Mange singler forventer at bo alene

Transkript

1 Mange singler forventer at bo alene Hver 3. single i 30 erne og 40 erne forventer at bo alene resten af livet, viser en ny undersøgelse, YouGov har foretaget for BEDRE HJEM. Det vil betyde fortsat pres på priserne på ejerboligerne vurderer ejendomsmæglere, men det betyder ikke, at parforholdet er dødt, mener forskere. Det tyder på, at den traditionelle idé om et fast parforhold, hvor man bor sammen, stadig trives hos de unge, mener Toke Haunstrup Christensen. Men færre mennesker ser ud til at kunne holde fast i den idé, når de bliver ældre, efterhånden som de får nogle forliste kærlighedsforhold i bagagen og måske begynder at se mere nøgternt på, hvad kærligheden alene kan bære i et forhold. De ændrer deres forventninger til parforholdet, fx om hvorvidt de skal bo sammen, siger han. Samfundet muliggør singlelivet Og singletilværelsen understøttes fint af en moderne kultur, hvor det at være sig selv og sætte sine egne ønsker og behov i centrum er centrale værdier, siger Toke Haunstrup Christensen. Vi er i gang med et opbrud i måden, vi danner par på i dag i forhold til tidligere, og at stadig flere ser det som attraktivt og socialt acceptabelt at bo alene. Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker SBi. Så mange forventer altid at bo alene årige: 7 % årige: 33 % årige: 37 % årige: 46 % årige: 67 % 70+ årige: 83 % Alle: 48 % Kvinder: 46 % Mænd: 49 % Enlige med børn: 27 % Enlige uden børn: 50 % Undersøgelsen er gennemført af YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med single-danskere i 40 alderen FEBRUAR år, i perioden BOLIUS BEDRE HJEM 28. nov.-1. dec Af: Thomas Lemke Tegning: Rikke Ahm At være single og bo alene er ikke bare en fase, der skal overstås, inden man flytter sammen med den eneste ene resten af livet. For mange yngre mennesker er det en tilstand, de forventer varer hele livet. Sådan lyder svaret fra hver 3. dansker i alderen år, der bor alene, i en ny undersøgelse som YouGov har gennemført for BEDRE HJEM. Seniorforsker fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Toke Haunstrup Christensen, der forsker i studier af boligbrug, er overrasket over resultatet. Vi har tidligere set denne tendens men ikke så markant som i denne undersøgelse. Det bekræfter tilsyneladende, at vi er i gang med et opbrud i måden, vi danner par på i dag i forhold til tidligere, og at stadig flere ser det som attraktivt og socialt acceptabelt at bo alene, siger Toke Haunstrup Christensen. Mægler: Pres på boligudbud Relationschef i ejendomsmæglerkæden Home, Mads Ellegaard, mener også, at tallet er højt. Det er relativt mange, og det vil alt an- det lige fastholde og måske øge presset på det eksisterende antal boliger især i byerne, når mange mennesker vil søge boliger enkeltvis i stedet for som par, vurderer Mads Ellegaard. Tal for Danmarks Statistik viser, at der i 1986 boede 2,32 personer per husstand i Danmark, mens der i 2014 bor 2,13 personer per husstand. I samme periode er antallet af husstande med én person steget med 40 procent, mens antallet af husstande med to personer og derover kun er steget med godt 9 procent. Mads Ellegaard peger dog på, at man i de store byer som København og Aarhus, hvor efterspørgslen er størst, også er i gang med at bygge nye boliger. Vi ser, at en del af de nybyggede lejlighedskomplekser har både elevator og altan til hver lejlighed, fordi der vil være stadig flere ældre, der stiller det krav, og der generelt er krav om relativ høj komfort, siger han. Parforholdet lever Hvor hver tredje årige svarer, at de forventer at bo alene resten af livet, er det kun 7 procent af de årige, der har samme forventning. Det enkelte menneske forventes at frigøre sig fra traditionerne, kønsrollerne, familiens forventninger osv. Det understøttes alt sammen af en velfærdsstat, der har overtaget de funktioner, der tidligere krævede en familie, fx omsorgsopgaverne som pasning børn og gamle, siger Toke Haunstrup Christensen. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal peger på de helt konkrete økonomiske forhold og lovændringer i Danmark, der understøtter individualismen og i højere grad muliggør singlelivsstilen. I folkeskoleloven har vi set et skifte fra, at lærerne skulle fokusere på klassens bedste til nu det enkeltes barns udvikling. Pensionsloven er ændret så ratepensioner, der før var fælleseje, nu er personlige, og man får også i nogle tilfælde flere børnepenge som enlig end som ægtepar, siger Birthe Linddal. Hun mener dog ikke, at drømmen om at have en fast partner også dermed er forsvundet. At parforholdet stadig har bred appel ses i, at masser af litteratur og film handler om at finde den eneste ene. Der er få mennesker, der ikke på et eller andet plan er på jagt efter en kæreste. Der er en magnetisk kraft, en urkraft, der trækker folk mod familien og parforholdet. Men samtidig kan vi jo konstatere, at mange bliver skilt igen, siger Birthe Linddal. Det skyldes, at parforholdet kan have svære vilkår, når det kun er lysten, der skal drive værket, mener hun. Derfor ser vi også stadig flere par, der ikke bor sammen. Man har en partner, man dyrker sex med, rejser med og går ud med, men man vil selv bestemme, hvor sofaen skal stå derhjemme og blive ved med at spise ens egen særlige speltfyldte, økologisk mad, forklarer Birthe Linddal. Enlige med børn vil være par Ser man på, hvordan enlige med og uden børn svarer, viser YouGov-undersøgelsen, at det kun er 27 procent af enlige med børn, der forventer at bo alene altid, mens det næsten er dobbelt så mange - 50 procent - af enlige uden børn, der forventer at bo alene resten af livet. Undersøgelsen afslører ikke samtidig alderen på disse grupper. Det kunne tyde på, at dem, der har været i parforhold med børn, ønsker at være i det igen. Om det skyldes rent praktiske hensyn at det er rart at deles om regningerne og børnepasningen, eller om denne gruppe søger tilbage mod samhørigheden i det mere BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

2 Næsten dobbelt så dyrt at bo alene Hvis man lægger en husstands mest almindelige faste udgifter sammen, viser det sig, at et par kan slippe ca kr. billigere om året end en single. Forklaringen er, at man i parforholdet er to til at dele udgifterne. Af: Louise Skøtt Gadeberg Tegning: Rikke Ahm På en lang række af de store faste udgiftsposter bliver det næsten dobbelt så dyrt for dig at bo alene, som hvis du boede med en partner og blot skulle betale halvdelen af de samlede udgifter. Besparelsen på vand og el ved en person i husstanden frem for to er så minimal, at det ikke batter i frohold til de besparelser, der er ved at bo to. Privatøkonomisk rådgiver og indehaver af kvinderogpenge.dk, Lisbeth Burgaard, har regnet på det og regnestykket viser, at det er cirka kr. dyrere at bo alene. Det er dyrere at bo alene end sammen med en partner, fordi der er en række faste udgifter, som man står for alene og som ikke halveres, fordi man kun er en person i husstanden. Man skal f.eks. også have varme og lys, når man bor alene, og det koster det samme at varme en gryde op, når man skal lave mad til én, som hvis man skal lave mad til en hel familie. Et andet eksempel er ejendomsskatten, hvor man også betaler det samme, som hvis man var to, siger Lisbeth Burgaard. Flyt sammen med en ven og spar Hvis man vil spare penge på sin boligform, når man bor alene, kan man fx vælge at bo i bofællesskab eller kollektiv. Der er ved at dukke mange nye former for fællesskaber op, hvor man sparer penge, fordi man er mange om at dele en række udgifter, siger Lisbeth Burgaard og understreger, at der ud over de økonomiske fordele og er de miljømæssige. Del f.eks. følgende med din bo-makker eller dit bofællesskab: Vaskeri eller vaskemaskine Have og haveredskaber Madordning og fælles storindkøb Fælles fritidsaktiviteter som værksted, badebassin m.m. Stor fællesfryser. Hvad skal du som single overveje? Leje eller eje? Vælg en lejebolig til en start. Er du netop flyttet for dig selv, kan du overveje at starte med en lejebolig, da du måske endnu ikke ved, hvordan dit liv former sig på den længere bane. Har du økonomisk råderum, kan du dog også købe en bolig, selvom du ikke ved, hvor længe du har planer om at bo der. Sørg for, at den har en kvalitet, der gør den mulig at sælge igen eller at leje ud. Få overblik Hvis du skal skabe dig en husholdning alene, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over din økonomi. Kig på, hvad du har af indtægter og faste udgifter. Kig dine udgiftsposter igennem og overvej, om der er noget, du kan undvære. Måske kan du undvære din bil, nu når du er flyttet til en større by med bedre offentlige transportmidler? Nye forbrugsvaner Også dit husholdningsforbrug ændrer sig markant, hvis du skal bo alene efter at have boet sammen med en aller flere andre. Vær bevidst om, hvad du bruger dine penge på og hold øje med, om den daglige take away-kaffe eller fyraftens-cola i virkeligheden løber op i et stort månedligt beløb. I Det er dyrere at bo alene end sammen med en partner, fordi der er en række faste udgifter, som man står for alene og som ikke halveres, fordi man kun er en person i husstanden. Lisbeth Burgaard, rådgiver og indehaver af kvinderogpenge.dk, Oversigt over single- vs. par-budget: Udgift som par Udgift som single Merudgift som single Udgift Udgift Pr. person Udgift Udgift Merudgift pr. måned pr. år (2) pr. måned pr. år pr. år pr. person (pr. person) Husleje El Vand Varme Gas Medielicens TV abonnement Internetabonnement Bil Indboforsikring Total Kilde: Privatøkonomiske rådgivere Lisbeth Burgaard, kvinderogpenge.dk, og Ulrik Linde Kjeldsen, raadompenge.dk skemaet kan du se et eksempel på forskellen i et budget for singler og for par. Merudgiften for singler fremgår af kollonne længst til højre. 42 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

3 Singler presser boligpriserne i storbyerne Stigningen i antallet af singler giver flere om boligbuddet, og det får boligpriserne til at stige. En lav rente og at en del singler vælger at bo sammen lægger dog en dæmper på de negative effekter af prisudviklingen. Af: Thomas Lemke Tegning: Rikke Ahm Vidste du at.. singlerne i dag udgør ca. 70 procent af familietyperne i hovedstaden. 45 procent af alle husstande i Danmark bebos af 1 person. Minimum kroner. Så meget højere skal din husstands samlede indtægt være i dag i forhold til for blot 2 år siden, før du har råd til at købe en ejerlejlighed på 60 m 2 til den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Københavns Kommune. De øgede priser er i høj grad en konsekvens af det stigende antal singler i Danmark. Således forventer Boligøkonomik Videncenter at antallet af singlefamilier stiger med 17,31 procent frem mod 2040, fra 1,56 mio. til 1,83 mio. for at de fleste søger boliger sammen i par, søger mange af dem bolig enkeltvis én og én. Det giver et pres på priserne og er medvirkende til, at man i dag skal have en større husstandsindkomst end tidligere for at kunne betale for en bolig i hovedstaden, siger relationschef Mads Ellegaard i ejendomsmæglerkæden, Home. Han understreger dog, at de generelle konjunkturer også har noget at skulle have sagt, og at boligpriserne stadig ikke er lige så høje som i 2007, lige inden boligboblen bristede. Når der bliver flere singler, stiger efterspørgslen på boliger også: I stedet Singlerne er kommet for at blive Siden 1986 er antallet af singlefamilier i Danmark steget med godt 30 procent til omkring 1,55 mio., viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er antallet af parfamilier kun steget med 5 procent til omkring 1,34 mio. familier. I samme periode er antallet af husstande med en person steget med 40 procent, mens antallet af husstande med to personer og derover kun er steget med godt 9 procent. Helt konkret har det betydet, at hvor en familie (enlige eller par med og uden børn) i 2012 kunne få en ejerlejlighed på 60 m 2 i Københavns Kommune med en samlet indkomst på minimum kr., krævede det i 2014 minimum en indtægt på kr., viser beregninger fra Boligøkonomisk Videncenter. Skulle du have råd til en ejerlejlighed på 90 m 2 krævede det i 2012 minimum en indtægt på kr. mens det i 2014 krævede en indtægt på kr. Og singlelivet er ikke kun en overgangsfase. Singlerne er kommet for at blive, siger de selv. I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for BEDRE HJEM, svarer mere end hver 3. single i alderen 30-49år således, at de forventer at bo alene resten af deres liv. For de 50-årige, 60-årige og de +70-årige singler er tallene henholdsvis 46 procent, 67 procent og måske meget naturligt 83 procent. Alle vil til storbyen Samtidig med at der kommer flere singlefamilier, er der et øget pres på landets storbyer og især København. Tendensen er den samme i hele den vestlige verden. I takt med at mange af produktionsvirksomhederne er flytter til udlandet og/eller automatiseres, og landbruget effektiviseres, flytter arbejdspladserne og dermed befolkningen mod storbyerne. 44 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

4 Som BEDRE HJEM tidligere har beskrevet, har fraflytningen fra yderkommunerne i Vestsjælland, på Lolland-Falster, det sydlige Fyn samt i Nord- og Nordvestjylland kun været stigende siden 1980 og er nu oppe på 9 procent om året ifølge tal fra Kommunernes Landsforening. Læs omtalte tema om Yderområderne: Omvendt har tilflytningen til bykommuner som København, Aarhus og Odense været konstant stigende siden 1991 og er nu oppe på 15 procent om året. Det samme gælder for kommuner med mellemstore byer beliggende i Østjylland og det nordlige Sjælland. Singlefamilierne udgør i dag omkring 70 procent af familietyperne i hovedstaden. De mange tilflyttere skal have noget at bo i, og ifølge Mads Ellegaard fra Home er der ved at komme gang i lejlighedsbyggeriet især i København og Aarhus, efter finanskrisen er ved at ebbe ud. Der er gang i lejlighedsbyggeriet i København igen, hvor 60 procent af alle landets lejligheder i forvejen ligger. I Region Midtjylland, hvor Aarhus er hovedbyen, er 20 procent af landets lejligheder beliggende. Også her er der gang i lejlighedsbyggeriet, fx på det gamle Ceres-område, der bliver til campusområde, og på Aarhus Ø ved havnen. I Aalborg og Odense er der ikke så stor befolkningstilvækst, men der mangler stadig boliger til salg, siger Mads Ellegaard. Dyrest i og ved København Men selvom der også er tilflytning til andre af landets storbyer, viser de nyeste tal fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik, hvis nogen skulle være i tvivl, at det stadig er absolut dyrest at bosætte sig i og omkring hovedstaden især nord for. Kvadratmeterprisen på et hus på Frederiksberg i København eller i Gentofte nord for København ligger i gennemsnit på kr. som de dyreste steder i landet. Selve Københavns Kommune ligger på en 6. plads med kr./m 2, og med undtagelse af Tønder Kommune (på en 12. plads med kr./m 2 ) og Aarhus Kommune (på en 27. plads med kr./m 2 ) ligger de 30 dyreste kommuner ud af landets i alt 98 kommuner omkring hovedstaden. I sommers udtrykte flere eksperter bekymring for, at priserne på singleboliger i Københavns Kommune ville stige markant, hvis man ikke byggede flere singleboliger til de mange singler, der allerede er og vil komme til byen i fremtiden. Frank Jensen: Flere billige boliger Overborgmester Frank Jensen siger til BEDRE HJEM, at han vil arbejde for at justere Københavns Kommunes boligpolitik, så også singler får bedre råd til at bo i byen fremover. xxxx. xxxxxnge.dk, Vi har i mange år haft stort fokus på at sikre boliger med en størrelse på mindst 95 m 2, fordi vi i København faktisk har en ret stor boligmasse af mindre, toværelses lejligheder, og vi havde brug for flere større boliger til at huse fx de børnefamilier, som gennem de sidste 20 år i højere og højere grad har valgt at bo i København. Nu har vi fået lukket hullet, og derfor er det tid til at ændre kurs, så vi fastholder en bred, blandet boligmasse som passer til befolkningssammensætningen i København. Det betyder, at vi igen skal til at bygge flere boliger, der er lidt mindre og lidt billigere, og som passer til folk med én indkomst, siger Frank Jensen. Ifølge overborgmesteren vil der være behov for, at private bygherrer og almene boligselskaber bygger flere boliger i København frem mod år 2027, og af dem stiller kommunen krav om, at 20 procent, boliger, skal være almene. Med den kommende kommuneplan bliver der sat krav til de nye boligers størrelser, så vi sikrer varierende størrelser men da det er privat initiativ, der skal tilvejebringe de fleste af boligerne, kan vi ikke sige præcis, hvor store boliger der kommer og hvornår, siger Frank Jensen. Den største byggeaktivitet er planlagt for byudviklingsområderne Nordhavn, Sydhavn, Ørestad og Carlsberg, og der bygges nu i Valby og på østsiden af Amager. Frank Jensen understreger, at andelen af små lejligheder er større i København end noget andet sted i landet. Men der er også en større efterspørgsel. Det, vi vil sikre med bestemmelserne omkring boligstørrelse, er, at der også kommer mindre lejligheder i de nye byområder. Vi arbejder altså fortsat på at bygge flere familieboliger, men vi skal skabe plads til alle, og derfor sætte vi nu igen fokus på også at bygge mindre boliger, siger han. Rige singler og forældrekøb Ifølge tal fra Danmarks Statistik som Boligøkonomisk Videncenter har trukket til BEDRE HJEM, er antallet Færre personer i husstanden 3,5 3,0 2,5 2,0 af singlefamilier med høje indkomster i København også steget markant. Antallet af singlefamilier med personindkomster på kr. er steget fra familier til familier, men antallet af singlefamilier med en personindkomst på over kr. er steget fra samme niveau til næsten familier. Altså omkring en tredobling for hver gruppe. Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, mener dog ikke, at forøgelsen af singler med høj indkomst fra at udgøre 2,2 procent af det samlede antal københavnske familier i år 2000 til i dag at udgøre 7 procent, i sig selv betyder, at de presser lavindkomstgrupper ud. Forældrekøb er en nok så vigtigt faktor, hvad dette angår, påpeger Curt Liliegreen. Københavnske ejendomsmæglere har tidligere vurderet, at forældrekøb tegner sig for hver 4. til hver 2. lejlighedskøb, og i Aarhus er meldingen af hver 2. solgte lejlighed er forældrekøb. Fidusen er typisk, at forældrene køber lejligheden med 80 pct. realkreditlån og låner resten i deres eget hus friværdi. Med et F1-lån kan det lige frem blive en overskudsforretning: Forældrene betaler både en lav rente på lånene og opnår skattefradrag, og barnet betaler Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand husleje til sine forældre og får boligstøtte og får samtidig en ven ind, der også betaler leje til forældrene. Konstruktionen kan være med til at presse priserne, så fx kassedamen med lagermedarbejderen kan få sværere ved at finde en bolig, siger Curt Liliegreen. Lav rente og sammenflytninger dæmper effekterne af udviklingen Det kunne dog stå meget værre til med singlernes muligheder for at købe lejligheder eller huse i Danmarks storbyer. Liberaliseringen af realkreditloven i starten af 00 erne, der gav øgede muligheder for at tage afdragsfrie lån og den nuværende lave rente giver muligheder, som ikke fandtes tidligere, påpeger kommunikationschef i ejendomsmæglerkæden EDC, Jan Nordmann. Ved fx en skilsmisse ville man tidligere ofte være nødt til at flytte i lejebolig men i dag har en fraskilt mulighed for at blive boende i huset. Det var sjældent, at man så det for 15 år siden. Men når samtidig flere vælger singletilværelsen, og vi også ser et voksende antal ældre, der bliver boende alene i ejerboligerne, vil det også være med til at lægge et stort pres på priserne, siger Jan Nordmann. Til gengæld kan ovennævnte eksempel på forældrekøb betyde, at der nu bor to singler i den samme bolig, og ifølge tal fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, er antallet af singlehusstande faktisk faldet fra 55 procent af alle husstande i 1995 til 47 procent i København i 2013, som følge af, at der er flere singler, der på permanent basis vælger at bo sammen. Om det primært er af sociale årsager eller af økonomisk nød er dog uklart. Alle kan ikke bo i byen Forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen, mener dog ikke, at man nødvendigvis skal gøre det til et problem, at boligpriserne stiger i hovedstaden, og at det er sværere for singlefamilier og alle andre at få råd til en bolig. Hvis folk ikke har råd til at bo i hovedstaden, må de flytte til forstæderne. Det er ingen menneskeret at bo i København, og vi kan ikke sætte markedskræfterne ud af spil. Vi har i forvejen en huslejeregulering på lejeboliger og en regulering af andelsboliger. Og inden jul blev det muligt for kommunerne at stille krav om andelen af almene boliger i nye byggerier. Københavns Kommune har ikke pligt til at sørge for billige boliger til alle, og den ville heller ikke kunne løfte opgaven alene, siger Hans Thor Andersen. Uanset om vi afskaffede den private ejendomsret og lavede køordning til alle boligerne i stedet for, ville det næppe løse problemet. Vi kan ikke sikre et tilstrækkeligt stort volumen på de mest eftertragtede steder, siger Hans Thor Andersen. 46 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

5 Singler vil bo i hus med have Halvdelen af alle landets singler/enlige ønsker at bo i hus med have, viser en ny undersøgelse. Af: Thomas Lemke Utallige film og tv-serier har portrætteret singlen som den unge enlige mand og kvinde fra New York, London eller Paris, der bor i lejlighed i den pulserende storby. Men sådan ønsker den moderne danske single ikke nødvendigvis at bo i dag, viser en ny undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har gennemført for BEDRE HJEM. Ifølge undersøgelsen ønsker 50 pct. af alle singler at bo i et enten parcelhus eller et rækkehus med have til som single - i enkelte tilfælde med sommerhus eller kolonihavehus oven i. Halvdelen af disse 50 pct. svarer, at de forventer at bo alene altid. Generelt foretrækker singlerne at være singler i den type bolig, de allerede bor i nu. Bor de i lejlighed i dag, ønsker de således også at bo i lejlighed, hvis de vedbliver med at være singler, mens de fleste af dem, der bor i hus med have, ønsker at blive i den type bolig, hvis de vedbliver med at være singler. Ønsket om at bo i hus med have som single er udpræget i alle aldersgrupper på nær hos de årige, der foretrækker at bo i lejlighed eller etageejendom som single. Men selv i denne gruppe svarer 24 pct. at de helst vil bo i hus med have som single. Singler i region Syddanmark vil i højere grad end singler fra resten af landet bo i rækkehus/parcelhus med have, og flere kvinder end mænd foretrækker generelt hus med have. Singler med børn i husstanden foretrækker også i højere grad parcelhus med have end en lejlighed/etageejendom. Undersøgelsens resultater stemmer overens med en undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Nybolig tidligere på året, der viste, at 40 pct. af alle singler søger efter en villa eller et rækkehus med op til 110 m 2 boligareal, og 19 procent ønsker endnu mere plads. Drøm eller nødvendighed Ifølge relationschef Mads Ellegaard i ejendomsmæglerkæden Home afspejler tallene især to forskellige situationer hos de singler, der bor i lejlighed og dem, der bor i hus med have i forvejen. Mange af de singler, der i dag bor i hus med have, vil være at finde i provinsen, og hvis disse mennesker vil blive boende her, så er der i de fleste tilfælde ikke andet end netop hus med have for dem at vælge imellem, siger Mads Ellegaard. 60 procent af alle landets lejligheder ligger nemlig i København, mens 20 procent ligger i og omkring Aarhus, fortæller Mads Ellegaard. Det vil altså være i mange tilfælde være et spørgsmål om nødvendighed for denne gruppe, hvis de vil blive boende i området, siger Mads Ellegaard. For de 24 pct. singler, der i dag bor i lejlighed og altså langt overvejende i byerne, er motivationen for at ønske at bo i hus med haven en anden. I det omfang, de ønsker at blive boende i byen, vil det mere være udtryk for en drøm end en reel mulighed. Hvis en single, der bor i en bylejlighed i dag, vil blive boende byen i et hus med have, vil det kræve en meget høj indtægt, som langt færre, end de 24 pct., der ønsker det, reelt har, siger Mads Ellegaard. Til gengæld kan boligdrømmen blive til virkelighed, hvis singlerne i bylejlighederne er villige til at flytte et stykke uden for storbyerne. Netop urbaniseringen, hvor mange flytter til byerne, har givet enlige gode muligheder for at bo i en billig villa uden for storbysområderne. Der er pt. lave boligpriser samtidig med, at man kan få en lav rente også på de fastforrentede lån, så boligbyrden bliver endnu lavere, siger Mads Ellegaard. Sådan vil singlerne bo Hvilken boligtype vil du helst bo i som single? Lejlighed/etageejendom: 35 % Rækkehus med have: 28 % Parcelhus med have: 18 % Lejlighed/etageejendom med sommerhus/kolonihavehus som supplement: 10 % Parcelhus med have og sommerhus/kolonihavehus som supplement: 2 % Rækkehus med have og sommerhus/kolonihavehus som supplement: 2 % Sommerhus/kolonihavehus: 2 % Andet: 2 % Ved ikke: 2 % YouGov-undersøgelsen er baseret på 1008 CAWI-interview med singledanskere i alderen år., i perioden 28. nov.-1. dec Singler går efter de bedste boliger Singler er meget specifikke i deres krav til deres bolig, og alderen afgør kravenes karakter, bekræfter tre forskellige ejendomsmæglerkæder i hovedstaden. Singler lader sig generelt ikke spise af med hvad som helst på boligmarkedet de er tvært imod temmelig skarpe på, hvilken type bolig de søger. De vil have fede adresser centralt i byen, lækre rum og gerne altan eller andet, der øger luksusfølelsen. Singler er meget bevidste om, hvad de vil have. Generelt skal lejligheden i byen være lækker, indflytningsklar og ligge i det helt rette kvarter gerne med altan eller tagterrasse. Det er helt klar tendensen, siger Christian Guldhammer fra Danbolig City. Alder afgør prioriteringer Han skelner mellem de yngre singler, der prioriterer at bo midt i byens leben og de mere rolige, ofte lidt ældre singler, der også prioriterer ro og grønne arealer. Det harmonerer godt med de svar, danske singler giver i BEDRE HJEMs undersøgelse, foretaget af YouGov. Især unge kvinder og singler generelt mellem 18 og 24 år prioriterer nemlig gode indkøbsmuligheder og gode transportmuligheder højt ved deres bolig. De ældre singler over 55 år prioriterer byliv, kort afstand til arbejde eller idrætsfaciliteter, alt sammen i mindre grad. Den tendens kan Jan Nyby, direktør og mægler i DeasBolig, godt nikke genkendende til. Singler søger meget forskellige boliger i meget forskellige kvarterer alt efter alder. Den unge vil bo på broerne, hvor der er hipt og gang i den. Singlen, der er midt i livet og fx er alenemor eller delefar, har det okay med at rykke ud til fx Valby og ydre Østerbro, hvor der er ro og en god legeplads. Og så er der de ældre og måske karrieremindede singler uden eller med fraflyttede børn de vil have noget lækkert, en god adresse og en fed altan eller et ordentligt badeværelse. Flere minikollektiver Den store efterspørgsel på singleboliger i Købehavn bekræfter Lone Bøegh Henriksen, mægler og ejer af 10 home-butikker i København. Hun ser også tendenser til, at singler flytter flere sammen for dermed økonomisk at kunne opnå en bedre placering eller pris på boligen. Mange vælger at bo flere sammen i minikollektiver, hvilket giver økonomisk mulighed for at bo i en bedre bolig og mulighed for at bo centralt men alligevel roligt og lækkert. Og den tendens ser vi mere og mere. Flest singler i Danmark Singler er bestemt intet dansk fænomen, men sammenligner vi med andre europæiske lande, hører Danmark til i toppen med flest enlige. Det fortæller seniorforsker på Aalborg Universitet, Toke Haunstrup Christensen. Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at 24 procent af den voksne befolkning bor alene, hvilket svarer til, at ca. 45 procent af alle husstande bebos af 1 person. En undersøgelse fra Max Planck-instituttet i Tyskland viser, at landene i Nord- og Vesteuropa generelt har mange singler, mens Spanien, Portugal og Grækenland har færrest (ca procent af husstandene bebos af 1 person). Toke Haunstrup Christensen tilskriver især forskellene mellem Syd- og Nordeuropa forskellige familiemønstre og den meget store ungdomsarbejdsløshed i bl.a. Spanien og Grækenland, der tvinger mange til at blive boende hos deres forældre. Ifølge Aalborg Universitets tidligere undersøgelser er der store kønsforskelle på de enlige i Danmark: Hos de årige er de fleste mænd (ca. 60 procent), mens der er flest kvinder blandt de enlige ældre (ca. 70 procent). Link til undersøgelse fra Max Planck-instituttet: Link til undersøgelse fra Aalborg Universitet (SBi): 48 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

6 Jeg skaber min egen lykke At være single handler om at hvile i sine egne værdier og drømme og om at tage ansvar for egen lykke, forklarer Sisse Lund Harder. Efter et helt voksenliv i parforhold skulle hun pludselig lære at være single uden at være ensom eller vente på the one. Og det er blevet en selvforstærkende frigørelse. Af: Louise Skøtt Gadeberg Foto: Per Morten Abrahamsen Over en million danskere er single i betydningen af at bo alene. Det samme er 31-årige Sisse Lund Harder, bosiddende på Vesterbro i København. Indtil for to år siden havde hun aldrig været single, det ene lange og dejlige parforhold havde afløst det næste, og hun havde heller aldrig boet alene haft et hjem, der var hendes alene. En dag ud af det blå nærmest fik jeg akut brug for være mig selv, følte mig kvalt i mit daværende parforhold og liv. Jeg kunne ikke forklare, hvorfor jeg pludselig reagerede så stærkt, men jeg var nødt til at stoppe forholdet og være mig selv, fortæller hun. Da hun blev single, gik det op for hende, at hun slet ikke vidste, hvordan man gjorde. Automatpiloten satte ind og det samme gjorde jagten på den næste kærlighed. Hun mærkede singlepanikken sprede sig: Frygten for at være single altid, for at blive stemplet som mærkelig eller blive gammel alene og ensom. Hovedfokus i den første tid som single var derfor at arbejde målrettet på ikke at forblive single. Singlesporten over dem alle blev dyrket ofte og grundigt: At tage med sine andre singleveninder i byen for at jagte mænd. Det betød desværre ofte triste søndage med tømmermænd. Alene. Og selvom hun egentlig langt fra var klar til et nyt parforhold, så var det sådan man gjorde. Succeskriteriet var ikke at være alene. Indtil hun en dag blev tvunget til at stoppe op. Angstprovokerende at være alene Som held i uheld ramte stressen hende i forbindelse med hendes ellers elskede job, og derfor opsøgte hun en psykolog. I fællesskab fik de den akutte stress på plads, og så var der pludselig åbnet op for langt vigtigere, ældre og dybereliggende problematikker. Hvem er jeg egentlig, når jeg ikke er en del af en parrelation? Og hvad er det egentlig, JEG drømmer om, som hun smilende karikerer det. Det var overraskende angstprovokerende at vælge at være alene. Jeg havde jo altid været den, mine singleveninder lænede sig op ad, og nu stod jeg så helt alene, uden udsigt til noget eller nogen. Jeg kan huske, at jeg ikke vidste, hvad der var mest angstprovokerende at være single og alene eller igen at flygte ind i et parforhold. Langsomt gik det op for hende, at hun ikke anede, hvem hun var, når hun ikke var den ene halvdel af et parforhold. At hun langt fra kunne mærke, hvad hun egentlig havde brug for eller drømte om. Og det satte gang i en længere selvudviklingsproces. Væk fra Single-fakta Mere end 8 ud af 10 af de årige singler ser single-tilværelsen som midlertidig. Det gælder kun for godt halvdelen af de årige. Flere end hver tredje årige single forventer at bo alene altid. Jo ældre singlerne bliver, jo flere forventer at leve resten af livet alene. Flere end hver 3. af alle singler foretrækker at bo i lejlighed/etageejendom, mens hver 10. også vil have kolonihave/sommerhus oven i. I Hovedstaden foretrækker næsten dobbelt så mange (19 procent) denne boligkombination. Kilde: Undersøgelse af analyseinstituttet YouGov for BEDRE HJEM. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med single danskere i alderen18-74 år, i perioden 28. november - 1. december FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

7 mandejagterne i nattelivet og hen mod eget selskab, drømme og ro. Mit helt eget alene-sted En sommerdag besøger hun en veninde i hendes kolonihavehus i Herlev, og hurtigt bliver hun forelsket i livet i kolonihaven og tanken om at have sit helt eget sted, hvor hun kan - og skal - gøre alt selv. Hun bestemmer alt. Men hun er også ansvarlig for alt. På trods af akut panikangst overbeviser hendes nu utrolig lave hvilepuls hende om, at dette er en drøm, hun kan, vil og tør realisere. Efter en effektiv søgning i Den Blå Avis og en samtale med banken, køber hun et kolonihavehus i Herlev. Og så melder både panikangst og frihedsfølelse sig. Jeg har hænderne godt skruet på, så den praktiske del var jeg ikke så bange for. Men det der med at være derude alene, at have gjort denne investering alene, at tage ansvaret for det hele helt alene det skulle jeg vænne mig til. Men det var sundt for mig at være tvunget til det, for i stedet for at kunne give op derhjemme i byen og smutte ud til et par øl, så var jeg bare nødt til at male videre på udestuen. Investeringen i kolonihavehuset har haft den økonomiske betydning for Sisse Lund Harder, at hun har nedprioriteret sine udlandsrejser og i stedet hvert år tilbringer hele sommerhalvåret i kolonihaven, mens lejligheden i byen lejes ud. At have to bopæle og rigelig kvadratmeter er med andre ord et valg, der inkluderer fravalg. Det at bo alene og udleve mine egne drømme giver mig en følelse af at have fod under eget bord, og jeg nyder ikke at være afhængig af andre. Jeg nyder mit singleliv og går ikke og er på stand by. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil have en kæreste og børn engang, men de drømme er blot ikke styrende for, hvordan jeg lever mit liv nu og her. Og det tror jeg giver et bedre liv og evt. forhold på den lange bane om det så er alene eller i et forhold. Den store forskel er, at jeg hver dag selv tager ansvar for min egen lykke. Og det gør mig glad. Singler versus samfundet Sisse Lund Harder møder også den udbredte opfattelse af, at single-statusen er en livsfase, man desperat skal kæmpe sig ud af koste hvad det vil. Som om det er det mest sølle i verden at være alene og livet kun giver mening, hvis man har en partner. At være single er et prædikat, du får klistret på dig, og som især folk i parforhold forlanger, du forholder dig til. Jeg skal fx ofte svare på, hvad jeg aktivt gør for ikke at forblive single. Og her forventes jeg så at udlevere private detaljer om dates osv. Som om meningen med livet er IKKE at være single. Men den præmis køber jeg simpelthen ikke. Og undskyld, men min verden kredser altså ikke om, at jeg er single, for det er langt fra det vigtigste ved mig. Hun nikker genkendende til det faktum, at hun logisk nok bruger flere penge på faste udgifter som single, end da hun var i fast parforhold og samboende med andre. Til gengæld arbejder hun måske mere i perioder end par med børn, vurderer hun. Derudover påvirker det naturligvis også hendes økonomi, at hun har valgt både at have lejlighed i byen og kolonihave og dertil et aktivt by- og oplevelsesliv. Men fordi hun blot er sig selv, kan hun fx leje sin lejlighed ud i byen om sommeren uden hensyntagen til andre eller børn, mens hun bor i sin kolonihave. Om det er rimeligt, at hun som single fylder så mange kvadratmeter på to adresser, er hun ikke i tvivl om. Singler optager måske flere boliger end tidligere, men en single skal da have lov at købe en femværelses lejlighed midt i byen, hvis hun vil det og have sommerhus, kolonihavehus og båd, hvis det passer hende. På den måde tror jeg der er mange penge i økonomisk velfunderede singler. Omvendt må pladskrævende børnefamilier med kæmpe cykelvogne også gerne må bo i byerne og larme på legepladserne tidligt om morgenen. Der må være plads til alle på helt hyggelig, solidarisk facon, mener hun og tilføjer, at hun heller ikke kan hidse sig op over, at hun som single betaler det samme i licens som en børnefamilie med fem medieforbrugere. Kunne hun vælge frit, ville hun dog gerne bo et sted med kun singler af praktiske årsager: Døgnrytmen og dagens tidsrum med larm og aktivitet kan være en udfordring. Jeg står sent op og hører musik til sent, børnefamilierne i opgangen går tidligt i seng men har fuld aktivitet fra kl Det kunne måske gøres smartere for alles bedste. Det vigtigste er blevet at skabe min egen lykke, handle i den retning, der gør mig glad og at være bevidst om, at livet kan være lige så dejligt som single som med en partner. Sisse Lund Harder, single Børnefrie zoner Hvis jeg skulle vælge mellem at bo et sted, hvor der kun boede singler, eller et sted med kun børnefamilier, ville jeg vælge det første. Af den konkrete og praktiske grund, at der er stor forskel på døgnrytmen og dermed dagens tidsrum med larm og aktivitet. Jeg hører musik til sent, de skal op kl Sisse Lund Harder om det bedste ved at være single: At jeg kun skal kun forholde mig til mig selv og er fuldstændig fri til at gribe alverdens muligheder. Jeg elsker mit job og kan med god samvittighed fokusere fuldstændig på dette på de mange rejser, det indbefatter. Og så det der med at være sin egen lykkes smed det er så selvforstærkende. værste ved at være single: At der kun er mig selv til at hive mig op på en dårlig dag. Og så det at mit biologiske ur tikker. Jeg vil gerne have børn en dag, men møder jeg ikke den rette, så må jeg jo tænke i andre muligheder for at blive mor. Singler i tal Antal Så mange singlefamilier er der i Danmark (2014). Det er en stigning på 30 procent siden 1986, hvor der var 1,2 mio. singler. Antallet af singlefamilier forventes at stige til 1,83 mio. i 2040, en stigning på 17,31 procent. Heraf singlemænd (2014), stigning: 40 procent (1986) Heraf singlekvinder (2014), stigning: 22 procent (1986) Antal parfamilier (2014), stigning: 6 procent. 1,27 mio. parfamilier (1986). Personer per husstand 2,13 (2014), fald på 7 procent siden 1986 (2,30) Levetid Gifte kvinder lever 4,8 år længere end ugifte kvinder. Gifte mænd lever 7,1 år længere end ugifte mænd. Definition Ordene single og 'singlefamilie' bruger vi i dette tema om voksne kvinder og mænd, som bor alene med eller uden deres børn. For at give et mere præcist billede af singlerne har vi fået analyseinstituttet YouGov til at stille singlerne nogle detaljerede spørgsmål. Analysen er sammen med tal fra Danmarks Statistik og Boligøkonomisk Videncenter grundlaget for de statistiske oplysninger i dette tema. Du kan se hele YouGov-undersøgelsen her: 52 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

8 Tænk opbevaring og rumplads igennem Ved at indrette dig gennemtænkt og funktionelt får du plads til alle de funktioner, du har brug for, og bevarer samtidig følelsen af god plads, selvom du bor i en mindre lejlighed. Læs indretningsarkitekt Marina Lykkesteens gode råd. Opbevar under trappen Meget plads går tabt under trapper, uanset om trappen er åben, eller der findes et lille, mørkt aflukket rum under trappen. Der findes specialbyggede løsninger som fx skabe, der kan trækkes ud som store skuffer eller specialbyggede vin- eller bogreoler. Men er du mere til en billigere løsning, kan du investere i færdige skabsmoduler, du enten kan placere, som de er eller få en fagmand til at justere og bygge ind under trappen. Af: Louise Skøtt Gadeberg Foto:??????? Brug alle flader Vi har en tendens til, at alle møbler skal stå på gulvet, men du får mange ekstra kvadratmeter foræret ved også at udnytte vægge over sofaer, døre, senge og klædeskabe. Et standard garderobeskab er fx 2,20 m højt, men i mange gamle lejligheder er der 3,5 m til loftet, så hvorfor ikke udnytte pladsen over garderobeskabet? Nogle forholdsvis billige køkkenskabsmoduler eller en skænk af finer fra IKEA kan være en løsning, der udnytter al pladsen fra toppen af skabet til loftet. Og en dagsløn brug på en tømrer, der monterer og fastgør modulerne oven på klædeskabet er godt givet ud. Frit gulv Meget synligt og frit gulv er vigtigt, når boligen ikke er kæmpe stor. Normalt ville enhver indretningsarkitekt råde dig til at hive alle møbler 20 cm ud fra væggene, men i et lille rum skal du gøre det modsatte for at frigive mest mulig plads midt i rummet. Undgå små tæpper på gulvene det virker rodet. En stor ren flade er vigtig, så kan du ikke undvære tæppe, vælg et væg til væg-tæppe. Vælg desuden aldrig en hjørnesofa, da den tager for meget plads i rummet i forhold til, hvor mange funktioner eller siddepladser, den rent faktisk giver. Så tæt og så mange sidder man sjældent. Ryd op eller skjul rodet Vær realistisk. Er du et rodehovede, skal du have lukket opbevaring i form af skabe og skuffer til dine sager. Ellers kommer din åbne bogreol hurtigt til at ligne noget, der er løgn. Og den går ikke i små rum her er stram orden kodeordet. Især hvis du har en stor, åben reol. Smid i øvrigt en masse ud. Du har brug for mindre, end du tror og rod fylder helt enormt. Brug lyse farver Drop den store, sorte sofa og de mørkerøde gardiner. Klassiske og mørke møbler er alt for tunge og klodsede til små rum. Er din bolig relativt lille, så er lyse farver, glas og transparente ting altid godt især ved møbler, der står midt i rummet, fx sofaborde mm. Elsker du farver, så vælg enkelte ting eller mindre nips og tilbehør i pangfarverne. Store spejle eller spejlvægge, vil nogen mene, er for 1980 er-agtigt, men ikke desto mindre reflekterer spejlflader lys rundt i rummet, hvilket også får det til at virke større. BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR

9 Opgør med kernefamilien Singleboomet er i virkeligheden et opgør med det romantiske ideal om parforholdet som den rigtige måde at leve sit liv på. Men singler udsættes ofte for en nedladende og arrogant tone fra parforhold og børnefamilier, som mener de fører et egoistisk liv. Det er ikke fair, mener eksperter. Af: Louise Skøtt Gadeberg Møbler med flere funktioner Tænk over, om du behøver både en seng og en sofa samtidig. Eller om du kan leve med, at enten den ene eller den anden er fremme. Der fås i dag mange møbler, der har flere funktioner og her kan du spare nogle kvadratmeter uden at miste funktionen. Får du tit gæster, kan en lille skænk, der kan trækkes ud som et langbord, være en god løsning. Du kan også overveje, om din seng kunne stå på nogle lave skuffe- eller skabsmoduler, som kan bores sammen og være god opbevaring. Du kan også overveje, om en seng kunne hænges op i betonloftet eller om hjul på visse møbler kunne gøre dem lettere at bruge i flere situationer. Kilde: Martina Lykkesteen, Indret.nu Ekspertens bedste råd: Vælg de møbler og ting til din bolig, som passer ind i den og dens størrelse behold ikke nødvendigvis den kæmpe hjørnesofa, fordi du bare elsker den. Rod Oprydning er et must, for at din bolig kan fungere optimalt. Har du ikke brugt tingen i et år, så smid den ud. Du vil opleve, at de ting, du vælger at beholde, pludselig også får mere karakter. Lys Hiv lyset indenfor. Brug lyse farver på vægge, lofter og gulve. Lyse farver får rum til at virke større. Skab stemning med mange lamper og brug gerne lysdæmpere til at skabe stemning. Farver Brug kontrastfarver på møbler og interiør, så alt ikke bliver hvidt dog i et moderat omfang. Farver skaber opmærksomhed og er med til at sætte et personligt præg på din bolig. Døre Overvej at skifte dine døre ud med skydedøre og spar de vigtige kvadratmeter, som en åben dør optager. Multifunktionalitet Der er mange kvadratmeter at hente, hvis du tænker multifunktionelt, fx skal din seng måske kunne foldes op ad væggen, så du også har kontor i dit soveværelse? Kilde: Kenneth Malev, Far, mor og børn. Vores samfundskultur er i den grad funderet i et romantisk kærlighedsideal, der sætter det heteroseksuelle, monogame parforhold og minimum to børn øverst på piedestalen for, hvad der i manges øjne er den rigtige måde at leve et godt liv på. Men i Danmark bor over en million mennesker for sig selv og fylder dermed over en tredjedel af landets 2,6 mio. husstande. Og det er flere end nogensinde før. Singleboomet forklarer eksperter med, at vi i dag reelt har mulighed for at vælge en anden livsretning end parforholdet det er fx for kvinder både økonomisk muligt og socialt acceptabelt. Og derfor stræber mange stærkt måske ubevidst efter denne livsideologi, forklarer sociolog Casper Radil, der i mange år har forsket i den danske datingkultur. Han mener ikke, at singlekulturen blot handler om, at man bare ikke kan finde en kæreste. Hele singlekulturen er en modreaktion mod det traditionelle ideal om, at kernefamilien med mor, far og børn er den rigtige måde at leve sit liv på. Og selvom singlekulturen tager afstand fra familieidealet, så giver begge måder at leve sit liv på kun mening i modsætningsforholdet. At man får noget, de andre ikke får og at singlelivet ikke er dårligere end familielivet, vurderer han. Vis singlerne noget respekt! I dag er vi i Danmark så privilegerede, at en partner er et positivt tilvalg ikke et livsnødvendigt valg. I dag er det at være single noget mange er og blot en ud af mange identitetsfaktorer. Dermed er der over generationer sket et enormt skred i vores sociale samfundsnormer, der er med til at understøtte singlernes krav om accept og respekt, forklarer sociolog Casper Radil. Og det har han ret i. I BEDRE HJEMs YouGov-undersøgelse svarer godt hver tredje single, at de slet ikke eller i mindre grad oplever, at der bliver vist den samme respekt over for det at være single i forhold til det at være gift og/ eller samboende. Denne oplevelse er især markant blandt de årige singler, mens hver fjerde single over 65 år oplever, at deres singlestatus ikke bliver respekteret. Både kulturelt i medierne og socialt i vennekredsene er der ofte en nedladende og arrogant tone fra parforhold og børnefamilier mod singlerne, der i førstnævntes optik lever et egoistisk liv uden den højeste og ægte lykke, som parforhold, børn og familieliv giver. Bare vent og se, til du selv får børn, gengiver de 40 singler, jeg lige har interviewet. Og de føler altså, at ønsket om parforhold og familieliv bliver presset ned over hovederne på dem og at de bør have dårlig samvittighed over deres frie, egoistiske singleliv. Og det er da ikke fair. Casper Radil mener, at det er et problem, at kernefamilierne har taget patent på den sande lykke. For som han siger, så er der nok en del forældre på parcellerne derude, der af og til kan misunde siglernes frie liv til at gøre, hvad de vil, med hvem de vil, når de vil. Og det er netop pointen at der er gode dele ved begge livsideologier, siger han og appellerer til lidt accept af, at vi alle nok af og til længes mod det, vi ikke har. Ingen kan ikke få det hele Per Schultz Jørgensen er psykolog, professor emeritus og dr. phil. og har i årevis forsket i børn og familieforhold i Danmark. Han er ikke i tvivl om, hvorfor mange vælger eller afprøver singletilværelsen i længere tid. I vores individualiserede verden har vi ret og mulighed for at vælge den ultimative frihed, singlelivet tilbyder. Det kan være som modreaktion på en skilsmisse; enten ens egen eller forældrenes i barndommen; og der bliver singlelivet både en frihed, vi aktivt søger og en flugt fra et omklamrende familiefællesskab. Singlelivet giver dig helt legalt mulighed for at rette hele sin opmærksomhed mod dig selv, forklarer han og understreger, at det ER helt okay at dyrke egne interesser, prøve nye partnere af, rejse når man har lyst osv. Men du kan ikke få i både pose og sæk. Som single går du glip af det fællesskab, som kernefamilierne har, hvor grundlæggende behov for nærhed og dét at være en del af et fællesskab dagligt opfyldes. Disse værdier skal singler søge mere aktivt i andre relationer, hvilket også kan lykkes fint. Men som del af en børnefamilie er du også låst af ansvar osv. Så derfor skal den enkelte have lov at gøre op med sig selv, hvilke fordele og ulemper der vejer tungest og dermed om singleliv eller familieliv er mest appellerende. Og den vurdering kan jo ændre sig flere gange gennem livet. 56 FEBRUAR 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM FEBRUAR