Hovedrapport Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK 3.0, Spor 5 Muligheder for budgetreduktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedrapport Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK 3.0, Spor 5 Muligheder for budgetreduktioner"

Transkript

1 Hovedrapport Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK 3.0, Spor 5 Muligheder for budgetreduktioner 7. marts 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning 6 Projektets fremgangsmåde og tilrettelæggelse 7 Læsevejledning 7 1. Administration og ledelse 9 Forord 9 Konklusion og forslag 9 Vurderinger 10 Styringsmæssige og strukturelle forhold 10 Udviklingen i udgifter til bevillingsområde Administration Overordnet benchmarking 11 Administrative årsværk på hovedkonto 6 12 Vurdering af antallet af ledere og administrativt personale på tværs af kommunen 13 Antallet af chefer og ledere 14 Løn og sygefravær i administrationen 16 Økonomisk administration 17 Digitalisering 18 Fælleskommunale løsninger 19 Anvendelse af kommunale bygninger til administration 19 Andre anbefalinger 20 Befolkningsprognose 20 Aktivitetsbaseret budgetlægning 20 Budgetpuljer Handicap og psykiatri 22 Forord 22 Konklusion og forslag 22 Vurderinger 23 Udgiftsudviklingen for Handicap og Psykiatri 23 Psykiatri og Handicap generel benchmarking 26 Særligt dyre enkeltsager 28 Udviklingen i RKSK Botilbud 31 Midlertidige botilbud 32 Styring af botilbud 33 Tilbud til borgere i eget hjem 35 Andre forslag 36 Økonomi og aktivitetsstyring 36 Bostøtte i gruppetilbud 37 Effektiv udnyttelse af personaleressourcerne i bo- og beskæftigelsestilbud 37 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 3. Sundhed og omsorg 38 Forord 38 Konklusion og forslag 38 Vurderinger, Sundhedsområdet 39 Vurderinger, Pleje og omsorg 41 Nedlæggelse af plejeboliger 43 Anvendelse af ledige ældreboliger 48 Visitationspraksis og placering af budgetansvar 49 Demografisk fremskrivning af budgetter og velfærdsteknologi 53 Styring i hjemmeplejen 55 Hjemmesygepleje 57 Køkkendrift 57 Optimering af anden service 58 Fortsat fokus på hjælpemidler Beskæftigelsesområdet 62 Forord 62 Konklusion og forslag 62 Vurderinger 63 Førtidspensioner 63 Ressourceforløb 65 Fleksjob og ledighedsydelser 66 Sygedagpenge 67 A-dagpenge, kontanthjælp og effekt af den aktive indsats 68 Andre anbefalinger Land, by og kultur 73 Forord 73 Konklusion og forslag 73 Vurderinger, Grønne områder, veje og anden infrastruktur 75 Ensartet serviceniveau og styring på park- og vejområdet 76 Udbud 76 Nedklassificering af boligveje og mindre veje på landet 76 Stauning Lufthavn 77 Kollektiv trafik 78 Kommunalt beredskab 78 Vurderinger, Kommunale ejendomme 78 Optimering af ejendomsanvendelse 78 Optimering af ejendoms- og arealdrift 80 Vurderinger, Natur, vand og miljø 81 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 Vurderinger, Kulturområdet 81 Biblioteker 82 Fritidsfaciliteter 83 Lokale- og anlægstilskud Børn og familie 86 Forord 86 Konklusion og forslag 86 Vurderinger 87 Udviklingen i udgifter til bevillingsområde Børn og Familie Børn og unge med særlige behov generel benchmarking 88 Døgnanbringelser af børn og unge 89 Forebyggende foranstaltninger 92 Børnetandpleje 93 Sundhedspleje Undervisning 96 Forord 96 Konklusion og forslag 96 Vurderinger, skoleområdet 98 Styringsmæssige og strukturelle forhold 98 Udviklingen i udgifter til undervisning Overordnet benchmarking 99 Udgifter pr. elev 100 Antallet af lærere 102 Forøgelse af lærernes undervisningstid 103 Forøgelse af klassekvotient 104 Skolestørrelse 106 SFO Dagtilbud 113 Forord 113 Konklusion og forslag 113 Vurderinger, dagtilbudsområdet 114 Styringsmæssige og strukturelle forhold 114 Udviklingen i udgifter til dagtilbud Overordnet benchmarking 115 Dagtilbudsstruktur 118 Fælles for skole- og dagtilbudsområdet 120 Befolkningsfremskrivning og demografiregulering 120 Puljer Indkøb 122 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 Forord 122 Konklusion og forslag 122 Vurderinger, indkøbsområdet 123 Indkøbsgevinster i Ringkøbing-Skjern 124 Benchmarking af indkøbsbesparelser 125 Fuld indregning af gevinster 126 Strategisk fastsatte besparelsesmål 127 Flere fælles aftaler og prioritering af nye udbudsområder 129 Mere opfølgning på anvendelse af indkøbsaftaler Mulighedskatalog Samlede reduktionsmuligheder 131 Bilag Anvendt metode ved benchmarking 135 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune, RKSK, har bedt KL s Konsulentvirksomhed, KLK, om at udarbejde forslag til budgetreduktioner på minimum 150 mio. kr. som et selvstændigt spor 5 i RKSK 3.0. KLK s afrapportering består af tre dokumenter; En sammenfatningsrapport, hvor KLK s konklusioner og forslag for hvert område fremgår, og hvor der også findes en samlet oversigtstabel over forslagene En hovedrapport med analyser, konklusioner og forslag for hvert delområde (nærværende rapport) En særrapport om kommunal befordring, hvor skitseres muligheder for effektivisering af kommunens personbefordring, som ikke er en del af den kollektive trafik I denne rapport er KLK s afdækning af muligheder for budgetreduktioner på samtlige af kommunens forvaltningsområder gennemgået med analyser, konklusioner og muligheder for og forslag til budgetreduktioner på de enkelte områder. Fra kommunens side var det ønsket, at KLK fremlagde samlede forslag til budgetreduktioner på mindst 150 mio. kr. Som det fremgår af den samlede oversigt over forslag til budgetreduktioner, overstiger de forslag og muligheder for budgetreduktioner, KLK præsenterer, dette beløb. KLK s forslag til budgetreduktioner omfatter både forslag til effektiviseringer, dvs. hvor kommunen kan løse opgaven billigere, uden at det går ud over kvalitet eller service til borgerne, og forslag til besparelse, dvs. forslag, hvor opgaven kan løses billigere, men med konsekvenser for kvalitet eller service. I praksis vil langt de fleste af forslagene indeholde elementer af både effektivisering og besparelser. For hvert område er der beregnet et nivelleringspotentiale i forhold til udgiftsniveauet i sammenlignelige kommuner. Nivelleringspotentialet angiver, hvor meget mindre udgifterne til det enkelte område ville være, hvis udgiftsniveaet var det samme som i de billigste af de sammenlignelige kommuner. KLK s forslag til budgetreduktioner er udarbejdet på baggrund af konkrete vurderinger af muligheder og konsekvenser for RKSK. KLK har gennem at foreslå budgetreduktioner for mere end de aftalte 150 mio. kr. ønsket at give RKSK mulighed for at vurdere og vælge de KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 budgetreduktioner, som bedst falder i tråd med de behov, der aktuelt og på sigt er til udviklingen i kommunen. Samtlige forslag til budgetreduktioner er udarbejdet af KLK alene, og har ikke været præsenteret for eller diskuteret med hverken kommunens politikere eller administration. I sammenfatningens enkelte afsnit opridses for hvert sektorområde i kommunen og for det tværgående område indkøb en kort status og KLK s forslag til budgetreduktioner, der ligeledes præsenteres i en oversigtstabel. Sammenfatningsrapporten afsluttes med en tabel, et mulighedskatalog, der opgør alle KLK s forslag til budgetreduktioner. Reduktionspotentialer på kørselsområdet fremgår i denne sammenfatningsrapport kun af mulighedskataloget. Projektets fremgangsmåde og tilrettelæggelse KLK s forslag til budgetreduktioner er blevet udarbejdet i et projektforløb, der har strakt sig fra primo december 2013 til primo marts KLK s analyser og forslag baserer sig på data indhentet fra RKSK og data fra diverse landsdækkende databaser. Der har været gennemført følgende aktiviteter i projektet: Indsamling af skriftligt materiale fra RKSK i form af rapporter, notater, oversigter, budgetmateriale mv. Udarbejdelse af benchmarkinganalyser mellem RKSK og sammenlignelige kommuner med udgangspunkt i landsdækkende databaser Interviews og workshops med direktion, ledere og medarbejdere i RKSK på samtlige forvaltningsområder. Formålene med interviews og workshops har været at indsamle og validere data Interview med borgmesteren Der har ikke været en styregruppe i RKSK i tilknytning til KLK s projekt, men KLK haft to faste kontaktpersoner i kommunen, der har sikret at projektet er skredet fremad som aftalt i projektbeskrivelsen, og som har sikret den interne koordinering mht. dataindsamling, logistik omkring interviews mv. Læsevejledning En sammenfatning af rapportens konklusioner og forslag findes i sammenfatningsrapporten, ligesom der her findes en samlet KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 mulighedsoversigt i tabelform over samtlige KLK s forslag med direkte økonomisk potentiale. Hvert af kapitlerne et til ni nedenfor indeholder KLK s afdækning af reduktionsmuligheder for hvert område i form af analyse, konklusioner og forslag. I kapitlerne er bagrunden for de enkelte forslag beskrevet ligesom de enkelte forslag er foldet yderligere ud sammen med analysen. Bagest i rapporten er indføjet et metodeafsnit, hvor der er redegjort for udvælgelsesmetoder for valg af kommuner og kontoafgrænsning i den gennemførte benchmarking. Begreberne nettodriftsudgifter, NDU, udgifter og omkostninger anvendes gennem rapporten i flæng, og angiver kommunens driftsudgifter fratrukket driftsindtægter og statsrefusion, medmindre det tydeligt er nævnt, at begrebet dækker over noget andet. Begrebet dækker således over det givne områdes påvirkning på kommunens kassebeholdning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 1. Administration og ledelse Forord Dette afsnit omfatter dels kommunens udgifter til bevillingsområdet Administration og dels de ressourcer, kommunen bruger til administration og ledelse på tværs af bevillingsområderne. Bevillingsområdet Administration omfatter kommunens udgifter til: Politisk ledelse i kommunalbestyrelsen, kommissioner, råd og nævn inklusive udgifter til afholdelse af valg Udgifter til administrationsbygninger, central administration, borgerservice, myndighedsudøvelse på socialområdet, udsatte børn og unge, miljøområdet, beskæftigelsesområdet mv. Udgifter til erhvervsfremme og turisme Centrale puljer til fx tjenestemandspension og barsel Konklusion og forslag På baggrund af benchmarking mellem RKSK og fem kommuner på både udgifter til administration på hovedkonto 6 og på antallet af ledere og administrativt ansatte, kan der ikke identificeres et nivelleringspotentiale mht. udgifter til administration og ledelse. På baggrund af konkrete analyser har KLK udarbejdet en række forslag til effektivisering og besparelser på kommunens udgifter til administration. Forslag 1: Centralisering af opgaverne med bogføring og regnskab ved at oprette en central enhed i Økonomi til denne opgave. På denne måde kan der opnås en besparelse på 2 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 og frem. Forslag 2: KLK foreslår, at besparelser fra de øvrige digitaliseringsprojekter indregnes i budgettet, og at der laves konkrete planer for, hvordan de økonomiske gevinster konkret realiseres i enheder der påvirkes. På den måde kan der realiseres budgetreduktioner på 3,8 mio. kr. i 2015 og frem. Forslag 3: KLK foreslår, at råderumspuljerne indgår som besparelse på de enkelte fagområder. På denne måde kan der spares ca. 19,0 mio. kr. fra 2014 og frem. Ved beregning af besparelserne ved dette forslag skal der tages hensyn til forslaget under Dagtilbud og Undervisning, hvor de budgetlagte puljer foreslås afskaffet, da der kan være mindre sammenfald mellem de to forslag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 KLK anbefaler, at RKSK afdækker mulighederne for at etablere et samarbejde med nabokommuner med henblik på at opnå større økonomiske gevinster på IT-området og samtidig styrke viden og professionalisme på området. KLK foreslår, at RKSK undersøger muligheden for at samle administrative enheder som fx fagcentre på én adresse. Derudover anbefaler KLK kommunen at overveje, om placeringen af Ringkøbing Bibliotek i samme ejendom som rådhuset er den bedst mulige anvendelse af disse lokaler. Det er muligt, at der kan opnås en samlet set mere effektiv anvendelse af lokalerne ved at benytte hele ejendommen på Ved Fjorden 6 til administration og så finde andre lokaler til placering af biblioteket fx i nogle af kommunens allerede ledige lokaler i Ringkøbing. Derudover har KLK følgende styringsmæssige anbefalinger: KLK anbefaler, at der kun anvendes én befolkningsprognose til budgetlægningen, og at eventuelle detailprognoser laves på baggrund af den fælles befolkningsprognose KLK anbefaler, at kommunen baserer sin budgetlægning på priser og mængder på alle de store forvaltningsområder, og at disse forudsætninger udgør grundlaget for den politiske og administrative behandling af budgetter og budgetopfølgning Tabel 1.1: Reduktionspotentialer, administration og ledelse, mio. kr. Centralisering af opgaver med bogføring og regnskab Indregning af planlagte IT-projekter i budget Afskaffelse af råderumspuljer ,0 4,0 4,0 3,8 3,8 3,8 3,8 19,0 19,0 19,0 19,0 I alt 22,8 24,8 26,8 26,8 Vurderinger Styringsmæssige og strukturelle forhold I den økonomiske benchmarking af administrationen sammenlignes kommunerne på hovedkonto 6, hvilket dækker hovedparten af bevillingsområdet administration i RKSK. I sammenligningen af KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

11 administrativt ansatte redegøres der for, hvad der sammenlignes under de enkelte afsnit. En stor del af kommunens udgifter til administration budgetlægges på de respektive fagområder og institutioner, hvor de pågældende medarbejdere hører til. Dette er i overensstemmelse med reglerne for økonomistyring i kommuner og sædvanlig praksis i kommuner, omend praksis mht. kontering af administrativt ansatte og organiseringen af kommunens administration varierer fra kommune til kommune. Udviklingen i udgifter til bevillingsområde Administration Budgettet for administration udvikler sig fra et budget i 2013 på 281 mio. kr. til 273 mio. kr. i budget 2017, når der ses bort fra budget til puljer til tjenestemandspension og barsel jf. tabel 1.2 nedenfor. Udgifterne til forvaltninger falder med ca. to mio. kr. fra budget 2014 til budget Tabel 1.2: Udgifter til administration, , mio. kr., 2014-pl B2013 R2013 B2014 BO2015 BO2016 BO2017 Politisk organisation 8,8 8,6 8,6 8,6 7,5 8,9 Administrationsbygninger mv. 0,9-0,4-0,1-0,1-0,1-0,1 Forvaltninger 251,6 246,7 238,9 237,5 236,8 236,8 Udbetaling Danmark 0,0 8,1 8,3 5,4 5,4 5,4 Erhvervsfremme og turisme 19,1 22,6 20,9 19,9 22,9 22,2 Puljer mv. 54,8 22,2 40,1 38,8 37,3 41,5 Administration i alt (ekskl. Puljer) 280,5 285,6 276,6 271,2 272,5 273, kr. /borger (ekskl. Puljer) 4,9 5,0 4,8 4,8 4,8 4,8 I alt 335,3 307,8 316,8 310,0 309,8 314,7 Kilde: Ringkøbing-Skjern Udgifterne pr. borger til administration er konstante i periode Overordnet benchmarking De centrale administrationsudgifter i RKSK udgjorde i 2012 knap 268 mio. kr. I tabellen nedenfor er udgifterne opgjort som Nettodriftsudgifter (NDU) på hovedfunktion Tallene er baseret på regnskabet for 2010, 2011 og 2012 og opgjort i 2012-pl. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar for det gældende regnskabsår, og er trukket i Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udgifterne til den centrale administration er i RKSK under landsgennemsnittet (21. laveste udgifter målt pr. indbygger). I forhold til de KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 11

12 fem sammenligningskommuner er udgifterne pr. indbygger kun overgået af Hjørring Kommune. Silkeborg og Vejle Kommuner, som har landets 4. og 6. laveste udgifter, anvender næsten 575 kr. mindre pr. indbygger end RKSK til den centrale administration. RKSK har dog nedbragt udgifterne ift. niveauet i 2010 med 217 kr. pr. indbygger, svarende til et fald på 4,5 %. Det er et lidt større fald end landsgennemsnittet, som er nedbragt med 4,3 % i perioden. Figur 1.1: NDU til administration (hovedfunktion 6.45) pr. indbygger, R10- R12, 12-pl R10 R11 R Kilde: Statistikbanken.dk Ringkøbing-Skjern Silkeborg Vejle Favrskov Hjørring Holstebro De tre kommuner, der er billigere end RKSK, har alle negative udgifter på konto for tjenesteydelser, hvilket skyldes betaling for bl.a. IT og andre administrative ydelser fra fagområder til administration. Når der korrigeres for denne forskel, ligger de seks sammenlignede kommuner nogenlunde på samme niveau med hensyn til udgifterne til administration på hovedkonto 6. Administrative årsværk på hovedkonto 6 For at få en reel sammenligning af kommunernes udgifter til administration, er det relevant at se på, hvor stor en andel af kommunens samlede årsværk til administration, der er konteret på hovedkonto 6, Administration. Figur 1.2 nedenfor viser, hvor stor en andel af personalet til administration og ledelse, der er konteret på hovedkonto 6. I opgørelsen indgår alle de stillingsgrupper, der vurderes at være beskæftiget med administrative støttefunktioner/sekretariatsbetjening eller myndighedsopgaver samt administrative chefer og decentrale ledere. Som det fremgår af figuren, har RKSK placeret 49 % af det administrative personale på hovedkonto 6, som opsamler kommunernes centrale KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 12

13 administrative udgifter. Det er lidt under landsgennemsnittet samt Silkeborg, Favrskov og Hjørring Kommuner. Men mere end Vejle Kommune og på niveau med Holstebro Kommune. Figur 1.2: Andel personale til administration og ledelse, der er placeret på hovedkonto 6, juni 2013 Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndata Forskellen mellem RKSK og de øvrige kommuners fordeling af administrative ressourcer kan være et udtryk for den administrative organisering. Tallene tyder på, at RKSK har en mere decentral administration end landet som helhed og Favrskov og Hjørring kommuner, og at kommunen konterer en relativt mindre andel af de samlede administrative personaleudgifter på hovedkonto 6. Da RKSK ligger i midten af de sammenlignede kommuner mht. andelen af personale til administration og ledelse, der er konteret på hovedkonto 6, kan det stadig konkluderes, at RKSK er blandt de sammenlignede kommune, der anvender færrest ressourcer til administration sammen med Favrskov og Silkeborg Kommuner. Vurdering af antallet af ledere og administrativt personale på tværs af kommunen RKSK s personaleforbrug til administration og ledelse er mindre end landsgennemsnittet og i den lave ende i forhold til de sammenlignede kommuner. Det gælder både, hvis man ser på antallet af rådhuschefer og medarbejdergrupper, der har administrative funktioner som hovedopgaver, og hvis man ser på alle chefer, ledere og administrativt ansatte inklusive socialrådgivere, jobkonsulenter mv. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 13

14 Opgørelserne over administrative årsværk og ledere er lavet, før kommunen gennemførte omlægninger af blandt andet ledelsesstrukturen på dagtilbuds- og skoleområdet. Det betyder, at der i opgørelsen ikke er taget hensyn til, at der, når den nye organisering på området slår igennem i løbet af foråret 2014, er knap 50 færre decentrale ledere i form af souschefer mv. på dagtilbudsområdet, end på opgørelsestidspunktet. Opgørelsen overvurderer dermed antallet af administrative årsværk i forhold til det aktuelle antal. I figur 1.3 nedenfor er vist antallet af alle ledere og administrativt personale på tværs af kommunen. Det fremgår heraf, at RKSK er den blandt de sammenlignede kommuner med næst færrest årsværk til ledelse og administration pr. indbygger. Når der korrigeres for de ca. 50 færre ledere på dagtilbuds- og skoleområdet, bliver RKSK den blandt de sammenlignede kommuner med færrest ledere og administrative medarbejdere i forhold til antallet af indbyggere. Figur 1.3: Antal årsværk til ledelse og administration pr indbyggere Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndata Antallet af chefer og ledere Der er aktuelt 25 ansatte under cheflønaftalen og som derfor er registreret som administrative chefer og ca. 225 decentrale ledere i RKSK. Af de 25 chefansatte er kun de 13 aktuelt chefer idet de resterende 12 stillinger bliver ikke klassificeret som chefstillinger ved genbesættelse. Det fremgår af figuren nedenfor, at RKSK har 0,8 chefer pr. 100 ansatte, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet, men færre end Favrskov og Holstebro Kommuner. Når der tages hensyn til det faktiske antal chefer jf. ovenfor, er det KLK s vurdering, at antallet af chefer i RKSK er på niveau med antallet i KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 14

15 Vejle Kommune, som er en af de kommuner blandt de sammenlignede med færrest administrative chefer pr. ansat. Figur 1.4: Andelen af det samlede personaleforbrug, der udgøres af administrative chefer, juni 2013 Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndata Antallet af decentrale ledere i RKSK i forhold til sammenligningskommunerne fremgår af figur 1.5 nedenfor. Det fremgår heraf, at RKSK har 7,4 administrative ledere pr. 100 medarbejdere, hvilket er det højeste blandt de sammenlignede kommuner og 1,3 over landsgennemsnittet. Samlet set er det KLK s vurdering, at antallet af chefer i RKSK ligger lavt i forhold til sammenlignelige kommuner. Samtidig har KLK gennem de afholdte interviews fået det indtryk, at det til tider er vanskeligt at have tilstrækkeligt med implementeringskraft i kommunen i forhold til nye tiltag. Dette gør sig særligt gældende ved ændringer, der går på tværs af forvaltningsområder. Dette kunne tyde på, at de administrative chefer i høj grad selv står for en stor del af implementeringsarbejdet. RKSK har ved organisationstjek 2 reduceret antallet af direktører fra seks til fire og antallet af fag- og stabschefer fra 16 til 9. En yderligere nedsættelse af antallet af administrative chefer vil efter KLK s vurdering ikke øge implementeringskraften af nye og tværgående løsninger i RKSK. Ved omlægningen på dagtilbuds- og skoleområdet i efteråret 2013 endte det med, at der var ca. 50 færre administrative ledere. Det er KLK s skøn, at dette bringer antallet af decentrale ledere i RKSK ned på niveauet for hele landet, hvilket er i midten af de sammenlignede kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 15

16 Figur 1.5: Andelen af det samlede personaleforbrug, der udgøres af decentrale ledere, juni 2013 Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndata Det relativt store antal decentrale ledere i forhold til andre kommuner skyldes formentlig hovedsagelig det forhold, at RKSK har en forholdsvis decentral ledelsesstruktur med mange små enheder og institutioner. Hvis antallet af decentrale ledere skal bringes yderligere ned, vil det derfor kræve en samling af institutioner mv. til færre og dermed større enheder. Løn og sygefravær i administrationen Som det fremgår af tabellen nedenfor er der kun små forskelle i den gennemsnitlige bruttoløn til administration og ledelse i RKSK sammenlignet med de udvalgte kommuner. Forskellen er mere markant i forhold til landsgennemsnittet, hvor RKSK ligger ca kr. under. Tabel 1.3: Gennemsnitlig bruttoløn pr. måned til administration og ledelse fordelt på hovedkonti, sept Månedsløn Ringkøbing-Skjern Sammenlignings-kommuner Hele landet Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndata På baggrund af ovenstående oversigter over løn er det KLK s vurdering, at der ikke er besparelser at hente i RKSK i at søge i fremtiden at ændre personalesammensætningen eller sænke lønniveauet for administrativt ansatte i kommunen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 16

17 Figur 1.6 viser, at medarbejderne i administration og ledelse i RKSK i 2012 var mindre syge end sammenligningskommunerne og landet som helhed. KLK er blevet oplyst, at kommunen på langt de fleste områder har gjort en ekstraordinær indsats for at sænke medarbejdernes sygefravær. I forbindelse med nærværende analyse er det ikke blevet undersøgt, i hvilket omfang denne indsats har medvirket til det relativt lave sygefravær blandt administrativt ansatte i kommunen. Det er således KLK s vurdering, at der ikke er store økonomiske gevinster i at lave yderligere ekstraordinære indsatser med henblik på at sænke sygefraværet yderligere. Figur 1.6: Sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i administration og ledelse, 2012 Kilde: Statistikbanken Økonomisk administration Deloitte udarbejdede i 2010 på opdrag af KL og Finansministeriet en undersøgelse af blandt andet bogføring og regnskab i 14 kommuner. Analysen viste ved sammenligningen af ressourceforbruget på regnskabsog bogføringsopgaverne med de øvrige kommuner, at RKSK var den fjerde mindst produktive blandt de 14 deltagende kommuner i analysen. Den mest effektive af undersøgte kommune var over 60 % mere produktiv end RKSK mht. bogførings- og regnskabsopgaver. Dette skyldes blandt andet, at RKSK har en meget decentral struktur til bogføring og regnskab, hvor en stor del af bogførings- og regnskabsopgaverne udføres af medarbejdere, der ikke har dette som deres kerneopgave. En centralisering af opgaverne til bogføring og regnskab vil dermed dels kunne øge produktiviteten og dels øge kvaliteten i arbejdet på dette område, påpeger Deloitte. På baggrund af rapporten har kommunen udarbejdet et oplæg til centralisering af bogføringsopgaverne, og forventer på denne måde at kunne spare netto ti stillinger. Konsekvensen af dette er, at der skal overføres ressourcer fra institutioner til økonomicentret, som via en opnormering gøres i stand til at varetage bogføringsopgaverne mere KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 17

18 professionelt og effektivt end hidtil, dvs. både billigere og bedre. Den samlede besparelse for kommunen er opgjort til fire mio. kr., når omlægningen er fuldt indfaset. Det er ikke ukendt i det kommunale landskab med central bogføringsfunktion på tværs af kommunen, idet både Københavns og Odense Kommuner anvender en sådan model. Centralisering af opgaverne med bogføring og regnskab og den heraf følgende besparelse kan gennemføres, uden at der foretages besparelser i den borgernære service. Det er KLK s erfaring, at denne type af effektiviseringer kun får den ønskede økonomiske og kvalitative effekt, hvis den gennemføres som en omfattende og velforberedt løsning. KLK anbefaler derfor, at der foretages en grundig forberedelse af ændringen, men at den gennemføres for hele kommunen på én gang. Digitalisering RKSK har i august 2013 vedtaget nye strategier for digitalisering og IT. De indebærer blandt andet en fornyelse af kommunens IT-platforme, hvilket kommunen betegner som en afgørende forudsætning for at lykkes med digitalisering. Alle fag- og stabsområder skal i løbet af 2014 udarbejde strategier for den digitale fremtid på eget område. Kommunens digitalisering af borgerhenvendelser følger den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, og man arbejder systematisk på at implementere løsningerne i forhold til digital borgerbetjening. Kommunen er med i det fælles callcenter mellem kommunerne i Region Midt, og alle borgere, der ringer til borgerservice på selvbetjeningsområderne, henvises til at få hjælp fra det fælleskommunale callcenter. Det er KLK s vurdering, at det fælles callcenter er en effektiv måde at løse opgaven med hjælp til borgerne med de digitale selvbetjeningsløsninger. Kommunen har allerede indarbejdet besparelser som følge af digital post og fjernprint i budgetterne med 1,4 mio. kr. i 2014 voksende til 3,5 mio. kr. fra 2016 og frem. Derudover har kommunen en række digitaliseringsprojekter, som tilsammen er beregnet til at give besparelser på 3,8 mio. kr. fra 2015 og frem. De estimerede besparelser fra disse projekter er ikke indregnet i budgettet. Det er KLK s vurdering, at det er en forudsætning for realisering af gevinster ved digitaliseringsprojekter, at de indregnes i budgettet. KLK foreslår, at besparelser fra de øvrige digitaliseringsprojekter indregnes i budgettet, og at der laves konkrete planer for, hvordan de økonomiske gevinster konkret realiseres i enheder der påvirkes. På den måde kan der realiseres budgetreduktioner på 3,8 mio. kr og frem. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 18

19 Fælleskommunale løsninger Kommunen har i arbejdet med at effektivisere udvikling og drift på IT-området, og har allerede opnået betydelige besparelser blandt andet ved at nedlægge stillingen som stabschef for IT og konvertere timer fra ITdriftsledelse til driftstimer. KLK har på baggrund af nærværende undersøgelse ikke mulighed for at vurdere kvaliteten af kommunens ITdrift, men har gennem interviews og læsning af materialer fået det indtryk, at kommunen har en velfungerende IT-understøttelse af sin drift. IT og digitale løsninger bliver endnu mere centrale for drift og udvikling i kommunerne, og det er derfor af stor betydning, at alle kommuner har adgang til solid og kompetent IT-drift og udvikling. Tre kommuner (Egedal, Furesø og Ballerup) har i 2013 etableret en fælles IT-virksomhed som en fælleskommunal 60-virksomhed. Formålet med driftsfællesskabet er i første omgang at høste fordele som økonomiske besparelser på forventeligt 2 mio. kr. i hver kommune og opnå en højere grad af professionalisering af IT-driften. På langt sigt regner man med at udvikle samarbejdet til også at omfatte fælles udvikling på IT-området. KLK anbefaler, at RKSK afdækker mulighederne for at etablere et lignende samarbejde med nabokommuner med henblik på at opnå endnu større økonomiske gevinster på IT-området og samtidig styrke viden og professionalisme på området. Anvendelse af kommunale bygninger til administration Kommunens administration er fordelt på 14 ejendomme, hvoraf kommunen ejer de 12. Kommunens administration er dermed ikke samlet på én adresse, men ligger spredt ud over hele kommunen. Dette gælder også for de enkelte fagcentre, som heller ikke nødvendigvis ligger samlet på én adresse. Når administrationen ikke ligger samlet, betyder det øgede udgifter til kørsel og spildt arbejdstid ved transport til møder mv. Derudover er det KLK s erfaring, at der kan opnås en betydelig kvalitativ synergieffekt, hvis medarbejdere med væsentlige samarbejdsflader eller fælles ledelse er samlet på en adresse. KLK foreslår derfor, at RKSK undersøger muligheden for at samle administrative enheder som fx fagcentre på én adresse. Derudover anbefaler KLK kommunen at overveje, om placeringen af Ringkøbing Bibliotek i samme ejendom som rådhuset er den bedst mulige anvendelse af disse lokaler. Det er muligt, at der kan opnås en samlet set mere effektiv anvendelse af lokalerne ved at benytte hele ejendommen på Ved Fjorden 6 til administration og så finde andre lokaler til placering af biblioteket fx i nogle af kommunens allerede ledige lokaler i Ringkøbing. Se i øvrigt afsnittet om kommunale ejendomme i kapitel 5 nedenfor. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 19

20 Andre anbefalinger I forbindelse med nærværende undersøgelse og afdækning af muligheder for budgetreduktioner, har KLK modtaget store mængder data fra RKSK, herunder mange data på økonomiområdet. På den baggrund har KLK følgende observationer og anbefalinger med hensyn til udvikling af kommunens økonomistyring. Befolkningsprognose Som det fremgår af afsnittet om Dagtilbud og Undervisning, anvender kommunen på dette område en befolkningsprognose, der afviger fra kommunens samlede og fælles befolkningsprognose. KLK anbefaler, at der kun anvendes én befolkningsprognose til budgetlægningen, og at eventuelle detailprognoser laves på baggrund af den fælles befolkningsprognose. På den måde sikres en tværgående sammenhæng mellem planlægning og budgetlægning på tværs af kommunens områder, og en sammenhæng mellem forudsætningerne på udgiftssiden og indtægtssiden i det kommunale budget. Aktivitetsbaseret budgetlægning Kommunens budgetter baseres ikke konsekvent på forudsætninger om mængder og priser og en tydelig sammenhæng mellem de planlagte aktiviteter og resultater og de ressourcer, der budgetlægges til de enkelte områder. På en lang række områder har kommunen et stort datagrundlag, som i højere grad kan aktiveres i budgetlægning og budgetopfølgning. Det gælder på samtlige af de store forvaltningsområder som dagtilbud, skoler, børn og unge med særlige behov, handicap og psykiatri, pleje og omsorg samt beskæftigelsesområdet. Disse forudsætninger indgår i varieret omfang i kommunens budgetlægning, som det også fremgår af de enkelte afsnit i nærværende analyse og rapport. Det er KLK s erfaring, at der kan opnås en væsentlig forbedring af både den politiske og administrative budgetlægning, når kommunens budget konsekvent baserer sig på konkrete skøn over mængder og priser, og at disse tydeligt og enkelt indgår i både budgetbemærkninger og budgetopfølgning. KLK anbefaler derfor, at kommunen baserer sin budgetlægning på priser og mængder på alle de store forvaltningsområder, og at disse forudsætninger udgør grundlaget for den politiske og administrative behandling af budgetter og budgetopfølgning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 20

21 Budgetpuljer Under de enkelte fagudvalg ligger en række ikke fordelte beløb i form af råderumspuljer, som fagudvalget kan anvende til udvikling og omlægning indenfor sit område. Puljerne er finansieret enten ved, at beløbet er afsat direkte på budgettet af kommunalbestyrelsen eller ved besparelse vedtaget af fagudvalget indenfor eget område. For budget 2014 udgør det samlede beløb til puljer 19,0 mio. kr. jf. tabel 1.4 nedenfor. Tabel 1.4: Råderumspuljer 2014, mio. kr. Fagudvalg Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget 2,1 Social- og Sundhedsudvalget 4,0 Beskæftigelsesudvalget 5,0 Teknik- og Miljøudvalget 0,6 Børn- og Familieudvalget 7,0 Kultur- og Fritidsudvalget 0,4 I alt 19,0 Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune Fordelen ved råderumspuljer er, at det enkelte fagudvalg har mulighed for prioritering og udvikling indenfor egen budgetramme. Samtidig forøger eksistensen af råderumspuljer sandsynligheden for, at det enkelte udvalg kan overholde sin budgetramme, hvis råderumspuljen opfattes som en buffer mod uforudsete udgifter. Ulempen er, at økonomiske gevinster fra effektiviseringer og besparelser ikke indgår i den samlede prioritering på tværs af hele kommunen, ligesom der kan være betydelige ikke disponerede budgetbeløb under de enkelte udvalg, som med fordel kunne anvendes til styrkelse af kommunens økonomi ved besparelser, uden at der på den måde sker en forringelse af kommunes borgerettede service. I en situation med stram økonomi er det en fordel for den samlede økonomistyring på koncernniveau, at ansvar og kompetence for anvendelse og prioritering af ledige budgetmidler ligger centralt i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. KLK foreslår, at råderumspuljerne indgår som besparelse på de enkelte fagområder. På denne måde kan der spares ca. 19,0 mio. kr. fra 2014 og frem. Ved beregning af besparelserne ved dette forslag skal der tages hensyn til forslaget under Dagtilbud og Undervisning, hvor de budgetlagte puljer foreslås afskaffet, da der kan være mindre sammenfald mellem de to forslag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 21

22 2. Handicap og psykiatri Forord Området Handicap og psykiatri arbejder med kommunens indsatser over for udviklingshæmmede, psykisk syge, borgere med hjerneskade mv. Kommunens tilbud omfatter blandt andet støtte i eget hjem, botilbud og tilbud om samvær og beskæftigelse. Efter kommunalreformen overtog kommunen flere tidligere amtsinstitutioner og har gennem udvikling af et nyt styringssystem og en revisitering af alle borgere opnået en udjævning af servicenivauet på tværs af institutioner og boformer. Derudover har kommunen fokus på borgernes udvikling. Virkningen af disse tiltag har været, at kommunen har nedsat nettotilgangen til området fra 43 i 2010 til 28 i Konklusion og forslag De samlede udgifter til Handicap og psykiatri har været konstante i 2012 og Der er dog lagt en trappestigning ind i budgettet for 2014 og 2015, således at budget 2015 er 12 mio. kr. højere end regnskabsresultatet for Samtidig tyder sammenligningen af udgiftsniveauer med andre kommuner på, at der er et potentiale for at reducere udgiftsniveauet på området. KLK foreslår derfor, at trappemodellen på området fjernes, og at det samlede serviceniveau, målt i kr. pr. borger, fastholdes på niveauet for Fremskrivningen af budgettet vil dermed blive foretaget med udgangspunkt i forventningen til udviklingen i antallet af årige og udgiften pr. borger i regnskab På den måde kan der spares 16 mio. kr. i 2015 voksende til 20 mio. kr. i Med henblik på at sikre, at forslaget kan gennemføres i praksis forslår KLK: At kommunens egne botilbud rammestyres i stedet for at bevillingerne følger den enkelte beboers visitationspakke At kommunen er særligt opmærksom på, om der sker en glidning i serviceniveauet mod en lettelse af serviceadgangen, særligt hvad angår botilbud, og at kommunen øger sin fokus på, at borgere i midlertidige botilbud skal have klare handleplaner, hvor målet er at komme tilbage i egen bolig. At kommunen øger sit fokus på brug af ydelser til brugere i eget hjem som alternativ til botilbud At kommunen fastholder og udvikler sit fokus på ungeområdet for at mindske presset fra unge med psykosociale vanskeligheder, og at KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 22

23 indsatsen på dette område sker i systematisk sammenkobling til beskæftigelsesindsatsen med henblik på at skaffe den unge ordinært arbejde Derudover foreslår KLK: At notater mv., der forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Kommunalbestyrelse i forbindelse med fx budgetlægning og budgetopfølgning, afstemmes fuldstændig med kommunens økonomisystem At det overvejes at bruge gruppetilbud i stedet for bostøtte i eget hjem til borgere med psykosociale vanskeligheder At det undersøges, om personaleressourcerne udnyttes tilstrækkeligt effektivt på tværs af botilbud og beskæftigelsestilbud. Tabel 2.1: Reduktionspotentialer, handicap og psykiatri, mio. kr. Fastholdelse af økonomisk serviceniveau på niveauet for regnskab ,1 17,4 18,7 20,0 Vurderinger Udgiftsudviklingen for Handicap og Psykiatri Kommunens udgifter til Handicap og Psykiatri udvikler sig fra 260 mio. kr. i 2013 til 273 mio. kr. i 2017, som det fremgår af tabel 2.2 nedenfor. Dette svarer til en stigning på 12 mio. kr. eller fra at udgøre kr. pr årig i 2013 til at udgøre kr. i Stigningen i udgifter pr. borger skyldes både, at udgifterne til området stiger med 12 mio. kr., og at antallet af borgere i aldersgruppen falder med 800 personer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 23

24 Tabel 2.2: Udgiftsudviklingen til Handicap og Psykiatri, , mio. kr., 14-pl B2013 R2013 B2014 BO2015 BO2016 BO2017 Pleje og omsorg af ældre og hdc. 107,8 101,3 113,2 117,9 117,9 117,7 Spec. pæd. og forebyggende indsats 21,8 25,5 26,4 26,4 26,4 26,4 Længerevarende botilbud 56,8 58,0 57,8 58,4 58,4 58,6 Midlertidigt botilbud 43,5 42,3 37,4 37,4 37,4 37,4 Aktivitetstilbud og beskæftigelse 30,0 30,2 29,6 29,6 29,6 29,6 Kontaktperson og ledsageordning 1,9 1,7 1,9 1,9 1,9 1,9 Øvrige opgaver 1,7 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 I alt 263,6 260,4 267,5 272,8 272,8 272, kr./18-65 år 7,9 7,9 8,2 8,4 8,5 8,5 Kilde: Ringkøbing-Skjern Regnskabsresultatet for 2013 er 3 mio. kr. lavere end budgettet for Budgettet for 2014 er 4 mio. kr. højere end budgettet for 2013 og syv mio. kr. højere end regnskabsresultatet for Fra 2014 til 2015 vokser budgettet med yderligere fem mio. kr. Stigningen i budgettet fra 2013 og frem kan hovedsageligt henføres til den økonomiske trappemodel, der tilfører området fem mio. kr. om året frem til 2015 for at imødekomme det øgede udgiftspres, kommunen har oplevet på handicap- og psykiatriområdet. Da antallet af borgere, der er i kontakt med Handicap og Psykiatri, kun udgør en lille del (ca ) af samtlige borgere i kommunen, vil mindre ændringer i befolkningens størrelse kun i begrænset omfang påvirke kommunens udgifter til Handicap og Psykiatri. Man kan derfor ikke anvende en generel demografiregulering af budgettet på dette område, hvis serviceniveauet ønskes fastholdt. I figur 2.1 nedenfor er angivet udviklingen i antallet af årige og antallet af brugere Handicap og Psykiatri. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 24

25 Figur 2.1: Udviklingen i antal borgere år og antal brugere i handicap og psykiatri 130% 120% 110% 100% 90% Folketal Antal brugere, H&P Økonomi 80% 70% Kilde: Ringkøbing-Skjern og statistikbanken.dk Fra 2010 er antallet af brugere i Handicap og Psykiatri steget med 14 %, mens antallet af borgere mellem år er faldet med 3 %. Frem til 2012 har udgifterne på området næsten fulgt med antallet af brugere, men fra 2012 til 2013 fastholdes udgifterne, selvom antallet af brugere på området stiger. Denne udvikling tyder på, at priserne pr. bruger er faldet i perioden fra 2010 og særligt fra 2012 og frem. Samtidig er der en tilgang af brugere på området, som har været nogenlunde konstant siden I tabel 2.3 nedenfor er vist udviklingen i antallet af brugere i Handicap og Psykiatri fra 2009 til 2013 samt udviklingen i den gennemsnitlige pladspris på tværs af indsatser. Det fremgår heraf, at der i samme periode er sket et fald i den gennemsnitlige pris pr. plads med 17 %. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 25

26 Tabel 2.3: Antal brugere og prisen på ydelser Antal borgere Pladspris Samlet udgift Vækst ,6 % -16,9 % -1,5 % Kilde: Ringkøbing-Skjern, notat til budgetopfølgning, november 2013 På baggrund heraf, anbefaler KLK, at kommunen fortsat har fokus på både serviceadgangen, dvs. hvem der kan få ydelser fra kommunen, og omfang og pris på ydelserne. Ses dette i sammenhæng med regnskabsresultatet for 2013, der er på niveau med 2012 og 3 mio. kr. under budgettet for 2013, foreslår KLK, at trappemodellen på området fjernes, og at det samlede serviceniveau målt i kr. pr. borger fastholdes på niveauet for Fremskrivningen af budgettet vil dermed blive foretaget med udgangspunkt i forventningen til udviklingen i antallet af årige og udgiften pr. borger i regnskab På den måde kan der spares 16 mio. kr. i 2015, voksende til 20 mio. kr. i I afsnittene nedenfor analyseres, på hvilke områder RKSK særligt kan sætte ind med henblik på at fastholde udgiftsniveauet på bevillingsområde Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap generel benchmarking Det er KLK s vurdering, at den tidligere benchmarkinganalyse stadig er relevant med henblik på at få fokus på, hvor RKSK med fordel kan drage nytte af praksis i andre kommuner. Tabel 2.4 viser udgifterne til området for voksenhandicap og udsatte grupper, opgjort pr årig pr. 1. januar i året. Udgifterne er opgjort for 2010, 2011 og 2012 baseret på årets regnskab. Alle udgifter er oplyst i 2014-pl. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 26

27 Tabel 2.4: NDU til voksenhandicap mv. pr årig i regnskaberne for 2010, 2011 og 2012, kr Ringkøbing Skjern Lemvig Faxe Stevns Syddjurs Varde Kilde: Statistikbanken.dk Som det fremgår af tabel 2.4, er RKSK i 2012 den næst billigste af de seks kommuner, der sammenlignes. Samtidig fremgår det, at RKSK har formået at reducere udgifterne pr årig både fra 2010 til 2011 og fra 2011 til På grund af reglerne for kommunernes kontering er det ikke muligt i en sammenligning mellem kommunerne fuldt ud at adskille udgifterne til Psykiatri og Handicap fra udgifterne til Pleje og Omsorg. Denne tendens forstærkes af, at RKSK konterer en stor del af udgifterne til botilbud under psykiatri og handicap på hovedkonto 5.32, hvilket kun få andre kommuner gør. Det betyder, at udgiftsniveauet til psykiatri og handicap i RKSK undervurderes i forhold til sammenligningskommunerne, og at udgifterne til pleje og omsorg tilsvarende overvurderes. Det er KLK s vurdering, at det konteringsmæssige sammenfald vanskeliggør beregning af det økonomiske nivelleringspotentiale for de to områder hver for sig, men vurderer også, at det ikke grundlæggende ændrer på konklusioner og forslag i nærværende analyse. For det første er der i bl.a. potentialeberegningerne i videst muligt omfang foretaget en isolering af udgifter, der ikke vedrører ældreområdet. Det er sket både på funktions- og grupperingsniveau. For det andet er den sammenblanding RKSK laver ikke unormal. Den er kendetegnende for alle landets kommuner - om end i varierende omfang, da kontoplanen lægger op til denne sammenblanding. Ønsker man at ophæve denne usikkerhed kan besparelsespotentialet beregnes samlet for sundhed og omsorg samt handicap og psykiatri og kan da i regnskab 2012 opgøres til 78,9 mio. kr., som kan fordeles mellem de to områder Det er således særlig interessant at sammenligne udgifterne til psykiatri og handicap i RKSK med udgifterne i Lemvig kommune, som er den kommune KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 27

28 blandt de sammenlignede med de laveste udgifter til området pr årig. Lemvig Kommune har samtidig formået at sænke udgifterne med næsten 25 % på to år fra 2010 til Sammenlignes udgifterne på området i RKSK med udgiftsniveauet i Lemvig Kommune, kan der beregnes et nivelleringspotentiale på 50 mio. kr. for RKSK. Tages der højde for forskelle i konteringsmæssig praksis mellem de to kommuner, forøges dette potentiale formentlig yderligere. RKSK har allerede et tæt samarbejde med Lemvig Kommune med henblik på at lære af erfaringerne herfra. Særligt dyre enkeltsager Kommunerne har mulighed for at få refunderet en vis del af udgiften til enkeltsager, når den samlede udgift til en enkelt sag (et CPR-nummer) overstiger et vist niveau. Ordningen blev indført med kommunalreformen, og blev gradvist indført frem mod 2010, hvor de permanente grænser blev indført. Hvis kommunen har mange dyre sager, vil den have mulighed for at hente forholdsvis store refusionsindtægter hjem, og der må således forventes en vis sammenhæng mellem et højt udgiftsniveau og et højt refusionsniveau. I nedenstående tabel 2.5 ses refusionsindtægten for særligt dyre enkeltsager på området for voksne handicappede og udsatte, opgjort pr årig indbygger i det givne år. Det skal bemærkes, at refusioner for særligt dyre enkeltsager, der er konteret med henvisning til overførsler med sociale formål, ikke indgår, da refusionerne hertil ikke kan opdeles for hhv. voksen- og børneområdet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 28

29 Tabel 2.5: Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager, kr. pr årig, , kr., 14-pl R2010 R2011 R2012 Ringkøbing Skjern Lemvig Faxe Stevns Syddjurs Varde Hele landet Kilde: Statistikbanken.dk I forhold til de sammenlignede kommuner er RKSK den kommune, der modtager mest i refusion for særligt dyre enkeltsager, hvilket tyder på, at RKSK har et forholdsvist højt udgiftsniveau til området. Dette understøtter konklusionerne fra den generelle benchmarking ovenfor. Udviklingen i RKSK I tabel 2.6 nedenfor angives fordelingen af brugere på området efter tilbudstype. Tilbud kan som hovedregel deles op i botilbud og tilbud til borgere i eget hjem. Tilbud til borgere i eget hjem er blandt andet: Bostøtte, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, og hjælperordninger. Det samlede antal brugere på området angives til i 2013, men da en enkelt borger kan modtage flere forskellige tilbud, vil det samlede antal borgere i RKSK, der modtager ydelser fra Psykiatri og Handicap, være lavere end i KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 29

30 Tabel 2.6: Udviklingen i antal brugere i handicap og psykiatri Antal brugere Antal botilbud Antal i øvrige Andel i botilbud ,2 % ,2 % ,5 % ,6 % ,2 % Vækst ,6 % 23,8 % 17,0 % - Kilde: Ringkøbing-Skjern Det fremgår af tabel 2.6, at antallet af brugere på området er vokset fra i 2009 til i 2013, hvilket svarer til en stigning på 19 %. Antallet af brugere i botilbud er vokset med 24 %, og antallet af brugere af øvrige tilbud er vokset med 17 %. Kommunen har ikke analyseret, om det stigende antal brugere skyldes et stigende pres eller en lettelse af serviceadgangen. Det er KLK s erfaring fra andre kommuner, at behovet for tilbud til udviklingshæmmede, borgere med erhvervet hjerneskade mv. er nogenlunde konstant, men at kommunerne oplever et øget pres fra borgere med psykosociale vanskeligheder herunder unge, som har modtaget tilbud fra Børn og Familie. Kommunen har fokus på ungeområdet og på overgang fra Børn og Famillies indsatser (Servicelovens børneparagraffer) til indsatser under Psykiatri og Handicap (Servicelovens voksenparagraffer). Det er KLK s erfaring, at et målrettet fokus på overgangen fra ung til voksen med et særligt fokus på mulighed for ordinær beskæftigelse, er af afgørende betydning for, at den unge med vanskeligheder har forøgede muligheder for at klare sig i livet uden eller med kun lidt hjælp og støtte fra kommunen. KLK foreslår derfor, at fokus på overgangen fra ung til voksen fastholdes, og at indsatsen på dette område sker i systematisk sammenkobling til beskæftigelsesindsatsen med henblik på at skaffe den unge ordinært arbejde. Tendensen er, at der siden 2009 er kommet betydeligt flere brugere på området, og at en øget andel af disse er visiteret til et botilbud. Kommunen har i perioden haft fokus på tidlig indsats og brug af midlertidige botilbud. Formålet med denne tilgang er, at borgerne gennem en intensiv indsats KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 30

31 bliver i stand til at klare sig i egen bolig på sigt, og at der derfor bliver brug for færre botilbud i kommunen. Tabel 2.6 viser, at der har været en stigning i brugen af botilbud også i forhold til brugen af andre typer tilbud. KLK foreslår på denne baggrund, at kommunen er særligt opmærksom på, om der sker en glidning i serviceniveauet mod en lettelse af serviceadgangen, særligt hvad angår botilbud, og at kommune øger sit fokus på, at borgere i midlertidige botilbud skal have klare handleplaner for indsatsen med fokus på effekt og hjemgivelse til egen bolig. Botilbud I tabel 2.7 nedenfor er angivet udgifterne til længerevarende botilbud efter servicelovens 108 opgjort pr årig indbygger i kommunen i det givne år. Tabel 2.7: NDU til længerevarende botilbud, kr årig, kr., 14-pl R2010 R2011 R2012 Ringkøbing Skjern Lemvig Faxe Stevns Syddjurs Varde Hele landet Kilde: Statistikbanken.dk Oplysningerne i ovenstående tabel 2.7 skal læses med de forbehold for fejlkontering, som er nævnt indledningsvis. Såfremt der konteres udgifter til tilbud i boformer efter almenboligloven som udgifter til længerevarende botilbud efter 108, vil udgifterne til længerevarende botilbud efter 108 være kunstigt forhøjede. RKSK er i 2012 den tredjebilligste blandt sammenligningskommunerne. Yderligere ses det, at RKSK har været i stand til at reducere udgifterne til længerevarende botilbud pr årig årligt fra 2010 til Udgifterne til længerevarende tilbud er formentlig undervurderet jf. bemærkningerne om kontering ovenfor. Udgifterne til længerevarende botilbud er dog væsentlig lavere i Lemvig Kommune i forhold til de øvrige kommuner i sammenligningen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 31

32 Midlertidige botilbud I tabel 2.8 nedenfor ses udgifterne til midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 opgjort pr årig indbygger i kommunen i det givne år. Tabel 2.8: NDU til midlertidige botilbud pr årig, kr.,14-pl R2010 R2011 R2012 Ringkøbing Skjern Lemvig Faxe Stevns Syddjurs Varde Hele landet Kilde: Statistikbanken.dk Tabel 2.8 viser, at RKSK har de næsthøjeste udgifter til midlertidige boliger pr årig blandt sammenligningskommunerne. Udgifterne er samtidig øget årligt i perioden fra 2010 til Høje udgifter til midlertidige boliger kan være udtryk for en prioritering af midlertidige frem for længerevarende botilbud, som har været en generel tendens i de seneste år. Dette skal samtidig ses i sammenhæng med, at kommunernes styringsmuligheder er bedre i forhold til midlertidige botilbud. I længerevarende botilbud har borgeren ret til frit valg og opnår samtidig rettigheder svarende til lejerettigheder, hvilket betyder, at det bliver svært for kommunen senere at flytte borgeren til en anden type tilbud. Disse begrænsninger gælder ikke ved anvendelsen af midlertidige boliger. Det øgede fokus på anvendelse af midlertidige boliger skal også ses i sammenhæng med det øgede fokus på rehabilitering af borgerne. Midlertidige botilbud er netop målrettet et midlertidigt ophold med fokus på i opholdsperioden at gøre borgeren i stand til i højere grad at klare sig selv, hvilket netop er fokus i rehabiliteringstankegangen. Høje gennemsnitlige udgifter til midlertidige botilbud kan således være udtryk for en prioritering med faglige og styringsmæssige positive konsekvenser. Der bør dog i et vist omfang være en vis modsatrettet sammenhæng mellem udgifterne til midlertidige og længerevarende botilbud, da en øget anvendelse af midlertidige botilbud gerne skulle KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 32

33 afspejle sig i en mindre anvendelse af længerevarende botilbud. Denne forskydning gør sig i princippet gældende i RKSK, når der ses bort fra problemerne med forskelle i konteringsprincipper jf. ovenfor. Lemvig Kommune har sammen med Syddjurs Kommune de laveste udgifter til midlertidige botilbud. Styring af botilbud Samlet set har Lemvig Kommune lavere udgifter til både længerevarende og midlertidige botilbud i forhold til de sammenlignede kommuner. Ved at se på udgifter til foranstaltninger til brugere i eget hjem, kan man få et indtryk af, om Lemvig Kommune har en anden indsatsstrategi end de øvrige kommuner, som RKSK kan lære af. RKSK s egne botilbud får tildelt bevilling efter antallet af beboere og prisen på de ydelsespakker, som beboerne er visiteret til. Prisen for kommunens borgere i tilbud i andre kommuner mv. bestemmes af pladsprisen på det botilbud, borgeren visiteres til. I tabel 2.9 nedenfor er angivet udviklingen i antal og pladspris for egne borgere i kommunens egne tilbud fra 2009 til Det fremgår heraf, at der er kommet 32 flere af kommunens egne borgere i kommunens botilbud, og at den gennemsnitlige pladspris har været konstant i perioden. Ved kommunesammenlægningen i 2007 overtog RKSK et stort antal institutioner på området fra amtet. Der var dengang store forskelle i pladsprisen på de enkelte tilbud, men efter indførelse af pakkekonceptet og en revisitering af alle beboerne, er pladsprisen nu tilpasset den enkelte beboers funktionsniveau og visitation. Det er KLK s vurdering, at dette primært betød en nivellering af pladsprisen med kommunens egne tilbud, men at det ikke medførte et fald i priserne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 33

34 Tabel 2.9: Egne borgere i egne botilbud, Antal borgere Pladspris Vækst ,8 % -3,0 % Kilde: Ringkøbing-Skjern, notat til budgetopfølgning, november 2013 I tabel 2.10 nedenfor er angivet udviklingen i antal og pladspris for egne borgere i andre kommuners tilbud fra 2009 til Det fremgår heraf, at antallet af borgere fra RKSK i botilbud i andre kommuner er steget med 29 personer. Til gengæld er prisen pr. plads faldet med 20 %, hvilket blandt andet er en konsekvens af rammeaftalerne i KKR-Midt om fald i pladspriserne på botilbud. Denne aftale her dog ikke slået igennem på prisen på kommunens egne tilbud. Tabel 2.10: Køb af botilbud i andre kommuner, Antal borgere Pladspris Vækst ,2 % -19,6 % Kilde: Ringkøbing-Skjern, notat til budgetopfølgning, november 2013 KLK foreslår, at kommunen undersøger muligheden for en mere præcis styring af serviceniveauet for de enkelte beboere på kommunens egne institutioner gennem en rammestyring af institutionerne på et samlet set lavere udgiftsniveau end i dag. Det vil betyde, at den enkelt borger ikke i samme grad som i dag skal visiteres til en pakke af ydelser på et af kommunens egne botilbud, men til det bestemte botilbud i kommunen og derefter modtage hjælp og støtte efter behov. Det bliver så op til ledelse og KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 34

35 personale på botilbuddet at tilrettelægge arbejdet, så beboerne får opfyldt deres behov indenfor den økonomiske ramme. Dette kræver en tæt driftsmæssig styring af botilbuddet fra ledelsen i Handicap og Psykiatri, for at undgå, at botilbuddene suboptimerer i forhold til de fælles mål og budgetter i Handicap og Psykiatri. Tilbud til borgere i eget hjem I tabel 2.11 ses NDU pr årig til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103 og 104. Tabel 2.11: NDU til aktivitets- og beskæftigelsestilbud, kr. pr årig, 14-pl R2010 R2011 R2012 Ringkøbing Skjern Lemvig Faxe Stevns Syddjurs Varde Hele landet Kilde: Statistikbanken.dk Det fremgår af tabellen, at RKSK s udgifter til aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse er lidt lavere end for hele landet, men på niveau med de fleste af sammenligningskommunerne. Lemvig Kommune, som havde de laveste udgifter til botilbud, har de højeste udgifter til aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Dette kunne tyde på, at Lemvig Kommune har en strategi om at beholde brugerne på området i eget hjem frem for at give et botilbud. Dette understøttes ligeledes ved at se på antallet af modtagere af tilbud for de forskellige tilbudstyper, hvor der i Lemvig Kommune er væsentligt flere modtagere af aktivitets- og samværstilbud og socialpædagogisk støtte end i de øvrige sammenligningskommuner. I tabel 2.12 nedenfor er angivet, hvor mange brugere i RKSK 1, der får tilbudt ydelser, som ikke er botilbud. Det fremgår blandet heraf, at RKSK ligger på niveau med landsgennemsnittet for borgere, der modtager 1 På grund af optællingsmetoden medtages alle de, der modtager tilbud i den angivne kommune dvs. kommunens egne borgere og borgere fra andre kommuner. Derimod medtages ikke borgere fra kommunen, som modtager tilbud i andre kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 35

36 socialpædagogiske støtte og aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud. Lemvig Kommune ligger til gengæld langt over landsgennemsnittet for de pågældende tilbud. Tabel 2.12: Modtagere af tilbud 1, antal brugere pr indbyggere, 2012 Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse BPA Soc.pæd. støtte Ringkøbing- 6,1 3,1 0,4 9,1 Skjern Lemvig 13,9 1,8 0,6 18,5 Faxe - - 0,1 8,0 Stevns 6,9-0,2 6,5 Syddjurs 8,1 4,1 0,7 11,1 Varde 6,9-0,2 9,2 Hele landet 7,1 2,6 0,4 9,1 Kilde: Uge 16 tælling, 2012 På denne baggrund foreslår KLK, at RKSK øger sit fokus på brug af ydelser til brugere i eget hjem som alternativ til botilbud. Andre forslag Økonomi og aktivitetsstyring KLK har ved sin gennemlæsning af materialet konstateret, at der ikke er fuldstændig afstemning mellem data i økonomisystemet og økonomidata, der fremlægges til politisk behandling i Social- og Sundhedsudvalget vedrørende Handicap og Psykiatri. Det gælder fx de notater, der vedlægges budgetopfølgningen på området, hvor det ikke er muligt umiddelbart at genkende økonomitallene i økonomisystemet. Det skyldes formentlig, at økonomien og betaling af tilbud i Psykiatri og Handicap styres af et særligt system. Dette finder KLK hensigtsmæssigt, da dette system kan håndtere både styring af borgere og økonomi. Ved fremlæggelse af data, som bruges som baggrund for styring af området, er det af den største betydning, at der er overensstemmelse mellem de to økonomisystemer, og at beslutninger træffes ud fra det mest korrekte grundlag. KLK foreslår derfor, at der ved anvendelse og fremlæggelse af økonomidata altid anvendes data fra kommunens økonomisystem Prisme, og at økonomidata i andre systemer altid afstemmes med data i Prisme. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 36

37 Bostøtte i gruppetilbud Med henblik på at styrke effekten af indsatsen overfor borgere med psykosociale problemer, som modtager støtte i eget hjem, er det KLK s erfaring, at der kan opnås gode resultater ved en effektiv indsats, baseret på gruppetilbud i andre lokaler end i borgernes eget hjem. Formålet med indsatsen er både at give borgerne støtte til at udvikle de kompetencer, som også er formålet med bostøtten, og samtidig træne sociale færdigheder gennem gruppetilbuddet. Gruppetilbud kan i nogle tilfælde være billigere end tilbud i borgernes eget hjem, primært fordi der spares transporttid for personalet, og der kan neddrosles for brugen af samværstilbud, da brugeren allerede har modtaget dette i forbindelse med gruppetilbuddet. Derudover er det KLK s erfaring, at gruppetilbud også er en effektiv måde at opnå resultater med hensyn til borgernes evne til i højere grad at mestre eget liv. Effektiv udnyttelse af personaleressourcerne i bo- og beskæftigelsestilbud Det er KLK s erfaring, at der i mange kommuner ikke sker en fælles planlægning og udnyttelse af personaleressourcerne på tværs af botilbud, aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse. Fx har aktivitets- og beskæftigelsestilbud en forventning om, at de på egen hånd kan beslutte lukkedage omkring jul, påske mv. og feriedage samt personaledage uden at koordinere med de botilbud, hvor en stor del af brugerne i særligt beskæftigelsestilbud bor. Det betyder, at der på botilbuddet pludselig skal være personale til stede på dage, hvor beboerne normalt er i beskæftigelsestilbud. Derudover er det KLK s erfaring, at personaleressourcerne kan udnyttes effektivt på tværs af botilbud og beskæftigelsestilbud. Dels ved, at det er de samme personaler, der følger borgerne i botilbud og beskæftigelsestilbud, og dels ved, at beboere i botilbud ikke bare kan blive hjemme fra beskæftigelsestilbud efter eget valg og skøn, da der så kræver, at der altid er den ekstra personalekapacitet til at være på botilbuddet sammen de borgere, der ikke ønsker at tage i beskæftigelse den pågældende dag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 37

38 3. Sundhed og omsorg Forord Sundhedsområdet består af bl.a. borgernes indlæggelser på sygehus, den forebyggende indsats og fx borgernes genoptræning efter sygdomsforløb. Kommunens arbejde med omsorg er hovedsageligt ældrepleje i borgerens hjem eller på kommunens plejecentre. Det kaldes også ofte ældreområdet, men omhandler også arbejdet med yngre borgere, der har behov for pleje og omsorg. Konklusion og forslag Det fremgår af KLK s benchmarkinganalyse, at omkostningerne i RKSK til arbejdet med sundhedstilbud til borgerne svarer til sammenligningskommunerne eller er lavere end dem. Omvendt fremgår det også, at der på ældreområdet generelt er et højt serviceniveau et niveau der for boligdelen er støt stigende og for hjemmeplejen er stabiliseret. På baggrund af konkrete analyser har KLK udarbejdet en række forslag til effektivisering og besparelser på kommunens udgifter til sundhed og omsorg. Forslag 1: KLK foreslår, at antallet af plejeboliger i RKSK reduceres med 100 plejeboliger, så kommunens dækningsgrad kommer til at svare til den, som gælder for gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Forslaget har et potentiale på ca. 35,6 mio. kr., når det er fuldt implementeret, formentlig i lukningen vil ligeledes reducere kommunens tab på husleje med ca. 1,6 mio. årligt. Forslag 2: KLK foreslår, at den demografiske fremskrivning på hjemmeplejen opgives og erstattes af en løbende opfølgning på ældreområdet fulgt af politiske beslutninger om øget eller reduceret budgetniveau. Der forventes et potentiale af forslaget på 3,9 mio. kr. i 2015 stigende til 8,3 mio. i 2017 og frem. Forslag 3: KLK foreslår, at der i kommunen investeres i teknologi og brug af personaleressourcer til at skabe forandring i arbejdsgange, organisering af arbejdet og opbygning af nye kompetencer hos medarbejdere til at støtte borgerne i brugen af teknologierne. Der estimeres med en årlig udgift til formålet på ca. 2,0 mio. pr. år. Forslag 4: KLK foreslår at køkkener på plejecentre med under ca. 40 beboere omlægges til modtagefunktion og at produktionen henlægges til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 38

39 kommunens centralkøkken. Der forventes en reduktion af omkostningerne på 1,8 mio. årligt fra år Forslag 5: KLK foreslår at der oprettes et servicecenter for administration og teknisk service på hele ældreområdet. Der forventes et potentiale på 2,6 mio. årligt af forslaget. Tabel 3.1: Reduktionspotentialer, sundhed og omsorg, mio. kr. Lukning af 118 plejeboliger Indfrielse af restgæld Ældreboliger, Huslejeudgift Ingen demografisk fremskrivning ,9 17,8 26,7 35,6-5,4-5,4-5,4 1,6 1,6 1,6 1,6 3,9 6,2 8,3 8,3 Velfærdsteknologi -2,0-2,0-2,0-2,0 Rationel 0,9 1,8 1,8 1,8 madproduktion Servicecenter 2,6 2,6 2,6 2,6 I alt 10,5 22,6 33,6 47,9 Vurderinger, Sundhedsområdet RKSK anvendte i ,6 mio. kr. på sundhedsområdet og har i 2014 budgetteret med 224,3 mio. kr. Langt den største post er aktivitetsbestemt medfinansiering med 182,7 mio. kr. hhv. 189,1 mio. kr. Alle tal er PL-2014 og opgjort pr. 5/ Sammenholdes udgifterne til medfinansiering med udgifterne i de fem billigste af 10 mest sammenlignelige kommuner ses det, at RKSK placerer sig i midten. Ses endvidere på antallet af genindlæggelser af over 65-årige samt indlæggelser, der kan karakteriseres som mulige at forebygge via den kommunale indsats, placerer RKSK sig lavt. Tallene indikerer dels at kommunens indsats overfor denne gruppe er bedre end sammenligningskommunerne og dels at der ikke umiddelbart kan peges på indsatser, der må forventes at lede til besparelser på medfinansieringen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 39

40 Tabel 3.2: Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet og aktivitetsdata R2012 pr. indbygger Genindlæggelser pr. 65+ årig pr. indlæggelse Forebyggende indlæggelse af 65+ pr Ringkøbing- Skjern ,20 % 50 Favrskov ,80 % 56 Rebild ,10 % 64 Mariagerfjord ,10 % 68 Jammerbugt ,60 % 66 Lemvig ,30 % 63 Kilde: Statistikbanken RKSK har høje måltal for hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Det kan ikke afvises, at besparelser på ældreområdet kan føre til en mindre stigning i dette tal, men den strategi, kommunen har skitseret ift. opnåelsen af dette lave tal, påvirkes efter KLK s vurdering ikke deraf. Udover medfinansiering af sundhedsområdet generelt, finansieres også en andel af udgifterne til kronikeres vederlagsfri behandling og træning ved privatpraktiserende fysioterapeuter. RKSK anvendte knap 10 mio. kr. til området i KLK har bemærket, at udgiften er steget, men har også bemærket, at RKSK har sat forskellige aktiviteter i gang deriblandt stikprøvekontrol af de visiterede og dialog om udviklingen med samarbejdsudvalget. KLK vil endvidere anbefale, at der søges en aktiv dialog med de privatpraktiserende læger, der foretager henvisningen. Der kan ikke sættes kroner og øre på effekten af en sådan indsats, men det anbefales, at kommunen sætter fokus på udviklingen. På genoptræningsområdet brugte RKSK i mio. kr. KORA udarbejdede i 2013 en rapport om organisering og effektivitet af den kommunale genoptræningsindsats, der blev beskrevet gennem erfaringerne i otte kommuner, deriblandt RKSK. KLK vurderer, at hovedparten af de otte kommuner er nogenlunde sammenlignelige med RKSK. Udgifterne kan opgøres dels pr. genoptrænet borger, efter samlet indbyggertal, efter andel af befolkningen over 65 år eller efter den andel af kommunens indbyggere, der har langvarige sygdomme. Ved alle fire opgørelsesmetoder placerer RKSK sig i midten af gruppen altså hverken specielt billig eller specielt dyr. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 40

41 KLK har samlet set ikke anbefalinger til besparelser på sundhedsområdet. Vurderinger, Pleje og omsorg RKSK anvendte i ,9 mio. kr. på pleje- og omsorgsområdet, der primært dækker over ældreområdet og har i 2014 budgetteret med anvendelsen af 415,0 mio. kr. begge PL-14 og opgjort pr. 5. februar I forsøget på at sammenligne disse udgifter er der blandt de 10 kommuner, der er bedst sammenlignelige med RKSK, udvalgt de fem billigste. Fordeles udgifterne på indbyggere over 80 år, giver det følgende resultat: Tabel 3.3: Samlede udgifter til ældreområdet pr. indbygger over 80 år R2010 R2011 R2012 Vækst % Ringkøbing ,3 Skjern Assens ,6 Aabenraa ,9 Varde ,0 Vejen ,6 Faaborg- Midtfyn ,9 Gns., fem billigste Kilde: Statistikbanken ,8 Som det ses, placerer RKSK sig som den dyreste blandt de sammenlignede kommuner. Det er endvidere værd at bemærke, at kommunen ikke har oplevet samme fald som hovedparten af de øvrige, deriblandt Vejen, der aktuelt er den kommune, der er tættest på RKSK. Hvis RKSK havde udgifter svarende til gennemsnittet af disse fem billigste kommuner ville det medføre et besparelsespotentiale på 75,5 mio. kr. ud fra regnskabstal fra Ses der på budgettal for 2014 kan besparelsen estimeres til 98,1 mio. kr. Det er KLK s vurdering, at det konteringsmæssige sammenfald mellem pleje og omsorg og handicap og psykiatri vanskeliggør beregning af det økonomiske nivelleringspotentiale for de to områder hver for sig, men vurderer også, at det ikke grundlæggende ændrer på konklusioner og forslag i nærværende analyse. For det første er der i bl.a. potentialeberegningerne i videst muligt omfang foretaget en isolering af udgifter, der ikke vedrører ældreområdet. Det er sket både på funktions- og grupperingsniveau. For det andet er den sammenblanding RKSK laver ikke KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 41

42 unormal. Den er kendetegnende for alle landets kommuner - om end i varierende omfang, da kontoplanen lægger op til denne sammenblanding. Ønsker man at ophæve denne usikkerhed kan besparelsespotentialet beregnes samlet for sundhed og omsorg samt handicap og psykiatri og kan da i regnskab 2012 opgøres til 78,9 mio. kr., som kan fordeles mellem de to områder. For det tredje søges alle nedenstående vurderinger underbygget på andre forhold end økonomi fx antallet af plejeboliger, visitationsmønstre, personalesammensætning etc. Fordelingen på indbyggere over 80 år er i de fleste af de følgende analyser valgt i stedet for en traditionelt anvendt fordeling på over 65-årige. Det begrundes bl.a. i den gennemsnitlige alder for nyvisiterede både til hjemmepleje og plejehjem, der er i slutningen af 70-erne. Fordeles ovennævnte tal fx på over 65-årige ændrer det ikke konklusionerne. Selv en fordeling af udgifterne på potentielle brugere kan skævvride billedet pga. øvrige sociale forhold fx uddannelsesniveau, antal enlige, etc. Således er et beregnet udgiftsbehov for RKSK og de fem sammenligningskommuner skitseret nedenfor sammen med udgifterne jf. budget Tallene er indekseret ift. et landsgennemsnit på 100. Et beregnet serviceniveau over 100 indikerer, at servicen overstiger det beregnede behov eller at den udføres ineffektivt og vice versa for niveau under 100. Som det ses af nedenstående, er RKSK den eneste kommune med et niveau over 100. Tabel 3.4: Indekserede udgifter til ældreområdet og beregnede udgiftsbehov Kommune / Indeks Udgiftsniveau Beregnet udgiftsbehov Beregnet serviceniveau Ringkøbing- 105,4 91,9 114,7 Skjern Assens 90,8 94,2 96,4 Varde 88,5 93,8 94,4 Vejen 87,6 95,0 92,3 Faaborg-Midtfyn 84,1 96,9 86,8 Aabenraa 83,0 95,6 86,8 Hele landet 100,0 100,0 100,0 Kilde: KORA, ECO-nøgletal Tabel 7.10 Budget 2013 Såvel udgifter pr. 80-årig eller 65-årig ift. sammenligningskommuner, det beregnede besparelsespotentiale deraf, den manglende udgiftsreduktion fra 2010 til 2012 samt ovenstående sammenstilling af udgiftsniveau og KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 42

43 udgiftsbehov indikerer således, at der på ældreområdet er et betydeligt økonomisk reduktionspotentiale. Nedlæggelse af plejeboliger Det ovenfor skitserede høje udgiftsniveau skal for en væsentlig del forklares ved udgifterne til plejeboliger. I regnskab 2012 havde RKSK udgifter til plejecenter på kr. pr. indbygger over 80 år. Gennemsnittet for de fem sammenlignelige kommuner var kr. eller knap det halve. Som der skal argumenteres for senere skyldes de højere beløb ikke mere plejekrævende borgere. Ses der endvidere på udviklingen, har RKSK siden 2010 reduceret udgifterne med 6 % mod 12 % i sammenligningskommunerne. Som skitseret indledningsvist kan sammenligningerne på dette område skævvrides af forskellig kontering ift. ydelser indenfor handicap og psykiatri selvom ovennævnte forskelle absolut ikke kan forklares derved. For at sikre sammenlignelighed for plejeboliger ses der i det følgende på offentlige statistikker om kommunernes plejeboliger specifikt til ældre. Nedenfor er beregnet det samlede antal plejeboliger fortrinsvist til ældre for RKSK, de fem sammenligningskommuner samt for hele landet. Tallet inkluderer plejehjem i de kommuner, der stadig har dem. Endvidere er tallet beregnet inkl. de pladser kommunen bruger på friplejehjem altså den mængde, der kan påvirkes af kommunen. Slutteligt er også antal almene ældreboliger beregnet, og også her er boliger til handicappede mv. søgt fradraget. Alt er pr årige, da den gennemsnitlige alder for visitation til en plejebolig er 82 til 84 år, og da godt 60 % af beboerne i ældreboliger er over 80 år. Tabel 3.5: Antal plejeboliger hhv. ældreboliger pr årige Plejeboliger fort.v. f. ældre Plejeboliger m. friplejehjem Dækningsgr ad Alm. ældrebolig fort.v. f. ældre Ringkøbing- 181,5 206,4 20,6 221,0 Skjern Assens 169,6 169,6 17,0 154,1 Varde 187,1 187,1 18,7 147,4 Vejen 166,4 166,4 19,0 94,1 Faaborg- 140,9 140,9 14,1 61,7 Midtfyn Aabenraa 143,0 143,0 16,5 146,3 Hele Landet 163,5 166,3 19,1 154,7 Kilde: Danmarks statistik, KORA, ECO-nøgletal Tabel 7.15 samt egne beregninger Anm.: Antal pladser på friplejehjem inddraget med kommunens egen udnyttelsesgrad KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 43

44 Den kommunale dækningsgrad på ældreområdet beregnes som antal plejeboliger ift. antal +80-årige. Som det fremgår, har RKSK en højere dækningsgrad end alle sammenligningskommuner og landsgennemsnittet, nemlig 20,6 %. Gennemsnittet for de fem sammenlignelige kommuner er 16,9 %. Udover et relativt højt omkostningsniveau på plejeboliger skal kommunen være opmærksom på, at et stort antal boliger kan påvirke hvilke funktionskrav, der stilles til kommende beboere altså en øget serviceadgang. Det er KLK s erfaring, at nogle af de visiterede kunne klare sig i eget hjem. Tilsvarende er det KLK s erfaring, at alene det, at der er pladser til rådighed, øger tilbøjeligheden til, at de bliver anvendt, også selv om der ikke kan konstateres et behov hos borgeren, der egentlig berettiger til en plads i forhold til kommunens kvalitetsstandarder og sædvanlige visitationspraksis. Som det ses af nedenstående tabel, visiteres noget yngre personer til plejebolig i RKSK end i sammenlignelige kommuner og på landsplan faktisk over seks år tidligere end på landsplan i Det kunne indikere, at det er nemmere at komme i plejebolig i RKSK end de øvrige steder. Ses der på alder ved første visitation til hjemmehjælp, er personerne ældre i RKSK, så det er øjensynligt ikke sådan, at de ældre i RKSK er ringere end i de andre kommuner. Og nok er 2012 måske specielt, men viser dog, som udtryk for en gennemført praksis i kommunerne, at forskellen mellem, hvornår man visiteres til hjemmepleje og til plejebolig, er 2 år i RKSK mod ni år i sammenligningskommunerne og ti år på landsplan. Det er en markant forskel! Tabel 3.6: Alder ved første visitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig Hjemmehjælp (egen bolig) Plejehjem og plejebolig Ringkøbing-Skjern 73,7 75,9 79,6 77,8 Assens 73,3 72,5 81,1 79,7 Varde 74,8 74,5 82,3 81,0 Vejen 72,9 72,8 83,9 83,1 Faaborg-Midtfyn 74,7 74,6 82,0 83,6 Aabenraa 73,0 73,7 * * Hele landet 73,1 73,1 82,00 83,6 Kilde: FLIS, Aktivitetstal på ældreområdet - Anm: * Ingen data KLK vil således anbefale, at der reduceres i antallet af plejeboliger, således at dækningsgraden svarer til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Reduceres dækningsgraden inkl. anvendte KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 44

45 friplejeboliger til 16,9, skal der nedlægges 103 plejeboliger svarende til en besparelse på 37,1 mio. kr. I beregningen af besparelsen er anvendt vægtede gennemsnitlige pladspriser jf. kommunens egne opgørelser omregnet til PL-14. Der er ikke indregnet merudgifter til kommunens hjemmepleje ved denne besparelse. KLK begrunder dette fravalg i, at hjemmeplejen, som det beskrives senere, trods den store andel plejeboliger visiterer mellem 8 og 14 % flere timer end i sammenlignelige kommuner. Der bør således være mulighed for indenfor den samlede timeramme at foretage en tilpasning af visitationen på tværs af de kommunale modtagere. KLK har med afsæt i RKSK s optegnelser lavet en prioritering af kommunens nuværende plejecentre ud fra omkostninger pr. bolig, andelen af lokale beboere, forventede renoveringsudgifter samt restgæld, og har ud fra dette identificeret fem plejecentre, der kan lukkes med samlet 100 pladser. Den samlede besparelse vil fuldt indfaset udgøre 35,7 mio. kr. i PL-14. Lukningen vil udover øvrige nedlukningsomkostninger betyde indfrielse af restgæld på ca. 16 mio. kr. som et engangsbeløb. Det forventes, at besparelsen kan indfases over den samlede budgetperiode ved at indføre ændrede visitationskriterier med det samme og ved løbende nedlukning af plejecentre med overflytning til blivende plejecentre. Indfrielsen af restgælden er indkalkuleret over de første tre år. Ift. hvilke plejecentre der bør nedlægges, kan to grafer måske illustrere nogle af udfordringerne ved de mange relativt små plejecentre i RKSK. Ses først på fordelingen af udgifterne pr. plads ses nedenfor en relativ klar tendens til, at de mindste plejecentre er de dyreste. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 45

46 Figur 3.1: Plejeboligpris ift. plejecentrets størrelse Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune Men måske er det væsentlige, hvad man så får for pengene. Kommunen har tidligere ønsket en normering svarende til 0,75 pr. beboer, hvilket de facto har været noget lavere. Sættes den reelle normering pr. beboer i 2013 i forhold til størrelsen på plejecentret, ses det, at de mindste og de største har den laveste normering pr. beboer. At de store plejecentre har en lavere normering kan forsvares bl.a. med en mere effektiv udnyttelse i vagtperioder, ift. ledelse og administration osv., men det burde være omvendt for de små plejecentre. Der burde normeringen pr. bolig alt andet lige være højere, men er det ikke. Det indikerer, at den faktiske normering på de mindste plejecentre både ift. personale og beboere endda er noget under gennemsnittet. Ved interview i organisationen er det således også indikeret, at vagtdækningen på de mindste plejecentre måske ikke er forsvarlig. Som det blev præsenteret i et interview: Alle siger, at de små [plejehjem] skal lukkes også medarbejderne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 46

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Dato 6. juli 2015 Afdækning af økonomi til overgang fra barn til voksenområdet I forbindelse med direktionens arbejde med budgetforslag

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Sammenstilling af udgifter i 2009-2010 og 2011 bogført efter SEL på det specialiserede socialområde - voksne.

Sammenstilling af udgifter i 2009-2010 og 2011 bogført efter SEL på det specialiserede socialområde - voksne. Sammenstilling af udgifter i 2009-2010 og 2011 bogført efter SEL på det specialiserede socialområde - voksne. 15-06-2012 Handicap og Psykiatri i RKSK Endelig version P/L 2011 P/L 2011 INDEX UDGIFTER PR.

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Det samlede budget på området udgør netto 474,6 mio. kr. i 2016. Af disse er ca. 69 % lønudgifter.

Det samlede budget på området udgør netto 474,6 mio. kr. i 2016. Af disse er ca. 69 % lønudgifter. Indledning Helsingør Kommunes administrative organisation består af 10 centre. På, er størstedelen af budgettet administrative personaleudgifter, herunder løn. Derudover er der udgifter til blandt andet

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 Bevilling OBS. Tekst med kursiv angiver konti på et lavere niveau end budgetområder. Hovedkonto 1: Indkøbsfunktionen på Oringe

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation.

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation. 1 of 5 Syddjurs Kommune 20. maj 2014. Administrativ organisation. Økonomiudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2015 ønsket at der i forlængelse af den generelle nøgletalsanalyse foretages

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Risikoanalysen gennemføres på driftsbudgettet for 2010, dels i forhold til serviceudgifterne og dels i forhold til overførselsudgifterne.

Risikoanalysen gennemføres på driftsbudgettet for 2010, dels i forhold til serviceudgifterne og dels i forhold til overførselsudgifterne. Risikoanalyse i forhold til overholdelse i 2010 oprindeligt. Efter drøftelse på Økonomiudvalgets møde den 15. marts 2010 blev følgende mål for overholdelse i 2010, videreformidlet af Økonomichefen til

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

13. Direktion og sekretariater

13. Direktion og sekretariater 13. 13. Præsentation har som overordnet formål at sikre, at det politiske og administrative system kan fungere hensigtsmæssigt, ved at politikkerne får et tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutninger.

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Egentlige tillægsbevillinger 0. Finansieret til/fra andre udvalg 610. 10 Social Service/Serviceudgifter 0

Egentlige tillægsbevillinger 0. Finansieret til/fra andre udvalg 610. 10 Social Service/Serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 830 Egentlige tillægsbevillinger 220 Finansieret til/fra andre udvalg 610 Generelt for Social

Læs mere

Økonomiudvalget 1.1 Administration og tværgående puljer

Økonomiudvalget 1.1 Administration og tværgående puljer 1. Regnskabsresultatet Nedenstående tabel viser, hvilke områder der er omfattet af bevillingen. Desuden vises regnskabsresultatet for 2011. Formål/ (mio. kr. løbende priser) 1.1 Stabe og forvaltninger

Læs mere

Udvikling i normeringer på konto 6

Udvikling i normeringer på konto 6 Udvikling i normeringer på konto 6 Udvikling i normeringer 2007-2013 Besparelser -20,17 Midlertidige stillinger 2,43 Midlertidige stillinger fra kommunesammenlægningen -5,35 Prioriteringsforslag 40,59

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området (Udkast) 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene for 2013: Mio. kr. Udgift Indtægt Netto 1.1 Andre formål 1,3-0,4

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere