Sygepleje og alkoholafhængige patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygepleje og alkoholafhængige patienter"

Transkript

1 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Sygepleje og alkoholafhængige patienter The nurse and the alcohol addicted patient This article highlights some of the barriers which can limit the ability to provide care for heavily alcohol addicted patients. The article discusses some possible explanations as to why the relationship between the nurse and the alcohol addicted patient can be characterized by preconceived notions and stigmatizing. The article focuses on the interaction/relationship between patient and nurse and, not least, on what courses of action are available to the nurse to change the drinking pattern of the patient, even during a brief hospitalization. Keywords: alcohol addicted, attitudes, nurse-patient relations, stigmatizing, suffering Connie Mørck Misbrug At drikke alkohol er en almindelig integreret del af vores kultur. Det er socialt acceptabelt at drikke alkohol og være beruset indimellem. Men ca drikker mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler og af de skønnes at være afhængige af alkohol (1). Cirka 20% af de patienter, der indlægges på somatiske afdelinger, har et alkoholforbrug, som er så stort, at det er behandlingskrævende (2). Alkoholafhængige patienter indlægges enten på psykiatriske skadestuer eller på akutte modtageafsnit til afrusning og abstinensbehandling det er disse patienter, der vil være artiklens fokus. Litteraturstudier tyder på, at sygeplejersker kan finde arbejdet med alkoholafhængige patienter vanskeligt og ubehageligt. Afledt heraf kan der tilsyneladende opstå negative holdninger i forhold til denne patientgruppe. Endvidere synes sygeplejerskers holdninger, behandlingsperspektivet for den enkelte patient og patientens behandlingsmotivation at spille en rolle for, hvilken pleje de modtager under indlæggelsen mange sygeplejersker afspejler det dominerende samfundssyn, at det er acceptabelt at drikke, men afviser personer hvis alkoholforbrug er ude af kontrol (3, s. 214). Patienterne kan mødes med holdninger præget af løftede pegefingre og opgivelse og kan tilsyneladende diskvalificeres fra behandling, der strækker sig ud over den akutte sygepleje. Sygeplejens genstandsfelt er hele patienten, men praksis synes at afspejle noget andet: At der er tilbøjelighed til at sætte den medikamentelle/instrumentelle behandling af disse patienter i fokus At sygeplejersker kan have svært ved at tage initiativ til en samtale om alkohol med patienten At få sygeplejersker har modtaget undervisning i forebyggelsessamtaler og/eller motiverende samtaler At der er en tendens til at se disse patienter som tunge de indlægges igen og igen, og man synes ikke rigtig, at man kan gøre noget for dem (4-8). Järvinen anvender begrebet tung patient, idet hun argumenterer for, at den tunge patient som begreb er opfundet af behandlingssystemet og dækker over de patienter, der befinder sig i gråzonen mellem behandlings- og omsorgssystemerne. At være tung patient kan have noget at gøre med misbrugets længde, og i hvor høj grad mis-

2 42 Klinisk sygepleje 20. årgang nr bruget dominerer patientens livsførelse. En tung patient kan også være en vådhjerne, der har drukket sig ned til at være så åndeligt reduceret, at det anses som ressourcespild at tilbyde ham behandling. De tunge ønsker ikke at ændre livsstil de skubber ansvaret over på andre. De anses for at være en gruppe, man ikke kan gøre så meget for. Under indlæggelsen kan patienterne opleve, at de tilbydes en nødtørftig medicinsk behandling og i øvrigt bliver mødt med mangel på interesse, foragt og signaler om, at man ønsker at blive af med dem hurtigst muligt (4). Sygeplejerskers virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal sygepleje ydes uden nogen form for diskriminering, og sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. De sygeplejeetiske retningslinjer må udgøre en overordnet etisk arbejdsbeskrivelse/ramme for den sygepleje, vi skal udføre, og de holdninger, vi bør møde patienten med. Hvordan kan det så være, at vi alligevel kan møde alkoholafhængige patienter med stereotype opfattelser, og at relationen sygeplejerske/patient kan have karakter af stigmatisering? Forholder det sig sådan, at der er et moralsk perspektiv i holdningerne til denne patientgruppe? Og hvordan kan det forklares, at patienter, der er indlagt til afrusning og abstinensbehandling, har gennemgået en nødtørftig medicinsk behandling, er blevet mødt med mangel på interesse eller direkte foragt og signaler om, at man ønsker at blive af med dem så hurtigt som muligt, når der er krav om, at vi arbejder forebyggende, og når der er forskning, der tydeliggør, at kort intervention virker med hensyn til at reducere et omfattende eller problematisk alkoholforbrug? Kort intervention skal her forstås i betydningen: korterevarende terapeutisk intervention eller forebyggende konsultation, hvor behandleren ikke er specialist i alkoholbehandling, og hvor effektmålet er reduktion af forbrug eller henvisning til viderebehandling i specialiserede alkoholenheder (9). Artiklen fokuserer på to barrierer: sygeplejerskers manglende uddannelse og patienternes manglende behandlingsmotivation. Den første barriere handler om, at sygeplejersker mangler uddannelse i forhold til patienter med en misbrugsadfærd; dette ses som en væsentlig årsag til, at der kan opstå negative holdninger over for alkoholafhængige patienter. Sygeplejersker mangler faktuel viden både om opsporing og behandling, og det afholder dem fra at intervenere i forhold til denne patientgruppe (10-13). Artiklen diskuterer, hvorvidt mangel på uddannelse kan stå alene som forklaring på sygeplejerskers negative holdninger over for alkoholafhængige patienter. Den anden barriere handler om det forhold, at alkoholafhængige patienter ofte indlægges igen og igen. Det kan tolkes som manglende behandlingsmotivation og anvendes som forklaring på, hvorfor sygeplejerskerne ikke intervenerer det nytter jo alligevel ikke noget (5, 14). Med udgangspunkt i Prochaska og DiClementes teorier om adfærdsændringer og Rollnick & Millers teorier om den motivationsskabende samtale diskuteres sygeplejerskens handlemuligheder i forhold til den alkoholafhængige patient selv under et kort indlæggelsesforløb. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan stigmatisering påvirker sygeplejerske/patientrelationen. Da sygeplejerskens arbejde i praksis rummer etiske, teoretiske, kognitive, refleksive og sociale aspekter, er artiklen skrevet med et sygeplejefagligt, sociologisk og psykologisk perspektiv. Manglende uddannelse I litteraturen er der bred enighed om, at en væsentlig årsag til, at der kan opstå negative holdninger til alkoholafhængige, er, at sygeplejersker mangler uddannelse i forhold til patienter, der har misbrugsadfærd. Det gør det vanskeligt for syge-

3 Klinisk sygepleje 20. årgang nr plejerskerne i deres daglige praksis at have med alkoholafhængige patienter at gøre og det afspejler sig i den pleje, der bliver tilbudt patienterne. Sygeplejersker føler sig magtesløse over for de komplekse problemstillinger, som alkoholafhængige patienter frembyder. De mangler simpelthen viden om, hvordan de kan hjælpe patienterne (11-17). Overordnet indgår undervisning i og omkring alkoholproblematikker kun i begrænset omfang i sygeplejerskeuddannelsen. Og det er bemærkelsesværdigt, at alkoholproblematikker kun sjældent har plads på introduktionsprogrammerne for nye medarbejdere. Kan manglende uddannelse forklare sygeplejerskers holdninger? I udøvelse af sygepleje kan man ikke adskille fag og person. Kari Martinsen ser omsorg som sygeplejens kerneydelse, og udøvelse af omsorg kræver både faglige og personlige kompetencer (18). Wackerhausen argumenter for, at distinktionen mellem fag og person ikke lader sig opretholde, hvor faget er rettet mod mennesker og menneskers livsverden (19). Jette Joost skriver, at det er karakteristisk for sygeplejerskens arbejde, at hun bruger sider af sig selv, der tilhører privatsfæren (20). Faglig praksis er ikke udelukkende forankret i en fagetik, men også i en personlig etik, hvor sygeplejerskens egne værdier og holdninger har medindflydelse på, hvordan hendes viden forvaltes. Wackerhausen argumenterer for, at socialiseringen ind i et fagfællesskab har stor betydning, og at de mere handlingsorienterede og etiske dimensioner dannes og stabiliseres gennem deltagelse i den daglige praksis. Han siger ikke, at uddannelsens forløb ikke har nogen betydning for dannelsen det lærte har betydning for den senere erfaringsdannelse og dermed den videre formgivning og udvikling af den professionelle identitet. En undersøgelse fandt en erodering af lægestuderendes etiske principper, herunder udbredt brug af nedsættende tale og jargon vedrørende patienterne som en følge af deres kliniske forløb (21). En anden undersøgelse viser, at sygeplejersker med mindst praksiserfaring har mere positive holdninger over for patienter med misbrugsproblematik (6):... enkeltstående kurser i humanistiske discipliner har ikke stor effekt, hvis de øvrige discipliner og fag i uddannelsen (professionens rigtige fag, kernedisciplinerne) via tematisering, prioritering,selektion,spørgekultur,fagsprog, relevanskriterier, ikke inddrager (og i den forstand legemliggør en nedprioritering eller afvisning af) de humanistiske elementers faginterne relevans (21, p. 77). Uddannelse kan tilsyneladende bidrage til mindre moraliserende holdninger og en øget behandlingsoptimisme, men kan ikke stå alene (22). Det er afgørende, at praksisfeltet tænkes med ind som indsatsområde (10). Instrumentel-teknologisk sygepleje Martinsen argumenterer ligeledes for praksis betydning det er her, den gode sygepleje læres ved, at den studerende bliver ført ind i en arbejdskultur, dets traditioner, dets metoder, arbejdsstandarder og uudtalte regler det, hun kalder eksempellæring (23). Men hvordan kan det så forklares, at der tilsyneladende fokuseres på den medikamentelle behandling, når alkoholafhængige er indlagt til afrusning, til trods for at sygeplejersker er uddannet til at arbejde ud fra et bredere sundhedsbegreb end det medicinske? Er det medicinske fagsyn dominerende, og er den naturvidenskabelige tænkning i vid udstrækning styrende for sygeplejen? Delmar beskriver sygepleje, der er rettet mod kroppen som objekt, som instrumentel-teknologisk sygepleje. Sygeplejersken bliver resultatsøgende, og kun ob-

4 44 Klinisk sygepleje 20. årgang nr servationer, der kan registreres, måles og vejes, er interessante. Menneskelige oplevelser, følelser og etiske problemstillinger ses som private (24). Litteraturen viser, at sygeplejersker erkender deres forbyggende rolle, men løfter tilsyneladende ikke opgaven i forhold til alkoholafhængige patienter (16, 17). Wackerhausen forklarer praksis med en stigende naturvidenskabeliggørelse af medicinen og implementeringen af det teoretisk legitimerede fundamentalistiske sygdomsbegreb, der er rammen om professionaliseringen af faget (lægernes) (21). Tråden fra Wackerhausen og over til vores eget fag sygeplejen får vi med Martinsen, der hævder, at sygeplejefaget i stigende grad har overtaget den mandsdominerede lægeprofession som norm, og hun sætter spørgsmålstegn ved videnskabens plads i den praktiske sygepleje. Videnskab er vigtig videnskab skaber ny indsigt og lægger op til, at man kan forstå ting anderledes, men det skal bare ikke være videnskaben, der begrunder sygeplejen. At der lægges så stor vægt på videnskaben, gør, at vi får en teknisk instrumentel livsforståelse. Vi bliver optaget af os selv, af egne præstationer, resultater, ydelser og egen produktivitet, og mennesker vurderes ud fra kvalifikationer og nytte. Den instrumentelle opfattelse eller livsforståelse lever ikke i situationen, den lever i resultaterne og i målopnåelsen, og den har fortrængt det naturlige og sanselige. Den professionelle sygeplejepraksis har udviklet sig fra omsorg til at tænke egenomsorg, og sygeplejen er endt i et spændingsfelt mellem en teknisk orienteret videnskabelig praksis og omsorgen for den syge. Men det handler i virkeligheden om at forsvare det ukvalificerede menneskeværd: Det enkelte liv er skabt noget enestående, unikt og dyrebart vi skal se mennesket med et øje, der ikke gør forskel, uanset om det er et godt eller et sygt liv (18, 23). Det er væsentligt, at sundhedsuddannelserne tilrettelægges sådan, at den studerende bliver tvunget til at reflektere over sig selv og forholdet mellem sig selv og andre (21). Men den refleksion, der er en naturlig del af uddannelsen til sygeplejerske, må også efterfølgende prioriteres i praksis. Det er væsentligt at sætte sygeplejen til alkoholafhængige til diskussion, så praksis ikke begrænser sig til den akutte behandling og pleje af patienten i form af værdimåling og medikamentel behandling. Uddannelsen må ud over faktuel viden også indeholde læring, der lægger op til forståelse for patienter med et misbrug ud fra en bredere og humanistisk forståelsesramme. Samtidig er der behov for et mere planlagt samarbejde mellem teori og praksis, fordi holdninger og adfærd også læres og forstærkes i praksisfeltet. Patienternes manglende behandlingsmotivation Når sygeplejersken møder en alkoholafhængig patient, konfronteres hun med en patient, der umiddelbart kan synes svær at hjælpe. Patienterne giver måske oven i købet selv udtryk for, at de ikke ønsker hjælp, og den sprogbrug, de betjener sig af, kan skabe modvilje. Sygeplejersker kan derfor mene, at alkoholafhængige ikke er behandlingsmotiverede (4, 5, 14, 25). De indlægges ofte igen og igen og vender tilsyneladende det døve øre til sygeplejerskens formaninger og råd. Järvinen strækker sig så langt som til at hævde, at det vigtigste kriterium, når det drejer sig om at definere tunge alkoholmisbrugere, er, at de savner behandlingsmotivation. Forklaringen ligger hos den alkoholafhængige selv og ikke hos behandlingssystemet: De tunge vil ikke behandles ergo kan man ikke behandle dem. Hermed bliver behandlingsmotivation en statisk egenskab, der ikke har noget at gøre med personalets holdninger. Hvordan kan det forklares, at behandlingsmotivation kan anses for en personlig egenskab? Järvinen argumenterer for, at sygdom og afhængighed er sociale konstruktioner, der oftere er forankret i et moralsk perspektiv end i et egentligt behandlingsperspektiv. Selvom alkoholafhængighed godt kan betragtes som en sygdom, uanset om det er forårsaget af personen selv eller

5 Klinisk sygepleje 20. årgang nr faktorer uden for vedkommendes kontrol, og uanset hvem der kan tildeles hovedansvaret for en ændring, er betoningen af individets eget ansvar så stærk, at der er tale om en form for nymoralisme i dagens behandlingssystem (4). Hvis betoningen ligger på individets eget ansvar, kan den enkeltes livsstil og adfærd ses som selvvalgt og medtænker ikke i tilstrækkelig grad den indflydelse, som de levevilkår og livsformer, vi lever i, udøver. Sygeplejersken kan have en bagvedliggende overbevisning om, at afhængighed er et udtryk for svag karakterstyrke, og at den situation, den alkoholafhængige befinder sig i, er selvforskyldt. Hvis sygeplejersken anser patienten for at være ansvarlig for sin egen lidelse, bliver hendes opfattelse af ham negativ med konsekvenser for plejen (26). Patienterne betragtes som håbløse, enten fordi de anses for ubehandlelige, eller fordi sygeplejersken mangler tillid til, at hun kan påvirke patientens drikkevaner. Ambivalens konflikten mellem tiltrækkende og frastødende er kendetegnende for misbrugsadfærd. Patientens ambivalens kan misfortolkes, så det opfattes, som at der er noget galt med patientens motivation. Sygeplejerskens betydning for patientens motivation En forudsætning for overhovedet at ændre adfærd begynder med, at man er motiveret til det. En persons motivation er under indflydelse af såvel omgivelsernes eventuelle pres som egne tanker og følelser (27). Via interview med alkoholafhængige har Järvinen fundet henholdsvis eskalations- og vendepunkter i det, hun betegner som drikkekarriere -beskrivelser. Eskalationspunkter er markører af problemudvikling: Der, hvor et forbrug eskalerer i negativ retning. Eskalationspunkter er ofte specifikke begivenheder som arbejdsløshed, skilsmisse eller dødsfald. Hvor eskalationspunkterne markerer et tiltagende drikkeri, markerer vendepunkterne det modsatte. Det er episoder, hvor personen standser op, tager en pause og vælger en ny retning. Disse vendepunkter knytter ofte an til den oplevede fysiske sundhedstilstand. Bekymring over eget helbred fremstår som den naturligste af alle begrundelser for at gå i alkoholbehandling. Det er typisk situationer, hvor den fysiske tilstand har været så dårlig, at den har krævet indlæggelse (4). Järvinens vendepunktsbegreb genfindes et andet sted i litteraturen, hvor det beskrives som rock-bottom (3). Sammenfattende er det beskrevet, hvorledes dette punkt kan være afgørende for en nyorientering med hensyn til drikkevaner. Selvom det ikke udmønter sig i afholdenhed, har det i mange tilfælde medført en reduktion i alkoholforbruget. Alkoholafhængige indlagt til afrusning kan være både fysisk og psykisk påvirkede, og deres dårlige tilstand kan afholde sygeplejersker fra at tage emnet alkohol op. Men tidspunktet kan være optimalt til at tale om ændringer i drikkemønster under den nødvendige hensyntagen til og respekt for patientens situation. Järvinen argumenterer endvidere for, at misbrugskarrieren er et socialt forhandlet fænomen, hvor det, som andre personer har gjort eller sagt, bliver centralt. Behandlingsmotivation er ikke noget, der isoleret opstår i en persons indre. Behandlingsmotivation skabes, omdannes og ødelægges i interaktion med andre mennesker, som det eksempelvis fremgår af nedenstående citat: Den dag, da jeg var oppe og snakke med lægen... hvor hun virkede sur på mig... over at jeg tager de der fratrædelsesrettigheder... og går på druk... da mistede jeg motivationen... Det er utrolig vigtigt, altså at blive bakket op af nogen, det er sgu lige meget, hvem det er... det kan bare være sygeplejersken dernede (4, s. 125). De handlinger og den kommunikation, sygeplejersker har med alkoholafhængige, har en afgørende betydning med hensyn til at påvirke motivationen i den ene eller den anden retning.

6 46 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Motivationsskabende samtale og ændringscirklen Den motivationsskabende kommunikation er en strategi, som sygeplejersken kan benytte for at øge patienternes motivation. Rollnick & Millers forskning viser, at den måde, sundhedspersonalet møder og kommunikerer med patienten på, er med til at gøre det mere eller mindre sandsynligt, at han ændrer adfærd. Motivation er ikke noget, man kan pådutte patienten, men noget, der allerede findes i ham, og som kan kaldes frem. Der skal være en underliggende, ikke-moraliserende holdning over for patienten, og der er fire brede styrende principper for motivationssamtalen: 1. At udtrykke empati ud fra en accepterende holdning. Der anvendes reflekterende lytning med henblik på at forstå patientens følelser og perspektiver uden at dømme, kritisere eller bebrejde patientens perspektiver anses for at være og behandles som forståelige og meningsfulde. 2. At tydeliggøre diskrepansen mellem patientens nuværende adfærd og hans overordnede mål og værdier. Der identificeres mål og værdier hos patienten, som misbrugsadfærden er i konflikt med. 3. At gå med modstanden den modstand, patienten yder kan omfortolkes, så der skabes fremdrift mod forandring. Ambivalens ses som naturligt og forståeligt. 4. At understøtte mestringsforventningen patienten skal styrkes i sin egen evne til at overvinde forhindringer og gennemføre forandring (28). Psykologerne Prochaska & DiClemente har udviklet en almen teori om menneskers ændringsprocesser. Teorien beskriver de stadier, mennesker gennemgår, når de ændrer adfærd, og de processer, der får den enkelte til at bevæge sig fra et stadium til det næste. Faserne gennemleves forskelligt fra person til person. De fleste gennemgår stadierne flere gange, før det lykkes dem at ændre adfærd. Tilbagefald ses som en naturlig ting og har karakter af en læremulighed, hvor man i hvert nyt forsøg udnytter erfaringer fra tidligere forsøg på ændring. Det er væsentligt at afdække, på hvilket stadium patienten befinder sig, med henblik på at afstemme handling og kommunikation i forhold til dette stadium. Herved kan man støtte patienten i at bevæge sig videre til næste stadium i ændringsprocessen (29, 30). Ovennævnte er vigtige redskaber i forbindelse med plejen til den alkoholafhængige patient. Det skal ikke opfattes som et korstog, der har til hensigt at gøre alle sygeplejersker til alkoholbehandlere. Men jeg argumenterer for, at sygepleje til alkoholafhængige ud over den fysiske pleje også bør indeholde kendskab til processerne hen imod en forandring af drikkevaner og kendskab til grundprincipperne i den motiverende samtale. Når sygeplejersken går ind for at abstinensscore den alkoholafhængige patient, bør hun samtidig gøre sig nogle overvejelser om, hvor patienten er i forhold til at ændre drikkevaner. Det kan sagtens være, at patienten på det tidspunkt ikke er motiveret for nogen ændring, men så kan sygeplejersken så et frø, der måske spirer på et senere tidspunkt. Det væsentlige er at erkende, at sygepleje til alkoholafhængige er en proces, man måske ikke umiddelbart kan se resultatet af. Men da det er behandling og behandlingsresultater, der er hospitalets væsentligste opgave, kan der være en tendens til at fokusere på resultater frem for på processer. Vi må møde patienterne der, hvor de er, og indimellem tåle, at indsatsen kommer til at koncentrere sig om at minimere de skader, som følger af et overforbrug af alkohol, og hjælp i øvrigt til misbrugets konsekvenser. Det er svært og det kan strække sig over år at ændre vaner. Der er næppe nogen patient, der på forhånd har truffet beslutning om at drikke sig ind i et afhængighedsforhold, og der kan være ufatteligt megen lidelse indlejret i at være afhængig af alkohol.

7 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Den vanskelige og stigmatiserede patient At det kan være vanskeligt og forbundet med ubehag at varetage sygeplejen af alkoholafhængige, kan hænge sammen med, at de opfører sig på en måde, sygeplejersken opfatter som uønsket og afvigende i forhold til normen. Når patienterne udviser adfærd, der er upassende, stemples de som besværlige (1, 20, 26, 31, 32). De alkoholafhængige lever tilsyneladende ikke op til de forventninger, sygeplejerskerne kan have til dem: De vakler bare rundt, og det eneste, det drejer sig om, er at få noget at drikke... de er ligeglade med alt, De kan godt være nogle svin i virkeligheden, ikk... de tager ikke hensyn, Når de er i den fase, hvor de skal afruses, da er de fuldstændig ligeglade. Og da kan man godt blive rasende på dem, ikk (4, s. 59). Det, der trænger sig på, er den åbenlyse kategorisering, hvor man mister blikket for det unikke i hver enkelt patient med den forskellighed, der vil være i drikkemønster, afhængighed og funktionsforstyrrelse. Under indlæggelsen ser sygeplejersken den rus- og/eller medicinpåvirkede patient, hvis adfærd ikke nødvendigvis afspejler hans personlighed. I kølvandet på en stempling som vanskelig følger en stempling som afvigende. Sygeplejerskers bevidste og ubevidste reaktioner i forhold til vanskelige og afvigende patienter er beskrevet flere steder i litteraturen. Sygeplejersken bliver optaget af at få patienten til at passe ind i patientrollen og genskabe den sociale kontrol. Hvis afvigelsen opfattes som begrænset eller midlertidig, udviser sygeplejersken almindeligvis en inklusionsreaktion, hvor hun forsøger at korrigere patientens adfærd ved at tvinge, overtale eller manipulere ham til at vende tilbage til en adfærd, der lever op til normerne. Hvis det ingen effekt har eller hvis afvigelsen har en kronisk natur som fx misbrugsadfærd træder eksklusionsreaktionen i kraft og medfører en afvisning eller en undgåelse af patienten (32). Stigmatisering i sygeplejerske/ patientrelationen Selve stigmatiseringsbegrebet er defineret af Goffmann som en social konstruktion af afvigelse fra idealer og forventninger. Ifølge Goffmann vurderer man en person på hans fremtræden. Goffmann skelner mellem den tilsyneladende sociale identitet, der er de normativt prægede antagelser om, hvordan personen bør være, og den faktiske sociale identitet, der er de egenskaber, personen faktisk besidder og udviser. Stigmatiseringen er en diskrepans mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. Når en person har en fremtræden, der afviger fra det forventelige, reduceres han til et nedgjort og fordærvet menneske. Stigma er en miskrediterende social etiket, som ændrer den måde, personen bliver opfattet på, og den måde, han opfatter sig selv på. Den stigmatiserede lærer at leve sig ind i det normale samfunds måde at anskue stigma og stigmatiserede personer på. Det får store konsekvenser for selvbilledet med heraf afledte følelser som lavt selvværd, skyld, skam, hjælpeløshed og håbløshed med risiko for, at personen trækker sig tilbage fra sociale relationer (33). Netop fordi den alkoholafhængige har en lav selvagtelse, er der en ureflekteret accept og internalisering af andres holdninger. Derved bliver de stigmatiserende holdninger meningsfulde og relevante i forhold til det billede, alkoholafhængige har af sig selv (31). Goffman har fokus på, hvad der sker, når upassende, degraderende eller stigmatiserende egenskaber skal håndteres i relationen mellem normal og stigmatiseret. Kontakten er som udgangspunkt spændingsfyldt, og begge parter vil forsøge at tackle denne spænding. For den stigmatiserede kan det handle om, at han er usikker på, hvordan han vil blive taget imod i mødet. Han kan være usikker på, hvad man tænker om ham, og han kan føle sig vurderet. Situationens indlejrede utryghed og usikkerheden omkring, hvad han kan forvente, kan få den stigmatiserede til at forholde sig enten krybende og defensivt eller fjendtligt eller at veksle mellem de to former for adfærd. Men det reflek-

8 48 Klinisk sygepleje 20. årgang nr terer ikke nødvendigvis patientens personlighed det kan være hans udtryk for at mestre en ubehagelig situation. Sygeplejersken kan reagere ved en for direkte fremvisning af bekymring eller medfølelse eller ved at ignorere patienten (33). At blive stemplet som afviger og stigmatiseret kan således medføre afvisning, og at sygeplejersken lægger emotionel distance til patienten. Distancen kan få konsekvenser i form af, at det bliver patientens fysiske behov, der fokuseres på. Men patienternes behov knytter sig ikke alene til det fysiske. Sammenfattende kan lidelsen ved at være afhængig af alkohol opleves og beskrives som en tiltagende intensiverende fysisk, psykologisk, social og åndelig fortvivlelse, der inddrager hele personen (3). Sygeplejersken må se og anerkende selve lidelsen ved at være afhængig af alkohol. Man kan måske sige, at sygeplejersken bliver uprofessionel i den situation, hvor hun har vanskeligt ved at tilsidesætte egne følelser og får problemer med at skelne mellem sig selv og rollen som sygeplejerske. Som tidligere omtalt kan det være kendetegnende for alkoholafhængige, at de indlægges igen og igen. De negative erfaringer, de har fra tidligere indlæggelser, kan influere på og forme deres forståelse for og relation til sygeplejerskerne. Det kan medføre, at de helt afstår fra at tage kontakt til sundhedssystemet. Og omvendt kan sygeplejerskernes negative erfaringer forme deres forståelse af patienterne. Derfor må stigmatisering som begreb tænkes ind i sygeplejen med henblik på at opnå større forståelse for patienter, som tilhører en stigmatiseret gruppe. Sygeplejersker bør være bevidste om, at egne bevidste eller ubevidste holdninger kan medvirke til stigmatisering. Hensigten med denne artikel har været at belyse nogle af de barrierer, der kan være hindrende for at udøve sygepleje til alkoholafhængige patienter. Ved at pege på barrierer åbnes der op for at se muligheder i forbindelse med sygeplejen. Manglende uddannelse og fraværet af sygeplejefaglig refleksion kan medføre, at sygeplejersker bliver usikre i sygeplejen til alkoholafhængige patienter. Derfor kan sygeplejerskerne reagere ved at trække sig fra relationen og kun udføre det mest nødvendige i form af medikamentel/instrumentel behandling. Det kan også hænge sammen med, at det er det medicinske fagsyn, der er dominerende. Sygeplejersker har en nøgleposition i forhold til indlagte alkoholafhængige patienter, hvor vi fordomsfrit og omsorgsfuldt skal møde patienten med håb og empati der, hvor han er, og støtte ham i at komme ud af sit misbrug eller i en drikkereduktion. Sidstnævnte er vigtigt, da enhver reduktion af drikkeforbrug medfører et fald i syge- og dødelighed (34). Det kan også være, at patienten blot har brug for en værdig og respektfuld hjælp til at lindre misbrugets konsekvenser. Livsstilssygdomme får en mere og mere fremtrædende rolle vi kan pege fingre af de overvægtige, rygerne og de alkoholafhængige. Med Järvinen kan man sige, at i kulturer, hvor selvkontrol hører til en af de højest værdsatte menneskelige egenskaber, fungerer kontroltab som en meget effektiv markering af en persons afvigende status (4). Derfor bliver det væsentligt for sygeplejersker at diskutere omsorg og sygepleje i forhold til patienter med livsstilsproblematik ud fra en humanistisk forståelsesramme. NOTE Sygeplejerske ved Psykiatrisk Center Gentofte Fungerende teamleder for Det Udgående Team under Lænkeambulatoriet i Glostrup Connie Mørck Sydvestvej 125A DK-2600 Glostrup 1. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bachelorprojektet Sygepleje til alkoholafhængige udfordringer og muligheder i relationen sygeplejerske-patient udarbejdet efteråret 2004 på H:S:Sygeplejerskeuddannelsen. Analysegrundlaget er litteratur fra 1996 til Artiklerne er fundet ved systematisk søgning på elektroniske

9 Klinisk sygepleje 20. årgang nr databaser: med udvalgte søgeord. Efter gennemlæsning af artiklerne er der udtrukket nøglebegreber, der betragtes som barrierer for at varetage god sygepleje. Nøglebegreberne er fundet ved at fremtrække de temaer fra litteraturen, der optræder gentagne gange. Hermed antages det, at det er barrierer, der synes at herske enighed om. LITTERATUR 01. Grønbæk M. Alkoholforbrug i Danmark folkesundhedsmæssige udfordringer og videnskabelige spørgsmål. Ugeskr Læger 2004; 166 (27): Gunst-Møller M. Sådan virker alkohol. Sygeplejersken 2002; 102 (48): Smith B. The problem drinker s lived experience of suffering: an exploration using hermeneutic phenomenology. J Adv Nurs 1998; 27: Järvinen M. Det dårlige selskab. København: Forlaget SOCPOL; Howard MO, Chung SS. Nurses attitudes toward substance misusers I. Surveys. Substance Use & Misuse 2000; 35 (3): Howard MO, Chung SS. Nurses attitudes toward substance misusers II. Experiments and studies comparing nurses to other groups. Substance Use & Misuse 2000; 35 (4): Howard MO, Chung SS. Nurses attitudes toward substance misusers III. Emergency room nurses attitudes, nurses attitudes toward impaired nurses, and studies of attitudinal change. Substance Use & Misuse 2000; 35 (9): Brown C, Pirmohamed M, Kevin B. Nurses confidence in caring for patients with alcohol-related problems. Professional Nurse 1997; 13 (2): Mundt K, Jensen M, Kann A, Nielsen AS, Grønbæk M, Tønnesen H. Alkoholforebyggelse på sygehuse fakta, metoder og anbefalinger. København: Bispebjerg Hospital, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse; Marcus MT, Gerace LM, Sullivan EJ. Enhancing nursing competence with substance abusing clients. J Nurs Education 1996; 35 (8): Happell B, Taylor C. Negative attitudes towards clients with drug and alcohol related problems. Finding the elusive solution. Australian and New Zealand J Mental Health Nurs 2001; 10: Geirsson M, Bendtsen P, Spak F. Attitudes of Swedish general practitioners and nurses to working with lifestyle change, with special reference to alcohol consumption. Alcohol & Alcoholism 2005; 40 (5): Siegfried N, Ferguson J, Cleary M, Walter G, Rey JM. Experience, knowledge and attitudes of mental health staff regarding patients problematic drug and alcohol use. Australian and New Zealand J Psychiatry 1999; 33: Kaarinainen J, Sillanaukee P, Poutanen P, Seppa K. Opinions on alcohol-related issues among professionals in primary, occupational and specialized health care. Alcohol & Alcoholism 2001; 36 (2): Brown C, Pirmohamed M, Park BK. Nurses confidence in caring for patients with alcohol-related problems. Professional Nurse 1997; 13 (2): Deehan A, McCambridge J, Ball DM, Strang J. Increasing nurse access to alcohol training. Drug and Alcohol Rev 2002; (21): Norton L. Health promotion and health education: what role should the nurse adopt in practice? J Adv Nurs 1998; 28 (6): Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup. København: Munksgaards Forlag; Wackerhausen S, Wackerhausen B. Tavs viden, pædagogik og praksis. I: Hounsgaard L, Eriksen JJ, eds. Læring i sundhedsvæsenet. København: Gyldendal; Joost J. Kommunikation i den primære sundhedstjeneste. Århus: Danmarks Sygeplejerskehøjskole; Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag; Richmond IC, Foster JH. Negative attitudes towards people with co-morbid mental health and substance misuse problems: An investigation of mental health professionals. J Mental Health 2003; 12 (4): Martinsen K. Pleie uten omsorg. Oslo: Pax Forlag; Delmar C. Tillid & magt en moralsk udfordring. København: Munksgaards Forlag; Johansson K, Bendsen P, Åkerlind I. Early intervention for problem drinkers: Readiness to participate among

10 50 Klinisk sygepleje 20. årgang nr general practitioners and nurses in Swedish primary health care. Alcohol & Alcoholism 2002; 37 (1): Olsen DP. When the patient causes the problem: The effect of patient responsibility on the nurse-patient relationship. J Adv Nurs 1997; (26): DiClemente CC. Motivation for change and alcoholism treatment, Alcohol Research & Health World 1999; 1 (1): Rollnick S, Miller WR. Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag; Connors GJ, Donovan DM, DiClemente CC. Substance abuse treatment and the stages of chance. London: The Guilford Press; Jørgensen T, Borck-Johnsen K, Iversen L. Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse. København: Munksgaard Danmark; Storti SA. The lived experience of women in addiction recovery: The haunting spectre of stigma in nurse-patient interactions. Hartford: University of Connecticut; Trexler JC. Reformulation of deviance and labeling theory for nursing. J Nurs Scolarship 1996; 28 (2): Goffmann E. Stigma. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag; Cooper DB. Alcohol use. Abingdon: Radcliffe Medical Press; 2000.

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Fire vigtige principper Når sygeplejersken skal støtte patienten i at træffe valg, er fire principper afgørende for et godt resultat:

Fire vigtige principper Når sygeplejersken skal støtte patienten i at træffe valg, er fire principper afgørende for et godt resultat: 50 Sygeplejersken 6/2010 Alkoholrådgivning Den umotiverede patient Af Marianne Peter, sygeplejerske Mindsk antallet af spørgsmål, øg antallet af refleksioner, spørg om lov, inden du giver informationer,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1 Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Modul 13 Visioner for fremtidens psykologi. Navn: Dianna Jensen. Modul: 13. Valgfag: visioner for fremtidens psykiatri. Studie nr.

Modul 13 Visioner for fremtidens psykologi. Navn: Dianna Jensen. Modul: 13. Valgfag: visioner for fremtidens psykiatri. Studie nr. Navn: Dianna Jensen Modul: 13 Valgfag: visioner for fremtidens psykiatri Studie nr. aa11v265 1 Indhold Indledning... 3 Problemstilling... 3 Hvilken rolle kan prof.bach i ernæring og sundheds have i psykiatrien...

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere