Næste store SPECIALRAPPORT BUSINESS. Af Ejlif Thomasen. og Mads Kolby

Transkript

1 36 / SPECIALRAPPORT BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Ejlif Thomasen // bbm@berlingske.dk og Mads Kolby // mako@berlingske.dk Denne uges specialrapport er en investeringsguide for den private investor. Berlingske Business Magasin indhenter eksperternes bedste råd og beskriver de aktuelle trends. Desuden har vi sat spot på begrebet derivater, som Warren Buffett en gang kaldte masseødelæggelsesvåben. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Næste investerings-hit SIDE 37 Investering versus risiko læs om aktivtyperne SIDE 42 Finansielle masseødelæggelsesvåben SIDE 44 Næste store investe

2 3. SEKTION / TORSDAG / BERLINGSKE BUSINESS MAGASIN 37 Den finansielle krise har skabt nye tendenser på investeringsmarkedet. Virksomhedsobligationer ser ud til at blive det store hit. Til gengæld fraråder investeringseksperter at placere for store formueandele i traditionelle obligationer. De risikerer ikke at kunne holde trit med inflationen. rings-hit

3 38 / SPECIALRAPPORT Der er nu gået fire år, siden Lehman Brothers konkurs sendte chokbølger gennem de finansielle markeder over hele jorden. Spørgsmålet er, hvor meget der har ændret sig, når det gælder investorernes valg af aktiver. Et af de aktivtyper, der for alvor blev lagt for had under krisen, var finansielle instrumenter i bred forstand. Men virkeligheden er, at investorerne i dag vælger de samme aktiver som før det globale finansielle kollaps. Nationalbanken opgør hvert tredje år omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked, og det betyder, at den nyeste opgørelse fra 2010 er midt i finanskrisen. Opgørelsen viste på ingen måde, at investorerne havde vendt ryggen til derivater tværtimod steg omsætningen på valutamarkedet med 24 procent. Når det gælder rentederivater, var der endda tale om en fremgang på 64 procent i forhold til Nationalbanken opgør ikke i de mellemliggende år handelsomfanget, men der er ikke tegn på tilbagegang. Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er en af dem, der beskæftiger sig indgående med private investorers overvejelser inden investeringsbeslutninger: Der er fundamentalt ikke ændret meget i forhold til investeringslyst, siger Kim Valentin. Han peger på, at der overordnet hersker de samme skatteforhold, dog med mindre justeringer. Et område er imidlertid kommet voldsomt under pres, og det er hele boligmarkedet. Samtidig er der ændringer på passiv siden som følge af det markante rentefald. Kim Valentin anbefaler overordnet investorerne at holde procent i fast ejendom, mens resten fordeles mellem aktier og obligationer alt efter risikovillighed. I investeringsbeslutninger må udgangspunktet være, at man ikke kan forudsige prisudviklingen. Det viser al historik. Derfor kan man f.eks. heller ikke forudsige, om ejendomspriserne nu skal op eller falde yderligere. Men jeg vil pege på en vigtig pointe, og det er, at mange i øjeblikket kan frigøre likviditet ved at skifte fra lejebolig til ejerbolig. Dermed anbefaler jeg fast ejendom i porteføljen. Det er stik imod mange banker, der ikke anbefaler fast ejendom, fordi de mener, priserne skal endnu længere ned, siger Kim Valentin. En ændring ser Kim Valentin dog over perioden, og det er interessen for de såkaldte strukturerede produkter. Her er investorinteressen blevet mindre. På dette område viser Nationalbankens løbende opgørelser over omfanget af strukturerede obligationer således mere end en halvering fra udgangen af 2007 til udgangen af Ved udgangen af 2007 var der papirer for 67,2 mia. kr., hvoraf knap 37 mia. kr. var hos private investorer. Ved udgangen af 2011 var det samlede beløb på 29,5 mia. kr. og heraf knap 17 mia. kr. hos private investorer. En af forklaringerne på netop disse papirers mindre udbredelse er manglende gennemsigtighed og for høje omkostninger. Passive investorer: Chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea ser to tendenser hen over finanskrisen. De private investorer har tendens til i en krisesituation at blive passive. I stedet for at forholde sig til situationen, så kigger man den anden vej og lader være med at gøre noget, siger Henrik Drusebjerg. Resultatet bliver, at investor reagerer for sent og typisk voldsomt, og det vil sige sælger alt. Omvendt er de i bedre tider alt for længe om at komme i gang igen. Det betyder, at investorerne slet ikke er disciplinerede nok i forhold til at følge den strategi, de har lagt, siger han. Den anden tendens, han kan spore, er, at investorerne nu er langt mere interesseret i at høre, hvad der sker og forholde sig til bl.a. hele gældskrisen i Europa. Der er en klart stigende interesse for at vide og forstå, siger han. Fremadrettet vurderer Henrik Drusebjerg, at der er en væsentlig ændring i anbefalingerne. Obligationer har de seneste 30 år givet et godt afkast. Men ser vi fremad, ved vi, at FOTO: ALLAN LUNDGREN F Et område, jeg vil pege på, er virksomhedsobligationer. De giver et godt afkast, og sikkerheden er større end ved aktier. Morten Langer, redaktør, Aktieugebrevet. FOTO: MOGENS LADEGAARD F Man bør efter min vurdering have størst tyngde på real-aktiver, dvs. fast ejendom, aktier, evt. råvarer eller lignende, hvor der kan ses et inflationssikret afkast. Peter Falk-Sørensen, direktør, Dansk Aktie Analyse.

4 3. SEKTION / TORSDAG / BERLINGSKE BUSINESS MAGASIN 39 det ikke kan komme til at fortsætte. Over de 30 år er renten gået fra over 20 procent og ned til en procent, og derfor har der været store kursgevinster, men fremad vil afkastet næppe kunne holde trit med inflationen. Derfor vil investering i danske obligationer nu mere være et værn mod ny nedtur, siger Henrik Drusebjerg. Til gengæld peger han på virksomhedsobligationer og obligationer fra nogle af de nye økonomier som Brasilien og Mexico. Når det gælder aktier, peger Henrik Drusebjerg på, at amerikanske aktier bør have en overvægt, fordi den amerikanske økonomi har det lidt bedre og er lidt længere fremme i forløbet. Man skal passe på med bare at holde sig til danske aktier. En investering i C20 vil give en alt for stor medicinal-overvægt pga. Novo Nordisk, siger han. Day-trading er død: Redaktør på Aktieugebrevet, Morten Langer, vurderer, at den ultrakortsigtede spekulation, den såkaldte day-trading, er død nu. Markederne er alt for volatile og bliver revet op og ned af hedge-fonde, shortfonde og algoritmehandler. Desuden ser vi politiske udmeldinger flytte markedet voldsomt i begge retninger. Det betyder, at investeringer skal være mere langsigtede. Et område, jeg vil pege på, er virksomhedsobligationer. De giver et godt afkast, og sikkerheden er større end ved aktier. Det er til at finde mange virksomhedsobligationer i internationale virksomheder, der giver fem-otte procent i afkast, siger Morten Langer. Når det gælder aktier, vurderer han, at man skal fokusere på store likvide selskaber. Det skal være til at komme ud af markedet, hvis det hele krakelerer, og selv om det i øjeblikket ikke ser sådan ud, mener han, at faren for et sammenbrud ikke er overstået. Jeg vil generelt gå efter klassikere. Store dygtigt drevne virksomheder, der har markedslederskab og kun er lidt konjunkturfølsomme. Det er f.eks. virksomheder som Novo Nordisk, TDC og Novozymes, siger Morten Langer. En anden af de uafhængige analytikere, som har været med i mange år, er Peter Falk- Sørensen, direktør i Dansk Aktie Analyse. Grundlæggende er det hans indtryk, at de fleste private investorer har for meget placeret i obligationer eller andre fastforrentede fordringer/indskud i banker i forhold til aktier og andre reale aktiver. Man bør efter min vurdering have størst tyngde på real-aktiver, dvs. fast ejendom, aktier, evt. råvarer eller lignende, hvor der kan ses et inflationssikret afkast, siger Peter Falk-Sørensen. Obligationer eller andre fastforrentede fordringer (bankindskud) kan være gode i perioder, hvor man ønsker at have et FOTO: SØREN WESSELTOFT F Fremad vil afkastet på obligationer næppe kunne holde trit med inflationen. Derfor vil investering i danske obligationer nu mere være et værn mod ny nedtur. Henrik Drusebjerg, chefstrateg, Nordea.

5 40 / SPECIALRAPPORT beredskab for at time sine supplerende investeringer i real-aktiver, da disse typisk tager nogle store konjunkturbaserede værdiudsving. Men på rigtigt lang sigt dækker obligationsafkastet kun lige godt og vel inflationen. Afkast på skov: Selv har han ud over ejerbolig, noget fast ejendom og skov i Sverige, hvor afkastet vokser med fire-fem procent om året. Træpriserne svinger ganske vist en del, så man skal helst have råd til at vente med at sælge, til priserne er gode. Til gengæld har man i mellemtiden et ekstra afkast i form af jagt, svampe og naturglæder, forklarer Peter Falk-Sørensen Ikke unaturligt har han også en langsigtet aktieportefølje, som man kan følge som den konservative modelportefølje i Dansk Aktie Analyses nyhedsbrev InvestorBriefing. Afkastet har været markant bedre end markedsindekset og på linje med de bedste udbydere af investeringsforeninger/fonde for danske aktier. Han peger på tre vigtige sektorer, der kan forvente overnormale afkast af de kommende år: Fødevarer, klima og sundhed. Geografisk er det attraktivt at være eksponeret mod emerging markets. Han har kun en mindre del placeret indirekte i obligationer via sin pensionsordning, hvor et i forvejen relativt beskedent afkast belastes af alt for høje omkostninger, så han vil ikke indbetale yderligere, men for en mindre obligationsportefølje nok vælge at købe en en kurv af realkreditobligationer med 1, 3 og 5 års løbetid, for løbende at reinvestere i takt med udløb. Næste store hit: Jeg vil helt sikkert også også overveje udvalgte virksomheders erhvervsobligationer, f.eks. A.P. Møller Mærsks udstedelser, men de er faktisk ikke så billige at komme til. Omvendt ville jeg i den aktuelle krise i finanssektoren afholde mig fra at købe kreditobligationer i danske eller udenlandske banker, advarer Peter Falk-Sørensen. Han tror på linje med de øvrige specialister, at erhvervsobligationer bliver et stort marked for investorerne fremover. Ifølge Peter Falk-Sørensen vil virksomhedsobligationer være et nyt fokusområde for investorer og analytikere, og vil komme til at fylde mindst lige så meget som aktier i investorkredse. B FOTO: LINDA HENRIKSEN F Jeg vil pege på en vigtig pointe, og det er, at mange i øjeblikket kan frigøre likviditet ved at skifte fra lejebolig til ejerbolig. Dermed anbefaler jeg fast ejendom i porteføljen. Det er stik imod mange banker. Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver, Finanshuset i Fredensborg.

6 42 / SPECIALRAPPORT Investering vs. risiko Som investor skal man allerførst forholde sig til risiko. Risikovilligheden skal afgøre, hvilke aktiver man kaster sig over, og der er nok at vælge imellem både for de meget forsigtige og for de virkelig risikovillige. Næste skridt er at bevæge sig over i de tilgængelige aktiver. Her gælder det om at finde aktiver, hvor forholdet mellem risiko og afkast er bedst muligt. Et nøgletal som sharpe ratio er gavnligt, fordi det fortæller om dette indbyrdes forhold. Jo højere sharpe ratio, jo større afkast i forhold til risikoen. Aktier Derfor skal du købe: Aktier reagerer hurtigt på f.eks. positive forventninger til samfundsøkonomien. Med investering i aktier er det muligt at styre investeringerne i den retning, man selv tror på vælge de brancher, hvor man ser de største fremtidige muligheder. Det er forholdsvis gennemskueligt at investere i aktier forstået på den måde, at der er ganske betydelige krav til de informationer, som virksomheden skal give markedet og dermed aktionærerne. Aktier kan give afkast på to fronter, dels i form af kursgevinster, dels i form af udbytter. Aktier er en af investorernes klassiske favoritter. Det er nemt at forholde sig til, at man via en aktieinvestering ejer en ganske lille andel af en helt konkret virksomhed. Det appellerer til rigtig mange investorer. I nogle tilfælde har virksomheder udviklet sig til deciderede folkeaktier, hvor det mere er ønsket om at være medejer af en bestemt virksomhed end direkte afkastovervejelser, der styrer. Vindmølleproducenten Vestas er et eksempel på en virksomhed, hvor mange investorer har købt aktier, alene fordi de har sympati for det grønne. Der er også fodboldaktier, hvor investors sympati for en bestemt fodboldklub har ført til aktiekøb. Det skal du være opmærksom på: Modposten til et højere forventet afkast er naturligvis en tilsvarende større risiko. Det er i mange tilfælde blevet demonstreret for investorer, der har samlet alle æg i en kurv og derfor er blevet ramt hårdt, hvis en virksomhed er gået ned. Her står aktionærerne forrest i køen, når der uddeles tab. Først når alle kreditorer har fået deres, kan der eventuelt blive noget tilbage til aktionærerne. Da Roskilde Bank gik ned, havde mange investorer hele eller store dele af deres opsparing placeret i denne ene aktie og blev meget hårdt ramt. Spredning er altafgørende ved aktieinvestering. Hvor stor spredningen skal være, er der foretaget ganske mange undersøgelser af. Overordnet skal man både sikre sig en spredning mellem selskaber og mellem brancher og mellem konjunkturafhængige og ikke-konjunkturafhængige selskaber. Ser man på de forskellige beregninger over spredning, er konklusionen, at man skal op på mellem otte og 20 forskellige aktier for at opnå tilstrækkelig spredning. Som udtryk for risiko kan man bruge begrebet standardafvigelse. En lav standardafvigelse svarer til lav risiko. Med kun to aktier i porteføljen er standardafvigelsen omkring 40 procent. Med fire aktier er vi nede omkring 30 procent. Ved otte aktier omkring 25 procent. Ved 20 aktier omkring 22 procent, mens standardafvigelsen ikke kommer længere ned end procent selv ved flere hundrede aktier. Dermed har man allerede med otte aktier en ret markant reduktion af risikoen. Obligationer Derfor skal du købe: Obligationer er den sikre, men lidt kedelige måde at investere sine penge på. Afkastet på langt sigt er lavere end på aktier. Det er risikoen også, og derfor er der sammenhæng mellem risiko og afkast. Afkastet er dog nu på et ekstremt lavt niveau i danske obligationer, fordi finanskrisen har sendt de danske renter ned på rekordlavt niveau. Derfor har investering i danske obligationer i øjeblikket lidt karakter af værn mod risiko. Med obligationer får man løbende et afkast i form af den pålydende rente, der afhængigt af papirtyper udbetales en til fire gange om året. Er der tale om stående lån, udbetales der kun rente i hele løbetiden. Statsobligationer er som hovedregel stående lån. Det gælder også rentetilpasningsobligationer. Derimod er f.eks. fastforrentede realkreditobligationer i mange tilfælde annuitetsobligationer, hvor der løbende sker udtrækning af dele af beholdningen. En bølge af lånekonverteringer kan føre til, at en obligationsserie oplever meget store udtrækninger og dermed indfrielse før tid. Det skal du være opmærksom på: Risikoen på obligationer er som for aktier, at udstederen kan gå konkurs. For statsobligationer skal der en statsbankerot til, før vi er i den

7 3. SEKTION / TORSDAG / BERLINGSKE BUSINESS MAGASIN 43 situation. Den risiko var nærmest glemt for få år siden, men investorer i græske statsobligationer har faktisk oplevet det i delvist omfang i forbindelse med hjælpepakkerne fra EU, hvor en række obligationer er blevet nedskrevet. Det svarer til en delvis bankerot. Herhjemme har hverken staten eller realkreditinstitutterne misligholdt deres lån. Investorerne har derfor ikke oplevet, at statsobligationer eller realkreditobligationer på den måde har givet tab. Som investor skal man være opmærksom på en obligations varighed. Den udtrykker dels noget om, hvor kursfølsom obligationen er i tilfælde af en ændret effektiv rente, dels noget om en vægtet restløbetid. Jo højere varighed, jo mere svinger kursen op og ned i takt med en ændret rente. Virksomhedsobligationer Derfor skal du købe: Virksomhedsobligationer kan beskrives som en mellemting mellem aktier og obligationer. Som for andre obligationer er der en rentekupon, der betyder, at investor løbende får et renteafkast. På det punkt ligner papiret en obligation. Samtidig er papiret afhængig af det selskab, der har udstedt den. Klarer virksomheden sig godt, er papiret sikrere og vil dermed stige i kurs, så investor samtidig får en kursgevinst i takt med, at den effektive rente falder. Der er overordnet en opdeling mellem de såkaldte investment grade og high yield, der fortæller noget om, hvor sikker virksomheden er. Er der tale om markeder med en kontrolleret og ikke for voldsom vækst, vil virksomhedsobligationer typisk klare sig godt. I år har der generelt været meget høje afkast på virksomhedsobligationer. Det skal du være opmærksom på: Som investor er man afhængig af den enkelte udsteders evne til at tilbagebetale obligationslånet. Den rente, investorer i virksomhedsobligationer kan opnå, afspejler netop risikoen på den enkelte udsteder, så her er der en fin sammenhæng mellem afkast og risiko. Valuta Derfor skal du købe: Der er umiddelbart to tilgange til investering eller spekulation i valutaer. Den første er ren spekulation i, at en valuta forventes at blive styrket i forhold til en anden valuta. Den anden mulighed er den såkaldte carry-trade, hvor renteforskelle styrer valget af valuta. Den rene valutaspekulation tager udgangspunkt i vurderinger af, om den ene eller anden valuta forventes at stige eller falde. Navnlig under finanskrisen har der været eksempler på valutaer, der i perioder har været særdeles langt fra den ligevægt, de fleste mener, der burde være. Under finanskrisen blev svenske kroner f.eks. presset ekstremt langt ned - ned til 64 danske øre for en svensk krone. Mange spekulerede i, at den skulle op igen. Siden er den steget over 40 procent og så faldet lidt tilbage igen. Herudover er der en rentedrevet valutaspekulation, hvor investor låner i valutaer med lav rente og køber valutaer med høj rente. Her er en af de yndede placeringsvalutaer tyrkiske lira. Det skal man være opmærksom på: Typisk foretages valutaspekulation med en stor gearing, hvor man måske køber og sælger valuta for gange højere beløb, end man selv stiller som sikkerhed. Det betyder, at der kan tjenes eller tabes meget store beløb meget hurtigt. Man skal desuden være opmærksom på, at valuta mere er spekulation end investering. Råvarer Derfor skal du købe: Råvareinvestering har karakter af spekulation i stigende eller faldende priser. Der er ikke et løbende afkast i form af rente eller udbytter. De store aktører i handel med råvarer er virksomheder, der enten skal afsætte eller købe bestemte råvarer eller varer, hvis pris følger bestemte råvarer. De kan vælge at afdække risiko via handel med råvarer. For private handler det mere om spekulation i stigende eller faldende priser uanset om det er olie, kobber eller hvede. Derimod har guld en særlig karakter. Guld fungerer traditionelt godt som værn mod inflation og betragtes som den sikre placering af penge, hvis investor frygter for udviklingen i samfundsøkonomien. Det skal du være opmærksom på: Helt overordnet er det upraktisk at handle den fysiske råvare, medmindre der er tale om guld. For de øvrige råvarer vil der meget hurtigt opstå problemer med oplagring. Derfor handles de færreste råvarer fysisk. Man skal samtidig være opmærksom på samspillet mellem prisudviklingen i forskellige råvarer. En række industrimetaller, følger prismæssigt hinanden, mens f.eks. hvede mere er afhængig af høstudsigterne. Derfor har vi i år set hvedeprisen stige markant pga. udsigten til en dårlig amerikansk høst. Guld er derimod påvirket af bl.a. centralbankernes udmeldinger om lempelser, som på længere sigt giver frygt for inflation. Også denne tendens har vi på det seneste set med kraftigt stigende guldpris til følge. Indeks Derfor skal du købe: Investering i indeks eller indeksfonde som f.eks. de såkaldte ETF-fonde er et godt alternativ for investorer, der hellere vil have en passiv end en aktiv investering. Udbuddet af fonde er meget stort, og det er muligt at opnå stort set de kombinationer af aktiver, man ønsker. Det betyder at man kan investere i et helt aktiemarked via en fond eller i alle verdens aktiemarkeder eller endnu bredere i alle aktie- og obligationsmarkeder. Generelt er de attraktive i forhold til investeringsforeninger, fordi omkostningerne typisk er lave. Det skal du være opmærksom på: ETFfonde adskiller sig typisk ved deres omkostningsniveau. Derfor gælder det om at vælge fonde med lave omkostninger. Samtidig skal man være opmærksom på, hvor gode de enkelte fonde er til at følge de indeks, de forsøger at spejle. B