Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner"

Transkript

1 Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner 1

2 FORORD 3 INTRODUKTION 4 PRØVETAGNING 4 FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER 5 TRANSPORTTID 5 PRØVEANTAL 5 KONTROLDYRKNING 5 IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER FRA SAMME PATIENT 5 SPECIALMEDIER TIL TARMBAKTERIOLOGISK DIAGNOSTIK 6 INKUBATION 7 RESISTENSBESTEMMELSE 7 VIDERESENDELSE AF BAKTERIE KULTURER 7 FORSENDELSE AF BAKTERIE KULTURER 7 DYRKNING 8 EPIDEMIOLOGI 9 IDENTIFIKATION 14 Campylobacter jejuni/coli og øvrige Campylobacter spp. 14 Salmonella 16 Shigella 18 Yersinia enterocolitica 19 Vibrio/Aeromonas/Plesiomonas 20 Clostridium difficile 21 Diarréfremkaldende E. coli 22 Staphylococcus aureus 24 Bacillus cereus 24 Clostridium perfringens 24 Listeria monocytogenes 24 Candida 24 OVERVÅGNING OG REFERENCE 25 BIOSIKRING 28 KOLONIMORFOLOGI, FARVEPLANCHER 29 2

3 FORORD I år 2003 udgav Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) rapporten Diagnostik af tarmpatogene bakterier - Anbefalinger fra DSKMs arbejdsgruppe for tarmbakteriologi Siden denne publikation er der sket en række ændringer i diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner og der er behov for en opdatering af anbefalingerne. Nærværende dokument er udarbejdet af en arbejdsgruppe under DSKM bestående af repræsentanter fra forskellige klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut (SSI). Forfatternes ambitioner er høje, men ikke højere end, at anbefalinger må kunne forventes efterlevet af alle danske klinisk mikrobiologiske afdelinger. Forfatterne, 2012 Arbejdsgruppens sammensætning: Jørgen Engberg, Slagelse Sygehus Hanne Marie Holt, Odense Universitetshospital Lars Lemming, Aarhus Universitetshospital Anne Lester, Hvidovre Hospital Bente Olesen, Hillerød Hospital Katharina E. P. Olsen, Statens Serum Institut 3

4 INTRODUKTION En tarmbakteriologisk standardundersøgelse omfatter: Campylobacter jejuni/coli Salmonella Shigella Yersinia enterocolitica Andre bakterier som gror på de anvendte medier og som antages at kunne have sammenhæng med patientens sygdom, fx Vibrio, Aeromonas og Plesiomonas shigelloides. Ved nosokomiel diarré og/eller antibiotikainduceret diarré desuden for Clostridium difficile (CD) Ved blodig diarré (synlig i prøven eller anamnestisk), alder under 7 år, diarré i forbindelse med udlandsrejse eller mistanke om hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) desuden for E. coli (VTEC, ETEC, EIEC, EPEC og A/EEC) Bør desuden overvejes ved persisterende diarré (> 2 uger) og ved gastroenterit udbrud. På særlige indikationer for: Clostridium perfringens: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid. Eventuel sygehuserhvervet gastroenteritis og mistanke om nekrotiserende enterocolitis. Staphylococcus aureus: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid Bacillus cereus: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid Gær: I særlige tilfælde fra immunsvækkede patienter Listeria monocytogenes: På særlig indikation Andre Det enkelte lokale laboratorium afgør hvilke undersøgelser, man vil foretage, samt hvilke man vil visitere videre til Tarmbakteriologisk laboratorium, SSI, der er referencelaboratorium for tarmbakteriologi i Danmark. PRØVETAGNING Til opsamling og forsendelse af fæces anvendes godkendte forsendelsesrør fx ThermoFisher forsendelsesrør til fæces, SSI artikel nr eller Copan Fecal Swab (Cary Blair), SSI artikel nr Fæces opsamles bedst i et varmedesinficeret bækken eller i rengjort og skoldet potte eller skål. Alternativt kan opsamling ske i wc-kumme præpareret med rigeligt toiletpapir. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med prøvetagningsskeen materiale fra vandige, løse, 4

5 slimede, purulente eller blodige områder. FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER Prøven opbevares på køl indtil forsendelse. Forsendelse kan foregå uden afkøling. TRANSPORTTID Fæcesprøver bør udsås hurtigst muligt efter prøvetagningen. Det diagnostiske udbytte nedsættes normalt ikke væsentligt ved en transporttid op til 2-3 dage. PRØVEANTAL Generelt er sensitiviteten af undersøgelse af én prøve fra en patient % sammenlignet med undersøgelse af 3 eller flere prøver. Ved undersøgelse af 2 prøver øges sensitiviteten med 20 %. Sensitiviteten er afhængig af antallet af bakterier i prøven. Da patogendensiteten er meget høj i fæces de første sygdomsdage, er det rimeligt at foreslå dyrkning af én fæcesprøve fra patienter, der kun har haft diarré få dage. Er dyrkningen negativ, foreslås dyrkning fra yderligere 2 fæcesprøver taget i forbindelse med forskellige toiletbesøg. Har patienten været syg i mere end 1 uge foreslås dyrkning af 3 fæcesprøver fra forskellige toiletbesøg med det samme. For påvisning af CD toksin(er) ved PCR direkte på fæces: Én fæcesprøve er tilstrækkelig. KONTROLDYRKNING Anbefales normalt IKKE. Undtagelsestilfældene er tyfus og paratyfus, VTEC og Shigella for patienter med følsomme erhverv eller for børn i institutioner (foretages i overensstemmelse med den lokale embedslægeinstitutions retningslinjer, almindeligvis 2 konsekutive negative dyrkninger før raskmelding). IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER FRA SAMME PATIENT Gentagne isolater af bakterier af samme art og med samme resistensmønster (hvis det foreligger) kan svares ud som det episodeudløsende isolat, hvis det opfylder følgende kriterier: For Salmonella: isoleret op til 6 måneder efter episodeudløsende isolat - samme O-gruppe som det episodeudløsende isolat. For Clostridium difficile: Genfund af samme toksin profil eller antibiogram op til 2 måneder. For alle andre: isoleret op til 1 måned efter det episodeudløsende isolat - enten samme biokemi eller samme O-type (alt efter hvad der er hurtigst at udføre). NB! Teoretisk set er mere end 10 % af alle infektioner dobbeltinfektioner. 5

6 SPECIALMEDIER TIL TARMBAKTERIOLOGISK DIAGNOSTIK Selenit, 0,6 % Flydende substrat til primær opformering af Salmonella. Hæmmer de fleste andre bakterier. Inkuberes natten over ved C. Sekundær udsåning af 1 µl på 9 cm SSI rød plade og/eller XLD, som inkuberes natten over. SSI Enterisk Medium (Rød plade, Gaarslevs plade ) Mildt selektivt substrat. Hæmmer Proteus-sværm. Laktose-positive kolonier fremtræder røde og kornede (udfældning af deoxycholsyre), medens laktose-negative er blege. H 2 S- produktion giver sort centrum og evt metalskær (undtagen Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A). Fenylalanin-deaminering (bl.a. Proteus) giver grå-brun farve omkring kolonierne. "Rough" transformation kan ses ved Shigella sonnei, hvor kolonierne bliver uregelmæssigt kantede. Aeromonas gror med opaque kolonier, mens kolonier af Vibrio er klare/gennemsigtige. Yersinia vokser med små kolonier, som perler på en snor. XLD-plade (Xylose-Lysine-Deoxycholate) Enterisk medium der er lidt mere selektivt end SSI Enterisk Medium. Et godt supplement til SSI Enterisk Medium. Salmonella bliver lakse-farvede eller røde med sort centrum. Shigella er farveløse, gennemsigtige. Andre enterobakterier farves gule. CIN-plade (Cefsoludin-Irgasan-Novobiocin, YERSINIA-plade ): Selektivt medium indeholdende galdesalte og antibiotika til isolation af Yersinia. Yersiniakolonier har distinkt rødt centrum og gennemsigtig rand (okseøje). Serratia, Citrobacter og andre kan ligne Yersinia, men er mere diffuse og med uigennemsigtig kant. Aeromonas gror godt på CIN-pladen og findes ved identifikation af oxidase-positive kolonier på pladen. mccda-plade (modified Charcoal-Cefoperazone-Deoxycholate-Amphotericin) Selektivt medium til isolation af Campylobacter. Kulagarplade med cefoperazon og amphotericin B. Campylobacter-kolonierne er farveløse, hvidlige, grå, eller orangefarvede, ofte spredende og med metalskær. CCFA-plade (Cycloserin-Cefoxitin-Fruktose-Agar) Selektivt og differentierende medium til dyrkning af C. difficile. C. difficile kolonierne er uregelmæssige, havregryns-lignende med ru overflade, spredende henover pladen. Hestestaldslugt (paracresoldannelse) ChromID C. difficile agar Selektivt og differentierende medium til dyrkning af C. difficile. Indeholder antibiotika, der hæmmer de fleste bakterier/svampe; desuden peptoner og taurocholater, der fremmer germineringen til vegetative bakterier. Vækst af typiske grå til sorte kolonier med uregelmæssige eller jævne kanter efter 24 timer. Supplerende tests til bekræftelse af identifikation bør udføres. Agar-plade Basis medium til opformering af renkultur til agglutination og forgæring. Fremstillet af oksekødbouillon. 6

7 TCBS-plade (Thiosulfate-Citrate-Bile salts-sucrose, kolera-plade ) Selektivt indikatormedium til Vibrio-diagnostik PALCAM-plade Selektivt medium til isolation af Listeria. Sabouraud- eller Chromagar Selektive svampemedier d-tartrat PCR-metode anbefales For yderligere information om medier, se Statens Serum Instituts Substrathåndbog eller INKUBATION Alle substrater inkuberes ved C, dog mccda ved 42 C, alternativt 37 C mccda inkuberes mikroaerobt (gerne med 3-5 % H 2 ) i 2 dage CCFA inkuberes anaerobt i 2 dage ChromID CDIF inkuberes anaerobt i 1 dag Alle andre substrater inkuberes aerobt i 1 dag RESISTENSBESTEMMELSE Såfremt der udføres resistensbestemmelse anbefales resistensbestemmelse i henhold til retningslinjerne fastsat af The European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing (EUCAST). VIDERESENDELSE AF BAKTERIE KULTURER Se under de enkelte patogene bakterier. SSI Blanket 9 benyttes altid. FORSENDELSE AF BAKTERIE KULTURER Opbevaring af kontrolbelagte bakteriekulturer - fx verocytotoksinproducerende E. coli isolater (VTEC/HUS) - i forbindelse med et sygdomsudbrud kræver ingen særlig tilladelse før 14 dage efter endt udredning, som godt kan foregå på flere forskellige laboratorier. Reglerne for transport af sygdomsfremkaldende bakterie isolater mellem laboratorier er fastlagt i de internationale ADR-regler UN Hvis der er tale om diagnostisk eller klinisk formål, så er kravene til landevejstransport lempeligere for visse bakterier. Efter CBB s vurdering kan isolater af VTEC/HUS, Shigella dysenteriae, Salmonella Typhi og Vibrio cholerae forsendes ifølge UN 3373-kravene, dvs. forsendes ligesom almindelige diagnostiske prøver med ukendt indhold. Fra: - nyhed d. 1/6/

8 DYRKNING Kolonimorfologi på forskellige enteriske medier. Se farveplancher for udvalgte bakterier nederst i dokumentet. SSI Enterisk Medium XLD-agar CIN-plade E. coli rød (bleg) gul - vækst Yersinia enterocolitica lille, klar, "perler på snor" gul pink med rød midte og gennemsigtig rand, "okseøje" Shigella boydii bleg bleg/gennemsigtig - vækst Shigella sonnei bleg, evt. ru kant bleg/gennemsigtig - vækst Salmonella non-typhi bleg med sort midte "metalskær" sort koloni (substrat bag kolonien pink) - vækst Salmonella Typhi bleg, evt lille grå/sort midte bleg/gennemsigtig - vækst Vibrio, Aeromonas, Plesiomonas bleg, brun, afgrænset flad, "krøllet" gul - vækst, dog vokser Aeromonas med pink kolonier med bleg kant Proteus bleg, grå med sort midte, agar "mørkfarves" vokser dårligt, mørk/lys grå med sort midte - vækst Citrobacter laksefarvet med sort midte lys gul / sort midte pink, god vækst 8

9 EPIDEMIOLOGI Campylobacter spp. er den hyppigste årsag til bakteriel gastroenteritis i Danmark og internationalt. Der er en lang række smittekilder til Campylobacter. Kvantitativt vigtigst er fjerkræ, især kylling. Transmission sker ofte ved krydskontaminering til andre fødevarer. Andre smittekilder: Forurenet drikkevand, tæt kontakt med kæledyr og udlandsrejse. Campylobacter bakterier er kræsne og følsomme for fysiske og kemiske påvirkninger og stiller derfor krav til dyrkningsforhold, herunder dyrkningsmedium og gasblanding. Salmonella slægten består af to species: (1) S. enterica, som er inddelt i 6 subspecies og (2) S. bongori. Artsnavnene har dog mindre praktisk betydning idet langt de fleste human patogene Salmonella kan identificeres indenfor underarten S. enterica subsp. enterica med navngivne serotype (= serovar) betegnelser. Fx S. enterica subsp. enterica serovar Enteritidis (kort betegnelse Salmonella Enteritidis). Salmonella Typhi og S. Paratyphi skiller sig ud fra de såkaldte zoonotiske Salmonella-typer ved altid at have mennesker som reservoir. Infektionerne er som oftest bakteriæmiske. Sygdommene er individuelt anmeldelsespligtige for den behandlende læge på blanket Zoonotiske salmonellatyper smitter fra dyr og forårsager oftest diarrésygdom. De mest almindelige serotyper er S. Enteritidis der først og fremmest har konsumæg som reservoir og S. Typhimurium, hvis vigtigste reservoirer er svin, fjerkræ og kvæg. Salmonella Dublin har kvæg som reservoir. Visse serotyper er mere invasive end andre, fx S. Dublin, S. Virchow og S. Choleraesuis. SSI sender S. Typhimurium og S. Enteritidis til Fødevareinstituttet, DTU til fagtypning som led i national overvågning. Shigella spp. er årsag til bakteriel dysenteri (afgang af pus, mucus og blod med fæces), men kan også give ikke-blodig diarré. Der findes fire arter: S. sonnei, S. flexneri, S. boydii og S. dysenteriae og alle fire arter kan forårsage dysenteri, men S. dysenteriae serotype 1 er associeret til en særlig alvorlig form, som kan relateres til dens produktion af shiga-toksin (identisk med verocytotoksin VT1 i diarréfremkaldende E. coli (DEC). Shigella er en hyppig årsag til rejseassocieret diarré. Der ses en del småepidemier i daginstitutioner. S. sonnei forekommer endemisk i Danmark. Shigella er ikke en zoonose, smitte sker fra andet menneske, ofte gennem fækalt forurenet drikkevand og levnedsmidler. Da infektionsdosis er meget lille ses også hyppigt direkte person-person spredning (sekundær spredning) som følge af utilstrækkelig håndhygiejne efter toiletbesøg. Shigella sonnei udbrud forekommer ikke sjældent i Danmark som følge af importerede forurenede levnedsmidler (grøntsager). For den behandlende læge er Shigella infektion individuelt anmeldelsespligtig. Yersinia enterocolitica er vidt udbredt i naturen; der findes mere end 70 serotyper, men kun få er associeret med sygdom hos mennesker. Y. enterocolitica forårsager diarré, især hos småbørn, men er også en hyppig årsag til mesenteriel adenit ( pseudoappendicitis ). Forårsager tillige immunologiske komplikationer i form af reaktiv artritis og erythema nodosum (knuderosen), især hos voksne som har vævstypen HLA-B27. Svin er det altdominerende reservoir for patogene stammer af Y. enterocolitica. Aeromonas spp. og Plesiomonas shigelloides er ferskvandsbakterier. Aeromonas er vidt udbredt bl.a. i Danmark, men forårsager ret sjældent diarré og da ofte kun mildere sygdom. Plesiomonas shigelloides diarré er sjælden og oftest associeret med rejse til tropiske områder. 9

10 Vibrio er saltvandsbakterier og V. cholerae serotype O1 og O139 forårsager sygdommen kolera. Andre Vibrio arter, især Vibrio parahaemolyticus, samt andre serotyper af Vibrio cholerae kan forårsage gastroenteritis. Kolera forekommer sjældent i Danmark og er altid rejseassocieret. Vibrio parahaemolyticus og andre non-kolera vibrioner kan forekomme i danske farvande i varme somre, når havvandstemperaturen er over 20 o Ci længere tid. Infektioner kan også være relateret til importeret sea-food. Clostridium difficile er hyppigste årsag til nosokomiel og antibiotikainduceret diarré. Diarréen udløses af toksin B og toksin A. Toksin negative stammer er apatogene. Toksinproducerende CD er fundet hos % med antibiotika associeret diarré og hos 95 % med pseudomembranøs colitis. Siden 2008 er der i Danmark registreret større udbrud af CD infektion (CDI) med sværere symptomer, større mortalitet og flere komplikationer end tidligere. Disse udbrud er vist at være forårsaget af især CD PCR ribotype 027. Den øgede patogenicitet tilskrives en større produktion af toksin A og toksin B samt tilstedeværelsen af det binære toksin. Betydningen af det binære toksin er dog fortsat delvist uafklaret. Den øgede produktion af toksin A og B tilskrives deletioner i et negativt regulerende gen tcdc. Det drejer sig om en 18 bp deletion og en punktmutation i position 117. Smitte sker ved direkte og indirekte kontakt og CDI udløses af antibiotikabehandling. CD bakteriesporer ødelægges af klor, men ikke af alkohol og Virkon. Diarréfremkaldende E. coli (DEC) omfatter følgende typer: Verocytotoksin producerende E. coli (VTEC); enteropatogene E. coli (EPEC); intiminproducerende E. coli (A/EEC); enterotoksigene E. coli (ETEC); enteroinvasive E. coli (EIEC); enteroaggregative E. coli (EAEC). DEC adskiller sig som regel ikke fænotypisk fra andre E. coli stammer. Diagnostik af DEC gøres derfor bedst ved påvisning af virulensegenskaber og/eller virulensgener med samtidig eller efterfølgende påvisning af de bakterier, der indeholder dem. VTEC (STEC, EHEC) har bredt klinisk spektrum ublodig diarré hæmorrhagisk colitis - Shigella-lignende dysenteri Hæmolytisk Uræmisk Syndrom (HUS) og Trombotisk Trombocytopenisk Purpera (TTP) død. VTEC stammer indeholder verocytotoksin generne vtx1 og/eller vtx2. VTEC stammer indeholder også ofte, men ikke altid genet eae. Der er beskrevet over 250 serotyper i forbindelse med human sygdom. Smitter via vand og fødemidler, samt person-person. Inkubationstid 3-5 dage (1-8 dage). HUS tilfælde har ofte et difasisk forløb: Først ublodig diarré i nogle dage, som går over i blodig diarré og efter ca. 1 uge, hvor patienten ellers synes i bedring tilkommer HUS. 2-7 % af inficerede udvikler HUS, som er den hyppigste årsag til akut nyresvigt hos børn < 4 år. VTEC-infektioner er individuelt anmeldelsespligtige og børn må ikke komme i daginstitutioner og personer i følsomme erhverv må ikke gå i arbejde igen før de har 2 på hinanden følgende negative fæcesundersøgelser for VTEC, jvf Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr 277 af 14. april 2000, og Vejledning om lægers anmeldelse af sygdom forårsaget af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og verocytotoksinproducerende bakterier (VTEC), Nr. 61 af 14. april EPEC giver spædbarnsdiarré med feber, kvalme, vandig ublodig diarré. Ret almindelig bakteriel årsag til diarré i Danmark (den hyppigste hos børn under 2 år). EPEC smitter fra person-person og formentlig også via levnedsmidler da de forekommer i tarmkanalen hos 10

11 mange dyr. For at være en EPEC stamme skal stammen opfylde to kriterier: Stammen skal være en "attaching and effacing E. coli (A/EEC)" hvilket vil sige, at stammen skal indeholde genet eae, som koder for virulensfaktoren intimin og stammen skal have en EPEC serotype. Intimin sætter bakterien i stand til at hæfte sig til tarmepitelet og påvirke den underliggende celle. EPEC indeholder tillige andre kun delvist opklarede virulensfaktorer. A/EEC er en gruppe E. coli, som indeholder genet eae, som koder for virulensfaktoren intimin, men har andre serotyper end de klassiske EPEC serotyper. En subgruppe af A/EEC er diarréfremkaldende og er associeret med persisterende ublodig diarré (>14 dage) hos både børn og voksne, men subgruppen kan for nuværende ikke nærmere identificeres. Kan ved langvarig diarré forsøges behandlet med antibiotika, men differential diagnostiske årsager til diarréen må overvejes. ETEC er hyppig årsag til diarré i udviklingslande og er den hyppigste årsag til turistdiarré ved udlandsrejse. ETEC giver vandig koleralignende diarré udløst af et varmestabilt (ST) og/eller et varmelabilt (LT) enterotoksin. LT ligner koleratoksinet. EIEC kan forårsage Shigella-lignende dysenteri. Symptomerne er feber, mavekramper, vandig diarré eller slim med pus og blod. EIEC er en mindre hyppig årsag til rejsediarré. EIEC påvises ved invasionsgenet ipah med PCR. EIEC og Shigella spp. (som også har ipah-genet) kan være vanskelige at skelne fra hinanden. EAEC (påvises ikke rutinemæssigt) kan forårsage vandig diarré, opkastning, dehydrering og evt. abdominalsmerter, feber og blodig afføring. Studier af EAECs association med diarré er ikke entydige, formentlig fordi det drejer sig om en heterogen gruppe. Der er flere eksempler på levnedsmiddelbårne udbrud. Påvises et eller flere af følgende gener aggr, aata, og aaic med PCR regnes isolatet for EAEC. Den gyldne standard er påvisning af det særlige aggregative tilhæftningsmønster af EAEC på HEp-2 cellekulturer. Staphylococcus aureus forårsager levnedsmiddelbårne udbrud, hvor levnedsmidler under tilberedningen er blevet forurenet med en enterotoksinproducerende stamme af S. aureus og derefter opbevaret ved for høj temperatur således at bakterierne har kunnet formere sig og producere enterotoksin. Enterotoksinet er varmestabilt og kan derfor godt være til stede i maden selvom den er blevet opvarmet igen inden servering. I disse tilfælde vil bakterierne hverken kunne påvises i mad eller afføring. Klinik: kort inkubationstid (1-6 timer), kort (men svær) sygdomsvarighed (mindre end 12 timer) med diarré og opkastninger. Udbrud med S. aureus er forbundet med fødevarer med højt proteinindhold såsom, skinke, fjerkræ, kartoffel- og æggesalater, samt creme-fyldte kager, hvor disse er kontamineret under tilberedning af tilberederen. Modtages fæces til diagnostik af S. aureus bør den lokale fødevareregion underrettes for at undersøge evt. madrester. 11

12 Bacillus cereus forårsager levnedsmiddelbårne udbrud, hvor levnedsmidler under tilberedningen er blevet forurenet med en enterotoksin- eller en emetisk toksinproducerende stamme af B. cereus og derefter opbevaret ved for høj temperatur således at bakterierne har kunnet formere sig og producere toksin. Det emetiske toksin er varmestabilt og ødelægges således ikke, hvis maden genopvarmes. Enterotoksinet er varmelabilt, men da sporer fra bakterien vil kunne overleve opvarmning til en vis grad, er genopvarmning ikke nogen garanti mod enterotoksinproduktion i tarmen af B. cereus fra maden. Klinik: Emetisk toksin: kort inkubationstid (1-6 timer), kort sygdomsvarighed (mindre end 12 timer) domineret af kvalme og opkastninger. Udbrud er associeret med ris som har været kogt og holdt varme i lang tid. Enterotoksin: Lidt længere inkubationstid (8-16 timer), kort sygdomsvarighed (ca. 24 timer) domineret af diarré og mavekramper. Udbrud er associeret med kød- og grøntsagsretter foruden mælkeprodukter. Modtages fæces til diagnostik af B. cereus bør den lokale fødevareregion underrettes for at undersøge evt. madrester. Clostridium perfringens er en overset årsag til fødevarebårne infektioner pga. det sædvanligvis korte og benigne sygdomsforløb (især type A). Undersøgelser tyder på, at C. perfringens er en årsag til nosokomiel diarré og nekrotiserende enterocolit (type C). C. perfringens forekommer hyppigt i fæcesprøver men kun de stammer, der producerer enterotoksin (omkring % af stammerne) er diarréfremkaldende. Det er kun C. perfringens type A enterotoksin, der er associeret til madforgiftning. Enterotoksinet er varmelabilt, d.v.s. det bliver destrueret ved grundig genopvarming af mad. I forbindelse med fødevarebåren infektion har man traditionelt accepteret en årsagssammenhæng til levnedsmidlet, såfremt man har fundet bakterien i det mistænkte levnedsmiddel og i tæt vækst hos patienten uden at bekræfte toksinproduktionen. Klinik: Inkubationstid mellem 8 og 16 timer, da forgiftningen skyldes toksiner som er produceret in vivo i modsætning til toksinerne produceret af Staphylococcus aureus og Bacillus cereus (emetisk toksin) som er preformerede og derfor giver anledning til korte inkubationstider. Almindelige symptomer er diarré og mavekramper. Sygdomsvarighed ca. 24 timer. C. perfringens udbrud er forbundet med indtagelse af oksekød og fjerkræ samt sovse. Udbrud forekommer især hvis fødevarerne er opbevaret mellem 15 C og 50 C som optimerer for germinering af sporer med toksinproduktion til følge. Modtages fæces til diagnostik af C. perfringens bør den lokale fødevareregion underrettes for at undersøge evt. madrester. Listeria monocytogenes er ubikvitært forekommende. Sygdom er oftest invasiv (sepsis, meningitis, intrauterin infektion) men levnedsmiddelbårne udbrud af gastroenteritis er beskrevet. Den infektiøse dosis er formentlig høj og inkubationstiden ½-1 døgn. Påvises der udbrud med L. monocytogenes er der indikation for epidemiologisk udredning i samarbejde med den lokale ELI og Fødevareregion evt. med hjælp fra SSI og Dansk Zoonosecenter. Candida spp. findes hos 80 % af alle sunde voksne mennesker. Der er ingen evidens for, at Candida forårsager diarré hos i øvrigt raske mennesker. Diarré forårsaget af Candida kan ses hos svækkede patienter, der har fået bredspektret 12

13 antibiotisk behandling og hos patienter med svær immunsupprimerende sygdom. Hos patienter med formodet Candida diarré vil den vokse massivt i tarmen og der vil være myceliate former i fæces. Der er ingen holdepunkter for at Candida i tarmen kan forårsage ukarakteristiske almensymptomer. 13

14 IDENTIFIKATION Campylobacter jejuni/coli og øvrige Campylobacter spp. A. C. jejuni/coli: Kan identificeres på makroskopisk morfologi. I tvivlstilfælde foretages følgende: Mikroskopi af fugtigt præparat: Spiralformede livligt bevægelige bakterier. Eventuelt suppleret med: Katalase: Positiv Oxidase: Positiv MALDI-TOF Differentiering mellem C. jejuni og C. coli (ikke nødvendigt rutinemæssigt): Hippurat-test (OBS 7 % af C. jejuni er falsk negative) Species specifik PCR. B: Non-jejuni/coli Campylobacter spp.: Ved ønske om påvisning af andre Campylobacter spp. end C. jejuni/coli, herunder brintkrævende arter som fx C. concisus; diarréfremkaldende Helicobacter spp. og Arcobacter spp. anbefales supplement med filtermetoden: Udsåning på 5 % blodplade med ekstra gærekstrakt med filter (porestørrelse 0,4-0,8 μm), som fjernes efter ca. ½ times inkubation, hvorefter inkubationen forsætter 2 døgn mikroaerobt (6 % CO 2, 6 % O 2, 3 % H 2 og 85 % N 2 ) ved C. Arcobacter spp. vokser desuden aerobt. Identifikation af non-termofile Campylobacter spp.: Kombination af fæno- og genotypiske tests, herunder species specifik PCR. Bemærkninger: Tilsætning af H 2 (3 % eller mere) til den mikroaerobe gasblanding, høj luftfugtighed under inkubationen eller brug af substrat med nedsat agarindhold (0,5 %) fremmer sværmningen af Campylobacter. Resistensbestemmelse: Såfremt resistensbestemmelse ønskes udført anbefales Oxoid discs på Mueller Hinton agar med 5 % defibrineret hesteblod og 20 mg/l β-nad, McFarland 0,5, inkubation i mikroaerob miljø, 42 C, 1 døgn. Ved aflæsning vinkles pladen bort fra læseren og den største zone aflæses. Antibiotikum Disc konc. (µg) Zone-brydepunkt (mm)* MIC-brydepunkt (mg/l)* S R < S R > Ciprofloxacin Erytromycin *EUCAST brydepunkter er tentative for år Anvend erytromycin for resistensbestemmelse af macrolider. 14

15 Overvågning og reference Campylobacter isolater sendes ikke rutinemæssigt til SSI, men anbefales ved vand- eller levnedsmiddelbårne udbrud. Isolater af andre arter end C. jejuni/coli kan sendes til identifikation. 15

16 Salmonella Identifikation Fra suspekte H 2 S positive kolonier laves subkultur på agar-plade til agglutination (serotypning) og standard identifikation. En svag H 2 S-reaktionen vil oftest blive stærkere hvis pladen står ved rumtemperatur et par timer. Bemærk: S. Typhi har kun svag H 2 S-reaktion, forgærer glukose men danner ikke luft. S. Paratyphi A har ingen H 2 S-reaktion. Kolonierne er derfor blege på SSI Enterisk Medium og på XLD Standard identifikation: MALDITOF, VITEK 2 og Api20E kan sædvanligvis identificere Salmonella til genus niveau. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. Som hurtigtest kan anvendes pyrrolidonyl peptidase test (Salmonella og Proteus negativ, andre H 2 S-positive tarmbakterier positive). Agglutination med Salmonella antisera. Agglutination (serotypning) Der findes over Salmonella serotyper. I det følgende gøres der imidlertid kun rede for serotypning af typhoide Salmonella samt tre zoonotiske: S. Enteritidis, S. Typhimurium og S. Dublin (invasiv). Da flere Enterobacteriaceae (f.eks. Citrobacter spp.) har antigener, der kan krydsreagere med de diagnostiske antisera anvendt ved Salmonella serotypning er det vigtigt, at denne er forudgået af en identifikation. Alle reagenser skal have stuetemperatur. På et objektglas eller i petriskål afsættes en dråbe antiserum. Kolonier fra agarplade opslemmes i antiserum til en jævn suspension. Vip glasset/skålen frem og tilbage over en mørk baggrund. Positiv agglutination skal være kraftig og synlig indenfor tidsgrænsen fastsat af producenten (sent aflæste reaktioner kan være falsk positive). Ved hasteundersøgelse kan man forsøge at agglutinere fra et af primærsubstraterne, men alle reaktioner bør konfirmeres fra agar-pladekultur. Der agglutineres først med fælles pool polyvalent A-E. For at undgå krydsreaktioner anbefales det at benytte faktorsera i videst muligt omfang. Agglutination med polyvalente pool antisera f.eks. A-E + Vi. Poly A-E Vi Serotype + + S. Typhi eller S. Dublin Salmonella spp. 1 Ikke alle S. Typhi og S. Dublin giver reaktion med antiserum mod Vi (kapselantigenet). Udtrykkes Vi er det ikke altid muligt at agglutinere i O-antiserum. Agglutination med O:4 O:4 H:i H:2 H:b Serotype S. Typhimurium S. Paratyphi B 2 16

17 Salmonella spp. 3 2 En zoonotisk variant findes: S. Paratyphi B var. Java som er tartrat-positiv. 3 Her bør udføres faseinversion med hvilken den H-antigen fase som lader sig udtrykke (som regel 1. fase H- antigen) inhiberes: Tilsæt 100 µl faseinversions-antiserum mod den udtrykte H-antigen fase til 10 ml håndvarm Schwörmagar, der ved henstand stivner. Påsæt kultur i midten af petriskålen (5 cm), som inkuberes ét døgn ved C med låget opad. Sværmer kulturen kan man agglutinere den nu udtrykte fase, hvis den ikke sværmer har kulturen kun én fase. Eksempel: S. Typhi har kun én H-antigen fase. Til brug for faseinversion af mulig S. Typhimurium skal der anvendes faseinversiosantisera SG2, hvis man initialt har agglutineret H:i og SG6, hvis man har agglutineret H:1,2. Agglutination med O:9 og O:12 O:9 / H:G 4 Serotype H:m H:p H:q,s,t,p,u H:d O:12 + / S. Enteritidis + / S. Dublin 5 + / S. Typhi 5 + / Salmonella + / spp. 3 4 Reagerer med faktor: f,g; g,m; g,p; g,p,u; g,q; g,s,t; m,t; g,z 51 ; g,z 62 og g,z Hvis ingen agglutination er opnået med Vi udføres faseinversion for at afgøre om kulturen har to H-antigen faser, medmindre morfologi og biokemi er i overensstemmelse med S. Typhi. Agglutination med O:2 O:2 H:a Serotype + + Salmonella Paratyphi A + - Salmonella spp. Link til White-Kauffmann-Le Minor skema: Sørg altid for at have en negativ O-agglutination og en negativ H-agglutination som kontrol for at udelukke uspecifikke fund. Andre antisera end de nævnte kan benyttes efter behov (se White-Kauffmann-Le Minor skema). Videresendelse Alle Salmonella isolater sendes til SSI. Der sendes til overvågning, hvis serotypen er opnået. Der sendes til serotypning, såfremt identifikationen er ufuldstændig. På indsendelsessedlen bemærkes de agglutinationsreaktioner der er foretaget primært. 17

18 Shigella Identifikation Standard identifikation, fx VITEK 2 eller API20E. Da Shigella ikke kan omsætte så mange kulhydrater skal resultatet vurderes kritisk. Især er skelnen mellem Shigella og inaktiv E. coli vanskelig. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. Alle Shigella stammer indeholder IpaH genet (ligesom EIEC), hvorfor nogle stammer som ikke er fundet ved primærudsåningen kan identificeres i forbindelse med molekylærbiologisk diagnostik af diarréfremkaldende E. coli. Agglutination med Shigella antisera efter rendyrkning på agar plade. Agglutination Alle reagenser skal have stuetemperatur. En dråbe antiserum afsættes på objektglas eller i en tom petriskål. En dråbe saltvand afsættes ved siden af. Kolonier fra agar plade opslemmes i saltvandet til en jævn suspension, herefter sammenrøres med serum til en jævn, ikke for tæt suspension. Glasset/skålen vippes frem og tilbage over en mørk baggrund. De specifikke agglutinationer viser sig inden for de første 10 sek. (eller en tidsgrænse, som er fastsat af producenten). Sent aflæste reaktioner kan være falsk positive. Ved hasteundersøgelse kan man forsøge at agglutinere fra et af primærsubstraterne, men alle reaktioner bør konfirmeres fra agarpladekultur. Der agglutineres med følgende Shigella antisera: Shigella sonnei Shigella flexneri Shigella boydii Shigella dysenteriae Saltvand (kontrol) Hvis den biokemiske identifikation er typisk for Shigella og agglutinationerne er negative kan det skyldes, at O-antigenet er dækket af en kapsel eller, at det kommercielle anti-sera system er inkomplet. Man vil relativt ofte støde på stammer, som ikke lader sig agglutinere. (Er dette tilfældet eller agglutinerer en kultur i saltvand (er autoagglutinabel) kan man evt. lave en tæt bakteriesuspension i saltvand som koges i vandbad i minutter. Efter afkøling gentages agglutinationen. Er agglutinationen fortsat negativ eller er stammen fortsat autoagglutinabel, og identifikationen i øvrigt typisk for Shigella, kan prøven besvares som: Shigella species. Biokemisk er S. sonnei som den eneste Shigella-art ornithin positiv. S. dysenteriae skal mistænkes hvis stammen er mannitol negativ. Videresendelse Alle Shigella isolater sendes til SSI til overvågning. Laboratoriesmitte forekommer lettere med Shigella-stammer end med de fleste andre tarmpatogene bakterier. Er der risiko for aerosoldannelse (som f.eks. ved agglutination) bør arbejde med levende Shigella-kulturer foregå i LAF-bænk. 18

19 Yersinia enterocolitica Identifikation Standard identifikation, fx VITEK 2 eller MALDITOF Halvflydende 35 o C og 22 o C Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse med relevante reaktioner. Se i øvrigt identifikationsskema fra DSKMs referencegruppe. Evt. agglutination med Yersinia enterocolitica serotype O:3 og O:9 antisera. Aflæsning Y. enterocolitica er ubevægelig ved 35 o C, men bevægelig ved 22 o C (sammenlign de to glas, forskellen kan være beskeden). Inkubation i flere dage kan være nødvendig). Den altdominerende type af Y. enterocolitica i Danmark er serotype O:3, biotype 4 (trehalose og nitrat positiv, salicin/æskulin, indol og xylose-negativ). Biotype Salicin/Eskulin Indol Xylose Trehalose Nitrat 1A B (+)* d - - *(+): svagt pos. reaktion. d: 11-89% af stammerne positive Apatogene stammer tilhører biotype 1A (positiv i alle de nævnte biotypereaktioner) og er oftest tillige D-arabitol positive og pyrazinamidase positive. Patogene stammer er D-arabitolnegative. I Danmark sondres ikke mellem biotyperne 1B og 2. Fra SSI referencelaboratorium besvares således alle 1A som 1 og alle 1B som 2. Videresendelse: Isolater sendes til SSI til overvågning. 19

20 Vibrio/Aeromonas/Plesiomonas Identifikation Standard identifikation, fx MALDITOF, VITEK 2 eller API20E, evt. med supplerende biokemiske undersøgelser. Artsbestemmelse af Aeromonas kan være vanskelig pga. stor biodiversitet og har ikke kliniske konsekvenser. Kan evt. besvares som Aeromonas species, hvis den primære identifikation ikke er entydig. Ved specifik mistanke om Vibrio-infektion kan sensitiviteten af undersøgelsen øges ved primært at så ud i peptonvand og efter ca. 5 timers inkubation ved C tilså en TCBSagarplade sekundært. V. cholerae kolonier er flade og gule på dette substrat. Mange Vibrio-arter (i modsætning til Aeromonas og Plesiomonas) vokser kun med salt til stede i mediet. Lidt krystallinsk salt eller ca. 1 ml 6 % saltbouillon (slutkonc. i mediet 1-4 %) tilsættes ikke- saltholdige medier (indol, VP, nitrat) ved mistanke om Vibrio. Disse checkes altid for vækst inden reagens tilsættes. Ved mikroskopi er Vibrio polært bevægelige og komma-formede. Ved kolera med risvandslignende diarré kan diagnosen stilles med noget nær 100 % sikkerhed ved direkte mikroskopi af fæces i fugtigt præparat: Myriader af kommaformede, livligt bevægelige bakterier, som mister bevægeligheden og agglutinerer, når en dråbe diagnostisk antiserum (anti-o:1 eller anti-o:139) tilsættes ved kanten af dækglasset og derved suges ind i præparatet. Vibrio cholerae identificeres biokemisk og ved agglutination. V. cholerae serotype O1 biotypes: Klassisk biotype er: non-hæmolytisk, gelatine negativ, polymyxinfølsom. El Tor biotype er: hæmolytisk, gelatine positiv og polymyxin resistent. Serotype O139 er altid biotype El Tor, ligesom de fleste andre non-o1 serotyper. Agglutination Alle reagenser skal have stuetemperatur. En dråbe antiserum afsættes på et objektglas. Kolonier opslemmes i serum til en jævn suspension. Glasset vippes frem og tilbage i 1 min over en mørk baggrund. Der agglutineres med sera i følgende orden: Vibrio cholerae antiserum poly Vibrio cholerae antiserum Ogawa Vibrio cholerae antiserum Inaba Vibrio cholerae antiserum O139 Samtidigt vippes saltvandsopslemning til kontrol Videresendelse Alle Vibrio isolater bør indsendes til Tarmbakteriologisk laboratorium, Statens Serum Institut, der også udfører bestemmelse af Vibrio cholerae enterotoksin. Aeromonas arter modtages til genotypisk artsbestemmelse. 20

21 Clostridium difficile A. PCR Påvisning af toksin-gener: Toksin B (tcdb) evt. også toksin A (tcda) og optimalt i kombination med påvisning af binære toksin (cdta/b) og undersøgelse for mutationer i det negativt regulerende gen tcdc. Kan udføres direkte på fæces som ét-trins procedure eller på fremdyrkede kolonier i forbindelse med to-trins procedure. B. To-trins procedurer Dyrkning på CCFA-agar eller chromid C. difficile agar, evt. BHIA-plade (eventuel forbehandling før udsåning: Alkohol eller kogning) efterfulgt af toksinundersøgelse af fremdyrkede kolonier. Glutamate dehydrogenase (GDH) test efterfulgt af toksinundersøgelse. EIA for toksin A eller toksin A og B kan ikke anbefales som alene test grundet suboptimal sensitivitet. Påvisning af toksin A alene anbefales ikke, da A - /B + stammer ikke detekteres. Identifikation CCFA: C. difficile vokser som store, gule, flade havregrynslignende kolonier med uregelmæssige kanter med karakteristisk lugt (hestestald) på CCFA-plader efter 2 døgns anaerob inkubation. Gulfarvningen af kolonierne (fruktoseforgæring) kan strække sig ud i det omgivende medium. ChromID C. difficile agar: C. difficile vokser som grå til sorte kolonier efter 1 døgns anaerob inkubation. På BHIA-plader er C. difficile hvid, C. innocuum er grøn. Kan suppleres med: Mikroskopi: Gram-positive stave med ovale subterminale sporer UV-belysning: gul/grøn fluorescens af C. difficile Prolin aminopeptidase: C. difficile positiv, de fleste andre clostridier inkl. alle differentialdiagnostisk relevante, dvs. især C. innocuum er negative Glutamate dehydrogenase (GDH) PCR Kommentar Undersøgelse for moxifloxacin resistens kan anvendes som grov markør for CD027, men kræver konfirmation ved toksinbestemmelse og PCR-ribotypning. Videresendelse Clostridium difficile isolater sendes til SSI ved 1. Dyrkningsbaseret diagnostik: Moxifloxacin-R 2. PCR-baseret diagnostik: tcda, tcdb og cdta/b positive som samtidig er negative for tcdc delta 117 mutationen (CD027 markør). 3. Svær klinik 4. Mistanke om udbrud 21

22 Diarréfremkaldende E. coli Verocytotoksinproducerende E. COLI (VTEC) Identifikation Diagnosen stilles ved påvisning af verocytotoksin-generne vtx1 og/eller vtx2 ved PCR eller kolonihybridisering, efterfulgt af objektglas agglutination (OK-agglutination) og evt. tube agglutination (O-agglutination) af den rendyrkede VTEC koloni med E. coli antisera mod de hyppigst forekommende VTEC-typer. Påvisning af verocytotoksin på cellekultur (kun på SSI) er den gyldne standard. Agglutination Objektglas agglutination med OK sera: Agglutination med serum pools af levende kultur (OK-typning) foretages direkte fra kolonier. En dråbe pool antiserum afsættes på objektglas. Suspekte kolonier opslemmes i serum til en jævn suspension. 10 forskellige kolonier kan blandes i 1 dråbe serum. Objektglasset vippes frem og tilbage i max. 10 sek. over en mørk baggrund. Ved positiv agglutination i pool testes efterfølgende i OK enkelt sera. Eventuelt kan tube agglutination med O sera foretages på kogte kulturer: Levende kulturer indeholder både O og K-antigener, som kan krydsreagere. O-reaktioner kan kun med sikkerhed bedømmes ved agglutination af en kogt kultur i rene O-antisera: Med vatpind laves en opslemning fra agarpladen i 1 ml filtreret oksebouillon (ca. 2,0 McFarland). Opslemningen koges i widalglas af glasmateriale ved 95 C i varmeblok i 1 time. I widalglas af glasmateriale tilsættes 200 µl af det relevante specifikke enkelt O antiserum og 200 µl filtreret oksebouillon af kogt kultur. Kontrolglas for evt. autoagglutination: Widalglas tilsættes 200 µl 0,9 % saltvand og 200 µl filtreret oksebouillon med kogt kultur. Begge glas lukkes med plastprop og står i varmeblok ved 52 C natten over. Tube agglutination aflæses ved undersøgelse for agglutination ved at holde widalglas mod mørk baggrund, eller op imod lyset fra en arbejdslampe, alternativt kan et hulspejl anvendes. Videresendelse Alle VTEC isolater bør sendes til konfirmation/virulenskarakterisering på SSI. Enteropatogene E. coli (spædbarnspatogene E. coli, EPEC) Identifikation Påvisning af gen for intimin (eae) i en E. coli og positiv agglutination i OK-sera og evt. i O-sera fra en af de klassiske EPEC serogrupper. Agglutination Objektglas agglutination med serum pools (OK-typning) foretages direkte fra kolonier som beskrevet under VTEC. Dog testes kolonierne i 3 serum pools: Pool 1 indeholder O26; O103; O111; O145; O157. Pool 2 indeholder O55; O119; O125ac; O127; O128ab. Pool 3 indeholder O86; O114; O121; O126; O

23 Tube agglutination med O sera kan evt. foretages på kogte kulturer, se VTEC. Videresendelse Alle EPEC isolater sendes til konfirmation/virulenskarakterisering på SSI. Enterotoksinproducerende E. coli (ETEC) Identifikation ETEC producerer et varmelabilt toksin (LT) og/eller et varmestabilt toksin (ST). Diagnosen stilles ved påvisning af gener der koder for STa og/eller STb og/eller LT ved PCR eller kolonihybridisering. I de klinisk mikrobiologiske laboratorier vil man normalt ikke forsøge at bestemme O-gruppen på isolatet. Enteroinvasive E. coli (EIEC) Identifikation Diagnosen stilles ved påvisning af invasionsgenet ipah ved PCR eller kolonihybridisering samt speciesidentifikation til E. coli (og ikke Shigella, som også har ipah). Standard identifikation, fx VITEK 2 eller API20E. Da hverken Shigella eller EIEC kan omsætte særlig mange kulhydrater skal resultatet vurderes kritisk. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. I de klinisk mikrobiologiske laboratorier vil man normalt ikke forsøge at bestemme O-gruppen på isolatet. 23

24 Staphylococcus aureus Identifikation Vækst på 5 % blodagar (evt. med antibiotika rettet mod Gram negative bakterier), 6% NaCl-plade eller Na-Azidplade. Standard identifikation. Videresendelse Staphylococcus aureus isolater bør sendes til SSI til påvisning af enterotoksin A for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Bacillus cereus Identifikation Vækst på 5 % blod-plade (evt. med antibiotika rettet mod gramnegative bakterier). Ofte ru og udflydende kolonier. EYA (egg yolk agar): B. cereus gruppen er lecithinase positiv. Mikroskopi: Gram-positive bevægelige stave med ellipsoide subterminale til centrale sporer. Videresendelse B. cereus isolater bør sendes til SSI til påvisning af non-hæmolytisk enterotoksin, NHE; hæmolytisk enterotoksin, HBL; cytotoksin K og cereulid (emetisk toksin) for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Clostridium perfringens Identifikation Vækst på 5 % blodagarplade (store, fede, hvide kolonier, ofte med hæmolyse). EYA (lecithinase +, lipase -). Mikroskopi: Sporer ovale, subterminale (men ses stort set aldrig i kulturer eller histologiske præparater). Standard identifikation Videresendelse C. perfringens isolater bør sendes til SSI til påvisning af enterotoksin (CPEnt) for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Listeria monocytogenes Identifikation Vækst på PALCAM-plade eller med typisk koloniudseende i cefalosporinzone på 5 % blodagar. Standard identifikation Videresendelse L. monocytogenes isolater sendes til SSI til overvågning. Candida Identifikation Vækst på Sabouraud plade eller Chromagar inkuberet aerobt i 2 døgn ved C. Myceliate former i fæces ved direkte mikroskopi. Candida species identificeres i henhold til lokal laboratorieinstruks. 24

25 OVERVÅGNING OG REFERENCE Overvågning og referencefunktion for tarmpatogene bakterier varetages af Tarmbakteriologisk laboratorium, SSI. Indberetning For infektioner med tarmpatogene bakterier skal ugentlig indberetning til SSI ske for hver episode (én type tarmpatogen bakterie isoleret fra én patient) og omfatte: Arten af den tarmpatogene bakterie (både almindeligt kendte tarmpatogene bakterier så som Salmonella species, Campylobacter jejuni/coli, Yersinia enterocolitica, Shigella species, Vibrio cholerae, diarréfremkaldende E. coli, Clostridium difficile og andre bakterier, som af den diagnostiske afdeling skønnes at kunne have forårsaget tarmsygdom) Patientens CPR-nummer Prøvens art Dato for modtagelse i det diagnostiske laboratorium Rekvirent Udlandsrejse med hjemkomst senest en uge før sygdomsdebut (såfremt oplysningerne er tilgængelige for det diagnostiske laboratorium) På baggrund af disse data kan en ugentlig opdateret oversigt af bakterielle tarminfektioner på lands- og regions-niveau ses på Tarminfektionsmonitor (TiM) på internetadressen: Ifølge BEK nr. 277 af 14/04/2000, Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v skal laboratorier, der diagnosticerer listeriose kvartalsvis indberette undersøgelsesresultaterne til SSI. Af hensyn til udbrudsdetektion og smitteudredning anbefales dog løbende indberetning. Indsendelse af bakterie isolater Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke tarmpatogene bakterier, der bør sendes til SSI for videre typebestemmelse i forbindelse med den løbende overvågning af vand- eller fødevarebårne udbrud. SSI Blanket 9 benyttes altid. De specifikke typningsopgaver på SSI er fordelt mellem Tarmbakteriologisk laboratorium og afsnit for Fødevarebårne bakterier og typning ( De mest benyttede metoder inden for molekylær typning er PFGE og MLVA. På baggrund af typningsresultaterne vurderer SSI om en udbrudseftersporing skal iværksættes med tilbagemelding til den indsendende KMA og/eller embedslæge. 25

26 Overvågning (bør indsendes): Alle Salmonella spp. a Clostridium difficile 1. Moxifloxacin-R 2. Svær klinik 3. Udbrudsmistanke 4. Molekylærbiologisk metode: Positiv for generne kodende for toksin A, toksin B og binært toksin med undtagelse af patientprøver, hvori der er påvist CD027 markør ( 117 punktmutation i tcdc) Typning Blanket 9 Serotypning og molekylær typning Genotypisk toksin profilering: (Toksin A, Toksin B og binært eller toksin + 18bp deletion) og PCR ribotypning Overvågning: Indsendt stamme Salmonella, Shigella,Yersinia: Serotypning Alle verocytotoksin producerende E. coli (VTEC) Alle enteropatogene E. coli (EPEC) Alle Listeria monocytogenes Alle Shigella spp. Alle Yersinia enterocolitica Alle Vibrio spp. Virulotypning og O:H serotypning samt molekylær typning Verocelleassay, virulotypning og O:H serotypning Molekylær typning herunder serogruppering O-gruppering af subgrupper (S. dysenteriae, S. flexneri, S. boydii og S. sonnei) O-gruppering og biotypning (biotype 1-5) O-gruppering (V. cholerae) samt genotypisk artsbestemmelse (V. cholerae, V. alginolyticus, V. vulnificus og V. parahæmolyticus) inkl. cholerae enterotoksin. Ved mistanke om vand- eller fødevarebårent udbrud med f.eks. Campylobacter eller diarréfremkaldende E. coli bedes et udvalg af isolater sendes til videre typebestemmelse på SSI a De stammer, som enten ikke er serotypet eller kun delvis serotypet på den lokale KMA, indsendes med kryds i serotypning (Salmonella) på blanket 9. Andet: Mistanke om udbrud Nedenstående tarmpatogene bakterier kan sendes til SSI for videre typebestemmelse. Det er den enkelte KMA, der vurderer, hvilke isolater, der skal indsendes og identificeres. Indsendelsen kan være begrundet i: A. Mistanke om et dansk erhvervet vand- eller fødevarebårent, eller nosokomielt udbrud, B. Konfirmering af den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom eller C. Kvalitetsmonitorering af metodik til udvalgte tarmpatogene bakterier. 26

27 Reference (kan indsendes): Typning Blanket 9 Campylobacter spp. a Genotypisk artsbestemmelse Identifikation (C. jejuni, C. coli, C. upsaliensis og C. lari) Bacillus cereus Genotypisk toksin profilering: Identifikation enterotoksin NHE og HBL, cytotoksin K og cereulid (emetisk toksin) Staphylococcus aureus Genotypisk analyse: S. aureus Identifikation enterotoksin A Clostridium perfringens Genotypisk analyse: C. Identifikation perfringens enterotoksin (CPEnt) Aeromonas spp. Genotypisk artsbestemmelse Identifikation (A. hydrophila, A. caviae, A. veronii biovar sobria) Plesiomonas Shigelloides biotypning Identifikation Øvrige diarréfremkaldende E. coli: Intimin-producerende E. coli (eae positive non-epec b ), Genotypisk virulenskarakterisering og O:H serotypning Virulenskarakterisering af diarréfremkaldende E. coli EIEC, ETEC og EAggEC a Tre KMA afdelinger (Ålborg, Odense og Slagelse) sender månedligt Campylobacter isolater til DANMAP resistensovervågning. b EPEC er defineret ud fra forekomst af genet for intimin (eae) og en EPEC O-gruppe. Kontakt: Det Nationale Referencelaboratorium for Enteropatogene bakterier Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik Katharina E. P. Olsen Tlf.: Fax: Afdeling for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Fødevarebårne bakterier og typning Eva Møller Nielsen Tlf.: Fax: Afdeling for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning WHO Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Flemming Scheutz Tlf.: Fax.:

Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner 1 FORORD 3 INTRODUKTION 4 PRØVETAGNING 4 FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER 5 TRANSPORTTID 5 PRØVEANTAL 5 KONTROLDYRKNING 5 IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella

Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella WGS af IpaH positive stammer: E. coli/shigella klassifikation Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Fødevarebårne infektioner Afdeling for bakterier,

Læs mere

Flemming Scheutz. Fødevarebårne Infektioner Statens Serum Institut

Flemming Scheutz. Fødevarebårne Infektioner Statens Serum Institut EXTERNAL QUALITY ASSESSMENT SCHEME RESULTATER VTEC & andre diaréfremkaldende E. coli (DEC) Flemming Scheutz WHO Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Fødevarebårne

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering Eva Møller Nielsen cand.brom., PhD Sektionsleder, Fødevarebårne Infektioner Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database 1 QC-Mikrobiologi Agenda Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database 2 Xellia Manufacturing Sites Copenhagen, Denmark Amphotericin B Bacitracin and Bacitracin

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/

MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/ MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/11-2011 Dagsorden 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45 Gennemgang af regneark / fejl 12:45 13:15 Gennemgang af unikke disk 13:15 13:25 Gennemgang af OK m kommentar 13:25 13:40

Læs mere

Bakterier struktur og funktion

Bakterier struktur og funktion Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027

Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027 Alment om Clostridium difficile Hypervirulent variant Clostridium difficile toxiner Screening for ribotype 027 Asymptomatisk selvlimiterende diaré kolit pseudomembranøs kolit toxisk megacolon Sygdomspanorama

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

MI-H12 Bakterielle gastroenteritter Modul b10 E08

MI-H12 Bakterielle gastroenteritter Modul b10 E08 Kliniske symptomer gennemgås ved bakteriel gastroenterit, patogenese, epidemiologi, zoonoser, salmonella, shigella, campylobakter, yersinia, clostridium, stap. aureus, behandling, forebyggelse. Schaecter:

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD

PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD Eva Møller Nielsen Afsnitsleder, Fødevarebårne infektioner Afdeling for mikrobiologi og infektionskontrol Statens Serum Institut REGISTREREDE TILFÆLDE 1990-2012

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL NMKL NORDISK METODIKKOMITÉ FOR LEVNEDSMIDLER www.nmkl.org NMKL-PROTOKOLL NR. 2, 2006 (erstatter NMKL-RAPPORT NR. 19, 1998: Harmonisering af mikrobiologiske metoder) Harmonisering af mikrobiologiske metoder

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA. Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol

LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA. Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol SALMONELLA OVERVÅGNINGEN Registrering: Laboratoriet: Registrering af patienter i TarmBakteriologisk

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Store Gram-negative stave og gastrointestinale infektioner

Store Gram-negative stave og gastrointestinale infektioner Store Gram-negative stave og gastrointestinale infektioner UFFE B. Skov Sørensen uss@microbiology.au.dk Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet

Læs mere

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM IDA Levnedsmiddelselskabet Mandag d. 27. april 2015 Luise Müller Afd. for infektionsepidemiologi Statens Serum Institut DENNE

Læs mere

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand Identifikation af dyret Navn: Race: Køn: Fødselsdato: Mikrochip nr.: Anatomisk placering af microchip: Fysisk beskrivelse

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse

Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Identifikation af Candida species på kromogene medier

Identifikation af Candida species på kromogene medier Bioanalytikerstuderende Majbritt Bach Rasmussen 2013 Identifikation af Candida species på kromogene medier Studienummer: 15 19 16 I vejleder: Birte Sivebæk Lektor Cand. Scient. K vejleder: Dorte Paulmann

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

De 10 trin Udbrudsopklaring på SSI

De 10 trin Udbrudsopklaring på SSI De 10 trin Udbrudsopklaring på SSI Steen Ethelberg Seniorforsker, afsnitsleder, Statens Serum Institut set@ssi.dk Hvem er vi? Udbrudsteam Afsnittet 4 personer Ref lab Bakterierne Os selv Danske samarbejdspartnere

Læs mere

Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling Version : 05 15. marts 2005

Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling Version : 05 15. marts 2005 J.Nr.: 1001-50/02 Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling Version : 05 15. marts 2005 Analyseparameter Metodehenvisning Bemærkninger Aeromonas spp. Aeromonas, mesofile arter. Bestemmelse

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Anmeldelse af MRSA. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Anmeldelse af MRSA. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut Anmeldelse af MRSA Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut Hvad skal anmeldes Fund af MRSA hos personer, der ikke tidligere er anmeldt, per 1. november 2006 Også personer kendt med MRSA,

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI

EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI EPIDEMIOLOGI OG PATOLOGISK SIGNIFIKANS AF ENTEROAGGREGATIV E. COLI Betina Hebbelstrup Jensen Statens Serum Institut, Afdeling for Mikrobiologi og Infektions kontrol Vejledere: Karen Angeliki Krogfelt Andreas

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik 2017 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle URINVEJENES ANATOMI OG MIKROBIOLOGI ASYMPTOMATISK BAKTERIURI Asymptomatisk bakteriuri Bakterier

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere