Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd. A good safe working life

Transkript

1 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A good safe working life nummer 4 Vinter 2012/13 Dieselos er kræftfremkaldende 6 4 Gratis hygiejne-certifikat: Hygiejne-kurser som e-learning Center for det Maritime Sundhedsvæsen: Sygdomsbehandlere simulerer på Fanø 10 Øvelse gør mester For kaptajn Dick Simon Danielsen er god ledelse at tage øvelser seriøst og følge op, så øvelse bliver til læring, også i uforudsete situationer Når kaptajn Dick Simon Danielsen påmønstrer et skib, samler han hurtigt besætningen til et sikkerheds- og informationsmøde for at få afstemt ansvar og forventninger til hinanden. Hvad er hans forventninger til besætningsmedlemmerne. Hvad er deres forventninger til ham, og hvem har ansvar for hvad. Her understreger han, at officererne skal vide, at de har ansvaret for at uddelegere og forklare, hvordan opgaverne løses. De menige skal være i stand til at modtage en instruktion og udføre opgaverne og har pligt til at sige fra, hvis de mener, opgaven kan udføres på en anden og bedre måde. Det er ikke nok at sige yes sir. Man skal være klar over, at hvis man siger yes sir, så har man tilkendegivet, at man forstår opgaven og er i stand til at udføre den, understreger han. Det er også på sikkerhedsog informationsmødet, at han pointerer vigtigheden af øvelserne om bord. Jeg accepterer ikke en melding som fx, at det er jo bare en øvelse, så derfor har jeg ikke taget branddragten på eller har ikke taget medicinkisten med i redningsbåden. Øvelser skal gennemføres så realistisk som muligt, og står der i brandrullen, at man skal i branddragten, så gør man det. Øvelser der ikke tages alvorligt, er efter min mening spild af tid. Sikkerheds- og informationsmødet gentages hver anden uge. Nye besætningsmedlemmer kommer til, og Dick Simon Danielsen erkender da også, at ISSN:

2

3 Besætningen handlede, som den var forberedt på, og branden fik ingen alvorlige konsekvenser for de søfarende. Foto: Scanpix Det handler om at være forberedt på det uventede, og det bliver man gennem øvelser. Dick Simon Danielsen, kaptajn. han føler sig som en skolelærer, der gang på gang får nye elever i klassen. Ikke mindst fordi det langt fra er alle søfarende, der kommer med samme ballast af seriøsitet i forhold til sikkerhed og øvelser. Høstede gevinsten af øvelserne Netop denne grad af seriøsitet var stærkt medvirkende til, at branden på Charlotte Mærsk relativt hurtigt blev bragt under kontrol og ikke kostede menneskeliv, vurderer Dick Simon Danielsen, der var kaptajn på skibet, da der udbrød brand om aftenen d. 7. juli Jeg accepterer ikke en melding som fx, at det er jo bare en øvelse, så derfor har jeg ikke taget branddragten på eller har ikke taget medicinkisten med i redningsbåden. Syv minutter efter brandalarmen lød, var alle på dæk og klar til indsats. Alle vidste, hvad de skulle gøre. Som leder høstede han gevinsten fra de mange øvelser, og det gav ham et nødvendigt pusterum til at skabe sig overblik over branden. Det handler om at holde hovedet koldt og med sig selv beslutte, hvor meget man vil indvie andre i sine tanker og viden. Jeg vidste fx, at der i en container agterude var LPG, Liquified Petroleum Gas. Det viste sig gennem kontakter til kunden, at der i givet fald ville være sket en række mindre eksplosioner, som næppe havde øget risikoen for mandskab og skib yderligere, men det vidste jeg ikke i situationen. Containeren var langt fra selve branden, så i stedet for at fortælle om containerens indhold gav jeg blot den besked, at ilden ikke måtte brede sig længere end til bay 30. Gjorde den det, så var det min beslutning, om og hvornår skibet i givet fald skulle forlades. Jeg så ingen grund til at indvie andre i min viden om containerens indhold, da det var en viden, de ikke kunne bruge til noget. Han fandt heller ingen grund til, at der kom besætningsmedlemmer op på broen, hvorfra der var en fin udsigt til de meterhøje flammer på forskibet. Det handlede om at holde fokus på branden. Det var jo kun en brand, og på intet tidspunkt opstod der hos besætningen ønsker om at forlade skibet. Fungerede effektivt Efter timer var branden nogenlunde under kontrol, men det var hurtigt klart, at man om bord ikke kunne slukke den. Temperaturen i det brændende materiale var over 1000 grader, og der kunne simpelthen ikke pøses nok vand på til at slukke. Opgaven var at forhindre, at den bredte sig. Efter 12 dage var den brændt ud med kun begrænsede skader på skibet. Ca. 160 containere blev ødelagt. Af søulykkesrapporten fremgår det bl.a., at organisationen var i stand til at fungere effektivt under den pressede og kritiske situation, og det var medvirkende til, at der kun opstod relativt mindre skader på skib og besætning. Og at organisationen fungerede, tilskriver Dick Simon Danielsen, at han og besætningen var forberedt både på en brand men også andre uforudsete situationer. Så problemet i tide Alle øvelser bliver seriøst evalueret, og derfor var det opdaget, at der var et problem med røgdykkerapparaterne. Vi fandt ud af, at besætningen ikke er helt familiær med, hvordan man tager et røgdykkerapparat på, selv om de er ens fra skib til skib. Masken sad ikke helt tæt til ansigtet med den konsekvens, at den komprimerede luft slipper hurtigere op end nødvendigt. Branden har ikke ført til indførelse af nye procedurer udover en enkelt. Vi får hver uge en oversigt over, hvem vi skal kontakte i de enkelte afdelinger hjemme. Den oversigt har hidtil ikke indeholdt mailadresse. Konsekvensen var, at vi det første døgn under branden sendte vores casualty-rapport til en forkert mail i teknisk afdeling. Den skulle være landet hos den ansvarlige person. Efter branden indeholder oversigten også mailadresser, så Kaptajn Dick Simon Danielsen: Øvelser, der ikke tages alvorligt, er spild af tid. vi ikke skal begynde at lede efter dem, hvis der opstår en lignende situation. Efterskrift fra Seahealth Øvelser er gode til at holde fokus, men de kan ikke stå alene. God ledelse handler også om at dele de rigtige informationer på det rette tidspunkt, præcis som Dick Simon Danielsen gjorde under branden ved at tilbageholde enkelte informationer i situationen. Det vigtige er at ruste sine medarbejdere, så de føler sig godt klædt på og klar til at håndtere selv vanskelige opgaver, især i situationer som ikke er til at forudse. En godt uddannet besætning med motivationen i top er et godt udgangspunkt for et godt arbejdsmiljø med høj parathed til at håndtere uforudsete hændelser. n SEAHEALTH.DK 3

4 SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B DK-1256 København K T: E: info@seahealth.dk Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: E: peter@0203.dk Layout Tryk Rosendahls Oplag stk. Om Seahealth Seahealth er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. Seahealth er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe med en bruttotonnage over 20 skal være tilmeldt ordningen. Hygiejne-kurser som e-learning Frem til 1. marts 2013 kan du deltage på et hygiejne certifikat-kursus gratis. Kurset er som e-learning, og vi udbyder det gratis for at få noget feedback fra brugerne. Herefter kan kurset tilgås ved betaling af et kursusgebyr Kurset lever op til den danske fødevarestyrelse, og certifikatet kan også bruges på land. Kurset vil også kunne leve op til den kommende danske bekendtgørelse om hygiejnekompetencer fra Søfartsstyrelsen. Kurset kan tages af skibsassistenter og andre, der om bord skal tilberede mad til andre. Certifikatet giver ifølge dansk lovgivning ret til at tilvirke fødevarer i virksomheder omfattet af 1 i Bekendtgørelsen om uddannelse i fødevarehygiejne. Det er et kursus i almen fødevarehygiejne og er den Obligatorisk certifikatuddannelse taget som e-learning afsluttet med eksamen. Certifikatuddannelse Type A. Denne type kurser har normalt krav til, at eksamen foregår, mens der er underviser til stede for at overvåge, at det er den korrekte person, der sidder bag PC en og gennemfører prøven on-line. I e-learning kurset er der dispenseret fra dette, så de søfarende ikke Få byttet til dansk eller engelsk version Seahealth udsender jævnligt produkter til skibene. Får du en dansk version, kan du få den byttet til en engelsk eller omvendt. Uden omkostninger for rederiet. Alternativt, kan Weilbach nautical@weilbach.dk kontaktes direkte, og når de modtager returen, sender de den rigtige nye pakke af sted. behøver at sidde på skolebænken for at tage prøven. Derimod er der en godkendelsesprocedure, hvor en anden person end kursisten (fx skibsføreren eller DP) også skal logge ind og låse prøven op og derved siger god for, at kravet om gyldighed er opfyldt. Desuden vil prøven være forskellig hver gang, da on-line systemet tilfældigt vælger spørgsmål ud fra en pulje af spørgsmål. Tilmelding til hygiejne certifikat-kursus som e-learning: hygiejnekursussome-learning.html. Kontakt Carsten Gydahl- Jensen, M.Sc. for mere information E: cgj@seahealth.dk T: Opdatering til programmet Health and Safety at Sea er på vej Opdateringen indeholder forbedringer, som er indsamlet over det seneste år fra rederikontorer og skibe, der er brugere af programmet Opdateringen inkluderer for eksempel: Forbedret risikovurderingsmodul Forbedret import / eksport af risikovurderinger for videndeling mellem skibe Bedre dokumenthåndtering i modulet Yderligere Information Udvidet funktionalitet og mindre fejlkorrektioner Vi takker brugerne for god feedback og håber, at forbedringerne vil være til hjælp i brug af programmet. Opdateringen udsendes og er på vej med post til skibene. ILO og Seahealth Projektet NEPTUNE og Seahealths indsats på hygiejne i kabyssen sætter nu aftryk på internationalt plan. Seahealth skal bidrage til at udarbejde en guideline i ILO regi - en guideline om kvalifikationer i kabyssen. Guidelinen er til myndigheder i alle lande, der beskæftiger folk inden for skibsfart. Guidelinen vil lægge sig op af MLC Henvendelse kan ske til Carsten Gydahl-Jensen cgj@seahealth.dk 4 Vinter 2012/13

5 Del viden og vær godt forberedt Uanset om du er ny i job, eller du har påmønstret før, er god introduktion og øvelser nødvendige for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Især i situationer, som ikke er til at forudse, og hvor der er stor risiko, kan det være altafgørende at man er godt forberedt og kender sine kommandoer om bord. Her er det en ny i job, der skal have grundig introduktion. SEAHEALTH.DK 5

6 nyt på vej Undgå passiv rygning om bord Der er kommet nyt krav om skiltning i forbindelse med rygekabiner og rygerum om bord På arbejdspladser hvor rygning undtagelsesvis tillades, indebærer de nye krav en obligatorisk advarselsskiltning, der informerer om, at luften i nærheden af rygerum og rygekabiner kan være sundhedsskadelig. Også ved enkeltmandskahytter, hvor der ryges, skal der skilt ved indgangen. Der må således kun ryges i rygerum, rygekabiner samt i enkeltmandskamre om bord, men ikke fx på broen, kontrolrummet eller dækskontoret. Advarsel om passiv rygning Rygeloven trådte i kraft en 15. august 2007 og gælder også om bord danske skibe. Disse regler betyder, at man som udgangspunkt ikke må ryge indendørs på danske skibe. Loven indeholder dog nogle undtagelser og det kan besluttes, at man må ryge i rum, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Der kan også indrettes særlige rygerum eller rygekabiner, ligesom rygning kan tillades i enkeltmandskamre om bord på skibe. Nøjagtig fem år efter, at loven om røgfrie miljøer trådte i kraft, er der med virkning fra 15. august 2012 gennemført en skærpelse af loven. Hvor man tidligere kunne tillade rygning i arbejdslokaliteter, der alene tjente som arbejdsplads for én person ad gangen, er dette ikke mere tilladt. To skilte er udsendt sammen med dette blad. Skiltene er på engelsk. Alt efter behov er der et skilt til at sætte på en rygekabine og et skilt til at sætte på et rygerum. Ekstra skilte eller skilte på dansk kan bestilles på Lettere at skifte sengetøj i kahytter Dieselos er kræftfremkaldende Det internationale kræftforsknings Institut, IARC under WHO, slår nu fast, at partiklerne fra dieselos er kræftfremkaldende for mennesker Den primære kræftform er lungekræft, men dieselos er også mistænkt for at kunne give blærekræft. Problemet er specielt dieseldrevne arbejdskøretøjer, da der ikke er krav om filtre på disse. Det er der nu til øvrige diesel-køretøjer (herunder lastbiler og busser). Dieselos bliver målt med partikeltællere, der registrerer både store og små partikler. Alt tæller for én partikel, selvom de vejer meget forskelligt, og selv om det er de mindste partikler, der er de farligste. Det er de, fordi det er dem, der trænger længst ned i lungerne. Det giver ingen mening at angive en grænseværdi, fordi grænseværdier angives i mg/m 3, og få mg kan være mere farlige end mange mg alt efter partikelstørrelse. Der findes et måleinstrument, der kan måle ultrafine partikler særskilt. Det bruger laser til at bestemme partikelstørrelsen, men der er som nævnt ingen grænseværdi, der er relevant for de ultrafine partikler, og derfor ingen grund til at måle dem. Vi anbefaler derfor fortsat, at hvis man er i tvivl, om ventilationen på vogndækket er god nok, bør man gennemgå ventilationen for at få indstillet den optimalt i forhold til vind og vejrforhold. Derudover kan det anbefales at rense ventilationskanalerne. Ønsker man et billede af, om der er zoner på vogndækket, hvor man ikke bør opholde sig, kan det være en ide at få foretaget en røgtest. De tiltag er beskrevet i branchevejledningen Arbejde på vogndæk, som du kan downloade på eller bestilles hos Et nyt hjælpemiddel til at rede senge kan være på vej. Den første prototype vandt danmarksmesterskabet i teknologi Den er smart, innovativ, enkel og kan hjælpe alle dem, der dagligt skal rede senge på passagerskibe, hospitaler, m.m. Den er udviklet til fritstående senge og ikke køjesenge. Produktet er en oval ring, der sættes på sengegavlen, hvorved man kan trække sengetøjet igennem. Det er udviklet efter samme princip, som når man trækker et juletræ gennem en tragt for at få krænget et net ned over det. Sengeredning slider meget på kroppen, når de ansatte i hver eneste kahyt skal løfte armene højt over hovedet for at lægge sengelinned på. På Esbjerg Hospital sker det omtrent 1900 gange om ugen, når personalet skal ordne senge til nye patienter. På landsplan skønnes det at være gange om ugen. 6 Vinter 2012/13

7 VOXPOP I forbindelse med kurset på Center for det Maritime Sundhedsvæsen og den nye undervisningsform på centret med simulationsdukker spurgte Seahealth tre af deltagerne, hvordan de har det med læring. Hvordan de lærer bedst, og hvad deres erfaringer med læring er. Om det er tilfældigt, ved vi ikke, men svarene mere end antyder, at søfarende er praktiske mennesker, der lærer bedst ved at udføre tingene i praksis. Kristian Himmelstrup overstyrmand/dpo, Rederiet J. Lauritzen Henri Luffe Kaptajn, DFDS Styrmand Bjarne Jespersen Navo ApS Hvordan lærer du bedst? Hands on. Ingen tvivl om det, og derfor er kurset på Fanø blevet rigtig godt. Det giver langt større sammenhæng mellem teori og praksis. Learning by doing. Hands on er helt klart den bedste metode for mig. Helt klart: Hands on, og sådan har det været hele mit liv. Hvad synes du er svært, når læring skal omsættes til praksis om bord på skibet? At få omsat det lærte til praksis. Det er jo først, når man står med en konkret opgave, at spørgsmålene melder sig. Det er jo det store dilemma ved kurser. De er koncentrerede, og det indlærte er hurtig glemt, og vi får sjældent givet det videre. Det nye Fanøkursus for sygdomsbehandlere kan jeg bruge direkte i det virkelige liv, da øvelserne er så tæt på virkeligheden. Hvis det nye udelukkende bygger på teori, er det svært at omsætte i praksis, men hvis man har haft hænderne på og prøvet tingene i praksis, så sidder det nye bedre fast. Når du har været på kursus, ved du så nogenlunde, hvordan det skal bruges i praksis? Ja, for det meste. Især efter dette nyudviklede kursus for sygdomsbehandlere. Ja, når det har været simulatorkurser. Når det udelukkende har været teori, er det ikke nok til at det hele hænger fast efterfølgende. Man lærer jo noget hver gang, men er man i tvivl, har vi jo bøger og manualer om bord. Oplever du, at der kan være huller mellem det, du lærer, og det du bliver konfronteret med om bord? I hverdagen sker der ofte ændringer, og hvis man så mangler manualen, må man prøve sig frem, spørge en kollega eller gætte sig frem. Det afhænger også meget af den tid, der er til overlevering. Lige nu arbejder jeg på et hotelskib, og når jeg ankommer med helikopter, afleverer jeg min redningsvest til ham, jeg skal afløse, og så flyver han, så her må vi klare os med en skriftlig overlevering. Ja. Vi får masser af nyt udstyr både på grund af lovgivning, og fordi rederiet indfører det, men der følger sjældent andet end en engelsk manual med. Det ville hjælpe meget, hvis producenterne ville lave instruktionsmateriale fx som E-læring eller instruktionsfilm på youtube. Jeg skal ofte bruge manualer, og generelt lærer vi tingene i takt med, at det bliver nødvendigt eller spørger en kollega. Learning by doing. Har du eksempler på, at det, du lærte, ikke stemmer overens med din virkelighed? Ja, men ikke noget konkret. Ja. Kurserne er aldrig målrettet ét rederi men flere. Og vi er jo ikke ens. Nej, men jeg har oplevet, at vi har gjort noget forkert, og derefter lært at gøre det rigtigt eller mere hensigtsmæssigt på et kursus, fx at lave en APV. Er der områder, hvor du gerne ville være klædt bedre på fagligt? Jeg vil gerne være bedre til at vurdere, hvordan andre mennesker har det og blive bedre til de personlige samtaler. At lære noget om psykiske reaktioner, og hvordan man håndterer/ hjælper fx kollegaer i krise. Den nye teknologi. Vi står ofte med ret komplicerede ting, og vi ældre drenge har nok behov for mere viden på det område. Og sygdomsbehandling det bliver man vel aldrig god nok til. Nej, generelt synes jeg, vi er godt dækket ind. SEAHEALTH.DK 7

8 Arbejdsmiljø på filippinsk Der var blandt deltagerne en høj bevidsthed om arbejdsmiljøet om bord, men kurset var ifølge Dennis Rudinas med til at øge bevidstheden. Dennis Rudinas ser gerne, at menige generelt kommer på arbejdsmiljøkurser, da det kan være med til at højne deres bevidsthed om vigtigheden af at passe på sig selv og andre om bord. Jeg har anbefalet rederiet, at de menige i det omfang rederiet har råd til det også bør komme på et arbejdsmiljøkursus. Dennis Rudinas, Master De menige bør også på arbejdsmiljøkursus Filippinsk master i Seacrest fortæller om sine erfaringer med sikkerhed, sundhed og den skandinaviske tankegang Dennis Rudinas, Master, har 26 års erfaring til søs. Langt de fleste af årene fra 1990 til 2006 var han ansat i et norsk rederi, så han kender til den skandinaviske tankegang, når det handler om sikkerhed og sundhed. Blandt andet det fortæller han i et interview med seniorkonsulent Søren Bøge Pedersen fra Seahealth, da de to mødtes på et kursus i Manila. Søren har sat Dennis stævne for at høre lidt om filippinske holdninger til sikkerhed og sundhed, idet de begge deltager i et 16- kursus. Søren er med på kurset for at forberede nyt pre-kursus materiale, så kommende kursister kan være bedre forberedt, før de skal på et obligatorisk 16-kursus. Behov for ekstra indsats Generelt afslører Dennis et grundigt kendskab til regler og procedurer, som han understreger, alt sammen jo ligger på skrift. Opgaven er at føre teorien ud i praksis, og her kan det halte lidt, erkender han. Således mener han, at der bør gøres en ekstra indsats for at få de menige til at tænke i sikkerhed og sundhed. Jeg har anbefalet rederiet, at de menige i det omfang rederiet har råd til det også bør komme på et arbejdsmiljøkursus som det her for at give dem forståelse for, hvorfor og hvordan de skal tænke i sikkerhed og sundhed. Det er ikke nok bare at gøre, som der bliver sagt. Vi skal udføre vores job godt og effektivt, men sikkerheden bør gå forud for alt, understreger han. En underskrift er ikke nok For ham er det ikke tilstrækkeligt, at en søfarende er erfaren og har været til søs i mange år. Det er jo ingen garanti for, at han kan udføre opgaven sikkert og forsvarligt. Derfor kan han godt lide den skandinaviske tankegang, fordi den ikke kun overlader arbejdsmiljøet til papirarbejdet forstået på den måde, at den enkelte 8 Vinter 2012/13

9 Søren B. Pedersen og Anne L. Ries fra Seahealth deltog på et 16 kursus udbudt af Green-Jakobsen. Søren og Anne supplerede Tranquilino Jun Barrugas undervisning med oplæg og interviewede kursister til et projekt om udvikling af skibenes sikkerhedsorganisation. underskriver risikovurderingen ved arbejdet men også instrueres i, hvordan opgaven løses praktisk. Der skal være tid til at demonstrere. Vi skal fange deres interesse, og de vil spørge og få defineret de risici, der er ved opgaven. Desuden omfatter den skandinaviske model arbejdsmiljøet for alle om bord. I er meget mere fokuserede på arbejdsmiljø end andre, tilføjer han om sin forkærlighed for den skandinaviske måde at angribe opgaven på. Større bevidsthed om arbejdsmiljø Dennis Rudinas mener også, at arbejdsmiljøkurser for menige kan være med til at højne bevidstheden om værdien af at indberette near miss. Han oplever en vis tilbageholdenhed med at indberette, fordi det opfattes som, at man dermed påtager sig et ansvar og en skyld for, at noget var ved at gå galt, og det kan blive en belastning for mulighederne for forfremmelse, tror man. Han er overbevist om, at arbejdsmiljøkurser kan være med til at vende den tankegang, idet han har erfaring for, at en positiv tilgang til near miss han kalder det for et konstruktivt råd har effekt. Der er mange risici om bord på et skib! I grafisk form er de forskellige risici listet op, så deltagerne på kurset fik et hurtigt overblik om det arbejdsmiljø, de befinder sig i ude på havet. Men det er en langvarig proces at ændre tankegangen, erkender han. Og netop at få ændret holdningen blandt de menige til sikkerhed og sundhed er den store opgave. Hver dag byder jo på nye udfordringer, så det er vigtigt, vi får involveret alle om bord, understreger han. Og tilføjer: Og så har opbakningen fra rederiet også stor betydning. Vi skal som nævnt være effektive, men det må ikke gå ud over arbejdsmiljøet. n SEAHEALTH.DK 9

10 Genopfriskning af sygdomsbehandling Christina Lodberg Honoré overvåger de tre lejer og sygdomsbehandlernes arbejde med de tilskadekommende. Sygdomsbehandlere simulerer på Fanø Brugen af avancerede simulationsdukker har bragt Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø i front med undervisning af sygdomsbehandlere kursisterne har hands on hele tiden, så vi opnår den såkaldte transfer effekt, hvor det lærte kan overføres direkte til skibet, forklarer Louise Steen. Koncentrationen er tydelig i kursisternes ansigter. Enkelte får et bekymret udtryk i ansigtet, da patienten holder op med at trække vejret, og pulsen stopper. Tag hjertestarteren frem, lyder det i højtaleren. Samtidig begynder kursisterne at give hjertemassage. Det er kun en øvelse, men den er i kraft af livagtige simulationspatienter ret realistisk. Så realistisk at en deltager, Kristian Himmelstrup, efterfølgende fortæller, at han kun tænkte på at få liv i manden igen, selv om det altså kun var en dukke! Eller den mere korrekte betegnelse: Simulationspatient Verdens første Det maritime sundhedsvæsen på Fanø som er en del af Søfartsstyrelsen - har trodset alle skeptikere og har som verdens første medicinsk uddannelsessted for søfarende investeret i et avanceret simulationssystem bestående af seks legemsstore simulationspatienter, der både har puls, vejrtrækning, blodtryk, og som man fx kan lægge kateter op på og give hjerte-lunge-redning. Via et it-system styrer og overvåger instruktørerne patienterne, svarer på spørgsmål og beklager sig over smerter dvs. instruktørerne taler gennem patienterne via mikrofoner og højtalere. Problemerne og observationerne gives videre til Radio Medical via telefonsamtaler eller mails dvs. instruktørerne svarer telefon og mails, og giver ordinationer på behandling og medicin. Præcis som det vil foregå om bord på et skib. Begejstring Vi forsøger at skabe så realistisk et miljø som muligt, fortæller instruktionssygeplejerske Louise Steen, og det lykkes åbenbart. Kursisterne på genopfriskningskurset for sygdomsbehandlere er begejstrede, fordi vi kan tage det, vi øver her, med ud om bord. Nu har vi prøvet det under realistiske forhold. Vi ved, hvad vi skal gøre og hvordan, og vil utvivlsomt være mindre usikre i vores tilgang til opgaven, lyder et par af kommentarerne til den nye undervisningsmetode. Transfer effekt Vi kan med simulationspatienterne simulere stort set enhver ulykke eller sygdomstilfælde som forekommer på skibene, og Umuligt Skeptikerne mente, det var umuligt for en enkelt instruktør at styre og overvåge tre simulationspatienter samtidig. Det anfægtede ikke medarbejderne på sundhedscentret CMS, og da Søfartsstyrelsen bakkede op og bevilgede pengene, blev udstyret indkøbt. Verdens bedste Jeg tror, at vi nu har måske verdens bedste træningsfaciliteter for sygdomsbehandlere til søs. Vi kan med simulatorerne og den tilknyttede teknologi simulere sygdomsbehandling på et højt niveau, vurderer hun. En sidegevinst er, at kurset med de nye muligheder nu kan gennemføres på blot tre dage. Endog med større udbytte end før, fordi vi er på hele tiden, mener en af kursisterne, Bjarne Jespersen, der flere gange tidligere har været på det obligatoriske genopfriskningskursus. n Hvad nu? Er der stadig puls? Øvelsen er ret realistisk, og sygdomsbehandlerne lever sig ind i situationen. 10 Vinter 2012/13

11 Træningscenter i verdenseliten Center for det maritime sundhedsvæsen kan med simulationsdukkerne simulere uheld overalt på et skib. Lægebogen indgår i undervisningen og er på de danske skibe i tilfælde af sygdomsbehandling. Fanø op i verdenseliten Et avanceret simulationssystem har bragt Fanø i front med kurser i sygdomsbehandling Det Det er en klokkeklar kliché, men Anita Brusen, holder sig ikke tilbage fra at bruge den, Skeptikere var der nok af, men den grimme ælling har foldet sig ud og er blevet måske ikke til en hvid svane så dog til et avanceret træningscenter i verdenseliten for sygdomsbehandlere til søs. når hun skal forklare, hvorfor de på det maritime sundhedsvæsen på Fanø turde investere i et avanceret simulationssystem, som de eller for den sags skyld andre maritime uddannelsessteder, ingen erfaringer havde med: Går vi i de andres fodspor, kommer vi aldrig foran! Anita Brusen er leder af Center for der Maritime Sundhedsvæsen, og både hun, de øvrige 11 medarbejdere samt resten af Søfartsstyrelsen troede på ideen. Så meget at sidstnævnte bevilgede 1,2 mio. kr. til indkøbet. Og det var faktisk et røverkøb, købt af en amerikansk producent, som gerne vil ind på det europæiske marked. Et indkøb her i Danmark ville have bragt prisen op i nærheden af det tredobbelte, vurderer Anita Brusen. Med indkøbet fulgte en intensiv ændring af to kursuslokaler, hvor der skulle installeres videoovervågning over tre lejer i hvert lokale, så instruktøren på nærmeste hold kan følge med i, hvad kursisterne foretager sig under øvelserne. Herefter fulgte intensiv træning af instruktørerne, der - som de selv siger Byggede bussen, mens den kørte! Skeptikere var der nok af, men den grimme ælling har foldet sig ud og er blevet måske ikke til en hvid svane så dog til et avanceret træningscenter i verdenseliten for sygdomsbehandlere til søs. SEAHEALTH.DK 11

12 Automatisk bumptest og kalibrering - Vi opbevarer al dokumentationen for dig Mere end gasdetektorer er tilmeldt inet GasDetect Tlf info@gas.dk Fripladser til studerende august Hotel Nyborg Strand Maritim konference om sikkerhed, sundhed og miljø Er du maritimt studerende på DTU, SIMAC eller en Maskinmesterskole, kan du ansøge om en friplads til MSSM Skibsteknisk Selskabs Fond har bevilliget fire fripladser. Send en mail på mssm@maritimecenter.dk og fortæl kort om dig selv og hvad der motiverer dig for at deltage på MSSM. Arrangører Seahealth, Søfartsstyrelsen og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)