FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

Transkript

1 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport for 2005 fra Skatteministeriet - med stor usikkerhed - skønnet til mill.kr. Modsat udmeldingen fra skatteministeren: "Rapporten viser ikke nogen stigning i det direkte provenutab ved personalegoder", er der reelt tale om en stigning på ca. 100 mill.kr. eller ca. 10 procent, når man korrigerer tal fra 2004 for nye oplysninger vedr. udbredelsen af ADSL-forbindelser. Provenutabet på knap 1100 mio.kr. er i øvrigt et meget lavt skøn, idet tallene for 2005 er baseret på en antagelse om uændret udbredelse og størrelse af gratisaktier og gratisobligationer, selvom VK-regeringen i foråret 2004 kraftigt forhøjede grænsen for disse ordninger. Skatteministeren har givet udtryk for, at en række personalegoder er forholdsvis lige fordelt. Rapporten samt en Gallupundersøgelse viser dog fortsat stor skævhed i fordelingen af frynsegoder, idet både udbredelsen og størrelsen er langt større i de højeste indkomstgrupper end i de lavere indkomstgrupper. Stigningen i provenutabet i 2005 skyldes især den af VK-regeringen indførte helt skattefri sundhedsforsikring. Væksten i provenutabet har her været accelererende med en stigning på 40 mill. kr. eller 20 procent i 2004 og en stigning på 85 mill. kr. eller 35 procent i Velfærdskommissionen skønner, at udbetalingerne på private sundhedsforsikringer vil kunne godt seksdobles i løbet af en årrække. Hvis de skattefri sundhedsforsikringer følger denne udvikling, vil det offentliges provenutab herved stige til ca. 2 mia.kr. pr. år. Manglende krav om oplysningspligt vedr. en række af disse ordninger indebærer, at skønnet over deres udbredelse og fordeling på indkomstgrupper bliver meget usikre. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2006\frynsegoder-fh.doc

2 2 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Skatteministeriet har i december 2005 udsendt den årlige statusrapport om personalegoder/naturalieydelser - i det følgende benævnt frynsegoder. Det fremgår, at det offentlige provenutab som følge af manglende eller lav beskatning af frynsegoder med stor usikkerhed kan skønnes til mill.kr. i Usikkerheden skyldes bl.a., at der ikke er oplysningspligt vedr. en række frynsegoder såsom sundhedsforsikring, gratis aktier etc. Det betyder, at man ved meget lidt om den samlede udbredelse af disse frynsegoder samt hvordan de er fordelt på forskellige persongrupper. Arbejdsgruppen bag statusrapporten konkluderer -langt inde i teksten - at: "Det er arbejdsgruppens vurdering, at der fortsat er et stort potentiale for yderligere udbredelse af personalegoder til flere arbejdstagere. Udbredelsen af goderne kan på sigt vokse betydeligt og hermed også belastningen af de offentlige finanser, jf. også de tidligere rapporter." Fortsat stigning i provenutab Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i Statusrapporten for med stor usikkerhed - skønnet til mill.kr. Fordelingen heraf på de forskellige goder fremgår af tabel 1. De mest betydningsfulde i denne sammenhæng er sundhedsforsikring, hjemme-pc og forskellige former for datatransmission (ADSL-forbindelser) samt aktieordninger/medarbejderobligationer.

3 3 Tabel 1. Offentligt provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder Gode Statusrapport 2005 Skat og AM-bidrag og moms Sundhedsforsikring (skattefri) 325 ADSL-forbindelse uden adgang til arbejdsstedets netværk (beskattes som telefon) 113 ADSL-forbindelse med adgang til arbejdsstedets netværk (skattefri) 48 Fri telefon i øvrigt 130 Hjemme-PC (skattefri) 125 Andet (fri avis, gratis forplejning m.v.) I alt 956 Aktieordninger/medarbejderobligationer m.v. i alt 124 I alt inkl. aktieordninger/medarbejderobligationer m.v Anm.: Der er ikke inddraget virkning af øget fritid, pensionsopsparing og goder, hvor den skattemæssige værdi skønnes nogenlunde at svare til markedsværdien som eksempelvis fri bil og direktørboliger. 1) Andet dækker over et skøn for de forskellige personalegoder, der hver især har begrænset udbredelse, men samlet set skønnes at udgøre et væsentligt beløb. Kilde: Statusrapport 2005 I Statusrapporten (tabel 3, side 7) sammenstilles tallene for 2005 med tallene fra 2004-rapporten. Her var det samlede offentlige provenutab opgjort til mill.kr. Tilsyneladende har der været et fald i det offentlige provenutab på 60 mill.kr. fra 2004 til Det er imidlertid en vildledende sammenligning af tal, der foretages i Statusrapportens tabel 3, da tallene for 2005 og 2004 ikke direkte kan sammenlignes. Skatteministeren skriver på baggrund af Statusrapporten i en kronik i Politiken den 16. december 2005, at "Den totale skatteudgift er på ca. 1,1 mia.kr. Det samme beløb som i 2004." Der er imidlertid ikke dækning for denne udmelding fra skatteministerens side. Det fremgår af materiale andetsteds i Statusrapporten, at antallet af personer med ADSL-forbindelse er nedjusteret i lyset af nye tal fra Telestyrelsen. Som følge heraf er det offentlige provenutab vedr. fri telefon og ADSLforbindelser nedjusteret med ca. 150 mill.kr. Nedjusteringen skyldes ikke et fald fra 2004 til 2005, men derimod, at man tidligere har overvurderet udbredelsen af ADSL-forbindelser. Korrigeres for de nye oplysninger vedr. 2004, fremkommer en stigning i provenutabet fra 2004 til Det fremgår også af teksten - men altså ikke af tabellen - i Statusrapporten (afsnit IV Konklusion), at stigningen i provenutabet skønnes til ca. 100 mill.kr. eller ca. 10 procent.

4 4 Stigningen skyldes hovedsagelig et øget provenutab vedr. den skattefri sundhedsforsikring, som VK-regeringen har fået vedtaget. Provenutabet blev i 2003 skønnet til 200 mill.kr., i 2004 til 240 mill.kr. og i 2005 til 325 mill.kr. Væksten i provenutabet er således accelererende, idet stigningen fra 2003 til 2004 udgjorde 20 procent, mens stigningen fra 2004 til 2005 udgjorde 35 procent. Stigningen skyldes både øget udbredelse af sundhedsforsikringer samt højere gennemsnitlig udgift til forsikringen. Velfærdskommissionen skønner, at udbetalingerne på private sundhedsforsikringer vil kunne godt seksdobles i løbet af en årrække. Hvis de skattefri sundhedsforsikringer følger denne udvikling, vil det offentliges provenutab herved stige til ca. 2 mia.kr. pr. år. Dette skøn understøttes af skøn fra forsikringsbranchen, hvor man indenfor få år venter en femdobling af antallet af sundhedsforsikringer samt en stigning i den gennemsnitlige præmiestørrelse. Lavt skøn vedr. gratisaktier En anden vigtig post vedr. provenutab på skattesubsidierede frynsegoder er aktieordninger/medarbejderobligationer m.m. Provenutabet er her skønnet til 124 mill.kr. i 2005 mod 135 mill.kr. i Faldet skyldes, at udnyttelsen af de individuelle aktieordninger har vist sig at være lavere end antaget. Langt størstedelen af provenutabet vedr. aktieordning/medarbejderobligationer vedrører imidlertid gratis tegningsret (6 mill.kr.), gratisaktier (90 mill.kr.) og gratis obligationer (14 mill.kr.). Det samlede provenutab er således her skønnet til 110 mill.kr. i 2005 eller præcis det samme beløb som i Dette skyldes, at man på grund af den store usikkerhed i skønnene har valgt i 2005 at anvende uændrede skøn i forhold til 2004, både hvad angår antallet af ordninger samt den gennemsnitlige markedsværdi.

5 5 Dette valg forekommer overraskende. VK-regeringen forhøjede således i foråret 2004 grænsen for de såkaldte gratisaktier fra kr. pr. år til kr. og grænsen for gratis obligationer fra kr. til kr. Disse beløbsgrænser reguleres herudover årligt og grænsen for gratisaktier udgør således i kr., mens grænsen for gratisobligationer udgør kr. På denne baggrund forekommer det påfaldende, at man i Statusrapporten skønner, at disse kraftige forhøjelser af grænsen for gratisordninger ikke har nogen indflydelse på udbredelsen eller størrelsen af disse ordninger. Generelt afspejler de usikre skøn problemet med, at der ikke er oplysningspligt for de ordninger vedr. skattesubsidierede frynsegoder, som VKregeringen har vedtaget. Det gør det til nærmest kvalificeret gætværk at fastlægge det skattesubsidie, som mange af ordningerne indebærer. Provenutab politisk bestemt Stigningen i det offentliges provenutab skyldes i udpræget grad, at VKregeringen har indført nye ordninger (sundhedsforsikring) og udvidet bestående skattefri ordninger (gratis aktier og obligationer) uden i øvrigt at kende de økonomiske konsekvenser heraf. Generelt gælder, at provenutabet kan blive særligt stort på de områder, hvor det pågældende gode er gjort helt skattefri som f.eks. sundhedsforsikring og gratis aktier/obligationer. Begrundelsen for skattefri sundhedsforsikring var bl.a., at virksomhederne gerne ville på tage sig et ansvar for sine medarbejdere. Skatteministeren skriver således: "Vi har blandt andet valgt at gøre sundhedsforsikringer til skattefrie personalegoder, fordi vi ønsker, at virksomhederne skal tage et socialt ansvar og sørge for, at deres medarbejdere kommer hurtigt på benene, hvis de bliver syge." I praksis sker der dog ofte det, at man aftaler en såkaldt bruttolønsordning, der indebærer, at medarbejderne går ned i løn. Man har således blot konver-

6 6 terer en skattepligtig løn til et skattefrit frynsegode, uden at det koster virksomheden en eneste krone. Den begrænsning på disse ordningers udbredelse, der kunne ligge i, at virksomhederne reelt skulle betale noget ekstra, er hermed forsvundet. Fortsat skæv fordeling Skatteministeren skriver i kronikken i Politiken den 16. december 2005: "Den største myte om personalegoder er, at det er de mandlige direktører, der forgyldes, når al mulig gratis "fryns" kommer dryssende ned over dem fra himlen." Længere henne i samme kronik hedder det: "En række af de personalegoder, der ikke fremgår af oplysningssedlen - og som er gjort helt skattefrie - er forholdsvis lige fordelt. Det drejer sig eksempelvis om sundhedsbehandlinger, der skal tilbydes alle medarbejdere på en arbejdsplads." Det fremgår imidlertid af Statusrapport 2005 og af en Gallupundersøgelse for Ugebrevet A4, at fordelingen af frynsegoder fortsat er meget skæv både efter indkomst og køn. Solide oplysninger om fordelingen af frynsegoder efter indkomstniveau har man kun for de frynsegoder, der fremgår af oplysningssedlen. Det drejer sig bl.a. om fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri Tv-licens og fri telefon. Ingen af disse frynsegoder er gjort helt skattefrie. Fordelingen af disse frynsegoder på indkomst og køn er vist i figur 1 og figur 2. Det fremgår, at andelen af erhvervsaktive med frynsegoder er langt større i de højere indkomstgrupper end i de lavere indkomstgrupper.

7 7 Knap 58 procent af de erhvervsaktive med en personlig indkomst på over kr. modtog personalegoder, mens det kun var tilfældet for godt 2 procent for dem med en indkomst på under kr. Herudover er andelen for alle indkomstniveauer klart højere for mænd end for kvinder. Figur 1. (2003-tal) Andel med frynsegoder i forhold til erhvervsaktive, procent over Personlig indkomst før AM-bidrag, kr Mænd Kvinder Anm.: Vedrører frynsegoder ifølge oplysningssedler: fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommer bolig, fri lystbåd, fri Tv-licens og fri telefon. Kilde: Statusrapport Således modtog 60 procent af mændene og 33 procent af kvinderne med personlig indkomst på over kr. frynsegoder, mens det kun var tilfældet for knap 3,5 procent af mænd og knap 1,5 procent af kvinder med indkomst på under kr. Udover at frynsegodeordninger er mest udbredte i de højere indkomstniveauer, er den gennemsnitlige værdi af frynsegodet herudover langt højere i disse indkomstgrupper end i de lavere indkomstgrupper. Værdien af frynsegodet er endvidere i alle indkomstintervaller højere for mænd end for kvinder, jf. figur 2.

8 8 For mænd med personlig indkomst på over kr. var den gennemsnitlige værdi af frynsegodet ca kr., mens det for indkomstniveauer under lå på omkring kr. Figur 2. (2003-tal) Gns. værdi af personalegode, kr over Personlig indkomst før AM-bidrag, kr Mænd Kvinder Anm.: Vedrører frynsegoder ifølge oplysningssedler: fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommer bolig, fri lystbåd, fri Tv-licens og fri telefon. Kilde: Statusrapport Der argumenteres i Statusrapport 2005 for, at fordelingen af de frynsegoder, der ikke fremgår af oplysningssedlen - som f.eks. sundhedsforsikring - er langt mere ligelig end fordelingen af ovennævnte frynsegoder, der fremgår af oplysningssedlen. Den foreliggende Gallupundersøgelse viser imidlertid, at fordelingen her også er meget skæv. I det følgende gennemgås de forskellige frynsegoder og deres fordeling på indkomstgrupper for privatansatte. Sygeforsikringer Sygeforsikringer er et relativt nyt frynsegode. Her er kun medtaget de sygeforsikringer, hvor der indgår operationsdækning. Det betyder, at forsikringer, hvor der udbetales et beløb, hvis kritisk sygdom opstår, ikke er medregnet.

9 9 Figur 3 viser fordelingen af arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer til privatansatte fordelt på indkomstgrupper. Det ses tydeligt, at udbredelsen af sygeforsikringer er størst blandt de højestlønnede og nærmest ikke-eksisterende hos de lavestlønnede. Mens det for de højestlønnede med årsindkomster over er næsten hver tredje, der er sygeforsikret af arbejdsgiver, er det kun henholdsvis 0,7 og 4,5 procent for privatansatte med årsindkomster under henholdsvis og kr. Figur 3. Andel med sygeforsikring Procent Indtil Over Kilde: Gallup for Ugebrevet A4 Internet Figur 4 viser andelen af personer med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse i hjemmet. Under 10 procent af privatansatte med indkomster under kr. har arbejdsgiverbetalt internetforbindelse, mens 70 procent af privatansatte, der tjener over kr., har glæde af dette skattesubsidierede frynsegode.

10 10 Figur 4. Andel med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse i hjemmet Procent Indtil Over Kilde: Gallup for Ugebrevet A4 Hjemme PC Figur 5 viser fordelingen af arbejdsgiverbetalte hjemme PC er på indkomstgrupper. Tendensen er helt klar - andelen med hjemme PC stiger med indkomsten. 14 procent af de privatansatte med en årsindkomst under kr. har hjemme PC, mens det for de højestlønnede med lønninger over kr. er godt 70 procent Figur 5. Andel med arbejdsgiverbetalt hjemme PC Procent Indtil Over Kilde: Gallup for Ugebrevet A4 Aktieoptioner Aktieoptioner er endnu et område, hvor det er muligt at give medarbejderen frynsegoder, der beskattes lempeligere end almindelig indkomst. Det har ikke været muligt at finde data, der fordeler forekomsten af aktieoptioner på

11 11 indkomstgrupper. Der findes derimod data, der viser fordelingen af aktieoptioner på stillinger blandt medlemmer af ledernes hovedorganisation. Tabel 1 viser eksempler herpå. Der kan ikke udledes præcise fordelingseffekter af disse tal men der kan godt ses en tendens. Traditionelt set vil lønningerne i de første fire stillinger i tabel 1 være lavere end de øvrige fire direktørstillinger i tabel 2. Det indikerer, at aktieoptioner er mere udbredt blandt personer med høje indkomster, hvorimod forekomsten blandt lavtlønnede er lille. Tabel 2. Andel med aktieoptioner fordelt på stillinger Stilling Andel med aktieoptioner, procent Pakkerileder 1 Rengøringsleder 2 Slagtermester 2 VVS-installatør 3 Direktør 15 IT-direktør 20 Marketingsdirektør 26 Udviklingsdirektør 32 Kilde: Lønstatistik på