Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland"

Transkript

1 Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

2 Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle fødevarebårne sygdomme... 3 Bakteriers vækst... 3 Introduktion til vigtige fødevarebakterier... 4 Campylobacter... 4 Betydning... 4 Fakta om Campylobacter... 4 Salmonella... 5 Betydning... 5 Fakta om Salmonella... 6 Listeria monocytogenes... 7 Betydning... 7 Fakta om Listeria monocytogenes... 8 Yersinia enterocolitica... 9 Fakta om Yersinia enterocolitica... 9 Escherichia coli (E. coli) Betydning Fakta om E. coli Clostridium perfringens Betydning Fakta om Cl. perfringens Clostridium botulinum Betydning Fakta om Cl. botulinum Staphylococcus aureus Betydning Fakta om Staphylococcus aureus Bacillus cereus Betydning Fakta om Bacillus cereus Sygdomsforløb ved forskellige sygdomsfremkaldende bakterier Sygdomsfremkaldende bakteriers vækstbetingelser i fødevarer Ordliste

3 Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland Alle råvarer indeholder i større eller mindre grad bakterier, der kan ødelægge fødevarer eller forårsage sygdom hos forbrugeren. De bakterier, der i dag giver problemer i vore fødevarer, er både gammelkendte og nye bakterier. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland registrerer de udbrud af fødevarebårne sygdomme, som indberettes fra Landslægeembedet. Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker Den hygiejniske kvalitet af et færdigt produkt er altid afhængig af den hygiejniske tilstand i råvaren. De biologiske materialer, der danner udgangspunkt for vore fødevarer, indeholder i almindelighed ingen eller kun meget få bakterier. Det gælder f.eks. væv og organer fra levende dyr eller planter. Når animalske og vegetabilske råvarer indsamles, forarbejdes og lagres, udsættes de imidlertid i større eller mindre grad for forurening med bakterier fra omgivelserne. Vegetabilske fødevarer, som f.eks. grøntsager, frugter og kornprodukter, udsættes især for bakterier, der naturligt er til stede i jorden, eller som er tilført jorden fra f.eks. vand og gødning. Animalske fødevarer, som f.eks. kød og mælk, udsættes især for bakterier fra dyrenes fordøjelseskanal, næse og svælg samt huden, men bakterierne kan også stamme fra det foder, dyrene har spist, eller den strøelse og jord, dyrene har været i kontakt med. Fisks og skaldyrs mikrobielle flora er især afhængig af, hvilke bakterier der er til stede i vandmiljøet og i bundlaget i søen eller havet, hvor fisken har levet. Hvis der derudover forekommer en sammenblanding af råvarer, kan naturligt forekommende bakterier fra eksempelvis kød forurene grøntsager, da disse i mange tilfælde tilberedes anderledes en kød. 2

4 Forebyggelse af bakterielle fødevarebårne sygdomme For at forebygge udbrud af fødevarebårne sygdomme er det vigtigt at reducere forureningen af fødevarer i alle produktionsled fra primærproduktionen, til forarbejdningen og opbevaringen, samt under selve tilberedningen af fødevarer i køkkenet. Det er ikke muligt at udrydde sygdomsfremkaldende bakterier fuldstændigt. Men ved at tage forskellige hygiejniske foranstaltninger kan frekvensen og graden af disse bakteriers tilstedeværelse nedsættes, og den sundhedsmæssige risiko minimeres. Bakteriers vækst Antallet og typen af bakterier på en fødevare afhænger dels af hvilken type råvare, der er tale om, dels af de tilstedeværende bakteriers evne til at overleve eller opformere sig under behandlingen og forarbejdningen eller i det færdige produkt. Fødevarens kemiske sammensætning, som f.eks. indholdet af protein, fedt og kulhydrat, og fødevarens surhedsgrad og vandindhold vil have stor indflydelse på, hvilke bakterier der kan være i fødevaren, og i hvilken grad disse bakterier kan formere sig. Under forarbejdning og lagring udsættes fødevaren endvidere for forskellige temperaturforhold ved køling og varmebehandling. Det har sammen med f.eks. iltforhold og pakkemetode også stor betydning for hvilke bakterier, der kommer til at dominere i det endelige produkt. I nogle tilfælde vil behandlingen og tilberedningen reducere antallet af bakterier i produktet. F.eks. nedsætter en varmebehandling antallet af bakterier betydeligt. Vækstbetingelser for bakterier ved forskellige temperaturer 3

5 Introduktion til vigtige fødevarebakterier Campylobacter Campylobacter er vidt udbredt i miljøet og er almindelig i tarmkanalen hos mange dyr og fugle. Herhjemme kan Campylobacter ofte findes i gødning fra fjerkræ, svin og kvæg. Hvis der under slagtningen ikke haves korrekt hygiejne kan bakterien spredes fra tarmindholdet til selve slagtekroppen og dermed forurene alt kødet. Campylobacter kan medføre sygdommen campylobacteriose hos mennesker. Campylobacter er i dag den hyppigste årsag til fødevarebårne mavetarminfektioner hos mennesker i Grønland og i mange andre lande. Mange fødevarer er beskrevet som årsag til campylobacteriose hos mennesker. Flere undersøgelser peger på fjerkræ som den væsentligste smittekilde, men også kød tilberedt på grill, svine- og oksekød, upasteuriseret mælk, forurenet drikkevand og kontakt til kæledyr er beskrevet som årsager til campylobacteriose hos mennesker. Betydning Campylobacter-infektioner hos mennesker har været et tiltagende problem i mange lande, også i Grønland. For at forebygge Campylobacter-infektioner er det vigtigt, at der sker en adskillelse af rene og urene processer i køkkenet. Kødsaft og råt fjerkræ må således ikke komme i kontakt med fødevarer, der ikke varmebehandles yderligere. Campylobacter på hænder, redskaber, overflader m.v., der har været i kontakt med f.eks. råt fjerkræ, kan også overføre smitte. For at undgå Campylobacter-infektioner er det vigtigt altid at gennemstege eller -koge fjerkræ og hakket kød. Fakta om Campylobacter Der skal kun meget få Campylobacter bakterier tilstede for at forårsage sygdom. Infektionsdosis kan være så lav som 500 bakterier. Temperaturfølsomhed: Campylobacter vokser og opformere sig inden for temperaturområdet C. Bakterien kan overleve ved kølerumstemperatur i mange uger og kan også overleve frysning. Campylobacter dræbes ved moderat varmebehandling. Bl.a. den høje minimumstemperatur for vækst bevirker, at Campylobacter ikke vokser uden for tarmkanalen. Den opformerer sig derfor heller ikke i fødevarer eller på redskaber, overflader m.v. i produktionsmiljøet. Sygdomsforløb: Inkubationstiden for campylobacteriose er 2-10 dage. Sygdommen varer normalt en uge, men kan vare op til flere uger. Symptomerne er diarré (evt. blodig), kvalme, mavesmerter og sommetider feber. 4

6 Salmonella Salmonella bakterien findes udbredt i naturen og i dele af husdyrproduktionen. Dyr og mennesker kan f.eks. blive smittede med Salmonella fra naturen (vand og jord), fra andre dyr eller via forurenet foder og fødevarer. Salmonellainficerede dyr udvikler som regel ikke sygdom, men forbliver oftest raske dyr der kan sprede smitten. Salmonella fra smittede produktionsdyr kan overføres fra dyrenes tarmkanal til det rå kød og til upasteuriseret mælk. Under moderne industriel slagtning kan kontaminationsniveauet øges, hvor eksempelvis Salmonella kan spredes fra slagtekroppe med Salmonella til slagtekroppe uden Salmonella. Derfor er der strenge hygiejniske forholdsregler under slagtning der har til hensigt at sikre, at kødet ikke kontamineres med Salmonella fra dyrenes tarmkanal, og at bakterien ikke spredes mellem forskellige slagtekroppe. Salmonella forekommer i varierende grad i en række fødevarer, især i æg, fjerkræ, svine- og oksekød og upasteuriseret mælk. Salmonella kan endvidere findes i fisk og skaldyr og på vegetabilske fødevarer, såsom rå grønsager. Betydning Hovedårsagen til fødevarebåren salmonellose i Grønland skyldes især utilstrækkelig varmebehandling af forurenede fødevarer, som f.eks. hakket kød eller fjerkræ, inden det spises. Grøntsager og desserter, fødevarer som typisk ikke opvarmes eller serveres rå, er også en hyppig smittekilde. Hakket kød og fjerkræ skal derfor altid gennemsteges, og det anbefales at anvende pasteuriserede æg og mælkeprodukter til retter, der ikke gennemvarmes. Herudover er det vigtigt at skylle grønsager grundigt inden tilberedning. I køkkenet kan der endvidere ske en kontamination fra f.eks. råt kød eller rå æg til færdiglavede retter eller grønsager. Køkkenredskaber, der ikke bliver tilstrækkeligt rengjorte mellem forskellige delprocesser i køkkenet, kan også medvirke til spredning. Salmonella kan overleve i indtørrede madrester efter mangelfuld rengøring. En bestemt type salmonelle bakterie (Salmonella typhimurium DT104) er er stærkt uønsket i fødevareproduktionen. Dette skyldes at bakterien kan være resistent, dvs. modstandsdygtig, over for flere typer af antibiotika (multiresistent) og kan dermed udgøre en risiko for folkesundheden i Grønland Sygdom med en resistent bakterie medfører at konventionel medicin ikke har nogen effekt og sygdommen kan have dødelig udgang. 5

7 Fakta om Salmonella Infektionsdosis, dvs. det antal Salmonella bakterier i en fødevare, der skal til for at fremkalde sygdom hos mennesker, kan variere fra mindre end 10 til bakterier. Størrelsen på en sygdomsfremkaldende infektionsdosis afhænger af fødevarens art og personens almene sundhedstilstand. Lav infektionsdosis er set ved indtagelse af fødevarer, hvor bakterien beskyttes af et højt fedtindhold (f.eks. chokolade, æg og snacks). Temperaturfølsomhed: Salmonella kan vokse inden for temperaturområdet 5 C til 46 C. Den dræbes ved ca. 70 C. Salmonella er meget modstandsdygtig overfor kulde, og kan overleve nedfrysning. Øvrige vækstforhold: Salmonella kan vokse i fødevarer med et højt saltindhold (op til 8 procent saltindhold). Bakterien kan endvidere overleve i tørrede fødevarer, samt i fødevare med en ph over 4. Salmonella vokser lige godt med og uden iltning, det vil sige at vakuumpakning ikke standser bakterievækst. Sygdomsforløb: Inkubationstiden for en salmonellainfektion er ca. ½-2 døgn. Salmonella giver oftest anledning til tarmbetændelse, men i ca. 1 procent af tilfældene ses også blodforgiftning. Symptomerne på salmonellose er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger. I sjældne tilfælde, hvor Salmonella forårsager blodforgiftning, kan sygdomsforløbet dog blive markant forværret, i værste fald med dødelig udgang. 6

8 Listeria monocytogenes Listeria bakterien er vidt udbredt i naturen og findes ofte i jorden, på planter, i spildevand og i tarmkanalen hos dyr og mennesker. Dyr kan smittes via foderet, og fra dyrene kan der ske en spredning af bakterien til omgivelserne. Dyr, der er inficeret med Listeria, behøver ikke at udvikle sygdom, men er ofte raske smittebærere. Bakterien kan især forekomme på rå fødevarer, men også varmebehandlede fødevarer, der er blevet kontamineret efter varmebehandlingen. Listeria bakterien kan således forekomme i f.eks. rå mælk, ost, hakket kød, kødpålæg, fiskeprodukter og på grønsager. Fødevarer som bl.a. bløde oste, grønsager og kødpålæg pakket i beskyttende atmosfære har givet anledning til en række større udbrud af listeriose i udlandet. At f.eks. bløde oste har givet problemer, kan skyldes, at pasteuriseringen af ostemælken ikke har været tilstrækkelig, eller at der er sket en kontamination af osten under modning eller pakning. Listeria kan have gode vækstmuligheder i bløde modnede oste, efterhånden som ostens ph stiger i løbet af modningsprocesserne. Betydning Listeriose anses for at være sjælden sammenlignet med f.eks. salmonellose. Alligevel er det vigtigt at prøve at forebygge sygdomsudbrud, idet listeriose er en meget alvorlig og livstruende sygdom. Listeria-antallet i fødevarer nedbringes ofte, når fødevarer vaskes og varmebehandles samt ved god produktionshygiejne. Det er meget vigtigt at forhindre kontamination mellem f.eks. råt kød og varmebehandlede kødvarer, så man undgår opformering af Listeria monocytogenes i det færdige produkt. Listeria monocytogenes kan især give problemer i fødevarer, der har lang holdbarhed ved køletemperatur. Særligt kød- og fiskeprodukter, som er vakuumpakket eller pakket i modificeret atmosfære, og som har mange ugers holdbarhed på køl, vil Listeria monocytogenes kunne vokse og opformere sig. Normalt er Listeria monocytogenes en lavpatogen bakterie, idet det oftest er personer med svækket immunforsvar, som f.eks. alkoholikere, sukkersygepatienter, personer med kræft og AIDSpatienter, der udvikler listeriose. Andre risikogrupper er ældre samt gravide kvinder, fostre og nyfødte. Personer uden for risikogrupperne kan dog også rammes af sygdommen. 7

9 Fakta om Listeria monocytogenes Temperaturfølsomhed: Listeria kan vokse inden for temperaturområdet 1 C til 45 C. Den kan derfor overleve og opformeres i fødevarer, der opbevares på køl. Listeria monocytogenes i rå mælk dræbes ved lavpasteurisering (72 C). Opvarmning af kødprodukter til en kernetemperatur på 75 C vil dræbe bakterien. Øvrige vækstforhold: Listeria monocytogenes kan vokse i fødevarer med et højt saltindhold (op til 10 procent saltindhold) og kan overleve i fødevarer med endnu højere saltprocenter. Bakterien kan formere sig både ved og uden tilstedeværelsen af ilt, og derfor forhindre vakuumpakning ikke bakterievækst, ligesom modificeret atmosfære i nogle tilfælde heller ikke gør det. Listeria monocytogenes kan vokse inden for et bredt ph-område mellem ph 5,2 og 9,6. Sygdomsforløb: Inkubationstiden for sygdom er fra få dage og op til to måneder. Sygdommen kan give med meget varierende symptomer - fra diarré og en mild influenzalignende infektion til blodforgiftning eller meningitis (hjernehinde betændelse), og bakterien kan fremkalde abort eller give sygdom hos fostre og nyfødte. Dødeligheden ved listeriose er over 50 procent for personer i risikogruppen, men få procent hos i øvrigt raske personer. Sidste sygdomsudbrud med denne bakterie var i august 2014, hvor infektionen resulterede i at 13 mennesker (indtil videre) mistede livet. 8

10 Yersinia enterocolitica Yersinia enterocolitica bakterien kan meget ofte påvises i sunde og raske svins kirtler (mandlerne) og i gødningen. Herfra kan der ske en spredning til de øvrige dele af svinet under slagteprocessen og forarbejdningen af svinekødet. Kontamination mellem svinekød og f.eks. oksekød kan medføre, at også andre produkter end svinekød og svinekødsprodukter kan være årsag til fødevareforgiftning. Bakterien kan forårsage sygdommen yersiniose hos mennesker. Betydning Yersinia og yersiniose har kun været kendt siden begyndelsen af 1960 erne. Bakteriens opdukken har været kædet sammen med en øget anvendelse af køling som opbevaringsmetode, idet bakterien har evne til at vokse ved lave temperaturer. Den øgede anvendelse af opbevaring på køl, især tilberedte kødprodukter, i op til en måned har medvirket til at der i flere produkter kan ske opformering af Yersinia enterocolitica. Det største problem ses dog hyppigst når varmebehandlede fødevarer forurenes med bakterien på grund af utilstrækkelig køkkenhygiejne, hvor smitte fra råt svinekød forurener en fødevare som derefter opbevares i køleskab, hvor der kan ske en opformering. For at forebygge sygdom (yersiniose) er det væsentligt dels at have en god hygiejne, samt at forhindre kontamination mellem rå og varmebehandlede fødevarer i detailleddet og i køkkenet. Fakta om Yersinia enterocolitica Temperaturfølsomhed: Yersinia enterocolitica kan vokse inden for temperaturområdet 0-40 C. Den kan derfor formere sig i fødevarer, der opbevares på køl. Yersinia enterocolitica dræbes ved C. Øvrige vækstforhold: Yersinia enterocolitica kan formere sig i letsaltede fødevarer (saltindhold på op til 5-7 procent). Den kan derfor f.eks. vokse i pålægsprodukter af svinekød, som opbevares på køl. Bakterien kan vokse både ved og uden tilstedeværelse af ilt. Den kan derfor opformere sig i langtidsholdbart vakuumpakket kød og kødprodukter, der er pakket i modificeret atmosfære. Yersinia enterocolitica kan vokse inden for et bredt ph-område mellem ph ca. 4- ca. 9. Sygdomsforløb: Der skal ret mange bakterier til at fremkalde sygdom - omkring bakterier pr. gram fødevare. Der kan dog være betydelige variationer afhængig af bl.a. de udsatte personers sundhedsmæssige status. Symptomerne ses efter en inkubationstid på 3-10 døgn. Sygdommen, der er en mave-tarminfektion, varierer fra et let maveonde til et svært og langvarigt forløb. Symptomerne kan være feber, diarré og mavesmerter, der let kan forveksles med blindtarmsbetændelse. Disse symptomer kan vare fra få dage til en uge. Herefter kan nogle syge få komplikationer med et længerevarende sygdomsforløb med hævede led, ledsmerter, gigtsymptomer og hududslæt. Sådanne komplikationer kan vare i flere måneder 9

11 Escherichia coli (E. coli) Der findes mange forskellige typer colibakterier. De fleste typer er helt uskadelige og findes i tarmen hos raske mennesker og dyr. Nogle særlige bakterietyper kan dog danne toksiner (giftstoffer) og derved forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. Disse typer kaldes VTEC-bakterier (verotoksinproducerende E. coli bakterier). VTEC kan findes i tarmen hos drøvtyggere, bl.a. kvæg, moskus og rensdyr og er den vigtigste kilde til fødevarebåren sygdom hos mennesker, sandsynligvis på grund af utilstrækkeligt varmebehandling af kød. Bakterien kan f.eks. overføres til kød, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning under slagtningen. Betydning I USA har der været flere store sygdomsudbrud, der skyldes E. coli. Årsagen har især været hakket oksekød, i form af hamburgere, der ikke var gennemstegt. Bakterien kan forårsage sygdom uden forudgående opformering i fødevarer. Vigtige hygiejneråd er gennemstegning af hakket oksekød samt at undgå spredning af bakterien fra råt kød til f. eks. spiseklar salat. Indtagelse af rå mælk eller mælk, der ikke er pasteuriseret ordentligt, drikkevand og badning i vand, der er forurenet med afføring, har også været årsag til infektion i mennesker. Det hidtil største sygdomsudbrud er registreret i Japan i 1996 og omfattede mere end mennesker, der blev syge af at spise spirer. Spirefrø og grønsager i øvrigt kan muligvis blive kontamineret på marken pga. forurenet gødning eller vand. Endelig ses person til person-smitte relativt hyppigt, ligesom sygdommen kan overføres ved direkte kontakt med dyr. Derfor er det vigtigt at vaske hænder, særligt i forbindelse med toiletbesøg og efter kontakt med dyr (også hund og kat). Fakta om E. coli Temperaturfølsomhed: E. coli kan vokse inden for temperaturområdet 7 til 45 C. I rå mælk dræbes bakterien ved lavpasteurisering (72 C). Opvarmning af kødprodukter til 75 c vil også dræbe bakterien. Bakterien er modstandsdygtig over for nedfrysning. Øvrige vækstforhold: E. coli bakterien kan vokse i fødevarer med et højt saltindhold (op til 6 procent), samt den kan vokse både ved og uden tilstedeværelsen af ilt. Bakterien kan opformere sig i fødevarer med ph over 4. Sygdomsforløb: Der skal kun et lille antal E. coli bakterier til for at give sygdom. Infektionsdosis er sandsynligvis få hundrede bakterier. Efter en kort inkubationstid på ca. 1-2 dage, ses symptomerne som ofte er diarré og efterfølgende blodig diarré samt mavekramper og eventuelt opkastninger. Normalt medfører sygdommen ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage. I sjældnere tilfælde og oftest hos ældre mennesker og børn under fem år kan infektionen blive mere alvorlig. I disse tilfælde kan sygdommen forårsage skade på nyrer eller centralnervesystemet. Der kan også forekomme akut nyresvigt, der kan medføre døden. 10

12 Clostridium perfringens Clostridium perfringens er en af de mest udbredte patogene mikroorganismer i naturen. Den findes først og fremmest i jord og i dyrenes gødning. Herfra kan den overføres til en række fødevarer f.eks. grønsager, kød, fjerkræ og fisk samt krydderier. Bakterien kan også findes i forurenet vand/drikkevand. Cl. perfringens er en sporedannende bakterie, der ofte findes i lavt tal - få pr. gram fødevare. Ved dårlig fremstillingshygiejne eller forkert opbevaring kan bakterien være til stede i høje antal, hvilket kan forårsage fødevareforgiftning. Bakterien kan vokse meget hurtigt, idet dens antal kan fordobles på under 10 minutter. Bakteriens sporer er meget varmeresistente og kan overleve kogning. Betydning Antallet af madforgiftninger med denne bakterie antages at være stort i Grønland. Forureningen af fødevarer forekommer oftest efter tilberedning i forbindelse med fremstilling af store portioner mad, eller hvis fødevaren eller instrumenter skylles med forurenet vand. Årsagerne er for langsom nedkøling af varmebehandlede fødevarer, som indeholder kød eller fjerkræ, kombineret med utilstrækkelig gennemvarmning, inden maden spises. Fakta om Cl. perfringens Temperaturfølsomhed: Cl. perfringens kan vokse inden for temperaturområdet c. Den kan vokse meget hurtigt, idet antallet af bakterier kan fordobles på under 10 minutter. Bakteriens sporer er meget varmeresistente og kan overleve kogning. Øvrige vækstforhold: Cl. perfringens kan vokse i fødevarer, som har et højt saltindhold (op til 6-7 procent). Sporerne kan ofte være til stede i saltede og tørrede produkter. Bakterien kan kun vokse uden tilstedeværelsen af ilt og kan derfor vokse i dybden (under overfladen) af fødevarer, samt kan vokse i vakuumpakkede fødevarer. Pakning i modificeret atmosfære vil i nogle tilfælde hæmme vækst af Cl. perfringens. Cl. perfringens kan vokse i fødevarer med ph over 4,5. Sygdomsforløb: Når der spiser fødevarer med tilstrækkeligt mange bakterier, vil en del af disse overleve passagen gennem mavesækken. I tyndtarmen vil bakterierne producere et toksin (giftstof). Toksinet dannes således ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen hos den, der har spist den kontaminerede fødevare. Symptomerne på forgiftningen er diarré og stærke mavesmerter, der normalt starter 8-12 timer efter, at fødevaren er spist. Ildebefindende med evt. kvalme og opkastninger kan også forekomme. Normalt giver forgiftningen ikke feber. Cl. perfringens-forgiftninger er for det meste milde og af kort varighed omkring et døgn. 11

13 Clostridium botulinum Clostridium botulinum er en sporedannende bakterie, der findes i lave koncentrationer i jordbunden. Derudover findes bakterien også i vand, hvor hyppigheden afhænger af havbundens sammensætning samt vandets forureningsgrad. Cl. Botulinum bakterien kan spredes til en lang række fødevarer som f.eks. kød, kødprodukter, fisk, fiskeprodukter, grønsager, honning og krydderier. Bakterien kan overføres til fødevarer ved direkte eller indirekte kontakt med enten jord eller vand. Der findes syv typer Cl. botulinum: A, B, C, D, E, F og G. Typerne adskiller sig ved at producere forskellige Toksiner (giftstoffer). I de fleste tilfælde er det typerne A, B og E, der kan forårsage sygdom botulisme hos mennesker. Der kan opstå sygdom i de tilfælde, hvor Cl. botulinum har haft mulighed for at producere toksin i fødevarer. Betydning Cl. botulinum bakterien er vidt udbredt i naturen. Bakterien kan opformere sig og danne toksin i en fødevare, hvis en række vækstbetingelser er opfyldt. Miljøet i fødevaren må således ikke være for salt eller surt, fugtigheden skal være høj, og der skal herske ikkeiltkrævende forhold, for at bakterien kan vokse frem. Cl. botulinum-forgiftninger kan opstå ved utilstrækkelig saltning eller syrning af fødevarer, f.eks. hjemmesaltede sild, hvor der ikke er anvendt tilstrækkelig salt, og hvor sildene opbevares for varmt. Industrielt fremstillet mad er i dag meget sikker med hensyn til risikoen for botulisme. Dog kan der være et problem forbundet med, at mange produkter fremstilles med lang holdbarhed samtidig med, at der er en tendens til at reducere indholdet af tilsætningsstoffer og salt. I realiteten kan enhver fødevare med ph over 4,5 give anledning til botulisme, hvis den opbevares for varmt. I praksis skyldes de fleste udbrud dog især hjemmelavede fiskeprodukter samt kødprodukter som f.eks. leverpostej og hjemmelavede frugt- og grønsagsprodukter, hvis retningslinjerne for saltning, køling og varmebehandling ikke overholdes. 12

14 Fakta om Cl. botulinum Temperaturfølsomhed: Cl. botulinum (type A samt nogle stammer af type B og F) kan vokse inden for temperaturområdet C, og de bakteriedannende sporer kan overleve kogning i op til 6 timer. Andre bakterietyper (type E samt nogle stammer af type B og F) vokser ved lavere temperatur, i området fra ca C. Disses sporer bliver inaktiveret ved ca. 80 C. Øvrige vækstforhold: Der er stor forskel på saltfølsomheden inden for de forskellige typer af Cl. botulinum. De proteinnedbrydende typer (A, B, F) kan tolerere op til 10 procent salt i fødevarens vandfase, mens de ikkeproteinnedbrydende typer (E, B, F) hæmmes af 3-3,5 procent salt i vandfasen. Cl. Botulinum bakterierne kan kun vokse uden ilt. Derfor vokser de kun i dybden af fødevarer og under væskeoverflader. Bakterierne kan i nogle tilfælde vokse i vakuumpakkede fødevarer. Pakning i modificeret atmosfære kan forsinke vækst. Cl. botulinum vokser normalt kun i fødevarer med ph over 4,5. Sygdomsforløb: Cl. botulinums toksin er ekstremt giftigt, idet indtagelse af selv meget små mængder kan være dødeligt. Toksinet er følsomt for opvarmning og vil blive inaktiveret ved kogning i 10 minutter. Symptomerne på forgiftning starter normalt fra timer efter indtagelse af mad med toksin. Symptomerne er ofte først kvalme, opkastning og evt. diarré, herefter synsforstyrrelser og muskellammelser. I ca. 50 procent af tilfældene medfører forgiftningen døden efter 3-6 dage. Dødeligheden kan nedsættes ved behandling med antitoksin. 13

15 Staphylococcus aureus Stafylokokker findes først og fremmest i næse, svælg og hud hos mange mennesker og dyr. Staphylococcus aureus kan forårsage fødevarebåren sygdom. Bakterien kan findes hos procent af alle raske mennesker og kan findes i næsen, men også findes på hænder, hud m.m. Den kan også ofte findes i betændte områder, fx sår, bulne fingre og bylder. Betydning Staphylococcus aureus forgiftning er en meget almindelig fødevarebåren sygdom, der sandsynligvis forekommer hyppigt i Grønland. Det er dog sjældent, den registreres. Det kan skyldes, at selve forgiftningen på trods af at den er voldsom og meget ubehagelig er hurtigt overstået, så der sjældent søges læge. Forgiftninger forekommer oftest, hvis varmebehandlede fødevarer kontamineres og derefter opbevares for varmt, f.eks. ved stuetemperatur. Stafylokokker vokser dårligt i konkurrence med andre bakterier f.eks. i råt kød, hvorimod de hurtigt kan formere sig i varmebehandlede varer, hvor der er få andre bakterier. Årsagen til forgiftninger er oftest, at mennesker overfører bakterier fra f.eks. et sår, fra næsen eller via hænderne til maden under forarbejdningen, og at maden derefter ikke køles tilstrækkeligt. Bakterien kan så opformere sig og danne toksin. Staphylococcus aureus kan findes i mange forskellige fødevarer som feks. råt kød og råt fjerkræ. Den kan også findes i varmebehandlede fødevarer som f.eks. kogt skinke, bacon, fjerkræ- og fiskeprodukter samt ægholdige produkter som cremer og saucer. Fakta om Staphylococcus aureus Temperaturfølsomhed: Staphylococcus aureus kan vokse inden for temperaturområdet 8-45 C. Den dræbes ved moderat varmebehandling. Det bakterie dannede toksin er dog meget varmestabilt og kan tåle mere end 1/2 times kogning. Øvrige vækstforhold: Staphylococcus aureus er salttolerant og kan vokse i fødevarer med et saltindhold på op til ca. 15 procent og bakterien kan endvidere ofte overleve udtørring. Bakterien vokser som regel bedst, hvis der er ilt til stede, men den kan også vokse under forhold uden ilt. Pakning i kontrolleret atmosfære sikre ikke at væksten af Staphylococcus aureus hæmmes. Bakterien kan vokse inden for et bredt ph-område mellem ph ca. 4-ca. 9. Sygdomsforløb: Et stafylokokindhold på pr. gram fødevare kan forårsage forgiftning. Toksinet giver akut forgiftning, idet symptomerne ofte indtræder allerede et par timer efter, at maden er spist. Symptomerne er først stærk kvalme og voldsomme opkastninger, herefter mavesmerter og diarré og ofte hovedpine. Sygdommen er i reglen kortvarig og går over i løbet af 1-2 dage. 14

16 Bacillus cereus Bacillus er en sporedannende bakterie, der findes naturligt i jordbunden. Herfra kan den overføres til vegetabilske fødevarer, og da dens sporer er meget resistente over for bl.a. udtørring og varme, kan disse ofte findes i korn, mel, melprodukter og krydderier. Mælk kan også indeholde Bacillus. Det er især arten Bacillus cereus, der kan forårsage fødevareforgiftning. Betydning Årsagen til Bacillus cereus-forgiftninger er ofte forkert afkøling af maden. Hvis melholdige produkter som f.eks. cremer, saucer og sammenkogte retter koges og derefter afkøles langsomt ved stuetemperatur, kan der ske en opformering af Bacillus cereus, hvis bakteriens sporer har overlevet opvarmningen. Sporerne dræbes i reglen først ved ca. 1/2 times opvarmning til ca. 90 c. Der kan også opstå forgiftninger, hvis maden efter kogning kontamineres med Bacillus cereus. Efter kogningen er madens øvrige bakterieflora ofte dræbt. Derfor kan Bacillus cereus vokse frem, hvis mad temperaturen i en periode ligger mellem 7 C og 48 c. Pasteuriseret mælk kan også være årsag til Bacillus. cereus-forgiftning. Det skyldes, at sporerne kan overleve pasteuriseringen og derefter vokse frem til infektionsdoser, hvis mælken opbevares for længe. Nogle Bacillus cereusstammer kan vokse helt ned til 4 c, altså ved køleskabstemperatur. 15

17 Fakta om Bacillus cereus Temperaturfølsomhed: Bacillus cereus kan vokse inden for temperaturområdet 7 C til 55 C. Visse stammer af Bacillus cereus kan dog vokse ned til 4 C. Bacillus cereus-sporer er varmeresistente og overlever ofte langvarig kogning. Øvrige vækstforhold: Bacillus cereus er forholdsvis salttolerant og kan vokse i letsaltede fødevarer (op til procent salt) Sporerne kan overleve udtørring. Bacillus cereus kan formere sig både ved og uden iltning. Bacillus cereus kan hæmmes af CO2, og pakning i modificeret atmosfære kan derfor hæmme væksten af bakterien. Bakterien kan vokse i fødevarer med ph over 5. Sygdomsforløb: Bacillus cereus kan forårsage to typer af fødevareforgiftninger, idet den kan producere to typer toksin. Det mest almindelige toksin forårsager diarré og mavesmerter. Inkubationstiden for denne type er ca. 12 timer, og sygdommen varer ca. 1/2 døgn. Det andet toksin forårsager kvalme og opkastning. Inkubationstiden for denne type er meget kort, ofte kun 1-5 timer, og sygdommen varer omkring 1-2 døgn. Sidstnævnte forgiftning skyldes ofte kogte eller stegte ris, der ikke afkøles tilstrækkeligt hurtigt. Toksinerne har forskellig varmeresistens, idet diarrétypens toksin ødelægges ved opvarmning til c i 5 minutter, mens toksinet, der giver opkastning, kan modstå opvarmning til 80 c i mere end 15 minutter. 16

18 Sygdomsforløb ved forskellige sygdomsfremkaldende bakterier Bakterie Campylobacter Salmonella Listeria monocytogenes Yersinia entericolitica Verotoksin producerebde E.coli 0157 Clostridium perfringens Clostridium botulinum Staphylococcus aureus Bacillus cereus Fødevarer, der hyppigt er involveret Fjerkræ, okse- og svinekød, upasteuriseret mælk Kød, fjerkræ, æg, tørrede mælkeprodukter, grønsager Mælk, ost, kødprodukter, grønsager, fiskeprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Hakket oksekød, upasteuriseret mælk, vand Varmebehandlede retter med kød eller fjerkræ. Sammenkogte retter, kødsupper Hjemmelavede fiskeprodukter, leverpostej, frugt- og grønsagsprodukter Varmebehandlede saltede kød- og fiskeprodukter. Færdige middagsretter, cremer og saucer Melholdige produkter som cremer, saucer, meljævnede retter samt ris og mælk Infektionsdosis Lav infektionsdosis. Ned til 500 bakterier. Der sker ikke opformering i fødevaren Normalt mere end pr. g fødevare, men kan være så lav som 10 pr. g Dosis vides ikke med sikkerhed. Der sker opformering i fødevaren Ret høj infektionsdosis million pr. g fødevare. Der sker opformering i fødevaren Lav infektionsdosis. Dosis vides ikke med sikkerhed få hundrede er sandsynligvis nok 1-10 millioner pr. g fødevare. Der sker opformering i fødevaren Der sker opformering i fødevaren million pr. g fødevare. Der sker opformering i fødevaren pr. g fødevare. Der sker opformering i fødevaren Typisk årsag Smitte via redskaber, rå kødvarer m.m. til fødevarer, der indtages uden yderligere varmebehandling Utilstrækkelig varmebehandling. Kontamination via redskaber, kødsaft m.v. til fødevarer, der varmebehandles Ingen eller utilstrækkelig varmebehandling. Kontamination af varmebehandlede eller saltede fødevarer Kontamination af varmebehandlede produkter, der opbevares i længere tid på køl Utilstrækkelig varmebehandling Langsom afkøling af store portioner varmebehandlede produkter. Utilstrækkelig varmeholdning af produkter Utilstrækkelig saltning eller syrning af fødevarer. Utilstrækkelig opvarmning og køling af fødevarer Kontamination af varmebehandlede fødevarer via menneskers hænder, sår m.m. Utilstrækkelig køling Langsom afkøling af varmebehandlede produkter. For lang tids opbevaring af mælk på køl 17

19 Infektion/forgiftning Inkubationstid Varighed Symptomer Infektion campylobacteriose 2-10 døgn 1 uge. Almen svækkelse i flere uger Diarré, kvalme, mavesmerter. Feber Infektion salmonellose ½-2 døgn Få dage til flere uger Diarré, mavesmerter. Feber, hovedpine. Kvalme, opkastning Infektion listeriose Stor individuel variation Aghænger af hvilke symptomer der udvikles Rammer oftest resistenssvækkede personer og gravide. Influenzasymptomer. Abort. Blodforgiftning, meningitis. Diarré Infektion yersiniose 3-10 døgn Sygdommen har to forløb: 1.Fra få dage til en uge 2.Efter 1-2 uger kan komme komplikationer i flere mdr. Infektion E-coli Forgiftning pga. toksinproduktion i tyndtarm Clostridium perfringens Forgiftning pga. toksinproduktion i fødevaren Clostridium botulinum Forgiftning pga. toksinproduktion i fødevaren Stafylokokker Forgiftning pga. toksinproduktion i fødevaren/tarmen Bacillus cereus 1.Sygdomsforløb: Feber, Diarré, mavesmerter, mave-tarmbetændelse. 2.Sygdomsforløb: Ledsmerter, gigtsymptomer, især hos patienter med vævstypen HLA-B dage 5-10 dage Diarré, blodig diarré, mavekramper, opkastninger, let feber. Sjældnere: akut nyresvigt, skade på nyrer eller centralnervesystem Normalt 8-12 timer (kan variere mellem 6-24 timer) timer eller længere tid 1 døgn Diarré, mavesmerter. Ildebefindende Ved overlevelse kan det tage op til ½ år, før personen bliver rask Kvalme, opkastning, Diarré. Synsforstyrrelser, muskelsvaghed, forstoppelse. Lammelse af svælg og respiration. Hjertestop 2-4 timer 1-2 døgn Kvalme, voldsom opkastning. Mavekramper, diarré Diarrétype: 6-24 timer Opkastningstype: 1-5 timer 12 timer 1-2 døgn Diarré, mavesmerter Kvalme, opkastning 18

20 Sygdomsfremkaldende bakteriers vækstbetingelser i fødevarer Bakterie Temperatur Min. Temperatur Max. Salt % i vandfasen max. Iltfølsomhed Campylobacter 30 c 45 c 1,5 % +/- 4,9 Salmonella 5 c 46 c 8 % +/+ 4 Listeria monocytogenes 1 c 45 c 10 % +/+ 5,2 Verotoksinproducerende 7-8 c 45 c 6 % +/+ 4 E-coli 0157 Clostridium perfringens 12 c 50 c 7 % -/+ 4,5 Clostridium botulinum -proteinnedbrydende type 10 c 48 c 10% -/+ 4,5 A og nogle B og F -proteinnedbrydende type 3 c 45 c 3-3,5 % -/+ 4,5 E og nogle B og F Staphylococcus aureus 8 c 45 c 15 % +/(+) 4,2 Bacillus cereus 4 c 55 c % +/+ 5 ph min. 19

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Mikroorganismer i fødevarer

Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

- praktisk viden til skibets egenkontrol

- praktisk viden til skibets egenkontrol Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 Indholdsfortegnelse 2 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

- praktisk viden til skibets egenkontrol

- praktisk viden til skibets egenkontrol Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer og fødevarer 12

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik

Læs mere

Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne

Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali Kursus i køkkenhygiejne Kursus i grundlæggende køkkenhygiejne Indholdsfortegnelse Kursusoversigt:... side 2 Undervisningsmateriale til dag 1:... side 3 Undervisningsmateriale

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer

10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer 10-01-2010 Mad, mennesker og mikroorganismer Benny Løvholm Christensen Uddannelser: Kok. Levnedsmiddeltekniker. Liniefag i samtidsorientering. Enkeltfag i madkultur KVL. Faglig erfaring: Uddannet Kok Arbejdet

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Mikrobiologiske forureninger

Mikrobiologiske forureninger Mikrobiologiske forureninger Overvågningssystem for levnedsmidler 1993-1997. Del 5 Kemiske forureninger Tilsætningsstoffer Næringsstoffer Produktionshjælpemidler Mikrobiologiske forureninger forureninger

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 FødevareRapport 2006:19 1. udgave, 1. oplag september 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen Id-nummer

Læs mere

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 FødevareRapport 2005:05 1. udgave, 1. oplag marts 2005 Copyright: Fødevarestyrelsen ISBN: 87-91569-48-6

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016 Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.

Læs mere

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF: Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma. 1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Holdbarhed på fødevarer

Holdbarhed på fødevarer 17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Rapport er udarbejdet 2010 i VIFFOS af: Birgitte Sterup Hansen Heidi Friis Hansen Anette Kamuk i samarbejde med Tina Beck Hansen, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen KOLONIMAD Ida List Larsen og Ole Poulsen 1 Københavns Lærerforenings Kolonier Kære alle kolonibrugere Her er den længe ventede nye kolonikogebog: KOLONIMAD. Vi har sammen med Ida og Ole bestræbt os på

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren university of copenhagen Københavns Universitet Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren Publication

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:

Læs mere

Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås 1. oplag: 5.000 eksemplarer December 2006 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow Graphic Forsidefoto: Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Håndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Håndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås 1. oplag: 5.000 eksemplarer December 2006 (revideret pdf-version dec. 2014) Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow

Læs mere