FAMILIEKLASSER I SKOLEN

Transkript

1 Tommy Hjordt og Henriette Wilson FAMILIEKLASSER I SKOLEN Flerfamiliearbejde i teori og praksis

2 Indhold Forord Introduktion Kapitel 1 Familieklasser og familieskoler Kapitel 2 Marlborough-modellen Kapitel 3 Systemisk teori og metode Kapitel 4 Temaer og refleksioner i dagligdagen Kapitel 5 Implementering på skolen og den første begyndelse Kapitel 6 Dagens gang i familieklassen Kapitel 7 Familieklasselærerens rolle Kapitel 8 Skolen og familieklassen Referencer Om forfatterne Bilag

3 Forord Af Brenda McHugh og Neil Dawson Vores erfaring fra undervisning på skoler i det centrale London i 1970 erne viste os, at langt fra alle de børn, der udviste alvorlige emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder, fik effektiv, professionel hjælp. Vores arbejde med familier ved Marlborough Family Service i begyndelsen af 1980 erne lærte os, at her var en god måde at skabe forandring for børn såvel som for voksne i en familie. Gennem vores uddannelse til familieterapeuter såvel som lærere fik vi den viden og de redskaber, vi havde brug for til at udtænke og udarbejde en metode, der kunne hjælpe de børn, som først og fremmest udviste vanskeligheder i skolen. Da Family Education Centre blev oprettet ved Marlborough, blev der skabt et klasseværelsesmiljø, hvor familiegrupper kan mødes og arbejde sammen for at hjælpe hinanden til at skabe forandring, især for børnene i deres familier. Da vi er systemiske terapeuter, ved vi, at en forudsætning for, at børn kan forandre sig, er, at andre i familien forandrer sig med dem, og de voksnes forandring er en nødvendig, tilknyttet gevinst. I 2002 opfordrede lokale skoleledere i London os til at udvide vores arbejdsområde med familierne, så det kom til at omfatte deres skoler. De ønskede at skaffe hjælp til flere familier, end der var ressourcer til inden for Marlboroughs flerfamilieprogram. Det ansporede os til at gå i gang med at etablere og lede flerfamiliegrupper eller familieklasser, baseret på vores Marlborough-metode, men på skolerne og to til tre timer én gang om ugen. Målet var at opnå de samme resultater, som vi havde opnået med Marlborough-grupperne, ved at gribe ind i familierne og deres børns liv på et tidligere tidspunkt og på et sted, som var dagligdags og ikke stigmatiseret på den måde, som indgriben af psykologiske eller psykiatriske årsager ofte er. I løbet af den lange periode, hvor vi har udviklet idéer og praksisser, har der været en stadig strøm af besøgende fra Danmark, som gerne ville observere arbejdsgangen i Family Education Centre og diskutere mulighederne for at implementere noget lignende i deres egne lokalsamfund og skoler. Vi blev inviteret til Danmark for første gang i 1999 for at præsentere vores idéer ved en konference 5

4 i Aalborg, som blev arrangeret af familieterapeuten Villa Laursen. Siden da har vi været i Danmark mange gange, og vi mødte Tommy og Henriette første gang i Helsingør, hvor vi underviste i at etablere og lede familieklasser på danske skoler. De var meget interesserede i at udvikle Marlboroughs arbejdsmodel på den skole, hvor de underviste, og det lykkedes dem at overtale deres skoleinspektør til at betale for et besøg i London, så de kunne komme nærmere målet. Siden da har vi haft et tæt samarbejde, ikke mindst siden de tog initiativ til at etablere Familieskolen i Gladsaxe. Vi har iagttaget en glimrende praksis med børn og familier på Familieskolen, og vi har bidraget til idéudvikling gennem de sidste tre år. Tommy og Henriette er begge meget engagerede i deres professionelle arbejde med at højne kvaliteten af den hjælp, som danske børn og deres familier tilbydes gennem flerfamiliearbejdet. Denne interventionsstrategi lader til at passe godt til den danske mentalitet, især modellens fundering i gensidig støtte og samarbejde. Denne bog er en betydelig milepæl i det danske flerfamiliearbejde på skoler, da den for første gang sammenstiller nøglebegreber og eksempler på praksis, som kan hjælpe andre med at etablere og køre lignende programmer på deres skoler og i deres lokalsamfund. 6

5 Introduktion I september måned 2004 hørte vi for første gang Neil Dawson og Brenda McHugh fortælle om deres erfaringer og arbejdsmetoder fra Marlborough Family Service and Education Centre i London. 1 Nogle måneder forinden havde vores daværende afdelingsleder Inge Thamsborg på Enghavegård Skole i Gladsaxe Kommune givet en kort introduktion til idéerne bag familieklassen. Tanken om, at forældrene skulle med børnene i skole, var ny for os, men vi var positivt stemte over at høre Inges beskrivelser. Kurset med Dawson og McHugh var en øjenåbner for os begge. Vi fandt, at idéen om at skabe et tæt skole-hjem-samarbejde ved hjælp af familieklassen med det formål at få børn til at trives i skolen var det ståsted, vi havde manglet i vores pædagogiske arbejde i årene forinden. Det var den mulighed, vi ikke tidligere havde haft, når vi i skolen mødte børn, der mistrivedes. Det blev tydeligere og tydeligere for os, som kurset skred frem, at her var udviklet nogle idéer og en fremgangsmåde, som ville være brugbare i folkeskolen til at forbedre trivslen for mange børn, som udviste forskellige former for problemadfærd, både de udadreagerende børn, de stille børn, dem der blev mobbet, de triste børn osv. I månederne herefter tænkte vi ofte tilbage til vores praksis i folkeskolen og ønskede, at vi havde haft de muligheder, som familieklassen nu gav os. Muligheder, som blandt andet betyder, at forældrene i højere grad kan blive medspillere i samarbejdet for at få børnene til at trives bedre. Især når det handler om, at deres barn af forskellige grunde ikke har det godt med at gå i skole. Hele skole-hjem-samarbejdet får med familieklassearbejdet en helt ny mulighed. Familieklassen kan være medvirkende til, at skole og hjem arbejder frem mod et fælles mål, og familieklasselærerne kan være med til at kigge fremad sammen med både forældre, lærere og barnet selv. Med andre ord kommer der med familieklassen en ekstra chance for at se på muligheder i stedet for begrænsninger, fordi familieklasselæreren ikke direkte er involveret i de konflikter, der kan 1 Dawson og McHugh var undervisere to dage på et firedages kursus for kommende familieklasselærere, arrangeret af Tryggvi Kaldan, Kirsten Hviid og Claus Bonde på Helsingørs Pædagogiske Central. 7

6 være mellem skole og hjem. Familieklasselærerne kan altså være med til at genopbygge eller videreudvikle et godt skole-hjem-samarbejde. Det er vores håb, at der i de kommende år vil skyde familieklasser op på flere og flere skoler landet over. Det vil uden tvivl være en hjælp for de børn, som ikke trives i skolen, og en hjælp for deres familier. Hele familieklassetanken er forholdsvis ny i det pædagogiske landskab i Danmark. I takt med udbredelsen af flerfamiliearbejdet er der opstået en lang række familieklasser inden for de sidste syv-otte år. I den forbindelse er der fremkommet en del nuancer i beskrivelserne af, hvad en familieklasse egentlig er. Derudover er der i nogle kommuner etableret familieskoler, som ligeledes arbejder flerfamilieorienteret. I kapitel 1 skaber vi et overblik over feltet og giver vores bud på, hvad en familieklasse er. Kapitel 2 giver en grundig indføring i Marlboroughmodellen, der er forlægget for vores danske familieklasse. Den bredere, systemiske baggrund gennemgås i 3. kapitel. Der stilles ligeledes skarpt på forskellige praktikeres og teoretikeres arbejder, som vi finder brugbare i flerfamiliearbejdet. Kapitel 4 er eksempelfortællinger med temaer fra hverdagen i familieklassen med efterfølgende teoretiske og metodemæssige refleksioner. Implementeringen af familieklassen på skolen beskrives i kapitel 5, hvor der også fokuseres på samarbejdet med skolens øvrige lærere. I kapitel 6 ses på indholdet af en typisk dag i familieklassen. Familieklasselærerens rolle som rammesættende og procesansvarlig bearbejdes i kapitel 7. I bogens sidste kapitel ses der på udviklingsmuligheder for skolen generelt i lyset af det arbejde, der foregår i familieklassen. Der gives bud på, hvordan tankerne fra flerfamiliearbejdet så at sige kan flytte ind på skolen og være med til at præge udviklingen i fremtiden. Kvalitetssikring af familieklassen Som med andre pædagogiske tiltag gælder det også for familieklassearbejdet, at det kræver en del viden og engagement at etablere og videreudvikle konceptet, så det også på langt sigt bliver en succes. Med andre ord er det ikke nok at beslutte sig for at gå i gang med dette arbejde, man skal også planlægge, hvordan der kan kvalitetssikres på længere sigt. Lærerne i den danske folkeskole har generelt metodefrihed i undervisningen. Det betyder, at den enkelte lærer traditionelt har en stor grad af frihed til at vælge, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Dette er en udfordring i arbejdet i en familieklasse. Den flerfamilieorienterede ramme er fundamentalt anderledes bygget op end alt andet arbejde i folkeskolen. Familieklasselæreren er netop rammestyrende og processtyrende for, hvordan familierne med deres egne ressourcer 8

7 kan hjælpe både sig selv og hinanden. Familieklasselærerens fornemste opgave er at hjælpe familierne til at blive eksperter på deres eget liv. I denne bog præsenteres gennem teori og cases forskellige teknikker og metoder til at nå målet. Det vil sige, at en grunduddannelse af familieklasselærere er et minimumskrav til kvalitetssikringen. Når det er sagt, er vi klar over, at der allerede nu bliver lavet rigtig meget godt flerfamiliearbejde rundt om i landet. Vi ser det dog som et fælles ansvar blandt familieklasselærere landet over fortsat at sikre høj faglig kvalitet i arbejdet. En af metoderne til dette kan være at etablere netværk både med skoler i nærområderne og over større geografiske afstande. På langt sigt kan der dannes kommunikationssites på nettet til udveksling af spørgsmål og erfaringer. Derudover ligger der en stor opgave for de enkelte lærere og skoleledere, når samarbejdspartnerne skal medtænkes i et projekt som familieklassen. En ting er, at lærerne selv synes, at familieklassen kan være en god idé, noget andet er at få omgivelserne til at acceptere og konstruktivt bruge familieklassen. Det er tvingende nødvendigt, at alle, både forældre, lærere, elever, skolens øvrige lærere og ledelse, bakker op om projektet, og at der samarbejdes, hvis forandringsarbejdet skal blive en succes. Selvfølgelig vil der opstå udfordringer som i alt andet pædagogisk arbejde, men det er familieklasselærernes opgave at bygge bro og skabe tryghed i arbejdet omkring en familieklasse. Det vil sige, at familieklasselærere altid skal være kritiske overfor deres eget arbejde og opmærksomme på, hvad de selv kan gøre bedre. At reflektere over egen praksis kræver en solid uddannelsesbaggrund og en grundlæggende tro på, at arbejdet med børn og deres familier hele tiden er i en udvikling, der kræver, at vi kigger på og justerer vores egen praksis. Familieklasselæreruddannelsen Der findes rundt omkring i landet forskellige bud på familieklasselæreruddannelser. I Helsingør etableredes den første uddannelse i 2004, herefter fulgte Gladsaxe i 2006 og Næstved i Senest er i Hjørring indledt uddannelse af familieklasselærere i sommeren Derudover udbyder en del mennesker med mere eller mindre kontakt til flerfamiliearbejdet coaching og supervision af familieklasselærere. Uddannelsen til familieklasselærer er ikke certificeret, hvilket er med til at give et meget forskelligt udgangspunkt, både med hensyn til udførelse og indhold af familieklassearbejdet, alt efter hvorfra den enkelte underviser har sin viden. Det, at familieklasseidéen vokser nedefra, som det sker i Danmark i øjeblikket, er i 9

8 vores øjne både en styrke og en svaghed. På den ene side tænker vi, at det skaber en del ildsjæle, som brænder for at blive dygtigere til deres arbejde. Det skaber familieklasselærere, som opsøger ny viden og mulighed for at udveksle erfaringer. På den anden side er svagheden ved denne form for udbredelse, at der ikke automatisk sikres et minimum af pædagogisk og teoretisk grundlag. Det kan i værste fald betyde, at navnet familieklasse bliver misbrugt i sammenhænge, hvor den fornødne viden ikke er til stede. Her tænkes i første omgang på et minimum af teoretisk og metodemæssig viden som udgangspunkt for familieklassearbejdet. Vi mener, at de grundlæggende idéer, som Dawson og McHugh arbejder ud fra, skal være til stede i familieklassearbejdet, for at det kan blive en succes. Her tænker vi både på den praktiske tilgang til arbejdet og på den systemiske teori og metode, som ligger bag. Det handler for os om, at man ved at arbejde ud fra Marlborough-modellen sikrer den systemiske referenceramme, der så igen sikrer, at familierne føler sig set, hørt og forstået når de bliver mødt fordomsfrit, nysgerrigt og åbent. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes en række regler eller retningslinjer, som kan sikre, at dette arbejde bliver en succes på lang sigt. Vi vil her i bogen give vores bud på, hvad Marlborough-modellen indeholder, og hvilke dele der umiddelbart kan overføres til familieklassen i det danske skolesystem. Marlborough-modellen i Danmark I vores tilgang til arbejdet har vi valgt at lægge os tæt op af Neil Dawson og Brenda McHughs erfaringer fra Marlborough Family Service and Education Centre i London. Marlborough-modellen er et navn, der i de seneste år har været brugt i en lang række sammenhænge. For os betyder Marlborough-modellen en samling grundregler, som er essentielle i arbejdet i familieklassen, og som beskriver noget af det, der er unikt ved arbejdet på Marlborough Family and Education Centre. Dawson og McHugh selv har endnu ikke udarbejdet en entydig definition. Det vil sige, at beskrivelserne i kapitlet om Marlborough-modellen beror på vores erfaringer fra gentagne besøg på Marlborough Family and Education Centre, vores daglige arbejde omkring familieklasserne og på de uddannelsesforløb, vi i en årrække har udbudt i Gladsaxe Kommune i samarbejde med Dawson og McHugh. Til sidst skal det nævnes, at vi har ladet os inspirere af bogen Flerfamilieterapi, nye veje i familiearbejdet af Eia Asen, Neil Dawson og Brenda McHugh. Som nævnt er familieklasseidéen forholdsvis ny i Danmark. Da der endnu ikke er taget nogle skridt fra central side til at systematisere og standardisere familieklassearbejdet, skal denne bog ses som et bud på, hvordan flerfamiliearbejdet kan se 10

9 ud, mere end som en diskussion af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er vores håb, at bogen vil skabe udvikling og refleksion, så vi i fremtiden kan få en lang række velfungerende familieklasser over hele landet med det overordnede mål at skabe trivsel for så mange børn som muligt i skolen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at trivsel ikke så let lader sig måle, hvilket betyder, at skoleledere og familieklasselærere i de kommende år vil stå overfor udfordringen med at dokumentere, at flerfamiliearbejdet rent faktisk nytter noget og har en berettigelse som tilbud i skolerne i Danmark. Samtidig kan bogen bruges løbende som inspiration til det daglige arbejde, når familieklassen er etableret og godt i gang. Her er en række eksempler efterfulgt af teoretiske og metodiske overvejelser, som kan bruges i det daglige arbejde eller som inspiration til de spændende udfordringer, som helt sikkert venter skolerne, lærerne og familierne i de kommende år. God læselyst. Vi vil gerne takke: Brenda McHugh og Neil Dawson for vidensdeling og inspiration og for billigelse af hele bogprojektet. Janne Graff, som døde alt for tidligt i juli 2009, for støtte og sparring i planlægning af bogen. Tove Uggerhøj Andersen for det store arbejde med tilretning af al tekst, Karen Nilsson Hasle og Mona Samir Sørensen for kritisk gennemlæsning, Susann Thøgersen, Eva Glück Cadan og Torben Rasmussen for inspirationen i det daglige arbejde, Tina Goldberg for oversættelse af forord, Claus Pilehave for inspiration og vejledning i skriveprocessen, Kenneth Bo Jørgensen for hjælp med at skrive synopsen og Lillan Sindahl Glümer for hendes skarpe grammatiske øje. 11