NATURFAG. en udfordring for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURFAG. en udfordring for alle"

Transkript

1

2 NATURFAG en udfordring for alle

3 NATURFAG - en udfordring for alle Danmarks Lærerforening, oktober 2007 Omslagsfoto: Kissen Møller Hansen Lay-out: Stig Nielsen Tryk: CenterTryk, Holbæk ISBN

4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resume 9 Indledning 11 Hvorfor fokus på naturfag? 11 Demokratiudfordringen 11 Individudfordringen, selvfoståelse og handleberedskab 11 Rekrutteringsudfordringen 11 Udfordringerne kræver handling 13 Indsats 1 - Det naturfaglige miljø 15 Samspil mellem de enkelte naturfag 15 Faglig synergi og lærernetværk 17 Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden 21 Indsats 2 - Rammer, forventninger og organisering 25 Gode fysiske rammer for undervisningen og undervisningsmaterialer 25 Konstruktivt samarbejde med erhvervslivet 27 Indsats 3 - Lærernes faglige forudsætninger og kompetencer 29 Tilstrækkeligt antal lærere med naturfaglige liniefag 29 Faglige kompetencer hos alle lærere, der underviser i et af naturfagene 32 Bilag - undersøgelsesresultater 34

5

6 Forord Arbejdsgrupper og kommissioner i Danmark og EU har i de seneste år udsendt et utal af rapporter om undervisning i naturfag (se tekstboks på næste side). Imidlertid er ingen af de forskellige forslag og anbefalinger mundet ud i konkrete og langsigtede ændringer i rammerne for den naturfaglige undervisning. Danmarks Lærerforening udsendte i 2004 rapporten Gør en god skole bedre 1. Her pegede vi på naturfagsundervisningen som én af skolens store udfordringer og kom med anbefalinger, der var meget samstemmende med øvrige anvisninger og ekspertudtalelser. Der er derfor et solidt grundlag for udmøntninger af initiativer med bred opbakning blandt relevante aktører. Der er brug for øjeblikkelig handling på området, såvel som for at ændringer og tiltag implementeres i et forpligtende samarbejde, så varige forbedringer og kvalitetsudvikling på området sikres. Danmarks Lærerforening vil med dette udspil samle op på de ret enslydende rapporter og fremlægge tal for de aktuelle rammer for folkeskolens undervisning i naturfag. Vi finder, at tiden nu er til, at de mange anbefalinger omsættes til konkrete initiativer. Vi vil derfor med dette notat lægge op til en drøftelse med de andre parter omkring folkeskolen ikke mindst Undervisningsministeriet og KL om konkrete forslag, der vil forbedre betingelserne for de naturfaglige fag i folkeskolen (natur/teknik, biologi, geografi og fysik/ kemi). Forslagene er målrettet mod: Det naturfaglige miljø på skolerne De fysiske rammer for naturfagsundervisning og undervisningsmaterialer Lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Anders Bondo Christensen 7 1 Gør en god skole bedre, Danmarks Lærerforening, maj 2004

7 Rapporter fra udvalg nedsat af den danske regering 2003: Fremtidens naturfaglige uddannelser - Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Uddannelsesstyrelsens temaseriehæfte nr. 7. I samme forbindelse er udgivet antologien, Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. 2006: Fremtidens naturfag i Folkeskolen, oplæg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, Undervisningsministeriet. 2006: Undervisningsministeriets udviklingsprogram, En skole i bevægelse: Udvikling af naturfag er første punkt ud af syv under det samlede udviklingsprogram for folkeskolen. Bl.a. er udgivet: Naturfagene i bevægelse Når folkeskolelærere udvikler naturfagsundervisning og Lærerkompetencer i naturfag (idékatalog) 2006: Danmarks Evalueringsinstitut udsender rapporten Undersøgelse af naturvidenskabsindsatse, der er bestilt af Undervisningsministeriet. Evalueringsinstituttet udsendte allerede i 2001 Teknik og naturvidenskab Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab. 2007: Senest har VTU og UVM nedsat et udvalg, som skal forberede en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i hele uddannelsessystemet. Strategien skal også binde eksisterende initiativer på de forskellige uddannelsesområder og i lokale eller institutionseksterne sammenhænge sammen. Rapporter fra EU mv. 2004: European Commission Community research: Europe needs more scientists er en rapport som hovedsagligt behandler den fælleseuropæiske målsætning om en forøgelse af naturvidenskabeligt uddannede og naturvidenskabelige forskere. Rapporten er en analyse af de relevante aktører og institutioner, som kan bidrage til, at flere får en karriere inden for Science, Engineering and Technology. Den indeholder derfor også anbefalinger vedrørende grundskolen og læreruddannelse. 2006: Eurydice (The information network on education in Europe): Rapporten, Science teaching in schools in Europe er en komparativ gennemgang af officielle bestemmelser og anbefalinger for den naturvidenskabelige undervisning i Europa. Rapporten giver samtidig et overblik over den europæiske forskning i naturvidenskabelig undervisning. 2007: European Commission, Directorate- General for Research: Science Education Now: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe. Rapporten blev bestilt af Generaldirektoratet for Forskning og Generaldirektoratet for Kultur og Uddannelse. Rapporten undersøger, hvordan man kan øge unge menneskers interesse i naturvidenskabelige studier og præsenterer en række resultater og anbefalinger, som knytter sig til strukturerne omkring undervisningen samt den pædagogiske tilgang. I rapporten præsenteres begrebet Inquiry-Based Science Education (IBSE), som er en problemorienteret pædagogik med stærk fokus på eksperimenter og elevernes naturlige undren.

8 Resume Syv konkrete forslag fra Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforening ønsker at sætte et særligt fokus på naturfag, da en solid viden på området er afgørende af tre signifikante årsager: For at kunne deltage i den demokratiske proces i samfundet For at ruste eleverne på det personlige plan, så de kan forstå sig selv i forhold til omverden For at imødekomme et behov for rekruttering til det naturfaglige område. Disse udfordringer samt regeringens ambition om at være verdens mest konkurrencedygtige samfund kræver handling. Danmarks Lærerforening opfatter det naturfaglige miljø på skolerne, de fysiske rammer for naturfagsundervisningen og undervisningsmaterialer samt lærernes grund-, efter- og videreuddannelse som de vigtigste indsatsområder. På hvert af disse tre områder er der specifikke udfordringer. Danmarks Lærerforening ønsker indenfor området, der vedrører det naturfaglige miljø, at opnå samspil mellem de enkelte naturfag, opnå faglig synergi og lærernetværk samt didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden. Indenfor området, der vedrører de fysiske rammer for naturfagsundervisningen og undervisningsmaterialer, ønsker Danmarks Lærerforening at indlede et samarbejde, der sikrer gode fysiske rammer for undervisningen og undervisningsmaterialer samt et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet. Indenfor området, der vedrører lærernes uddannelse, ønsker Danmarks Lærerforening at sikre et tilstrækkeligt antal lærere med naturfaglige liniefag samt faglige kompetencer hos alle lærere, der underviser i ét af naturfagene. På baggrund af disse ønsker fremsætter Danmarks Lærerforening syv konkrete forslag: Hvad angår det naturfaglige miljø på skolerne, foreslår Danmarks Lærerforening: 1. at der udarbejdes vejledningsmateriale, der giver naturfagslærerne på den enkelte skole et solidt grundlag for fagdidaktisk samtænkning af fagene. 2. at der på alle skoler indføres en funktion som fagdidaktisk vejleder i naturfag: En resurseperson, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det naturfaglige miljø på skolen blandt andet gennem faglig sparring. 3. at prøveformerne i naturfag ændres, så de afspejler de faglige mål for undervisningen i fagene. Elevernes skal prøves i deres helhedsorienterede faglige forståelse og problemløsningsevne. 9

9 Hvad angår de fysiske rammer for naturfagsundervisning og undervisningsmaterialer, foreslår Danmarks Lærerforening: 4. at der i alle kommuner laves en kortlægning over lokaler, der anvendes til undervisning i et af naturfagene. Kortlægningen skal danne afsæt for en handleplan, der skal sikre, at alle elever modtager naturfagsundervisning i rammer, der lever op til Undervisningsministeriets anbefalinger. 5. at parterne omkring folkeskolen i fællesskab tager initiativ til en dialog med erhvervslivet om at formulere et skoleansvar på linie med virksomhedernes sociale ansvar. Hvad angår lærernes grund-, efter- og videreuddannelse foreslår Danmarks Lærerforening: 6. at lærere får mulighed for at opnå fagdidaktiske kompetencer på liniefagsniveau i fysik/kemi og natur/teknik på eftertragtede vilkår. 7. at anbefalingen fra Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen om et nationalt efteruddannelsesprogram effektueres. 10

10 Indledning Hvorfor fokus på naturfag? I Undervisningsministeriets udredning om naturfag fra samles udfordringerne for det naturfaglige område under tre hovedoverskrifter: demokratiudfordringen, individudfordringen og rekrutteringsudfordringen. Danmarks Lærerforening finder, at udredningen stadig er et udmærket grundlag for den fortsatte dialog om behovet for et særligt fokus på naturfag. Demokratiudfordringen For samfundet er det nødvendigt, at den brede befolkning kan deltage i den demokratiske proces. Demokratisk deltagelse er en forudsætning for opretholdelse af velfærd, miljø og natur. Grænseoverskridende klimamæssige, sundhedsmæssige og teknologiske udfordringer kræver økonomiske, politiske og holdningsmæssige overvejelser og handling, og dette kræver grundlæggende naturfaglige kompetencer. Hvis den brede befolkning er uden tilstrækkelig solid naturvidenskabelig og teknologisk almen dannelse, er der risiko for en slingrekurs i de demokratiske beslutninger og en følgende forringelse af velfærden, miljøet og naturen. Endvidere er der en alvorlig risiko for, at borgere, der ikke har et naturvidenskabeligt almendannende grundlag for at deltage i den demokratiske debat og beslutningsproces, bliver marginaliserede. Individudfordringen, selvforståelse og handleberedskab Hvor demokratiudfordringen sigter mod at ruste eleverne til at handle på samfundsplan, sigter individudfordringen mod at ruste dem på det personlige plan. Eleven skal have et grundlag for at forstå sig selv i forhold til den omgivende natur, kulturen og samfundet og for at handle kompetent i situationer, hvor det er nødvendigt at foretage personlige valg. Demokrati- og individudfordringen, der peges på, er tæt knyttet til folkeskolens grundlæggende dannelsesmæssige forpligtigelse. Naturfaglige kompetencer en nødvendig del af den almene dannelse, som er grundstenen i folkeskolens virke og formål. Rekrutteringsudfordringen Den store interesse for naturfagsundervisningen på nationalt og europæisk plan skyldes i vid udstrækning en bekymring for, hvad der ofte omtales som den vigende rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. 2 Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet

11 I den danske uddannelses- og arbejdsmarkedsdebat er det blevet fremstillet som et specielt dansk problem, at antallet af uddannede kandidater på visse videregående teknologiske og naturfaglige uddannelser ikke lever op til samfundets fremtidige efterspørgsel. Følgende citat fra Europakommissionens rapport om naturfagsundervisning 3 viser, at problemstillingen på ingen måde er et særlig dansk problem: Adskillige undersøgelser har i det senere år vist et alarmerende fald i unge menneskers interesse for centrale naturvidenskabelige discipliner og matematik. På trods af det store antal projekter og programmer, der er blevet gennemført for at ændre denne trend, er der kun beskedne tegn på forbedring. Med mindre der tages mere effektive skridt, vil Europas innovationskapacitet og forskningskvalitet falde. Hos befolkningen som sådan er erhvervelsen af kvalifikationer, som bliver stadig mere væsentlige for alle mennesker i samfund som i stigende grad er afhængig af udnyttelse af viden også under tiltagende pres. I hele Europa er man således opmærksom på, at en stigende mangel på arbejdskraft inden for en række naturfaglige uddannelsesområder kan hæmme udvikling af nye højteknologiske vækstområder. Rekrutteringsudfordringen på det naturfaglige område bliver som i citatet fra Europakommissionen ofte fremstillet som, at der er en vigende rekruttering til området. Det er øjensynligt ikke tilfældet. Udfordringen skyldes først og fremmest et øget behov for rekruttering til området som følge af ambitiøse økonomiske målsætninger. I EU-sammenhænge såvel som nationalt udpeges naturvidenskabelig viden og kompetencer som afgørende i forhold til innovation, øget konkurrenceevne og produktivitet og samfunds- og vidensmæssig udvikling. Vidensamfundet, eller læringssamfundet, er nu en fremstilling af de europæiske samfund, som der hersker bred konsensus om. Uddannelse er dermed i fokus som nøglen til at opnå Europas ambitiøse økonomiske og sociale målsætninger. I Lissabonstrategien hedder det bl.a.: EU skal inden år 2010 være den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi på kloden. 12 Den danske regering vil ligge forrest i feltet. Globaliseringsstrategien fokuserer derfor på uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse. Regeringens mål er, at de danske elever skal være blandt verdens bedste inden for de fire fagområder: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Ovenstående citat kan derfor suppleres med følgende fra regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2006: Hvis Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund, skal vi være blandt de fem bedste lande i verden på alle disse områder, og andre lande må ikke gøre os rangen stridig. 3 European Commission, Directorate-General for Research, Science Education Now: A renewed Pedagogy for the Future of Europe, s. 2

12 Udfordringerne kræver handlinger Den danske regerings ambition om at være verdens mest konkurrencedygtige samfund kræver naturligvis, at man er klar til at investere tilstrækkeligt, men først og fremmest er der behov for en afklaring af, hvad der menes med, at være blandt de fem bedste lande på de pågældende områder. Betyder det, at danske elever skal ligge i top fem på de pågældende områder i forskellige internationale undersøgelser, eller betyder det, at vi skal styrke de kvaliteter, der gør, at Microsofts næstkommanderende Steve Balmer udtrykker sin vinderstrategi som I want the whole world to be Danish? Efter Danmarks Lærerforenings opfattelse må målet klart være det sidste, så danske elever fortsat udvikler de evner, der gør, at danske ingeniører m.fl. er i høj kurs internationalt set. De initiativer, der er kommet fra regeringen, vægter det, der kan måles i harmoniserede internationale undersøgelser og test som et normgivende kvalitetsparameter. Hermed risikerer vi at bortharmonisere de kvaliteter, som folkeskolen har opbygget gennem generationer, og som er grundlaget for vores konkurrenceevne i en globaliseret verden. Som professor Howard Gardner udtrykte det overfor undervisningsminister Bertel Haarder: Den sørgelige nyhed er, at formålet med uddannelse - fra Hongkong over Hawaii til Buenos Aires - er blevet at hæve placeringen i internationale sammenligninger. Det er helt ærligt patetisk. Og det er et nulspil. For når Finland går op, går Hongkong ned. Vi skal i stedet sige, hvilken slags mennesker og verden vil vi have, og organisere vores uddannelsessystem efter det. Men undervisningsministre over hele verden er blevet flokdyr, der jagter de internationale sammenligninger 5. Chefredaktør Mikael R. Lindholm, der er medlem af Innovationsrådets strategigruppe fastslår: Velfærdssystemet er med til at skabe nogle meget engagerede, dynamiske, nysgerrige og kompetente mennesker i Danmark. Og det er lige netop de egenskaber, vi nyder godt af, og som resten af verden misunder os. Men Danmark interesserer sig for lidt for sine særlige kulturelt bestemte kompetencer, som resten af verden misunder os. I stedet er regeringen ved at harmonisere vores styrker ud af uddannelsessystemet. Danmarks Lærerforening finder, at rekrutteringsudfordringen må tages seriøst og i sig selv er tilstrækkelig alvorlig til politisk handling. Vi deler imidlertid anbefalingerne fra 4 Information 20. marts Politiken, 8. august Information 20. marts

13 rapporten om fremtidens naturfag 7, der fremhæver, at mens rekrutteringsudfordringens negative økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser umiddelbart kan synes tydeligst, er demokratiudfordringen en endnu mere grundlæggende og omfattende udfordring, hvis betydning for velfærdssamfundet ikke må undervurderes. Udfordringerne for naturfag må derfor ses i sammenhæng, hvor individudfordringen, som fremhævet i rapporten om fremtidens naturfag, kan være nøglen til at imødekomme de øvrige to udfordringer. Undervisningen i folkeskolen skal være relevant for eleverne og beskæftige sig med problemer, der betyder noget for dem. Som lektor Henrik Busch siger: Vejen til, at flere danske elever ønsker at uddanne sig inden for naturfag, er ikke nødvendigvis, at man forsøger at proppe så megen traditionel naturvidenskabelig viden ind i hovedet på eleverne i skolen. Det kan ligeså godt være noget, der dels arbejder på det her demokratiaspekt og samtidig får eleverne til at indse, at naturfagene faktisk er relevante og af værdi for dem. På den baggrund kan man højere oppe i systemet rekruttere disse unge Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet Folkeskolen 11. maj 2006

14 Indsats 1 Det naturfaglige miljø Danmarks Lærerforening ønsker på dette område at indlede et samarbejde, der kan sikre: Samspil mellem de enkelte naturfag Faglig synergi og lærernetværk Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden. Samspil mellem de enkelte naturfag Fagdidaktisk samtænkning Fagmålene for naturfagene skal ifølge Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 9 præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem naturfagene. Der mangler ifølge udvalget en systematisk fagdidaktisk samtænkning af de fire naturfag (natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi), især mht. centrale begreber og faglige kompetencer. Målbeskrivelserne er ikke et tilstrækkeligt godt redskab for lærerne i den daglige undervisning, til udnyttelse af mulighederne for synergi i flerfagligt samarbejde og til at sikre elevernes faglige progression fra indskoling til overgang til ungdomsuddannelse 10. Arbejdsgruppens anbefaling er stort set identisk med den anbefaling ministeriet allerede i 2003 fik fra dens tidligere arbejdsgruppe 11. Også international forskning peger på, at der er en tendens til, at undervisningen på lower secondary level ( klassetrin) er præget af en stereotyp tilgang til de praktiske aktiviteter, mens man i primary education (1. 5. klassetrin) er mere åben over for udforskende og undersøgende aktiviteter. 12 Undersøgelser og sammenligninger af curricula viser, at det samfundsmæssige perspektiv er en del af naturfagsundervisningen både på primary og lower secondary level. Dette stemmer overens med det forholdsvis nye fokus på naturvidenskab, som en del af den almene dannelse Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Ibid. 11 Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Ibid. 15

15 I evalueringsinstituttets rapport om naturfag 14 peges på, at undervisningen i de naturvidenskabelige fag i dag er vendt på hovedet i forhold til foruddisponerethed, sådan at børn i de mindre klasser bliver mødt med de store samfundsspørgsmål, mens de i de ældre klasser i folkeskolen og i gymnasiet pludselig bliver mødt med en forventning om, at de skal lære en masse detailviden og skubbe de store spørgsmål i baggrunden. Den problemstilling må indgå i en ny fagdidaktisk samtænkning. Læseplaner og undervisningsvejledninger Undervisningsministeriet udsendte i april 2004 nye faghæfter i bl.a. fysik/kemi og biologi 15. I forhold til ønsket om styrkelse af samspillet mellem de naturfaglige fag er det overraskende, at hverken læseplan eller undervisningsvejledning i faghæftet om biologi indeholder noget om dette samspil. Kun i indledningen til undervisningsvejledningen opfordres til et samarbejde mellem lærerne i biologi, geografi og fysik/kemi. Mere hjælp får lærerne ikke i faghæftet om fysik/kemi. I dette hæfte opfordres også til et tæt samarbejde mellem biologilæreren, geografilæreren og fysik/kemilæreren om naturfagsundervisningen - med dyb respekt for hinandens faglige kompetencer, som det tilføjes. Men der er ikke antydning af forslag, som støtter det ønskede samspil. På tilsvarende vis savnes en beskrivelse af den faglige progression for den samlede undervisning i naturfag gennem hele skoleforløbet. I faghæfterne anbefales det, at der føres logbog, som bl.a. kan danne afsæt for kommunikationen mellem afgivne og nye lærere fx ved overgangen fra natur/teknik til den fagdelte undervisning på de ældste klassetrin. Det er dog tvivlsomt, om det alene kan løse det naturvidenskabelige kontinuitetsproblem, hvor natur/teknik ikke i tilstrækkelig grad virker som optakt til de efterfølgende naturfag 16. Danmarks Lærerforening foreslår, at der udarbejdes vejledningsmateriale, der giver naturfagslærerne på den enkelte skole et solidt grundlag for fagdidaktisk samtænkning af fagene Danmarks Evalueringsinstitut: Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab Undervisningsministeriets faghæfter 13, 15 og 17 (natur/teknik, biologi, fysik/kemi), Tordis Broch og Niels Egelund, Et forældreperspektiv på naturfagsundervisning. DPU 2002

16 Faglig synergi og lærernetværk Ensomhed eller fællesskab Naturfagene skal være et kommunalt indsatsområde. Det anbefales i ministeriets seneste rapport på området 17. Indsatsområder skal etableres ved iværksættelse af kommunale handlingsplaner, som skal sikre liniefagsdækning, udpegning af kommunale naturfagskonsulenter, tilstrækkelige fysiske rammer og dokumentation for overdragelsesforretninger. Udvalget beskriver og kommenterer en kultur præget af faglig ensomhed for den enkelte og mangel på kollegial sparring i form af inspiration og videndeling. De små fag på klassetrin samt anvendelse af lærere uden liniefag udpeges som faktorer, der medvirker til at fastholde denne kultur. Den vigtigste forudsætning for at kunne både vedligeholde og udvikle kompetencerne hos lærerne er, at de i det daglige oplever sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fællesskab, der også har ledelsens bevågenhed. Danmarks Lærerforenings undersøgelse fra august 2007 viser, at 44 % af kommunerne har fulgt anbefalingen om at gøre naturfag til et kommunalt indsatsområde. Det er en tydelig fremgang, siden evalueringsinstituttet foretog en kortlægning i Den viste, at kun 10 % af kommunerne havde foretaget initiativer for at fremme interessen for teknik og naturvidenskab 18 eller havde naturvidenskab som et særligt indsatsområde. Det er en positiv fremgang, men tallet viser også, at der langt igen til, at alle kommuner har taget fat på området. 17 Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, s Danmarks Evalueringsinstitut: Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab

17 Er ét eller flere af naturfagene et kommunalt indsatsområde i kommunen? Ja Nej 56% 44% Af de kommuner, der ifølge Danmarks Lærerforenings undersøgelse har gjort området til et indsatsområde, har kun 55 % tilført skolerne ekstra resurser til området. De resurser er tydeligvis primært gået til områder, der udløser statslige tilskudsordninger. Kommunerne har, i det omfang de har prioriteret området, satset på efteruddannelse, undervisningsmaterialer og renovering af bygninger, mens kun meget få har afsat midler til særlige resursepersoner på området. Har skolerne i kommunen fået tilført særlige midler for det igangværende skoleår (2007/08) som følge af, at naturfagene er blevet gjort til et særligt kommunalt indsatsområde? 3% ja nej ved ikke 42% 55% 18

18 Faglig resurseperson Skal det faglige fællesskab sikres, er det nødvendigt, at der på alle skoler er en lærer, der har faglige og praktiske resurser til at fastholde det fælles engagement. Undervisningsministeriets udvalg om fremtidens naturfag anbefaler, at alle skoler arbejder på at organisere naturfagsteam, der koordineres af en person evt. med en PD i naturfagsdidaktik 19. De foreslår endvidere, at alle kommuner har en særlig naturfagskonsulent med sigte på den fælles kommunale naturfagsindsats og koordinering af behovet for efteruddannelse 20. Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser, at kun 21 % af kommunerne har en naturfagskonsulent. Anbefalingen om naturfagsteam blev allerede fremført i 2003 i strategioplægget Fremtidens naturfaglige uddannelser. Heri hedder det, at arbejde i faglige lærerteam er nødvendigt, fordi naturfagene hver for sig giver grundlag for en forståelse for hver deres aspekter af liv, natur og samfund og således ikke kan substituere hinanden, men at samarbejde mellem fagene er påtrængende for, at elever opnår naturfaglige kompetencer på tilstrækkeligt niveau. Og videre, at undervisning i naturfagene kræver en stadig kompetenceudvikling samt et velfungerende fagdidaktisk fællesskab og samarbejde blandt underviserne 21. Også international forskning udpeger behovet for teamsamarbejde og tværfaglighed som væsentlige rammefaktorer for naturfagsundervisning, herunder EUs publikation Europe needs more scientists. Heri beskriver man den privatpraktiserende lærer, hvis ekspertise og erfaring kan støttes og udvikles gennem professionel interaktion med andre (fag)lærere 22. Forandring og implementering af forskellige initiativer og lovforslag er desuden afhængig af aktiv inddragelse af især lærerne. Lærernetværk er derfor også nødvendige og hensigtsmæssige i implementeringssammenhænge og vil også være det i forhold til at integrere forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden om undervisning og læring, og dermed mod 19 Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Undervisningsministeriet 2003, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr : Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, s European Commision (The High Level Group on Increasing Human Resources for Science and Technology in Europe), 2004, Europe needs more scientists, s De henviser i øvrigt til programmer, som understøtter samarbejde mellem lærere i Østrig og Tyskland. 19

19 virke den distance, som eksisterer mellem forskning og nyskabelser og den eksisterende undervisningspraksis 23. Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser, at 60 % af lærerne, der underviser i ét eller flere naturfag indgår i et formelt fagligt samarbejde med deres kolleger på området. Det er imidlertid kun de færreste steder, at der er afsat resurser til en resurselærer, der kan koordinere området. Er der på din skole afsat resurser til, at en lærerkollega med særlige naturfaglige kompetencer kan give faglig sparring omkring undervisning i det/de naturfag, som du underviser i? Cand. Scient. Jan Sølberg beskriver i sin ph.d.-afhandling fra juni 2007 betingelserne for at skabe vedvarende udvikling for naturfagsundervisningen på den enkelte skole 24. Han konkluderer, at et fagligt fællesskab ikke kun er ønskeligt, men slet og ret nødvendigt for naturfagslærernes faglige overlevelse. Uden en indlejret støttefunktion i form af et fagligt fællesskab på skolerne risikerer naturfagslærerne at blive fagligt ineffektive og marginaliserede. Danmarks Lærerforening foreslår, at der på alle skoler indføres en funktion som faglig vejleder i naturfag. En resurseperson, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det naturfaglige miljø på skolen blandt andet gennem faglig sparring Ibid., s. 152 og 153. Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Jan Sølberg, Udvikling af lokale naturfaglige kulturer. DPU 2007

20 Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden Faglighed, didaktik og pædagogik Lærere i Danmark går foran i forhold til didaktiske kompetencer. Det er ikke en tilfældighed, at det er en dansk folkeskolelærer, som i foråret blev kåret som Europas bedste lærer i naturfag. Læreren Finn Skaarup Jensen, Rønde Skole, sagde i den forbindelse: Ikke bare mit projekt, men alle de danske projekter er jo levende bevis på, at naturvidenskab kan være både sjovt, spændende, kreativt og på højt fagligt niveau på samme tid. Mine elever har elsket at bygge robotterne, og de bliver jo ved. Nogle tror, at naturvidenskab kun er for nørder, men det her viser jo tydeligt, at når man tager udgangspunkt i børnenes hverdag og derfra inddrager videnskabsteori, så bliver det tilgængeligt for alle 25. Eurydice citerer i deres rapport forskning, som viser vigtigheden af at tage udgangspunkt i børns common sense -forståelser. Ligesom faglig dygtighed er vigtig for al undervisning, er didaktisk og pædagogisk indsigt helt central for kvaliteten af undervisning og elevers læring. Dette er ikke nyt for danske lærere og danske læreruddannelser, og den danske model, treklangen, er en grundsten i uddannelsen af de danske lærere. Det anbefales i rapporten, at man fra centralt hold er opmærksom på de didaktiske kompetencer i reguleringen af læreruddannelse og læreruddannelsesinstitutioner 26. Den citerede internationale forskning er optaget af børnenes forståelse og erkendelse af sammenhængen mellem praktiske eksperimenter og den tilgrundliggende teori. Der foreslås to tilgange til udvikling af det eksperimentelle arbejde: 1. Tilvejebringelse af et bredere og mere forskelligartet billede af, hvad videnskab indebærer 2. Højere grad af autonomi til eleverne gennem mere åbne opgaver, som giver mulighed for at udvikle deres højere kognitive færdigheder 27. Praktisk arbejde og forsøg kan inspirere samt træne og udvikle eleverne; imidlertid er det nødvendigt, at læreren har det fagdidaktiske overblik, der kan sikre, at forsøgene omsættes til en teoretisk forståelse hos eleverne. Hands-on skal omsættes til minds-on Dansk naturfagslærer udpeget til Europas bedste, pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet 13. april Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s European Commision (The High Level Group on Increasing Human Resources for Science and Technology in Europe), 2004, Europe needs more scientists, s

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik

Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik Martin Krabbe Sillasen, VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg Paloa Valero, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere