerte, er det særligt aktiverede triggerpunkter i muskulaturen der medvirker til, at smerteoplevelsen opstår i andre regioner, som regel distalt herfor (26). Lokal smerte kan for eksempel opleves i form af myoser, der er palpationsømme knuder eller strenge i muskulaturen. Hvis palpation af en myose også giver smerte i et nærtliggende område af kroppen, kaldes punktet for et triggerpunkt. Triggerpunkter er særligt overfølsomme steder, der giver anledning til en form for meddelt smerte (26). Triggerpunkter har vist sig at være hyppige i nakke-skulder området, de giver dog ikke altid symptomer (23). DOMS 11 er en anden form for muskulær smertetilstand, der er kendetegnet ved at optræde en til to dage efter kraftigt excentrisk muskelarbejde. Ømheden skyldes blandt andet ophobning af affaldstoffer, mikroskader i muskelfibrene og inflammation. (26). Ved DOMS følger muskelømhed, stivhed i musklerne, nedsat evne til at udvikle kraft i musklerne samt en forringet koordinationsevne (27). I et studie af Visser og Dieën (23) har de forsøgt at finde den patofysiologiske årsag til nakkeskulder smerter hos mennesker generelt. De fokuserer meget på muskler og konkluderer, at de primært involverede muskler ved smerte i nakke-skulder regionen, er den descenderende del af M. trapezius, samt nogle af de omkringliggende muskler såsom M. splenius capitis, M. rectus capitis, M. semispinalis capitis og M. longissimis capitis. Det har vist sig at M. trapezius har et lavt indhold af mitochondrier, hvorved dens udholdenhed er lav. Derfor bliver den nemt overbelastet ved 11 DOMS: Delayed Onset Muscle Soreness

19 længerevarende arbejde, for eksempel ved arbejde ved computeren, hvor man uden korrekt ergonomi kommer til at spænde op i M. trapezius (23). Visser og Dieën konkluderer, at nedsat blodgennemstrømning i muskulaturen, iskæmi, triggerpunkter og ophobning af Ca++ kan være årsager til nakke-skulder smerter (23) Situationer hvor nakke-skulder smerter kan opstå. Vi har fundet ud af, at en del studier undersøger sammenhængen mellem forskellige situationer og nakke-skulder smerter. De undersøgte situationer er blandt andet computerbrug (7; 12; 14), fysisk aktivitet (7; 12; 15) og fritidsjob (15). I dette afsnit vil vi opsummere de situationer, litteraturen mener, kan sammenholdes med nakkeskulder smerter. De situationer, hvor nakke-skulder smerter kan opstå, er gennem de seneste år blevet studeret grundigere og hyppigere på grund af hypotesen om, at voksnes nakke-skulder problemer, kan stamme helt tilbage fra barndommen og ungdommen (9; 10; 28). Derfor er der kommet fokus på at studere børn og unges nakke-skulder smerter og årsagen dertil, så man kan komme med forebyggende tiltag (12). De fleste studier har fokuseret på nakke-skulder smerter i forhold til fysisk aktivitet (7; 10), stillesiddende aktiviteter (7), som for eksempel brug af computer (7; 12; 14) og playstation (12). Derudover fokuseres der på fritidsjob (15), brug af skoletaske (8) og psykosociale faktorer som for eksempel stress (8; 13). I en undersøgelse af Diepenmaat A.C. et al. fra 2006 konkluderer de, at nakke-skulder smerter hos årige ikke hænger sammen med de unges fysisk aktivitetsniveau, men derimod psykosociale faktorer som depression og stress (10). Alt i alt finder studierne, at der er adskillige situationer, hvor nakke-skulder smerter kan opstå. Fælles for studierne er dog, at der ikke er en primær situation, som udløser nakke-skulder smerterne.

20 7.5. Fysisk aktivitet I dette teoriafsnit vil vi beskrive de fordele, der er ved at være fysisk aktiv, både på kropsniveau og socialt. Afsnittet indledes med Sundhedsstyrelsen anbefalinger, da vi har brugt Sundhedsstyrelsen som inspiration til vores niveauinddeling. Definitionen af fysisk aktivitet er ifølge Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen (21). Sundhedsstyrelsen anbefaler, som tidligere beskrevet, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive af moderat intensitet i mindst 60 minutter om dagen. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder for eksempel i form af to perioder på 15 minutter og én på 30 minutter, eller seks perioder med en varighed på 10 minutter ad gangen. Endvidere skal aktiviteterne, mindst to gange om ugen, bestå af træning af høj intensitet af minutters varighed for at vedligeholde og forbedre kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed (5; 6; 21). Grunden til anbefalingerne er, at regelmæssig fysisk aktivitet blandt andet forebygger livsstilssygdomme og muskel- og skeletlidelser, nedsætter risikoen for at blive overvægtig, samt udvikling af osteoporose og hypertension. Fysisk aktivitet medvirker til at opbygge og vedligeholde børn og unges knogler, led og muskler samt fremme det psykiske velbefindende (5; 6). Fysisk aktivitet er en forudsætning for børn og unges udvikling af blandt andet kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, selvtillid, personlighed og social trivsel (6; 29). Desuden bidrager fysisk aktivitet til at bedre koncentrationsevnen, hukommelsen og adfærden hos skoleelever (6). Fysisk aktivitet medfører både centrale og perifere effekter på kroppen. De centrale effekter omfatter kredsløbet og åndedrættet, hvor blandt andet hjertets kontraktilitet øges, slag og blodvolumen øges og iltoptagelsen stiger ved maksimalt arbejde. De perifere effekter omfatter muskulaturen, hvor der blandt andet sker en øgning af antallet og størrelsen af mitokondrier, antal af kapillærer pr. muskelfiber, glykogenindhold i musklerne, fedtoptagelsen fra blodet samt en øgning af fedtforbrændingen ved langvarigt arbejde (30; 31). Desuden medfører træning mekaniske forbedringer i muskler og led samt i sener og senetilhæftninger til knogler. Led og ledbånd bliver stærkere og ledbrusken bliver tykkere (30).

21 Da Sundhedsstyrelsen har inddelt deres anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge i niveauer, har vi også valgt at spørge ind til fysisk aktivitet i niveauer i vores spørgeskema, dog udvidet til tre niveauer og stilesiddende aktiviteter. Sundhedsstyrelsen mener, at hvis deres anbefalinger overholdes, vil børn og unges muskler, led og knogler blive opbygget og vedligeholdt. Derfor vil det være interessant at finde ud af, om der findes en sammenhæng mellem dem, der har nakke-skulder smerter og som ikke lever op til anbefalingerne. 8. Metode Vi har valgt at anvende den kvantitative metode i form af et spørgeskema til at besvare vores problemformulering og problemstillinger. Begrundelsen for dette valg er, at vi kan bruge den kvantitative metode til at finde statistiske sammenhænge mellem prævalensen af nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau (32). Spørgeskemaet blev udformet som en retrospektiv tværsnitsundersøgelse af målgruppen Teori til design af det ideelle spørgeskema Da vi ikke har kunnet finde validerede spørgeskemaer, der vil kunne dække alle vores problemformulering og problemstillinger, har vi valgt at designe vores eget spørgeskema Ifølge Hicks er der seks basis skridt i udarbejdelsen af et spørgeskema (33). Disse retningslinjer har været vigtige for os at følge, for at sikre, at spørgeskemaet kunne bruges til at afdække vores problemformulering og problemstillinger, og desuden for at øge validiteten og reliabiliteten af vores spørgeskema. De seks basis skridt er følgende: 1. Identificere de overordnede emner, der skal dækkes af spørgeskemaet. Dette kan gøres ved at undersøge litteraturen indenfor emnet 14 og interviewe målgruppen. 2. Udarbejdelse af spørgsmål, der dækker disse emner Se afsnit 8.4. om Baggrund for spørgeskema 13 Se BILAG 2: Spørgeskema 14 Se afsnit 7. om Teori 15 Se afsnit 8.6. om Udarbejdelse af spørgsmålene

22 3. Pilotteste spørgeskemaet på en gruppe, der ikke nødvendigvis er lig med målgruppen for at få generel feedback Modificere spørgeskemaet ud fra feedbacken Pilotteste igen for at sikre, at de første fejl er fjernet. Denne gang pilottestes der gerne på en gruppe, der ligner målgruppen for undersøgelsen Spørgeskemaet er nu klar til brug og kan efterfølgende blive analyseret på forskellig vis. Spørgsmål kan stilles åbne og lukkede. De åbne spørgsmål kan give mere information, men kan være svære at analysere ved større grupper, idet deres svar kan være vidt forskellige og derfor svære at sammenligne. De lukkede spørgsmål giver kun information ud fra svarmulighederne og nogle vigtige informationer kan gå tabt. Af den grund er det vigtigt at præcisere spørgsmålene, så de kan give den efterspurgte information. Samtidig skal man sikre sig, at svarmulighederne imødekommer målgruppen, så de ikke undlader at svare på grund af begrænsede svarmuligheder (33). Ifølge Hicks (33, s. 21) er der guidelines til, hvordan man stiller gode spørgsmål: 1. Ingen komplekse sætninger. 2. Ingen fagsprog. 3. Spørg ikke om mere end én ting i samme spørgsmål. 4. Regn ikke med at alle ved, hvad du mener. 5. Brug ikke dobbelt negativer. 6. Stil ikke ledende spørgsmål. Ved udarbejdelsen af spørgsmålene havde vi disse guidelines i tankerne, og via pilottestning fik vi feedback på, om de blev overholdt i forhold til vores målgruppe Se afsnit 8.7. om Pilotprojekt 17 Se afsnit 8.7. om Pilotprojekt 18 Se afsnit 8.7. om Pilotprojekt 19 Se afsnit 8.6. om Udarbejdelse af spørgsmålene og 8.7. om Pilotprojekt

23 8.2. Validitet og reliabilitet Da vi selv har valgt at udarbejde vores spørgeskema og da dette ikke er valideret, er der risiko for, at spørgeskemaet ikke måler det, som det tilstræber at måle. Endvidere er der en risiko for, at spørgeskemaet ikke er reliabelt. Validitetsbegrebet kan, som det ses i skemaet herunder, inddeles i en række underbegreber, der tilsammen er bestemmende for et givent måleinstruments samlede validitet (34; 35, s. ). I skemaet har vi også beskrevet reliabilitetsbegrebet. Vi har i afsnit anvendt dette skema i forhold til at diskutere vores spørgeskema. Overfladevaliditet Anvendes især om spørgeskemaer og refererer til, hvordan spørgeskemaet (Face Validity) umiddelbart ser ud og virker. Kan defineres som, i hvilken udstrækning en målemetode ser ud til at måle netop det, den er beregnet til at måle Indholdsvaliditet Bruges om spørgeskemaer eller test og refererer til, om målemetoden (Content Validity) dækker alle relevante aspekter af det område, man ønsker at måle. Begrebs- eller Refererer til, om de svar, man indhenter, repræsenterer den underliggende konstruktionsvaliditet tilstand, som man egentlig ønsker at undersøge. Man opstiller og afprøver (Construct Validity) hypoteser på baggrund af den eksisterende teori på området. Ekstern validitet Henviser til, i hvilken udstrækning forskningsresultatet (der stammer fra en stikprøve) kan generaliseres til hele den population, som stikprøven stammer fra Reliabilitet Refererer til metodens evne til at udvise en høj grad af overensstemmelse ved gentagne målinger under ensartede eller tilsvarende omstændigheder. Der er altså tale om et måleinstruments grad af stabilitet og reproducerbarhed. TABEL 2: Begreberne validitet og reliabilitet (34; 35).

24 8.3. Udvælgelse af målgruppe I den kliniske undervisning mødte vi unge med nakke-skulder smerter, og efter en litteratursøgning på gruppen årige, der efterfølgende blev udvidet til årige, har vi kunnet konstatere, at der ikke er lavet undersøgelser om nakke-skulder smerter i forhold til danske årige og deres fysiske aktivitetsniveau. Vi har valgt at tage udgangspunkt i danske elever i 9. klasse på Fyn, for at indsnævre gruppen årige, så projektet ikke blev for omfattende og tidskrævende. Vi har efterfølgende valgt kun at beskæftige os med 9. klasses elever i folkeskolen frem for elever, der blandt andet går i friskole og på efterskole. Dette har vi gjort, fordi vi har en formodning om, at der blandt andet kan være forskel på, hvor fysisk aktive eleverne på de forskellige skoler, har mulighed for at være i deres fritid, hvilket kunne have påvirket undersøgelsen. Vi har desuden taget dette valg, da vi har fundet ud af, at de fleste elever i 9. klasse i Region Syddanmark går i folkeskolen og derfor er bedst repræsenteret der 20 (36). Fravalget af klassetrin under 9. klasse begrunder vi med, at vi antager, at elever i 9. klasse har en større kropsbevidsthed og nemmere kan forholde sig til spørgsmål omkring smerter og fysisk aktivitetsniveau. Vi har fravalgt elever i 10. klasse, fordi vi formoder, at de er dårligt repræsenteret i folkeskolen, der kun er obligatorisk til og med 9. klasse. Elever i 10. klasse har flere muligheder i forhold til valg af uddannelsessted, der både omfatter efterskole, friskole og den gymnasielle uddannelse. For at finde frem til målgruppen har vi taget kontakt til Danmarks Statistik (36), der vejledte os til at bruge deres hjemmeside for at undersøge, hvor mange elever, der er i 9. klasse på de forskellige skoler i Region Syddanmark. Der er senest lavet statistik på dette i 2006, som viste at antallet af elever i Region Syddanmark i alt var De elever gik på offentlige grundskoler/folkeskoler, mens de sidste 4610 elever var fordelt på private grundskoler og efterskoler. 20 Se TABEL 3, s. 20.

25 Elever pr. 1. oktober 2006 I alt Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Uoplyst/andet Region Syddanmark I alt 9. klasse TABEL 3: Elever pr. 1. oktober 2006 efter område, køn, uddannelse, tid og institutionstype (36) Af geografiske årsager har vi valgt kun at tage udgangspunkt i de fynske folkeskoler. Via søgning på Undervisningsministeriets hjemmeside (37) har vi fundet ud af, at der er 136 grundskoler/folkeskoler på Fyn. Vi har derefter valgt kun at tage udgangspunkt i de folkeskoler, som har en eller flere 9. klasser og har fået et antal på i alt 87 folkeskoler. På den enkelte skoles hjemmeside og via telefonopkald har vi efterfølgende fundet frem til, at der er ca elever i 9. klasse på Fyn. Endvidere har vi ved hjælp af disse informationer fundet ud af, at der er gennemsnitlig to 9. klasser på hver fynsk skole og at det gennemsnitlige elevtal er pr. klasse. For at foretage et tilfældigt valg af skoler på Fyn, gav vi alle skolerne et nummer, som vi lagde i en hat. En af os fik bind for øjnene og trak fem numre op af hatten. Vi kontaktede derefter de fem pågældende skoler, men fik kun tilbagemelding fra en af skolerne. Vi trak derfor fire nye skoler, som alle gerne ville deltage i undersøgelsen. Vores endelige undersøgelse bestod af fem skoler med i alt ti 9. klasser. I disse ti klasser var der et samlet elevantal på 178 elever, hvilket udgør vores sample size 22. Vi fik, imidlertid kun 161 spørgeskemaer retur, idet nogle elever ikke var i skole den dag, hvor vi var ude på den enkelte skole. Hvorfor de 17 elever ikke var i skole den pågældende dag vides ikke med sikkerhed, men sygemelding grundet nakke-skulder smerter kan ikke udelukkes. Vi diskuterede det samlede antal af respondenter med vores eksterne vejleder, som godkendte størrelsen på vores målgruppe. Vi har som sagt et sample size på 178. Sample size henviser til størrelsen på målgruppen i forhold til at kunne bruge undersøgelsesresultater på hele populationen, som er alle 9. klasses elever på hele Fyn (33). Ved beregninger har vi fundet ud af, at vores sample size på 178, svarer til et præcisionsniveau på 7-8 %. Det betyder, at vores resultater kan være +/- 7-8 %. Et præcisionsniveau fortæller noget om, hvor præcise vores resultater er (38). Det vil sige, at når vi har et præcisionsniveau på +/- 7-8 % og for eksempel får et resultat, der viser, at 60 % af pigerne, har elever i gennemsnit = (3800 elever i alt / 87 folkeskoler) / 2 niende klasser pr. skole 22 Sample size = stikprøve

26 haft nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned, kan vi ved hjælp af præcisionsniveauet konkludere, at vores resultat er, at mellem % og % piger har haft nakke-skulder smerter (38). På grund af den randomiserede lodtrækning, repræsenterer vores undersøgelse kun fire ud af de i alt otte kommuner på Fyn og kun 161 ud af cirka 3800 elever i 9. klasses. For at kunne lave denne undersøgelse, har vi valgt følgende inklusion- og eksklusionskriterier for at finde de respondenter, der skal være en del af undersøgelsen: Inklusionskriterier Elever i 9. klasse Nakke-skulder smerter, der føles som træthed, gener eller ømhed lokaliseret til området fra undersiden af kraniet til den øverste del af skulderpartiet. Eksklusionskriterier Sygdomme/problemer i nakke-skulder regionen. Grundskoler m.v./folkeskoler Alder: 15 eller 16 år Skoler på Fyn TABEL 4: Inklusion- og eksklusionskriterier Efterskoler, specialskoler, friskoler Baggrund for spørgeskema Vi har i forhold til vores problemformulering og problemstilliner vurderet følgende emner som relevante for vores undersøgelse: prævalensen af nakke-skulder smerter hos danske elever i 9. klasse på Fyn, hyppigheden af nakke-skulder smerter hos piger og drenge, deres fysiske aktivitetsniveau og elevernes bud på, i hvilke situationer deres nakke-skulder smerter, opstår, samt om de elever, der har haft nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge. Efter gennemgang af litteraturen og drøftelser i gruppen kom vi frem til, at et selvudfyldende spørgeskema var den bedste måde at indsamle data på i forhold til at undersøge prævalensen af

27 nakke-skulder smerter indenfor den sidste måned hos elever i 9. klasse på Fyn sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau. Vi har som sagt søgt efter validerede spørgeskemaer om nakke-skulder smerter og fysisk aktivitetsniveau, men har ikke kunnet finde et, der kunne dække vores undersøgelse i forhold til vores problemformulering, problemstillinger og målgruppe. I forhold til undersøgelse af smerte fandt vi blandt andet McGill Pain Questionnaire (39), der kan bruges til at tegne en kvalitativ smerteprofil. Vi har valgt ikke at bruge dette spørgeskema, da vores formål med opgaven ikke er, at få svar på målgruppens subjektive følelse af smerteintensitet og smertekvalitet. McGill Pain Questionnaire indeholder en smertetegning, hvor det smerteområde, der spørges ind til i spørgeskemaet, er skraveret. Dette har vi hentet inspiration fra til vores spørgeskema, så vi har en smertetegning med, hvor vores smerteområde er skraveret. På den måde er vores målgruppe ikke i tvivl om, hvor nakke-skulder smerterne er lokaliseret. Ud fra Hicks guidelines og retningslinjer 23 (33) har vi selv formuleret spørgsmålene omkring smerte. Med henblik på spørgsmål om fysisk aktivitetsniveau, fandt vi blandt andet spørgeskemaerne PAS 24 (40) og IPAQ (41). PAS bruges til at måle, hvor fysisk aktiv man er på et almindeligt hverdagsdøgn. Fravalget af PAS begrundes med, at det ikke har inddelt fysisk aktivitet i niveauer, som vi skal undersøge, for at kunne besvare vores problemformulering og problemstillinger. IPAQ er et internationalt selvudfyldende spørgeskema, der kan anvendes til at skaffe data om sundhedsrelateret fysisk aktivitet. IPAQ findes både i en kort og en lang version og begge stiller spørgsmål til det fysiske aktivitetsniveau indenfor de sidste syv dage. Den korte version anbefales hyppigst til den yngre befolkning mellem 15 og 69 år. Det indeholder syv spørgsmål om hyppighed og varighed af anstrengende- og moderat intensitet, samt gåture og stillesiddende aktiviteter. Den lange version består af fem dele med i alt 27 spørgsmål. Der spørges ind til arbejde, transport, husarbejde/rengøring, sport/fritidsaktiviteter og stillesiddende aktiviteter. Vi har valgt ikke at bruge IPAQ, da tidsbegrænsningen i dette spørgeskema er de sidste syv dage. Vi mener, det ville give et forkert billede af målgruppens generelle fysiske aktivitetsniveau, hvis de 23 Se afsnit 8.1. om Teori til design af det ideelle spørgeskema 24 PAS = Physical Activity Scale 25 IPAQ = International Physical Activity Questionnaire 26 Se BILAG 3: Internationalt spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet (IPAQ)

28 skulle svare på, hvor fysisk aktive, de havde været på de sidste syv dage, idet ferie, sygdom med mere kan påvirke svaret hos nogen. Vi har, imidlertid valgt at bruge IPAQs spørgsmål om stillesiddende aktiviteter. Da vi via litteratursøgningen som sagt ikke har kunnet finde et spørgeskema, der kunne afdække vores problemformulering og problemstillinger, har vi valgt at designe vores eget spørgeskema for at sikre, at vi fik dækket alle spørgsmålene Opbygning af spørgeskema Opbygningen af vores spørgeskema er grundigt overvejet, idet vi, som tidligere beskrevet har fulgt Hicks retningslinjer og guidelines for udarbejdelse af et spørgeskema (33). Vi har først en skriftlig introduktion i spørgeskemaet, hvor vi præsenterer os selv og formålet med spørgeskemaet. De første spørgsmål omhandler dato, køn og alder for at kunne kategorisere respondenterne. Derefter indleder vi med spørgsmålene 4 til 7 om nakke-skulder smerter, hvortil vi har skrevet vores definition og indsat en smertetegning med det konkrete skraverede område. Det har vi gjort, for at undgå tvivl om, hvilket område, vi spørger ind til. Formålet med introduktionen og smertetegningen er, at øge forståelsen for vores undersøgelse og spørgsmål. Vi har valgt at bruge lukkede spørgsmål med mulighed for enkelte uddybelser, da dette gør det hurtigt og nemt for respondenterne at svare på. I spørgsmål 7 har vi, imidlertid valgt at sætte en linje til svarmuligheden andet, hvor den enkelte elev selv kan skrive et svar. Vi har valgt denne svarmulighed, idet situationer, hvor nakke-skulder smerter kan opstå, kan være meget individuelle, hvilket vil kunne give os ny information om, i hvilke situationer, respondenterne mener, de får nakke-skulder smerter 29. Da spørgsmål 11 omhandler antal timer med stillesiddende aktiviteter på en gennemsnitlig dag, modsat spørgsmål 8-10, som omhandler fysisk aktivitet indenfor de forskellige intensiteter på en gennemsnitlig uge, har vi valgt at understrege ordene uge og dag, så der ikke opstår misforståelser. 27 Se afsnit 8.1. om Teori til design af det ideelle spørgeskema 28 Se BILAG 2: Spørgeskema 29 Se SEPARATE BILAG s. 2