FORANALYSE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING OG IT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORANALYSE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING OG IT"

Transkript

1 Dokumenttype Foranalyse Dato 2. februar 2015 Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune FORANALYSE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING OG IT

2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Anbefaling og resumé Rambølls anbefaling Resumé 2 3. Samarbejdets rationale 4 4. De tre samarbejdsmodeller De tre scenarier Projektets dialogproces og en mulig gruppedannelse 9 5. Forslag til foreningsdannelse Foreningens formål Organisering af foreningen Foreningens beslutningsmodel Arbejdsgange og projektmodel Finansieringsmodel og initialinvesteringer Potentialer ved medlemskab af foreningen Bedre og billigere implementering af it-løsninger Økonomisk gevinst på længere sigt Kompetenceløft Organisatorisk styrkelse Løbende teknologisk modernisering Del af et stærkt strategisk fællesskab Kommunens risiko ved indtræden i foreningen Realisering af foreningen Afklaringsfasen Etableringsfasen Udkast til plan for fase 1 i samarbejdet Gevinstrealisering Samlet handlingsplan for perioden Afslutning 23 BILAG Bilag 1: Udkast til Hensigtserklæring Bilag 2: Udkast til Vedtægter Bilag 3: Opsamling fra workshops for fagchefer

3 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 1 1. INDLEDNING Hermed foreligger Rambøll Management Consultings (herefter Rambøll) foranalyse af mulighederne for et øget samarbejde på digitaliseringsområdet mellem K14-kommunerne. Formålet med rapporten er at konkretisere mulige modeller for et forpligtende samarbejde og få foretaget en vurdering af potentialer og konsekvenser. Sigtet er at udarbejde et grundlag, der er umiddelbart anvendeligt som basis for beslutninger i de deltagende kommunernes direktioner og kommunalbestyrelser. Foranalysen indeholder også uddybende beskrivelse af Rambølls anbefalede scenarie for et kommende digitaliseringssamarbejde, efterfulgt af forslag til en handlingsplan. Projektet blev igangsat i maj måned 2014 og afrapporteret i februar Der er gennemført interview med digitaliseringschefer, kommunaldirektører og afholdt workshops for fagchefer i de 14 kommuner. Desuden er der undervejs i projektet afholdt flere workshops for digitaliseringscheferne og gennemført møder med K17 s administrationspolitikgruppe. Omdrejningspunktet for udviklingen af scenarier mv. har været samspillet med projektgruppen, som har bidraget væsentligt til afprøvning og forbedring af scenarierne. Projektets seks faser har været: 1. Projektetablering og planlægning 2. Afdækning og analyse af krav, positioner og relevante data for potentialeanalyse 3. Opstilling og afprøvning af de tre scenarier 4. Proces med løbende forbedring af scenarierne, opstilling af handlingsplan og første præsentation for kommunaldirektørkredsen 5. Forbedringer af det udvalgte scenarie, herunder involvering af fagchefer 6. Afrapportering. Rapporten indeholder i afsnit 2 Rambølls anbefaling til valg af model og det videre arbejde frem mod realiseringen. Afsnit 3 giver et overblik over rationalet bag digitaliseringssamarbejdet, efterfulgt af afsnit 4, der viser de tre modeller, der har været drøftet grundigt i processen. I afsnit 5 gennemgås det konkrete forslag til en foreningsdannelse, mens afsnit 6 er en redegørelse for kommunernes potentiale ved et medlemskab af foreningen. Drøftelserne af realiseringen af foreningen har været omfattende i projektgruppen og er dokumenteret i afsnit 7 samt de to bilag med vedtægter og hensigtserklæring. Projektet er gennemført med K14 som opdragsgiver; men den her beskrevne ramme for samarbejdet kan omfatte alle 17 kommuner i Region Sjælland.

4 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 2 2. ANBEFALING OG RESUMÉ 2.1 Rambølls anbefaling Rambøll anbefaler på baggrund af den gennemførte analyseproces at kommunerne danner en forening med det formål at skabe en fælles tilgang til kommunernes digitalisering, herunder anskaffelse, implementering samt drift og support af de større it-systemer, som anvendes i kommunerne, og at foreningen organiseres som foreslået her. Derfor anbefales det, at der på K17- mødet den 20. februar træffes beslutning om, at: Der igangsættes en proces, som beskrevet i handlingsplanen, herunder at den udarbejdede hensigtserklæring bruges som grundlag for kommunens foreløbige tilkendegivelse om tilslutning til foreningens etablering. Målet er, at foreningen kan afholde den stiftende generalforsamling i oktober måned Inden da gennemløbes to arbejdsfaser; en afklaringsfase og en etableringsfase. Arbejdet i de to faser leder frem til principgodkendelse i de deltagende kommuner senest medio Administrationspolitikgruppen og den hidtidige projektgruppe fortsætter som interim bestyrelse og interim foreningsledelse indtil foreningens stiftende generalforsamling. Påbegynde planlægning og forberedelse af fælles projekter på monopolbrudsområdet, så snart deltagerne har underskrevet hensigtserklæringen. Det vil herefter være muligt at gå i gang med aktiviteterne umiddelbart efter generalforsamlingen. Interim bestyrelse (administrationspolitikgruppen) og interim ledelse (tre digitaliseringschefer) af foreningen bruger tid på igangsætning af aktiviteterne. Der anmodes om udlån af en sekretariatsmedarbejder fra en af kommunerne i interim perioden. For at understøtte aktiviteterne foreslås, at kommunerne samlet afsætter et budget på ca. ½ mio. kr. til ekstern rådgivning i de to faser, herunder evt. juridisk bistand og revisorbistand. Med godkendelse af disse seks punkter vil foreningen kunne være funktionsdygtig i tide til at varetage monopolbrudsprojekterne. 2.2 Resumé Formålet med analysen var i henhold til kommissoriet for opgaven at udarbejde en analyse, som beskriver modellen for og potentialet ved et samarbejde mellem de deltagende kommuner på digitaliseringsområdet. Rambøll har sammen med de involverede i projektet udviklet en foreningsmodel, som tilgodeser de ønsker, kommunerne havde, forud for igangsætningen af projektet, og det er Rambølls vurdering, at modellen samtidig indeholder den fleksibilitet og agilitet, som også er efterspurgt i samarbejdskonstruktionen. Det gensidige og forpligtende samarbejde anses, blandt andet ud fra erfaringerne fra andre samarbejder, for at være helt afgørende for, at den ønskede synergi kan realiseres. Derfor indeholder foreningskonceptet mekanismer til fastholdelse af den aktive samarbejdsrelation. Foreningsmodellen er velegnet til at sikre, at kommunernes digitaliseringsindsats fortsat ledes og håndteres inden for de eksisterende styringshierarkier i kommunerne, samtidig med at der sker en koordinering og samordning af digitaliseringsindsatsen på tværs af de deltagende kommuner og med foreningsmodellen trækker på eksisterende ledelsesressourcer i kommunerne, vil model-

5 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 3 len være den bedst egnede til at sikre ejerskab i de enkelte kommuner til de fælles dispositioner vedrørende digitalisering. Modellen har endvidere den fordel, at kommunerne forholdsvist hurtigt og med en lav omkostning kan komme i gang med samarbejdet, fordi der kun i begrænset omfang skal etableres helt nye organisatoriske og juridiske rammer for samarbejdet. Foreningen vil skulle råde over et mindre sekretariat, der de første år tænkes at trække på bistand fra en ekstern part inden for kompetenceområder som it-arkitektur, projekt- og porteføljestyring, udbudsrådgivning samt gevinstrealisering. Foreningens fokus bør de første år være på, at de deltagende kommuner i fællesskab håndterer det såkaldte monopolbrud med sigte på, at de bliver systemmæssigt ens i forhold til de systemer, der indgår i monopolbruddet (dvs. SAPA, Sygedagpengesystem, Ydelsessystem, støttesystemer). Rambølls beregninger viser, at det vil være dyrere og i mange henseender vanskeligere for en kommune at gå enegang på digitaliseringsområdet i forhold til at indgå i et fællesskab sammen med andre kommuner. Skal kommunerne fremover kunne levere i forhold til den samlede digitaliseringsdagsorden, er et tættere samarbejde påkrævet. Det er her beregnet at et samarbejde om monopolbrudsprojekterne giver hver kommune en besparelse på 13 % i forhold til at implementere alene. På andre større samarbejdsprojekter er besparelsen beregnet til 15 %. Eksempelvis de systemer der vælges i den næste fase af samarbejdet (efter monopolbruddet). Det kunne omfatte den kommende fælles brugerportal for folkeskolen samt kommunernes ERP-systemer (dvs. løn-, personale-, økonomi- og indkøbssystem) og udvalgte fagsystemer. Potentialerne for kommunerne vil stige i takt med, at mængden af omfattede it-systemer og itområder udvides. Der vil kunne høstes stordriftsfordele og gevinster på en række områder, såsom fælles udbud, fælles projektledelse og koordineret implementering, fælles drift- og supportydelser, fælles kontrakt- og leverandørstyring samt fælles kompetenceudvikling af it-brugerne. Desuden vil den fælles digitalisering øge mulighederne for samarbejde mellem de deltagende kommuner, både i forhold til brugen af it-systemerne og ved at samarbejdet kan understøtte et øget generelt samarbejde på de enkelte serviceområder. Rambøll vurderer endvidere, at foreningen vil blive en markant spiller på markedet og en meget synlig interessent i forhold til aktører som KOMBIT og Digitaliseringsstyrelsen.

6 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 4 3. SAMARBEJDETS RATIONALE Kommunerne og deres medarbejdere oplever i disse år stadig stigende krav til anvendelsen af digital teknologi i deres arbejde. Kravene, drevet af såvel den teknologiske udvikling som politiske beslutninger, vokser og ændrer vilkårene for kommunernes arbejde. Dette rammer alle dele af den kommunale organisation, men det rammer naturligt selve digitaliseringsorganisationerne og øvrige digitaliseringsmedarbejdere hårdest, da de som primære aktører i kommunernes digitaliseringsprojekter er involverede i alle opgaver. Med digitalisering menes det arbejde, der er forbundet med at udvikle kommunens anvendelse af digitale løsninger. Der er tale om digitalisering, når ny digital teknologi indføres og direkte forandrer arbejdsgange eller på anden vis påvirker borgere, virksomheder eller medarbejdere direkte. Til digitalisering hører arbejdsopgaver som fx projektledelse, organisatorisk implementering og tilrettelæggelse og optimering af forretningsprocesser, hvori de digitale løsninger indgår. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Kommunernes digitaliseringsstrategi KOMBIT Nationale strategier i øvrigt Kommunens forretnings-, digitaliserings- og it-strategier Pres fra nationale strategier og fra kommunernes egne forretningsmæssige behov. Der kan forventes nye nationale strategier for digitalisering fra Stor vækst i antallet af enheder, der skal understøttes (pc, smartphones tablets) og nye løsninger til disse enheder: apps, mobile hjemmesider mv. DIGITALISERINGSORGANISATIONEN Produkter og pres fra leverandørsiden i form af opdateringer, nye tilbud og løsninger, der skal udfases. Konstant stigende krav om digitale services fra borgere, virksomheder og medarbejdere Leverandører Det aktuelle pres på digitaliseringsorganisationerne er illustreret i ovenstående figur, som viser, hvad der skaber kravene til digitalisering: På nationalt niveau defineres et antal fællesoffentlige strategier, initiativer fra KOMBIT mv., som stiller konkrete krav til kommunernes digitalisering. Disse krav suppleres typisk med krav, der udspringer af kommunernes egne strategier. Den generelle teknologiske udvikling i samfundet har medført stor vækst i antallet af enheder, som kommunernes digitalisering skal understøtte både internt og eksternt. Hvor pc er tidligere var målgruppen, suppleres disse i dag af primært smartphones og tablets. Understøttelse af disse enheder stiller krav om apps, mobile hjemmesider og gentænkning af den digitaliserede service, således at den er indrettet på de mobile enheder. Samtidig bidrager den stigende anvendelse af digitale løsninger i samfundet generelt til et konstant stigende krav om ny digital service fra kommunerne til borgere, virksomheder og medarbejdere. Leverandørerne af løsninger til det kommunale marked udvikler løbende opdateringer og nye tilbud og løsninger, der skal evalueres og evt. implementeres i organisationerne. Det er Rambølls vurdering, at kravene til kommunernes digitalisering kun vil vokse i fremtiden, drevet af et fortsat pres fra alle de beskrevne faktorer. Presset for digitalisering er således blivende. Faktorerne har også direkte eller indirekte betydning for it-organisationerne, som skal

7 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 5 sikre den løbende drift og service i forhold til alle de nye løsninger, som er resultaterne af digitaliseringsorganisationernes arbejde. For kommunernes it-organisationer medfører stigende digitalisering og generel teknologisk udvikling også et stigende pres på organisationerne. Dels skaber digitaliseringen og de nye services, der skal leveres, krav til it-organisationen, som har til ansvar at sikre, at de fungerer og kan anvendes af brugerne, når behovet er til stede. I den forbindelse skal it-organisationen konstant tilse, at alle dele i kommunens it har den fornødne kapacitet, og at it udvikles på linje med den generelle udvikling, så alle brugernes pc er, tablets og smartphones er understøttet samtidig med, at nødvendige krav til it-sikkerhed er overholdt. Dels medfører den teknologiske udvikling af nye driftsformer en løbende overgang fra intern drift til outsourced drift ved leverandører, hvilket ændrer it-organisationens ansvarsområder og opgaver. Vækst i de forretningsmæssige krav og behov. Øgede krav fra borgere, virksomheder og medarbejdere og krav om effektivisering Omlægning fra egen drift og support til outsourcing og leverandørstyring It-organisationen It-support It-drift Udvikle itleverancen ud fra tekniske og it-mæssige behov Teknologisk udvikling med cloud, sikkerhedstrusler, konvergens i telefoni, it, netværk, mobile enheder De beskrevne forhold er fælles for alle kommuner, men niveauet for, i hvilken grad det udfordrer kommunerne, er varierende. Dette skyldes forskelle i kommunernes nuværende prioritering og kvaliteten, hvormed it- og digitaliseringsopgaverne ledes og udføres samt kommunernes forskellige strategiske prioriteringer af digitalisering på de enkelte fagområder. I alle tilfælde er det for en kommune i det 21. århundrede afgørende at kunne udnytte de digitale muligheder, der opstår, til at udvikle organisationerne og de services, der tilbydes. Digitalisering er ikke et valg, men et vilkår og konsekvenserne heraf ser vi i dag konturerne af uden at kunne definere, hvordan kommunerne i fremtiden vil tilrettelægge sine serviceydelser og sin organisering. Digitaliseringen medfører strategiske valg for kommunerne og kræver dermed også strategisk tilgang til området, for at potentialer og risici ved valg i forhold til digitalisering belyses og vurderes korrekt. For kommunerne er det derfor afgørende, at digitaliseringsorganisationerne besidder de nødvendige kompetencer og får tillagt et ansvar, der sikrer muligheden for at indføre og udnytte de nye digitale muligheder. Kommunernes nuværende tilgang til arbejdet med digitalisering er varierende. Dette skyldes blandt andet, at de enkelte digitaliseringsenheder i dag ofte er meget små og reelt er underbemandede i forhold til aktuelt og kommende opgaveomfang. Samarbejde mellem kommunerne vil skabe mulighed for at samle kritisk masse for digitaliseringsopgaver og dermed etablere grundlaget for udvikling af digitaliseringsorganisationens arbejde. En meget stor del af de digitaliseringsprojekter, der skal gennemføres i kommunerne, er allerede i dag identiske, da de er resultater af nationale eller fælles kommunale beslutninger. Derfor er der umiddelbare effektiviserings- og kvalitetspotentialer i at arbejde sammen.

8 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 6 Potentialerne ved at samarbejde findes dels i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter, dels i digitaliseringsafdelingerne og i de enkelte faglige områder, hvor fælles digitalisering og bedre implementeringer vil kunne øge effekten af kommunernes investeringer i digitalisering. For arbejdet inden for de enkelte projekter ses følgende overordnede effekter af samarbejde: Effektivisering af projektledelse og implementeringsforberedelse Effektivisering af indkøbsprocesser og besparelser på indkøb via øget volumen Bedre implementeringer via øget modenhed i arbejdet med digitalisering Bedre udbud via mere professionel kravstillelse i udbudsprocesser. For digitaliseringsområdet generelt ses følgende overordnede effekter af samarbejde: Øgede muligheder for at tiltrække og fastholde specialistkompetencer Øget indflydelse på nationale forhold og dagsordener Effektivisering af it og systemrelateret arbejde på fagområderne via samarbejde om fælles driftsopgaver Øget mulighed for at indkøb af mere sammenhængende it-platform, da øget volumen giver større mulighed for udvikling af integrationer mv., der binder de enkelte it-systemer sammen. For de enkelte forretningsområder i kommunerne ses nedenstående overordnede effekter af samarbejde. Disse effekter vil reelt have den største samlede effekt i kommunerne, da øget effektivisering i kommunens arbejde generelt overstiger værdien af effektivisering i enkelte projekter eller i digitaliseringsorganisationerne: Øget udbytte af digitaliseringsprojekterne Mere effektiv varetagelse af driftsopgaver relateret til de enkelte it-systemer (fx vil kommunerne kunne etablere fælles vagt-/supporttelefon, relateret systemer på omsorgsområdet) Mulighed for øget fagligt samarbejde på tværs af kommunerne (en mere ensartet digital platform i kommunerne vil understøtte samarbejde på tværs). Fagcheferne oplever i dag, at forskelle på it reelt er en barriere for samarbejde, og via fælles digitalisering kan dette imødekommes. Potentialerne illustrerer, at effekten og gevinsterne ved et digitaliseringssamarbejde vil være på hele kommunen og ikke kun inden for it- og digitaliseringsområdet. Derfor er det plausibelt, at IT i praksis 2014 bekræfter, at en del af kommunerne har set dette potentiale. Analysen viser, at 46 pct. af kommunerne aktuelt overvejer samarbejder i forhold til deres arbejde med at styrke digitaliseringsindsatsen. Vi opruster internt for at have de nødvendige ressourcer til at udnytte de teknologiske muligheder 21% 42% 28% 5% 4% Udnyttelse af velfærdsteknologi betyder eller vil komme til at betyde væsentlige ændringer i måden, vi organiserer it på 14% 40% 32% 9% 5% Vi overvejer eller indgår allerede i samarbejde med en eller flere kommuner/regioner i forhold til at etablere shared service-enheder og/eller center of excellence på udvalgte områder 14% 32% 33% 16% 5% Vi arbejder i stigende grad med at etablere shared service-enheder og/eller center of excellence på udvalgte områder 11% 28% 33% 19% 9% Vi vil i stigende grad indgå aftaler med private aktører (OPP) 4% 19% 60% 9% 9% KENDETEGN VED KOMMUNENS OVERVEJELSER VEDR. DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF DIGITALISERINGSINDSATSEN (KOMMUNER) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke Nærværende rapport gennemgår det udarbejdede forslag til etablering af et digitaliseringssamarbejde inden for K14-kommunerne. Herunder gennemgås forudsætningerne for en etablering samt de potentialer og risici, der ses i relation til det foreslåede samarbejde.

9 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 7 4. DE TRE SAMARBEJDSMODELLER I analyseforløbet er der arbejdet med en række forskellige scenarier for digitaliseringssamarbejdet. Scenarierne har afveget på en række parametre, men det har i forløbet stået klart, at primært tre områder var afgørende for kommunerne i forhold til samarbejdets udformning: Samarbejdets omfang: Hvor stor en del af kommunernes arbejde med digitalisering skal indgå i fællesskabet? Samarbejdets forpligtigelse: I hvilken grad skal de deltagende kommuner forpligte sig til de fælles løsninger, som drives via samarbejdet? Samarbejdets organisering: Afklaring af, hvordan samarbejdet inden for de gældende juridiske vilkår sikrer, at målene med samarbejdet kan indfries, samtidig med at der etableres en struktur, som sikrer de deltagende kommuner ejerskab og indflydelse i forhold til samarbejdet. I det følgende præsenteres de tre scenarier, som dannede baggrund for Rambølls anbefaling af model for samarbejdet, baseret på det gennemførte analysearbejde og drøftelser med såvel projektgruppen, administrationsgruppen og kommunernes digitaliseringschefer. 4.1 De tre scenarier Forklaring: 1: FULD VALGFRIHED Samarbejde om digitaliseringsprojekter efter eget valg. ANBEFALING 2: FÆLLES KERNE Samarbejde om en fælles digital kerne, men med selvstændighed på øvrige områder. På sigt udvides den fælles kerne. 3: FULD FÆLLES DIGITALISERING Kommunerne er fælles om alle digitaliseringsopgave. Varetages individuelt Valgfrit, om opgave varetages i fællesskab Varetages i fællesskab Organisationsmodel: Ad hoc-projekter Forening med fælles projekter Fælles selskab De valgte muligheder for et fremtidigt samarbejdet kan opridses i tre scenarier. De tre scenarier, som er vist grafisk herover, spænder fra ikke-forpligtende til fuldt forpligtende samarbejder, fra meget begrænset omfang til fra dag 1 at dække al digitalisering i kommunerne og fra en ad hocbaseret organisering til etablering af et fælles selskab. Scenarierne afspejler den variation, der ved analysens start var at finde i kommunernes daværende indstilling til samarbejdet, men alle scenarier kan medføre et styrket samarbejde sammenlignet med status quo. Scenarie 1: Fuld valgfrihed Samarbejde om digitaliseringsprojekter efter eget valg I dette scenarie samarbejder kommunerne inden for enkelte projekter, og deltagerkreds og organisering håndteres fra gang til gang. Således kan 14 kommuner gå sammen om fx monopolbrudssystemer, mens fem er fælles om ESDH og tre om omsorgssystemet. Samarbejdet organiseres som enkeltstående projekter og vil på denne måde afvige meget lidt fra tidligere anvendte modeller i kommunerne, hvor der er samarbejde på enkeltområder.

10 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 8 Scenarie 2: Fuld valgfrihed Samarbejde om en fælles digital kerne, men med selvstændighed på øvrige områder. På sigt udvides den fælles kerne I dette scenarie etableres samarbejdet om udvalgte dele af digitaliseringen og for disse dele er der forpligtigelse til at deltage for kommunerne i samarbejdet. Samarbejdet vil som minimum rumme alle fælles digitaliseringsopgaver, dvs. nationale og fælleskommunale (via fx KOMBIT) initiativer. Over tid udvides den fælles kerne med fokus på de områder, hvor kommunerne vurderer, at der giver størst effekt af et samarbejde. Samarbejdet organiseres i regi af en forening. I foreningen aftales, hvilke områder der indgår i den fælles kerne, og foreningen har så til opdrag at drive projekterne på vegne af kommunerne. Kommunerne forpligtes til direkte deltagelse i projekterne. Scenarie 3: Fuld fælles digitalisering Kommunerne er fælles om alle digitaliseringsopgaver I dette scenarie sammenlægges kommunernes digitaliseringsorganisationer til en fælles enhed, der varetager al digitalisering for de deltagende kommuner. Den fælles organisation vil etableres som et fælles 60-selskab, der leverer digitaliseringsløsninger til kommunerne. De tre scenarier og de primære tilknyttede fordele, ulemper og forudsætninger for kommunerne kan vises således: SCENARIER Primære potentialer Primære risici Primære forudsætninger 1 FULD VALGFRI- Den enkelte kommune kan valgfrit Det er svært at realisere betydelige Kræver beslutning om at ville forankre HED deltage i samarbejde om netop de gevinster uden gensidig forpligtigelse kompetencer ved andre kommuner. Samarbejde om digi- projekter, hvor kommunen finder det til at deltage i samarbejdet kommu- taliserings- fordelagtigt. nerne imellem. projekter efter eget valg Kommunerne får via fælles projekter direkte afhængighed af de andre kommuners ressourcer, uden direkte mulighed for styring af disse. 2 FÆLLES KERNE Samarbejde om de projekter, hvor De deltagende kommuner deltager på Kræver beslutning om at ville anvende Samarbejde om en kommunerne finder det fordelagtigt. projektniveau, ikke i foreningens fælles kerne af digitale løsninger. fælles digital kerne, men med selvstændighed på øvrige områder. På sigt udvides den fælles kerne Fuld selvstændighed, med mulighed for særligt fokus på andre områder. Øget effektivitet og kvalitet via obligatorisk samarbejde om en udvalgt kerne af digitale løsninger. Faste rammer og anvendelse af fælles arbejde, hvorved værdien af samarbejdet ikke bliver reel. Evnen til at skabe værdi af samarbejdet påhviler i nogen grad den enkelte kommune, hvorfor effekten af samarbejdet kan variere. Kræver beslutning om at ville indgå i et forpligtende samarbejde. løsninger samt adgang til fælles kompetencer via foreningen. Øgede potentialer over tid, når kommunernes it-platform er mere harmoniseret, og der derfor kræver færre tilpasninger ved nyindkøb. 3 FULD FÆLLES Bliver medejere af en professionel Etablering af central organisation Kræver accept af, at ansvar for og DIGITALISERING digital organisation med kompetencer, medfører risiko for afstand til brugere kompetencer inden for digitalisering er Kommunerne er ressourcer og volumen til at drive og kommunal ledelse. placeret hos den fælles organisation, fælles om alle digitaliseringsopgave kommunernes digitalisering. Klar fordeling af ansvar og økonomi i forhold til digitalisering. For lang etableringsfase kan tabe kommunernes tillid. Kommunerne fraskriver sig mulighe- der dermed er bestemmende for kommunens digitalisering. derne for lokale digitaliseringsinitiativer.

11 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 9 Rambøll vurderer, at samarbejdet på sigt vil etablere grundlaget for en sammenlægning af kommunernes it-afdelinger, når fundamentet i kraft af samarbejdet er tilstrækkeligt konvergeret som en følge af fælles anskaffelser. For både scenarie 2 og 3 vil dette være aktuelt efter en kortere årrække. I forhold til etableringen af samarbejdet er et væsentligt element, hvordan tilrettelæggelsen af det strategiske samspil mellem digitaliseringsorganisationen og forretningen i fagområderne, både i fællesskabet og i de enkelte kommuner, bæres konstruktivt ind i et mere forpligtende samarbejde. Rambøll vurderer det som afgørende, at digitalisering og it fremadrettet i kommunerne prioriteres som et strategisk værktøj, der bidrager til effektivisering og kvalitetsforbedring i det kommunale arbejde. Derfor skal udbyttet ved øget samarbejde ses i forhold til den forretningsværdi, digitaliseringen skaber, sammenlignet med de it-omkostninger, det medfører. Et enøjet fokus på omkostningsreduktion i forhold til it-omkostninger vil reelt umuliggøre et succesfuldt samarbejde, da et sådant digitaliseringsfællesskab ikke vil kunne opfylde forretningskravene til en tidssvarende digitalisering. Rambøll ser på denne baggrund det forpligtende samarbejde udtrykt i scenarie 2 og 3 som et nødvendigt mål i lyset af udfordringerne, hvorimod scenarie 3 anses for mindre attraktivt, bl.a. da det for kommunerne på nuværende tidspunkt ikke er attraktivt at frasige sig mulighederne for individuelle tiltag på digitaliseringsområdet. Desuden giver scenarie 2 mulighed for en gradvis etablering af samarbejdet med mulighed for at lære af egne erfaringer og forbedre samarbejdet løbende, så det udvides til at omfatte flere systemer. Derfor anbefaler Rambøll at arbejde videre hen imod scenarie 2, da det giver grundlaget for et effektivt samarbejde, og som i kraft er sin foreningsstruktur kan etableres hurtigt og mere fleksibelt end fx et 60-selskab. 4.2 Projektets dialogproces og en mulig gruppedannelse Forslaget til foreningsdannelse, som beskrives herunder, er resultatet af en længerevarende dialog med flere forskellige nøgleaktører i løbet af dette projekt. Det er Rambølls indtryk fra workshops mv., at der er dannet en generel forståelse af gevinsten ved en fælles indsats på digitaliseringsområdet, og at foreningsformen er en fleksibel måde at initiere et samarbejdet. Nogle kommuner ser et behov for et konkret samarbejde om it-drift, implementeret på kort sigt, men anerkender samtidig, at den fælles digitaliseringstilgang er hensigtsmæssig ved implementering af nye løsninger, fx i forbindelse med monopolbruddet. Begge dele kan godt rummes inden for et fremtidigt samarbejde. Kommuner, der eventuelt vælger at indgå i et tættere driftssamarbejde, kan vælge at lade sig repræsentere i foreningen af driftssamarbejdet. Et eventuelt driftssamarbejde med kommuner uden for foreningen vil dog kunne hæmme og komplicere den enkelte kommunes deltagelse i foreningens forpligtende samarbejde. Det anbefalede scenarie gør, at Rambøll ikke ser grundlag for en opdeling af de deltagende kommuner på baggrund af størrelse, økonomi og lign. Den foreslåede organisering vil kunne rumme alle Region Sjællands kommuner. Baggrunden for dette er, at forskelle i ambitionsniveauer kan rummes inden for prioriteringen af den fælles kerne i samarbejdet, samt at de enkelte kommuner fortsat har muligheden for at gennemføre egne initiativer på de områder, der ikke bliver foreningsbaseret. Modellen kan således også rumme og tage højde for, at kommunerne er forskellige med hensyn til digital modenhed og kompetencer. Foreningen leverer et færdigt projekt set-up og muligheden for at få tilført specialkompetencer efter behov.

12 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it FORSLAG TIL FORENINGSDANNELSE Der dannes en kommunal digitaliseringsforening som rammen for samarbejdet mellem kommunerne. Foreningen er nærmere beskrevet i det følgende kapitel. Konstruktionen har været drøftet på flere workshops, og der er foretaget tilpasninger ud fra de kommentarer, der er kommet undervejs. Fordelen ved foreningsformen er, at kommunerne konstant har fat i beslutningerne, og at i de tilfælde, hvor der gives tilsagn om at deltage i fælles aktiviteter, er skabt en proces, der sikrer, at processen er korrekt i forhold til kommunal kompetenceafgivelse. Foreningsformen er fleksibel, enkel og billig at drive og giver en god ramme for en fleksibel ressourcedisponering. Eksisterende samarbejdsset-up i K17-regi kan bruges ind i foreningen og dermed spare tid for de involverede ledere. Det har været afgørende, at de nuværende digitaliseringsmedarbejdere forbliver tætte på fagområderne i egen kommune, samtidig med at fordelene af fællesskabet kan høstes. Foreningen giver mulighed for et hurtigt kompetenceløft, og ikke mindst er foreningen relativt hurtig og nem at etablere. Hvis det ønskes, kan foreningsset-up et på sigt udvikles til et fastere samarbejde, fx i form af et 60-selskab. Foreningens succes kræver, at standardiseringen af systemvalg og det at afgive dele af beslutningsretten til en systemanskaffelse accepteres bredt i de deltagende kommuner. Foreningen er derfor indrettet, så fagområderne i hver kommune har indflydelse på hele forløbet, samtidig med at foreningen skal kunne fungere effektivt. Det er Rambølls indtryk fra workshops for fagcheferne, at dette vil være muligt at tilrettelægge, og at fagcheferne er vant til at afgive kompetence til samarbejdsfora. 5.1 Foreningens formål Foreningen skal inden for sine projektområder varetage alle fælles digitaliseringsopgaver vedrørende de udvalgte projekter, der beskrives i en samlet faseplan (fx projektledelse, udbud, itarkitektur og contract management). Desuden vil foreningen varetage diverse analyser forud for projekterne samt være ansvarlig for den efterfølgende opfølgning på implementering og gevinstrealisering. Foreningen skal som minimum varetage digitaliseringsopgaver relateret til alle nationale eller fælleskommunale it-løsninger. Hertil kommer de applikationsområder, som aftales på generalforsamlingen. Over tid forventes digitaliseringsforeningens ansvarsområde dermed løbende at blive udvidet via egne valg eller nye nationale eller fælleskommunale løsninger. Foreningen etableres dermed som interessevaretager på vegne af kommunerne i forhold til nationale digitaliseringsaktører, og for kommunerne skal foreningen sikre effektiv styring og tilrettelæggelse af de digitaliseringsprojekter mv. som igangsættes via de nationale aktører. Dette illustreres af nedenstående figur:

13 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 11 KOMBIT Statslige enheder Region Sjælland Modtagelse af opgaver/fælles it-løsninger Interessevaretagelse DIGITALISERINGSFORENINGEN Ledelse af fælles digitaliseringsprojekter Kommune A Kommune B Kommune C Kommune Det er en forudsætning for en kommunes medlemskab af foreningen, at kommunen deltager i alle faser af det i fælleskab besluttede arbejde i foreningen. Ved tilslutning til det enkelte projekt accepterer kommunerne de økonomiske forpligtigelser, der er ved den konkrete fase og kontingent til foreningen i perioden. Kommunerne er frit stillet i forhold til digitalisering af de områder, der ikke er omfattet af foreningen, men er forpligtet til at følge de fælles planer, der er indgået aftale om. Foreningens formål er endvidere beskrevet i udkast til vedtægter vedlagt som bilag. 5.2 Organisering af foreningen Foreningen opbygges som vist herunder. Generalforsamling = K14 Alle kommunaldirektører Bestyrelse = K3 3 kommunaldirektører F3 F14 BESKÆFT. OG BORGERSER. Fagchefer fra alle kommuner F3 F14 BØRN OG KULTUR Fagchefer fra alle kommuner F3 F14 SOCIAL OG SUNDHED Fagchefer fra alle kommuner F3 F14 TEKNIK OG MILJØ Fagchefer fra alle kommuner F3 F14 ADMINISTRATION Fagchefer fra alle kommuner D14 Alle kommunernes digitaliseringsansvarlige Direktion = D3 3 digitaliseringsansvarlige F3 F14 IT It-chefer fra alle kommuner PRIVAT PARTNER SEKRETARIAT 4 faste medarbejdere Fag-forretningsudvalg med tre fagchefer. Mødet ledes af en direktionsrepræsentant. Der afholdes en årlig generalforsamling, som fastlægger foreningens aktiviteter for det kommende år. Generalforsamlingen vil være rammen for de enkelte kommuners tilkendegivelse af delta-

14 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 12 gelse i det kommende arbejde. Der vælges en bestyrelse, som består af tre kommunaldirektører. Bestyrelsen udpeger en direktion på tre personer blandt de digitaliseringsansvarlige i de deltagende kommuner. Direktionen tager sammen med bestyrelsen stilling til, hvordan sekretariatsopgaven skal løses, herunder om der skal ansættes en fast sekretariatschef. De digitaliseringsansvarlige fra de deltagende kommuner udgør en kontaktgruppe for direktionen og er samtidig kontaktpunkt mellem foreningen og de deltagende kommuner. Den private partner vil være leverandør af specialistkompetencer til foreningen og kommunerne efter nærmere aftale. De seks fagforretningsudvalg med tilhørende gruppe af fagchefer fra de deltagende kommuner skal sikre koblingen til fagmiljøerne og være styrende i prioritering og projektgennemførelse inden for fagområdet. 5.3 Foreningens beslutningsmodel Foreningens beslutningsmodel skal sikrer, at foreningen er beslutningsdygtig i det daglige arbejde, således at den kan fungerede effektivt, samtidig med at de deltagende kommuner involveres rettidigt - og det nødvendigt omfang i såvel strategiske prioriteringer som i forbindelse med de enkelte projekter. Der udarbejdes derfor en forretningsorden for foreningen, som fastlægger de formelle arbejdsgange og kompetencefordelingen mellem enhederne. Desuden vil en af bestyrelsens første opgaver være at udarbejde en strategiplan for foreningens virke i de første 2-3 år, herunder i samarbejde med kommunerne at fastlægge en projektmodel for foreningens arbejde. I forhold til den forventede beslutningsmodel kan de enkelte elementer i foreningen beskrives således: Generalforsamling: K14 udgør generalforsamlingen i foreningen. Vedtager indholdet af de forestående faser. Den enkelte kommune meddeler den kommunale kompetenceafgivelse på generalforsamlingen, dvs. sin deltagelse i kommende fase Godkender vedtægter for foreningen Vælger bestyrelsen Fastsætter kontingent. Bestyrelse: Administrationspolitikgruppens tre kommunaldirektører fungerer som bestyrelse for foreningen. Indstiller til generalforsamlingen, hvad indholdet af kommende faser skal være Vælger direktionen Afholder ordinære møder fire gange årligt. Direktion: Tre digitaliseringschefer varetager den daglige ledelse af foreningen, herunder styringen af sekretariatet og den private partner. Kommunalt ansatte frikøbes i et vist omfang fra det faste job. Har programansvaret for, at samspillet mellem de digitaliseringsansvarlige i kommunerne og fagudvalgene tilrettelægges bedst muligt Udarbejder oplæg til kommende faseplaner efter dialog med og indstillinger fra fagudvalg Deltager ved alle møder i fag- og fagforretningsudvalg for at sikre udvalgenes forbindelse til det samlede digitaliseringsarbejde Deltager i styregrupper for projekter.

15 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 13 Sekretariat: Består af fire permanente medarbejdere, heraf en sekretariatsleder. Bistår direktionen med at drive foreningen, faggrupper, privat partner Varetager portefølje- og programledelsen, herunder foranalyser forud for projekter og evalueringer efter projektgennemførelser Koordinerende i forhold til driftsaktiviteter, fx leverandørstyring Varetager kontakt til kommunerne Koordinerer eksterne kontakter mv. D14: Alle digitaliseringsansvarlige fra de deltagende kommuner. De enkelte digitaliseringsansvarlige har ansvaret for den enkelte kommunes implementering af monopolbrudsprojekter etc. inden for de rammer, der er aftalt i fællesskabet. F14-fagudvalg: Der nedsættes seks fagudvalg bestående af kommunale fagchefer. Prioriterer foreningens arbejde på fagområdet og indstiller dermed til direktion og bestyrelse, hvad der skal samarbejdes om på fagområdet inden for kommende faser. Vælger F3 Fagforretningsudvalg for området. F3-fagforretningsudvalg: Bestående af tre fagchefer valgt af fagkolleger i F14. Fagforretningsudvalget igangsætter systemanskaffelser og implementering inden for de på generalforsamlingen besluttede faser Forbereder fagudvalgets arbejde og tilrettelægger involvering af kommunerne til forberedelse af fagudvalgets prioritering og indstilling af, hvad der skal samarbejdes om på fagområdet inden for kommende faser Leder og sammensætter styregrupper for aktuelle projekter på fagområdet. Privat partner: Skal bistå sekretariatet og fagudvalg og leverer konkrete ydelser efter behov til foreningens medlemmer. Privat partner-opgaven udbydes som en rammeaftale. Alternativet til anvendelse af en privat partner er at opbygge tilsvarende kompetencer i sekretariatet ved overførsel af medarbejdere fra de deltagende kommuner eller nyansættelser Den private partner skal til enhver tid supplere de kompetencer, som foreningssekretariat råder over. 5.4 Arbejdsgange og projektmodel Omdrejningspunktet for foreningens arbejde er faseplanen, som beskriver, hvad kommunerne konkret er enige om at udpege som fælles projekter i en afgrænset periode. Arbejdet inden for de enkelte projekter sker ud fra foreningens projektmodel, som er vedtaget af foreningen. Når en faseplan er vedtaget, og foreningen herefter igangsætter projekterne, vil organiseringen typisk være som vist herunder.

16 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 14 PROJEKT Leverandør Leverandør Leverandør (efter (efter kontraktsindgåelse) Leverandør kontraktsindgåelse) (efter kontraktsindgåelse) (efter kontraktsindgåelse) Styregruppe Styregruppe Styregruppe Styregruppe Projektgruppe Projektgruppe (udbud, Projektgruppe implementering, (udbud, implementering, (udbud, Projektgruppe drift) implementering, (udbud, drift) implementering, drift) drift) Lokale projektledere Lokale projektledere Lokale projektledere Lokale projektledere Projektejere Projektejere Projektejere Projektejere Følgegruppe Følgegruppe Følgegruppe Følgegruppe Der vælges en styregruppe, som består af repræsentanter for fagcheferne og med deltagelse af foreningens direktion. For at sikre en god forankring etableres en gruppe med projektejere fra de enkelte kommuner, og der vælges en følgegruppe bestående af superbrugere/eksperter fra fagområdet. Projektgruppen er ansvarlig for implementeringen af projektet og vil typisk bestå af lokale projektledere fra de deltagende kommuner. Styregruppe og projektgruppe støttes af sekretariatet i forberedelse og gennemførelse af projektet. Den private partner indgår som ressource efter behov. Når anskaffelse og implementering er gennemført, tages der stilling til, hvordan driften skal være forankret inden for de fælles rammer. I de enkelte faser vil arbejdsfordelingen mellem foreningen og kommunerne være varierende. Dette er illustreret i følgende model: Strategisk afklaring Evaluering og Mobilisering Udbud Implementering Drift opfølgning Ledes af foreningen Involvering af kommunernes nøglepersoner Ledes af foreningen Involvering af kommunernes nøglepersoner Ledes af foreningen Involvering af kommunernes nøglepersoner Planlægges konceptuelt og ledes overordnet af foreningen Udrulning ledes lokalt af den enkelte kommune Planlægges konceptuelt og ledes af foreningen Involvering af kommunernes nøglepersoner Lokale aktiviteter ledes lokalt af den enkelte kommune Organiseres indenfor foreningen. Anvendelsen drives af kommunerne selv, via projektgruppen Leverandørstyring, bistand mv. leveres af foreningen Alle faser forud for et systems implementering vil være ledet af foreningen med involvering af kommunerne. Dette gælder såvel fælles projektledelse som varetagelse af repræsentation i fælles fora (for monopolbruddet betyder dette, at foreningen repræsenterer kommunerne i KOM- BIT s styregrupper). Selve implementeringen og efterfølgende evaluering samt opfølgning tilrettelægges konceptuelt af foreningen med involvering af lokale projektledere. Implementeringsarbejdet og lokale evalueringsaktiviteter ledes af den enkelte kommune med assistance fra og med overordnet ledelse fra foreningen. Organisering omkring den efterfølgende drift besluttes af den enkelte projektorganisation, men vil ske i regi af foreningen. Foreningen til bistå driften med specialkompetencer omkring leverandørstyring efter behov.

17 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it Finansieringsmodel og initialinvesteringer Betalingen for deltagelse i foreningens arbejde består af to bidrag: Betaling for medlemskab af foreningen til dækning af foreningens løbende driftsomkostninger, primært omkostninger relateret til sekretariatet. Betaling sker forud, på årsbasis. Betaling for deltagelse i en fase til dækning af foreningens omkostninger til gennemførelse af den enkelte fase, bl.a. gennemførelse af udbud, projektledelse, leverandørstyring. Betaling sker forud, pr fase. Betalingen til foreningens drift fordeles efter indbyggertal mellem de deltagende kommuner, og kontingentet fastlægges årligt på generalforsamlingen. Betalingen til deltagelse i faseplanen opgøres ved fasens start, indgår som projektomkostning og fordeles ligeledes i forhold til indbyggertal. Omkostninger til systemanskaffelser mv. efter udbud vil reguleres i en kontrakt mellem leverandøren og den enkelte kommune og indgår ikke i foreningens økonomi. Herunder vises forskelle på en gennemsnitskommunes projektøkonomi som selvstændig aktør eller som deltager i foreningen til gennemførelse af monopolbruddet over de næste to år. Internt timeforbrug 4,2 mio. kr. Forening: Fasegennemførelse 0,9 mio. kr. Forening: Drift 0,4 mio. kr. Internt timeforbrug 2,3 mio. kr. Kommune uden samarbejde Kommune med samarbejde Beregningen viser omkostninger til kommunens gennemførelse af fase 1-projekterne (monopolbruddet) for en gennemsnitskommune. Kommune uden samarbejde angiver omkostningerne til interne timer for en standardkommune ved selvstændig varetagelse. Kommune med samarbejde viser omkostningsfordelingen ved gennemførelse af projekterne i regi af digitaliseringsforeningen Kilde: KOMBIT s estimeringsmodel for monopolbruddet, Rambølls vurderinger af effektiviseringsgrad. Beregningen er bedste estimat ud fra de aktuelt kendte vurderinger. KOMBIT forventer i første halvår 2015 at færdiggøre endelig implementeringsplaner for projekterne, og disse planer vil medføre justeringer i estimaterne. KOMBIT angiver en gennemsnitskommune som 75 brugere pr monopolsystem. For KY, KSD, SAPA beregnes med 75 brugere. Støttesystemer betragtes som et samlet projekt. Brugerantallet er her sat til 0 brugere. Figuren viser, at kommunen stadig har et betydeligt lokalt timeforbrug, bl.a. til lokal projektledelse af implementeringen, men at der via samarbejdet om styregruppedeltagelse, implementeringsforberedelser mv. opnås en betydelig effektivisering. Denne effektivisering giver et økonomisk råderum til etablering og drift af foreningen inden for de estimerede omkostninger til kommunernes deltagelse i monopolbruddet. Samlet set viser resultat en nettogevinst på deltagelse i samarbejdet svarende til 600 t.kr for en gennemsnitskommune. Ud fra KOMBIT s estimeringsmodel, som anses for bedste eksisterende samlede beregningsmodel for monopolbruddet vurderes de enkelte kommuners omkostninger til gennemførelse af monopolbrudsprojekterne med og uden digitaliseringsforeningen at være følgende:

18 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 16 Uden samarbejde Med samarbejde Estimerede omkostninger (internt Estimerede omkostninger internt Udgifter til foreningen (etablering, Estimeret besparelsbrug) timefor- (internt timeforbruggennemførelse) drift, fase- Greve t.kr t.kr t.kr 735 t.kr. Guldborgsund t.kr t.kr t.kr 754 t.kr Holbæk t.kr t.kr t.kr 767 t.kr Kalundborg t.kr t.kr t.kr 735 t.kr Køge t.kr t.kr t.kr 750 t.kr Lejre t.kr t.kr 793 t.kr 702 t.kr Lolland t.kr t.kr t.kr 728 t.kr Næstved t.kr t.kr t.kr 786 t.kr Odsherred t.kr t.kr 956 t.kr 711 t.kr Ringsted t.kr t.kr 980 t.kr 712 t.kr Roskilde t.kr t.kr t.kr 790 t.kr Slagelse t.kr t.kr t.kr 779 t.kr Solrød t.kr t.kr 627 t.kr 694 t.kr Sorø t.kr t.kr 861 t.kr 706 t.kr Total t.kr t.kr t.kr t.kr Kilde: Beregninger baseret på KOMBIT s estimeringsmodel for monopolbruddet samt Rambølls vurderinger af effektiviseringsgrad. Beregningen er bedste estimat ud fra de aktuelt kendte vurderinger. KOMBIT forventer i første halvår 2015 at færdiggøre endelig implementeringsplaner for projekterne, og disse planer vil medføre justeringer i estimaterne. Denne beregning skal derfor kun ses som retningsanvisende, og det endelige budget fx for foreningens fase 1 bør afvente KOMBIT s præcise beregninger, når der er sket endelig tilrettelæggelse af implementeringsplanerne fra KOMBIT s side. Besparelsen som tabellen illustrerer er især på projektorganisering, projektledelse og implementering (uddannelse etc.). I beregningen indgår engangsomkostninger til foreningens etablering. Break even for udgiften til drift af foreningen er med det foreslåede ambitionsniveau vurderet som værende syv af de deltagende kommuner. Dette tal vil ændres afhængigt af de deltagende kommuners størrelse. Økonomien for foreningens fase 1 samt etableringsomkostninger fremgår herunder. De kommunale udgifter til deltagelsen er baseret på disse tal: Etableringsomkostninger Udgifter til foreningens drift i 2 år Udgifter til foreningens gennemførelse af fase 1 I alt Omkostninger 500 t.kr t.kr t.kr t.kr. Kilde: Denne beregning er retningsanvisende, og det endelig budget fx for foreningens fase 1 bør afvente KOMBIT s præcise beregninger, når der er sket endelig tilrettelæggelse af implementeringsplanerne fra KOMBIT s side. Initialinvesteringen til foreningens start vil bestå af udgifter til drift af foreningen: Delvist frikøb af tre digitaliseringschefer til varetagelse af ledelsesopgaven (min. 1 årsværk) Ansættelse af sekretariatsleder og 2-3 medarbejdere Omkostninger til ledelse af foreningen (generalforsamling, bestyrelsesmøder, faggruppemøder) Omkostninger til drift og administrative omkostninger Revisor- og advokatudgifter Omkostninger til udbud af rammeaftale med privat partner og brug af bistand til foreningen.

19 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it POTENTIALER VED MEDLEMSKAB AF FORENINGEN I projektets dialog-aktiviteter, workshops mv. har mange af de involverede digitaliseringschefer og fagchefer tilkendegivet, at der er mange fordele på kort og længere sigt ved at indgå i et samarbejde omkring digitalisering. Der blev på de gennemførte workshops generelt givet udtryk for, at den præsenterede model er visionær og skaber et godt udgangspunkt for at kunne håndtere de digitale udfordringer i fællesskab. Foreningsdannelsen ses samtidig som et kultur- og organisationsudviklingsprojekt i de deltagende kommuner, hvis betydning på sigt kan række udover digitaliseringssamarbejdet. Der henvises til bilag med referat fra workshops med fagchefer fra de 14 kommuner. Potentialet ved deltagelse for den enkelte kommune består af både en kvalitativ og en kvantitativ /økonomisk del bestående af både direkte og indirekte effekter på kort og længere sigt. Herunder gennemgås effekterne på de centrale områder med et enkelt-kommuneperspektiv. Som vist forventes besparelsen for kommunen ved at deltage i foreningens fase 1, at blive på 13 % af udgifterne til monopolbrudsprojekterne i forhold til at kommunen løser opgaven alene. Ved et samarbejde på andre store projektområder er besparelsen beregnet til 15 % i forhold til at løse opgaven selv. 6.1 Bedre og billigere implementering af it-løsninger Hele grundlaget for foreningen er, at kommunerne i fællesskab vil kunne løse de ensartede digitaliseringsopgaver bedre og billigere i foreningsregi end ved at gøre det alene. Eksempelvis, som vist ovenfor, vil foreningen give kommunen en kortsigtet økonomisk gevinst ved deltagelse i faseplanen, frem for at kommunen gennemfører monopolbrudsprojekterne på egen hånd. Det bliver billigere at gennemføre udbudsprocesser, da kommunerne er fælles om at bære omkostningerne hertil, og det forventes, at fælles indkøb i nogle tilfælde vil kunne give lavere priser fra leverandørerne. Samtidig vil der være flere ressourcer til udarbejdelse af udbudsmateriale og mere vægt bag de krav, der opstilles, eksempelvis ved ønsker om tilpasning af leverancen. Projektgennemførelsen vil kunne tilrettelægges på en systematisk og professionel måde og bliver samtidig billigere gennem fælles projektledelse, fælles uddannelse af brugerne, fælles kontakt til leverandør etc. 6.2 Økonomisk gevinst på længere sigt Den langsigtede effekt vil især opstå som resultatet af en bedre digital understøttelse af de store serviceområder. Selv mindre forbedringer af kommunens serviceleverancesystem vil have stor økonomisk effekt på omkostningerne. K14-kommunerne bruger samlet mindst 800 mio. kr. årligt på it og digitalisering, og disse direkte omkostninger vil blive påvirket af en fælles indsats, uden at der p.t. kan sættes tal på effekten for den enkelte kommune. Effekten i form af sparet arbejdstid til serviceopgaver mv. kan ikke beregnes for den enkelte kommune. Det er dog Rambølls vurdering, at både de direkte og de indirekte omkostninger vil kunne reduceres på længere sigt ved en systematisk fælles digitaliseringsindsats. 6.3 Kompetenceløft Kommunens egne digitaliseringsmedarbejdere er fortsat vigtige ressourcer og centrale i implementeringsaktiviteterne i kommunen. Deres videreudvikling vil derfor være en fælles indsats i foreningsregi.

20 Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it 18 Rekruttering og udvikling af de bedste specialistkompetencer er en udfordring for nogle kommuner, og kommunens deltagelse i foreningen vil forbedre adgangen til specialistkompetencer, fx itarkitekter. Faglige specialenheder har erfaringsmæssigt lettere ved at tiltrække kompetente medarbejdere, da de kan tilbyde fagligt udfordrende miljøer, og foreningen vil på sigt kunne skabe et fagligt specialmiljø. Kommunen vil således få adgang til nye specialkompetencer og inspiration fra fællesskabet til at forbedre muligheden for at forberede sig til og anvende ny teknologi. 6.4 Organisatorisk styrkelse Kommunens digitaliseringsorganisation vil via samarbejdet i foreningen kunne styrkes og udvikles i samspillet med kolleger fra de andre kommuner. Øget modenhed i digitaliseringsarbejdet giver kommunerne mulighed for større output af deres digitaliseringsindsats. En øget modenhed skal skabes via større fælles ressourcepuljer til digitalisering og gensidig læring kommunerne imellem. Samtidig vil fælles it-systemer give fagområderne mulighed for at samarbejde om driftsopgaver i forhold til anvendelsen af it-løsninger, hvorved der kan opnås effektivisering. Fx via fælles support og vagt i forhold til omsorgssystemer. Etableringen af en fælles it-platform vil således kunne understøtte et fagligt samarbejde mellem kommunerne. I dag kan digitalisering opleves som en barriere for samarbejde mellem kommunerne. 6.5 Løbende teknologisk modernisering Efterhånden som kommunerne via fælles valg af it-løsninger opnår en mere homogen it-platform på tværs af kommunerne, vil det være muligt at effektivisere it-drift og -support, fordi de driftog supportopgaver, de udfører, er identiske. En homogen platform vil samtidig øge kommunernes mulighed for at kunne udvikle ønskede integrationer mellem it-løsninger, således at en mere sammenhængende digital platform kan tilbydes brugerne. 6.6 Del af et stærkt strategisk fællesskab Kommunen bliver en del af et stort strategisk fællesskab, både målt i forhold til indbyggertal og målt som købekraft i markedet. Derfor bliver foreningen en aktør, der vil blive lyttet til i nationale sammenhænge, ved prioritering af løsninger og dialog om fremtidige nationale digitale strategier. I forhold til markedet vil kommunen via samarbejdet kunne stille krav til større krav til leverandørerne og eksempelvis indgå i specialudvikling af funktionalitet til it-løsninger, fx integrationer mellem systemer og lign. 6.7 Kommunens risiko ved indtræden i foreningen Kommunernes risiko ved at indtræde i foreningen er med den valgte model minimal. Der er mulighed for at udtræde igen, når en faseplan er afsluttet, og kommunen kan forlade samarbejdet og tage egen leverandørkontrakt med sig. Konstruktionen betyder, at kommunen først får det fulde udbytte af samarbejdet på lidt længere sigt, når flere anskaffelsesforløb er gennemført, og der evt. er etableret fælles drift. Derfor vil det være mest givende at satse på et langsigtet samarbejde. Det kan betyde, at kommunen risikerer at miste muligheden for at indtræde i et andet attraktivt samarbejde, fordi det senere vil være uhensigtsmæssigt at indtræde i andre alternative løsninger, der måtte blive tilbudt, fordi anskaffelse, drift og udvikling er koblet tæt sammen i foreningsfællesskabet. Det vurderes ligeledes, at den økonomiske risiko er minimal. Foreningen vil som udgangspunkt være billig i drift, have få ansatte, være tæt koblet på kommunernes egne ledelser og skal ikke opbygge formue og må ikke stifte gæld, som det er beskrevet i udkast til vedtægter.

FORANALYSE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING OG IT

FORANALYSE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING OG IT Dokumenttype Foranalyse Dato 2. februar 2015 Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted

Læs mere

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse NOTAT Projekt Kunde Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Orientering om det indgåede strategiske it og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg og Viborg kommuner.

Orientering om det indgåede strategiske it og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Orientering om det indgåede strategiske it og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Baggrund De første spæde sonderinger på et formaliseret samarbejde omfattede 4 kommuner, Silkeborg,

Læs mere

Digitaliseringsforeningen. Præsentation af hovedpointer i forbindelse med stiftelse af foreningen d. 17.marts 2016

Digitaliseringsforeningen. Præsentation af hovedpointer i forbindelse med stiftelse af foreningen d. 17.marts 2016 Digitaliseringsforeningen Præsentation af hovedpointer i forbindelse med stiftelse af foreningen d. 17.marts 2016 Oversigt Deltagende kommuner Foreningens vedtægter Generalforsamlingen Overordnet organisering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

DEN KOMMUNALE DIGITALISERINGFORENING Projektchef - JOB- OG PERSONPROFIL Februar 2016

DEN KOMMUNALE DIGITALISERINGFORENING Projektchef - JOB- OG PERSONPROFIL Februar 2016 DEN KOMMUNALE DIGITALISERINGFORENING Projektchef - JOB- OG PERSONPROFIL Februar 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med det tværkommunale ansættelsesudvalg

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker

Læs mere

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening

Læs mere

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT

SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT 18.01.2018 2 Udgangspunktet Silkeborg og Viborg kommuner har indgået et strategisk samarbejde med afsæt i digitalisering og it. Det strategiske samarbejde kaldes DigiMidt.

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle

Læs mere

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi) Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

AAU Proces- og IT governance

AAU Proces- og IT governance AAU it services Selma Lagerlöfs Vej 300 9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T S A G S B E H A N D L E R : P R O C E S - & P O R T E F Ø L J E L E D E R K A S P E R S Ø N D E R G A A R D A N D E R S E N T + 4 5 9

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler. DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017

Læs mere

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi Notat Vedrørende: Opfølgning pr. 2016 på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnavn: Opfølgning på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnummer: 85.13.00-G01-1-16 Skrevet af: Bent Højlund E-mail: bh@randers.dk

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Klyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar Årsrapport 2015

Klyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar Årsrapport 2015 Klyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar 2016 Årsrapport 2015 Udvikling, efterspørgsel og kapacitet i region Sjælland på voksenspecialundervisningsområde Resumé Klyngerne på voksenspecialundervisningsområdet

Læs mere

Proces for etablering af kommunale samarbejder

Proces for etablering af kommunale samarbejder Proces for etablering af kommunale samarbejder Fra idé til etableret samarbejde Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 2 Etablering af kommunale samarbejder 4 2.1 Sondering

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Digitaliseringsforeningen Budget

Digitaliseringsforeningen Budget Budget 2016-2018 Version 1.0 Dato 15.01.16 Status Til generalforsamling 2016 Forfatter Interimledelsen Distribution Foreningens medlemmer Formål Nærværende beskriver foreningens budget for 2016 til 2018

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, EM@RAMBOLL.COM 19.06.2017 INTRODUKTION TIL RAMBØLL Rambøll Uafhængigt ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed Rambøll

Læs mere

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening 5. oktober 2015 Devoteam Vision og formål for foreningen Vision: at digitaliseringen i medlemskommunerne skaber større værdi i den enkelte kommune,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne.

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 218 Offentligt Besvarelse af samrådsspørgsmål P, Q og R 25. januar 2017 Samrådsspørgsmål P Spørgsmål: Hvad er konsekvensen af, at kommunerne

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab

Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab 1. Faseopdeling af det fremtidige arbejde angående øget samarbejde på tværs af forsyningsselskaberne Fase I: Afklaring I løbet af efteråret

Læs mere

ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING

ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING ANNA SCHOU, KØBENHAVNS KOMMUNE, KONCERN SERVICE, KT.CHEF, MEDLEM AF KL S IT ARKITEKTUR RÅD JØRGEN KRISTENSEN RASCH, DIGITALISERINGSCHEF, EGEDAL KOMMUNE,

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

GIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015

GIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015 GIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015 1 Stor nytteværdi i forhold til indsats borgerrettet Stor nytteværdi i forhold til indsats internt Direkte eller indirekte økonomisk gevinst Sikre at datagrundlag er

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019 Organisering Fundamentet for BRN s samarbejdsmodel er en netværksorganisation, der består af en fast kerne af aktører samt en ad-hoc baseret organisering og involvering fra sag til sag, hvor vi sammensætter

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan

Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.5 20. november Udkast

Læs mere

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet

Læs mere

Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen

Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen Intro Det digitale fundament er en metode til at se arbejde med de fagligheder der indgår i digitalisering,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Den digitale vej til innovation og værdiskabelse

Den digitale vej til innovation og værdiskabelse Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016 Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018

Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

Organisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009

Organisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009 Organisatorisk modenhed Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009 Præsentation af Lægemiddelstyrelsens rejse og værktøjer - Mikael Skilbreid & Sine Søgaard, Lægemiddelstyrelsen Dialogværktøjet

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere