Analyse 18. juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 18. juni 2013"

Transkript

1 18. juni Overblik over resultaterne fra andre landes finanskrise kommissioner Af Jens Hauch Notatet giver et overblik over de centrale konklusioner fra andre finanskrise kommissioner. Der ses på kommissioner i USA, Storbritannien, Sverige og Norge. Notatet giver ikke en egen vurdering af, om konklusionerne er rigtige eller ej, de refereres blot. Hovedpointer: Den amerikanske kommission har lavet et meget omfattende arbejde. Der er en del analyser, men overordnet bærer arbejdet præg af at være en sandhedskommission. Arbejdet giver selvsagt en interessant indsigt i de særlige amerikanske forhold, der ledte til krisen, men det er eksplicit ikke en del af kommissionens arbejde at komme med konkrete forslag til justering af regulering. Den engelske kommission har meget lille fokus på den historiske udvikling, men er meget fokuseret på anbefalinger af reguleringsændringer. Her er en del interessante tanker, som kan være relevante for en dansk ændring af regulering, f.eks. ring fence omkring detailforretninger i bankerne. Den svenske kommission, der endnu ikke har afsluttet sit arbejde, har relativ stor fokus på organisatoriske ændringer, f.eks. oprettelse af et selvstændigt makrotilsyn samt samarbejde og ansvarsfordeling mellem myndighederne. Selvom en del de organisatoriske pointer relaterer sig til specifikke svenske forhold, kan det i et vist omfang oveføres til Danmark. Den norske kommission minder i sit oplæg meget om oplægget for vores kommission, og mange af diskussionerne og pointerne ligner de danske. Der kan være megen nyttig inspiration at hente i en nærmere gennemgang af denne kommissions analyser. Den norske kommission er i øvrigt generelt ganske optaget af nordisk integration. Fælles for kommissionerne er et ønske om styrket regulering (den amerikanske skriver det dog mellem linjerne). Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der er betydelige variationer i forslagene på tværs af landene. Kontakt Cheføkonom Jens Hauch Tlf FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 USA I USA nedsatte præsidenten i maj 2009 The Financial Crisis Inquiry Commission (FCIC). Kommissionen afsluttede i januar 2011 sit arbejde med udgivelsen af rapporten: The Financial Crisis Inquiry Report. Hovedformålet med kommissionen var, at: examine the causes of the current financial and economic crisis in the United States. Ud over den omfangsrige rapport er der udarbejdet en mængde øvrigt materiale, der kan findes på kommissionens hjemmeside.1 Resultaterne er baseret på et stort antal analyser, høringer osv. Rollerne for en meget bred gruppe af aktører er blevet undersøgt, herunder finansielle aktører så som Goldman Sachs lehman Brothers, Merrrill Lynch og Moodys, samt policy makers så som Federal reserve bank og Treasury Department. Det var eksplicit ikke en del af kommissoriet at komme med anbefalinger. Kommissionens arbejde bærer således præg af at være en sandhedskommission, hvor der ansvaret for finanskrisen forsøges delt ud på de forskellige aktører. Kommissionens arbejde er primært baseret på høringer med en lang række relevante personer. Der er kun i meget begrænset omfang leveret egne analyser, men der præsenteres dog en del interessante data i figurer undervejs. Slutrapporten bærer præg af en vis indignation, hvilket også fremgår af konklusionerne nedenfor. Hovedkonklusioner Finanskrisen kunne have været undgået Lavkonjunkturer kan ikke undgås, men en krise med et omfang som finanskrisen kunne have været undgået. Særligt peges der fejl blandt ledere af finansielle institutioner og blandt ledere hos de regulerende myndigheder. Disse overså faresignaler og stillede ikke spørgsmålstegn til det finansielle system. Det var ikke umuligt at forudse krisen, da der var en række tegn på problemer: Der var en kraftig stigning i de risikable subprime lån, huspriserne steg til et uholdbart højt niveau, kraftige stigninger i husholdningernes boliglån, eksponentiel stigning i finansielle handler. Federal Reserve kunne have sat standarder til imødegåelse af en række skadelige lånetyper, men gjorde det ikke. De finansielle institutter var ukritiske i deres udlån og havde blind tillid til kreditvurderingsbureauerne. 1 2

3 Der var udbredte fejl hos regulatorerne af de finansielle markeder, hvilket viste sig at have katastrofale konsekvenser for stabiliteten af de nationale finansielle markeder. Der var blandt regulatorerne en udbredt tillid til at markedskræfterne var tilstrækkelige til at korrigere problemer og at de finansielle institutioner kunne holde tilstrækkelig selvjustits. Reguleringen var et resultat af 30 års deregulering og tillid til selvregulering i de finansielle institutioner. Konkret peges på, at Alan Greenspan havde et hovedansvar for dette. De finansielle regulatorer havde den nødvendige styrke til at gribe ind, men valgte ikke at gøre det. Eksempelvis havde Securities and Exchange Commission mulighed for at gribe ind over for risikabel praksis i store investeringsbanker, men valgte ikke at gøre det. Generelt vurderede regulatorer undersøgte finansielle institutioner som sikre også i situationer med betydelige vanskeligheder, og nedgraderinger fandt først sted umiddelbart inden kollaps. Endelig lod regulatorerne sig påvirke for meget af den finansielle sektors stærke lobby. Dramatiske fejl i corporate governance og risikomanagement i mange systemisk vigtige finansielle institutioner er en central årsag til krisen Der var en generel opfattelse af, at de finansielle institutioners overlevelsesinstinkt ville forhindre, at de løb for høje risici. Det viste sig dog, at de løb for store risici, med for lille egenkapital og med for stor afhængighed af kortsigtet finansiering. Igen peges på ukritiske subprimelån samt på syntetiske finansielle produkter. En del finansielle institutioner havde en meget kraftig vækst på baggrund af tvivlsomme produkter. Finansielle institutioner og kreditvurderingsbureauerne havde for stor tillid til matematiske modeller til beregning af risici og undlod at tage konkret stilling. Intens konkurrence og svag regulering skabte incitamenter til gå efter kortsigtede profitter uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Kombinationen af overdrevet låntagning, risikable investeringer, manglende gennemsigtighed bragte det finansielle system på kollisionskurs med krisen For mange finansielle institutioner og husholdninger lånte maksimalt, hvilket gjorde dem sårbare over for selv mindre fald i afkast. Således opererede de fem store investeringsbanker Bear Stearns, Goldman Sachs, Lehman Brothers, Merrill Lynch, and Morgan Stanley med særdeles tynd kapitalmargen. Konkret ville et fald på mindre end 3 pct. på investeringerne have været tilstrækkeligt de ville kunne gå konkurs. Eksempelvis havde Bear Stearns i slutningen af 2007 en 3

4 egenkapital på 11,8 mia. USD, 383,6 mia. USD i forpligtelser og lånte 70 mia. USD på over night markedet dvs- dag til dag finansiering. Sådanne forhold var ofte skjult for offentligheden via pyntede finansielle rapporter. Også boligejerne deltog i den overdrevne låntagning: Fra 2001 til 2007 steg den gennemsnitlige størrelse på huslån med 63 pct. selv om gennemsnitslønnen var stagnerende i perioden. Der opstod et uigennemsigtigt skyggemarked for finansielle produkter baseret på kortsigtede finansielle produkter, f.eks. over-the-counter derivater (OTC). Sådanne produkter er ofte ikke synlige for offentlighed og regulator, og er ikke sikret via det system, der eksisterede for at undgå finansielle nedsmeltninger, Federal Reserve som lender of last resort. Skyggemarkedet var således ude af kontrol og udgjorde en trussel mod det traditionelle bankmarked. Boligmarkedets sammenbrug førte af disse årsager til et generelt finansielt sammenbrud. Regeringen var dårligt forberedt på krisen og dens inkonsistente reaktioner forøgede usikkerheden og panikken på de finansielle markeder De centrale policy makers, key policy makers the Treasury Department, the Federal Reserve Board, and the Federal Reserve Bank of New York havde de bedste muligheder for at overvåge de finansielle markeder, men var dårligt forberedte. Disse centrale myndigheder havde simpelthen et uklart billede af, hvordan det finansielle system havde udviklet sig op mod krisen. Det skyldes i høj grad den manglende gennemsigtighed. Der eksisterede ikke en strategisk plan for afgrænsning af problemer simpelthen fordi myndighederne ikke havde et klart billede af forbindelser og risici i de finansielle markeder, f.eks. troede man at risici var spredt, men risici var faktisk blevet koncentreret. Der var op mod krisens udbrud en vis debat om boligboble, men det var ikke erkendt, at en bristet boble ville kunne være en trussel mod hele det finansielle system. Der var et systemisk sammenbrud af ansvarlighed og etik De finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til disse markeder er af central betydning for nationens velstand. Det etiske grundlag er, at aktører søger profit ved at levere produkter af god kvalitet og i det hele tage opføre sig ordentligt. Disse standarder eroderede op mod krisens udbrud. Data for låntagningen antyder, at der i vidt omfang blev optaget lån, der efter så kort tid blev misligholdt, at man må konkludere, at låntagerne aldrig har haft en intention om 4

5 at leve op til aftalerne om tilbagebetaling. En analyse viser, at der i perioden blev svindlet for 112 mia. USD på boliglån. Ud over at placere ansvar ser kommissionen på en række hændelser, der førte frem til sammenbruddet. Standarder og sikkerhedsprincipper for boliglån brød sammen og udløste problemerne Rapporten fokuserer på procedurerne for godkendelse af boliglån. Der peges på en generel tendens til at der kun blev stillet meget små krav til sikkerhed for boliglån. Da boliglånene begyndte at blive misligholdt spredte det sig fra at være et lokalt problem i amerikanske byer til at være et globalt problem. Over-the-counter derivater bidrog afgørende til krisen Over-the-counter derivater er derivater, der handles direkte mellem to parter uden om markedet. Det betyder, at handlerne ofte forgår lidt skjult for kontrolsystemet. En række markedsdeltagerer spekulerede i høj grad i OTC-derivater, f.eks. finansielle virksomheder, landmænd og investorer. Værdien af OTCderivater nåede op på milliarder USD, der var mere eller mindre usynlige for de regulerende myndigheder. Fejl i ratingbureauerne var afgørende for det finansielle sammenbrug Der var afgørende fejl i ratingbureauernes vurderinger, hvilket var afgørende. Moodys er gennemgået som case. 86 pct. af alle de kreditter, som Moodys havde vurderet til triple-a (det bedste) i 2006 blev efterfølgende nedgraderet. Afslutningsvist peger kommissionen på det problematiske i, at det finansielle system i 2010 i det store og hele er uændret i forhold til systemet inden krisens udbrud. Kommissionen peger på, at der er behov for at ændre en række forhold for at sikre mod at en ny finanskrise bryder ud en gang i fremtiden. Storbritannien Storbritannien nedsatte i juni 2010 The Independent Commission on Banking (ICB), der udgav sin endelige rapport september 2011, jf. ICB (2011). Herudover er der på privat initiativ af bl.a. det konservative parlamentsmedlem David Davis Future of Banking Commission, der har udgivet en rapport, jf. Future of Banking Commission (2010). Rapporten rummer en stor mængde anbefalinger, men kun et begrænset antal analyser. Den gennemgås ikke nærmere i dette notat, hvor der i stedet fokuseres på ICB s resultater. ICB har udarbejdet ganske mange analyser som baggrund for anbefalingerne. Der kan være meget inspiration at hente i disse analyser om end de færreste er specielt avancerede. 5

6 ICB har haft til formål at sikre et stabilt og mere konkurrencepræget banksystem i Storbritannien. Kommissionen har fokus på to hensyn: Der være et velfungerende system til almindelige bankforretninger: Indlån, betalingssystemer, kanalisering af indlån til produktive udlån og håndtering af risici. Herudover bør der være en effektiv konkurrence mellem bankerne. Kommissionen lægger ud med at fastslå, at dette ikke er det samme som at sikre mod en gentagelse af finanskrisen ved at flytte risici fra banksektoren til de offentlige budgetter. Finansiel stabilitet Kommissionen fastslår vigtigheden af at anvende makroprudentielle instrumenter til at bremse for stor finansiel volatilitet, men erkender samtidig, at det ikke er muligt at eliminere finansielle chok f.eks. med udgangspunkt i boligmarkedet. Det er heller ikke muligt at lave en 100 pct. regulering, og det er ikke en offentlig opgave at drive banker. Det er derimod nødvendigt at opstille de nødvendige regulatoriske rammer. Der er således behov for en reguleringsreform, der: Gør banker bedre i stand til at absorbere tab Gøre det lettere og mindre omkostningsfuldt at opløse nødlidende banker Incitamenter til overdreven risikotagning skal reduceres Absorbering af tab I 2008 blev en række banker reddet, da de blev opfattet to-big-to-fail. Det ville have haft meget store omkostninger at lade dem gå konkurs, men også redningsaktionen var særdeles dyr. Der var to årsager til, at bankerne ikke kunne modstå de tab, de stod over for: For det første havde de for lille egenkapital i forhold til deres risikoprofil. For det andet, da egenkapitalen viste sig at være for lille, var heller ikke bankernes gæld egnet til at absorbere betydelige tab. Myndighederne greb ind for at forhindre bredere økonomiske konsekvenser. Det konkluderes, at egenkapitalkravene bør styrkes og at bankernes gæld skal være bedre til at absorbere tab, samtidig med at almindelige indlån er beskyttet. Basel III strammer egenkapitalkravet til 7 pct. og begrænse gearing til en faktor 33. Kommissionen mener, at dog, at denne regulering er for slap og der bør indføres mere restriktive krav både mht. egenkapitalkrav og gearing. Principper i strukturreformforslaget Kommissionen forholder sig til, at der er forskellige typer af bankforretninger: Almindelige detailforretninger på den ene side og investeringsbanker på den anden side. Begge dele anerkendes som vigtigt, men med forskellige risici. I mange banker kombineres disse to typer af forretninger i dag, hvilket kan være 6

7 uheldigt. Det er derfor en central del af kommissionens forslag, at disse to typer af bankforretninger adskilles. Dette har to formål: For det første skal det være lettere at lade banker, der er i problemer, lukke eller bliver overtaget. Adskillelse vil gøre det lettere at målrette indsatser over for banker i problemer, og vil reducere omkostningerne herved. For det andet skal detailbankforretninger afskærmes mod udefra kommende finansielle chok. En del af problemerne under finanskrisen opstod i investeringsbankerne, og da detailsystemet er af helt afgørende økonomisk betydning er det vigtigt, at det beskyttes. En sådan opdeling vil gøre det muligt at regulere detailbankerne efter stærkere standarder end de internationalt besluttede. Samtidig kan de engelske investeringsbanker konkurrere på lige vilkår efter samme standarder som andre internationale investeringsbanker. Dermed håber kommissionen at kunne kombinere sikkerhed med en opretholdelse af Storbritannien som et finanscentrum. Kommissionen anerkender, at en adskillelse kan have omkostninger. F.eks. for bankkunder, der har brug for begge typer af bankforrentninger. Det vil blive besværligere. Denne omkostning bør dog holdes op over for de samfundsøkonomiske omkostninger ved at fortsætte med et ikke adskilt system, som det, der førte til finanskrisen. Ring fence Kommissionen finder, at den bedste måde at opdele på er, at skabe et ring fence omkring detailbankforretningerne. Det betyder, at en række bankaktiviteter ikke kan finde sted inden for ringen. Det gælder f.eks. ydelser for kunder uden for EU, betjening af finansielle kunder og handel med derivater. Det er centralt, at aktiviteterne inden for ringen er økonomisk uafhængige af de andre dele bankforretningerne. Det betyder, at de isoleret set skal leve op til egenkapitalkrav og andre typer af regulering. Der skal yderligere være et armslængdeprincip i administrationen af de forskellige typer af forretninger. Der er dog bestemt ikke tale om en fuldstændig opdeling i forskellige selskaber. De forskellige bankforretninger kan sagtens drives inden for rammerne af samme selskab, så længe der er armslængde. Kommissionen lægger vægt på dette af flere årsager. Det vil f.eks. være muligt at understøtte detailforrentningen med finansiering fra resten af gruppen, hvis der skulle opstå problemer. Det er kun nødvendigt at have relationer med en enkelt bankforbindelse for kunder, der har behov for ydelser både inden for detailforretningen og for andre finansielle produkter. Med en fuldstændig adskillelse er der risiko for at ekspertisen bliver for lille i den enkelte organisation, og der kan ikke opnås stordriftsfordele. 7

8 Kommissionen mener, at et ring fence af disse årsager vil have lavere økonomiske omkostninger end en fuld opdeling, og at et ring fence derfor er at foretrække. Samspil mellem finansielle reformer Kommissionen mener, at samspillet mellem de forskellige dele af reformforslaget er vigtig. Et ring fence er netop, hvad der er nødvendig for at kunne gennemføre forskellig regulering af detailbankforretningerne og kapitalforretningerne, således at der på de internationale forretninger kan konkurreres på lige vilkår med andre internationale banker samtidig med at detailforrentningen er underlagt en stærkere regulering. Samspillet mellem reformelementerne er også centrale i forhold til too-big-to-fail problematikken. For det første vil sikkerheden for detailbankforrentningerne, der er systemisk vigtige være større pga. den kraftigere regulering dvs. deres mulighed for absorbering af tab forbedres - og for det andet vil de være afskærmet for problemer i andre dele af bankforretningen. Risiko for offentlige finanser Kommissionen mener, at de foreslåede reformer vil reducere risikoen for de offentlige budgetter. Det offentlige budget er stadig last resort i tilfælde af alvorlige problemer for den systemisk vigtige del af den finansielle sektor, men reformerne vil på den ene side reducere risikoen for problemer og på den anden side reducere omkostningen ved redningsaktioner, hvis der alligevel skulle opstå problemer. Dermed skulle sandsynligheden for at en finanskrise udvikler sig til en statsgældskrise, som det har været tilfældet for en række europæiske lande, være kraftigt reduceret. Kommissionen mener endvidere, at Storbritanniens konkurrenceevne samlet set vil blive styrket, da finansiel stabilitet er en vigtig konkurrenceparameter. For investeringsbankerne vil det offentlige budget imidlertid ikke længere være last resort, da de ikke anses for systemisk vigtige. Det vil naturligvis som udgangspunkt stille disse banker ringere i konkurrencen. Kommissionen mener dog, at det afspejler et sundt princip, at disse banker kan gå fallit, og at det afspejler sig i deres risikotagning. Det vil herudover fjerne det implicitte subsidium, der ligger i at det offentlige budget fungerer som last resort. Timing Kommissionen anbefaler, at reformerne gennemføres så hurtigt som muligt, og at de under alle omstændigheder er fuldt indfasede når basel III er fuldt indfaset i

9 Kommissionen peger med henvisning til den historiske udvikling på, at skrappere regulering ikke kan forventes at hæmme væksten. Konkurrence Den anden del af kommissionens område er konkurrencen i banksektor. De fire største banker har 77 pct. af omsætningen for forbrugere og 85 pct. af omsætningen for SME. Konkurrencen begrænses yderligere af, at der mangler en gennemsigtighed, der muliggør en sammenligning af bankernes service. Det besværliggør skift mellem bankerne. Kommissionen mener, at finanskrisen har forværret konkurrencesituationen på bankmarkedet bl.a. pga. fusioner. Udover at et mere koncentreret marked i sig selv kan forringe konkurrencen, betyder det offentlige budgets rolle som last resort også, at store og dermed systemisk vigtige banker implicit får et subsidium og dermed en urimelig konkurrencefordel i forhold til små banker. En fjernelse af den implicitte garanti vil derfor forøge konkurrencen. EU-kommissionen har krævet at en del af Lloyds afhændes som en del af en aftale om fusion med HBOS. Kommissionen anbefaler regeringen at arbejde for, at den afhændede del af Lloyds bliver grundlaget for dannelse af en stærk udfordrer bank, der skal medvirke til at forbedre konkurrencen. Endelig mener kommissionen, at mulighederne for at skifte bank bør være lettere for almindelige bankkunder. Dette skal sikres ved et sæt detailkrav, f.eks. bør det højst tage en uge, at overflytte en konto fra en bank til en anden ligesom det bør kunne gøres omkostningsfrit for forbrugeren. Konkurrencestyrkende finansiel regulering Den hidtidige regulering af bankerne har ikke haft til formål at forbedre konkurrencen. Kommissionen mener, at dannelsen af FCA (Financial Service Authority) vil have et potentiale til at sikre en effektiv konkurrence, og at dette bør gøres til et hovedformål den nuværende formålsbeskrivelse er ikke tilstrækkeligt fokuseret. Sverige Primo 2011 blev den svenske Finanskriskommittén nedsat. Kommissionen har i januar 2013 præsenteret første del af sit arbejde, jf. Finanskriskommittén (2013). Kommissionen har til formål at forbedre den svenske stats muligheder for at reducere risikoen for at finansielle kriser opstår og at reducere skadesvirkningerne, hvis en krise opstår. 9

10 Den svenske kommission har ikke udført egne analyser og rapporten er generelt præget af en meget høj ord/tal ratio! Den globale krise Siden har der været kraftig udlånsvækst i mange lande. Dermed forøgedes gældsætningen i virksomheder og husholdninger, men også for nationer. F.eks. opbyggede USA et betydeligt handelsbalanceunderskud og Kina overskud. Nye finansielle produkter betød, at en del finansielle virksomheder videresolgte risiko. Det var bl.a. muligt pga. skyggebankmarkeder, der ikke var underlagt myndighedernes kontrol. Krisen uløstes efter at de amerikanske myndigheder undlod at redde Lehman Brothers efter tidligere at have reddet Bear Sterns. En række forsvarsværker fungerede ikke: Ledelsen i de finansielle institutter havde ikke overblik over deres potefølges risiko. Dernæst gav ratingbureauerne ikke realistiske vurderinger. Tilsynsmyndighederne havde ikke tilstrækkeligt overblik over markedet, og der var opbygget en overdrevet tiltro til at markedsmekanismerne selv kunne løse eventuelle problemer. Den svenske krisehåndtering Grundlæggende finder kommissionen, at den svenske krisehåndtering har været god. De svenske finansielle institutter var relativt velkonsoliderede, da krisen brød ud. Myndighederne greb hurtigt og resolut ind og myndighedssamarbejdet var godt. Der er dog alligevel rum for forbedringer. Krisen var ikke forudset af de svenske myndigheder, og der var brister i reguleringen, men en hurtig indgriben reddede situationen. Det understeges, at en hurtig indgriben i en sådan situation er at foretrække frem for en langsommere, men perfekt udformet indgriben. Det skyldes, at man derved kan udgå en negativ forventningsspiral. Der peges på, at nogle forhold i banksektoren er bekymrende: Sektoren er meget koncentreret og de fire store banker er derfor alle systemisk vigtige. Den svenske banksektor udgør en relativt stor del af økonomien sammenlignet med andre lande, hvilket forøger den samlede økonomis sårbarhed over for finansielle kriser. Herudover har den svenske finansielle sektor et stort udlandsengagement, heraf havde to af storbankerne et stort engagement i de baltiske lande. Endelig var en stor den af bankernes finansiering kortsigtet. Da krisen brød ud greb myndighederne ind med forstærket indskydergaranti, garantiprogrammer over for banker og et kapitaltilskudsprogram, der alt sam- 10

11 men bidrog til at opretholde tilliden til det finansielle system. Herudover bidrog nationalbanken med ekstra lånefaciliteter med lang løbetid samt yderligere instrumenter. Samlet set har indsatsen betydet ikke betydet forøgede udgifter for skattebetalerne, men har derimod bidraget positivt til statskassen. International læring af krisen Krisen har medført Basel III og G20 aftaler om håndtering af banker i krise. Disse har i EU udmøntet sig i kapitaldækningsdirektivet, krisehåndteringsdirektivet samt institutionelle forandringer. Forebyggelse af kriser Overordet set har det svenske finanstilsyn finansinspektionen omfattende muligheder for indgriben, og kommissionen mener ikke, at der er behov for yderligere. Det er imidlertid nødvendigt at opbygge et bedre beredskab til at forudse systemrisici og udvikle nye værktøjer til forebyggelse af store systemrisici. Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny organisation et makrotilsyn. Det skal opbygge viden om systemrisici, udvikle forebyggende værktøjer, overvåge den finansielle stabilitet og identificere risici samt anvende i øvrigt tilgængelige værktøjer. Det er vigtigt, at disse kompetencer samles i en enkelt sammenhængende organisation, da den internationale erfaring var, at myndighederne generelt havde gode værktøjer til rådighed, men manglede overblik. Kommissionen mener, at makrotilsynet bør baseres på de kompetencer, der allerede findes i Finanstilsynet og Nationalbanken. Et makrotilsyn er centralt for kommissionen, der bruger ganske meget energi på at beskrive det i detaljer. Tiltag til sikring af likviditetsforsyning Krisen viste, at adgang til likviditet er af afgørende betydning for håndteringen af kriser, og at nationalbanken fortsat bør spille en central rolle mht. likviditetsstyring. Kommissionen interesserer sig indgående for det organisatoriske samspil mellem nationalbank og regering. Finansieringsspørgsmål, stabilitetsfond og stabilitetsafgift I forbindelse med krisehåndteringen blev der oprettet en stabilitetsfond finansieret af en stabiliseringsafgift. Kommissionen mener, at denne afgift var et hensigtsmæssigt tiltag, men at den nu bør slås sammen med indskydergarantifonden til en bankkrisereserve. Indskydergarantiafgiften bør risikodifferentieres. 11

12 Indskydergarantiafgiften skal betales af alle, der tager imod indlån og bør udformes som en forsikringsordning. Kommissionen har overvejet forskellige modeller for risikodifferentieringen af stabiliseringsafgiften, men har ikke lagt sig fast på en endelig udformning. Myndighederne, ansvar og arbejdsdeling En række myndigheder har ansvaret for at sikre finansiel stabilitet. Det omfatter Nationalbanken, Finanstilsynet og Riksgälden (en styrelse under finansministeriet, der har til formål at forvalte statens finanser). Disse bør have som et eksplicit opdrag at arbejde for et stabilt og velfungerende finansielt system. De spiller forskellige roller og har forskellige værktøjer, men det overordnede mål bør være det samme. Norge I 2009 nedsattes det norske Finanskriseutvalget, hvis arbejde blev afsluttet primo 2011 med rapporten Bedre rustet mot finanskriser, jf. Finanskriseutvalget (2011). Kommissionen skulle vurdere det norske finansmarked og reguleringen af dette i lyset af finanskrisen. Kommissionen skulle vurdere, om der var særlige norske forhold, der var afgørende for krisens gennemslag i Norge. Kommissionen skulle yderligere pege på eventuelle justeringer af reguleringen. Kommissionen afsluttede sit arbejde inden Basel III reglerne var endeligt på plads. Grundlæggende finder den norske kommission, at finanskrisen har fulgt et historisk velkendt mønster for finanskriser. De følger efter en periode med voksende gæld, boligpriser, forbrug og en forringet handelsbalance, og er ofte en konsekvens af deregulerede finansmarkeder. Lavkonjunkturer forårsaget af finanskriser er ofte dybere og mere langvarige end andre lavkonjunkturer, og den efterfølgende højkonjunktur er ofte svagere. Kommissionen illustrerer sine pointer i et større antal figurer, men har kun i relativt begrænset omfang udført egne analyser. Krisens gennemslag Kommissionen mener, at ejerne af finansinstitutionerne har en stor del af skylden for krisen, men at de ikke har båret en særligt stor del af omkostningerne. Helt overordnet kom de norske finansmarkedsregulering godt igennem krisen, hvilket tilskrives at den norske regulering har været strammere, end det har været tilfældet i en række andre lande. 12

13 Kommissionen konkluderer, at krisen havde sit udspring i USA (big surprise), og at en række globale ubalancer og systemiske usikkerheder forstærkede effekterne. Der blev opbygget store handelsbalanceunderskud i en række vestlige økonomier, renterne var vedvarende lave og en kraftig udlånsvækst til mindre kreditværdige modtagere bidrog til finansiel ustabilitet. Finansinstitutionerne forøgede afkastet af egenkapital ved en højere grad af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering. Der var relativt kraftig finansiel innovation op mod krisens udbrud, hvilket forøgede kompleksiteten af de finansielle produkter og sårbarheden af disse. Der var en del af den finansielle handel, som kunne findes sted uden for myndighedernes kontrol og regulering. Der var en del fusioner og opkøb, som betød, at de internationale finansielle institutioner blev mere komplekse og større, således at også den enkeltes systemiske betydning forøgedes. Læring og forslag International læring og norske udfordringer Risikoen forbundet med internationale ubalancer har været undervurderet i mange lande. Det gælder bl.a. de lave renter, der fulgte af en lempelig pengepolitik. Incitamenterne var forkerte, og en del finansielle institutioner tjente på at omgås reguleringen. Styringssystemerne var svage, og en del ansatte havde via bonusordninger incitamenter til at tage for store risici på institutionernes vegne og gav dårlig kunderådgivning. Selvom Norge er en lille åben økonomi og påvirket af f.eks. Basel III, har man alligevel betydelig handlefrihed mht. regulering af finanssektorerne, og kommissionen mener, at der er brug for en bred vifte af tiltag. Regulering og tilsyn skal skærpes. Åbenheden omkring risikotagning og aktiviteter i den finansielle sektor skal forbedres. Finanskoncerner skal organiseres således at økonomiske problemer i mindre grad smitter af på andre koncerner. Konkurrencen i de finansielle sektorer bør forbedres. Filialer af udenlandske institutioner er en særlig udfordring, da de er en del af værtslandets finansielle markeder uden at værtslandet kan stille krav til soliditeten af disse. Tilsvarende kan udenlandske filialer være ude af kontrol for institutionens hjemland. Der bør arbejdes i EU/EØS for at filialer kan kræves omdannet til datterselskaber. 13

14 Kommissionen har fokus på de øvrige nordiske lande og mener, at disse lande repræsenterer et naturligt reguleringsområde, og at landene bør arbejde for en fælles regulering, der ligger ud over mindstekravene i EU. Makroøkonomisk politik Økonomien bør generelt være solid og uden ubalancer for at kunne modstå fremtidige finanskriser. Den førte finanspolitik og relativt stærke automatiske stabilisatorer i Norge medvirkede til at finanskrisen ikke slog særligt kraftigt igennem i Norge. Det var også centralt, at de offentlige finanser i Norge var i særdeles god stand, da krisen brød ud. Det bør være en central læring for fremtidens finanspolitik. Pengepolitikkens fleksible inflationsstyring bidrog til at dæmpe finanskrisens gennemslag og ligeledes var arbejdsmarkedet tilstrækkeligt fleksibelt. Kommissionen peger dog på, at rentetilpasningslån har været meget udbredte i Norge, og at dette har haft betydning for udviklingen i boligpriserne, der har været destabiliserende. Kommissionen mener dog ikke, at lånene bør forbydes, men at introduktion af andre lånetyper, f.eks. fastforrentede lån med pristillæg, der betyder, at de kan indløses til kurs pari, kan være interessante alternativer for norske forbrugere. Prisbobler Kommissionen peger på, at der historisk har været en sammenhæng mellem bobler og finansielle kriser. Det er imidlertid også sådan, at der kun er en svag sammenhæng mellem aktiebobler og realøkonomisk tilbageslag, mens der er en stærk sammenhæng mellem boligbobler og realøkonomisk tilbageslag. Det norske finanstilsyn har strammet retningslinjerne for kreditgivning, men kommissionen lægger op til at stramme retningslinjerne yderligere. Den norske ejendomsskat er for lav. Det vurderes godt nok ikke at have haft en afgørende betydning for finanskrisens gennemslag, men kommissionen mener alligevel, at boligskatten bør hæves til et niveau, så den svarer til beskatningen af andre typer af kapitalanbringelser. Forbrugerhensyn Kommissionen peger på, at mange finansielle produkter er komplicerede, og at manglende forståelse for risici har betydet, at mange forbrugere er blevet lokket til at investere i finansielle produkter med en højere risiko, end de ønskede. Udvalget mener derfor, at der bør opstilles nye regler for f.eks. bankernes kommu- 14

15 nikation og rådgivning, således at forbrugerne kan træffe valg på et velinformeret grundlag. Kommissionen peger også på, at sælgerne af de finansielle produkter på den en side f.eks. via bonusordninger har en personlig økonomisk interesse i at sælge et bestemt finansielt produkt og på den anden side optræder i en rådgiverrolle. Det kan være til skade for forbrugerne. Kommissionen mener, at tilsynsmyndighederne bør have en lovfæstet pligt til at varetage forbrugerinteresser. Beskatning af den finansielle sektor Det primære instrument til forebyggelse af finanskriser er direkte regulering, som beskrevet ovenfor. Skattesystemet har andre egenskaber og bør også anvendes som instrument. Grundlæggende mener kommissionen, at der er forskel på de privatøkonomiske og samfundsøkonomiske interesser i de finansielle sektorer, og at reguleringen ikke håndterer denne forskel tilstrækkeligt effektivt. Herudover udgør den implicitte statsgaranti et subsidium til sektoren, som denne bør betale for. Endelig er finanssektoren fritaget for moms og dermed lavere beskattet end andre sektorer. Kommissionen anbefaler, at introducere en stabiliseringsafgift, der pålægges institutionernes gæld ud over egenkapital og sikrede indskud. Hvis en sådan afgift ikke indføres i EU bør de nordiske lande samarbejde om en sådan. Herudover anbefaler kommissionen, at perspektiverne for introduktion af en lønsumsafgift i de finansielle sektorer undersøges nærmere. Bankerne De norske banker har klaret sig bedre igennem krisen end i mange andre lande, hvilket kan skyldes en større forsigtighed f.eks. forårsaget af den norske bankkrise i 1990 erne. Ikke desto mindre var bankernes likviditetsstyring ikke tilstrækkelig. Kommissionen tilslutter sig reglerne i Basel III (der ikke var endeligt fastlagt, da kommissionen afsluttede sit arbejde), men mener også, at de nordiske lande bør gå sammen om en stærkere regulering. Systemisk vigtige institutioner bør underlægges strammere regulering end andre. Det omfatter kapitalkrav, niveau for indskydergarantier og interne aflønningssystemer. Værdipapirmarkederne Generelt kom de norske værdipapirmarkeder godt gennem finanskrisen, men der er alligevel behov for forbedringer. Særligt var den bilaterale handel med deriva- 15

16 ter (OTC) også en risikofaktor i Norge. Der er behov for forbedret gennemsigtighed på dette marked. Mange norske renter er knyttet til Nibor renten (den norske version af Cibor). Kommissionen anbefaler større åbenhed i fastsættelsen af Nibor. Livsforsikring og pension Krisen har ikke svækket soliditeten af det norske pensionssystem, og der er ikke behov for reguleringsændringer ud fra et soliditetshensyn. Afkastet af pensionsopsparing kan dog være reduceret, da det nominelle renteniveau internationalt må forventes at være lavt i en lang periode fremover. Det særlige norske system bør dog gennemgås, da det kan have særlige udfordringer. Makrotilsyn og makroregulering Det er muligt at opbygge et system, hvor hver enkelt institution fremstår som solid, men hvor det samlede system alligevel ikke er tilstrækkeligt solidt. Derfor bør arbejdet med at overvåge systemrisiko styrkes og instrumenter til indgriben bør forberedes. Konjunkturafhængige instrumenter kan ikke erstatte regulering, men kan være et supplement. Det gælder f.eks. modcykliske kapitalkrav. Det norske finanstilsyn bør gives tilstrækkelig hjemmel til at iværksætte nødvendige makrotiltag i tilfælde af finansiel uro. Det bør så ske på baggrund af på forhånd definerede kriterier. Krisehåndtering og adfærdsrisiko Da krisen brød ud var der behov for at gribe ind med en række tiltag, og det er vigtigt, at myndighederne samlet set har et beredskab, der muliggør effektiv indgriben med kort varsel. Man kan dog ikke regne med at instrumenter, der var virksomme under den ene krise og vil være de bedste til at håndtere en anden krise, og samtidig kan et sådant beredskab i sig selv skabe en forventning om krisehjælp i fremtiden og dermed i sig selv bidrage til en for stor risikotagning. Det norske system til krisehåndtering blev ikke for alvor testet under finanskrisen, men de internationale erfaringer viser, at der er behov for det bedre kriseberedskab. Konkret peger kommissionen på, at Bankernes sikringsfond, der er et privat organ, har ansvaret for nogle af krisehåndteringsværktøjerne. Sådanne værktøjer bør være i hænderne på myndighederne frem for en privat aktør. Økonomiske og administrative konsekvenser 16

17 De foreslående reguleringsstramninger kapital- og likviditetskrav vil betyde forøgede omkostninger for de finansielle institutioner. Omkostningen skal dog holdes op mod de samfundsøkonomiske gevinster herved. Stabiliseringsafgiften og lønsumsafgiften vil betyde omkostninger for den finansielle sektor, men konsekvenserne vil afhænge af, i hvilket omfang andre lande indfører tilsvarende regulering. Sektoren må under alle omstændigheder forventes at blive mindre, men det vil være en størrelse, der er tættere på situationen med skattemæssig ligebehandling over for andre sektorer. Forbedret information til kunderne vil have omkostninger for sektoren, men kommissionen vurderer, at gevinsterne herved vil mere end opveje disse omkostninger. Omkostningerne ved regelændringer og yderligere udredningsarbejde er ikke anslået. 17

18 Litteratur Finanskriskommittén (2013): Att förebygga och hantera finansiella kriser. SOU 2013:6 Finanskriseutvalget (2011): Bedre rustet mot finanskriser. Finanskriseutvalgets utredning. NOU Future of Banking Commission (2010): Future of Banking Commission pdf ICB (2011): Final Report. Recommendations. The Financial Crisis Inquiry Commission (2011): The Financial Crisis Inquiry Report. 18

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Fremtidens finansielle regulering

Fremtidens finansielle regulering Fremtidens finansielle regulering Den finansielle udvikling fra 1980 til i dag Siden 1980 erne er den finansielle sektor blevet stadig mere liberaliseret og dereguleret. Dereguleringen har været drevet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt

Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10 FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Finansudvalget Den Økonomiske Konsulent i Folketinget

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Finanstilsynet 9. juli 2015 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Forslag til justering af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, pejlemærke

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE 1 Skyggebanksystemet Skyggebanksystemet er det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012

Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012 Hvad kan vi lære af finanskrisen? Finanskrisen har medvirket til at skabe et kraftigt økonomisk tilbageslag og en statsgældskrise i den

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere