Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
|
|
- Gunnar Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer... 4 Medarbejdernes kompetenceudvikling... 4 Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende... 5 Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål... 5 Indhentning af elevernes vurdering... 5 Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer)... 6 Nøgletal... 6 Valg af særlige nøgleområder... 6 Evaluering og efterbehandling... 6 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder... 8 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS... 9 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg Bilag 3: Undervisningsevaluering Bilag 4a: Organisationsdiagram Bilag 4b: Organisationsdiagram
2 Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetssystemet og evalueringsplanen Som udbyder af en gymnasial uddannelse (stx) skal AGS i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser): have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. Formålet med systemet er at sikre fortsat skoleudvikling. Dette indebærer, at skolens aktiviteter udsættes for løbende og systematiske evalueringer, der kan afdække eventuelle behov for ændringer i forhold til de mål skolen har sat sig og som er beskrevet i love og bekendtgørelser. Systemet danner grundlag for at have et fokus på at skabe rammer, der kan udvikle den enkelte elev mest muligt fagligt og personligt. Evalueringerne foretages og bearbejdes i en åben og konstruktiv forventning om, at alle deler en interesse i at forbedre og udvikle uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold på AGS. Strategien for skolens selvevaluering bygger på skolens grundlæggende værdier. Det betyder at selvevalueringens resultater skal medvirke til at udvikle skolens faglige kvalitet og læringsstrategier samt forpligte den enkelte elev på at udvikle sit faglige og menneskelige potentiale. Det muliggøres igennem høj inddragelse af elever, medarbejdere og andre aktører. I det følgende præsenteres AGS overordnede kvalitetssikringssystem. Her indgår også i mere detaljeret form evalueringsplanen, som fokuserer på evaluering af studieplan, undervisning og den enkelte elev. Evalueringsplanen er udarbejdet i henhold til STX Bekendtgørelsen nr juni 201 ( 131) AGS Værdigrundlag/vision AGS er et udviklingsorienteret alment gymnasium (stx). Skolen ønsker at give eleverne de bedste faglige og menneskelige forudsætninger for at vælge en videregående uddannelse. Det gør vi ved at stimulere deres interesse for viden og fordybelse - og ved at give dem en solid almendannelse. Skolen lægger vægt på at have en støttende, rummelig skolekultur, et trygt læringsmiljø og gode muligheder for udvikling af både elever, medarbejdere og ledelse. Vores grundværdier er ansvar, glæde, sammenhold og respekt. I forlængelse af disse grundværdier står følgende centralt for undervisningen på AGS: Undervisningen på AGS har et højt fagligt niveau. Undervisningen på AGS er motiverende, inkluderende og aktuel. AGS skolekultur har respekt for den enkelte elevs særlige behov og for fællesskabets diversitet. AGS inddrager nærmiljøet og skaber kontakt til samarbejdspartnere udenfor skolen nationalt og internationalt for at inddrage praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. AGS er en attraktiv arbejdsplads for alle skolens medarbejdere. Det gode arbejdsmiljø sikrer at alle ansatte har mulighed for både faglig og personlig udvikling igennem involvering, dialog og anerkendelse. AGS arbejder kontinuerligt med at sætte handling bag skolens vision og værdier. 2
3 Mindst hvert fjerde år vurderer skolens bestyrelse behovet for en fornyelse af skolens vision og værdier, for at skolen er på højde med det, der foregår omkring os, og som vi skal støtte op om i forbindelse med vores elevers uddannelse til fremtiden efter gymnasiet. Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale Skolens ledelse består af rektor og tre uddannelsesledere. Rektor varetager den overordnede pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse. Det gælder også ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de givne regler. Rektor er ansvarlig overfor skolens bestyrelse. Rektor og uddannelseslederne varetager daglige planlægningsopgaver og har pædagogisk ledelsesansvar. I forlængelse deraf varetager uddannelseslederne personaleledelsen for et antal lærere. Ledelsen mødes én gang ugentligt for at følge op på målene for skolens drift og de valgte nøgleområder. Derudover har ledelsen hvert forår og efterår et 2-dages ledelsesseminar med fokus på skolens pædagogiske og organisatoriske strategiarbejde. Ledelsens målsætning er at skabe et arbejdsmiljø hvor medejerskab, engagement og ansvar er drivende kræfter. Det er vigtigt for skolens samarbejdsmiljø, at alle mødes med respekt og anerkendelse. Da hverdagen på en skole er kompleks og konstant foranderlig bygger ledelsen på en strategi, der understøtter selvledelse og innovative strategier til opfyldelse af skolens udviklingsmål. Dette skabes der grundlag for via skolens organisering i teams. Teamkoordinatorerne har en central rolle i planlægning, styring og samarbejde mellem kolleger, mellem lærere og elever og ledelse. Ledelsen søger igennem tillidsbaseret dialog og orientering at inddrage elever og medarbejdergrupper i relevante beslutningsprocesser. Der afholdes lærermøder ca. 6 gange årligt, Pædagogisk Rådsmøde møde én gang årligt samt møder i udvalg og ad hoc arbejdsgrupper. Skolen har en organisations- og udvalgsstruktur som giver mulighed for deltagelse og indflydelse. Pædagogisk Forum er et centralt organ med lærer- og ledelsesrepræsentanter. Her drøftes pædagogiske indsatsområder, tager sig af særlige udviklingsopgaver og planlægger pædagogiske dage for lærergruppen. Der planlægges som udgangspunkt 2 årlige pædagogiske dage. Forummet mødes ca. hver anden måned. TAP-medarbejderne afholder mindst 4 møder om året med ledelsen (typisk efter afholdelse af skolens bestyrelsesmøder), og har dertil mulighed for at indgå i ad hoc arbejdsgrupper i forbindelse med forskellige indsatsområder. Elevrådet deltager i skolens arbejde. Eleverne er repræsenteret i skolens bestyrelse og elevrådet er primus motor i arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger, der foretages i henhold til bekendtgørelse hvert 3. år (UVM). Derudover deltager skolens rektor i et antal elevrådsmøder samt i det årlige elevrådsseminar. Eleverne er repræsenteret i udvalg og deltager ved PR-/lærermøder. Pædagogisk Råd mødes én gang årligt og har evaluering som primært fokusfelt. 3
4 Sluttelig har skolen etableret et samarbejdsudvalg (SU). Udvalgets kommissorium er fastlagt af gældende love og regler. Her drøftes procedurer vedrørende budget, personalepolitik, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Skolens Arbejdsmiljørepræsentant indgår i SU. SU er primus motor i skolens APV undersøgelser, som foretages hver 3. år. APV en skal undersøge medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Til dette bruges Tredækkeren (udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), og konsulentfirma udfærdiger samlet rapport over alle medarbejdernes besvarelser. På baggrund af undersøgelsens samlede resultat udarbejdes i SU regi en handleplan. Handleplan præsenteres og drøftes løbende på lærermøder og drøftes overordnet i skolens bestyrelse. Se også ledelsens arbejdsområder og arbejdsopgaver og skolens organisationsdiagram. Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer Følgende nøgleområder er fastsat af UVM og evalueres sideløbende med skolens egne prioriterede nøgleområder (se nedenfor): Medarbejdernes kompetenceudvikling Skolens efteruddannelsespolitik er et vigtigt element i, at medarbejderne udvikler deres kvalifikationer både fagligt og pædagogisk. Ved medarbejdernes kompetenceudvikling sikres, at skolens ansatte kan løse nuværende og fremtidige opgaver på kvalificeret vis. Medarbejderne tager medansvar for at vedligeholde og udvikle deres professionelle og personlige kompetencer i forhold til skolens overordnede mål og strategi. Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) afholdes hvert andet år. MUS har fokus på at sikre udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Der udarbejdes i samarbejde med den enkelte medarbejder en kompetenceudviklingsplan. Her kan medarbejder og uddannelsesleder bl. a. drøfte muligheder for efteruddannelse. Derudover planlægges ca. 2 møder om året, hvor personaleledere besøger medarbejdernes undervisning og der holdes et efterfølgende møde. I forbindelse med MUS kan de skriftlige evalueringer/handleplaner som læreren har udarbejdet med sine hold inddrages. Udover MUS afholdes GRUS for faggrupper i en forudbestemt fastlagt turnus (link til oversigt). Disse har samme formål som MUS nemlig at sikre en løbende udvikling af den enkelte faggruppes forudsætninger og behov for at løfte skolens målsætning for eleverne. I forbindelse med MUS og GRUS skrives et kort referat. Alle GRUS referaterne samles i Lectios mappesystem. MUS-referatet sendes som mail, og godkendes af medarbejder og personaleleder. Skolen finder det samtidig vigtigt, at nyansatte hjælpes og støttes til hurtigt at lære skolens kultur og kolleger at kende. Ledelsen arrangerer et velkomstprogram, planlægger en tutorordning og afholder en samtale for nyansatte efter ca. tre måneder. Skolens kompetenceudvikling hviler på to principper. Dels prioriterer ledelsen efteruddannelsesbehov i forbindelse med skolens målsætning og indsatsområder, som medarbejdere skal efteruddanne sig indenfor. Dels har medarbejderne hver især mulighed for at indgive ønsker om at deltage i forskellige kursusforløb enten individuelt eller med kolleger på skolen 4
5 eller eksternt. Pædagogisk Forum planlægger dertil 1-2 fælles pædagogiske efteruddannelsesdage på skolen. Temaerne for dagene bestemmes ud fra det pågældende års fokusområder. Hvert år fremlægger ansvarlig uddannelsesleder en rapport over hovedindholdet i skolens efteruddannelsesindsats. Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende Målet for skolens arbejde med overgangen fra grundskole til gymnasium er at skabe en naturlig forlængelse af elevernes uddannelsesforløb. Det kan være svært for nye elever at afkode og indlære gymnasiets strategier for deltagelse i undervisning og i skolens liv. Derfor planlægger vi forskellige aktiviteter for at støtte tilegnelsen af nye rutiner og læringsstrategier. I 1.g skemalægges et studietimemodul, hvis formål er at introducere nye 1.g elever til eksempelvis opgaveskrivning, lektielæsningsstrategier, forskellige evalueringer og deltagelse i skolens aktiviteter. Skolen afholder brobygningsforløb årligt, er aktiv partner i Ny Nordisk Skole (NNS) med en lokal folkeskole som samarbejdspartner, samt afholder Dansk Naturvidenskabsfestival hvert andet år, hvor klasses elever inviteres til undervisningsdage på skolen. Dertil planlægges særlige dage for folkeskolernes overbygningsklasser med undervisning i fx sprog, naturvidenskabelige fag og kreative fag. Studievejlederne har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af brobygningsforløb. Samarbejdet med NNS varetages af lærer- og ledelsesrepræsentant, som også forestår evalueringsprocessen ved inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen har ansvar for evaluering af såvel grundforløb og studietimens afvikling samt for en evt. opfølgning. Se i øvrigt skolens evalueringsplan for flere detaljer om evaluering af grundforløb og studietime. Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål Der henvises til bilag 2 i dette dokument Undervisningsevaluering på AGS for en mere detaljeret beskrivelse af evalueringsprincipperne på skolen. Der henvises også til skolens evalueringsplan samt til studieplanerne som kan findes via skolens intranet, Lectio. Indhentning af elevernes vurdering Elevernes indtryk af skolens undervisning og planlægning af deres uddannelsesforløb er vigtig for at sikre en løbende kvalitetsudvikling af især kerneydelsen. Igennem det 3-årige uddannelsesforløb igangsættes forskellige evalueringer af eleverne og undervisningsaktiviteter: Undervisningen evalueres halvårligt af faglærere og elever. Der gennemføres elevsamtaler én gang årligt af teamkoordinatorer og andre udvalgte lærere. Andre undervisningsrelaterede aktiviteter såsom flerfaglige opgaver, grundforløb o.a. evalueres via ledelsesudmeldte spørgeskemaer i Lectio. Endvidere afholdes hvert 3. år den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvori spørgsmål om bl.a. undervisning og trivsel indgår. Evalueringerne indgår i lærernes klasseteammøder, hvor elever og faglig progression behandles. UMV ens resultater behandles af arbejdsgruppe bestående af elever/elevråd, lærere og ledelse, som 5
6 udarbejder en handleplan over prioriterede fokusfelter. Handleplanen præsenteres for lærerne og eleverne på et lærermøde og et elevrådsmøde. Der henvises i øvrigt til skolens evalueringsplan. Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer) Censorers indberetninger og evalueringer af skolens elever er vigtige led i arbejdet med resultatvurdering og kvalitetsudvikling. Undervisningsministeriets database vedr. løftevne og fuldførelsesfrekvens inddrages ved udvælgelsen af særlige indsatsområder for skolen. Hvert tredje år udvælges et antal fag, som ledelsen laver en karakteroversigt over med såvel eksamens- og årskarakterer. Oversigten indgår i udviklingen af fagenes undervisning og drøftes i forbindelse med GRUS. Nøgletal Undervisningsministeriets hjemmeside indhenter oplysninger om visse nøgletal for den enkelte skole og offentliggør disse i eksamensdatabase. Det gælder Karaktergivning (gennemsnit) Fuldførelsesfrekvens Overgangsfrekvens til anden uddannelse Skolen holder sig løbende orienteret om nøgletallene via databasen, og lader disse indgå i arbejdet med at udpege relevante nøgleområder for skolens arbejde med kvalitetssikringssystemet. Valg af særlige nøgleområder Kvalitetssikringsudvalget udarbejder et antal forslag til nøgleområder i hvert år i december. Disse skal understøtte skolens målsætning og strategi. Udvælgelsen af nøgleområder, som ønskes evalueret, foretages af skolens ledelse efter indstilling fra kvalitetssikringsudvalget og drøftelse i de relevante fora. Nøgleområder kan fx være de flerfaglige forløb, skolens profilområder, skolens organisering, teamarbejde, udvalgsstruktur, kommunikation eller studievejledning. Kvalitetssikringsudvalgets medlemmer er 1-2 repræsentanter fra ledelsen, PR-næstformanden og 1 lærer. Der sigtes efter at evaluere mindst et nøgleområde hvert år. Evaluering og efterbehandling Evalueringen foretages med udgangspunkt i et kommissorium formuleret af kvalitetssikringsudvalget. Til evalueringen nedsættes der en evalueringsgruppe bestående af en ledelsesansvarlig for det pågældende område og repræsentanter for de involverede parter, idet der overvejes, om eleverne skal være repræsenteret. En evalueringsgruppe består normalt af højst 5 medlemmer. Evalueringsgruppen bestemmer evalueringsformen og laver den konkrete evaluering. Evalueringen skal indeholde en beskrivelse af evalueringen og dens mål, en udvælgelse af respondenter, analyse af data mm og en afrapportering. 6
7 Evalueringen sker ved indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data. Metoderne vælges efter hvilket nøgleområde, der er i spil. Respondenter er typisk lærere og/eller elever. Evalueringen drøftes typisk på et lærermøde, hvorefter ledelsen beslutter de konkrete tiltag, der skal iværksættes som følge af evalueringen. Se bilag for skabelon til evalueringsprocessen. I henhold til loven om gennemsigtighed offentliggøres kvalitetssystemet, skolens evalueringer vedrørende arbejdet med nøgleområder, kvaliteten af undervisningen samt skolens nøgletal på skolens hjemmeside. 7
8 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder Skabelon til evaluering af nøgleområder Ansvarlig for evalueringen Evalueringsgruppen Tidsramme Respondenter Metode Målet med evalueringen Analyse og rapporterings krav Opfølgning Eksempel Kvalitetssikringsudvalget NN leder XX lærer YY lærer Elev Præcise datoer for evaluering og afleveringsdato for afrapporteringen Lærere, elever, ledelsen, TAP Spørgeskemaer i lectio Samtaler med fx lærere, elever, ledelsen mm Fokusgruppeinterview Sammenligning med andre institutioner Foregår det hensigtsmæssigt Opfyldes læreplanskrav Hvordan er arbejdsbelastningen for lærere, elever, TAP mm Data analyseres af evalueringsgruppen, gruppen udarbejder en rapport som også skal indeholde forslag til tiltag, de mener, bør iværksættes og afleverer til ledelsen som drøfter denne og forelægger den til drøftelse i de rette fora. På grundlag af rapporten og drøftelserne fastlægger ledelsen en plan for opfølgning på det valgte nøgleområde 8
9 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS Formålet med evalueringsplanen er at sikre kvaliteten i undervisningen og dermed give eleverne de bedste betingelser for et godt udbytte af deres gymnasieår. Samtidig fokuserer evalueringsplanen på at give eleverne indsigt i egen læring samt redskaber til at reflektere over, hvorledes de udvikler deres faglige og almene kompetencer. På AGS indeholder evalueringsplanen tre niveauer: eleverne, undervisningen og studieplanen. Der er til de forskellige niveauer forskellige modeller til rådighed for lærerne. Evalueringsplanens aktiviteter indgår som permanente evalueringsområder. Eleverne: Evalueringen af eleverne foregår både summativt og formativt. Formålet med den formative evaluering af eleverne er at give dem en forståelse af deres styrker og svagheder, således at de aktivt kan tage del i deres faglige og almene kompetenceudvikling. Læreren giver i forbindelse med den formative evaluering erfaringsbaserede handlingsanvisninger. En overordnet formativ evalueringssamtale med hver enkelt elev afholdes én gang årligt. Formålet med den summative evaluering er, at eleven får en vurdering af sit faglige standpunkt på det tidspunkt karakteren gives. Der anvendes den gældende karakterskala for STX. Den summative evaluering gives 2-3 gange årligt som standpunktskarakterer, i forbindelse med interne prøver og skriftlige opgaver. Hvis læreren ønsker det, kan karakteren tilknyttes en kommentar i Lectio med råd om muligheder for forbedring eller med en forklaring. Er karakteren 00/-3 skal en kommentar gives. Der er ikke planlagt evalueringssamtaler i undervisningstiden i forbindelse med summativ evaluering. Undervisningen: Evaluering af undervisningen skal foregå i alle fag 2 gange årligt. Det tilrådes, at evalueringerne ikke er anonyme. Som et redskab til at afholde evalueringerne er spørgeskemaer til rådighed i Lectio. Der vil være mulighed for at vælge imellem et antal skemaer i forhold til den konkrete evalueringssituation. 9
10 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg 1.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart Screeninger Læsevejleder og - Læse/stave teamkoordinatorer - AP Sproglærere Intro til studievaner/- start Intro til skolekultur Evaluering af introforløb 1. semester AP (almen del) studievejleder Rektor intro-udvalg/ledelsen Sproglærere Skemalagt i introforløb Uge 34 (se plan i håndbog) Skemalagt i introforløb Skemalagt i introforløb Spørgeskema i Lectio Ultimo oktober (se plan i håndbog) Elektronisk screening (Systime) Fra Gyldendal Elektronisk test fra Gyldendal summativ Ledelsesrep. + introudvalg reviderer evt. forløbet på baggrund af tilbagemeldinger Standpunktskarakterer Faglærere November summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Elever + teamkoordinatorer Klassens studieretningslærer + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om opfølgning på klassens time Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 10
11 Grundforløbets afslutning Interne prøver: AP (latindel) NV (rapport + mdt. prøve) Latinlærere NV-lærere Ultimo december Ultimo december Summativ evaluering Summativ evaluering 2. semester Evaluering af grundforløb samt overgang fra grundskole til gymnasium Evalueringssamtaler m. elever Evaluering af undervisningen i alle fag Lærere, elever og ledelse Klassens lærere Faglærere Januar Februar ultimo februar Elektronisk spørgeskema, Lectio Formativ evaluering (folder udleveres) Materiale til rådighed i elektronisk form Ledelsen foreslår evt. ændringer på baggrund af tilbagemeldinger Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder Afslutning/juni Standpunktskarakterer Faglærere Maj Summativ evaluering DHO mdt. årsprøve Skr. årsprøve Oprykningsmøde Dansk-historielærere 1.g A-niveau lærer Teamkoordinator, vejleder, uddannelsesleder Maj/juni Juni Juni Formativ + summativ Summativ DHO forløbet evalueres med involverede lærere og revideres evt. 11
12 Eksamen Eksaminator + censor Juni Summativ 2.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling 1. semester Standpunktskarakterer Faglærere December Summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag Evalueringssamtaler m. elever 2. semester Klasseevaluering/ Klasseteammøde Faglærere Klassens lærere Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder ultimo oktober November Marts Materiale til rådighed i elektronisk form Formativ - Materiale til rådighed (folder) Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder SRO 2-3 studieretningslærere Marts/april Summativ og formativ Forløbet evalueres med de involverede lærere og revideres evt. (i PF) Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo februar Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus 12
13 med nærmeste personaleleder Afslutning/majjuni Standpunktskarakterer Skr. årsprøvekarakterer AT- årsprøve Eksamen Faglærere Klassernes dansklærere og én A- niveau lærer De respektive vejledere Maj Juni Juni Maj/juni Summativ Summativ Summativ (formativ) Summativ Eksaminator + censor 3.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart 1. semester Standpunktskarakterer December Summativ evaluering Klasseteammøde November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 13
14 2. semester Skriftlig evaluering af SRP Elever Januar Spørgeskema i Lectio Ledelsen og PF reviderer evt. processen og fremlægger forslag på lærermøde Standpunktskarakterer Faglærere Maj Afslutning/majjuni Klasseteammøde Evaluering af undervisningen i alle fag Skriftlig evaluering af studieretningen/gymnasieforløbet Klasseteam Marts etc. ultimo februar Materiale findes i Faglærere Lectio Elever/Ledelse Maj Spørgeskema i Lectio For at kvalificere studieretningssamarbejdet evalueres i 3.g. Evalueringen præsenteres på lærermøde hvor evt. tiltag debatteres Alle årgange/flerfaglige forløb Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling AT forløb AT eksamen DHO Faglærere Ledelse Ledelse Efter hvert afholdt forløb April Juni Lectio spørgeskema fast skabelon Lectio spørgeskema fast skabelon SRO Ledelse ca. 6 uger efter SRO forløb Lectio spørgeskema fast skabelon SRP Ledelse Januar Lectio spørgeskema fast skabelon 14
15 Lectio spørgeskema fast skabelon Bekendtgørelsesmæssige lovkrav APV UMV Værktøjskasse til evalueringsskabeloner a) Undervisningsevaluering spørgeskema i Lectio b) Undervisningsevaluering - powerpoint 15
16 Bilag 3: Undervisningsevaluering Formålet med undervisningsevalueringer på Alssundgymnasiet Sønderborg er at udvikle og forbedre den daglige, faglige interaktion mellem lærerne og eleverne således at eleverne sikres det størst mulige - faglige og personlige - udbytte af undervisning. I henhold til STX Bekendtgørelsen, kap. 12, 131 skal skolen udarbejde en evalueringsstrategi, der skal omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og at planlægge kommende forløb, og skolens ledelse har mulighed for at holde sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Praksis på Alssundgymnasiet Sønderborg Formålet er først og fremmest at forbedre og udvikle undervisningen og de aktiviteter, der foregår i forbindelse med undervisningen. Evalueringerne skal dog også bidrage til en kultur, der sikrer, at eleverne har medindflydelse på og ikke mindst medansvar for undervisningens form og indhold. Dette forudsætter naturligvis, at dialogen omkring undervisningen sker på en konstruktiv og gensidigt respekterende facon. Evaluering af undervisning kan have mange former. Det kan ske som afslutning af den enkelte lektion, efter et afsluttet undervisningsforløb eller et afsluttet projekt, eller det kan finde sted på bestemte tidspunkter af året. Det er den enkelte lærers ansvar at undervisningen bliver evalueret. Eleverne har indenfor rimelighedens grænser ret til at bede deres lærer om at indlægge en evaluering. 16
17 Overordnet gælder følgende minimumskrav til evaluering: Hver klasse/hold skal senest ultimo oktober medvirke til en evaluering af den gennemførte undervisning. Evalueringen skal som minimum fokusere på: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer og indsats Lektiemængden Skriftligt arbejde Resultatet af denne evaluering drøftes med klassen/holdet med henblik på at udarbejde konkrete indsatsområder (= handleplan). Handleplanen gøres tilgængelig i Lectio således at eleverne, læreren og ledelsen har adgang til handleplanen. Senest ultimo februar skal alle klasser/hold gennemføre en evaluering, der følger op på handleplanen. Med udgangspunkt i denne opfølgning udarbejder læreren og eleverne i fællesskab en justeret handleplan, som implementeres efterfølgende. Den justerede handleplan skal ligeledes gøres tilgængelig i Lectio. Ideer til emner, der kan indgå i en undervisningsevaluering: Tilrettelæggelse af undervisning, herunder valg og variation af arbejdsformer Lærerens rolle og samspil med eleverne i forskellige undervisningsformer Emner og valg af undervisningsmaterialer Det faglige niveau og progressionshastigheden Elevernes udbytte og kompetenceudvikling Elevernes forberedelse til og indsats i undervisningen Elevernes tidsforbrug til forberedelse Lærer-elev relationen i undervisningen Elev-elev relationen i undervisningen Ideer til evalueringsmetoder Spørgeskemaundersøgelse (evt. anonym) Fokusgruppe-interview Individuel (eventuelt anonym) skriftligt respons på baggrund af åbne spørgsmål Individuelle samtaler Gruppediskussioner med opsamlende plenum 17
18 Forslag til konkrete evalueringsskemaer findes via evalueringsplanen (bilag 2) 18
19 Bilag 4a: Organisationsdiagram 19
20 Bilag 4b: Organisationsdiagram 20
21 21
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereOversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.
Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,
Læs mereKvalitet. Aabenraa Statsskole
Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereKvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016
Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereHVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG
kvalitetsudviklings-og evalueringsplanen for Ordrup Gymnasium 2019-2020 Målet med kvalitetssystemet på Ordrup Gymnasium er at sikre et meningsfuldt og systematisk arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2019-2020 Godkendt i bestyrelsen den 19. juni 1 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser.
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereEvalueringspraksis på Langkaer Gymnasium
Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereSystem for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole
Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereEvaluering på Vestfyns Gymnasium
Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan
Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium 2012 1 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
Tårnby Gymnasium & HF November 2016 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen.
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereKvalitetssystem på Midtfyns Gymnasium
Kvalitetssystem på Midtfyns Gymnasium (2018 1. 0) Indledning På Midtfyns Gymnasium arbejder vi løbende med at højne elevernes faglige niveau og trivsel samt kvaliteten i undervisningen, l den forbindelse
Læs mereKvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole
Kvalitetspolitik For Aalborg Katedralskole Indhold Formål side 1 Metode side 1 Værdier side 1 Visioner side 1 Målsætninger side 2 Metoder til kvalitetssikring side 3 Kvalitetsrapport side 5 Undervisningsevaluering
Læs mereKvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:
Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen
Læs mereEvalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium
Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre at eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur
Læs mereGenerelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi
1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi Evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi på Hasseris Gymnasium Fokus i evalueringsstrategien er at sikre kvalitet og udvikling
Læs mereManual for team og klasseforum
Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Indhold 1. Formål og struktur... 2 2. Årshjul på elevniveau... 3 3. Årshjul på undervisningsniveau (hold/klasse)... 4 4. Årshjul på institutionsniveau...
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereOdder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling
1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006 2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger
Læs mereSystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Frem til 2020 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Sammenhæng mellem værdigrundlaget og den valgte strategi for selvevaluering... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereFavrskov Gymnasiums organisationsstruktur
Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Ledelsen: Rektoratet (rektor og vicerektor): Bestyrelse og eksterne forhold, økonomi- og målstyring, personale/hr og elever, PR og SU Pædagogiske ledere F.eks.
Læs mereKvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC
Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer
Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling
Læs mereJernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:
Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,
Læs mereMål- og arbejdsbeskrivelse for team
Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mere