VENSTRES SKATTELEMPELSER UDOVER SKATTESTOPPET

Transkript

1 8. november 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: VENSTRES SKATTELEMPELSER UDOVER SKATTESTOPPET Resumé: Udover det proklamerede skattestop har Venstre samtidig fremlagt en række forslag, der indebærer et mia-tab for det offentlige gennem skattenedsættelser, langvarige rentefrie skatteudskydelser samt genåbning af en række skattehuller. Alene den foreslåede afskaffelse af skat på jord vil give et samlet provenutab på over 1 mia.kr. Udover provenutabet vil forslagene medføre forvridninger og uhensigtsmæssige regler i skattesystemet, ligesom de typisk kun vil være til gavn for bestemte - ofte velstillede - grupper i samfundet. De vigtigste af forslagene vedrører: 1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser 2. Skattefrihed for rentetilskrivninger på børne- og uddannelsesopsparinger % omkostningsdækning ved helt eller delvist vundne sager mod staten 4. Skattefrihed ved velhavende ældres køb af andelsboliger 5. Lempelse i ejendomsværdiskatten 6. Etableringskontoordningen ændres delvist til en opsparingsordning 7. Skattefavorisering af visse medarbejdere ved virksomhedsovertagelse 8. Straksafskrivninger af IT-investeringer 9. Ekstraordinært 150 procent fradrag for forskningsudgifter 10. Udskydelse af beskatningstidspunkt for medarbejderaktieoptioner 11. Afskaffelse af skat på produktionsjord P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\finans-fh-1.doc

2 2 1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Den samlede kapacitet i sundhedssektoren ændres ikke ved forslaget. Forslaget vil derfor favorisere de beskæftigede på bekostning af andre befolkningsgrupper - pensionister, ledige, børn etc. En eventuel afgrænsning til kun at omfatte bestemte sygdomme vil være vanskelig at efterleve i praksis og vil ofte være vilkårlig. (Hvorfor er en øjenoperation mindre "vigtig" end en rygoperation?) I dag er kun behandling for alkoholmisbrug skattefrit mens arbejdsgiveren har fuldt fradragsret for udgiften - hvilket bryder symmetrien i skattesystemet. Generelt vil en skattefri ordning vedr. sundhedsydelser bidrage til at udvide muligheden for skattefrie frynsegoder uden overgrænse for beløbets størrelse i modsætning til andre frynsegoder som f.eks gratis kaffe, hvor der i praksis er en overgrænse for hvor meget kaffe, en medarbejder kan drikke i arbejdstiden. Ordningen kan blive relativt kostbar, hvis den vinder stor udbredelse, og aflønningen af medarbejdere kan forskubbes i retning af sådanne sundhedsydelser. Der opstår løbende nye behandlingsformer og -muligheder, nogle af dem særdeles kostbare. Dette gælder således muligheden for forskellige typer af operationer, herunder operationer af ren kosmetisk art, som vil kunne angives at have betydning for medarbejderens psykiske velbefindende. Der vil kunne opstå et stort marked for en række behandlinger/operationer til gavn for visse kategorier af læger/hospitaler, hvis arbejdsgiveren opnår fuld fradragsret samtidig med, at der ikke er skattepligt for modtageren. 2. Skattefrihed for rentetilskrivninger på børne- og uddannelsesopsparinger Ifølge forslaget skal alle kunne oprette uddannelseskonto, mens børneopsparing kun kan oprettes for personer under 18 år. I dag er kun rentetilskrivning på børneopsparingskonto skattefri. Der kan her indsættes årligt op til kr. og maksimalt i alt kr.

3 3 Venstre vil hæve disse grænser til henholdsvis kr. og kr., altså en meget kraftig udvidelse af ordningen. Samtidig foreslår Venstre, at det skal være muligt for alle at oprette en uddannelseskonto med et årligt indskud på kr. og en samlet overgrænse på kr., hvor rentetilskrivningen ligeledes er skattefri. Skattefriheden for renter medfører et provenutab for det offentlige, d.v.s. den offentlige opsparing falder. Hvis den samlede opsparing i samfundet ikke skal falde, skal der ske en mindst ligeså stor stigning i den private opsparing. Dette er mere end tvivlsomt. Ordningen vil hovedsagelig blive brugt til at omplacere penge til skattefri opsparing af dem, der har økonomisk mulighed for det % Omkostningsdækning ved helt eller delvist vundne sager mod staten Umiddelbart kan forslaget om, at en person, som helt eller delvist vinder sin skattesag mod staten, får dækket sine omkostninger 100 procent lyde rimeligt. I praksis er skattesagerne dog ofte komplicerede og en 100 procents dækning af omkostningerne vil indebære en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Afgørelser påklages i videre omfang, end hensynet til retssikkerheden kan begrunde, ordningen understøtter en ukritisk holdning til afholdelsen af udgifter til sagkyndig bistand, ordningen kan tilskynde til, at honoraret til den sagkyndige sættes i forhold til resultatet i sagen ("no cure - no pay"). Endelig vil en ordning med 100 procents dækning være meget ressourcekrævende og kan give anledning til misbrug. I betænkningen fra Omkostningsdækningsudvalget advarede et enigt udvalg om, at en sådan ordning vil blive uoverskuelig. Det vil kunne blive et tagselv-bord, hvor skatteadvokater og revisorer bliver de egentlige vindere. Den gældende ordning er blevet kraftigt forbedret og giver 50 procent dækning af omkostningerne og 85 procent dækning, hvis sagen videreføres på myndighedernes initiativ. Omkostningsdækningen gives uanset sagens udfald. Det vil ofte være vanskeligt præcist at afgrænse et begreb som "helt eller delvist medhold". Det forekommer urimeligt, at de skatteydere, der blot får

4 4 medhold i et ubetydeligt spørgsmål i en stor, kompliceret skattesag, skal stilles afgørende bedre end dem, der ikke får dette medhold. Ud fra et helhedssyn er den nugældende ordning for skatteyderne særdeles gunstig, når man tager i betragtning dels, at skatteyderne taber flertallet af sagerne både ved det administrative klagesystem og ved domstolen, dels, at der ikke findes en tilsvarende ordning med omkostningsgodtgørelse inden for andre områder som f.eks. miljø eller det sociale område, selvom myndighedernes afgørelser her kan have mindst lige så vidtrækkende konsekvenser for borgerne, som skattemyndighedernes afgørelser kan have. 4. Skattefrihed ved velhavende ældres køb af andelsboliger Forslaget vil give ældre angivet til personer mellem år - mulighed for at anvende op til kr. af en kapitalpension til køb af et andelsboligbevis, uden at det udløser beskatning, idet skatten skal kunne udskydes til boligen afhændes eller ejeren dør. Forslaget begrundes bl.a. med, at det kan skabe et øget udbud af ejerboliger. Med en normal 40 procents afgift på kapitalpension, drejer det sig således om en umiddelbar skattebesparelse på op til kr. Forslaget gavner kun de personer, der har en tilstrækkelig stor kapitalpension. Det vil favorisere ældre købere på bekostning af yngre købere af andelsboliger. Det er en uforholdsmæssig dyr og fordelingsmæssigt skæv måde at skabe et øget udbud af ejerboliger ved, at ældre ejere af ejerbolig skal have en sådan skattemæssig favorisering i forbindelse med fraflytning. De vil typisk i forvejen kunne indkassere betydelige kapitalgevinster i forbindelse med salg af ejerboliger. 5. Lempelser i ejendomsværdiskatten Udover forslaget om skattestop foreslår Venstre ændrede regler ved beregningen af ejendomsskatten, der vil koste det offentlige ca. 50 mill.kr.

5 5 Forslaget indebærer, at man kun skal betale ejendomsværdiskat af èn bolig, selvom man i forbindelse med flytning ejer to boliger, indtil salget af den "gamle" bolig har fundet sted. Forslaget vil derfor indebære et provenutab for det offentlige, idet den ene bolig vil blive skattefri i en periode, indtil salget har fundet sted. De gældende regler for ejendomsværdiskat svarer til reglerne for kommunal- og amtskommunale ejendomsskatter. Disse regler tilskynder ejerne til ikke unødigt længe at være i besiddelse af to ejendomme. 6. Etableringskontoordningen ændres delvist til en opsparingsordning I forbindelse med de gennemførte skattereformer er etableringskontoordningen blevet noget mindre favorabel, idet værdien af fradragene er reduceret - ligesom for andre typer af fradrag. De ændringer, Venstre foreslår, vil i højere grad gøre denne ordning til en skattemæssig fordelagtig opsparingsordning end en egentlig etableringsordning. Det gælder især forslaget om lettere adgang til at trække pengene ud, hvis der alligevel ikke etableres egen virksomhed. Sammenholdt med, at man hæver grænsen for indskud fra 25 procent til 40 procent af lønnen samt fjerner aldersgrænsen for indskud betyder det, at det fremover for mange herunder specielt velstillede bliver muligt at indskyde betydelige beløb på en etableringskonto og så senere på fordelagtige vilkår trække pengene ud igen uden at etablere sig med en selvstændig virksomhed. 7. Skattefavorisering af visse medarbejdere ved virksomhedsovertagelse Forslaget vil udvide de gældende familiefavoriserende successionsordninger til også at gælde nære medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i mere end fem år. Succession indebærer, at eventuelle avanceskatter ikke udløses i forbindelse med overdragelsen af f.eks. en virksomhed (sælgeren skal ikke betale avanceskat). Erhververen overtager aktiverne med den tilhørende latente avanceskat, og denne udløses først, når erhververen selv senere afstår aktiverne, med mindre også erhververen på dette tidspunkt benytter adgangen til at overdrage med succession.

6 6 Også ved overdragelse til følgende generationer er der nemlig mulighed for at anvende disse regler, der således muliggør permanent skatteudskydelse fra det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted til det senere tidspunkt, hvor efterfølgende erhververe måtte afstå det gode, som successionen knytter sig til. De personer, der har adgang til at succedere, er børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. En udvidelse af de nuværende successionsmuligheder til medarbejderne i virksomheden forekommer ikke hensigtsmæssig bl.a. på grund af en række vanskelige afgrænsningsproblemer. I praksis kan man ikke finde noget afgrænsningskriterium på basis af medarbejdernes titel eller funktion i virksomheden. Kriteriet må derfor blive varigheden af de ansattes ansættelsesforhold i virksomheden - jf. Venstres grænse på fem år. Denne grænse kan ikke sættes lavt, da dette vil udhulede gældende skatteregler (man ansætter blot en potentiel køber). Omvendt er grænsen på fem år i sig selv vilkårligt fastlagt og virker diskriminerende overfor medarbejdere med kortere ansættelsesperiode. Disse betragtninger understøttes af en undersøgelse fra Danmarks Statistik om generationsskifte i Danmark. Det fremgår heraf, at i op mod halvdelen af de tilfælde, hvor en virksomhed overtages af en tidligere ansat, har denne været ansat i under to år. Samme undersøgelse viser endvidere, at uanset opgørelsesmetoden er det et klart mindretal af virksomhedsoverdragelserne, der sker til familien, trods de gældende gunstige regler. Erhvervspolitisk må det derfor være hensigtsmæssigt at afskaffe disse særregler, der i praksis kun tilgodeser en mindre del af virksomhedsoverdragelserne.

7 7 Der er ikke fremkommet dokumentation for, at familieejede virksomheder samfundsmæssigt set er bedre end andre virksomheder. Det må være samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt, at en overdragelse af en virksomhed ved et generationsskifte sker til den eller de bedst egnede personer. I forvejen vil familiemedlemmer og nære medarbejdere være begunstiget ved ofte at have et bedre kendskab til virksomheden og dens muligheder end udenforstående. Successionsordning til fordel for bestemte grupper vil udover at medføre en langvarig skatteudskydelse virke diskriminerende i forhold til andre købegrupper f.eks. medarbejdere i kortere ansættelsesforhold eller helt udenforstående personer. Derfor bør de eksisterende familie-favoriserede regler afskaffes og ikke udvides, sådan som Venstre foreslår. 8. Straksafskrivninger af IT-investeringer Meget forskellige afskrivningsregler for forskellig typer aktiver vil i praksis give en række afgrænsningsproblemer med hensyn til hvilken kategori, et givet aktiv skal henføres under. Der vil med forslaget være en tendens til at søge at kvalificere en given investering som en IT-investering med deraf følgende bedre afskrivningsregler. Herudover vil der være tilskyndelse til at foretage investeringer, der i højere grad er skattemæssigt end driftsøkonomisk betinget. Forslaget forventes at medføre en likviditetsforskydning på 2,7 mia.kr. og et statsligt rentetab på 325 miill.kr. 9. Ekstraordinært 150 procent fradrag for forskningsudgifter Et fradrag med en fradragsværdi på over 100 procent er så gunstigt for de implicerede, at der vil være en stærk tilskyndelse til at få flest mulige typer udgifter kvalificeret til at falde ind under ordningen. Det gælder også for fradraget for forskningsudgifter, der skal gælde for alle typer af virksomheder uanset, om de har en egentlig forskningsafdeling eller ej.

8 8 I praksis vil det blive administrativt stort set umuligt at afgrænse, hvad der kan falde ind under kategorien forskningsudgifter. Forslaget kan derfor hurtigt udvikle sig til et fradrags-tag-selv-bord. Forslaget skønnes at mindske det offentliges indtægter med 200 mill.kr. 10. Udskydelse af beskatningstidspunkt for medarbejderaktieroptioner Det foreslås, at beskatningen af aktieoptioner først skal ske, når medarbejderen sælger aktierne. Dette vil kunne medføre en meget langvarig udskydelse af skatten. Aktieaflønning kan derfor udvikle sig til endnu en fidus, hvis eneste formål er at udskyde skatten. Udover den selvstændige gevinst, der ligger i at kunne udskyde skatten, ligger der også en løbende rentegevinst i at kunne udskyde skatten. Ordningen kan desuden let blive forvandlet fra en skatteudskydelse til direkte skatteafkald. Pengene og /eller skatteyderen er simpelthen væk, når skatten skal betales. Man bør tværtimod sigte imod, at aflønning med aktier m.v. beskattes på samme niveau og samme tidspunkt som almindelig lønindkomst. De lividitetsmæssige problemer, der eventuelt kan være for medarbejderen og/eller virksomheden kan løses med forslaget om, at virksomheden kan betale medarbejderens skat i form af en afgift på f.eks. 40 procent eller lidt højere uden fradragsret af det samlede vederlag. Betalingen kan ske enten kontant ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier. Hermed opnår man at løse de eventuelle likviditetsmæssige problemer for medarbejderen og/eller virksomheden uden, at skattebetalingen udskydes og uden at beskatningen bliver lavere end ved almindelig lønindkomst. 11. Afskaffelse af skat på produktionsjord Her er der tale om en fuldstændig afvikling over fire år af en ejendomsskat med et provenutab på 1,1 mia.kr. Afskaffelse af skatten vil udelukkende komme de nuværende ejere til gode, idet den vil kapitalisere sig i form af højere ejendomspriser. Der er således ikke noget erhvervsfremmende i en sådan skatteafvikling. Jord er det mest sikre skattegrundlag i en verden, der bliver mere og mere internationaliseret.