Færre byggejob i 2015

Transkript

1 2. Nr. årgang 1 6. årgang Nr. 1 Januar Februar Januar Illustration: Jørgen Stamp TEMA KONJUNKTURANALYSE Færre byggejob i 2015 Der er små tegn på fremgang i dansk økonomi. Desværre er udsigterne for byggeriet fortsat dystre. Beskæftigelsen og aktiviteten er på et lavt niveau, og der er behov for tiltag, som kan skabe vækst Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre i Året efter vil der igen blive flere byggejob, idet beskæftigelsen vil stige med samme antal, som vi mistede, cirka personer. Det viser Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse. - Samlet set står vi i stampe, og overordnet befinder vores beskæftigelse sig knap 10 % under gennemsnittet for de seneste 15 år, siger Lars Storr- Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Store anlægsprojekter forude Rutsjebaneturen skyldes mange forskellige faktorer. Aktiviteten ved bygningsreparation falder i år, og der er tilbagegang i nybyggeri og renovering af de almene boliger. Til gengæld vil aktiviteten ved anlægsvirksomhed stige moderat i år og vil til næste år stige markant, når anlægsarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt for alvor går i gang. Fortsætter side 3 Erhvervsbyggeriet er reduceret til ukendelighed Økonomisk krise og outsourcing til udlandet gør, at Danmark udfordres som produktionsland. Spørgsmålet er, hvor mange fabrikker der er behov for i Danmark Læs mere side 4 Byerne bliver for de rige Antallet af tidssvarende almene boliger falder, og det samme gør nybyggeriet. Hvis udviklingen fortsætter, vil de lavtlønnede blive tvunget ud af byerne Læs mere side 5 Produktiviteten skal op Potentialet er stort, og der er penge at hente, hvis byggebranchen skruer op for produktiviteten ved renovering af bygninger Læs mere side 6

2 LEDER 2 Foto Ricky John Molloy Offentlige opgaver stjæles fra private Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Det er helt naturligt, at der er opmærksomhed om den offentlige sektors størrelse og det offentlige forbrug. Naturligt, fordi der altid bør være politisk fokus på hvilke opgaver, vi lader den offentlige arbejdsgiver udføre især når opgaverne i princippet kunne udføres af private. Det strider mod enhver logik, når kommuner og stat i stort omfang og på visse områder i stigende omfang udfører opgaver, som kan løses af private virksomheder, der for egen risiko bidrager til at skabe aktivitet og beskæftigelse i den vækstskabende private sektor. Det kan ikke undgå at blive mudret, når der er tale om direkte konkurrence med private virksomheder, men med den forskel, at de offentlige virksomheder har skattekroner i ryggen. Den politiske opmærksomhed på den offentlige sektor er sund, og det handler selvfølgelig ikke om uvilje mod det offentlige. Tværtimod fortjener kommuner, stat og regioner anerkendelse for at varetage en række opgaver, som gør det muligt at have en effektiv privat sektor, som fx børnepasning, uddannelse, forskning, social- og sundhedsarbejde samt myndighedsarbejde. Men det ender ude i hampen, når vi i disse år ser en tendens til at gå den forkerte vej, ved at offentlige virksomheder stjæler opgaver fra den private sektor inden for nye områder som fx konsulentvirksomhed og it-udvikling. Det problem kender vi bedre end nogen andre i Dansk Byggeri og hos Danske Anlægsentreprenører. Her ser vi masser af eksempler på offentlige entreprenørselskaber, der snupper opgaver for øjnene af private entreprenører, uden at det giver anledning til bekymrede miner hos politikerne. Det burde jo ikke være mere accepteret at lave offentlige entreprenørselskaber end offentlig frisør- og bagervirksomhed. Det er efterhånden en gammel historie, men ønsket er det samme: Den offentlige sektor skal professionalisere sin rolle som bestiller af opgaver og lade den private sektor om at udføre opgaverne. Det er der stadig grund til at minde politikerne om, da vi fortsat kan konstatere, at de lavt hængende frugter ikke bliver høstet. 2 Færre konkurser end for et år siden 45 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gik konkurs i januar måned. I løbet af de seneste tre måneder er 153 virksomheder bukket under. Til sammenligning var der i den samme periode ét år tidligere 173 virksomheder, der gik konkurs. - Selvom vi forventer et fald i aktiviteten i branchen i 2015, skønner vi, at året byder på færre konkurser i forhold til Virksomhederne er blevet erfarne i forhold til at holde hovedet oven vande i krisetider, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Behov for viden om genanvendelse Miljøministeren har netop offentliggjort Ressourcestrategi II. Strategien bliver budt velkommen af byggebranchen, men en strategi på fint papir er ikke nok, mener Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har derfor med en støtteerklæring fra Miljøstyrelsen søgt midler i forskellige fonde med henblik på at få oprettet et uvildigt videncenter, som kan vejlede alle parter i byggeprocessen om miljøfarlige stoffer og genanvendelse. Byggebranchen ansætter flest elever Der er et potentiale for flere praktikpladser i danske virksomheder, viser en ny analyse fra Deloitte. Trods krise og halvtomme ordrebøger er bygge- og anlægsvirksomhederne dygtige til at ansætte elever. Ganske vist er antallet af elever faldet betydeligt inden for bygge og anlæg, men der ansættes stadig 16 elever per 100 faglærte ansatte. Det er væsentlig flere end i de fleste andre brancher. En del af succesen skyldes Dansk Byggeris effektive partnerskabsaftaler. Februar 2015 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen og Mikkel Guldbjerg Jensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Nørre Voldgade 106, 1358 København K. Telefon redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA KONJUNKTURANALYSE Fortsat fra forsiden Færre byggejob i Selvom vi kan se frem til, at branchen set over en bred kam vil genvinde de tabte job i 2016, så er der væsentlige forskydninger på jobmarkedet. Det betyder, at de byggearbejdere, som bliver smidt af vognen ved bunden af rutsjebanen, ikke nødvendigvis får lov til at hoppe på vognen, når den igen begynder at køre opad, fortæller Lars Storr-Hansen. Årsagen er, at de mistede job primært skal findes inden for reparation og vedligeholdelse, mens de nye job i høj grad opstår som følge af de store anlægsprojekter, hvor der også er udenlandske entreprenører involveret. - De store anlægsprojekter er vigtige for Danmark og har en positiv effekt på bygge- og anlægsbranchen. Men de kan ikke erstatte de mange tabte job ved nybyggeri og reparation, som vi har været vidner til, siden krisen satte ind. Derfor er der stadig et stort behov for at få gang i væksten herhjemme, så danskerne igen begynder at efterspørge nybyggeri og renovering, fastslår Lars Storr-Hansen. Politik og vejrguder I 2014 steg antallet af job ved bygge- og anlægsvirksomhed med personer til i alt , hvilket var det højeste niveau i de seneste fem år. Stigningen skyldtes flere renoveringer af almene boliger og de mange husstande, som benyttede BoligJob-ordningen. Desuden oplevede Danmark et par voldsomme storme i efteråret 2013, som også gav byggevirksomhederne en masse opgaver i ordrebøgerne langt ind i Det er med andre ord politiske aftaler og naturkræfter, som har æren for fremgangen. Det betyder desværre også, at der er tale om midlertidige effekter. - Som det ser ud lige nu, er BoligJob-ordningen ophørt, og investeringerne i renovering af almene boliger falder med 2,5 mia. kr. i år og 1 mia. kr. i Vejrguderne har opført sig pænt i 2014, så der er ikke flere genopretningsopgaver til at trække beskæftigelsen op. Selvom det som bekendt er svært at spå om fremtiden, så er vi sikre på, at aktiviteten ved bygningsreparation vil falde markant i år, fortæller Lars Storr-Hansen. Beskæftigelsen ved nybyggeri og anlægsvirksomhed stiger kun meget svagt og kan ikke opveje det store fald i be- skæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse af bygninger. Så sammenlagt falder beskæftigelsen i 2015 ned til et niveau på omkring arbejdere, funktionærer og mestre. Vejen til vækst Den økonomiske vækst har skuffet i flere år. Hvert år er prognoserne blevet nedjusteret, og hvert år har det lydt: "Næste år kommer væksten". Det er også tilfældet her i begyndelse af Vi kan se små tegn på fremgang i dansk økonomi. Desværre er udsigterne for byggeog anlægssektoren fortsat dystre. Uanset hvordan vi vender og drejer den, så er aktiviteten på et meget lavt niveau, og der er behov for tiltag, som kan få gang i det private marked og skabe vækst, hvis vi skal ud af krisen, siger Lars Storr-Hansen. Både i år og til næste år kan vi forvente økonomisk medvind især på grund af de lavere oliepriser og den lavere kronekurs. Men det private forbrug har endnu ikke rejst sig oven på finanskrisen. - Krisen har ført til en markant ændret adfærd med hensyn til forbrug og opsparing. Danskerne passer på pengene det er fornuftigt set i forhold til den enkelte families privatøkonomi, men dårligt for samfundsøkonomien, siger Lars Storr-Hansen. Dansk Byggeri har derfor udarbejdet et katalog med en række konkrete, effektive tiltag, som input til regeringens bebudede vækstpakke. Blandt andet opfordres politikerne til at genindføre den succesfulde Bolig- Job-ordning og til at skrue væsentligt op for nybyggeri og renoveringer af de almene boliger. - Generelt bygges der alt for få boliger. Vi burde bygge nye boliger for at opretholde vores boligbestand og imødekomme, at mange ønsker at flytte til byerne. Vi skubber simpelthen en pukkel af nybyggeri foran os, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter: - Men vi skal også gøre det lettere for virksomhederne at få finansieret deres projekter og generelt sikre bedre rammebetingelser for at drive virksomhed i Danmark. 2 Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen beskæftigede Beskæftigede i alt Gennemsnit , ,5 144, S 2016S Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Inderigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, diverse årgange Antal påbegyndte boliger i Antal boliger i , ,3 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 18,5 36,4 10,2 16,6 12,5 11, S 2016S 14,0 3

4 TEMA KONJUNKTURANALYSE Erhvervsbyggeriet er reduceret til ukendelighed Økonomisk krise og outsourcing til udlandet gør, at Danmark udfordres som produktionsland. Der bygges mindre, og vi skal i højere grad spørge os selv om, hvor mange fabrikker der overhovedet er behov for i Danmark Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Erhvervslivets investeringer i nye bygninger og vedligehold af de eksisterende er siden 2009 faldet markant. Niveauet for det samlede erhvervsbyggeri lå i som årligt gennemsnit på 4,9 mio. m², mens det i 2015 forventes at blive på kun 1,9 mio. m². Det vurderer Dansk Byggeri i sin årlige analyse af konjunkturerne. Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har i flere år ligget på et meget lavt niveau. Og på trods af, at man i industrien har set en positiv udvikling i de senere år, så er der imidlertid sket en voldsom tilbagegang sidste år, som sender konjunkturindikatoren tilbage på det laveste niveau siden Ser man på landbruget, er der heller ingen fremgang at spore. - Mange landbrug har det svært, og det er generelt vanskeligt for landmændene at låne penge. Det er også blevet sværere at afsætte varer til udlandet. Blandt andet har de russiske sanktioner medført prisfald på landbrugsprodukterne til skade for de i forvejen sårbare landbrug, siger chefanalytiker i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. Status quo spænder ben Nybyggeriet af bygninger til administration forventes til gengæld at stige til næste år. - Den tiltagende økonomi- ske aktivitet herhjemme indebærer stigende beskæftigelse i navnlig de private serviceerhverv i de større byer, og på den baggrund forventer vi her stigende aktivitet i nybyggeriet. Men fordi vi har et så elendigt status quo, hvor så mange lokaler står ledige, så snegler det sig op ad med nybyggeriet, siger Finn Bo Frandsen. Han gør samtidig opmærksom på, at ikke alle ledige lokaler er af samme kvalitet. I takt med faldet i beskæftigelsen er der nemlig blevet flere og flere tomme bygninger, som nu står og forfalder. - En stor del er i så dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor venter på at blive renoveret eller revet ned. Nedrivning vil især komme på tale i de egne, hvor der er udsigt til en vigende befolkning, siger Finn Bo Frandsen. Produktion flytter ud Det er altså tydeligt, at situationen i erhvervsbyggeriet i den grad har ændret sig. En del Mio. m² 1,8 1,68 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1, S 2016S 0,46 0,88 0,76 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri af tilbagegangen skyldes konjunkturtilbageslaget i forbindelse med finanskrisen, mens en anden del skyldes udflytning af både vareproduktion og tjenesteydelser til lavtlønslande, hvor man kan spare penge på produktionen. - Vi kan se, at den gamle drøm om Danmark som produktionsland bliver udfordret i disse år. Rigtig mange virksomheder vælger at flytte produktionen til andre lande som Tjekkiet, Ungarn, Mexico og Indien, og fx kun strategiske Påbegyndt erhvervsbyggeri i i m² Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i målt i mio. m² 1,18 0,67 0,89 0,30 0,28 0,28 produktionslinjer bliver tilbage herhjemme, siger Finn Bo Frandsen og fortsætter: - Det, vi oplever nu, er en kraftig tilpasning til et helt nyt niveau. Der er i den grad sket en forskydning af normalen i erhvervsbyggeriet herhjemme, og vi skal i højere grad spørge os selv om, hvor mange bygninger der overhovedet er behov for i Danmark. I 2013 var investeringerne i nybyggeri og hovedreparation 13 mia. kr. mindre end værdien af den årlige nedslidning S 2016S Fabrikker og værksteder Administration, handel og lager Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri - Vi oplever en kraftig tilpasning til et helt nyt niveau, og vi skal spørge os selv om, hvor mange bygninger der overhovedet er brug for i Danmark, siger Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy 4

5 TEMA KONJUNKTURANALYSE 2 Foto Martin K. I. Christensen Byerne bliver for de rige Antallet af tidssvarende almene boliger falder, og det samme gør nybyggeriet. Hvis udviklingen fortsætter, vil de lavtlønnede blive tvunget ud af byerne Af HANNA ANDERSSON, han@danskbyggeri.dk - Der bliver bygget alt for få nye almene boliger især i de store byer, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Alle skal have mulighed for at arbejde og bo, hvor de vil, og derfor skal der altid være boliger til rådighed i byerne, som er til at betale. Også for gruppen af mennesker der er lavtlønnede. Men mange almene boliger bliver ikke vedligeholdt tilstrækkeligt, og samtidig bliver der ikke bygget nær så mange almene boliger, som kommunerne har budgetteret med. Det er et problem, mener Dansk Byggeri, for der er brug for, at alle indkomstgrupper bor i byerne. - Vi kan ende i en situation, hvor for eksempel butiksansatte er nødt til at pendle over lange afstande, fordi de kun har råd til at bo uden for byerne. Men det får samfundet ikke mere produktive individer ud af, og det hæmmer fleksibiliteten i arbejdsmarkedet, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen. Sløv nybyggerlyst Kort og godt går det for langsomt med at bygge nyt. For eksempel blev der i 2014 givet tilsagn om nybyggeri af almene boliger, selv om kommunerne ved budgetlægningen havde forventet tilsagn til boliger. Dermed bliver en del projekter udskudt eller opgivet. - Lige nu står vi i en situation, hvor der bliver bygget alt Antal påbegyndte almene boliger i for få nye, almene boliger. Især i de store byer ser vi problemet, og her bliver der i forvejen bygget for få boliger i forhold til behovet. Det betyder, at der kommer pres på boligmarkedet, så priserne for at bo i byerne stiger, siger Maria Schougaard Berntsen. Der er dog flere knapper, som politikerne kan skrue på for at stimulere byggelysten. Inden for det almene byggeri skal kommunerne for eksempel betale 10 % af indskuddet til grundkapitalen, når der skal bygges almene boliger. - Det betyder, at kommunerne skal have pengene liggende på kistebunden, og det tilskynder bestemt ikke til at få sat gang i nye projekter. Derfor mener Dansk Byggeri, at kommunerne skal have mulighed for at optage lån til finansieringen af grundkapitalen, og samtidig bør indskuddet sættes ned til 7 %, siger Maria Schougaard Berntsen og forklarer, at denne løsning blev brugt med succes i starten af 00 erne. Beskæftigelsesfald i vente Samtidig har almene boliger et enormt efterslæb på renoveringer, og mangel på tidssvarende almene boliger er ikke et S 2016S Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger* Almene boliger i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. *inklusiv friplejeboliger. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Dansk Byggeri ukendt problem. I 2015 og 2016 har Landsbyggefonden da også hævet renoveringsrammen fra 2 mia. kr. til 4,2 mia. kr. per år, men alligevel forventer Dansk Byggeri en stor nedgang i antallet af beskæftigede i byggeog anlægsbranchen i de kommende år. - Nu har politikerne hævet rammen, og det er et skridt i den rigtige retning. Men investeringerne i renovering af almene boliger vil alligevel falde med 2,5 mia. kr. i år og 1 mia. kr. i Derfor forventer vi en stor reduktion i renoveringsarbejdet af almene boliger, og så vil beskæftigelsen naturligvis falde, siger Maria Schougaard Berntsen. Gavn mest muligt Dansk Byggeri forventer, at der vil være behov for cirka flere almene boliger i Danmark frem mod 2020, og det er vel at mærke ud over renovering af de eksisterende boliger. Derfor gælder det om at bruge pengene der, hvor det er samfundsmæssigt mest rentabelt. - Der er ingen fornuft i at renovere eller bygge nye boliger i et yderområde, hvor der er massiv fraflytning. Så kan det set fra et samfundsøkonomisk perspektiv langt bedre betale sig at bruge pengene der, hvor der sker en naturlig tilflytning, og det vil ofte være i byerne, siger Maria Schougaard Berntsen og understreger, at det samtidig vil være på den måde, man sikrer mest diversitet i beboersammensætningen. 2 5

6 2 Foto Ricky John Molloy Produktiviteten skal op Potentialet er stort, og der er penge at hente, hvis byggebranchen skruer op for produktiviteten ved renovering af bygninger. Et samarbejde mellem alle parter i byggebranchen skal sætte skub i udviklingen Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Alle renoveringsopgaver er unikke og skal hver især tage højde for bygningens alder, nedslidning, brugernes behov, nye krav til energiforbrug og meget mere. Det gør opgaverne umulige at lave "på samlebånd". Alligevel er der store produktivitetsgevinster at hente. Men hvordan? En ny undersøgelse afdækker potentialet ved forskellige initiativer de såkaldte produktivitetsdrivere. Resultatet viser, at Om analysen Dansk Byggeri, MT Højgaard, NCC og IDA-Byg har gennemført en analyse af, hvilke konkrete tiltag branchen samlet set vurderer bedst kan øge produktiviteten inden for renovering. Data er blevet indsamlet blandt medlemmer af Dansk Byggeri, IDA-Byg, DANSKE ARK, FRI og Bygherreforeningen, og analysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 277 virksomheder i efteråret hvis vi skal opnå en højere produktivitet ved renoveringsopgaver, så er der størst potentiale ved procesoptimering, risikoafdækning og aftaleindgåelse. Ingen quick fixes - Analysen peger klart på nogle områder, hvor vi skal sætte ind for at øge produktiviteten. Men der er desværre ingen quick fixes. Til gengæld er belønningen høj, når det lykkes, fortæller direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Han henviser her til det store uudnyttede produktivitetspotentiale, som adskillige undersøgelser dokumenterer, findes i byggeriet. - Hvis vi skal høste den store gevinst, kræver det dog, at alle parter i branchen forstår at arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer bygherrer, rådgivere, leverandører og de udførende virksomheder. Ellers vil vi aldrig kunne rykke videre og få fat i potentialet, siger Michael H. Nielsen. Netop her er den store styrke ved undersøgelsen: Den afdækker vurderingen af, hvad der kan skabe mere effektive renoveringsprocesser, og der indgår svar fra alle aktører i værdikæden. Parterne bag analysen Dansk Byggeri, Ingeniørforeningen IDA, NCC og MT Højgaard vil i samarbejde følge op på undersøgelsen ved at samle resultaterne til anbefalinger, der skal formidles ud i branchen og i sidste ende være med til at højne produktiviteten i bygningsrenovering. Stort, uforløst potentiale Effektivitet og produktivitet inden for renovering er for alvor kommet på dagsordenen i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst krisen og den hårde konkurrence, som skubber entreprenørerne til at gå forretningen efter i sømmene og skrue op for produktiviteten. Men for de virksomheder, som forstår at optimere deres virksomhed, er der en gevinst at hente i form af pæne tal på bundlinjen. I 2014 gennemførte ingeniørforeningen IDA en undersøgelse, som viste, at hele den danske byggesektor har et effektiviseringspotentiale på mia. kr. årligt. 6

7 NB Renovering på dagsordenen 2 GI, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, FRI, IDA, Danske Ark, Akademisk Arkitektforening, COWI, MT Højgaard og NCC har siden 2011 arbejdet for at sætte renovering på dagsordenen. I regi af projektet "Renovering på Dagsordenen" er der afholdt konferencer og udgivet publikationer, analyser og undersøgelser, der tilsammen har betydet, at renovering for alvor er kommet på agendaen hos offentligheden, i byggebranchen og politisk. Undersøgelsen og de øvrige aktiviteter omtalt i denne artikel er alle en del af projektet. 2 Renovering har et stort samfundsmæssigt potentiale og et øget fokus på renovering skal skabe mere udvikling og accelerere produktivitetsudviklingen i sektoren. 2 Ønsket er at skabe og synliggøre nye muligheder i renoveringssektoren. Bedre og nye muligheder kan føre til billigere og hurtigere renovering, større brugerkomfort, kvalitet og holdbarhed og dermed øget værdiskabelse. - Renoveringsopgaver udgør mere end 50 % af de samlede byggeopgaver i Danmark, så netop her er der et stort uforløst potentiale ved øget produktivitet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Hvilken af følgende områder vurderer du, har det største potentiale for produktionsforbedringer inden for renovering i fremtiden? Procesoptimering Foranalyser og risikoafdækning Aftaleindgåelse Bedre samarbejde mellem branche og eksisterende forskning Hurtigere myndighedsbehandling Digitalisering/Modellering Brug af standarder for byggeri Industrialisering Konceptbyggeri - Det er store beløb, som er på spil. Og renoveringsopgaverne udgør mere end 50 % af de samlede byggeopgaver i Danmark, så netop her er der et stort uforløst potentiale, siger Michael H. Nielsen. 5,3 5,2 4,9 5,7 5,6 Nogle af byggeriets parter valgte derfor at gå sammen om at skabe en højere produktivitet i branchen. - Det er et utroligt spændende og vigtigt arbejde, vi her har taget hul på. Men 6 6,3 7,1 7, Intet potentiale Stort potentiale vi skal have for øje, at renoveringsarbejde er meget komplekst. Opgaverne er vidt forskellige afhængigt af, om vi skal renovere et rådhus, et parcelhus eller en etageejendom. Derfor skal vi fremover kigge mere på forskellige typer af renovering for at optimere projekterne, siger Michael H. Nielsen og fortsætter: - Det er også nødvendigt at se på kommunernes måde at udbyde opgaver på. Flere kommuner kunne for eksempel udbyde en stribe af projekter, der ligner hinanden, så vi kan opnå en gentagelseseffekt. Det arbejder man målbevidst med i Sverige og Finland. Vi påtager os ansvaret Næste skridt i projektet er, at de fire parter på baggrund af analysen kommer med deres anbefalinger til, hvad branchen selv kan gøre for at opnå en højere produktivitet i renoveringsopgaverne. - Vi er meget opmærksomme på, at ansvaret i høj grad ligger hos os selv. Byggeriets rammebetingelser skal naturligvis være i orden, og her må politikerne på banen. Men vi påtager os gerne selv det store ansvar for at få undersøgelsens resultater omgjort til en række værktøjer, der for alvor kan rykke noget ude i virkeligheden, siger Michael H. Nielsen. Arbejdet med at omgøre teori til praksis er allerede igangsat. I 2015 udkommer en række vejledninger fra VærdiByg, som netop omhandler risikohåndtering, forundersøgelser og samarbejde i renoveringsprojekter. Vejledninger er blot en del af det materiale og de aktiviteter, som i de kommende år bliver iværksat for at øge produktiviteten i renoveringsopgaver. 2 7

8 Olieprisfaldet smører de økonomiske tandhjul i 2015 og 2016 Der er håb om, at 2015 bliver året, hvor vi kan sige farvel til finanskrisen. Jokeren er den lave oliepris, og om danskerne vil kanalisere de sparede benzinudgifter over i andet privatforbrug. Byggebranchen skal dog fortsat spejde forgæves efter opsving Af cheføkonom BO SANDBERG, bsa@danskbyggeri.dk I 2015 og 2016 må vi forvente økonomisk medvind på cykelstien primært på grund af de lave oliepriser og faldet i den effektive kronekurs, fordi kronen er låst fast til Euroen. Hertil kommer en række nye rentefald fra et i forvejen historisk lavt udgangspunkt. Men der er også hårdt brug for medvind. Dansk økonomi bevægede sig nemlig baglæns både i 2012 og I løbet af 2014 vendte bøtten dog, og sidste års facit tegner til at blive en positiv økonomisk vækst på ca. 0,8 %. Når man dertil lægger en fremgang i beskæftigelsen på ca personer det seneste 1½ år især i den private servicesektor så må vi konkludere, at retningen for dansk økonomi nu er entydigt positiv, mens tempoet stadig har en del tilbage at ønske. Privatforbruget halter Det er især hjemmemarkedet, der har Forsyningsbalancen skuffet, og det er forklaringen på, at dansk økonomi har haft vanskeligere ved at komme ud af krisen end vores nabolande Sverige, Tyskland, Norge, Polen og Storbritannien. Privatforbruget har endnu ikke rejst sig oven på finanskrisen, og det skyldes primært, at krisen har ført til en markant ændret forbrugs- og opsparingsadfærd. Samtidig har mange boligejere fortsat en negativ formueeffekt at slås med efter boligboblen brast i Olieprisen er på et halvt år mere end halveret og det er den store joker i dansk økonomi i Prisfaldet indebærer, at der bliver rørt gevaldigt rundt i gryden både mellem lande, brancher og virksomheder. Det giver nye vindere og nye tabere, men på bundlinjen svarer olieprisfaldet til en gigantisk skatte- og afgiftslettelse i størrelsesordenen 15 mia. kr. til danske forbrugere og virksomheder alene i S 2015S 2016S Mia. kr. Real vækst (%) Privat forbrug 890 0,0 0,3 1,9 2,0 Offentligt forbrug 504-0,5 0,9 0,9 0,6 Faste bruttoinvesteringer 346 0,9 2,2 2,2 4,0 Eksport af varer og tjenester ,8 2,8 2,3 4,2 Import af varer og tjenester 916 1,5 3,8 2,9 4,6 BNP ,5 0,8 1,5 2,0 Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,8 % 0,6 % 0,2 % 1,3 % 10-årig obligationsrente - 1,7 % 1,5 % 1,4 % 1,5 % Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 2,7 % 3,4 % 3,5 % 4,0 % Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) -14-0,7 % 2,3 % -2,4 % -2,4 % Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 136 7,3 % 6,8 % 6,4 % 5,9 % Bruttoledighed (1.000 personer) Anm.: Skønnene vedr er Dansk Byggeris egne skøn, primært baseret på Danske Banks prognose fra januar Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Bank, DØR ( ) og Dansk Byggeri Vi forventer, at forbrugerne kanaliserer en del af den sparede benzinudgift over i andet privatforbrug. Isoleret set vurderes det, at olieprisfaldet både i 2015 og 2016 vil løfte vores BNP med mellem 0,3 og 0,5 procentpoint. Vil optimismen brede sig? Dansk Byggeris forventninger til BNPvækst og en række andre økonomiske nøgletal kan ses i tabellen på denne side. Men prognoser er og bliver prognoser og dermed usikre. Den økonomiske situation kan udvikle sig anderledes både i positiv og negativ retning. For eksempel kan vi opleve en højere vækst og en bedre beskæftigelsesudvikling, hvis der kommer nye olieprisfald og resultatet af den gigantiske pengepolitiske lempelse fra ECB bliver mere succesfuld end ventet. Det kan betyde, at optimismen bider sig fast hos forbrugere og virksomheder, så der opstår en selvforstærkende opadgående spiral via en gunstig prisudvikling på boligmarkedet. Trods international usikkerhed er det økonomiske baggrundstæppe for dansk økonomi bedre ved indgangen til 2015 end tilfældet var i Der er begrundet håb om, at 2015 bliver året, hvor vi endegyldigt siger farvel til finanskrisen. Beskæftigelsen ventes at stige med ca både i år og med et tilsvarende antal i Så er det blot ærgerligt, at byggeriet kommer til at bevæge sig modcyklisk og trække i modsat retning med et beskæftigelsesfald på ca i Så meget desto mere ærgerligt, fordi en betydelig del af det ventede aktivitetsfald er politisk selvforskyldt på grund af den nedlagte BoligJob-ordning. 2 8