Analyse 18. juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 18. juni 2013"

Transkript

1 18. juni Overblik over resultaterne fra andre landes finanskrise kommissioner Af Jens Hauch Notatet giver et overblik over de centrale konklusioner fra andre finanskrise kommissioner. Der ses på kommissioner i USA, Storbritannien, Sverige og Norge. Notatet giver ikke en egen vurdering af, om konklusionerne er rigtige eller ej, de refereres blot. Hovedpointer: Den amerikanske kommission har lavet et meget omfattende arbejde. Der er en del analyser, men overordnet bærer arbejdet præg af at være en sandhedskommission. Arbejdet giver selvsagt en interessant indsigt i de særlige amerikanske forhold, der ledte til krisen, men det er eksplicit ikke en del af kommissionens arbejde at komme med konkrete forslag til justering af regulering. Den engelske kommission har meget lille fokus på den historiske udvikling, men er meget fokuseret på anbefalinger af reguleringsændringer. Her er en del interessante tanker, som kan være relevante for en dansk ændring af regulering, f.eks. ring fence omkring detailforretninger i bankerne. Den svenske kommission, der endnu ikke har afsluttet sit arbejde, har relativ stor fokus på organisatoriske ændringer, f.eks. oprettelse af et selvstændigt makrotilsyn samt samarbejde og ansvarsfordeling mellem myndighederne. Selvom en del de organisatoriske pointer relaterer sig til specifikke svenske forhold, kan det i et vist omfang oveføres til Danmark. Den norske kommission minder i sit oplæg meget om oplægget for vores kommission, og mange af diskussionerne og pointerne ligner de danske. Der kan være megen nyttig inspiration at hente i en nærmere gennemgang af denne kommissions analyser. Den norske kommission er i øvrigt generelt ganske optaget af nordisk integration. Fælles for kommissionerne er et ønske om styrket regulering (den amerikanske skriver det dog mellem linjerne). Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der er betydelige variationer i forslagene på tværs af landene. Kontakt Cheføkonom Jens Hauch Tlf FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 USA I USA nedsatte præsidenten i maj 2009 The Financial Crisis Inquiry Commission (FCIC). Kommissionen afsluttede i januar 2011 sit arbejde med udgivelsen af rapporten: The Financial Crisis Inquiry Report. Hovedformålet med kommissionen var, at: examine the causes of the current financial and economic crisis in the United States. Ud over den omfangsrige rapport er der udarbejdet en mængde øvrigt materiale, der kan findes på kommissionens hjemmeside.1 Resultaterne er baseret på et stort antal analyser, høringer osv. Rollerne for en meget bred gruppe af aktører er blevet undersøgt, herunder finansielle aktører så som Goldman Sachs lehman Brothers, Merrrill Lynch og Moodys, samt policy makers så som Federal reserve bank og Treasury Department. Det var eksplicit ikke en del af kommissoriet at komme med anbefalinger. Kommissionens arbejde bærer således præg af at være en sandhedskommission, hvor der ansvaret for finanskrisen forsøges delt ud på de forskellige aktører. Kommissionens arbejde er primært baseret på høringer med en lang række relevante personer. Der er kun i meget begrænset omfang leveret egne analyser, men der præsenteres dog en del interessante data i figurer undervejs. Slutrapporten bærer præg af en vis indignation, hvilket også fremgår af konklusionerne nedenfor. Hovedkonklusioner Finanskrisen kunne have været undgået Lavkonjunkturer kan ikke undgås, men en krise med et omfang som finanskrisen kunne have været undgået. Særligt peges der fejl blandt ledere af finansielle institutioner og blandt ledere hos de regulerende myndigheder. Disse overså faresignaler og stillede ikke spørgsmålstegn til det finansielle system. Det var ikke umuligt at forudse krisen, da der var en række tegn på problemer: Der var en kraftig stigning i de risikable subprime lån, huspriserne steg til et uholdbart højt niveau, kraftige stigninger i husholdningernes boliglån, eksponentiel stigning i finansielle handler. Federal Reserve kunne have sat standarder til imødegåelse af en række skadelige lånetyper, men gjorde det ikke. De finansielle institutter var ukritiske i deres udlån og havde blind tillid til kreditvurderingsbureauerne. 1 2

3 Der var udbredte fejl hos regulatorerne af de finansielle markeder, hvilket viste sig at have katastrofale konsekvenser for stabiliteten af de nationale finansielle markeder. Der var blandt regulatorerne en udbredt tillid til at markedskræfterne var tilstrækkelige til at korrigere problemer og at de finansielle institutioner kunne holde tilstrækkelig selvjustits. Reguleringen var et resultat af 30 års deregulering og tillid til selvregulering i de finansielle institutioner. Konkret peges på, at Alan Greenspan havde et hovedansvar for dette. De finansielle regulatorer havde den nødvendige styrke til at gribe ind, men valgte ikke at gøre det. Eksempelvis havde Securities and Exchange Commission mulighed for at gribe ind over for risikabel praksis i store investeringsbanker, men valgte ikke at gøre det. Generelt vurderede regulatorer undersøgte finansielle institutioner som sikre også i situationer med betydelige vanskeligheder, og nedgraderinger fandt først sted umiddelbart inden kollaps. Endelig lod regulatorerne sig påvirke for meget af den finansielle sektors stærke lobby. Dramatiske fejl i corporate governance og risikomanagement i mange systemisk vigtige finansielle institutioner er en central årsag til krisen Der var en generel opfattelse af, at de finansielle institutioners overlevelsesinstinkt ville forhindre, at de løb for høje risici. Det viste sig dog, at de løb for store risici, med for lille egenkapital og med for stor afhængighed af kortsigtet finansiering. Igen peges på ukritiske subprimelån samt på syntetiske finansielle produkter. En del finansielle institutioner havde en meget kraftig vækst på baggrund af tvivlsomme produkter. Finansielle institutioner og kreditvurderingsbureauerne havde for stor tillid til matematiske modeller til beregning af risici og undlod at tage konkret stilling. Intens konkurrence og svag regulering skabte incitamenter til gå efter kortsigtede profitter uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Kombinationen af overdrevet låntagning, risikable investeringer, manglende gennemsigtighed bragte det finansielle system på kollisionskurs med krisen For mange finansielle institutioner og husholdninger lånte maksimalt, hvilket gjorde dem sårbare over for selv mindre fald i afkast. Således opererede de fem store investeringsbanker Bear Stearns, Goldman Sachs, Lehman Brothers, Merrill Lynch, and Morgan Stanley med særdeles tynd kapitalmargen. Konkret ville et fald på mindre end 3 pct. på investeringerne have været tilstrækkeligt de ville kunne gå konkurs. Eksempelvis havde Bear Stearns i slutningen af 2007 en 3

4 egenkapital på 11,8 mia. USD, 383,6 mia. USD i forpligtelser og lånte 70 mia. USD på over night markedet dvs- dag til dag finansiering. Sådanne forhold var ofte skjult for offentligheden via pyntede finansielle rapporter. Også boligejerne deltog i den overdrevne låntagning: Fra 2001 til 2007 steg den gennemsnitlige størrelse på huslån med 63 pct. selv om gennemsnitslønnen var stagnerende i perioden. Der opstod et uigennemsigtigt skyggemarked for finansielle produkter baseret på kortsigtede finansielle produkter, f.eks. over-the-counter derivater (OTC). Sådanne produkter er ofte ikke synlige for offentlighed og regulator, og er ikke sikret via det system, der eksisterede for at undgå finansielle nedsmeltninger, Federal Reserve som lender of last resort. Skyggemarkedet var således ude af kontrol og udgjorde en trussel mod det traditionelle bankmarked. Boligmarkedets sammenbrug førte af disse årsager til et generelt finansielt sammenbrud. Regeringen var dårligt forberedt på krisen og dens inkonsistente reaktioner forøgede usikkerheden og panikken på de finansielle markeder De centrale policy makers, key policy makers the Treasury Department, the Federal Reserve Board, and the Federal Reserve Bank of New York havde de bedste muligheder for at overvåge de finansielle markeder, men var dårligt forberedte. Disse centrale myndigheder havde simpelthen et uklart billede af, hvordan det finansielle system havde udviklet sig op mod krisen. Det skyldes i høj grad den manglende gennemsigtighed. Der eksisterede ikke en strategisk plan for afgrænsning af problemer simpelthen fordi myndighederne ikke havde et klart billede af forbindelser og risici i de finansielle markeder, f.eks. troede man at risici var spredt, men risici var faktisk blevet koncentreret. Der var op mod krisens udbrud en vis debat om boligboble, men det var ikke erkendt, at en bristet boble ville kunne være en trussel mod hele det finansielle system. Der var et systemisk sammenbrud af ansvarlighed og etik De finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til disse markeder er af central betydning for nationens velstand. Det etiske grundlag er, at aktører søger profit ved at levere produkter af god kvalitet og i det hele tage opføre sig ordentligt. Disse standarder eroderede op mod krisens udbrud. Data for låntagningen antyder, at der i vidt omfang blev optaget lån, der efter så kort tid blev misligholdt, at man må konkludere, at låntagerne aldrig har haft en intention om 4

5 at leve op til aftalerne om tilbagebetaling. En analyse viser, at der i perioden blev svindlet for 112 mia. USD på boliglån. Ud over at placere ansvar ser kommissionen på en række hændelser, der førte frem til sammenbruddet. Standarder og sikkerhedsprincipper for boliglån brød sammen og udløste problemerne Rapporten fokuserer på procedurerne for godkendelse af boliglån. Der peges på en generel tendens til at der kun blev stillet meget små krav til sikkerhed for boliglån. Da boliglånene begyndte at blive misligholdt spredte det sig fra at være et lokalt problem i amerikanske byer til at være et globalt problem. Over-the-counter derivater bidrog afgørende til krisen Over-the-counter derivater er derivater, der handles direkte mellem to parter uden om markedet. Det betyder, at handlerne ofte forgår lidt skjult for kontrolsystemet. En række markedsdeltagerer spekulerede i høj grad i OTC-derivater, f.eks. finansielle virksomheder, landmænd og investorer. Værdien af OTCderivater nåede op på milliarder USD, der var mere eller mindre usynlige for de regulerende myndigheder. Fejl i ratingbureauerne var afgørende for det finansielle sammenbrug Der var afgørende fejl i ratingbureauernes vurderinger, hvilket var afgørende. Moodys er gennemgået som case. 86 pct. af alle de kreditter, som Moodys havde vurderet til triple-a (det bedste) i 2006 blev efterfølgende nedgraderet. Afslutningsvist peger kommissionen på det problematiske i, at det finansielle system i 2010 i det store og hele er uændret i forhold til systemet inden krisens udbrud. Kommissionen peger på, at der er behov for at ændre en række forhold for at sikre mod at en ny finanskrise bryder ud en gang i fremtiden. Storbritannien Storbritannien nedsatte i juni 2010 The Independent Commission on Banking (ICB), der udgav sin endelige rapport september 2011, jf. ICB (2011). Herudover er der på privat initiativ af bl.a. det konservative parlamentsmedlem David Davis Future of Banking Commission, der har udgivet en rapport, jf. Future of Banking Commission (2010). Rapporten rummer en stor mængde anbefalinger, men kun et begrænset antal analyser. Den gennemgås ikke nærmere i dette notat, hvor der i stedet fokuseres på ICB s resultater. ICB har udarbejdet ganske mange analyser som baggrund for anbefalingerne. Der kan være meget inspiration at hente i disse analyser om end de færreste er specielt avancerede. 5

6 ICB har haft til formål at sikre et stabilt og mere konkurrencepræget banksystem i Storbritannien. Kommissionen har fokus på to hensyn: Der være et velfungerende system til almindelige bankforretninger: Indlån, betalingssystemer, kanalisering af indlån til produktive udlån og håndtering af risici. Herudover bør der være en effektiv konkurrence mellem bankerne. Kommissionen lægger ud med at fastslå, at dette ikke er det samme som at sikre mod en gentagelse af finanskrisen ved at flytte risici fra banksektoren til de offentlige budgetter. Finansiel stabilitet Kommissionen fastslår vigtigheden af at anvende makroprudentielle instrumenter til at bremse for stor finansiel volatilitet, men erkender samtidig, at det ikke er muligt at eliminere finansielle chok f.eks. med udgangspunkt i boligmarkedet. Det er heller ikke muligt at lave en 100 pct. regulering, og det er ikke en offentlig opgave at drive banker. Det er derimod nødvendigt at opstille de nødvendige regulatoriske rammer. Der er således behov for en reguleringsreform, der: Gør banker bedre i stand til at absorbere tab Gøre det lettere og mindre omkostningsfuldt at opløse nødlidende banker Incitamenter til overdreven risikotagning skal reduceres Absorbering af tab I 2008 blev en række banker reddet, da de blev opfattet to-big-to-fail. Det ville have haft meget store omkostninger at lade dem gå konkurs, men også redningsaktionen var særdeles dyr. Der var to årsager til, at bankerne ikke kunne modstå de tab, de stod over for: For det første havde de for lille egenkapital i forhold til deres risikoprofil. For det andet, da egenkapitalen viste sig at være for lille, var heller ikke bankernes gæld egnet til at absorbere betydelige tab. Myndighederne greb ind for at forhindre bredere økonomiske konsekvenser. Det konkluderes, at egenkapitalkravene bør styrkes og at bankernes gæld skal være bedre til at absorbere tab, samtidig med at almindelige indlån er beskyttet. Basel III strammer egenkapitalkravet til 7 pct. og begrænse gearing til en faktor 33. Kommissionen mener, at dog, at denne regulering er for slap og der bør indføres mere restriktive krav både mht. egenkapitalkrav og gearing. Principper i strukturreformforslaget Kommissionen forholder sig til, at der er forskellige typer af bankforretninger: Almindelige detailforretninger på den ene side og investeringsbanker på den anden side. Begge dele anerkendes som vigtigt, men med forskellige risici. I mange banker kombineres disse to typer af forretninger i dag, hvilket kan være 6

7 uheldigt. Det er derfor en central del af kommissionens forslag, at disse to typer af bankforretninger adskilles. Dette har to formål: For det første skal det være lettere at lade banker, der er i problemer, lukke eller bliver overtaget. Adskillelse vil gøre det lettere at målrette indsatser over for banker i problemer, og vil reducere omkostningerne herved. For det andet skal detailbankforretninger afskærmes mod udefra kommende finansielle chok. En del af problemerne under finanskrisen opstod i investeringsbankerne, og da detailsystemet er af helt afgørende økonomisk betydning er det vigtigt, at det beskyttes. En sådan opdeling vil gøre det muligt at regulere detailbankerne efter stærkere standarder end de internationalt besluttede. Samtidig kan de engelske investeringsbanker konkurrere på lige vilkår efter samme standarder som andre internationale investeringsbanker. Dermed håber kommissionen at kunne kombinere sikkerhed med en opretholdelse af Storbritannien som et finanscentrum. Kommissionen anerkender, at en adskillelse kan have omkostninger. F.eks. for bankkunder, der har brug for begge typer af bankforrentninger. Det vil blive besværligere. Denne omkostning bør dog holdes op over for de samfundsøkonomiske omkostninger ved at fortsætte med et ikke adskilt system, som det, der førte til finanskrisen. Ring fence Kommissionen finder, at den bedste måde at opdele på er, at skabe et ring fence omkring detailbankforretningerne. Det betyder, at en række bankaktiviteter ikke kan finde sted inden for ringen. Det gælder f.eks. ydelser for kunder uden for EU, betjening af finansielle kunder og handel med derivater. Det er centralt, at aktiviteterne inden for ringen er økonomisk uafhængige af de andre dele bankforretningerne. Det betyder, at de isoleret set skal leve op til egenkapitalkrav og andre typer af regulering. Der skal yderligere være et armslængdeprincip i administrationen af de forskellige typer af forretninger. Der er dog bestemt ikke tale om en fuldstændig opdeling i forskellige selskaber. De forskellige bankforretninger kan sagtens drives inden for rammerne af samme selskab, så længe der er armslængde. Kommissionen lægger vægt på dette af flere årsager. Det vil f.eks. være muligt at understøtte detailforrentningen med finansiering fra resten af gruppen, hvis der skulle opstå problemer. Det er kun nødvendigt at have relationer med en enkelt bankforbindelse for kunder, der har behov for ydelser både inden for detailforretningen og for andre finansielle produkter. Med en fuldstændig adskillelse er der risiko for at ekspertisen bliver for lille i den enkelte organisation, og der kan ikke opnås stordriftsfordele. 7

8 Kommissionen mener, at et ring fence af disse årsager vil have lavere økonomiske omkostninger end en fuld opdeling, og at et ring fence derfor er at foretrække. Samspil mellem finansielle reformer Kommissionen mener, at samspillet mellem de forskellige dele af reformforslaget er vigtig. Et ring fence er netop, hvad der er nødvendig for at kunne gennemføre forskellig regulering af detailbankforretningerne og kapitalforretningerne, således at der på de internationale forretninger kan konkurreres på lige vilkår med andre internationale banker samtidig med at detailforrentningen er underlagt en stærkere regulering. Samspillet mellem reformelementerne er også centrale i forhold til too-big-to-fail problematikken. For det første vil sikkerheden for detailbankforrentningerne, der er systemisk vigtige være større pga. den kraftigere regulering dvs. deres mulighed for absorbering af tab forbedres - og for det andet vil de være afskærmet for problemer i andre dele af bankforretningen. Risiko for offentlige finanser Kommissionen mener, at de foreslåede reformer vil reducere risikoen for de offentlige budgetter. Det offentlige budget er stadig last resort i tilfælde af alvorlige problemer for den systemisk vigtige del af den finansielle sektor, men reformerne vil på den ene side reducere risikoen for problemer og på den anden side reducere omkostningen ved redningsaktioner, hvis der alligevel skulle opstå problemer. Dermed skulle sandsynligheden for at en finanskrise udvikler sig til en statsgældskrise, som det har været tilfældet for en række europæiske lande, være kraftigt reduceret. Kommissionen mener endvidere, at Storbritanniens konkurrenceevne samlet set vil blive styrket, da finansiel stabilitet er en vigtig konkurrenceparameter. For investeringsbankerne vil det offentlige budget imidlertid ikke længere være last resort, da de ikke anses for systemisk vigtige. Det vil naturligvis som udgangspunkt stille disse banker ringere i konkurrencen. Kommissionen mener dog, at det afspejler et sundt princip, at disse banker kan gå fallit, og at det afspejler sig i deres risikotagning. Det vil herudover fjerne det implicitte subsidium, der ligger i at det offentlige budget fungerer som last resort. Timing Kommissionen anbefaler, at reformerne gennemføres så hurtigt som muligt, og at de under alle omstændigheder er fuldt indfasede når basel III er fuldt indfaset i

9 Kommissionen peger med henvisning til den historiske udvikling på, at skrappere regulering ikke kan forventes at hæmme væksten. Konkurrence Den anden del af kommissionens område er konkurrencen i banksektor. De fire største banker har 77 pct. af omsætningen for forbrugere og 85 pct. af omsætningen for SME. Konkurrencen begrænses yderligere af, at der mangler en gennemsigtighed, der muliggør en sammenligning af bankernes service. Det besværliggør skift mellem bankerne. Kommissionen mener, at finanskrisen har forværret konkurrencesituationen på bankmarkedet bl.a. pga. fusioner. Udover at et mere koncentreret marked i sig selv kan forringe konkurrencen, betyder det offentlige budgets rolle som last resort også, at store og dermed systemisk vigtige banker implicit får et subsidium og dermed en urimelig konkurrencefordel i forhold til små banker. En fjernelse af den implicitte garanti vil derfor forøge konkurrencen. EU-kommissionen har krævet at en del af Lloyds afhændes som en del af en aftale om fusion med HBOS. Kommissionen anbefaler regeringen at arbejde for, at den afhændede del af Lloyds bliver grundlaget for dannelse af en stærk udfordrer bank, der skal medvirke til at forbedre konkurrencen. Endelig mener kommissionen, at mulighederne for at skifte bank bør være lettere for almindelige bankkunder. Dette skal sikres ved et sæt detailkrav, f.eks. bør det højst tage en uge, at overflytte en konto fra en bank til en anden ligesom det bør kunne gøres omkostningsfrit for forbrugeren. Konkurrencestyrkende finansiel regulering Den hidtidige regulering af bankerne har ikke haft til formål at forbedre konkurrencen. Kommissionen mener, at dannelsen af FCA (Financial Service Authority) vil have et potentiale til at sikre en effektiv konkurrence, og at dette bør gøres til et hovedformål den nuværende formålsbeskrivelse er ikke tilstrækkeligt fokuseret. Sverige Primo 2011 blev den svenske Finanskriskommittén nedsat. Kommissionen har i januar 2013 præsenteret første del af sit arbejde, jf. Finanskriskommittén (2013). Kommissionen har til formål at forbedre den svenske stats muligheder for at reducere risikoen for at finansielle kriser opstår og at reducere skadesvirkningerne, hvis en krise opstår. 9

10 Den svenske kommission har ikke udført egne analyser og rapporten er generelt præget af en meget høj ord/tal ratio! Den globale krise Siden har der været kraftig udlånsvækst i mange lande. Dermed forøgedes gældsætningen i virksomheder og husholdninger, men også for nationer. F.eks. opbyggede USA et betydeligt handelsbalanceunderskud og Kina overskud. Nye finansielle produkter betød, at en del finansielle virksomheder videresolgte risiko. Det var bl.a. muligt pga. skyggebankmarkeder, der ikke var underlagt myndighedernes kontrol. Krisen uløstes efter at de amerikanske myndigheder undlod at redde Lehman Brothers efter tidligere at have reddet Bear Sterns. En række forsvarsværker fungerede ikke: Ledelsen i de finansielle institutter havde ikke overblik over deres potefølges risiko. Dernæst gav ratingbureauerne ikke realistiske vurderinger. Tilsynsmyndighederne havde ikke tilstrækkeligt overblik over markedet, og der var opbygget en overdrevet tiltro til at markedsmekanismerne selv kunne løse eventuelle problemer. Den svenske krisehåndtering Grundlæggende finder kommissionen, at den svenske krisehåndtering har været god. De svenske finansielle institutter var relativt velkonsoliderede, da krisen brød ud. Myndighederne greb hurtigt og resolut ind og myndighedssamarbejdet var godt. Der er dog alligevel rum for forbedringer. Krisen var ikke forudset af de svenske myndigheder, og der var brister i reguleringen, men en hurtig indgriben reddede situationen. Det understeges, at en hurtig indgriben i en sådan situation er at foretrække frem for en langsommere, men perfekt udformet indgriben. Det skyldes, at man derved kan udgå en negativ forventningsspiral. Der peges på, at nogle forhold i banksektoren er bekymrende: Sektoren er meget koncentreret og de fire store banker er derfor alle systemisk vigtige. Den svenske banksektor udgør en relativt stor del af økonomien sammenlignet med andre lande, hvilket forøger den samlede økonomis sårbarhed over for finansielle kriser. Herudover har den svenske finansielle sektor et stort udlandsengagement, heraf havde to af storbankerne et stort engagement i de baltiske lande. Endelig var en stor den af bankernes finansiering kortsigtet. Da krisen brød ud greb myndighederne ind med forstærket indskydergaranti, garantiprogrammer over for banker og et kapitaltilskudsprogram, der alt sam- 10

11 men bidrog til at opretholde tilliden til det finansielle system. Herudover bidrog nationalbanken med ekstra lånefaciliteter med lang løbetid samt yderligere instrumenter. Samlet set har indsatsen betydet ikke betydet forøgede udgifter for skattebetalerne, men har derimod bidraget positivt til statskassen. International læring af krisen Krisen har medført Basel III og G20 aftaler om håndtering af banker i krise. Disse har i EU udmøntet sig i kapitaldækningsdirektivet, krisehåndteringsdirektivet samt institutionelle forandringer. Forebyggelse af kriser Overordet set har det svenske finanstilsyn finansinspektionen omfattende muligheder for indgriben, og kommissionen mener ikke, at der er behov for yderligere. Det er imidlertid nødvendigt at opbygge et bedre beredskab til at forudse systemrisici og udvikle nye værktøjer til forebyggelse af store systemrisici. Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny organisation et makrotilsyn. Det skal opbygge viden om systemrisici, udvikle forebyggende værktøjer, overvåge den finansielle stabilitet og identificere risici samt anvende i øvrigt tilgængelige værktøjer. Det er vigtigt, at disse kompetencer samles i en enkelt sammenhængende organisation, da den internationale erfaring var, at myndighederne generelt havde gode værktøjer til rådighed, men manglede overblik. Kommissionen mener, at makrotilsynet bør baseres på de kompetencer, der allerede findes i Finanstilsynet og Nationalbanken. Et makrotilsyn er centralt for kommissionen, der bruger ganske meget energi på at beskrive det i detaljer. Tiltag til sikring af likviditetsforsyning Krisen viste, at adgang til likviditet er af afgørende betydning for håndteringen af kriser, og at nationalbanken fortsat bør spille en central rolle mht. likviditetsstyring. Kommissionen interesserer sig indgående for det organisatoriske samspil mellem nationalbank og regering. Finansieringsspørgsmål, stabilitetsfond og stabilitetsafgift I forbindelse med krisehåndteringen blev der oprettet en stabilitetsfond finansieret af en stabiliseringsafgift. Kommissionen mener, at denne afgift var et hensigtsmæssigt tiltag, men at den nu bør slås sammen med indskydergarantifonden til en bankkrisereserve. Indskydergarantiafgiften bør risikodifferentieres. 11

12 Indskydergarantiafgiften skal betales af alle, der tager imod indlån og bør udformes som en forsikringsordning. Kommissionen har overvejet forskellige modeller for risikodifferentieringen af stabiliseringsafgiften, men har ikke lagt sig fast på en endelig udformning. Myndighederne, ansvar og arbejdsdeling En række myndigheder har ansvaret for at sikre finansiel stabilitet. Det omfatter Nationalbanken, Finanstilsynet og Riksgälden (en styrelse under finansministeriet, der har til formål at forvalte statens finanser). Disse bør have som et eksplicit opdrag at arbejde for et stabilt og velfungerende finansielt system. De spiller forskellige roller og har forskellige værktøjer, men det overordnede mål bør være det samme. Norge I 2009 nedsattes det norske Finanskriseutvalget, hvis arbejde blev afsluttet primo 2011 med rapporten Bedre rustet mot finanskriser, jf. Finanskriseutvalget (2011). Kommissionen skulle vurdere det norske finansmarked og reguleringen af dette i lyset af finanskrisen. Kommissionen skulle vurdere, om der var særlige norske forhold, der var afgørende for krisens gennemslag i Norge. Kommissionen skulle yderligere pege på eventuelle justeringer af reguleringen. Kommissionen afsluttede sit arbejde inden Basel III reglerne var endeligt på plads. Grundlæggende finder den norske kommission, at finanskrisen har fulgt et historisk velkendt mønster for finanskriser. De følger efter en periode med voksende gæld, boligpriser, forbrug og en forringet handelsbalance, og er ofte en konsekvens af deregulerede finansmarkeder. Lavkonjunkturer forårsaget af finanskriser er ofte dybere og mere langvarige end andre lavkonjunkturer, og den efterfølgende højkonjunktur er ofte svagere. Kommissionen illustrerer sine pointer i et større antal figurer, men har kun i relativt begrænset omfang udført egne analyser. Krisens gennemslag Kommissionen mener, at ejerne af finansinstitutionerne har en stor del af skylden for krisen, men at de ikke har båret en særligt stor del af omkostningerne. Helt overordnet kom de norske finansmarkedsregulering godt igennem krisen, hvilket tilskrives at den norske regulering har været strammere, end det har været tilfældet i en række andre lande. 12

13 Kommissionen konkluderer, at krisen havde sit udspring i USA (big surprise), og at en række globale ubalancer og systemiske usikkerheder forstærkede effekterne. Der blev opbygget store handelsbalanceunderskud i en række vestlige økonomier, renterne var vedvarende lave og en kraftig udlånsvækst til mindre kreditværdige modtagere bidrog til finansiel ustabilitet. Finansinstitutionerne forøgede afkastet af egenkapital ved en højere grad af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering. Der var relativt kraftig finansiel innovation op mod krisens udbrud, hvilket forøgede kompleksiteten af de finansielle produkter og sårbarheden af disse. Der var en del af den finansielle handel, som kunne findes sted uden for myndighedernes kontrol og regulering. Der var en del fusioner og opkøb, som betød, at de internationale finansielle institutioner blev mere komplekse og større, således at også den enkeltes systemiske betydning forøgedes. Læring og forslag International læring og norske udfordringer Risikoen forbundet med internationale ubalancer har været undervurderet i mange lande. Det gælder bl.a. de lave renter, der fulgte af en lempelig pengepolitik. Incitamenterne var forkerte, og en del finansielle institutioner tjente på at omgås reguleringen. Styringssystemerne var svage, og en del ansatte havde via bonusordninger incitamenter til at tage for store risici på institutionernes vegne og gav dårlig kunderådgivning. Selvom Norge er en lille åben økonomi og påvirket af f.eks. Basel III, har man alligevel betydelig handlefrihed mht. regulering af finanssektorerne, og kommissionen mener, at der er brug for en bred vifte af tiltag. Regulering og tilsyn skal skærpes. Åbenheden omkring risikotagning og aktiviteter i den finansielle sektor skal forbedres. Finanskoncerner skal organiseres således at økonomiske problemer i mindre grad smitter af på andre koncerner. Konkurrencen i de finansielle sektorer bør forbedres. Filialer af udenlandske institutioner er en særlig udfordring, da de er en del af værtslandets finansielle markeder uden at værtslandet kan stille krav til soliditeten af disse. Tilsvarende kan udenlandske filialer være ude af kontrol for institutionens hjemland. Der bør arbejdes i EU/EØS for at filialer kan kræves omdannet til datterselskaber. 13

14 Kommissionen har fokus på de øvrige nordiske lande og mener, at disse lande repræsenterer et naturligt reguleringsområde, og at landene bør arbejde for en fælles regulering, der ligger ud over mindstekravene i EU. Makroøkonomisk politik Økonomien bør generelt være solid og uden ubalancer for at kunne modstå fremtidige finanskriser. Den førte finanspolitik og relativt stærke automatiske stabilisatorer i Norge medvirkede til at finanskrisen ikke slog særligt kraftigt igennem i Norge. Det var også centralt, at de offentlige finanser i Norge var i særdeles god stand, da krisen brød ud. Det bør være en central læring for fremtidens finanspolitik. Pengepolitikkens fleksible inflationsstyring bidrog til at dæmpe finanskrisens gennemslag og ligeledes var arbejdsmarkedet tilstrækkeligt fleksibelt. Kommissionen peger dog på, at rentetilpasningslån har været meget udbredte i Norge, og at dette har haft betydning for udviklingen i boligpriserne, der har været destabiliserende. Kommissionen mener dog ikke, at lånene bør forbydes, men at introduktion af andre lånetyper, f.eks. fastforrentede lån med pristillæg, der betyder, at de kan indløses til kurs pari, kan være interessante alternativer for norske forbrugere. Prisbobler Kommissionen peger på, at der historisk har været en sammenhæng mellem bobler og finansielle kriser. Det er imidlertid også sådan, at der kun er en svag sammenhæng mellem aktiebobler og realøkonomisk tilbageslag, mens der er en stærk sammenhæng mellem boligbobler og realøkonomisk tilbageslag. Det norske finanstilsyn har strammet retningslinjerne for kreditgivning, men kommissionen lægger op til at stramme retningslinjerne yderligere. Den norske ejendomsskat er for lav. Det vurderes godt nok ikke at have haft en afgørende betydning for finanskrisens gennemslag, men kommissionen mener alligevel, at boligskatten bør hæves til et niveau, så den svarer til beskatningen af andre typer af kapitalanbringelser. Forbrugerhensyn Kommissionen peger på, at mange finansielle produkter er komplicerede, og at manglende forståelse for risici har betydet, at mange forbrugere er blevet lokket til at investere i finansielle produkter med en højere risiko, end de ønskede. Udvalget mener derfor, at der bør opstilles nye regler for f.eks. bankernes kommu- 14

15 nikation og rådgivning, således at forbrugerne kan træffe valg på et velinformeret grundlag. Kommissionen peger også på, at sælgerne af de finansielle produkter på den en side f.eks. via bonusordninger har en personlig økonomisk interesse i at sælge et bestemt finansielt produkt og på den anden side optræder i en rådgiverrolle. Det kan være til skade for forbrugerne. Kommissionen mener, at tilsynsmyndighederne bør have en lovfæstet pligt til at varetage forbrugerinteresser. Beskatning af den finansielle sektor Det primære instrument til forebyggelse af finanskriser er direkte regulering, som beskrevet ovenfor. Skattesystemet har andre egenskaber og bør også anvendes som instrument. Grundlæggende mener kommissionen, at der er forskel på de privatøkonomiske og samfundsøkonomiske interesser i de finansielle sektorer, og at reguleringen ikke håndterer denne forskel tilstrækkeligt effektivt. Herudover udgør den implicitte statsgaranti et subsidium til sektoren, som denne bør betale for. Endelig er finanssektoren fritaget for moms og dermed lavere beskattet end andre sektorer. Kommissionen anbefaler, at introducere en stabiliseringsafgift, der pålægges institutionernes gæld ud over egenkapital og sikrede indskud. Hvis en sådan afgift ikke indføres i EU bør de nordiske lande samarbejde om en sådan. Herudover anbefaler kommissionen, at perspektiverne for introduktion af en lønsumsafgift i de finansielle sektorer undersøges nærmere. Bankerne De norske banker har klaret sig bedre igennem krisen end i mange andre lande, hvilket kan skyldes en større forsigtighed f.eks. forårsaget af den norske bankkrise i 1990 erne. Ikke desto mindre var bankernes likviditetsstyring ikke tilstrækkelig. Kommissionen tilslutter sig reglerne i Basel III (der ikke var endeligt fastlagt, da kommissionen afsluttede sit arbejde), men mener også, at de nordiske lande bør gå sammen om en stærkere regulering. Systemisk vigtige institutioner bør underlægges strammere regulering end andre. Det omfatter kapitalkrav, niveau for indskydergarantier og interne aflønningssystemer. Værdipapirmarkederne Generelt kom de norske værdipapirmarkeder godt gennem finanskrisen, men der er alligevel behov for forbedringer. Særligt var den bilaterale handel med deriva- 15

16 ter (OTC) også en risikofaktor i Norge. Der er behov for forbedret gennemsigtighed på dette marked. Mange norske renter er knyttet til Nibor renten (den norske version af Cibor). Kommissionen anbefaler større åbenhed i fastsættelsen af Nibor. Livsforsikring og pension Krisen har ikke svækket soliditeten af det norske pensionssystem, og der er ikke behov for reguleringsændringer ud fra et soliditetshensyn. Afkastet af pensionsopsparing kan dog være reduceret, da det nominelle renteniveau internationalt må forventes at være lavt i en lang periode fremover. Det særlige norske system bør dog gennemgås, da det kan have særlige udfordringer. Makrotilsyn og makroregulering Det er muligt at opbygge et system, hvor hver enkelt institution fremstår som solid, men hvor det samlede system alligevel ikke er tilstrækkeligt solidt. Derfor bør arbejdet med at overvåge systemrisiko styrkes og instrumenter til indgriben bør forberedes. Konjunkturafhængige instrumenter kan ikke erstatte regulering, men kan være et supplement. Det gælder f.eks. modcykliske kapitalkrav. Det norske finanstilsyn bør gives tilstrækkelig hjemmel til at iværksætte nødvendige makrotiltag i tilfælde af finansiel uro. Det bør så ske på baggrund af på forhånd definerede kriterier. Krisehåndtering og adfærdsrisiko Da krisen brød ud var der behov for at gribe ind med en række tiltag, og det er vigtigt, at myndighederne samlet set har et beredskab, der muliggør effektiv indgriben med kort varsel. Man kan dog ikke regne med at instrumenter, der var virksomme under den ene krise og vil være de bedste til at håndtere en anden krise, og samtidig kan et sådant beredskab i sig selv skabe en forventning om krisehjælp i fremtiden og dermed i sig selv bidrage til en for stor risikotagning. Det norske system til krisehåndtering blev ikke for alvor testet under finanskrisen, men de internationale erfaringer viser, at der er behov for det bedre kriseberedskab. Konkret peger kommissionen på, at Bankernes sikringsfond, der er et privat organ, har ansvaret for nogle af krisehåndteringsværktøjerne. Sådanne værktøjer bør være i hænderne på myndighederne frem for en privat aktør. Økonomiske og administrative konsekvenser 16

17 De foreslående reguleringsstramninger kapital- og likviditetskrav vil betyde forøgede omkostninger for de finansielle institutioner. Omkostningen skal dog holdes op mod de samfundsøkonomiske gevinster herved. Stabiliseringsafgiften og lønsumsafgiften vil betyde omkostninger for den finansielle sektor, men konsekvenserne vil afhænge af, i hvilket omfang andre lande indfører tilsvarende regulering. Sektoren må under alle omstændigheder forventes at blive mindre, men det vil være en størrelse, der er tættere på situationen med skattemæssig ligebehandling over for andre sektorer. Forbedret information til kunderne vil have omkostninger for sektoren, men kommissionen vurderer, at gevinsterne herved vil mere end opveje disse omkostninger. Omkostningerne ved regelændringer og yderligere udredningsarbejde er ikke anslået. 17

18 Litteratur Finanskriskommittén (2013): Att förebygga och hantera finansiella kriser. SOU 2013:6 Finanskriseutvalget (2011): Bedre rustet mot finanskriser. Finanskriseutvalgets utredning. NOU Future of Banking Commission (2010): Future of Banking Commission pdf ICB (2011): Final Report. Recommendations. The Financial Crisis Inquiry Commission (2011): The Financial Crisis Inquiry Report. 18

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af finanskrisen? Finanskrisen har medvirket til at skabe et kraftigt økonomisk tilbageslag og en statsgældskrise i den

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger November 2010 Nyhedsbrev Corporate / M&A Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger Indledning Europa-Parlamentet har den 11. november 2010 vedtaget et direktiv (2009/0064(COD))

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Matematik økonomi - samfund Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Den simple matematik Sum af uendelig kvotientrække Den komplicerede økonomi Udlejningsejendom i storby: Forventet stigende lejeindtægter i al

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Analyse 10. februar 2012

Analyse 10. februar 2012 10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere