Femstemmige satser - jazzharmonik
|
|
- Arthur Kjær
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende màder:. Kvintvis (indbefatter kvart- samt tritonusbevege1se). Trinvis (heltone- og halvtonetrin). Tertsvis (store og smà tertser) Den her beskrevne stemmeforing vedrorer de akkordtoner, der findes over den aktuelle bastone Sàvel akkordtonernes som udvidelsestonernes endelige storrelse er bestemt af den enkelte givne akkord, hvis benevne1se indeholder oplysning om tertsens og de ovrige akkordtoners storrelse samt om evt. alterationer. C79 indeholder eksempelvis folgende akkordtoner: terts (stor), kvint (ren), septum (hue), og none (hue). Stemmeforingsreglerne ge1der uanset storrelsen af det pàge1dende akkordtoneinterval. 1.1 Stemmeføring I kvintskridt I kvintskridt forlober den grundlieggende stemmeforing normalt: 1 <- -> 5 3 <- -> 7 Fig Grundkeggende stemmeforing i kvintskridt Dm7 G7 C' Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner - jf. Substitution af akkordtoner, s.77 (Bind I) - idet udvidelsestonen erstatter den oprindelige akkordtone i stemmeforingen. Eksempelvis viderefores 13 ved kvintskridt til 1 eller 9. Derved fremkommer folgende stemmeforing: 1 (9 for 1) (13 for 5) 3 (11 for 3) 7 (evt. 6 for maj7) Fig Anvendelse af stemmeforingsregler i kvintskridt - akkorderne fremtrceder med udvidelser og alterationer. Dm7 G13(9) CA9 F Hm9(5) E 7#9 Am Se endvidere s
2 Femstemmige satser - jazzharmonik 1.2 Stemmeføring I trinvis bevgeise I trinvis bevege1se forlober den grundlieggende stemmeforing normalt: 1 <- -> 1 3 E E E-- 7 Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner: 1 (9 for 1) 1 (9 for 1) 3(ll for 3) --+ 3(ll for 3) 5(l3 for S) --+ 5(l3 for S) 7 (6 for maj7) *- 7 (6 for maj7) 1.3 Stemmeføring I tertsbevgeise Der kan opstilles fig. retningslinier, som er "vejiedende" og som kan omgàs for opnàelse af mere 1ineer stemmeforing:. Opadgàende tertsvis bevege1se: som ved trinvis bevege1se.. Nedadgàende tertsvis bevege1se som ved kvintskridt. Fig Stemmeforing i trinvis og tertsvis bevcegelse CA9 E9 Dm9 BH3 c for 7 2. Sammenfatning Den harmoniske stemmeforing er i disse tilfielde preget af en nedadgaende stemmeforing (som i den plagale kadence) samt en tendens til, at ledetonens opadstrcebende videreforelse til grundtonen er afiost af en videreforelse af dominanttertsen til septimen i den efterfolgende tonikale akkord. Den opadstrebende videreforelse til grundtonen ses dog i en rekke tilfielde, hvor ledetonen er i bassen. 287
3 Stemmeføring inden for jazzharmonik (13) 5 Dm9 G13&9) Cmaj9 F69 Bm() E+( 9) Am9 Fm9 B 130) E6/9 Amaj Dm() G+7( 9) Cm9 [6. a] C#M7~5(9) F+() Bm9 E9( 11) A13sus4 A'3&9) D69 Em() A+( 9) Dm9 G13 C9sus4 C'3&9) Fmaj7(6) (13) ~4 Am9 D'3&9) Gmaj9 Cmaj9 B+( 9) Em9 Dm9 G13&9) Cmaj9 Fmaj9 Bm() E+( 9) Arn9 8.a Gm() C+7( 9) Fm9 B' Esus E 13&9) Amaj 8.b Dm() G+7( 9) Cm9 F13 Bsus B 130) bmaj7(6/9)
4 Femstemmige satser - jazzharmonik 3. Vejledning til udarbejdelse af femstemmige satser 3.1 Generelle akkordbeliggenheder Nàr det ge1der akkordbeliggenheder eller akkordplaceringer, undertiden kaldet voicings, ses den hovedtendens, at jo flere forskellige akkordtoner akkorden indeholder, des fierre muligheder for akkordplaceringer er brugbare. I femstemmige beliggenheder med jazzmwssige akkordudvidelser kan folgende metode anvendes:. Akkorden udvides til en femklang, dvs. opbygget af Der benyttes de vertikale udvidelsestoner. Grundtonen placeres dybest - i bassen.. Over grundtonen placeres de ovrige akkordtoner tet, med enten tertsen eller septimen som rnestdybeste tone - gerne i god afstand til bassen. (Vedrorende registret for beliggenheden: den nestoverste tone bor ligge fra d' til es"). Metoden er generelt ge1dende, dog i serde1eshed velegnet til den forste akkord i et kadencerende IT-V-I forløb, eksempelvis med en Dm9 som første akkord: Fig. 224 Den fremkomne beliggenhed er tet. Den kan vha. drop 2 omliegges til en spredt beliggenhed, j f. Fig Fig. 225 For akkordplaceringer ses den hovedtendens, at jo flere forskellige akkordtoner akkorden indeholder, des fierre muligheder for akkordplaceringer er brugbare. Stemmeforingen i videreforelsen denne type beliggenheder er omtalt i Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring, s.286, specielt Fig. 222 og Fig
5 3.2 My Foolish Heart Femstemmige satser - jazzharmonik Her folger en relativt detaijeret fremgangsmàde til udarbejdelse af en femstemmig sats af "My Foolish Heart" 2 (Victor Young) med forkeg i nedenstàende "lead Sheet" (melodi med becifring) Satstype Satsen er femstemmig, hvor melodien er overst (kan dog bevege sig ned under liggende akkordtoner) og hvor de ovrige fire stemmer udgor liggende akkordtoner, folger harmo nirytmen. Satstypen er generel, til udforelse fx pa klaver, men ma til brug i arrangementssammenheng tilpasses den specifikke idiomatiske situation Akkordtoner og udvidelser Der anvendes akkordudvidel se stoner i hht. retningslinierne oven for i Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer, s Stemmeføring Grundtonen er i bassen, med mindre en anden bastone er angivet i becifringen. Der tilstrebes regelmessig stemmeforing i de tre mellemstemmer Of. Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring, s.286), dog kan stemmekryds og andre uregelmessigheder forekomme for at opnà bedre akkordbeliggenhed. Fig. 226 Victor Young: My Foolish Heart - lead sheet"2 A I My Foolish Heart Music: Victor Young *9 B maj7 E maj7 Dm7 G 7 C m7 C AB A 7sus4 A 7 D m7 D 7 L L [+5 G m7 D 7 C m7 C m7b5 F 7 B maj7 F m7 B 7 A lb I *9 *5 E ' maj7 A m7b 7 G m7 D 7 G m7 C7 C m7 G 7 A 1 11 ii 12! , J 2. Cm7 F7 Cm7Cm7/B Am7b5 D7 Gm7 Em7A7 i 16 J:JJr r Er JJJTr r 1 *5 sus4 b9 B maj7 E 6 maj7 A 7 G 7 C m7 G 7 C 13C 7 F 7 F 7 B 6 maj7 A Efter The Real Book, 1985 ed. 290
6 kjçordopbyqrjg.. i.grundtoneris og kvintens placering Grundtonen sttes i bassen. Er der angivet basi iraie v.h.a. becifririg med bastoner tages der hensyn til dette,, evt. ved omtydning at akkcirden. EKS.1.1.a. - B maj7e maj7 D m7 G 7 C m7 C m7! B Etter eventuelt: Eks.1.1b. - B maj7 E maj7 D m7 G 7 C m7 C m71 B Om 1. 1.a. eller 1. 1.b. bør foretrakkes afhnger af sammen hngen; a. giver kvintskrldtsbassen t. 2-3 en bedre udform ning, mens b. giver mulighed for sterre spredning og dermed fylde I akkorden Akkordens kvint kan udelades, idet den kun giver fylde til akkorden (.den forstrker bassen). Derved gores der plads til udvidelsestoner der kan tilføre akkorden ønsket dissonans/klangfarve. Eks. I.2. '- L 9 L (9913) B ' majl E' rna B ' ma E maj7 med kvint med 13 1 stedet for kvint
7 2. Udgangpunkt for akkordopbygning Spredt beliggenhed: 1. sopran : nieloditone 2. sopran : udvidelsestone/kvint alt: septim tenor: terts bas: grundtone Eks a. Spredi beliggenhed I- 9 (9,13) Bmaj7 Gmaj7 eller :meloditone udv. /kvint terts septim grundtone Taet beliggenhed: Eks.2.1.b. isopran: rneloditone 2.sopran: septim alt: udv./kvint tenor: terts bas: grundtone Tt beliggenhed (9,13) I 9 G maj7 B maj7 eller: xneloditone terts udv. /kvint septim grundtone An t bt 40.w met Jd V. alt 0 3 let-mi I fflri visse beliggenheder kan den store septim i maj7 og i In maj7 akkorder erstattes af seksten. Dette forekonuner isr nár melodien ligger pa den store septim eller pa kvinten, og altid nár inelodien ligger pa grundtonen (se pkt ). Eks.2.2. a) b) c) ' d) e) A B maj7 B 9 B 6 maj7 B maj7 B 6 ei1:1.,-w I iit:1
8 2.3. Ligger inelodien pa tertsen I en m7-akkord eller i xa maj7 kan tenoren tage 11-eren i stedet for tertsen. Eks2.3. Em7 (11) Em7 tiii meiodiers terts fordoblet 11 i stedet for tenser en sus4 akkord sttes kvarten pa tertsens plads. ) 2.5. Ved tertsafstand iaellem akkorder (xnediantforbindelser) kan ønsket oin liner stemmeføring give andre akkordopbygninger. Eks.2.5. Tt Spredt 9 I 9 9 I 9 C maj7 A maj7 C maj7 A maj7 regeimssig I uregeimssig akkordopbygning regelmssig I uregeimssig akkordopbygning 2.6. Indgâr en ivaj 7 akkord med tertsen i melodien i en mediantforbindelse kan fig* akkordopbygning af steituneføringsmssige grunde anvendes: Eks.2.6. mediantforbindelse L 9 *5 9 E'maj7 G7 Cm7 Ureglmssig, men linen stemmefening
9 3.øvre/nedre grnser for stenunerne Tenorens nedre grnse er "hue" cis Steituueføringsreglerne kan bevirke at stenuneføres ud af sit register. Eks32. spredt 1 (9) B maj7 E 6 maj7 D m7 G7 C m7 taet en stennne I 9 Bmaj7 Emaj7 Den ferste akkord klinger godt, og tenorei er inden for sit register, men stemmeføringen bringer den for dybt ned. Satsen ma derfor begyndes I Wet beliggenhed. 4. Fordoblinger Der fordobles norrnalt ikke Melodien kan dog frit oktavfordobles. Dette forekominer isr nár nielodien ligger pa grurtdtonen, tertsen eller septirnen. 5.Afstande inellein akkordtoner Bas tenor: Minimum en terts. Maximum en oktav + en kvint, i spredt beliggenhed dog max. en decini. Bassen kan evt. af kianglige ársager oktavforlaegges nedad. Eks.5.1. L (9) L (9,13) (9,11) *5 9 9 B maj7 E maj7 D m7 G 7 C m7 C m7i B r' Basgang for store hnder! Bemrk oktavspringet, der bevirker at for stor afstand meflem bas og tenor pa Cm7- akkorden undgás. r
10 5.2. Tenor alt: Max. kvint Alt 2sopran: Max. kvart sopran - l.sopran: Mm. stor sekund, norinalt max stor sekst, dog i visse tilflde op til en oktav. Eks.5.4.a. RegeImssig stemmeførng, spredt beliggenhed hele vejen.. 9 (11) (*9) Cm7 Cm7/B I Am7b5 D7 Gm7 En del akkordomlgning er nøvendig for at undgã den store septim mellem 1. og 2.sopran: Eks.5.4.b. 9(11) (19) (*9) Cm7 Cm71B 1 Am7b5 D7 D7 Spørgsmáet er om det er besvret vrd; omvendt kan man sige, at hvis man holder fast ved seksten som maximum for afstanden meflem 1. og 2.sopran, sâ medfører det en del aktivitet 1 mellemstemmerne - satsen buyer mere varieret Lille none (b9) mellenm to akkordtoner undgás. Dette glder dog ikke iaellemn en vilkárlig akkordtone og bassen , glder nár akkordtoner anslâs sanitidig. Fravigen herfra kan forekonune nár rnelodien bevger sig og akkordtonerne.ligger. Eks.5.6. a) b) (9,13) (9,13) 6 b5 6b5(11 G maj7 G mai7 C maj7 F m7 C maj7 F m7 r !, WA_ ---- I - : - Jw# AM F - i. I-'roDiemel mea ciet b9-interval der opstar nâr melodien bevger sig ned pa grundtonen kan loses ved lade tenoren gã til seksten. Dette er mest pãkrvet i b), hvor melodien Springer til grundtonen.
11 6.Valg af akkordtoner Udvidelsestorien v1ges fra tilhørende akicordskala. Parentestoner anvendes kun hvor sr1ige grunde taler herfor. Ved 7-ajckorder anvendes toner fra den akkordskala, der svarer til 7-akkordens funktion. Eks.6.1. B maj7 I 9 B maj7 rvieiouien er givei og I, J og I er sat under den Afvigelse i melodien fra akkordskala eller brug af parentestoner i melodien far norinalt ingen indflydelse pa vaig af udvidelsestone. Eks.6.2. *5 (9,13) 9 G7 Crn7 Fm7 G7s funktion er dominant til molakkord. giver uvidelserne 9, 11 og (13) Udvidelsestonen kommer derfor fra G7 alt., selv om meloditonen ikke indeholdes i den skala Evto angivelse af udvidelsestoner I becifringen behandles pa følgende made: a)hvis de(n) angivne udvidelsestone(r) blot refererer til melodien far det ingen indflydelse pa valget af udvidelsestone; se 6.1. og 6.2. b)hvis de(n) angivne udvidelsestone(r) ikke ref ererer til melodien. l.de(n) angivne udvidelsestoner ignoreres foreløbig. 2.Udvidelesestonen findes (Se 6.1.) og sammenholdes med det angivne.
12 3.Er der uoverensstemnielse mellein det hernied furidne og det angivne, overvejes det om der til grund for det angivne ligger musikalske vaig eller blot vilkárligheder. (Denne procedure er desvrre nødveridig pa grund af de tilfldigheder og/eller fejlagtigheder som sá mange ' leadsheets" er behftet med.) Eks Udvidelsestonen vlges endeligt. +5 Fm7 R I 7 Pnisi;7 Bb7 akkorderi tager normalt 13; da 5 er angivet I becifringen, er del op til en individuel vurdering, hvad der foretrkkes. 7.Akkordfreninede toner i melodi (d.v.s. toner soxn hverken hører til akkorden eller akkordskalaen). 7.1* pa betonet takttid, d.v.s, melodisk forudhold. 7.2, pa ubetonet takttid, d.vs. gennenigangstone. Eks7.2. For sável 7.1. soin 7.2. glder at anslag af andre akkordtoner end bassen samtidig med de(n) akkordfrenunede tone(r) undgâs. 9 b9 Gmaj7 Bm7b5 E7 iucicuruiremmeu gennemgangstone Melodien ligger over med en for E7 akkordfremmed tone. Meflemstemmerne anslãs først sammen med opløsriingen af forudholdet.
13 II. UDARBEJDELSE AF SATS EFTER RETNINGSLINIERNE I I. PKT. a), b) OG C). Som ekseiipe1 tages "My Foolish Heart". Se "lead sheet" udgangspunktet saint evt, det frdige pia noarrangeinent I nodeekseznplerne. 1.Akkordens "skelet" sttes. De vigtigste akkordtoner er grundtonen, tertsen og septimen; endvidere er melodien givet. Cm der skal v1ges eller afgøres af sanuaenhngen. Se endvidere eks.4.2. saint Ioc) eks.3.2. Eks. 1. spredt tt B 6 maj7 E 6 maj7 D m7 G 7 B 6 maj7 E 6 maj7 D m7 G 7 I Den spredte beliggenhed bringer tenoren for dybt ned. Saten ma derfor begyndes i tt beliggenhed. 2.Udvidelsestone/kvint sttes Taet beliggenhed. Udvidelsestorien sttes I 2.alt Eks2.1. Bmaj7 Emaj7
14 2.2. Spredt beliggenhed. Udvidelsestonen sttes i 1.alt sá rege1inssig akkordopbygning opriás m.h.t. afstande mellein akkordtonerne. Eks2.2. a) b) (11) b9 11 *5 9 Dm7 G7 Cm7 Dm7 G7 Crn7 udvidelsestone 09 kan ikke stemmeløres videre uden akkordomigning. b) Bedre akkordopbygning 23. For at undgâ for store afstande niellem akkordtoner gár man fra tt til spredt beliggenhed nár rnelodiens leje bevger sig opad - og onivendt. I Eks.2.3. B 6 maj7 E 6 maj7 D m7 G Stexninekryds kan forekomme nár man derved opnár bedre akkordbel iggenhed Eks24. B 6 maj7 E 6 maj7 D m7 G 7 iemmeryas?oretrkkes for ulemperne I eks. 2.2a)
15 3. AkkordoTn1gning i bassen Baslinie angivet ved becif ring med separat noteret bastone (f.eks. Cm7 Cm7/Bb). Akkordtonerne I nielleinstenunerne anslás ikke nødvendigvis sarninen med EkS.3.l.den nye bastone. *9 Cm7 Cm7/i36 A7sus4A7 Dm7 D7 Gm7 D7 Eks.3.2. Bemaerk A7sus4 Em7/A. Akkorden lager 9 og 13, svarende Of 5 oa 9 fra Em7 Fortstte1senforIøber regelmaessigt Cm7 Cm7/B!' A7sus4 Evt. med omigning af akkordtoner, samtidig med bassen. 4.Akkordom1gning I me11emstenmer Er man gáet fra tt til spredt beliggenhed scm følge af melodiens opadgáende tendens, og denne fortstter, sá kan man benytte sig af oxnlaegning iriden for samine akkord. Eks.4.1. Gm7 D7 Cm7 Cm7b5 F7 Rm;7
16 4.2. PA grund af den nedadgáende stemmeføring i en kvintskridtse]cvens er det, nár en sádan gár i ring, nødvendigt med en akkordoiu1gning pa et passende sted. Eks.4.2.a) Den videre opbyning af satsen. Tenoren sttes, idet den stemmeføres regeimssigt. 5 I Bmaj7 6 Fm7 B7 Emaj7 ' D 7 Omtgning til udgangspunkt. Eks.4.2b. Bygger videre pa 4.2.a. Tertsen/septimen saettes, og den 5. stemmes placering tremgár at afstandene mellem akkordtonerne. +5 n rn;7 p ni7 fl 6 7 F 6 m7 A m7h5 OmIgning
17 Eks.4.2.c. Udvidelsestone sttes i den 5. stemme, her i spredt beliggenhed. B 6 mai7 F m7 B6 7 p 6,7 A m7b5 D 7 5.Satsens videre forløb. Eks.5.1. Stemmeferingen at tens og septim forleber regeimssigt; udvidelsestonen sttes I spredt beliggenhed t Cm7 Cm7 /B Am7b5 D 7*9 Gm7 vedrørende septimen mellem 1. og 2. sopran: se II. c) 5.4. Idet melodien bevger sig ned, gas fra spredt til tat; dette bevirker stemmekryds. I 9 I (13) I 9 99#11(b9,b13) Em7 A7 Bmaj7 Emaj7 A7 G7 b9 giver her nok bedre akkordopbygning end *9, 9 (9,b13) (13) *5,9 sus4,9 b9 L Cm7 G7 C7 C7 F7 F7 Bmaj7
18 Femstemmige satser - jazzharmonik 4. Eksempler pa femstemmige satser. Fig You don't know what Love is (1) - Raye DePaul"3 Fm7 Fm(mai7) f)9 c() Fm7 C+7 c() Gm7&5) c+7&9) Fm6 A13( 9) A13 Fig. 1 You don't know what Love is (2) etc. 11 A B611 E13&9) Amaj 7 Dmaj 9 Cm9 F+7( 9) B69 b9 SUS4 E 7&9) Amaj 7 Dmaj I ; ; 7: : a : AM on AM 15 Dm9 G13&9) Cmaj9 Am7 A6 D7(h1) C+7( 9) p. ( J p Wirw CIO D. S. a! Fine etc. 113 Ener The Real Vocal Boo 303
19 Femstemmige satser - jazzharmonik 5. Anvendelse af femstemmig sats Den femstemmige sats kan ses som en grundlieggende satstype inden for j azzharmonik i lighed med koralen inden for traditionel satskere/harmonik. Den findes ikke i sà hoj grad i rendyrket form i musikken, men kan i hoj grad bruges som afset til at skrive satser for en lang rekke ensembletyper, dog primert bigband og tilsvarende bkeserbesetninge samt endvidere kiaver. Fig. 228 og Fig. 229 demonstrerer sàledes forskellige former for udbygning af mellemstemmerne. Fig Darn That Dream (1). Van Heusen. 11-I Gmaj B'M7 b7 Am7 B7 Em7 A/C# Cm6 Bi 7( ) E7 Am7 F7 Bm7 B'M7 E' 1. Am7 D7,) T._MEMO" etc. Fig Darn that dream (2). Fm 7 B'7 Gm7 F#M7 B7 Fm7 B' bmaj7 Cm 7 75: D7 Gm7 Am7 D7 B'M7 E' Am7 D7 r w. :,._ ---_- - : : I I _; : w r - _ _!l: etc. 114 Ener The Real Vocal Boo 304
20 Femstemmige satser - jazzharmonik 5.1 Akkordbaggrund Satsen i Fig. 227 kan udbygges til melodi med firestemmig akkordbaggrund (i alt fem stemmer) + rytmegruppe (her bas og trommer) - Se Fig Fig You don't know what love is - melodi medfirestemmig akkordbaggrund. 305
hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereUdvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mere-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5
-----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereGrundbegreber & Satslære
Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.
Læs mereKL s Jazzarrangement kompendium.
Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereI. DEL Introduktionskurset
I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereHvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?
Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mereEt par frelsergreb på guitaren
t par frelsergreb på guitaren uitarens hoved er til venstre Mange prikker længst til venstre betyder at pegefingeren skal lægges hele vejen over gribebrædtet (barrégreb) t x betyder at strengen ikke skal
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereHarmonilære. Kompendium efter Leif Thybo
Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...
Læs mereKort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1
Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt
Læs mereOpgave 1 - Arrangement for vokale stemmer
Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereOm timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling
Om timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling AF ERIK AXEL WESSBERG Interviewer: Hvad er Deres fag? Gæst: Jeg er komiker! I: Hvad er det vig... G: Timing! Ovenstående
Læs mereBAS STOPPRØVE EFTER 2 SEMESTER PRØVE EFTER 4. SEMESTER. RM/BA/Odense Fagspecifikke bestemmelser
BAS J.S. Bach: "Gigue" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd med hovedfagslæreren eventuelt vælges en anden etude i lignende sværhedsgrad.) A. J.S. Bach: "Courante" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereSjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011
Sjølundkirkens lovsangsarkiv 22. september 2011 Indhold Notater... 4 Alletiders at du er her... 5 Der er en forløser... 6 Der er glæde i Guds hus... 7 Det håb den fred... 8 Din glæde fylder mig... 10 Dit
Læs mere»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019
»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereVelkommen til den skriftlige prøve i hørelære og teori! F A C I T. 1. Auditiv prøve. Navn: Hovedfag:
Velkommen til den skiftlige pøve i høelæe og teoi! F A C I T 1. Auditiv pøve Navn: Hovedfag: *5 A 2 1. Auditiv pøve Opgave 1a Du høe nu uddag af 4 musikstykke. Bestem stilpeioden fo hvet eksempel og angiv
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mere2-st. Barokkontrapunkt
Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereTONALITET. Maj 2007/MW
INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk
Læs mereVelkommen til FIP17-40a i musik. Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms
Velkommen til FIP17-40a i musik Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms Oplæg 1 De væsentligste ændringer i læreplanerne baggrund og konsekvenser v/ Uffe Englund, Fagkonsulent, UVM Hvad er FIP overhovedet? FIP
Læs mereNy bevaringsliste 14. april 2011
VEJNAVN HUSNR MATRIKELID EJENDOMSNR ABELIG Omr_bev Dronningvej 3 3v 0010164 Dronningvej 3 A Dronningvej 4A 3o 0010172 Dronningvej 4 A og B A Dronningvej 5 3x 0010180 Dronningvej 5 A Dronningvej 6 3p 0010199
Læs mereLektion 1 Modstemme - Node mod node
Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereAkkord-tone-skema #1
kkord-tone-skema Ole Skou jan. 2013 Side 1 kkord-tone-skema #1 Indhold t landskab af muligheder.... 2 n fremstilling efter en visuel logik... 2 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering.... 3 n ustabil
Læs mereFader, du har skapt meg
ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mere