E-ledelse, anerkendelse, relation og læring 1 - Perspektiver på fremtidens skoleledelse i Vejle Kommune
|
|
- Anne Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-ledelse, anerkendelse, relation og læring 1 - Perspektiver på fremtidens skoleledelse i Vejle Kommune Mads Bo-Kristensen, specialkonsulent, ph.d. VIFIN, Vejle Kommune madbo@vejle.dk 1. Indledning I Vejle Kommune har skolevæsenet igangsat et ambitiøst og spændende initiativ Skolen i bevægelse ( I præsentationen på initiativets hjemmeside står der: Hvordan ville vi opfinde skolen, hvis den ikke fandtes? Skolen i bevægelse forundring, forandring, forvandling er et projekt og en proces, som skal udfordre vores vaner og måder at arbejde på i skolen. Projektet vil udfordre vores måde at organisere undervisningen på og det vil udfordre folkeskoleloven (Skolen i Bevægelse 2010) Skolevæsenets ledere spiller i denne proces en central rolle som igangsættende og rammeskabende for innovation af skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling. Projektet Skolen i Bevægelse har netop sat Den Digitale Skole på programmet som et af målene for fremtidens folkeskole i Vejle Kommune. Begrebet Den Digitale Skole er en sammentænkning af de seneste 20 års digitaliseringer på skoleområdet og visionen om en skole, der flytter sig fra industrisamfundets til videnssamfundets skoleform (se f.eks. Det Digitale Råd 2010). På vej mod den nye skole vil lederne benytte sig af e-ledelse. E-ledelse er betegnelsen for det felt, som vedrører de pædagogiske og organisatoriske praksisser og forandringer, som IT repræsenterer. Samtidig er det betegnelsen for ledelse ved hjælp af IT (jfr. Stadig nye it-former udfordrer ledernes måde at tænke ledelse af og dialog med medarbejdere på. Disse medier gør det muligt at skabe helt nye dialogformer med den enkelte medarbejder og grupper af medarbejdere. Der er i dag og vil i fremtiden komme en mangfoldighed af skrift-, video- og mobilbaserede dialogformer. 1 Reference til artiklen: Bo-Kristensen, Mads.(2011) E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Perspektiver på fremtidens skoleledelse i Vejle Kommune, udgivet på bloggen e-ledelse, (13 sider) Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 1
2 De senere års store analyser af IT-anvendelse peger entydigt på ledelsen som den afgørende faktor i integrationen af IT på uddannelsesinstitutioner (ITogTelestyrelsen 2010; Danmarks Evalueringsinstitut 2009; Undervisningsministeriet 2007). Man kunne måske nok leve med, at ledelsen i uddannelserne i en periode ikke er klædt fuldt på til at lede IT og at lede gennem IT. Men på sigt vil den enkelte uddannelsesinstitution ikke kunne forfølge en udvikling fra industrisamfundets til videnssamfundets skoleform. Det hævdes, at god ledelse repræsenterer 80 % kommunikation (Biering- Sørensen 2004). Samtidig er ledelse også tæt knyttet til medarbejderudvikling og læring. Dette gælder også ledelsen af de innovative processer, skolevæsenets og dets ledere i Vejle Kommune har sat i gang. Ledelsen af innovation foregår i kommunikationen, dialogen eller sproget og de handlinger, som sproget indlejrer (Wittgenstein 1999). I et socialkonstruktionistisk perspektiv (Gergen 1997; Haslebo 2004; Holmgren 2006) er sproget helt afgørende for udvikling af skolen, herunder den digitale skole. Den rette forvaltning af sproget i dialogen med medarbejdere er afgørende for det innovationsprojekt, Vejle Skolevæsens ledere er en del af i projektet Skolen i Bevægelse. Fokus for denne artikel er, hvordan Vejle skolevæsens ledere kan etablere og vedligeholde en skriftsproglig dialog med medarbejdere om de innovationstiltag, medarbejdere deltager i og selv tager initiativ til i forbindelse med Skolen I Bevægelse. Jeg vil i artiklen fokusere på udveksling af beskeder (fx s) samt indlæg i på blogs, i diskussions- og projektudviklingsfora. 2. Anerkendelse, relation og læring Artiklen har som præmis, at mødet i den virtuelle - og i dette tilfælde den skriftbaserede - dialog aktualiserer nogle af de samme grundvilkår for mødet og udvekslingen mellem mennesker som i den fysiske verden. Anerkendelsesteori, således som den formuleres i Appreciative Inquiry (AI) anvendes til at at belyse, hvordan lederen kan etablere den skriftbaserede dialog. AI synes at mangle et bud på, hvordan en skriftsproglig relation vedligeholdes - og ikke blot hvordan den etableres. Eksistensfilosofien sætter en bredere forståelse af dialogens anerkendelse vedligeholdelse på dagsordenen. Jeg foreslår derfor relationsetik til at kvalificere den tillid og det samarbejde, som vedligeholdelsen af skriftbaseret dialog forudsætter. En af den skriftbaserede dialogs helt store styrker synes at være dens mulighed for at skabe gode betingelser for medarbejderes læring. Skriften giver medarbejderen mulighed for at lære af sin dialog med ledelsen. Dialogen fastholdes og der er (normalt) tid til at se den igennem med flere briller på. Det gælder både den umiddelbare udveksling og udvekslingerne over tid. På denne baggrund inddrager jeg læringsteori til at belyse, hvordan lederen kan skabe læringsmuligheder for sine medarbejdere gennem den skriftsproglige dialog. Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 2
3 3. Anerkendelse Anerkendelse vedrører accept af den anden, dvs. det menneske, jeg er overfor (Hornstrup et al 2010). I anerkendelsen ligger muligheden for, at den anden kan anerkende dig. Uden anerkendelse og accept af den anden, vil den anden ikke kunne anerkende dig. Denne dimension af anerkendelsen er central i europæisk humanistisk tænkning (Højlund & Juul 2005). Den strækker sig fra Hegel og frem til en nutidig tænker som Axel Honneth (2003). Jeg må møde den anden med accept og værdsættelse, hvis mødet skal være meningsfuldt for begge parter. I den aktuelle kontekst, nemlig den skriftbaserede dialog, giver dette mulighed for, at leder og medarbejder fordomsfrit kan dele viden, værdier og træffer fremadrettede beslutninger. En sådan anerkendende tilgang er afgørende for at skabe mod, engagement og resultater hos medarbejdere (Haslebo & Lyndgaard 2009) Præcise og kortfattede replikker i skriftlige udvekslinger er som udgangspunkt rigtig gode i en travl skolehverdag, hvor både leder og medarbejder ikke har tid til at forholde sig til alenlange, komplekse udsagn. Det er en kunst at formulere sig kort, og risikoen vil altid være, at man ikke får sig formuleret relevant. I anerkendelsesteoretisk sammenhæng vedrører relevans det, at man åbner og ikke lukker for den andens udsagn. Den hurtige skriftlige udveksling risikerer at blive værdisættende og retningsanvisende samt at overse betydningen af imødekommelsen. I skriftlige udvekslinger ser man ofte en kortfattethed, som i bedste mening skal modvirke at beskeder bliver for tung at forhold sig til. En medarbejder fra en skole et andet sted i landet fortalte mig, at han oplevede den skriftlige dialog med lederen som vanskelig. Et af flere eksempler var, at han sendte sin leder en mail med en idé, som i mine ører lød spændende, men helt klart krævede en udvikling. I en svarmail blev han mødt af lederen med en fuldstændig irrelevant bemærkning, som efterlod hende med indtryk af, at ledelsen dybest set ikke var interesseret i hendes udviklingsinitiativer. Jeg har siden erfaret at lederen i det fysiske møde er en særdeles kompetent lytter og god til at udveksle om, hvordan skolen skal udvikle sig. Per Jensen (2007:80) fremhæver, at anerkendelse indebærer, at man tillader den anden at være ekspert på sin egen oplevelse. Omsat til skriftbaserede dialog, må lederen respektere, at han og medarbejderen hver især er eksperter på det, de vælger at bidrage med til skolens udvikling. Jensen beskriver, hvordan denne tilgang kan omsættes i mundtlig dialogpraksis: Det betyder fx, at jeg altid giver mig tid til at lytte til, hvad (...) [den anden] har at sige, før jeg kommer med min respons. Jeg kommer ikke med forslag til svar, hvis der bliver en lille pause i samtalen, eller når jeg aner en lille usikkerhed eller uklarhed. Anerkendelsen indebærer, at jeg har respekt for den version af historien, jeg får fortalt, og at jeg er i stand til at inkludere den i min faglige forståelse. (Jensen 2007: 80) Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 3
4 I den skriftlige dialog eksisterer pausen på tværs af eksempelvis mailbeskeder. Lederen vil med en AI-tilgang til medarbejderens mail vente med sine umiddelbare kommentarer til medarbejderens forslag til en senere besked. Anerkendelsen vil ligeledes ligge i at bede om yderligere refleksioner fra medarbejderen. Hornstrup et al (2010) bruger metaforen om sproget som en lygte. Hermed mener de, (...) at vi hele livet igennem er i bevægelse, og at sproget netop er den lygte, der kan hjælpe os med at finde vej (...) [Sproget] kan være med til at sætte spot på det, vi ønsker at udvikle. (Hornstrup et al 2010: 49) Medarbejderen er hele tiden i bevægelse fagligt og personligt. Hun investerer noget af os selv og sin faglighed i den skriftlige dialog. Det er via sproget, at vi kan forbinde os til hinanden og skabe fælles mening og forventninger. Via sproget kobler vi os til den andens virkelighedsforståelse (Hornstrup et al 2010). Spørgsmål, der stilles, påvirker og retter opmærksomheden et bestemt sted hen. Spørgsmål må have den virkning, at de anerkender det synspunkt eller den følelse, som medarbejderen deltager i dialogen med. Spørgsmål skal fremme en opmærksomhed og vil kunne bevæge både mødedeltager og organisationen i en konstruktiv retning. Når man spørger ind til noget, er man samtidig med til at påvirke og forandre det. Når man anvender spørgsmål, er det derfor vigtigt, at man er bevidst om, hvad man spørger om og hvordan man spørger. Anerkendelsesbegrebet - således som det forstås i AI - er et bidrag til, hvordan ledere kan etablere en skriftsproglig dialog med medarbejdere om de innovationstiltag, ledere og medarbejdere sætter i gang. Indsigter fra AI giver lederen mulighed for at åbne for udvikling gennem dialog. AI synes dog at mangle et fyldestgørende bud på, hvordan en skriftsproglig dialog vedligeholdes. I et relationsetisk perspektiv risikerer AI at overse, at en ensidig fokusering på anerkendelse skaber en ubalance mellem at modtage og at give. Herom i næste afsnit. 4. Relationer Som vi så i forrige afsnit er det afgørende, at man som leder ikke gennem skriftsproglige ytringer lukker dialogen, inden den kommer ordentlig i gang. I dette afsnit vil jeg belyse, hvordan lederen med en relationsetisk tilgang til dialogen kan kvalificere den tillid og dermed det samarbejde, som udvikling af skolen i Vejle forudsætter. Til dette formål inddrager jeg Løgstrups tillidsbegreb og tre afledte relationsformer (Bo-Kristensen & Schelde 2006) Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 4
5 4.1 Mellem formynderi og undladelse K.E. Løgstrup (1997) udpeger nogle fænomener i tilværelsen, såsom omsorg, tillid og talens åbenhed, som han kalder for suveræne eller spontane livsytringer. Livsytringerne er grundlæggende for, at mennesket kan forholde sig til og indgå i relationer med andre. Jeg skal her nøjes med at iagttage begrebet tillid, og vil forfølge det i en løgstrup sk forståelse 2. Løgstrup peger på, at tillid er givet (1991). Den følger af det at være menneske. Selvom tillid er givet, optræder den ikke på samme måde i alle situationer. Tillid er noget, som et konkret møde sætter på dagsordenen. Tilliden kan udarte sig til enten formynderi eller undladelse. Et menneske, der overtager eller dominerer mødet med et andet menneske, gør sig skyldig i formynderi. Et menneske, der ikke tilfører mødet noget af sig selv (viden, færdighed og værdier) gør sig skyldig i undladelse. Både formynderi og undladelse spænder ben for den tillid mødet sætter på dagsordenen. I mødet mellem mennesker findes formynderiet i det, man kunne kalde en ekspertiserelation (Bo-Kristensen & Schelde 2006). Undlader et menneske at føre sin viden, sine færdigheder og værdier at ind i relationen, forfalder han til det, han det det, man kunne kalde en samhørighedsrelation. I den professionelle relation kan en leder skabe en misforstået imødekommelse af medarbejderen. I samhørighedsrelationen afstår lederen fra enhver form for autoritetsudøvelse eller ekspertise i en misforstået respekt for medarbejderen. Tillid eksisterer i spændingsfeltet mellem yderpunkterne formynderi og undladelse, mellem en ekspertise- og samhørighedsrelation. Det er i dette spændingsfelt, den nødvendige eller frugtbare relation vedligeholdes. Man kunne kalde en sådan relation for en samarbejdsrelation (Bo-Kristensen & Schelde). Grundlaget for en samarbejdsrelation er at ikke mindst lederen søger at finde sig til rette mellem de to yderpunkter. Det gør samarbejdsrelationen til en konstant udfordring for lederen. 4.2 En samarbejdsrelation Medarbejderen forventer at få adgang til den professionelle leders ekspertise. Samtidig har medarbejderen brug for at møde forståelse, anerkendelse, accept og herigennem opnå en form for samhørighed med lederen. Hvis ikke lederen møder medarbejderen med ekspertise og samtidig prøver at etablere samhørighed, bryder han eller hun med den professionelle relations væsentligste princip, nemlig meningsfuldhed. Der er i mødet indlejret en risiko, som ethvert møde mellem leder og medarbejder sætter på dagsordenen: Hvis balancen mellem lederens ekspertiseog samhørighedsrelation til medarbejderen får slagside, bliver mødet 2. Tillidsbegrebet og dets relationelle bindinger ville også kunne forstås socialpsykologisk (jfr. eksempelvis Alsted og Haslund 2009: 42ff) eller systemteoretisk (Thyssen 1997) Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 5
6 meningsløst for medarbejderen. Det meningsløse består i, at lederen enten bliver formynderisk eller modsat indtager en alt for passiv rolle præget af undladelser. Gennem formynderiet eller undladelsen passiviseres medarbejderen, og han/hun forhindres hermed i at udfolde sig, at bidrage til skolens udvikling. Vi kender problematikken fra mødelokalet: Den evigt forklarende og talende leder afskærer medarbejdere fra at komme på banen. I et velment forsøg på at føre så meget som muligt af sine (leder)faglige synspunkter ind i dialogen, risikerer lederen, at medarbejderen mister initiativ. Det samme kan ske, hvis lederens kommunikation er blottet for kompetent, fagligt indhold og han/hun kun søger at bekræfte medarbejdere i, at det ser spændende ud, du er på helt rette vej osv. Begge kommunikationsformer er udtryk for relationer, der virker mod deres hensigt. Spørgsmålet er, hvordan lederen gennem skriften etablerer relationer, der virker for og ikke imod medarbejderens muligheder for at udfolde sig og bidrage eksempelvis skolens udvikling. Det er i spændingsfeltet mellem en ekspertise- og samhørighedsrelation, at en samarbejdsrelation mellem leder og medarbejder bliver til. I samarbejdsrelationen skriftliggør lederen den samhørighed, medarbejderen behøver for at føle sig set, forstået og anerkendt. Samtidig skriftliggør lederen den faglige ekspertise, medarbejderen ønsker sine idéer og initiativer mødt med.. Her er et eksempel på en samarbejdsrelation, som en leder etablerer med en medarbejder, Anne: I et konferenceindlæg i Skoleintra fra Anne i en diskussion om etablering af en mobil læringsplatform på skolen, viser lederen, at han anerkender indlægget som værdifuldt: Tak for dit indlæg. Det lyder spændende. Derefter må lederen vise Anne, at han eller hun forholder sig til indlægget som leder. Det gøres ved at identificere indholdets pointer, problemer og problemstillinger: Du skriver, at og at. Det ser du i. Jeg er ikke helt enig med dig i, at Det er jeg ikke enig i, fordi Endelig må lederen pege fremad i sin respons. Det gøres ved at give forslag til, hvad indlæg og feedback kan bruges til i den videre diskussion. Måske er der behov for, at Anne uddyber et bestemt synspunkt. Måske opfordres andre medarbejdere, der deltager i konferencen, til at forholde sig til Annes synspunkt i diskussionen. En skriftlig samarbejdsrelation kan etableres ved: 1. Først at anerkende medarbejderens skriftlige bidrag (imødekommenhed). 2. Dernæst at identificere og/eller forholde sig til problemer og problemstillinger i bidraget (problemidentificering). 3. Og endelig at pege fremad med forslag til eller overvejelser over, hvad der herefter vil kunne ske (fremadrettethed). I mødelokalet etablerer lederen samarbejdsrelationer mundtligt. Her ved lederen, at et ensidigt fokus på (1) vil virke fagligt useriøst på medarbejderen. Et overdrevent fokus på (2) vil af medarbejderen kunne opleves som afvisende kritik. Fokuserer lederen kun på (3), efterlades medarbejderen let med samme indtryk af kritik eller med indtrykket af, at lederen ikke har set og forstået det, Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 6
7 han/hun har skrevet. Derfor er det vigtigt, at lederen holder sig alle tre faktorer for øje i sin skriftlige respons på beskeder og indlæg 5. Læring 5.1 Tre læringssyn Vi lærer alene. Vi lærer sammen med andre, og vi lærer det, som er meningsfuldt for os. Det individuelle perspektiv kaldes for kognitivt se Illeris (2006) samt evt. Bakka & Fivelsdal (2010: 188 ff.) for en gennemgang af læringens kognitive dimension. Når vi lærer sammen med andre, kaldes perspektivet for kollaborativt og situeret (Lave & Wenger 1998). Når der er tale om meningsfuldhed i læringen, taler man om et eksistentielt perspektiv (Jarvis 2006). Det er en kunst både at adskille og blande disse tre synsvinkler, så de siger noget om, hvordan vi lærer. Jeg vil pege en enkelt synsvinkel ud, den kognitive, og forfølge det i dette afsnit samtidig med at jeg i blander det en kollaborativ dimension. I ovenstående afsnit om relationer har jeg berørt dele af læringens eksistentielle dimension. 5.2 Et kognitivt udgangspunkt Hvad er det for kognitive processer, der ligger til grund for læring? Et svar på det vil bidrage til forståelsen af, hvordan man som leder kan bidrage til, at medarbejdere får mulighed for at lære af sine udvekslinger med lederen om skoleudvikling. Kognitiv læringsteori har forskellige modeller til at forstå kognitive læreprocesser. Der er informationsteoretiske og systemteoretiske, hermeneutiske og fænomenologiske modeller (Bo-Kristensen 2004). Her vil jeg pege på tre centrale processer, som disse modeller har tilfælles: forforståelse opmærksomhed bearbejdelse Forforståelsesbegrebet vedrører det, medarbejderen har med sig. Det er de erfaringer, den viden og de færdigheder, medarbejderen lægger til grund for sin dialog med lederen. Opmærksomhedsbegrebet er hentet fra perceptions- og bevidsthedsforskningen og er en forudsætning for læring. At lære af sin dialog med lederen indebærer, at medarbejderen får mulighed for at lægge mærke til indhold i egne og lederens ytringer for at kunne optage dem i korttidshukommelsen. Endelig er bearbejdelse et begreb, som ligeledes stammer fra hukommelsesforskningen og som viser, at vi ved at anvende det netop lærte får mulighed for at bearbejde og lagre det til senere brug i langtidshukommelsen. Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 7
8 5.3 Iagttagelse Det kognitive opmærksomhedsbegreb har en parallel i systemteoriens iagttagelsesbegreb. Luhmann (2005) skelner mellem første og anden ordens iagttagelse 3 1. og 2. ordens iagttagelse er interessant i forhold til at medarbejderen kan lære af de overvejelser og initiativer, han henvender sig til lederen om. 2. ordens iagttagelse giver medarbejderen mulighed for at skelne og dermed at træffe valg. Vi navigerer ofte ubevidst i forhold til vore egne og andres handlinger eller udsagn. Det ligger på rygmarven så at sige. Første ordens iagttagelse er en sådan rygmarvsreaktion. I en anden ordens iagttagelse kigger vi på det, som sker på første orden. Det svarer til at stoppe op og derved give sig selv mulighed for at iagttage og dermed lære (lægge mærke) til det, som sker eller er sket fx i dialoger i diskussionsfora eller udvekslinger. Hermansen (1998) peger på, at ændret adfærd nødvendigvis må omfatte anden ordens iagttagelse. Det indebærer bl.a., at medarbejderen får mulighed for at stoppe op og iagttage egne og lederens første handlinger og udsagn. Maturana et al (1987) sammenligner anden ordens iagttagelse med en observatørposition: Alt hvad der bliver sagt, bliver sagt fra en observatør til en anden observatør, som kan være en selv eller en anden. (Maturana et al 1987 i Hornstrup m.fl. 2010: 48). Medarbejderen får gennem den skriftlige dialog mulighed for at nuancere og dermed udvikle sine idéer og initiativer gennem iagttagelse af egne og lederens replikker. Det er væsentligt, at lederen skaber stadige muligheder herfor. Det kan gøres gennem en kærlig forstyrrelse, som Maturana ville formulere det. 5.4 Maturanas betingelser for læring Umberto Maturana (1987) opstiller tre betingelser for læring: 1) kærlighed, 2) forstyrrelse udefra og 3) tid til at være alene med det nye. Maturanas begreber giver lederen mulighed for at koble sine anerkendelses- og relationsteoretiske refleksioner til den skriftlige dialogs formål, nemlig at medarbejderen får mulighed for at udvikle sine idéer og initiativer gennem dialogen - til gavn for en læring. Jeg vil i det følgende benytte mig af Lund-Jacobsen og Wermers (2001) fortolkning af Maturanas tre læringsbetingelser. Det første begreb (kærlighed) svarer til anerkendelse og samhørighed et begreb, jeg derfor ikke vil gå yderligere i dybden med i dette afsnit. 3 Systemteorien er inspireret af kybernetikken, hvis mest kendte repræsentant er Bateson (fx 1998). Af pladshensyn vælges Luhmanns lidt enklere differentiering mellem iagttagelsesniveauer. Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 8
9 5.4.1 Forstyrrelse Ifølge Maturana kræver læring, at vi forstyrres udefra, dvs. at vi i vore vante færdigheder, viden og værdier udfordres af udsagn og spørgsmål fra andre. Herom skriver Lund-Jakobsen og Wermer (2001, s. 40): At forstyrre konstruktivt er at være igangsættende for ny forståelse med nye muligheder (...) Man kan sige at forstyrrelse af medarbejderen betyder, at lederen stiller spørgsmål til medarbejderens viden, færdigheder og værdier, uden at stille spørgsmålstegn ved dem. Medarbejderen præsenterer en idé, en refleksion et forslag. Intentionen må ikke mistænkeliggøres. Derimod er det vigtigt at lederen formår at synliggøre initiativets indhold og form på en måde, så medarbejderen kan se egne refleksioner fra flere vinkler. Det gøres gennem forstyrrende spørgsmål. Disse er såkaldt cirkulære eller refleksive spørgsmål, der ansporer medarbejderen til at uddybe ikke mindst overfor sig selv (Hermansen et al 2009). Medarbejderen udvikler sine initiativer og refleksioner, når han forstyrres i sine egne forforståelser og oplevelser. Dette indebærer, at lederen i skriften - hvis medarbejderen skal finde nye begrebsliggørelser, nye løsninger og udvikle sig - må skubbe lidt til medarbejderens forforståelser og antagelser. Vygotsky (Illeris 2006) peger på, at der skal være en eller anden form for afstand mellem det, vi ved og det, vi ikke ved. Vygotsky peger i sin teori om Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU) på, at der må være en tilpas afstand mellem det, vi allerede kan og det nye, dvs. det vi ikke kan. Man kan også sige, vi må have en anden feedback end den, vi forventer for kunne opnå ny erkendelse, forståelse og læring. Dette vil lederen kunne søge i sine problematiseringer eller problemafklaringer i sine ellers imødekommende og anerkende skriftlige tilbagemeldinger. Det er vigtigt, at medarbejderen ikke udsættes for en forstyrrelse, der er for kraftig. Hvis forstyrrelsen bliver for massiv, vil resultatet være en fastholdelse af det eksisterende. Samtidig må lederen ikke underdriv sin viden, sine færdigheder og værdier i bestræbelserne på at imødekomme eller skabe en misforstået samhørighed med medarbejderen. Her er der tale om balancen mellem en ekspertise- og en samhørighedsrelation. En balance, der er nødvendig for at opnå den samarbejdsrelation, der ligger til grund for den tillids- og meningsfulde skriftlige dialog mellem leder og medarbejder. Løgstrup ville her pege på nødvendigheden af en balance mellem formynderi og undladelse i mødet mellem leder og medarbejder Tid til at være alene Maturanas tredje betingelse for læring er, at den lærende skal have tid til at være alene: Der skal være tid til at fordøje, integrere og smage på nye idéer og Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 9
10 andre versioner. Der skal være tid til at tænke sig om: at tygge drøv. (Lund- Jacobsen & Wermer 2001: 41) Det er vigtigt, at medarbejderen får tid til sig selv, bliver ladt lidt alene, og får mulighed for at fordøje det, der kommer som respons på beskeder eller indlæg. Her er skriften taknemlig, da den står lysende klart på skærmen, men ikke kræver umiddelbar respons. Man har ganske enkelt mulighed for at give sig tid til at iagttage, forstå, fordøje en respons. Det er dette Maturana omtaler som ro til at trække sig tilbage (Maturana et al 1987). Vi vil i en travl og forhastet hverdag her tale om den mulighed for fordybelse, som den skriftlige dialog giver os. 6. Sammenfatning Fokus for denne artikel er, hvordan Vejle Skolevæsens ledere kan etablere og vedligeholde en skriftsproglig dialog med medarbejdere om de innovationstiltag, som medarbejdere deltager i og tager initiativ til i forbindelse med Skolen I Bevægelse. Det er en dialog, som også indlejrer betingelser for den læring, disse tiltag og initiativer repræsenterer for den enkelte medarbejder. Der er inddraget teori om anerkendelse, relation og læring i artiklens analyser og diskussioner. Anerkendelsesbegrebet, således som det forstås i Appreciative Inquiry (AI,) gør det muligt for lederen at etablere og skabe et grundlag for dialogen med medarbejderen. En relationsetisk begrundet samarbejdsrelation gør det muligt også i skriftsproget at vedligeholde dialogen. En sådan vedligeholdelse er helt afhængig af, at lederen i skriften er i stand til at skabe en balance mellem anerkendelse (imødekommelse) og den ekspertise, medarbejderen forventer af en ledende dialogpartner. Der foreslås på den baggrund en trefaset formulering af lederens skriftlige respons på medarbejderens mailbeskeder samt indlæg i eksempelvis Skoleintra. En faseinddeling, som vil kunne overføres på andre skriftlige miljøer, f.eks. blogs og wikis. Artiklens læringsteoretiske fokus har vist, hvordan lederen gennem skriftsproglig kan understøtte en stærk læreproces hos medarbejderen. Som en del af Skolen i Bevægelse er den enkelte medarbejders egne initiativer afgørende for projektets samlede succes. Skriftsproget og den rette forvaltning heraf giver lederen mulighed for at skabe de nødvendige betingelser for læring. Det er en læring, som er både socialt, kognitivt og eksistentielt begrundet eller sagt på en anden måde meningsfuld, sociokognitiv læring. Denne artikel har ikke beskæftiget sig med den ekstralingvistiske dimension af anerkendelsen, relationen og læringen. De nonverbale aspekter (toneleje, mimik, kropssprog og alle de andre ikke-sproglige) er naturligvis væsentlige for onlinemødet mellem leder og medarbejder. Der er aspekter af anerkendelse, relation og læring, som ikke lader sig erstatte af det virtuelle møde Det er vanskeligt at forestille sig, at en god skoleleder ikke mødes fysisk med sine medarbejdere. Der vil i fremtidens skole blive øget fokus på bl.a. Web 2.0 (Sørensen et al. 2010). Forskellige Wiki-former, kommunikations- og udviklingsfora vil give Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 10
11 mulighed for at idégenerere og projektudvikle. Det bliver også interessant at se, hvordan dialogen mellem skoleledelse og medarbejdere vil udvikle sig i takt med udviklingen af nye skrift-, video- og mobilbaserede dialogformer. Der er ingen tvivl om, at anerkendelse, relation og læring bliver et tema for både ledelse, medarbejdere og andre med interesser i skolen. Litteratur Alsted, Jacob & Ditte Haslund.(2009) Ledelse og medarbejdere samarbejdets psykologi. 1.udgave, 3. oplag. Kbh.: Samfundslitteratur. Bakka, Jørgen Frode & Egil Fivelsdal Organisationsteori Struktur, kultur, processer. 5 udg. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag. Bateson, Gregory De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: Hermansen, Mads (red.). Fra læringens horisont en antologi. Århus: Klim, s Biering-Sørensen, Stephen Praktisk it-projektledelse. Kbh.: Samfundslitteratur. Bo-Kristensen, Mads Pædagogisk e-ledelse på sprogcentre: Hvorfor skal ledelsen vide noget om det? I: Fokus, nr. 52, s. 4 9 (Fokus udgives af Uddannelsesforbundet, sektionen for lærere i dansk som andetsprog). Bo-Kristensen, Mads & Herluf Schelde Skriften på skærmen: Om underviserens kompetencer i online miljøer, i: Sprogforum, nr. 37. Kbh.: DPU Bo-Kristensen, Mads Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne: Bidrag til andetsprogsdidaktisk forankring af undervisningens multimediedidaktik. Kbh.: DPU (ph.d.-afhandling) (314 sider) Danmarks Evalueringsinstitut (2009). It i skolen: Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. København: Danmarks Evalueringsinstitut (Rapport, 97 sider). Det Digitale Råd Den digitale skole en business case for fremtiden. 2. rapport fra Det Digitale Råd (83 sider) Gergen, Kenneth Virkelighed og relationer. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Haslebo, Maja Loua & Danielle Bjerre Lyndgaard Anerkendende ledelse - skab mod, engagement og bedre resultater. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Haslebo, Gitte Relationer i organisationer en verden til forskel. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Hermansen, Mads et al (2009) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. 2. udgave. Kbh.: Alinea. Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 11
12 Hermansen, Mads (red.) Fra læringens horisont en antologi. Århus: Klim, Holmgren, Allan (2006) Diskursiv og narrativ ledelse, i: Helt, Poula (red.) Lederskabelse. Kbh.: Forlaget Samfundslitteratur, s Honneth, Axel (2003). Behovet for anerkendelse: En tekstsamling. Kbh.: Hans Reitzel Hornstrup, Carsten et al (2006) Systemisk ledelse den refleksive praktiker. Virum: Dansk Psykologisk forlag. Højlund, Peter & Søren Juul Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Kbh.: Hans Reitzel Jarvis, Peter Towards a Comprehensive Theory of Human Learning. London: Routledge. Illeris, Knud Læring. Roskilde Universitetsforlag IT- og Telestyrelsen (2010). Danmark som højhastighedssamfund. Højhastighedskomiteen, januar Kbh.: IT- og Telestyrelsen. (Rapport, 66 sider) Jensen, Per (2007). Et systemteoretisk perspektiv. I: Nielsen, M.S. & Rom, G. (red.) Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. Kbh.: Munksgaard, s Lave, Jean & Etienne Wenger [1991]. Situeret læring ved legitim perifer deltagelse. I: Hermansen, Mads. Fra læringens horisont en antologi. Århus: Klim, s Luhmann, Niklas Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Lund-Jacobsen, D & Wermer, A (2001) Invitation til nysgerrighed en systemisk tilgang til supervision, (36-49). I: Fokus, Vol. 29, s Løgstrup, Knud Erik Den etiske fordring. 2. udgave. København: Gyldendal Løgstrup, Knud Erik System og symbol essays. 2. udgave. København: Gyldendal Maturana, Umberto et al Kundskabens træ Den menneskelige erkendelses biologiske rødder. Kbh.: Ask Skolen i Bevægelse hjemmeside for et innovationsinitiativ i Vejle Skolevæsen (set ). Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 12
13 Sørensen, Birgitte Holm, Lone Audon & Karin Levinsen (2010). Skole 2.0. Århus: Forlaget Klim. Thyssen, Ole Værdiledelse om organisationer og etik. København: Gyldendal Undervisningsministeriet (2007). Videndeling i den danske folkeskole: Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingsystemer. København: Undervisningsministeriet. (Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet af Rambøll Management, 168 sider) Wittgenstein, L. (1999 / org. 1953). Filosofiske undersøgelser, 2. udgave. Kbh.: Munksgaard/Rosinante Mads Bo-Kristensen: E-ledelse, anerkendelse, relation og læring Side 13
Læring med IT Ledelse af IT
Vejle Center Hotel 2.5.2011 Læring med IT Ledelse af IT Mads Bo-Kristensen Videnscenter for Integration www.vifin.dk madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på www.e-ledelse.net Indvandrerlærer
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDen Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?
Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereLedelse af fleksible læringsmiljøer
Ledelse af fleksible læringsmiljøer Tech College Aalborg 10.6.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på www.e-ledelse.net Indvandrerlærer 1985 Master
Læs mereDigital didaktik & kultur -en mangelvare (?)
Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?) Aalborg Tekniske Gymnasium 4.11.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på min blog Indvandrerlærer 1985
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereAt gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod
At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereFeedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk
Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereVidendeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem
Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereAfrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012
Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereDen lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r
Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereSPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S
SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereSpilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser
Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser - hvordan kan et refleksionsspil understøtte læring på arbejdspladsen? Birgitte Ladefoged Tang Sørensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereFeedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback
Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereNye tanker nye muligheder
Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereNye tanker nye muligheder
Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFra værested til lærested
Fra værested til lærested Hvordan en forandringsproces kan skabe tid v. Edith Ravnborg Nissen Ikke mere af det samme, men noget nyt. Ny professions forståelse Fra bistandsloven Serviceloven - dagtilbudsloven.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereI kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl
. I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mere