Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer... 4 Medarbejdernes kompetenceudvikling... 4 Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende... 5 Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål... 5 Indhentning af elevernes vurdering... 5 Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer)... 6 Nøgletal... 6 Valg af særlige nøgleområder... 6 Evaluering og efterbehandling... 6 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder... 8 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS... 9 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg Bilag 3: Undervisningsevaluering Bilag 4a: Organisationsdiagram Bilag 4b: Organisationsdiagram

2 Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetssystemet og evalueringsplanen Som udbyder af en gymnasial uddannelse (stx) skal AGS i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser): have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. Formålet med systemet er at sikre fortsat skoleudvikling. Dette indebærer, at skolens aktiviteter udsættes for løbende og systematiske evalueringer, der kan afdække eventuelle behov for ændringer i forhold til de mål skolen har sat sig og som er beskrevet i love og bekendtgørelser. Systemet danner grundlag for at have et fokus på at skabe rammer, der kan udvikle den enkelte elev mest muligt fagligt og personligt. Evalueringerne foretages og bearbejdes i en åben og konstruktiv forventning om, at alle deler en interesse i at forbedre og udvikle uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold på AGS. Strategien for skolens selvevaluering bygger på skolens grundlæggende værdier. Det betyder at selvevalueringens resultater skal medvirke til at udvikle skolens faglige kvalitet og læringsstrategier samt forpligte den enkelte elev på at udvikle sit faglige og menneskelige potentiale. Det muliggøres igennem høj inddragelse af elever, medarbejdere og andre aktører. I det følgende præsenteres AGS overordnede kvalitetssikringssystem. Her indgår også i mere detaljeret form evalueringsplanen, som fokuserer på evaluering af studieplan, undervisning og den enkelte elev. Evalueringsplanen er udarbejdet i henhold til STX Bekendtgørelsen nr juni 201 ( 131) AGS Værdigrundlag/vision AGS er et udviklingsorienteret alment gymnasium (stx). Skolen ønsker at give eleverne de bedste faglige og menneskelige forudsætninger for at vælge en videregående uddannelse. Det gør vi ved at stimulere deres interesse for viden og fordybelse - og ved at give dem en solid almendannelse. Skolen lægger vægt på at have en støttende, rummelig skolekultur, et trygt læringsmiljø og gode muligheder for udvikling af både elever, medarbejdere og ledelse. Vores grundværdier er ansvar, glæde, sammenhold og respekt. I forlængelse af disse grundværdier står følgende centralt for undervisningen på AGS: Undervisningen på AGS har et højt fagligt niveau. Undervisningen på AGS er motiverende, inkluderende og aktuel. AGS skolekultur har respekt for den enkelte elevs særlige behov og for fællesskabets diversitet. AGS inddrager nærmiljøet og skaber kontakt til samarbejdspartnere udenfor skolen nationalt og internationalt for at inddrage praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. AGS er en attraktiv arbejdsplads for alle skolens medarbejdere. Det gode arbejdsmiljø sikrer at alle ansatte har mulighed for både faglig og personlig udvikling igennem involvering, dialog og anerkendelse. AGS arbejder kontinuerligt med at sætte handling bag skolens vision og værdier. 2

3 Mindst hvert fjerde år vurderer skolens bestyrelse behovet for en fornyelse af skolens vision og værdier, for at skolen er på højde med det, der foregår omkring os, og som vi skal støtte op om i forbindelse med vores elevers uddannelse til fremtiden efter gymnasiet. Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale Skolens ledelse består af rektor og tre uddannelsesledere. Rektor varetager den overordnede pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse. Det gælder også ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de givne regler. Rektor er ansvarlig overfor skolens bestyrelse. Rektor og uddannelseslederne varetager daglige planlægningsopgaver og har pædagogisk ledelsesansvar. I forlængelse deraf varetager uddannelseslederne personaleledelsen for et antal lærere. Ledelsen mødes én gang ugentligt for at følge op på målene for skolens drift og de valgte nøgleområder. Derudover har ledelsen hvert forår og efterår et 2-dages ledelsesseminar med fokus på skolens pædagogiske og organisatoriske strategiarbejde. Ledelsens målsætning er at skabe et arbejdsmiljø hvor medejerskab, engagement og ansvar er drivende kræfter. Det er vigtigt for skolens samarbejdsmiljø, at alle mødes med respekt og anerkendelse. Da hverdagen på en skole er kompleks og konstant foranderlig bygger ledelsen på en strategi, der understøtter selvledelse og innovative strategier til opfyldelse af skolens udviklingsmål. Dette skabes der grundlag for via skolens organisering i teams. Teamkoordinatorerne har en central rolle i planlægning, styring og samarbejde mellem kolleger, mellem lærere og elever og ledelse. Ledelsen søger igennem tillidsbaseret dialog og orientering at inddrage elever og medarbejdergrupper i relevante beslutningsprocesser. Der afholdes lærermøder ca. 6 gange årligt, Pædagogisk Rådsmøde møde én gang årligt samt møder i udvalg og ad hoc arbejdsgrupper. Skolen har en organisations- og udvalgsstruktur som giver mulighed for deltagelse og indflydelse. Pædagogisk Forum er et centralt organ med lærer- og ledelsesrepræsentanter. Her drøftes pædagogiske indsatsområder, tager sig af særlige udviklingsopgaver og planlægger pædagogiske dage for lærergruppen. Der planlægges som udgangspunkt 2 årlige pædagogiske dage. Forummet mødes ca. hver anden måned. TAP-medarbejderne afholder mindst 4 møder om året med ledelsen (typisk efter afholdelse af skolens bestyrelsesmøder), og har dertil mulighed for at indgå i ad hoc arbejdsgrupper i forbindelse med forskellige indsatsområder. Elevrådet deltager i skolens arbejde. Eleverne er repræsenteret i skolens bestyrelse og elevrådet er primus motor i arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger, der foretages i henhold til bekendtgørelse hvert 3. år (UVM). Derudover deltager skolens rektor i et antal elevrådsmøder samt i det årlige elevrådsseminar. Eleverne er repræsenteret i udvalg og deltager ved PR-/lærermøder. Pædagogisk Råd mødes én gang årligt og har evaluering som primært fokusfelt. 3

4 Sluttelig har skolen etableret et samarbejdsudvalg (SU). Udvalgets kommissorium er fastlagt af gældende love og regler. Her drøftes procedurer vedrørende budget, personalepolitik, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Skolens Arbejdsmiljørepræsentant indgår i SU. SU er primus motor i skolens APV undersøgelser, som foretages hver 3. år. APV en skal undersøge medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Til dette bruges Tredækkeren (udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), og konsulentfirma udfærdiger samlet rapport over alle medarbejdernes besvarelser. På baggrund af undersøgelsens samlede resultat udarbejdes i SU regi en handleplan. Handleplan præsenteres og drøftes løbende på lærermøder og drøftes overordnet i skolens bestyrelse. Se også ledelsens arbejdsområder og arbejdsopgaver og skolens organisationsdiagram. Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer Følgende nøgleområder er fastsat af UVM og evalueres sideløbende med skolens egne prioriterede nøgleområder (se nedenfor): Medarbejdernes kompetenceudvikling Skolens efteruddannelsespolitik er et vigtigt element i, at medarbejderne udvikler deres kvalifikationer både fagligt og pædagogisk. Ved medarbejdernes kompetenceudvikling sikres, at skolens ansatte kan løse nuværende og fremtidige opgaver på kvalificeret vis. Medarbejderne tager medansvar for at vedligeholde og udvikle deres professionelle og personlige kompetencer i forhold til skolens overordnede mål og strategi. Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) afholdes hvert andet år. MUS har fokus på at sikre udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Der udarbejdes i samarbejde med den enkelte medarbejder en kompetenceudviklingsplan. Her kan medarbejder og uddannelsesleder bl. a. drøfte muligheder for efteruddannelse. Derudover planlægges ca. 2 møder om året, hvor personaleledere besøger medarbejdernes undervisning og der holdes et efterfølgende møde. I forbindelse med MUS kan de skriftlige evalueringer/handleplaner som læreren har udarbejdet med sine hold inddrages. Udover MUS afholdes GRUS for faggrupper i en forudbestemt fastlagt turnus (link til oversigt). Disse har samme formål som MUS nemlig at sikre en løbende udvikling af den enkelte faggruppes forudsætninger og behov for at løfte skolens målsætning for eleverne. I forbindelse med MUS og GRUS skrives et kort referat. Alle GRUS referaterne samles i Lectios mappesystem. MUS-referatet sendes som mail, og godkendes af medarbejder og personaleleder. Skolen finder det samtidig vigtigt, at nyansatte hjælpes og støttes til hurtigt at lære skolens kultur og kolleger at kende. Ledelsen arrangerer et velkomstprogram, planlægger en tutorordning og afholder en samtale for nyansatte efter ca. tre måneder. Skolens kompetenceudvikling hviler på to principper. Dels prioriterer ledelsen efteruddannelsesbehov i forbindelse med skolens målsætning og indsatsområder, som medarbejdere skal efteruddanne sig indenfor. Dels har medarbejderne hver især mulighed for at indgive ønsker om at deltage i forskellige kursusforløb enten individuelt eller med kolleger på skolen 4

5 eller eksternt. Pædagogisk Forum planlægger dertil 1-2 fælles pædagogiske efteruddannelsesdage på skolen. Temaerne for dagene bestemmes ud fra det pågældende års fokusområder. Hvert år fremlægger ansvarlig uddannelsesleder en rapport over hovedindholdet i skolens efteruddannelsesindsats. Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende Målet for skolens arbejde med overgangen fra grundskole til gymnasium er at skabe en naturlig forlængelse af elevernes uddannelsesforløb. Det kan være svært for nye elever at afkode og indlære gymnasiets strategier for deltagelse i undervisning og i skolens liv. Derfor planlægger vi forskellige aktiviteter for at støtte tilegnelsen af nye rutiner og læringsstrategier. I 1.g skemalægges et studietimemodul, hvis formål er at introducere nye 1.g elever til eksempelvis opgaveskrivning, lektielæsningsstrategier, forskellige evalueringer og deltagelse i skolens aktiviteter. Skolen afholder brobygningsforløb årligt, er aktiv partner i Ny Nordisk Skole (NNS) med en lokal folkeskole som samarbejdspartner, samt afholder Dansk Naturvidenskabsfestival hvert andet år, hvor klasses elever inviteres til undervisningsdage på skolen. Dertil planlægges særlige dage for folkeskolernes overbygningsklasser med undervisning i fx sprog, naturvidenskabelige fag og kreative fag. Studievejlederne har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af brobygningsforløb. Samarbejdet med NNS varetages af lærer- og ledelsesrepræsentant, som også forestår evalueringsprocessen ved inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen har ansvar for evaluering af såvel grundforløb og studietimens afvikling samt for en evt. opfølgning. Se i øvrigt skolens evalueringsplan for flere detaljer om evaluering af grundforløb og studietime. Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål Der henvises til bilag 2 i dette dokument Undervisningsevaluering på AGS for en mere detaljeret beskrivelse af evalueringsprincipperne på skolen. Der henvises også til skolens evalueringsplan samt til studieplanerne som kan findes via skolens intranet, Lectio. Indhentning af elevernes vurdering Elevernes indtryk af skolens undervisning og planlægning af deres uddannelsesforløb er vigtig for at sikre en løbende kvalitetsudvikling af især kerneydelsen. Igennem det 3-årige uddannelsesforløb igangsættes forskellige evalueringer af eleverne og undervisningsaktiviteter: Undervisningen evalueres halvårligt af faglærere og elever. Der gennemføres elevsamtaler én gang årligt af teamkoordinatorer og andre udvalgte lærere. Andre undervisningsrelaterede aktiviteter såsom flerfaglige opgaver, grundforløb o.a. evalueres via ledelsesudmeldte spørgeskemaer i Lectio. Endvidere afholdes hvert 3. år den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvori spørgsmål om bl.a. undervisning og trivsel indgår. Evalueringerne indgår i lærernes klasseteammøder, hvor elever og faglig progression behandles. UMV ens resultater behandles af arbejdsgruppe bestående af elever/elevråd, lærere og ledelse, som 5

6 udarbejder en handleplan over prioriterede fokusfelter. Handleplanen præsenteres for lærerne og eleverne på et lærermøde og et elevrådsmøde. Der henvises i øvrigt til skolens evalueringsplan. Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer) Censorers indberetninger og evalueringer af skolens elever er vigtige led i arbejdet med resultatvurdering og kvalitetsudvikling. Undervisningsministeriets database vedr. løftevne og fuldførelsesfrekvens inddrages ved udvælgelsen af særlige indsatsområder for skolen. Hvert tredje år udvælges et antal fag, som ledelsen laver en karakteroversigt over med såvel eksamens- og årskarakterer. Oversigten indgår i udviklingen af fagenes undervisning og drøftes i forbindelse med GRUS. Nøgletal Undervisningsministeriets hjemmeside indhenter oplysninger om visse nøgletal for den enkelte skole og offentliggør disse i eksamensdatabase. Det gælder Karaktergivning (gennemsnit) Fuldførelsesfrekvens Overgangsfrekvens til anden uddannelse Skolen holder sig løbende orienteret om nøgletallene via databasen, og lader disse indgå i arbejdet med at udpege relevante nøgleområder for skolens arbejde med kvalitetssikringssystemet. Valg af særlige nøgleområder Kvalitetssikringsudvalget udarbejder et antal forslag til nøgleområder i hvert år i december. Disse skal understøtte skolens målsætning og strategi. Udvælgelsen af nøgleområder, som ønskes evalueret, foretages af skolens ledelse efter indstilling fra kvalitetssikringsudvalget og drøftelse i de relevante fora. Nøgleområder kan fx være de flerfaglige forløb, skolens profilområder, skolens organisering, teamarbejde, udvalgsstruktur, kommunikation eller studievejledning. Kvalitetssikringsudvalgets medlemmer er 1-2 repræsentanter fra ledelsen, PR-næstformanden og 1 lærer. Der sigtes efter at evaluere mindst et nøgleområde hvert år. Evaluering og efterbehandling Evalueringen foretages med udgangspunkt i et kommissorium formuleret af kvalitetssikringsudvalget. Til evalueringen nedsættes der en evalueringsgruppe bestående af en ledelsesansvarlig for det pågældende område og repræsentanter for de involverede parter, idet der overvejes, om eleverne skal være repræsenteret. En evalueringsgruppe består normalt af højst 5 medlemmer. Evalueringsgruppen bestemmer evalueringsformen og laver den konkrete evaluering. Evalueringen skal indeholde en beskrivelse af evalueringen og dens mål, en udvælgelse af respondenter, analyse af data mm og en afrapportering. 6

7 Evalueringen sker ved indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data. Metoderne vælges efter hvilket nøgleområde, der er i spil. Respondenter er typisk lærere og/eller elever. Evalueringen drøftes typisk på et lærermøde, hvorefter ledelsen beslutter de konkrete tiltag, der skal iværksættes som følge af evalueringen. Se bilag for skabelon til evalueringsprocessen. I henhold til loven om gennemsigtighed offentliggøres kvalitetssystemet, skolens evalueringer vedrørende arbejdet med nøgleområder, kvaliteten af undervisningen samt skolens nøgletal på skolens hjemmeside. 7

8 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder Skabelon til evaluering af nøgleområder Ansvarlig for evalueringen Evalueringsgruppen Tidsramme Respondenter Metode Målet med evalueringen Analyse og rapporterings krav Opfølgning Eksempel Kvalitetssikringsudvalget NN leder XX lærer YY lærer Elev Præcise datoer for evaluering og afleveringsdato for afrapporteringen Lærere, elever, ledelsen, TAP Spørgeskemaer i lectio Samtaler med fx lærere, elever, ledelsen mm Fokusgruppeinterview Sammenligning med andre institutioner Foregår det hensigtsmæssigt Opfyldes læreplanskrav Hvordan er arbejdsbelastningen for lærere, elever, TAP mm Data analyseres af evalueringsgruppen, gruppen udarbejder en rapport som også skal indeholde forslag til tiltag, de mener, bør iværksættes og afleverer til ledelsen som drøfter denne og forelægger den til drøftelse i de rette fora. På grundlag af rapporten og drøftelserne fastlægger ledelsen en plan for opfølgning på det valgte nøgleområde 8

9 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS Formålet med evalueringsplanen er at sikre kvaliteten i undervisningen og dermed give eleverne de bedste betingelser for et godt udbytte af deres gymnasieår. Samtidig fokuserer evalueringsplanen på at give eleverne indsigt i egen læring samt redskaber til at reflektere over, hvorledes de udvikler deres faglige og almene kompetencer. På AGS indeholder evalueringsplanen tre niveauer: eleverne, undervisningen og studieplanen. Der er til de forskellige niveauer forskellige modeller til rådighed for lærerne. Evalueringsplanens aktiviteter indgår som permanente evalueringsområder. Eleverne: Evalueringen af eleverne foregår både summativt og formativt. Formålet med den formative evaluering af eleverne er at give dem en forståelse af deres styrker og svagheder, således at de aktivt kan tage del i deres faglige og almene kompetenceudvikling. Læreren giver i forbindelse med den formative evaluering erfaringsbaserede handlingsanvisninger. En overordnet formativ evalueringssamtale med hver enkelt elev afholdes én gang årligt. Formålet med den summative evaluering er, at eleven får en vurdering af sit faglige standpunkt på det tidspunkt karakteren gives. Der anvendes den gældende karakterskala for STX. Den summative evaluering gives 2-3 gange årligt som standpunktskarakterer, i forbindelse med interne prøver og skriftlige opgaver. Hvis læreren ønsker det, kan karakteren tilknyttes en kommentar i Lectio med råd om muligheder for forbedring eller med en forklaring. Er karakteren 00/-3 skal en kommentar gives. Der er ikke planlagt evalueringssamtaler i undervisningstiden i forbindelse med summativ evaluering. Undervisningen: Evaluering af undervisningen skal foregå i alle fag 2 gange årligt. Det tilrådes, at evalueringerne ikke er anonyme. Som et redskab til at afholde evalueringerne er spørgeskemaer til rådighed i Lectio. Der vil være mulighed for at vælge imellem et antal skemaer i forhold til den konkrete evalueringssituation. 9

10 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg 1.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart Screeninger Læsevejleder og - Læse/stave teamkoordinatorer - AP Sproglærere Intro til studievaner/- start Intro til skolekultur Evaluering af introforløb 1. semester AP (almen del) studievejleder Rektor intro-udvalg/ledelsen Sproglærere Skemalagt i introforløb Uge 34 (se plan i håndbog) Skemalagt i introforløb Skemalagt i introforløb Spørgeskema i Lectio Ultimo oktober (se plan i håndbog) Elektronisk screening (Systime) Fra Gyldendal Elektronisk test fra Gyldendal summativ Ledelsesrep. + introudvalg reviderer evt. forløbet på baggrund af tilbagemeldinger Standpunktskarakterer Faglærere November summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Elever + teamkoordinatorer Klassens studieretningslærer + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om opfølgning på klassens time Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 10

11 Grundforløbets afslutning Interne prøver: AP (latindel) NV (rapport + mdt. prøve) Latinlærere NV-lærere Ultimo december Ultimo december Summativ evaluering Summativ evaluering 2. semester Evaluering af grundforløb samt overgang fra grundskole til gymnasium Evalueringssamtaler m. elever Evaluering af undervisningen i alle fag Lærere, elever og ledelse Klassens lærere Faglærere Januar Februar ultimo februar Elektronisk spørgeskema, Lectio Formativ evaluering (folder udleveres) Materiale til rådighed i elektronisk form Ledelsen foreslår evt. ændringer på baggrund af tilbagemeldinger Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder Afslutning/juni Standpunktskarakterer Faglærere Maj Summativ evaluering DHO mdt. årsprøve Skr. årsprøve Oprykningsmøde Dansk-historielærere 1.g A-niveau lærer Teamkoordinator, vejleder, uddannelsesleder Maj/juni Juni Juni Formativ + summativ Summativ DHO forløbet evalueres med involverede lærere og revideres evt. 11

12 Eksamen Eksaminator + censor Juni Summativ 2.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling 1. semester Standpunktskarakterer Faglærere December Summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag Evalueringssamtaler m. elever 2. semester Klasseevaluering/ Klasseteammøde Faglærere Klassens lærere Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder ultimo oktober November Marts Materiale til rådighed i elektronisk form Formativ - Materiale til rådighed (folder) Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder SRO 2-3 studieretningslærere Marts/april Summativ og formativ Forløbet evalueres med de involverede lærere og revideres evt. (i PF) Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo februar Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus 12

13 med nærmeste personaleleder Afslutning/majjuni Standpunktskarakterer Skr. årsprøvekarakterer AT- årsprøve Eksamen Faglærere Klassernes dansklærere og én A- niveau lærer De respektive vejledere Maj Juni Juni Maj/juni Summativ Summativ Summativ (formativ) Summativ Eksaminator + censor 3.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart 1. semester Standpunktskarakterer December Summativ evaluering Klasseteammøde November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 13

14 2. semester Skriftlig evaluering af SRP Elever Januar Spørgeskema i Lectio Ledelsen og PF reviderer evt. processen og fremlægger forslag på lærermøde Standpunktskarakterer Faglærere Maj Afslutning/majjuni Klasseteammøde Evaluering af undervisningen i alle fag Skriftlig evaluering af studieretningen/gymnasieforløbet Klasseteam Marts etc. ultimo februar Materiale findes i Faglærere Lectio Elever/Ledelse Maj Spørgeskema i Lectio For at kvalificere studieretningssamarbejdet evalueres i 3.g. Evalueringen præsenteres på lærermøde hvor evt. tiltag debatteres Alle årgange/flerfaglige forløb Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling AT forløb AT eksamen DHO Faglærere Ledelse Ledelse Efter hvert afholdt forløb April Juni Lectio spørgeskema fast skabelon Lectio spørgeskema fast skabelon SRO Ledelse ca. 6 uger efter SRO forløb Lectio spørgeskema fast skabelon SRP Ledelse Januar Lectio spørgeskema fast skabelon 14

15 Lectio spørgeskema fast skabelon Bekendtgørelsesmæssige lovkrav APV UMV Værktøjskasse til evalueringsskabeloner a) Undervisningsevaluering spørgeskema i Lectio b) Undervisningsevaluering - powerpoint 15

16 Bilag 3: Undervisningsevaluering Formålet med undervisningsevalueringer på Alssundgymnasiet Sønderborg er at udvikle og forbedre den daglige, faglige interaktion mellem lærerne og eleverne således at eleverne sikres det størst mulige - faglige og personlige - udbytte af undervisning. I henhold til STX Bekendtgørelsen, kap. 12, 131 skal skolen udarbejde en evalueringsstrategi, der skal omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og at planlægge kommende forløb, og skolens ledelse har mulighed for at holde sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Praksis på Alssundgymnasiet Sønderborg Formålet er først og fremmest at forbedre og udvikle undervisningen og de aktiviteter, der foregår i forbindelse med undervisningen. Evalueringerne skal dog også bidrage til en kultur, der sikrer, at eleverne har medindflydelse på og ikke mindst medansvar for undervisningens form og indhold. Dette forudsætter naturligvis, at dialogen omkring undervisningen sker på en konstruktiv og gensidigt respekterende facon. Evaluering af undervisning kan have mange former. Det kan ske som afslutning af den enkelte lektion, efter et afsluttet undervisningsforløb eller et afsluttet projekt, eller det kan finde sted på bestemte tidspunkter af året. Det er den enkelte lærers ansvar at undervisningen bliver evalueret. Eleverne har indenfor rimelighedens grænser ret til at bede deres lærer om at indlægge en evaluering. 16

17 Overordnet gælder følgende minimumskrav til evaluering: Hver klasse/hold skal senest ultimo oktober medvirke til en evaluering af den gennemførte undervisning. Evalueringen skal som minimum fokusere på: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer og indsats Lektiemængden Skriftligt arbejde Resultatet af denne evaluering drøftes med klassen/holdet med henblik på at udarbejde konkrete indsatsområder (= handleplan). Handleplanen gøres tilgængelig i Lectio således at eleverne, læreren og ledelsen har adgang til handleplanen. Senest ultimo februar skal alle klasser/hold gennemføre en evaluering, der følger op på handleplanen. Med udgangspunkt i denne opfølgning udarbejder læreren og eleverne i fællesskab en justeret handleplan, som implementeres efterfølgende. Den justerede handleplan skal ligeledes gøres tilgængelig i Lectio. Ideer til emner, der kan indgå i en undervisningsevaluering: Tilrettelæggelse af undervisning, herunder valg og variation af arbejdsformer Lærerens rolle og samspil med eleverne i forskellige undervisningsformer Emner og valg af undervisningsmaterialer Det faglige niveau og progressionshastigheden Elevernes udbytte og kompetenceudvikling Elevernes forberedelse til og indsats i undervisningen Elevernes tidsforbrug til forberedelse Lærer-elev relationen i undervisningen Elev-elev relationen i undervisningen Ideer til evalueringsmetoder Spørgeskemaundersøgelse (evt. anonym) Fokusgruppe-interview Individuel (eventuelt anonym) skriftligt respons på baggrund af åbne spørgsmål Individuelle samtaler Gruppediskussioner med opsamlende plenum 17

18 Forslag til konkrete evalueringsskemaer findes via evalueringsplanen (bilag 2) 18

19 Bilag 4a: Organisationsdiagram 19

20 Bilag 4b: Organisationsdiagram 20

21 21

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb. Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium 2012 1 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling 1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006 2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre at eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4 kvalitetssystem[1].doc 1 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetsbekendtgørelsen 1, En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Evaluering af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Evaluering af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Internationalt samarbejde et er at styrke skolens internationale profil samt at videreføre

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Frem til 2020 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Sammenhæng mellem værdigrundlaget og den valgte strategi for selvevaluering... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Formålet med organiseringsplanen Gymnasiet organiseres på nedenstående vis med henblik på effektivt at løse den opgave, der formuleres i lov

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer varetager den kvalificerede undervisning, der bygger på: faglighed kontakten til den enkelte elev og dermed niveaufastlæggelsen anvendelse af forskellige metoder

Læs mere

Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Frederiksborg Gymnasium & HF

Frederiksborg Gymnasium & HF Bilag D Strategiplan 2015-17 Frederiksborg Gymnasium & HF Behandlet på bestyrelsesmødet den 2/6 2015 Uddrag til brug på PR-møde d. 9/9 2015, (konfirmeret af bestyrelsen d. 29/9 2015) Grundsynspunkt En

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere