NATURFAG. en udfordring for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURFAG. en udfordring for alle"

Transkript

1

2 NATURFAG en udfordring for alle

3 NATURFAG - en udfordring for alle Danmarks Lærerforening, oktober 2007 Omslagsfoto: Kissen Møller Hansen Lay-out: Stig Nielsen Tryk: CenterTryk, Holbæk ISBN

4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resume 9 Indledning 11 Hvorfor fokus på naturfag? 11 Demokratiudfordringen 11 Individudfordringen, selvfoståelse og handleberedskab 11 Rekrutteringsudfordringen 11 Udfordringerne kræver handling 13 Indsats 1 - Det naturfaglige miljø 15 Samspil mellem de enkelte naturfag 15 Faglig synergi og lærernetværk 17 Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden 21 Indsats 2 - Rammer, forventninger og organisering 25 Gode fysiske rammer for undervisningen og undervisningsmaterialer 25 Konstruktivt samarbejde med erhvervslivet 27 Indsats 3 - Lærernes faglige forudsætninger og kompetencer 29 Tilstrækkeligt antal lærere med naturfaglige liniefag 29 Faglige kompetencer hos alle lærere, der underviser i et af naturfagene 32 Bilag - undersøgelsesresultater 34

5

6 Forord Arbejdsgrupper og kommissioner i Danmark og EU har i de seneste år udsendt et utal af rapporter om undervisning i naturfag (se tekstboks på næste side). Imidlertid er ingen af de forskellige forslag og anbefalinger mundet ud i konkrete og langsigtede ændringer i rammerne for den naturfaglige undervisning. Danmarks Lærerforening udsendte i 2004 rapporten Gør en god skole bedre 1. Her pegede vi på naturfagsundervisningen som én af skolens store udfordringer og kom med anbefalinger, der var meget samstemmende med øvrige anvisninger og ekspertudtalelser. Der er derfor et solidt grundlag for udmøntninger af initiativer med bred opbakning blandt relevante aktører. Der er brug for øjeblikkelig handling på området, såvel som for at ændringer og tiltag implementeres i et forpligtende samarbejde, så varige forbedringer og kvalitetsudvikling på området sikres. Danmarks Lærerforening vil med dette udspil samle op på de ret enslydende rapporter og fremlægge tal for de aktuelle rammer for folkeskolens undervisning i naturfag. Vi finder, at tiden nu er til, at de mange anbefalinger omsættes til konkrete initiativer. Vi vil derfor med dette notat lægge op til en drøftelse med de andre parter omkring folkeskolen ikke mindst Undervisningsministeriet og KL om konkrete forslag, der vil forbedre betingelserne for de naturfaglige fag i folkeskolen (natur/teknik, biologi, geografi og fysik/ kemi). Forslagene er målrettet mod: Det naturfaglige miljø på skolerne De fysiske rammer for naturfagsundervisning og undervisningsmaterialer Lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Anders Bondo Christensen 7 1 Gør en god skole bedre, Danmarks Lærerforening, maj 2004

7 Rapporter fra udvalg nedsat af den danske regering 2003: Fremtidens naturfaglige uddannelser - Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Uddannelsesstyrelsens temaseriehæfte nr. 7. I samme forbindelse er udgivet antologien, Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. 2006: Fremtidens naturfag i Folkeskolen, oplæg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, Undervisningsministeriet. 2006: Undervisningsministeriets udviklingsprogram, En skole i bevægelse: Udvikling af naturfag er første punkt ud af syv under det samlede udviklingsprogram for folkeskolen. Bl.a. er udgivet: Naturfagene i bevægelse Når folkeskolelærere udvikler naturfagsundervisning og Lærerkompetencer i naturfag (idékatalog) 2006: Danmarks Evalueringsinstitut udsender rapporten Undersøgelse af naturvidenskabsindsatse, der er bestilt af Undervisningsministeriet. Evalueringsinstituttet udsendte allerede i 2001 Teknik og naturvidenskab Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab. 2007: Senest har VTU og UVM nedsat et udvalg, som skal forberede en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i hele uddannelsessystemet. Strategien skal også binde eksisterende initiativer på de forskellige uddannelsesområder og i lokale eller institutionseksterne sammenhænge sammen. Rapporter fra EU mv. 2004: European Commission Community research: Europe needs more scientists er en rapport som hovedsagligt behandler den fælleseuropæiske målsætning om en forøgelse af naturvidenskabeligt uddannede og naturvidenskabelige forskere. Rapporten er en analyse af de relevante aktører og institutioner, som kan bidrage til, at flere får en karriere inden for Science, Engineering and Technology. Den indeholder derfor også anbefalinger vedrørende grundskolen og læreruddannelse. 2006: Eurydice (The information network on education in Europe): Rapporten, Science teaching in schools in Europe er en komparativ gennemgang af officielle bestemmelser og anbefalinger for den naturvidenskabelige undervisning i Europa. Rapporten giver samtidig et overblik over den europæiske forskning i naturvidenskabelig undervisning. 2007: European Commission, Directorate- General for Research: Science Education Now: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe. Rapporten blev bestilt af Generaldirektoratet for Forskning og Generaldirektoratet for Kultur og Uddannelse. Rapporten undersøger, hvordan man kan øge unge menneskers interesse i naturvidenskabelige studier og præsenterer en række resultater og anbefalinger, som knytter sig til strukturerne omkring undervisningen samt den pædagogiske tilgang. I rapporten præsenteres begrebet Inquiry-Based Science Education (IBSE), som er en problemorienteret pædagogik med stærk fokus på eksperimenter og elevernes naturlige undren.

8 Resume Syv konkrete forslag fra Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforening ønsker at sætte et særligt fokus på naturfag, da en solid viden på området er afgørende af tre signifikante årsager: For at kunne deltage i den demokratiske proces i samfundet For at ruste eleverne på det personlige plan, så de kan forstå sig selv i forhold til omverden For at imødekomme et behov for rekruttering til det naturfaglige område. Disse udfordringer samt regeringens ambition om at være verdens mest konkurrencedygtige samfund kræver handling. Danmarks Lærerforening opfatter det naturfaglige miljø på skolerne, de fysiske rammer for naturfagsundervisningen og undervisningsmaterialer samt lærernes grund-, efter- og videreuddannelse som de vigtigste indsatsområder. På hvert af disse tre områder er der specifikke udfordringer. Danmarks Lærerforening ønsker indenfor området, der vedrører det naturfaglige miljø, at opnå samspil mellem de enkelte naturfag, opnå faglig synergi og lærernetværk samt didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden. Indenfor området, der vedrører de fysiske rammer for naturfagsundervisningen og undervisningsmaterialer, ønsker Danmarks Lærerforening at indlede et samarbejde, der sikrer gode fysiske rammer for undervisningen og undervisningsmaterialer samt et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet. Indenfor området, der vedrører lærernes uddannelse, ønsker Danmarks Lærerforening at sikre et tilstrækkeligt antal lærere med naturfaglige liniefag samt faglige kompetencer hos alle lærere, der underviser i ét af naturfagene. På baggrund af disse ønsker fremsætter Danmarks Lærerforening syv konkrete forslag: Hvad angår det naturfaglige miljø på skolerne, foreslår Danmarks Lærerforening: 1. at der udarbejdes vejledningsmateriale, der giver naturfagslærerne på den enkelte skole et solidt grundlag for fagdidaktisk samtænkning af fagene. 2. at der på alle skoler indføres en funktion som fagdidaktisk vejleder i naturfag: En resurseperson, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det naturfaglige miljø på skolen blandt andet gennem faglig sparring. 3. at prøveformerne i naturfag ændres, så de afspejler de faglige mål for undervisningen i fagene. Elevernes skal prøves i deres helhedsorienterede faglige forståelse og problemløsningsevne. 9

9 Hvad angår de fysiske rammer for naturfagsundervisning og undervisningsmaterialer, foreslår Danmarks Lærerforening: 4. at der i alle kommuner laves en kortlægning over lokaler, der anvendes til undervisning i et af naturfagene. Kortlægningen skal danne afsæt for en handleplan, der skal sikre, at alle elever modtager naturfagsundervisning i rammer, der lever op til Undervisningsministeriets anbefalinger. 5. at parterne omkring folkeskolen i fællesskab tager initiativ til en dialog med erhvervslivet om at formulere et skoleansvar på linie med virksomhedernes sociale ansvar. Hvad angår lærernes grund-, efter- og videreuddannelse foreslår Danmarks Lærerforening: 6. at lærere får mulighed for at opnå fagdidaktiske kompetencer på liniefagsniveau i fysik/kemi og natur/teknik på eftertragtede vilkår. 7. at anbefalingen fra Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen om et nationalt efteruddannelsesprogram effektueres. 10

10 Indledning Hvorfor fokus på naturfag? I Undervisningsministeriets udredning om naturfag fra samles udfordringerne for det naturfaglige område under tre hovedoverskrifter: demokratiudfordringen, individudfordringen og rekrutteringsudfordringen. Danmarks Lærerforening finder, at udredningen stadig er et udmærket grundlag for den fortsatte dialog om behovet for et særligt fokus på naturfag. Demokratiudfordringen For samfundet er det nødvendigt, at den brede befolkning kan deltage i den demokratiske proces. Demokratisk deltagelse er en forudsætning for opretholdelse af velfærd, miljø og natur. Grænseoverskridende klimamæssige, sundhedsmæssige og teknologiske udfordringer kræver økonomiske, politiske og holdningsmæssige overvejelser og handling, og dette kræver grundlæggende naturfaglige kompetencer. Hvis den brede befolkning er uden tilstrækkelig solid naturvidenskabelig og teknologisk almen dannelse, er der risiko for en slingrekurs i de demokratiske beslutninger og en følgende forringelse af velfærden, miljøet og naturen. Endvidere er der en alvorlig risiko for, at borgere, der ikke har et naturvidenskabeligt almendannende grundlag for at deltage i den demokratiske debat og beslutningsproces, bliver marginaliserede. Individudfordringen, selvforståelse og handleberedskab Hvor demokratiudfordringen sigter mod at ruste eleverne til at handle på samfundsplan, sigter individudfordringen mod at ruste dem på det personlige plan. Eleven skal have et grundlag for at forstå sig selv i forhold til den omgivende natur, kulturen og samfundet og for at handle kompetent i situationer, hvor det er nødvendigt at foretage personlige valg. Demokrati- og individudfordringen, der peges på, er tæt knyttet til folkeskolens grundlæggende dannelsesmæssige forpligtigelse. Naturfaglige kompetencer en nødvendig del af den almene dannelse, som er grundstenen i folkeskolens virke og formål. Rekrutteringsudfordringen Den store interesse for naturfagsundervisningen på nationalt og europæisk plan skyldes i vid udstrækning en bekymring for, hvad der ofte omtales som den vigende rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. 2 Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet

11 I den danske uddannelses- og arbejdsmarkedsdebat er det blevet fremstillet som et specielt dansk problem, at antallet af uddannede kandidater på visse videregående teknologiske og naturfaglige uddannelser ikke lever op til samfundets fremtidige efterspørgsel. Følgende citat fra Europakommissionens rapport om naturfagsundervisning 3 viser, at problemstillingen på ingen måde er et særlig dansk problem: Adskillige undersøgelser har i det senere år vist et alarmerende fald i unge menneskers interesse for centrale naturvidenskabelige discipliner og matematik. På trods af det store antal projekter og programmer, der er blevet gennemført for at ændre denne trend, er der kun beskedne tegn på forbedring. Med mindre der tages mere effektive skridt, vil Europas innovationskapacitet og forskningskvalitet falde. Hos befolkningen som sådan er erhvervelsen af kvalifikationer, som bliver stadig mere væsentlige for alle mennesker i samfund som i stigende grad er afhængig af udnyttelse af viden også under tiltagende pres. I hele Europa er man således opmærksom på, at en stigende mangel på arbejdskraft inden for en række naturfaglige uddannelsesområder kan hæmme udvikling af nye højteknologiske vækstområder. Rekrutteringsudfordringen på det naturfaglige område bliver som i citatet fra Europakommissionen ofte fremstillet som, at der er en vigende rekruttering til området. Det er øjensynligt ikke tilfældet. Udfordringen skyldes først og fremmest et øget behov for rekruttering til området som følge af ambitiøse økonomiske målsætninger. I EU-sammenhænge såvel som nationalt udpeges naturvidenskabelig viden og kompetencer som afgørende i forhold til innovation, øget konkurrenceevne og produktivitet og samfunds- og vidensmæssig udvikling. Vidensamfundet, eller læringssamfundet, er nu en fremstilling af de europæiske samfund, som der hersker bred konsensus om. Uddannelse er dermed i fokus som nøglen til at opnå Europas ambitiøse økonomiske og sociale målsætninger. I Lissabonstrategien hedder det bl.a.: EU skal inden år 2010 være den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi på kloden. 12 Den danske regering vil ligge forrest i feltet. Globaliseringsstrategien fokuserer derfor på uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse. Regeringens mål er, at de danske elever skal være blandt verdens bedste inden for de fire fagområder: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Ovenstående citat kan derfor suppleres med følgende fra regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2006: Hvis Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund, skal vi være blandt de fem bedste lande i verden på alle disse områder, og andre lande må ikke gøre os rangen stridig. 3 European Commission, Directorate-General for Research, Science Education Now: A renewed Pedagogy for the Future of Europe, s. 2

12 Udfordringerne kræver handlinger Den danske regerings ambition om at være verdens mest konkurrencedygtige samfund kræver naturligvis, at man er klar til at investere tilstrækkeligt, men først og fremmest er der behov for en afklaring af, hvad der menes med, at være blandt de fem bedste lande på de pågældende områder. Betyder det, at danske elever skal ligge i top fem på de pågældende områder i forskellige internationale undersøgelser, eller betyder det, at vi skal styrke de kvaliteter, der gør, at Microsofts næstkommanderende Steve Balmer udtrykker sin vinderstrategi som I want the whole world to be Danish? Efter Danmarks Lærerforenings opfattelse må målet klart være det sidste, så danske elever fortsat udvikler de evner, der gør, at danske ingeniører m.fl. er i høj kurs internationalt set. De initiativer, der er kommet fra regeringen, vægter det, der kan måles i harmoniserede internationale undersøgelser og test som et normgivende kvalitetsparameter. Hermed risikerer vi at bortharmonisere de kvaliteter, som folkeskolen har opbygget gennem generationer, og som er grundlaget for vores konkurrenceevne i en globaliseret verden. Som professor Howard Gardner udtrykte det overfor undervisningsminister Bertel Haarder: Den sørgelige nyhed er, at formålet med uddannelse - fra Hongkong over Hawaii til Buenos Aires - er blevet at hæve placeringen i internationale sammenligninger. Det er helt ærligt patetisk. Og det er et nulspil. For når Finland går op, går Hongkong ned. Vi skal i stedet sige, hvilken slags mennesker og verden vil vi have, og organisere vores uddannelsessystem efter det. Men undervisningsministre over hele verden er blevet flokdyr, der jagter de internationale sammenligninger 5. Chefredaktør Mikael R. Lindholm, der er medlem af Innovationsrådets strategigruppe fastslår: Velfærdssystemet er med til at skabe nogle meget engagerede, dynamiske, nysgerrige og kompetente mennesker i Danmark. Og det er lige netop de egenskaber, vi nyder godt af, og som resten af verden misunder os. Men Danmark interesserer sig for lidt for sine særlige kulturelt bestemte kompetencer, som resten af verden misunder os. I stedet er regeringen ved at harmonisere vores styrker ud af uddannelsessystemet. Danmarks Lærerforening finder, at rekrutteringsudfordringen må tages seriøst og i sig selv er tilstrækkelig alvorlig til politisk handling. Vi deler imidlertid anbefalingerne fra 4 Information 20. marts Politiken, 8. august Information 20. marts

13 rapporten om fremtidens naturfag 7, der fremhæver, at mens rekrutteringsudfordringens negative økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser umiddelbart kan synes tydeligst, er demokratiudfordringen en endnu mere grundlæggende og omfattende udfordring, hvis betydning for velfærdssamfundet ikke må undervurderes. Udfordringerne for naturfag må derfor ses i sammenhæng, hvor individudfordringen, som fremhævet i rapporten om fremtidens naturfag, kan være nøglen til at imødekomme de øvrige to udfordringer. Undervisningen i folkeskolen skal være relevant for eleverne og beskæftige sig med problemer, der betyder noget for dem. Som lektor Henrik Busch siger: Vejen til, at flere danske elever ønsker at uddanne sig inden for naturfag, er ikke nødvendigvis, at man forsøger at proppe så megen traditionel naturvidenskabelig viden ind i hovedet på eleverne i skolen. Det kan ligeså godt være noget, der dels arbejder på det her demokratiaspekt og samtidig får eleverne til at indse, at naturfagene faktisk er relevante og af værdi for dem. På den baggrund kan man højere oppe i systemet rekruttere disse unge Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet Folkeskolen 11. maj 2006

14 Indsats 1 Det naturfaglige miljø Danmarks Lærerforening ønsker på dette område at indlede et samarbejde, der kan sikre: Samspil mellem de enkelte naturfag Faglig synergi og lærernetværk Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden. Samspil mellem de enkelte naturfag Fagdidaktisk samtænkning Fagmålene for naturfagene skal ifølge Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 9 præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem naturfagene. Der mangler ifølge udvalget en systematisk fagdidaktisk samtænkning af de fire naturfag (natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi), især mht. centrale begreber og faglige kompetencer. Målbeskrivelserne er ikke et tilstrækkeligt godt redskab for lærerne i den daglige undervisning, til udnyttelse af mulighederne for synergi i flerfagligt samarbejde og til at sikre elevernes faglige progression fra indskoling til overgang til ungdomsuddannelse 10. Arbejdsgruppens anbefaling er stort set identisk med den anbefaling ministeriet allerede i 2003 fik fra dens tidligere arbejdsgruppe 11. Også international forskning peger på, at der er en tendens til, at undervisningen på lower secondary level ( klassetrin) er præget af en stereotyp tilgang til de praktiske aktiviteter, mens man i primary education (1. 5. klassetrin) er mere åben over for udforskende og undersøgende aktiviteter. 12 Undersøgelser og sammenligninger af curricula viser, at det samfundsmæssige perspektiv er en del af naturfagsundervisningen både på primary og lower secondary level. Dette stemmer overens med det forholdsvis nye fokus på naturvidenskab, som en del af den almene dannelse Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Ibid. 11 Andersen, N., Busch H., Horst, S., og Troelsen, R. Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, Undervisningsministeriet Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Ibid. 15

15 I evalueringsinstituttets rapport om naturfag 14 peges på, at undervisningen i de naturvidenskabelige fag i dag er vendt på hovedet i forhold til foruddisponerethed, sådan at børn i de mindre klasser bliver mødt med de store samfundsspørgsmål, mens de i de ældre klasser i folkeskolen og i gymnasiet pludselig bliver mødt med en forventning om, at de skal lære en masse detailviden og skubbe de store spørgsmål i baggrunden. Den problemstilling må indgå i en ny fagdidaktisk samtænkning. Læseplaner og undervisningsvejledninger Undervisningsministeriet udsendte i april 2004 nye faghæfter i bl.a. fysik/kemi og biologi 15. I forhold til ønsket om styrkelse af samspillet mellem de naturfaglige fag er det overraskende, at hverken læseplan eller undervisningsvejledning i faghæftet om biologi indeholder noget om dette samspil. Kun i indledningen til undervisningsvejledningen opfordres til et samarbejde mellem lærerne i biologi, geografi og fysik/kemi. Mere hjælp får lærerne ikke i faghæftet om fysik/kemi. I dette hæfte opfordres også til et tæt samarbejde mellem biologilæreren, geografilæreren og fysik/kemilæreren om naturfagsundervisningen - med dyb respekt for hinandens faglige kompetencer, som det tilføjes. Men der er ikke antydning af forslag, som støtter det ønskede samspil. På tilsvarende vis savnes en beskrivelse af den faglige progression for den samlede undervisning i naturfag gennem hele skoleforløbet. I faghæfterne anbefales det, at der føres logbog, som bl.a. kan danne afsæt for kommunikationen mellem afgivne og nye lærere fx ved overgangen fra natur/teknik til den fagdelte undervisning på de ældste klassetrin. Det er dog tvivlsomt, om det alene kan løse det naturvidenskabelige kontinuitetsproblem, hvor natur/teknik ikke i tilstrækkelig grad virker som optakt til de efterfølgende naturfag 16. Danmarks Lærerforening foreslår, at der udarbejdes vejledningsmateriale, der giver naturfagslærerne på den enkelte skole et solidt grundlag for fagdidaktisk samtænkning af fagene Danmarks Evalueringsinstitut: Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab Undervisningsministeriets faghæfter 13, 15 og 17 (natur/teknik, biologi, fysik/kemi), Tordis Broch og Niels Egelund, Et forældreperspektiv på naturfagsundervisning. DPU 2002

16 Faglig synergi og lærernetværk Ensomhed eller fællesskab Naturfagene skal være et kommunalt indsatsområde. Det anbefales i ministeriets seneste rapport på området 17. Indsatsområder skal etableres ved iværksættelse af kommunale handlingsplaner, som skal sikre liniefagsdækning, udpegning af kommunale naturfagskonsulenter, tilstrækkelige fysiske rammer og dokumentation for overdragelsesforretninger. Udvalget beskriver og kommenterer en kultur præget af faglig ensomhed for den enkelte og mangel på kollegial sparring i form af inspiration og videndeling. De små fag på klassetrin samt anvendelse af lærere uden liniefag udpeges som faktorer, der medvirker til at fastholde denne kultur. Den vigtigste forudsætning for at kunne både vedligeholde og udvikle kompetencerne hos lærerne er, at de i det daglige oplever sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fællesskab, der også har ledelsens bevågenhed. Danmarks Lærerforenings undersøgelse fra august 2007 viser, at 44 % af kommunerne har fulgt anbefalingen om at gøre naturfag til et kommunalt indsatsområde. Det er en tydelig fremgang, siden evalueringsinstituttet foretog en kortlægning i Den viste, at kun 10 % af kommunerne havde foretaget initiativer for at fremme interessen for teknik og naturvidenskab 18 eller havde naturvidenskab som et særligt indsatsområde. Det er en positiv fremgang, men tallet viser også, at der langt igen til, at alle kommuner har taget fat på området. 17 Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, s Danmarks Evalueringsinstitut: Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab

17 Er ét eller flere af naturfagene et kommunalt indsatsområde i kommunen? Ja Nej 56% 44% Af de kommuner, der ifølge Danmarks Lærerforenings undersøgelse har gjort området til et indsatsområde, har kun 55 % tilført skolerne ekstra resurser til området. De resurser er tydeligvis primært gået til områder, der udløser statslige tilskudsordninger. Kommunerne har, i det omfang de har prioriteret området, satset på efteruddannelse, undervisningsmaterialer og renovering af bygninger, mens kun meget få har afsat midler til særlige resursepersoner på området. Har skolerne i kommunen fået tilført særlige midler for det igangværende skoleår (2007/08) som følge af, at naturfagene er blevet gjort til et særligt kommunalt indsatsområde? 3% ja nej ved ikke 42% 55% 18

18 Faglig resurseperson Skal det faglige fællesskab sikres, er det nødvendigt, at der på alle skoler er en lærer, der har faglige og praktiske resurser til at fastholde det fælles engagement. Undervisningsministeriets udvalg om fremtidens naturfag anbefaler, at alle skoler arbejder på at organisere naturfagsteam, der koordineres af en person evt. med en PD i naturfagsdidaktik 19. De foreslår endvidere, at alle kommuner har en særlig naturfagskonsulent med sigte på den fælles kommunale naturfagsindsats og koordinering af behovet for efteruddannelse 20. Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser, at kun 21 % af kommunerne har en naturfagskonsulent. Anbefalingen om naturfagsteam blev allerede fremført i 2003 i strategioplægget Fremtidens naturfaglige uddannelser. Heri hedder det, at arbejde i faglige lærerteam er nødvendigt, fordi naturfagene hver for sig giver grundlag for en forståelse for hver deres aspekter af liv, natur og samfund og således ikke kan substituere hinanden, men at samarbejde mellem fagene er påtrængende for, at elever opnår naturfaglige kompetencer på tilstrækkeligt niveau. Og videre, at undervisning i naturfagene kræver en stadig kompetenceudvikling samt et velfungerende fagdidaktisk fællesskab og samarbejde blandt underviserne 21. Også international forskning udpeger behovet for teamsamarbejde og tværfaglighed som væsentlige rammefaktorer for naturfagsundervisning, herunder EUs publikation Europe needs more scientists. Heri beskriver man den privatpraktiserende lærer, hvis ekspertise og erfaring kan støttes og udvikles gennem professionel interaktion med andre (fag)lærere 22. Forandring og implementering af forskellige initiativer og lovforslag er desuden afhængig af aktiv inddragelse af især lærerne. Lærernetværk er derfor også nødvendige og hensigtsmæssige i implementeringssammenhænge og vil også være det i forhold til at integrere forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden om undervisning og læring, og dermed mod 19 Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Undervisningsministeriet 2006, Fremtidens naturfag i folkeskolen, rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, anbefaling 5, s Undervisningsministeriet 2003, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr : Fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, s European Commision (The High Level Group on Increasing Human Resources for Science and Technology in Europe), 2004, Europe needs more scientists, s De henviser i øvrigt til programmer, som understøtter samarbejde mellem lærere i Østrig og Tyskland. 19

19 virke den distance, som eksisterer mellem forskning og nyskabelser og den eksisterende undervisningspraksis 23. Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser, at 60 % af lærerne, der underviser i ét eller flere naturfag indgår i et formelt fagligt samarbejde med deres kolleger på området. Det er imidlertid kun de færreste steder, at der er afsat resurser til en resurselærer, der kan koordinere området. Er der på din skole afsat resurser til, at en lærerkollega med særlige naturfaglige kompetencer kan give faglig sparring omkring undervisning i det/de naturfag, som du underviser i? Cand. Scient. Jan Sølberg beskriver i sin ph.d.-afhandling fra juni 2007 betingelserne for at skabe vedvarende udvikling for naturfagsundervisningen på den enkelte skole 24. Han konkluderer, at et fagligt fællesskab ikke kun er ønskeligt, men slet og ret nødvendigt for naturfagslærernes faglige overlevelse. Uden en indlejret støttefunktion i form af et fagligt fællesskab på skolerne risikerer naturfagslærerne at blive fagligt ineffektive og marginaliserede. Danmarks Lærerforening foreslår, at der på alle skoler indføres en funktion som faglig vejleder i naturfag. En resurseperson, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det naturfaglige miljø på skolen blandt andet gennem faglig sparring Ibid., s. 152 og 153. Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Jan Sølberg, Udvikling af lokale naturfaglige kulturer. DPU 2007

20 Didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden Faglighed, didaktik og pædagogik Lærere i Danmark går foran i forhold til didaktiske kompetencer. Det er ikke en tilfældighed, at det er en dansk folkeskolelærer, som i foråret blev kåret som Europas bedste lærer i naturfag. Læreren Finn Skaarup Jensen, Rønde Skole, sagde i den forbindelse: Ikke bare mit projekt, men alle de danske projekter er jo levende bevis på, at naturvidenskab kan være både sjovt, spændende, kreativt og på højt fagligt niveau på samme tid. Mine elever har elsket at bygge robotterne, og de bliver jo ved. Nogle tror, at naturvidenskab kun er for nørder, men det her viser jo tydeligt, at når man tager udgangspunkt i børnenes hverdag og derfra inddrager videnskabsteori, så bliver det tilgængeligt for alle 25. Eurydice citerer i deres rapport forskning, som viser vigtigheden af at tage udgangspunkt i børns common sense -forståelser. Ligesom faglig dygtighed er vigtig for al undervisning, er didaktisk og pædagogisk indsigt helt central for kvaliteten af undervisning og elevers læring. Dette er ikke nyt for danske lærere og danske læreruddannelser, og den danske model, treklangen, er en grundsten i uddannelsen af de danske lærere. Det anbefales i rapporten, at man fra centralt hold er opmærksom på de didaktiske kompetencer i reguleringen af læreruddannelse og læreruddannelsesinstitutioner 26. Den citerede internationale forskning er optaget af børnenes forståelse og erkendelse af sammenhængen mellem praktiske eksperimenter og den tilgrundliggende teori. Der foreslås to tilgange til udvikling af det eksperimentelle arbejde: 1. Tilvejebringelse af et bredere og mere forskelligartet billede af, hvad videnskab indebærer 2. Højere grad af autonomi til eleverne gennem mere åbne opgaver, som giver mulighed for at udvikle deres højere kognitive færdigheder 27. Praktisk arbejde og forsøg kan inspirere samt træne og udvikle eleverne; imidlertid er det nødvendigt, at læreren har det fagdidaktiske overblik, der kan sikre, at forsøgene omsættes til en teoretisk forståelse hos eleverne. Hands-on skal omsættes til minds-on Dansk naturfagslærer udpeget til Europas bedste, pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet 13. april Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s Eurydice 2006, Science Teaching in Schools in Europe. Policies and Research, s European Commision (The High Level Group on Increasing Human Resources for Science and Technology in Europe), 2004, Europe needs more scientists, s

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-4 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere