KVALITETSRAPPORTEN 2012

Transkript

1 KVALITETSRAPPORTEN 2012 Skoleåret KOLDING KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 2

3 INDHOLD Læsevejledning... 4 Konklusioner... 5 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 6 Handleplaner... 6 Elevernes udbytte af undervisningen... 7 Folkeskolens afgangsprøver... 7 Kommunale Læsetest Andre vurderinger af det faglige niveau Kvalitetsparametre for skolernes pædagogisk processer Undervisning Den løbende evaluering Rummelighed på vej mod inklusion Skolestart, indskoling og sfo Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Overgangsfrekvens til ungsomsuddannelse (UU) Rammen for elevernes udbytte Nøgletal Kvalitetsparametre for skolernes organisering Skole-hjem samarbejdet Trivsel Ledelse og Organisering Lærerkompetencer Kommunale mål og tiltag Målopfyldelse generelt Skolevisionen Den stolte Skole (mål opfyldt 2014) Designpædagogik (kvalitetskontrakt 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt 2012) Læsning i 8. klasse (kvalitetskontrakt 2013) De naturvidenskabelige fag (kvalitetskontrakt 2013) Lokale mål og tiltag Den særligt tilrettelagte specialundervisning Konklusioner Elevernes udbytte af undervisningen Ramme for elevernes udbytte af undervisningen Kommunale mål og tiltag Lokale mål og tiltag Nøgletal om økonomi og visitation TILSYN MED EKSTERNE INSTITUTIONER MED INTERN SKOLE Klagesager Bilagsoversigt

4 LÆSEVEJLEDNING De to første kapitler af kvalitetsrapporten samler sig om undervisningen: Elevernes udbytte af undervisningen og Rammen om elevernes udbytte. Det giver en præcis fokusering på kerneydelsen, og det er hovedformålet med kvalitetsrapporten. Vi insisterer, som tidligere år, på også at bruge kvalitetsrapporten til at holde fokus på udvikling, idet det er her kvalitetssikring af fremtidens skole sker. Derfor er der også i år to kapitler til beskrivelse af hhv. centrale og lokale mål og tiltag. Tal og grafer er gode til at give overblik i rapporter som denne, og bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen lægger stor vægt på dem. Men det er ikke muligt at afspejle skolevæsenet og det gode pædagogiske arbejde bag resultaterne alene ved hjælp af nøgletal. Derfor supplerer vi nøgletallene med en model som sætter tal på pædagogiske processer, organisering og ledelse og samler det i grafer. Det gør det lettere for læseren at få overblikket over hvad der ligger bag resultaterne og ressourceanvendelsen, og hvor udviklingsfelterne er. De fire spind, som vi kalder denne grafik, samler skolernes status i.f.t. målopnåelse i en række fælles kvalitetsudsagn (se en oversigt i bilagene 4-6). For hvert udsagn angiver skolen om det er et mål man har prioriteret (gul), og om man har nået målet (grøn). Helt grøn graf vises, når skolen erklærer at have nået målet, og her i den kommunale rapport, når alle skoler er i mål. De enkelte spind er sat ind i de kapitler hvor de tematisk hører hjemme. Vi har samlet de nøgletal bekendtgørelsen specificerer, i en oversigt for hvert område, så man sammenligner skoletilbud der kan sammenlignes (bilagene 1-3). Beregningerne er som tidligere. Vi har valgt fra 2009 og frem at henregne den almindelige, faglige specialundervisning og AKT-undervisning til den brede, almindelige undervisningsudgift. En prioritering der er endnu mere indlysende og rigtig, nu vi arbejder os ind i den inkluderende folkeskole. Udgiften til specialundervisning indeholder alene udgifter knyttet til den særligt tilrettelagte specialundervisning der finder sted på specialcentre eller i specialklasser, og som man visiteres til. Tallene kan derfor kun med forsigtighed sammenlignes med tidligere år. Kvalitetsrapporten kan ikke stå alene som beretning om skolevæsenet i skoleåret En række områder får særlig opmærksomhed og separat politisk behandling, fordi de vurderes at være særligt centrale for den samlede udvikling og ressourceudnyttelse. Det drejer sig fx om den årlige status på de kommunale læsetest, årsberetningen for tosprogsområdet, årsberetningen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, evaluering af servicemål, opfølgning på større politisk vedtagne indsatser, justering af styrelsesvedtægten og dens bilag og ikke mindst den løbende udvikling og behandling af specialundervisningsområdet. For den der måtte ønske at gå et spadestik dybere på disse områder, er rapporter og referat af Uddannelsesudvalgets møder alle at finde på 4

5 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Det er tilfredsstillende at resultaterne for andet år i træk har været stigende i 5 ud af 8 afgangsprøver. Det er især positivt at der er bedre resultater i de to afgangsprøver inden for faget matematik. De standardiserede læsetest viser at folkeskoleeleverne i Kolding Kommune på alle klassetrin opnår bedre resultater end landsnormerne, når det gælder antallet af hurtige, sikre læsere. Tilsvarende ligger antallet af elever med usikre læseresultater under landsnormerne. Der er fortsat behov for at forstærke indsatsen ift. tosprogedes læsefærdigheder. Vi vil fortsat følge elevresultaterne i de naturvidenskabelige fag de kommende år med forventning om endnu bedre resultater og et bedre samarbejde fagene. Skolerne gør et godt stykke arbejde med undervisningen baseret på fælles mål, og nu også skolens værdier. Der foregår et godt, systematiseret arbejde med evaluering af eleverne hele vejen gennem skoleforløbet, både i test og i den løbende evaluering, målfastsættelse og undervisningsdifferentiering hen over året. RAMMEN OM ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Lærernes kompetenceudvikling og interne videndeling skal understøttes og udbygges. Lærerne skal fortsat opkvalificeres og efteruddannes i forhold til faglig læsning og skrivning i alle fag. Høj faglighed og faglig entusiasme hos underviseren slå igennem i størstedelen af undersøgelser om hvad der fremmer læring. Derfor arbejder vi fokuseret og strategisk med efteruddannelse i Kolding Kommunale Skolevæsen. Vi ønsker i størst muligt omfang lektionerne dækket af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence, og vi ønsker at kompetenceunderstøtte de tiltag der sættes i søen politisk. I var det interaktive tavler og design. I bliver det inklusion. Skolerne anbefales i de kommende år at sætte endnu mere fokus på arbejdet med sammenhæng og progression indenfor fagene fra klasse. I erkendelse af at de første skoleår er af afgørende betydning for et godt og udbytterigt skoleliv prioriteres skolestart og indskoling højt på alle skoler i Kolding Kommune. Der er fremgang i belægningsgraden for SFO. I en tid med økonomisk krise må dette tages som udtryk for at den pædagogiske kvalitet og service er god. Flere skoler arbejder ikke med fælles elevplaner for skole og SFO, og her er der et potentiale for udvikling, især med tanke på at skabe en helhed om det pædagogiske arbejde omkring den enkelte elev. MÅL OG TILTAG, KOMMUNALT OG LOKALT Skolerne arbejder fokuseret og seriøst med at nå de kommunale mål. Der er ledelsesmæssige fokusering på udvikling og bevidsthed om hvor meget eller lidt man kan have kørende på samme tid. Tendensen er at de centrale mål fylder størstedelen af dagsordenen derude på skolerne og i SFO erne. Der skal også være rum til lokale tiltag og profiler, ellers virker det meningsløst for lederne at have decentral ledelse og økonomi. Der er stor enighed om at det er gode indsatser der er sat i gang over de senere år. Derfor er der et stort ønske om at få lov at arbejde dybtgående og vedvarende med de gode tiltag der er sat i søen de seneste år: Skolevisionen Den stolte skole, digitalisering og interaktive tavler, design og innovation samt inklusion (inkl. aktionslæringsforløbet over tre år). 5

6 OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT Som opfølgning på sidste års kvalitetsrapport henvises til afsnittene om Ledelse og organisering, herunder evalueringskultur: Se afsnittene herom i kapitlet om rammen om elevernes udbytte. De findes på side 20, og for specialområdet på side 27 Lærernes kompetencer, er beskrevet i afsnittet om lærerkompetencer på side 21 og i afsnittet om niveauet i de naturvidenskabelige fag på side 10 samt for specialområdet på side 27 Elevfravær, er beskrevet på side 19 Lokale mål og tiltag, er beskrevet på side 24 for almenområdet og for specialområdets vedkommende på side 30. HANDLEPLANER På baggrund af nærværende kvalitetsrapport vurderes der ikke at være behov for at udarbejde handleplaner for enkelte skoler eller skolevæsenet som sådan. Eventuelle handleplaner for enkelte skoler som denne kvalitetsrapport måtte give anledning til på basis af forhold beskrevet i kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 3, skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest

7 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 9. KLASSE Det er tilfredsstillende at resultaterne for andet år i træk har været stigende i 5 ud af 8 afgangsprøver. Det er især positivt at der er bedre resultater i de to afgangsprøver inden for faget matematik Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Kolding Kolding Kolding Landsgennemsnit I dansk læsning og dansk retskrivning er der sket pæne fremskridt fra henholdsvis 6,5 til 6,7 og 6,8 til 7,1. Gennemsnittet for dansk skriftlig fremstilling faldet fra 6,6 til 6,2. I mundtligt engelsk er der igen i år forbedringer. Resultatet er det bedste de seneste 3 år. Gennemsnittet på 7,0 viser en lille forbedring i forhold til skoleåret (6,9). I matematiske færdigheder er karaktergennemsnittet steget fra 6,7 i til 6, og i matematik problemløsning er gennemsnittet steget fra 6,3 til 6,4. Tendensen er positiv, men stigningen er yderst moderat, og vi ved der er potentiale til endnu højere karaktergennemsnit, når vi ser på resultaterne fra skoleåret Se i øvrigt den særskilte og mere dybtgående behandling af resultaterne i de naturvidenskabelige fag på side 10. 7

8 Karaktergennemsnit Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Dansk læsning Dansk, retskrivnin g Dansk, skr. fremstilling Dansk, mundtligt Mat. færdighede r Mat. problemløsning Engelsk mundtligt Fysik/kemi Alminde-Viuf Fællesskole 7,3 7,3 7,7 8,3 8,0 7,3 6,6 6,4 Bakkeskolen 7,0 6,4 5,4 6,8 5,9 6,0 7,3 4,6 Bramdrup Skole 7,1 7,4 6,6 7,6 7,4 7,3 6,6 3,7 Brændkjærskolen 6,6 6,7 6,8 6,9 6,6 5,8 6,7 6,1 Christiansfeld Skole 5,5 6,4 4,8 6,3 6,0 5,5 7,4 4,8 Kongsbjergskolen 6,7 6,2 7,0 9,0 6,7 5,9 6,5 5,8 Lyshøjskolen 7,3 8,1 6,8 7,3 8,1 7,4 7,9 7,2 Munkevængets Skole 5,0 6,5 4,7 7,6 5,3 4,4 5,5 5,2 Sdr.Bjert Centralskole 7,3 7,2 6,5 5,5 6,9 7,2 7,4 7,4 Sdr. Vang Skole 6,7 6,9 4,6 6,7 6,7 6,5 7,2 6,9 Vamdrup Skole 6,6 6,6 5,3 6,1 7,1 7,0 6,1 6,8 Vonsild Skole 6,3 7,5 6,8 6,6 6,8 6,5 8,3 7,5 Ålykkeskolen 7,7 9,4 7,6 7,1 7,2 6,8 7,1 6,3 Minimum 5,0 6,2 4,6 5,5 5,3 4,4 5,5 3,7 Kolding gennemsnit 6,7 7,1 6,2 7,1 6,9 6,4 7,0 6,0 Maksimum 7,7 9,4 7,7 9,0 8,1 7,4 8,3 7,5 8

9 Karaktergennemsnit FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE UDTRÆKSFAG 9. KLASSE Det er første gang at kvalitetsrapporten har medtaget udtræksfagene for 9. klasses afgangsprøve og derfor har vi ikke tidligere resultater som vi kan sammenligne med. Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Udtræksfag Engelsk, skriftlig Kristendom skundskab Historie Samfundsfa g Tysk/fransk mundtlig Tysk/fransk skriftlig Biologi skriftlig Alminde-Viuf Fællesskole 8,3 8,7 7,7 8,2 Bakkeskolen 5,5 5,1 8,3 6,3 7,9 Bramdrup Skole 6,1 8,2 7,8 7,1 7,4 Brændkjærskolen 8,2 8,2 3,7 5,7 6,6 5,8 6,9 Christiansfeld Skole 6,5 6,3 3,4 5,6 4,8 Kongsbjergskolen 8,0 7,0 5,3 6,9 Lyshøjskolen 8,5 6,8 8,4 5,4 7,7 7,3 Munkevængets Skole 7,7 6,8 5,9 4,9 Sdr.Bjert Centralskole 8,9 7,1 8,1 8,0 Sdr. Vang Skole 8,2 5,0 7,7 7,3 8,0 Vamdrup Skole 7,6 5,6 6,3 6,3 Vonsild Skole 9,3 7,1 Ålykkeskolen 8,7 7,6 6,9 7,5 Minimum 5,5 6,1 3,7 5,7 3,4 6,6 5,3 4,8 Kolding gennemsnit 7,8 7,6 6,7 7,2 4,9 7,9 6,7 6,9 Maksimum 8,5 8,9 8,2 8,4 5,6 9,3 8,1 8,2 Geografi skriftlig Der er i alt fire fag hvor karaktergennemsnittet er over 7. Især i skriftlig tysk/fransk er gennemsnitstallet meget højt, nemlig 7,9. Desværre er resultaterne i den mundtlige prøve i tysk/fransk knap så gode, med et gennemsnit på 4,9. I skriftlig engelsk er der også opnået flotte resultater med et gennemsnit på 7,8. I kristendomskundskab og samfundsfag har eleverne et gennemsnit på henholdsvis 7,6 og 7,2. Gennemsnittet for geografi er på 6,9, mens der i både historie og skriftlig biologi er opnået et gennemsnit på 6,7. 9

10 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 10. KLASSE Ved 10. klasses afgangsprøve er det glædeligt at der er fremskridt i 5 ud af syv prøver. I prøverne inden for dansk og matematik er karaktergennemsnittet således kommet op omkring landsgennemsnittet fra sidste skoleår. I skriftligt engelsk er gennemsnittet over landsgennemsnittet. Selvom der er en moderat stigning i karaktergennemsnittet for mundtligt engelsk, kan det desværre konstateres at gennemsnittet er noget under landsgennemsnittet for skoleåret Det er særligt skuffende at karaktergennemsnittet for fysik/kemi er faldet, og karaktergennemsnittet er således markant under landsgennemsnittet for ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve Kolding Kolding Landsgennemsnit NIVEAUET I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Målet er at Kolding Kommunes gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse i 2013 ligger på eller over landsgennemsnittet. Da vi startede med at følge de naturvidenskabelige fag ved kvalitetsrapportens start i 2007, lå Kolding Kommune pænt over landsgennemsnittet i alle fag, på nær de naturvidenskabelige. Vi vurderede da at der måtte være et tilsvarende potentiale på det naturvidenskabelige område. Resultatet er foreløbigt en fremgang i fysik/kemi til at ligge på landsgennemsnittet efter 9. klasse. Tre skoler ligger under gennemsnittet i fysik/kemi, resten på eller over. I 2012 var både geografi og biologi udtræksfag ved Folkeskolens Afgangsprøve. For begge fag gælder at niveauet i Kolding Kommune ligger væsentligt under landsgennemsnittet for afgangsprøven I de matematiske prøver ligger vi lige over landsgennemsnittet. På nogle skoler med lave resultater i fysik/kemi er også karaktergennemsnittet i problemregning lave. Det er problematisk, da disciplinerne er begrebs- og forståelsesmæssigt nært beslægtede, og det således kunne tyde på at eleverne generelt har det svært med naturvidenskabelige tænkning og evnen til at tænke i problemløsning og eksperimenter. Linjefagsdækningen er generelt høj, på nær i natur/teknik og med enkelte huller andre steder. En håndfuld skoler har en noget lav linjefagsdækning på et eller flere af de naturvidenskabelige fag. Det ses dog ikke slå igennem på deres karaktergennemsnit (for de af dem der har elever til eksamen i 9. klasse). Der er ingen tvivl om at den korteste vej til gode elevresultater er via god undervisning leveret af dygtige, inspirerede og ikke mindst engagerede lærere. Derfor har kommunen da også afsat særlige ressourcer på det naturvidenskabelige område i form af matematikvejledere, naturfagsvejledere (begge med centralt understøttede netværk på tværs af skolerne) og Naturskolen. Visse skoler har endvidere fået særlig inspiration og kompetenceløft gennem Xciters-projektet (et samarbejde med Experimentarium). Der er endvidere uddannet tre mastere i naturfagsformidling og en naturfagsstrategi under udarbejdelse. Naturskolen tilbyder 10

11 undervisning i naturen, på naturskolen og på og omkring den lokale skole. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse med undervisningsfaglige emner og en række faciliteter og udstyr som kan bidrage med en ekstra dimension til undervisningen. Forudsætningerne for endnu bedre resultater er til stede. Vi vil fortsat følge elevresultaterne i fagene de kommende år med forventning om endnu bedre resultater i naturfagene. Vi vil give konkret vejledning og sparring til de skoler der gennem flere år har haft lave resultater eller har lave resultater i flere naturvidenskabelige fag på samme tid. Forvaltningen vil blandt andet bruge Naturskolens stærke faglighed, når den bistår skolerne i yderligere forbedring af niveauet i de naturvidenskabelige fag. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Sammenlignet med andre kommuner ligger de tosprogedes resultater dog over landsgennemsnittet. Ikke desto mindre er der stadig brug for et stort fokus på udviklingen af området. Læs mere om hvad der gøres særligt for de tosprogede i afsnittet Undervisning af tosprogede elever på side 15. KOMMUNALE LÆSETEST Læsning er centralt placeret på dagsordenen i samtlige skolers kvalitetsrapporter, og det er tydeligt, at alle skoler er optaget af arbejdet med at forbedre læseundervisningen og dermed elevernes læsning. I 1. og 2. klasse er der fortsat tale om rigtig fine procenttal i forhold til landsgennemsnittet. Kolding ligger fortsat pænt placeret i forhold til landsgennemsnittet på mellemtrinnet og i udskolingen. Der er generelt over hele landet en udfordring på mellemtrin og i udskoling, hvor forståelse af indhold og mening bliver anderledes betydende for eleverne i alle fag. Denne udfordring gælder også i Kolding. Landsdækkende analyseres de tosprogede elevers resultater ikke separat, hvilket gør at vi i den henseende ikke har et sammenligningsgrundlag. Mange skoler har udarbejdet detaljerede planer for læseindsatsen og for evalueringen af elevernes læsning gennem hele skoleforløbet. Ofte er det læsevejlederen, der har været tovholder i forhold til udarbejdelsen af sådanne planer og procedurer. I rigtig mange kvalitetsrapporter nævnes læsevejlederne og deres indsats som en vigtig ressource i forhold til udvikling af læseindsatsen, og på flere skoler har man nu mere end en læsevejleder. Af kvalitetsrapporterne fremgår det, at der på mange skoler iværksættes tiltag i forhold til at fremme elevernes læsning. Af sådanne tiltag kan nævnes læsebånd, lodret læsestart, faglig læsning/faglig læsekompenteceudvikling, port folio-arbejde, elevsamtaler i evalueringen, intensive kurser i læsning inspireret af "Reading Recovery", før/efter-test, arbejde med før-, under- og efterlæse-strategier, LUS, brug af klasselog, læseløft og meget mere. I forhold til de svageste læsere, nævner nogle skoleledere specifikt at der arbejdes med omlægning af specialundervisningen, så den bliver forankret i klassefælleskabet og samtidig rummer udfordringer for de fagligt dygtige elever. På nogle skoler er der udarbejdet deciderede inklusionsstrategier, så elever med særlige behov så vidt muligt kan fastholdes i det almene undervisningstilbud. Andre skoler beskriver udfordringen i forhold til at inkludere elever i forskellige vanskeligheder og samtidig fastholde et fagligt højt niveau og gode testresultater. Lærernes kompetenceudvikling og interne videndeling skal understøttes og udbygges. Lærerne skal fortsat opkvalificeres og efteruddannes i forhold til faglig læsning og skrivning i alle fag. Ligeledes skal lærernes generelle it- og læseteknologiske kompetencer styrkes. Læsevejledernes funktion som centrale ressourcepersoner skal optimeres og udbygges, og forvaltningens læsekonsulenter skal fortsat bruges. 11

12 LÆSERESULTATER 1. KLASSE På 1. klassetrin er årgangens resultater på det nærmeste på niveau med det foregående år. Andelen af hurtige og sikre læsere er faldet ubetydeligt, og andelen af usikre læsere er steget med 1 procentpoint. De tosprogedes resultater er forbedret i forhold til det forgående år. Kategorier af læsere Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere Kolding 2008 Tospr OS64, 969 elever heraf 91 tosprogede Kolding Tospr. Kolding Tospr. Kolding Tospr Kolding 2012 Tospr ,5 75,0 87,3 81,0 86,0 82,2 85,8 83, ,8 18,8 6,5 9,0 7,7 6,7 6,9 6, ,7 6,3 6,2 10,0 6,3 11,1 7,3 9,6 LÆSERESULTATER 2. KLASSE På 2. årgang er det lykkedes at fastholde det fine resultat for hurtige og sikre læsere. Desværre er andelen af usikre læsere steget. Kategorier af læsere Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere Kolding 2008 Tospr OS120, elever heraf 105 tosprogede Kolding Tospr. Kolding Tospr Kolding 2011 Tospr Kolding 2012 Tospr ,5 64,3 79,1 81,1 82,2 80,0 82,4 75, ,5 17,3 11,0 7,5 11,6 12,4 8,7 11, ,1 18,4 9,8 11,3 6,2 7,6 8,8 13,2 LÆSERESULTATER 4. KLASSE For hele 4. årgang er der tale om en lille fremgang i forhold til de forrige år. For de tosprogede er resultatet med hensyn til andelen af usikre læsere det bedste siden Udfordringen er at skabe en større andel af hurtige og sikre læsere. Kategorier af læsere Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere Kolding 2008 Tospr SL40, 890 elever heraf 81 tosprogede Kolding Tospr. Kolding Tospr Kolding 2011 Tospr Kolding 2012 Tospr ,0 66,3 75,4 63,1 74,8 63,8 74,6 58, ,6 13,5 13,9 13,1 14,8 17,5 15,8 25, ,4 20,2 10,7 23,8 10,5 18,8 9,6 16,0 LÆSERESULTATER 6. KLASSE Der ses en markant forskel på resultaterne for hele årgangen og de tosprogedes resultater. Det er dermed en udfordring for os at sikre de kommer til læse på et niveau, så de kan tilegne sig præcis viden ved at læse faglige tekster på dette niveau. 12

13 Klasselæseprøven TL1 i 6. klasse er svær, men har stadig samme sværhedsgrad som de tekster eleverne møder på dette klassetrin. Gedden er en faglig tekst der kræver en målrettet anvendelse af forskellige læseformer, skimming, punktlæsning og intensiv læsning samt et godt og nuanceret ordkendskab. Opgaven kræver en præcis og kritisk forståelse. Den faglige læsning er vigtig i forhold til elevernes evne til at læse for at lære, og dermed for deres videre uddannelsesforløb. Det er positivt at resultaterne for Kolding ligger over landsafprøvningsresultatet. Gedden, 855 elever heraf 86 tosprogede Kategorier af læsere Landsafprøvning 97 Kolding 2011 Tospr Sikre resultater 5,0 6,9 1,2 Svingende tempo og resultater 66,0 73,8 55,8 Usikre resultater 29,0 19,1 43,0 LÆSERESULTATER 8. KLASSE Resultaterne for 8. klasse 2011 ser fine ud. Der har for hele årgangen været en fremgang med hensyn til de sikre resultater. Også de tosprogedes resultater er i fremgang både med hensyn til andelen af sikre læsere, den er nu oppe på knapt 20 %, og med hensyn til usikre læsere. I 2011 kom andelen af usikre tosprogede læsere ned på 6,6 %. Der er fortsat behov for at forstærke indsatsen ift. tosprogedes læsefærdigheder. Kategorier af læsere Sikre resultater Svingende tempo, svingende resultater Usikre resultater Maries rejse, 752 elever heraf 91 tosprogede Kolding Tospr. Kolding Tospr. Kolding Tospr. Kolding Tospr ,1 16,6 41,7 12,9 43,8 17,5 44,7 19,8 51,2 71,7 55,2 79,1 53,3 75,3 52,3 73,6 4,7 11,5 3,2 8,1 3,0 7,2 3,1 6,6 Andelen af usikre læsere i 8. klasse skal reduceres. Derfor er det vigtigt at styrke en inkluderende og differentieret praksis i alle fag. I Kvalitetskontrakten er målsætningen at andelen af usikre læsere i 8. kl. i efteråret 2013 skal ned på 8,5 %. Skolerne opfordres til at forholde sig til resultatet af den samlede TL3 (i alt tre læsetest med forskelligt sigte), som også kvalitetskontrakten gør det, og ikke blot delprøven Maries Rejse, som vi bruger til evaluering her i kvalitetsrapporten. Kvalitetskontraktens målsætning har udelukkende fokus på de usikre læsere. En elev med usikre resultater i TL3 defineres om en elev, der har to eller tre lave placeringer i det samlede resultat. Der er fremgang, men målet er ikke nået endnu. Okt Okt Okt Okt Okt Antal elever i 8. klasse 676 elever 759 elever 774 elever Andel usikre resultater 11,0 % 11,3 % 9,6 % ANDRE VURDERINGER AF DET FAGLIGE NIVEAU Til vurdering af det faglige niveau benytter skolerne en alsidigt sammensat buket af evalueringsmetoder, ud over test og eksamen. En del skoler har fastlagt test på udvalgte fag og årgange for at holde øje med niveauet og for at tilpasse undervisningen. Beskrivelser, og til en vis grad også resultater, af disse test fremgår af skolernes egne delrapporter til kvalitetsrapporten På en del skoler er der opmærksomhed på at dokumentere resultater i fag og på trin hvor der ellers ikke formelt samles resultater. Der kan være tale om elevproduktioner i form af forestillinger, udstillinger etc. Som udløber af et arbejde med at afdække evaluering på mellemtrinnet har vi i år bedt skolerne bidrage til 13

14 et overblik over hvad de har af arrangementer af evaluerende karakter for alle skolens elever hen over året. Oversigten er ikke fuldstændig, men viser den store buket af tiltag der er med til at evaluere eleverne både fagligt, socialt og på de brede kompetencer. Det er arrangementer som: Elevkoncerter, udstillinger af elevprodukter, opvisning på og udenfor skolen, skolekomedie, dramatiseringer, multimediepræsentationer, mindre præsentationer ved morgensang, undervisning af forældre og andre elever, arrangement af og deltagelse i skolefest, sportsdage og trivselsdage, cyklistprøve, atletikprøver, svømmeprøver, fagdage- og uger, internationale besøg og tiltag hvor de store tager ansvar for de små i legepatruljer og store ven-ordninger. Der er sådanne tiltag hele vejen gennem skoleforløbet på niveauer og med udfordringer der er passende for trinnet. Også i SFO udfordres eleverne til at vise hvad de kan, når der fx er fest og marked med optræden og elevaktiviteter, der holdes børnemøde, inviteres gæster (forældre, bedsteforældre og kæledyr). Endvidere laver de dramatiseringer, spiller andres skuespil, laver multimediepræsentationer og udstillinger. I efteråret 2012 igangsættes et arbejde med formelt at kunne evaluere elevernes evner for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde i elevplanen. Det sker som del af projektet Design og innovation i folkeskolen og på basis af det tidligere arbejde der allerede er udmundet i folderen Design i folkeskolen (den indledende beskrivelse af design- og innovationspædagogik i Kolding). 14

15 KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES PÆDAGOGISK PROCESSER Ønsket Undervisnin g 100% Opnået Undervisnin g 100% Skolestart, indskoling og SFO 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisnin gen Skolestart, indskoling og SFO 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisnin gen Elevplaner og elevsamtale r Rummelighe d Elevplaner og elevsamtale r Rummeligh ed Der er god målopnåelse og svag fremgang på områderne her. I bilag 4, side 1 står ordlyden af de enkelte målsætninger under hver pind i spindene ovenfor. Enkelte skoler har ikke mere gult at give af i disse spind, de har fuld målopnåelse i år. Det peger på at vi skal til at fokusere på andre dele af skolens kerneydelse, eller med andre vinkler. Vi har jo lovet os selv og hinanden at have udvikling for øje, også i kvalitetsrapporten. Dog skal målene der indgår i skolevisionen fastholdes til UNDERVISNING Generelt gør skolerne naturligvis et godt stykke arbejde med undervisningen baseret på fælles mål, og nu også skolens værdier. De mange års fokuserede læseindsats betyder at alle skoler har formuleret principper samt arbejds- og evalueringsgange omkring denne del af undervisningen. Der er enighed over hele linjen om at de fem mål skal prioriteres højt, og generelt er målopnåelsen også god. Skolerne anbefales i de kommende år at sætte endnu mere fokus på arbejdet med sammenhæng og progression indenfor fagene fra klasse. Ikke mindst set i lyset af at næsten alle skoler efterhånden er faseopdelte, og at eleverne dermed overleveres fra én lærergruppe til en anden flere gange i et skoleforløb. Seks skoler nævner deres bevidste arbejde med overgangene o progressionen, herunder et par stykker specifikt i de naturvidenskabelige fag. Resultaterne i fysik/kemi viser at det fortsat er vigtigt at skabe sammenhæng mellem fagene natur/teknik (op til 6. klasse) og fysik/kemi (fra 7. klasse). UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER Ca elever (omtrent 10 %) i Kolding Kommune har en tosproglige baggrund. Disse elever er lige så forskellige som alle andre elever, men de har det til fælles at de benytter to eller flere sprog i deres hverdag. Mange har derfor en stor sproglig udfordring i skolen hvor de konstant skal lære og tilegne sig nye ord og begreber. Der er på skolerne, også de med forholdsvis få tosprogede elever, en erkendelse af at en særlig indsats er nødvendig, hvis de tosprogede elevers resultater skal blive endnu bedre. På flere skoler er der iværksat initiativer der skal kvalificere undervisningen, ikke kun i forhold til de tosprogede, men også generelt. Forskning viser at når de tosprogede elever skal præstere bedre, kan dette ikke gøres med en særskilt indsats i forhold til denne gruppe elever, men må omfatte hele skolen. Fordelen er at indsatser så som faglig 15

16 læsning, som efterhånden er kendt på alle skoler, og senest genrepædagogikken kan være med til at styrke ikke kun de tosprogede elever, men alle elever. DEN LØBENDE EVALUERING Der er arbejdet meget bevidst med evaluering og til dels evalueringskultur i skolevæsenet gennem flere år. Ikke mindst under Partnerskab om Folkeskolen i blev der sat fokus på og lagt arbejde i evaluering. Der foregår et godt, systematiseret arbejde med testning af eleverne i de store fag med status hele vejen gennem skoleforløbet. Det er vigtigt, for det er sådan læreren både får viden til at differentiere sin undervisning ift. den enkelte elev, og det er her læreren finder ud af om det virkede det hun gjorde. Fordelen ved kvalitetsrapporten og evalueringskulturen er det stærke fokus på faglige resultater! Ulempen ved kvalitetsrapporten og evalueringskulturen er det stærke fokus på faglige resultater! Når man læser skolernes delrapporter kunne man få det indtryk at evaluering er lig med test. Men med den løbende evaluering forstår vi den næsten daglige feedback og -forward mellem lærer og elev, mellem lærer og team, mellem team og ledelse, den stadige opsamling og udveksling af viden om mål og resultater. Den er svær at beskrive, men vigtig at understøtte. I år har vi gjort et forsøg på at beskrive andre måder at evaluere på end test, for dog at kunne formidle noget af det. Læs mere om det i afsnittet på side 13 der beskriver bredt evaluerende tiltag hen over skoleforløbet. RUMMELIGHED PÅ VEJ MOD INKLUSION Rummelighed har været på dagsordenen i Kolding Kommunale Skolevæsen i flere udgaver hen over de sidste mange år. Når vi ser på skolernes målopnåelse, ligger de helt i top. Der er bygget et solidt og effektivt AKTsystem op på de enkelte skoler og der er arbejdet med forskellige former for organisering af den faglige specialundervisning gennem de senere år. Alt sammen med henblik på at rumme flest mulige elever i almenskolen. Fra 2012 og tre budgetår frem er der afsat midler til at opbygge den inkluderende folkeskole. Derfor er der allerede i skoleåret arbejdet frem mod det nye inklusionssyn blandt ledelser og PPR (se også afsnittet herom længere nede på siden). Det er ikke sat i søen som et sparetiltag, men med ønsket om at anvende ressourcerne i skolevæsenet til gavn for flest mulige børn og elever visiteret til særlige tilbud beslaglægger en meget stor andel af den samlede ressource (se også side 31). Kunne bare nogle af disse elever få et godt og velfungerende skoleliv i almenskolen, så er det værd at gå efter. I den ånd blev der tilført ressource svarende til ca. 29 pædagogstillinger til at støtte op om arbejdet med inklusion i undervisningsdelen i skoleåret Det generelle billede er at indsatsen har været yderst succesfyldt, og det må i høj grad tillægges at ledelserne har formået at beskrive opgaverne og rammesætte betingelserne for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. En yderligere kvalificering af teamsamarbejdet som en platform for tværprofessionelt fagligt feedback vil medvirke til yderligere forbedring af praksis. Udviklingspotentialet ligger umiddelbart vurderet i en øget videndeling, både internt og eksternt på og mellem skolerne. SKOLESTART, INDSKOLING OG SFO I erkendelse af at de første skoleår er af afgørende betydning for et godt og udbytterigt skoleliv prioriteres skolestart og indskoling højt på alle skoler i Kolding Kommune. Det er gennemgående for skolerne at der målbevidst arbejdes med de områder man ved, har betydning for den enkelte elev: Et godt skolehjem samarbejde, klassens sociale liv, flere forskellige læringsstile, det fysiske miljø, bevægelse og sundhed. Læsning er også forsat et centralt element i indskolingen, hvor der arbejdes med læsebånd, lodret læsestart, faglig læsning, periodisk niveaudeling af eleverne etc. Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler udbygges kontinuerligt, så den læring barnet bringer med sig ved skolestart, i stadig højere grad danner udgangspunkt for undervisningen i skolen. Der er på det nationale 16

17 plan stor fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Med indførelsen af kompetencehjulet på daginstitutionsområdet i Kolding Kommune, er der god grund til at formode at overgangen kvalificeres yderligere. Der er fremgang i belægningsgraden for SFO, og i en tid med økonomisk krise må dette tages som udtryk for at den pædagogiske kvalitet og service i SFO er god. Flere skoler arbejder ikke med fælles elevplaner for skole og SFO, og her er der et potentiale for udvikling, især med tanke på at skabe en helhed om det pædagogiske arbejde omkring den enkelte elev. PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Der er sket store lovændringer som har stor betydning for PPRs arbejdsfelt. Skolelederens selvstændige beslutningskompetence er udvidet betydeligt, idet det nu alene er skolelederen der, i samarbejde med forældrene, vurderer behovet og skønner hvilken støtte barnet skal have. PPR er dermed ikke længere nødvendigvis i forbindelse med alle børn med betydelige faglige- eller indlæringsproblemer. Forældre og skolelederen kan dog udvirke at PPR foretager en pædagogisk psykologisk vurdering. Specialundervisningsbegrebet er også blevet revideret. Der tales nu om specialpædagogisk bistand til elever der har behov for støtte i et omfang mindre end 9 ugentlige klokketimer. Er behovet større end 9 ugentlige klokketimer, er der tale om specialundervisning. Specialundervisningen kan gives på en almindelig folkeskole, men vil oftest blive givet på specialskoler og i specialcentre. Før elever kan få specialundervisning skal der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, og der skal visiteres til specialtilbuddet. Her spiller PPR en afgørende rolle i visitationsprocessen. PPR har spillet en hovedrolle som fagspecialister og formidlere i Kolding Kommunes vision om den inkluderende folkeskole. PPR har været medudvikler af og er undervisere i et stort anlagt aktionslæringsprojekt som gennem en styrkelse af almenundervisning vil øge evnen til øget inklusion af elever med særlige udfordringer. PPR har i skoleåret uddannet 40 lærere/vejledere/observatører. De vil i skoleåret besøge, vejlede og supervisere samtlige lærere på alle vore folkeskoler. Sådan opruster vi alle lærere m.h.t. klasserumsledelse og relationskompetence. PPR har ligeledes udviklet alt undervisnings og inspirationsmaterialet der bruges i projektet. Der er sammen med skolechefen og den pædagogisk-administrative konsulent afholdt opstartsmøder med alt lærerpersonale på samtlige folkeskoler. PPR indgår ligeledes i Lyshøjskolen 3 årige projekt Den digitale årgang ved at bidrage med den psykologiske screening af de ca. 200 elever hvert af de tre skoleår projektet løber. Samtidigt følger PPRs læsekonsulent læseindlæringen hos eleverne. PPR har lagt sin interne struktur om dels for at arbejde bedre, dels for at vise eksemplariske samarbejdsformer for skolerne. PPR har ændret teamstrukturen i psykologgruppen ved at danne teams hvis medlemmer har et fælles ansvar for at løse de psykologfaglige opgaver på en gruppe af folkeskoler PPR har lagt AKT-afdelingen og Sprog- og Kommunikationsafdelingen under fælles ledelse mhp. at styrke den forebyggende indsats i overgangen fra daginstitution til skole og styrke indskolingen Det tværfaglige småbørnteam udvikler nye forebyggende tiltag i samarbejde med sundhedsplejen og den kommunale dagpleje. Der er fornylig tilført endnu en psykolog, så teamet i dag består af to tale/høre konsulenter, to fysioterapeutiske konsulenter samt 4 psykologer PPR vil fremover udvikle nye koncepter for efter- og videreuddannelse af frontpersonalet ud fra devisen læring på jobbet sammen med børn og elever PPR agter at holde sig på forkant af udviklingen af den nye indlæringsteknologis muligheder. ipaden har holdt sit indtog på PPR, og bliver i dag brugt dagligt i talehørekonsulenternes undervisning og sprogstimulering af småbørn og i fysioterapeuternes udredningsarbejde. Psykologer bruger den i de- 17

18 res arbejde med elever med særlige udfordringer. Vi ser her en teknologi der er særdeles anvendelig og effektiv samt meget motiverende for de involverede elever. Det er nødvendigt med et godt sammenstrikket samarbejde faggrupperne imellem, for at få bygget den inkluderende indsats der skal til omkring det enkelte barn med særlige udfordringer. OVERGANGSFREKVENS TIL UNGSOMSUDDANNELSE (UU) Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) har netop udsendt evaluering af ungepakke 2 1. På landsplan viser udviklingen at antallet af unge i restgruppen (ikke startet på uddannelse eller i arbejde efter afslutning af folkeskolen) er faldet fra til fra januar 2011 til juni Restgruppen er altså reduceret med cirka 39 % siden iværksættelsen af Ungepakken. Fra juni 2011 til juni 2012 har reduktionen i restgruppen været på personer, svarende til 26 %. Det viser at kommunen er godt på vej med at indfri regeringens mål, at 95 % af en årgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) deltog i 2011 i KL-projekt implementering af ungepakkerne. I projektet blev det afdækket hvad de unge mellem 15 og 25 år er i gang med. I Kolding Kommune viser det sig at 92,3 % af gruppen enten var i gang med en ungdomsuddannelse eller har færdiggjort en. I Kolding Kommune ser vi pr. juni måned at 17 unge mellem år ikke var i gang med uddannelse, erhvervsarbejde eller anden aktivitet. Den samlede gruppe består af ca. 3200, altså er under 1 % uden denne forankring i deres liv. Trækker vi de unge under 18 år fra der, pga. sygdom, afsoning eller tilsvarende, midlertidigt er fritaget for at følge deres uddannelsesplan, er tallet knap 2 %. Vi kan således ikke genkende det billede medierne gengiver omkring unges uddannelse i vores dagligdag. UU oplever tværtimod at mentorordningen virker fantastisk. I skoleåret fik 66 unge tildelt en mentor. Af de 66 unge har de 5 på nuværende tidspunkt afbrudt deres uddannelse, alle på grund af flytning fra kommunen eller andre udefra kommende årsager. Tilsvarende succes opleves i projekt På Vej rettet mod unge under 18 udenfor uddannelse. I skoleåret er der afholdt tre forløb med intensive vejledningskurser, for disse unge, ikke uddannelsesparate mellem år. 32 kursister har deltaget på forløbene, og de har umiddelbart eller i månederne efter fordelt sig på ungdomsuddannelser og andre relevante afklarende tilbud, eller er i arbejde. Bare 5 af kursisterne er ikke i gang pt. Heraf et par stykker af udefra kommende årsager. Alle bliver fulgt tæt af deres UU vejleder. Der er stadig udfordringer i forhold til at gøre alle uddannelsesparate og senere at fastholde de unge i uddannelse, men vi må sige at UU i samarbejde med folkeskolerne leverer varen. Der er stor vilje til at støtte og hjælpe de unge hos de skoler, institutioner og organisationer UU samarbejder med. På UUs hjemmeside, er de refererede indsatser uddybet yderligere. 1 Ungepakke 2 blev aftalt i 2009 mellem den daværende VK-regering og DF, S og R som en del af globaliseringsforliget. Med aftalen og dens lovgivning, fulgte fra 2010 iværksættelse af en række initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for at unge kommer i job og uddannelse og kan bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke. Ungepakke II s initiativer sætter ind på tre områder: Grundskolen, overgangen og ungdomsuddannelserne 18

19 RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE NØGLETAL En sammenligning af centrale tal i forhold til ressourcetildeling og -udnyttelse på almenområdet findes i bilag 1. Man skal være opmærksom på at der i år er sket nogle ændringer i opgørelsen af nøgletal. Der bliver nu lavet separate nøgletal for specialklasser på samme måde som der bliver lavet separate nøgletal for specialcentre. Denne ændring betyder at nogle tal ikke kan sammenlignes med tidligere år. Det er især tallet omhandlende antallet elever, udgifter pr. elev og antallet af planlagte timer. Dertil kommer at skoleåret , er det første skoleår efter ændringen af Kolding Kommunes skolestuktur. Berørt af strukturændringerne er Dronning Dorothea Skolen (tidligere Dyrehaveskolen der gik til og med 9. klasse, hvorimod Dr. Dorothea Skolen går til og med 6. klasse), Vamdrup Skole (der er en fusion af de to skoler i Vamdrup, Kongeåskolen og Vester Vamdrup Skole), Stepping Skole er nedlagt og skoledistriktet sammenlagt med Ødis Skole og 7. klasser er flyttet fra skoler uden overbygning til deres overbygningsskole. Ændringerne betyder at der i nogle af tallene skal tages forbehold, når man sammenligner med tidligere skoleår. Ud fra nøgletallene ses at antallet af elever pr. klasse for andet år i træk er stigende. Det skyldes især skolestrukturændringerne der har givet en rationaliseringsgevinst i antallet af klasser i Kolding Kommunes Skolevæsen. I skoleåret var der således 21,2 elever pr. klasse i forhold til 20,8 i skoleåret Antallet af elever pr. lærer er af samme årsag steget en smule. Tallet for er 14,8,mens tallet for var 14,6. Udgifterne til undervisningsmidler er for andet år i træk steget en smule. Den gennemsnitlige udgift skoleåret var kr., mens den gennemsnitlige udgift i skoleåret var kr. Antallet af elever pr. nyere computer er efter et år med en stor stigning på vej i en positiv retning. I budgettet 2011 blev der satset på indkøb af IT til folkeskolerne og en del af disse midler er blevet brugt til computere i undervisningen. Således var der i gennemsnitligt 7,7 elever om hver computer, mens tallet for sidste skoleår var 9,5 elever pr. nyere computer. Læseren skal være opmærksom på at de nye elektroniske tavler, der i stor stil har indfundet sig i Kolding Kommunes klasseværelser, ikke er indregnet i dette tal. Derfor skal man ikke isoleret se på antallet af computere, for at vurdere digitaliseringsgraden af Kolding Kommunes skolevæsen. Andelen af lærernes arbejdstid der bruges på undervisning er stabilt. For skoleåret var andelen 39,9 %, det vil sige 0,1 procentpoint højere end sidste år. Det ligger optimalt i forhold til den nuværende arbejdstidsaftale. ELEVFRAVÆR Elevfraværet følges særligt disse år (se bilag 1-3), da en tidsbegrænset bekendtgørelse har vakt opmærksomheden på nationalt plan. Fraværet i Kolding Kommune er væsentlig under landsgennemsnittet ( ). Således var landsgennemsnittet ca. 12 årlige fraværsdage pr. elev mod Koldings 8,7. Det ulovlige fravær var på landsplan ca. 2 dage pr. elev, næsten fire gange så stort som Kolding Kommunes på bare ½ dag pr. elev. Der er således stor succes med det nuværende arbejde med nedbringelse af elevfravær. Den tætte opfølgning på elever med ulovligt fravær værdsættes af Familieafdelingen og politi. Elevfraværet i Kolding Kommune er svagt faldende i skoleåret forhold til skoleåret , fra gennemsnitlig 9,5 fraværsdage til 8,7. Fraværet fordeler sig ligesom sidste år med ca. 2/3 på almindeligt sygefravær, 1/3 på ekstraordinær frihed (ferie udenfor skoleferierne) og ca. 5 % ulovligt fravær. Det er positivt at det ulovlige fravær er faldet i skoleåret i forhold til sidste skoleår. Dette fravær er iflg. skolelederne typisk fordelt på ganske få elever med store problemer. Disse elever er der naturligvis den fornødne opmærksomhed omkring, og støtte til, via AKT og skole-hjem samarbejdet. 19

20 KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES ORGANISERING Skole-hjem samarbejde 100% 75% Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde 100% 75% Lærerkomp etence 50% 25% Trivsel Lærerkomp etence 50% 25% Trivsel 0% 0% Ledelse Organiserin g Ledelse Organiserin g SKOLE-HJEM SAMARBEJDET Skole-hjem samarbejdet er en organiseret og integreret del af skolernes hverdag. Skole-hjem samarbejdet er af afgørende betydning for den fælles indsats som skal understøtte elevernes trivsel og faglige udvikling. Skolebestyrelsen principper danner grundlag for samarbejdet mellem skole og hjem. Skole-hjem samarbejdet i Kolding afspejler den store mangfoldighed skolerne imellem. En mangfoldighed der danner fundament for et bredt skolehjem samarbejde, og som tilgodeser de forskellige skoledistrikters sammensætning. Skole-hjem samarbejdet afspejles på forskellige niveauer. Skole-hjem samtalerne og forældremøderne danner den formelle ramme for skole-hjem samarbejdet, ligesom der indkaldes til ekstra møder, hvis der viser sig et behov for en særlig indsats omkring den enkelte elev. De individuelle elevplaner danner i høj grad udgangspunkt for skole-hjem samtalerne og er med til at kvalificere dialogen omkring evaluering af elevens resultater, men også den enkelte elevs udviklingsmuligheder og potentialer fremadrettet. Den løbende dialog i mødet mellem forældrene og de ansatte på skolen, den telefoniske kontakt, kontakten gennem Forældre- og Elevintra og det mere uformelle møde til fx skolefester og koncerter er ligeledes med til at understøtte og styrke samarbejdet. TRIVSEL Der er høj målopnåelse vedrørende trivsel på skolerne. Bevidste pædagogiske valg (fx anerkendende pædagogik, PALS, læringsstile etc.) der møder barnet og et solidt opbygget AKT-arbejde ligger bag succesen. Hertil også at elevernes trivsel har været fokus for lokale udviklingstiltag i form af anti-mobbe-arbejde o.l. gennem mange år. Det virker. Både eksterne og lokale (statusanalysen 2011) undersøgelser viser at eleverne langt overvejende er trygge og glade for at gå i skole. Vi ligger helt i toppen på dette område, både regionalt og nationalt. Det forholdsvis lave elevfravær (se side 19) bakker yderligere op om påstanden. LEDELSE OG ORGANISERING Når det gælder organisering og beskrivelsen af den, klarer skolerne sig godt. Ikke mindst har det succesfulde arbejde med pædagoger i undervisningen og organiseringen af det, bragt scoren i vejret. Der er et lille efterslæb i forhold til udviklingskultur. Ikke sådan at forstå at der ikke udvikles, for det gør der, som det fremgår af bilag 8 og 9. Men snarere, iflg. skolernes beskrivelser, i det bevidste arbejde med mål, tegn og succesopnåelse. Det hænger formentlig sammen med nogle af de målparametre under ledelse, hvor ledelserne heller 20

21 ikke scorer sig selv helt højt på målopnåelsen. Det er de evigt dårlige samvittigheder: deltagelse i teammøder, pædagogisk ledelse og ledelsens synlighed generelt. Man kan få den opfattelse, gennem snak med lederne, at synlig og pædagogisk ledelse er lig med 1-1-ledelse, mig og medarbejderen med øjenkontakt, og så er det vanskeligt nogensinde at få tid til at gøre det godt nok. Statusanalysen 2011 viser at det, ifølge medarbejderne, ikke står så galt til som ledelsen selv oplever det, så der må kunne findes et balancepunkt mellem medarbejdernes oplevelse og lederens dårlige samvittighed. Måske skal synlig pædagogisk ledelse udføres i forhold til team og nogle gange gennem andre. Et stort rygklap er det at kommunens, i øvrigt højt efteruddannede, ledere falder godt ud i eksterne undersøgelser. Både i statusanalyserne fra 2008 til 2011 og i undersøgelser lavet af EVA ligger kommunens skoleledere rigtigt godt. LÆRERKOMPETENCER Høj faglighed og faglig entusiasme hos underviseren slå igennem i størstedelen af undersøgelser om hvad der fremmer læring. Derfor arbejder vi fokuseret og strategisk med efteruddannelse i Kolding Kommunale Skolevæsen. Vi ønsker i størst muligt omfang lektionerne dækket af lærere med linje eller tilsvarende kompetence, og vi ønsker at kompetenceunderstøtte de tiltag der sættes i søen politisk. I var det interaktive tavler og design. I bliver det inklusion. I skoleåret er hovedparten af de centrale efteruddannelsesressourcer anvendt til kompetenceudvikling i forbindelsen med indkøb og opsætning af digitale tavler i alle klasseværelser. Alle lærere er tilbudt et tredelt efteruddannelsesforløb hjemme på skolen. Kurserne gav en indføring i tavlens funktionalitet samt 2 faglige kursusforløb valgt efter de fag man hovedsagligt underviser i. Der er desuden gennemført en designuddannelse med godt 40 deltagere fra både undervisning og SFO. Når yderligere 30 gennemfører uddannelsen i , har samtlige skoler mindst én uddannet ressourceperson på dette område. Af nøgletallene (bilag 1) fremgår det at skolerne oplever i at have brugt færre ressourcer på efteruddannelse af lærerne. Der er imidlertid ikke afsat færre ressourcer til efteruddannelse i ressourcetildelingen. Et forsigtigt gæt er at de omfattende skoleinterne tavlekurser ikke er registreret som efteruddannelse af den enkelte skole. Nøgletallene afslører heldigvis også at linjefagsdækningen af undervisningen er stabilt høj med en stigende tendens, se dog afsnittet om Niveauet i de naturvidenskabelige fag på side 10. Der er altså ikke umiddelbar grund til bekymring, men vi følger tallene i de kommende år også. 21

22 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) MÅLOPFYLDELSE GENERELT Generelt arbejder skolerne fokuseret og seriøst med at nå de kommunale mål. Der er ledelsesmæssige fokusering på udvikling og bevidsthed om hvor meget eller lidt man kan have kørende på samme tid, når det også skal sætte sig de relevante spor i den daglige praksis. Skolernes ledelsesteam øver sig i at prioritere kræfterne. Det samme ønsker de af politikere og forvaltning. Der er stor enighed om at det er gode indsatser der er sat i gang over de senere år, men det er alle indsatser det tager flere år at få omsat og få udbytte af, så en vis udmattelse truer. Der er et stort ønske om at få lov at arbejde dybtgående og vedvarende med de gode tiltag der er sat i søen de seneste år: Skolevisionen Den stolte skole, digitalisering og interaktive tavler, design og innovation samt inklusion (inkl. aktionslæringsforløbet over tre år). SKOLEVISIONEN DEN STOLTE SKOLE (MÅL OPFYLDT 2014) Det er en politisk vision at folkeskolen i Kolding Kommune hele tiden er i udvikling i forhold til de skiftende samfundsmæssige udfordringer med særlig vægt på design, innovation og globalt udsyn (citat fra skolevisionens grundsyn). Det gør vi ved, i perioden , særligt at fokusere på udfordrende læring eleverne udfordres fagligt og menneskeligt, tilpasset egne muligheder, plads til alle flest mulige i almenskolen og dannelse og uddannelse elevernes faglige resultater går hånd i hånd med den alsidige udvikling og almene dannelse. Skolevisionen er indarbejdet i de målparametre skolerne måler sig ved i denne kvalitetsrapport. Det fremgår således af denne rapport og skolernes delrapporter at arbejdet med skolevisionen er godt indarbejdet i målene, og at arbejdet hen imod målene er godt undervejs. I SFO er konklusionen at SFO ernes arbejde generelt understøtter arbejdet med de opstillede mål i Skolevisionen. Vores arbejde med design og innovation, vores igangværende store arbejde med inklusion og vores stærke fokus på gode faglige resultater, vil være med til at sikre at skolevisionen bliver til virkelighed. DESIGNPÆDAGOGIK (KVALITETSKONTRAKT 2013) Der arbejdes i stigende grad med at få design og innovation ind i undervisningen i alle fag på alle trin. Der er uddannet 44 lærere, pædagoger og konsulenter i , så metoderne er derude. Men der er et stykke vej 22

23 endnu før det rigtigt kommer til at gøre en forskel i elevernes udvikling af kompetencer for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Som skolelederen i Vester Nebel udtrykker det: Udviklingen af en designpædagogik opleves fortsat som en opgave der kræver stor opmærksomhed og refleksion hos pædagogerne og lærerne, således at undervisningsmønstre etableres som fordrer elevernes aktive deltagelse og medskaben. Derfor ser vi da også, ved gennemlæsning af skolernes rapporter, at det er lettest at arbejde med design i SFO og/eller i isolerede sammenhænge i undervisningen som fx faguger eller idenfor forståelsen af design som æstetisk disciplin der er stadig en stor andel af billedkunst- og dekorationsprojekter blandt de beskrevne aktiviteter i undervisning og SFO. I SFO er designtænkning og -pædagogik rigtigt godt på vej. De enkelte skolers kvalitetsrapporter afspejler en positiv tendens i forhold til arbejdet med designtænkningen i SFO og anvendelsen af design som pædagogisk redskab og metode i SFO. Ca. halvdelen af SFO erne har medarbejdere som har gennemført designuddannelsen i skoleåret , og hovedparten af de resterende SFO er har medarbejdere tilmeldt dette skoleårs uddannelse. Derudover har der været gennemført et 9 timers introduktions- og uddannelsesforløb til design for 80 SFO-medarbejdere. Yderligere 80 medarbejdere deltager i skoleåret 12/13. Flere SFO er; blandt andet Alminde-Viuf, Munkevænget og Sdr. Bjert, er gået all in i forhold til at implementere designtænkningen, herunder børneinddragelse, som en central del af deres pædagogiske praksis. Så der er erfaringer derude at hente af. I områderne Vester Nebel og Alminde-Viuf er der arbejdet særligt fokuseret med design i i samarbejde mellem daginstitutioner, skole og SFO. Også Lyshøjskolen satser stort i , og vil kunne berige kollegerne med erfaringer og praksiseksempler i det kommende år. PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER (MÅL OPFYLDT 2012) Ifølge servicemål 2012 skal der ved udgangen af 2011/2012 være etableret et læringscenter på hver skole. På mange skoler er læringscenterets rammer nu etableret. Man har sat teamet omkring læringscentret og fastlagt en struktur for mødevirksomhed. På alle skoler er ledelsen repræsenteret i teamet og mange skoler har valgt at læringscenterteamet består af skoleledelse, skolebibliotekar og faglige vejledere. Enkelte skoler har udarbejdet en vision for læringscenterets virke mens andre skoler fortsat mangler at fylde indhold i rammerne. Flere skoler nævner læringscenteret som en vigtig medspiller i arbejdet med pædagogisk IT-vejledning både i forhold til kollegers og elevers kompetencer, i forhold til brugen af de interaktive tavler samt i forhold til brugen af digitale læremidler. Mange skolers læringscentre befinder sig i den spæde opstartsfase, hvorfor det fortsat vil være nødvendigt med opmærksomhed på området. Både skolebibliotekarer, it-vejledere, naturfagsvejledere, designkontakter og læsevejledere deltager i velfungerende kommunale netværk. Disse netværk supporteres af ressourcepersoner og forvaltningens faglige konsulenter. LÆSNING I 8. KLASSE (KVALITETSKONTRAKT 2013) Der er en ret pæn målopfyldelse (90 % ønsket/prioriteret og 80 % opnået) på området. Genlæs også afsnittet Læseresultater 8. klasse på side 13. DE NATURVIDENSKABELIGE FAG (KVALITETSKONTRAKT 2013) Kigger vi på målepinden i spindet på side 22, kan det undre at en centralt ressourceopfulgt satsning der har kørt over flere år, ikke scores højere. To af måleparametrene handler specifikt om fysik/kemi. At de ikke scorer er fair nok. Men at et mål som Fagteam, faggrupper o.l. har udarbejdet plan/principper/ramme for sammenhæng og progression i den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse kun scores med indikerer at der fortsat er behov for fokus på området. Genlæs i øvrigt afsnittet Niveauet i de naturvidenskabelige fag på side

24 LOKALE MÅL OG TILTAG Skolerne arbejder stadigt mere bevidst med skoleudvikling. Skolerne har efter eget udsagn formuleret konkrete og evaluerbare mål. Det har ledelsen gjort i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne, og målene er således forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder med at nå målene. I bilag 7 (almenområdets 23 skoler) og 8 (specialområdets 10 skoletilbud) er registreret hhv. 379 og 90 lokale udviklingstiltag for skoleåret Målene ligger alle indenfor udvikling af kerneydelsen eller rammen omkring den. Og en del af målene ligger i forlængelse af de kommunale mål, enten som implementeringsprojekter eller som lokale overbygninger på og tilpasninger af de centralt fastsatte mål. Der er ikke længere så mange mål omkring skolens profil, men en del omkring værdier. Tendensen er at de centrale fylder størstedelen af dagsordenen derude på skolerne og i SFO erne. Der skal også være rum til lokale tiltag og profiler, ellers virker det meningsløst for lederne at have decentral ledelse og økonomi. 250 Sammenligner vi oversigten over udviklingstiltag hen over de fem år 200 den er blevet udarbejdet, vækker det til eftertanke på flere planer. I 150 grafen her til højre vises tallene for almenområdet, hvor vi har fulgt udviklingstiltagene i længst tid. Sidste år kunne vi konstatere at en vis 100 indsatsinflation havde meldt sig. Det har gjort os opmærksomme på at vi skal vurdere hvordan kræfterne skal bruges, på skolerne, i SFO erne og centralt. Og vi skal blive bedre til at se hvornår en indsats er slut. Enten fordi målet er nået, det nye er blevet del af praksis eller indsatsen ikke havde den ønskede effekt. 24

25 DEN SÆRLIGT TILRETTELAGTE SPECIALUNDERVISNING I beskrivelsen redegøres for resultater fra delrapporterne fra Specialcenter Bramdrup (elever med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder - ADHD) Specialcenter Vamdrup (elever med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder - ADHD) Specialcenter Brændkjær (elever med udviklingshæmning) Specialcenter Grønnebakken (elever med autismespektrum-forstyrrelser) Specialcenter Taps (elever med autismespektrum-forstyrrelser) Specialcenter Rådhusskolen (elever med socio-emotionelle vanskeligheder) Mini-, Linde- og Plusklasserne i Christiansfeld (elever med socio-emotionelle vanskeligheder) Specialklasserne på Parkskolen (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasserne i Vamdrup (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasserne i Skanderup-Hjarup (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) Kvalitetsrapport for specialcenter Munkevænget (tale-læseklasser) indgår i almenskolens rapport. Specialcentre og specialklasser rapporterer ud fra to forskellige skabeloner med lidt forskelligt indhold, men med de samme hovedoverskrifter. I den samlede rapport indgår alle data. For specialklasserne kan der ikke laves sammenligning af data fra tidligere år, da kun Parkskolen tidligere har udfærdiget særskilt kvalitetsrapport. Hvis der er behov for at få et præcist overblik over, hvor langt man er nået med kvalitetsudviklingen i det enkelte skoletilbud, kan man læse videre i delrapporten for den enkelte skole. KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Der er sket en markant opkvalificering, når der sammenlignes med resultaterne fra sidste års kvalitetsrapport. Den individuelle elevplan er det vigtigste redskab til at skabe fokus på elevens faglige og sociale udvikling. Elevplanen følges op og evalueres løbende i dialog mellem relevante parter. Fagligheden styrkes gennem udbredt brug af relevante test- og evalueringsmaterialer. RAMME FOR ELEVERNE UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Der er en tæt kontakt til og kommunikation med forældrene. Flere skoler oplever en nedgang i elevfraværet, hvilket kan tilskrives en kvalificeret indsats for elevernes trivsel med fokus på elevernes sociale og personlige udvikling. Der er stort fokus på udvikling af organisering og team- og professionssamarbejde. Lærernes kvalifikationer vægtes højt gennem prioritering af både specialpædagogisk kompetence og linjefagsdækning. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Der er en god videndeling medarbejderne imellem på arbejdspladsen, mens der stadig kan gøres en større indsats de fleste steder i forhold til videndeling med almenskoler. Arbejdet med design- og innovationspædagogik er sat på dagsordenen og er gået i gang. Der er massivt fokus på professionssamarbejde, fordi specialcentrene er midt i en udviklingsproces med at etablere helhedstilbud. Læsning er et indsatsområde, og der er kommet mere fokus på ekspertise fra læsevejlederne. IT i det danskfaglige bør stadig have fokus. På det naturvidenskabelige felt er der stor forskel på resultaterne. Nogle skoler har stor kvalitet på området, mens andre stadig kan have fokus på forbedringer. 25

26 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SPECIALCENTRE SPECIALKLASSER Samarb ejde med og om eleven 100% Ønsket Opnået Undervisni ng 100% 75% 75% Elevens personli ge udviklin g 50% 25% 0% Undervi sning Skolestart, indskoling og SFO 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisni ngen Fagligt niveau Målsæt ningsar bejdet Elevplaner og elevsamtal er Kvalitet og specialpæ dagogik Der er sket en markant opkvalificering, når der sammenlignes med resultaterne fra sidste års kvalitetsrapport. Målopnåelsen for specialcentre på de 5 områder i figuren ovenfor viser en gennemsnitlig fremgang på 10 procentpoint i forhold til sidste år. Det fremgår af alle delrapporter at den individuelle elevplan er det vigtigste redskab til at skabe fokus på elevens faglige og sociale udvikling. Al aktuel viden om eleven indhentes fra klasseteam, PPR, test og forældre. Elevplanen følges op og evalueres løbende i dialog mellem lærere, pædagoger, forældre og evt. andre eksterne samarbejdspartnere. Afhængigt af elevgruppens muligheder inddrages eleverne i snak om læring og udviklingsmål ud fra elevplanen. På nogle skoler forsøger man på forskellig vis at synliggøre mål og målopnåelse for eleverne i dagligdagen. Fagligheden styrkes gennem udbredt brug af relevante test- og evalueringsmaterialer. Mange har klare planer for indsatsen. Specialcenter Brændkjær har udarbejdet egne testmaterialer i forhold til denne elevgruppe. De øvrige benytter forskellige, anerkendte, faglige test. Desuden deltager en stor del af eleverne i nationale test. I dette års kvalitetsrapport har vi konkrete tal for at gennemsnitligt 81 % af de mulige elever har deltaget. Der ses en tendens til at de skoler, der har de ældste elever, har en lavere gennemførelsesprocent, hvilket må tilskrives, at en del elever ikke arbejder fagligt alderssvarende og derfor får gradvist sværere ved at deltage. Flere skoler ønsker at blive bedre til at opstille præcise, evaluerbare mål. Denne opkvalificering vil hjælpes på vej af den føromtalte styrkelse af konkret viden om elevernes nuværende standpunkt ud fra testmaterialer, hvilket er forudsætningen for at kunne opstille mål. Stadigt flere delrapporter nævner Fælles mål som udgangspunkt for undervisningen, men med en tilpasning og justering i forhold til den enkelte elevs særlige behov og niveau. 26